Praktikstedsbeskrivelse - for pædagogstuderende

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse - for pædagogstuderende Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. Denne Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan er udarbejdet efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog 14, herunder bilag 7 og 8, og revideres hvert år i juni og december. Denne udgave er udarbejdet oktober 2011, og senest revideret: December Praktikstedsbeskrivelsen og Uddannelsesplanen er fælles for alle afdelinger i Daginstitution Torsted, hvor den studerende derfor møder de samme overordnede krav, forventninger og muligheder. Hver afdeling kan derudover have lokalt funderede arbejdsmetoder, specifikke fokusområder og pædagogiske tilgange. Disse vil være beskrevet i forbindelse med specialiseringsmulighederne jf. 3. praktikperiode. Praktikstedsbeskrivelsen og Uddannelsesplanen gælder for alle pædagogstuderende herunder pædagogstuderende som trainee og på Outdoorlinien. For studerende som trainee er der enkelte andre studie- og ansættelsesmæssige vilkår i 2. og 3. praktikperiode, hvilke fremgår i denne Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Praktikstedsbeskrivelsen og Uddannelsesplanen skal være læst af den studerende såvel som af praktikvejlederen før praktikperiodens begyndelse. Ansvarlig for revidering: Praktikansvarlig Lars Nielsen. Bemærkning: Denne Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan revideres i både opbygning, form og indhold når bekendtgørelsen for den reviderede pædgoguddannelse foreligger fra VIA Horsens forventeligt medio

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds) Daginstitution Torsted. Torstedalle Horsens Se institutionens hjemmeside. Intet. Daginstitution.Torsted@horsens.dk eller direkte til praktikansvarlig Lars Nielsen lsn@horsens.dk (Klik på Dagpleje & - institutioner. Klik derefter på Daginstitution Torsted). Merrith Grundahl. Mandag - torsdag kl til kl Fredag kl til kl Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige X Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge X Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold X 2

3 Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat X Hjemkommune: Horsens. Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) Daginstitution Torsted består af 4 afdelinger, der ligger i den sydlige del af Horsens. Der er tale om afdelingerne: Sirius; (børnehave og vuggestue). Malurt; (børnehave og vuggestue). Neptun; (børnehave og vuggestue). Østerhåb; (natur- og udelivsbørnehave). Horsens Kommune har 4 overordnede værdier, som er indarbejdet i Daginstitution Torsteds pædagogiske praksis: Helhed, Resultat, Respekt og Kvalitet. Via institutionens hjemmeside findes link til hver afdeling med efterfølgende beskrivelse. Ledelsen af Daginstitution Torsted består af 1 institutionsleder og 1 assisterende leder. 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen Daginstitution Torsteds børnetal er varierende. Pt. har vi 292 børnehavebørn og 53 vuggestuebørn. Antallet af børnegrupper varierer afhængigt af institutionens børnetal men det balancerer omkring 18 grupper. Antallet af børn i grupperne er med henvisning til ovenstående varierende. På institutionens hjemmeside er der aktuel information om grupperne i de forskellige afdelinger. I den forbindelse anbefales det, at læse afdelingernes velkomstpjece. Udfyldes af institutionen Institutionen har ansat pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Derudover har vi ansat medarbejdere i fleksjob, virksomhedspraktik, løntilskud, arbejdsprøvning mv. Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau X X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) Diplomuddannelse X X Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Enkelte praktikvejledere kan være på vej til, at erhverve sig praktikvejlederuddannelse på diplomniveau. 4

5 Vejledernes navn(e) I afd. Sirius: Linda Nielsen. Lene Kåstrup Kramer. Karen Sandal Mark. I afd. Malurt: Helle Høgh-Petersen. Susanne Jensen. I afd. Neptun: Susanne Skjoldager Madsen. Subothini Ramesh (Subo). Camilla Junker Carstens. I afd. Østerhåb: Karen Wind Andersen. Øvrige: Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Lena Rasmussen; (traineevejleder). Praktikansvarlig: Lars Nielsen. lsn@horsens.dk Telefonnr. direkte: / Lederen af Daginstitution Torsted har det formelle overordnede ansvar for institutionens samlede uddannelsestilbud. Ansvaret er herefter uddelegeret til institutionens assisterende leder, der er institutionens praktikansvarlige. Institutionens leder vil altid kunne inddrages i forhold omkring den enkelte studerende. Den praktikansvarlige holdes orienteret af den aktuelle praktikvejleder om relevante forhold omkring den enkelte studerende. Den praktikansvarliges opgaver: 1. Den praktikansvarlige skal sikre, at Daginstitution Torsted har et så godt lærings- og studiemiljø som muligt. 5

6 2. Den praktikansvarlige har til opgave, at vedligeholde, udvikle og koordinere samarbejdet med pædagog-seminariet, og dettes praktikkoordinator. Den praktikansvarlige skal derfor være opsøgende på pædagog-seminariets hjemmeside, hvor aktuelle temaer og aktiviteter fremgår. 3. Den praktikansvarlige kan tage kontakt til den studerendes praktiklærer på pædagog-seminariet, hvis der opstår spørgsmål til den studerendes praktikforløb eller der på anden måde er tvivl om, hvorvidt institutionen kan indstille den studerendes praktikperiode som godkendt. Kontakten vil ske efter drøftelse med den aktuelle praktikvejleder. Den primære kontakt til den studerendes praktiklærer vil som udgangspunkt varetages af den aktuelle praktikvejleder. 4. Den praktikansvarlige skal være opsøgende og deltagende i forhold til relevante temadage, dialogmøder, netværk og øvrige samarbejdsfora omhandlende konkrete studiemæssige forhold samt praktikuddannelsen generelt; herunder pædagoguddannelsen som trainee. 5. Den praktikansvarlige skal sikre, at praktikvejlederen har den fornødne viden og kompetencer omhandlende konkrete studiemæssige forhold samt praktikuddannelsen generelt. Den praktikansvarlige skal derfor tilstræbe, at praktikvejlederen deltager i relevante temadage, dialogmøder og øvrige samarbejdsfora. Den praktikansvarlige er ansvarlig for tilmelding til førnævnte arrangementer. 6. Den praktikansvarlige har i samarbejde med institutionens personale, herunder vejlederteamet og praktikvejlederne til opgave, at sikre en så høj grad af faglighed, sammenhæng og kvalitet i den studerendes praktikperiode som muligt. 6

7 7. Den praktikansvarlige er mødeleder for institutionens vejlederteam, og ansvarlig for indkaldelse til teammøder. 8. Den praktikansvarlige har den endelige beslutningskompetence vedr. vurderingen af alle studerendes praktikperioder; herunder om praktikperioden skal vurderes som betænkelig ved at godkende. I praksis håndteres vurderingen som udgangspunkt af den aktuelle praktikvejleder. 9. Den praktikansvarlige er ansvarlig for institutionens studie team; herunder indkaldelse til teammøder. Det betyder, at den praktikansvarlige: 1. uddelegerer den konkrete praktikvejlederopgave, herunder traineevejledning, til en fastansat pædagog, der har de fornødne kompetencer og forudsætninger. 2. skal inddrages til godkendelsen af den studerendes læringsmål for praktikperioden senest 3 uger efter praktikperiodens start, og inden den studerende og praktikvejlederen fremsender udkastet til læringsmålene til seminariets praktiklærer, med henblik på dennes godkendelse af læringsmålene. Den praktikansvarlige skal derfor være til rådighed for den studerende og praktikvejlederen, minimum 10 hverdage før den endelige godkendelse af læringsmålene. Godkendelsen tager udgangspunkt i Bekendtgørelsen for uddannelsen bilag 7 og 8, institutionens Praktikstedsbeskrivelse & Uddannelsesplan, pædagogseminariets praktikhåndbog samt den studerendes praktikdokument indeholdende logbogen. Den konkrete udførelse og formulering af den studerendes læringsmål sker i samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen. Den praktikansvarlige medvirker efter behov i forløbet. 7

8 3. Hvis den studerendes praktikvejleder er uforudset fraværende i forløbet med den formulering og godkendelse af den studerendes læringsmål, sikrer den praktikansvarlige, at opgaven løses ved uddelegering til anden praktikvejleder. 4. skal sikre, at den fornødne vejledning finder sted. 5. er særlig opmærksom og opsøgende i den pædagogiske praksis i forhold til den studerende, med afsæt i den studerendes godkendte læringsmål. Dette sker i et samarbejde med praktikvejlederen. 6. er fagligt til rådighed for den studerende, såfremt denne har behov for at drøfte forhold med relevans for praktikperioden. Den praktikansvarlige vil efterfølgende inddrage praktikvejlederen om overskrifterne for det drøftede emne. 7. kan deltage i samtlige møder mellem den studerende og institutionen efter behov. 8. løbende drøfter den studerendes arbejde med de godkendte læringsmål med praktikvejlederen. 9. drøfter forskellige handlemuligheder med praktikvejlederen såfremt der er tvivl om den studerende kan forventes at nå, at opfylde læringsmålene. Den studerendes praktikdokument, indeholdende logbogen, vil blive inddraget i beslutningsgrundlaget. Det samme gør sig gældende såfremt, der er betænkelighed ved at godkende den studerendes praktikuddannelse, hvor den praktikansvarlige har den endelige beslutningskompetence. 10. er nærmeste sparringspartner for institutionens praktikvejledere. Den praktikansvarlige og den aktuelle praktikvejleder holder vejledningsmøde af 1 times varighed hver 2. måned, samt efter behov. 8

9 Vejledningen udspiller sig i et professionelt rum i den eksisterende arbejdsmæssige relation. Vejlederen opfordres derfor til, at tage ansvar for samt have opmærksomhed på, at den praktikansvarlige som assisterende leder, ikke kan sidde viden overhørig, der kræver en form for handling/opfølgning. En eventuel handling/opfølgning vil så vidt muligt blive aftalt med vejlederen, og de størst mulige hensyn vil blive taget. På de planlagte vejledningsmøder bliver følgende emner drøftet: 1. Opfølgning fra sidste møde. 2. Hvordan oplever vejlederen den studerendes trivsel? 3. Hvordan oplever vejlederen den studerendes vejledningstimer? 4. Hvilke områder arbejder den studerende og vejlederen aktuelt med? 5. Hvordan oplever vejlederen, at den studerende arbejder med de aftalte læringsmål og praktikdokumentet, herunder logbogen? 6. Hvordan oplever vejlederen den studerendes progression i forhold til læringsmålene og praktikdokumentet? 7. Hvordan kan vejlederen fortsat understøtte den studerendes læringsproces? 8. Drøftelse af eventuelle temaer/forløb vejlederen kan gennemføre i samarbejde med den studerende. 9. Hvordan trives vejlederen? 10. Hvordan kan den praktikansvarlige understøtte den fortsatte udvikling af vejlederens kompetencer? 11. Hvilke egne temaer og kompetencer skal vejlederen have fokus på til næste planlagte vejledningsmøde? 11. Evt. Den praktikansvarlige har til opgave, at sikre afholdelsen af ovenstående møder. 11. sikrer institutionens repræsentation ved 2/3-dels mødet med seminariet. Hvis den studerendes praktikvejleder er uforudset 9

10 forhindret i, at deltage i 2/3-dels mødet, sikrer den praktikansvarlige, at opgaven løses ved uddelegering til anden praktikvejleder/kollega. 12. Hvis den aktuelle praktikvejleder af forskellige årsager ikke kan fortsætte som praktikvejleder grundet eksempelvis jobskifte, længerevarende sygdom eller andre forhold, kan den praktikansvarlige uddelegere den resterende del af den studerendes vejledningsforløb. Derved vil den studerendes praktikforløb kunne fortsætte så uforstyrret og kontinuerligt som muligt. 13. For studerende som trainee: sikre at trainee-vejlederen har gennemført/har planlagt gennemførelse af vejlederkursus for trainee-vejledere. Det sikres endvidere, at trainee-vejlederen gennemfører 1 times trainee-vejledning hver 14. dag i samarbejde med den studerende. Formålet med traniee-vejledningen er at: 1. Få lavet en forventningsafklaring om roller, opgaver og indhold. 2. Yde omsorg for den studerendes trivsel og udvikling. 3. Sikre en løbende kontakt mellem institution og uddannelsessted. 4. Skabe sammenhæng mellem praksis og uddannelse. 5. Vejlede den studerende til at få omsat erfaringer fra arbejdsdagene til læring. Citat fra: Pjece om pædagoguddannelse som trainee v/pædagoguddannelsen i Horsens. 14. har ansvaret for, at revidere Praktikstedsbeskrivelsen og Uddannelsesplanen hvert halve år henholdsvis i juni og december. 15. har ansvaret for, at den studerendes afsluttende evaluering gennemgås og drøftes med den/de aktuelle vejledere samt for, at evalueringen kommer på 10

11 daginstitutionens hjemmeside. Formål: jf. lovgrundlag. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Udfyldes af institutionen Daginstitution Torsted opererer indenfor rammerne af "Lov om social service" ( samt "Dagtilbudsloven" ( Dertil implementeres Horsens Kommunes overordnede politikker ( samt FN s Børnekonvention ( Disse ting danner samlet set institutionens arbejdsgrundlag, hvortil det i samarbejde med forældrebestyrelsen er vores opgave, at omsætte love, politikker og mål til relevant pædagogisk praksis. Udfyldes af institutionen Børnegruppen er børn i alderen fra 0,5 til 6 år, afhængigt af afdelingen. Vi modtager barnet fra dagpleje, vuggestue, hjemmet eller andre børnehaver. Generelt er der tale om børn med bopæl i eller tæt omkring Torsted. Udfyldes af institutionen Institutionens pædagogik er anerkendende og ressourceorienteret for, at gøre en nærværende, udfordrende, tryg og udviklende forskel for hvert enkelt barn. Hvert barn er tilknyttet sin egen gruppe/team med faste voksne. Barnet bliver som udgangspunkt i den samme afdeling i den tid, barnet går i institutionen. Dermed opbygges der en langvarig, indsigtsfuld og forstående relation med barnet og barnets forældre, til fordel for det pædagogiske arbejde. Personalet i de respektive grupper/teams har det gennemgående ansvar for de børn, der er tilknyttet den enkelte gruppe. Institutionens centrale omdrejningspunkt er den overordnende pædagogiske læreplan. De pædagogiske metoder og praksis tager 11

12 sit afsæt i læreplanen. Se mere om institutionens læreplan på vores hjemmeside. Institutionens personale har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb omhandlende inklusion i perioden ultimo Der er løbende tiltag i forhold til kompetenceløft. Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Udfyldes af institutionen Institutionen holder regelmæssige tværfaglige konferencer (åben rådgivning), med deltagelse af tale- hørelærer og psykolog. Derudover inddrages relevante fagpersoner som fysioterapeut, sundhedsplejerske og socialrådgiver, alt afhængigt af barnet/temaet. Barnets forældre inviteres som udgangspunkt altid med til de tværfaglige konferencer. Udfyldes af institutionen 1. praktikperiode: Ulønnet studerende i 1. praktikperiode er skemalagt med 30 timer pr. uge, og indgår ikke i den daglige normering. Studerende i 1. praktikperiode vil ikke komme til at arbejde alene ment på den måde, at der altid vil være en pædagog eller erfaren pædagogmedhjælper i afdelingen på samme tidspunkt som den studerende. Studerende i 1. praktikperiode vil ikke komme til, at arbejde på institutionens lukkedage, medmindre den studerende efter aftale med praktikvejlederen, selv har et ønske om dette. I så fald vil den studerende være på arbejde i samme tidsrum som den primære personalerepræsentant fra afdelingen. Som ulønnet studerende i den 1. praktikperiode vil du efter nærmere aftale med din praktikvejleder, og i et vist omfang, få mulighed for at arbejde med relevant faglitteratur, dit praktikdokument samt andet skriftligt studierelevant arbejde, 12

13 indenfor din normale arbejdstid. 2. og 3. praktikperiode: Studerende i 2. og 3. praktikperiode er skemalagt med 32,5 time pr. uge, og indgår i den daglige normering. Med de 32,5 time optjenes timer til studiedagene på seminariet. Studerende i 2. og 3. praktikperiode, vil på lige fod med det øvrige personale kunne komme til, at arbejde alene i en børnegruppe. Muligheden vil særligt kunne opstå ved sygefravær hos en kollega. Ligeledes vil studerende i 2. og 3. praktikperiode, på lige fod med det øvrige personale kunne komme til, at arbejde alene i forbindelse med institutionens lukkedage, hvor den studerende kan fungere som personalerepræsentant for institutionen i modtageinstitutionen. Studerende i 2. og 3. praktikperiode skal forvente, at arbejde på institutionens lukkedage samt mellem jul og nytår. Hvis man som studerende i 2. og 3. praktikperiode ikke skal arbejde på institutionens lukkedage, skal de i forvejen optjente feriedage anvendes. Har man ikke optjente feriedage, vil feriedagene blive fratrukket i den efterfølgende månedsløn. Efter aftale med den studerendes praktikvejleder, kan den studerende arbejde således, at der optjenes timer til 1 uges afspadsering til afholdelse under institutionens lukkedage/ferieperiode. Daginstitution Torsted anser på linje med pædagog-seminariet, pædagogstudiet som værende et fuldtidsstudie på 37 timer pr. uge. Da din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 32,5 time pr. uge betyder det, at du kommer til at arbejde med studierelevante opgaver udenfor din normale arbejdstid. Som lønnet studerende i den 2. og 3. praktikperiode indgår du i institutionens personalenormering og kan derfor ikke forvente, at få mulighed for at læse relevant 13

14 faglitteratur, lave større opdateringer af dit praktikdokument samt lave andet skriftligt studierelevant arbejde, indenfor din normale arbejdstid. Arbejdet med disse ting skal hovedsageligt foregå udenfor normal arbejdstid. I den forbindelse opfordres du som studerende til, at finde en anvendelig arbejdsmetode, der gør det muligt for dig, at tage relevante studierelaterede notater i løbet af dagen. Disse notater kan derefter indgå i dit praktikdokument og logbog. For studerende som trainee: Den studerende modtager SU (Statens Uddannelsesstøtte), i de 3 dage om ugen, hvor der er skemalagt undervisning på seminariet. Lønudgiften til de 2 dage om ugen, hvor den studerende er i institutionen, er regnet ind i Daginstitution Torsteds overordnede budget, og har derfor ikke direkte betydning for den enkelte gruppes/afdelings økonomi. Den studerende er derved oveni normeringen. I de 2 dage om ugen, hvor den studerende er i institutionen, indgår den studerende primært i den pædagogiske praksis som pædagogmedhjælper med 14,8 time fordelt på de 2 dage. I løbet af de 2 dage om ugen, hvor den studerende er i institutionen, skal der afsættes tid til trainee-vejledning med 1 time hver 14. dag. I de 3 dage om ugen, hvor den studerende har skemalagt undervisning på seminariet skal det prioriteres, at den studerende har studietid, og derfor ikke skal indgå som vikar i institutionen. Gældende for alle 3 praktikperioder: En del af den pædagogiske virksomhed består af personalemøder, stuemøder, forældremøder og forældresamtaler. Vi prioriterer, at afholde så mange af møderne indenfor institutionens normale åbningstid som muligt, men der vil være møder udenfor åbningstiden. Timerne for møder mv. udenfor normal arbejdstid, afspadseres 14

15 efter aftale med praktikvejleder/nærmeste kollegaer, og skal være afviklet inden praktikperiodens afslutning. Når du deltager i de af pædagog-seminariet planlagte studiedage, vil vi gerne give dig mulighed for, at have dit fokus på de pågældende dages indhold. Det betyder, at det ikke forventes, du deltager i institutionens mødeaktivitet, hvis du samme dag har været på studiedag. Øvrige oplysninger: Udfyldes af institutionen Daginstitution Torsted som praktikinstitution: Det er, at lære at skrive, og at lytte efter. Sådan besvarede et antal 4-årige børn fra Daginstitution Torsted spørgsmålet om, hvad de forstod ved begrebet læring. Et begreb, der i sin udlevede form, bevidst og ubevidst, følger os som mennesker lige fra første færd, og kontinuerligt bidrager til den enkeltes dannelsesproces som det hele menneske. Som studerende skal bevidstheden om din læring, og værdien deraf, være en progressiv, integreret og målrettet del af din praktikperiode i Daginstitution Torsted. Hvordan du som studerende lærer, så det oplevede danner en meningsfuld forståelse, og efterfølgende bliver til brugbare relevante pædagogiske redskaber, afhænger blandt andet af, hvilke rammer vi som praktikinstitution stiller til din rådighed, hvilke opgaver der gøres tilgængelige, hvilket ansvar der tildeles og tages, indholdet og brugen af vejledningen samt ikke mindst, graden af din læringsparathed. Læringsparathed ment som evnen, modet og viljen til, at sætte dine etablerede pædagogiske erfaringer og holdninger i spil for herefter, at kunne reformulere og derved videreudvikle din pædagogiske identitet på et refleksivt grundlag. I Daginstitution Torsted er din læringsparathed som studerende et krav, 15

16 hvor plejer er en betegnelse for en tidligere sundhedsuddannelse vi ikke gør brug af, og hvor du bliver vurderet på dine handlinger, frem for dine intentioner. I Daginstitution Torsted sætter vi pris på, at kunne tilbyde dig som studerende et kvalificeret læringsmiljø. Vi tager afsæt i tesen om, at læring kan findes hvor den aktive og nysgerrige leder. Vi tager udfordringen om, at være en god praktikinstitution op, med viljen til fortsat udvikling. En udvikling, der forudsætter et forpligtende samarbejde mellem os som praktikinstitution, pædagog-seminariet og dig som studerende, hvor gensidigheden omkring engagement, tålmodighed, nysgerrighed og fleksibilitet vil være fixpunkter. Som en del af arbejdet med, at udvikle Daginstitution Torsted som praktikinstitution, har vi et praktikvejlederteam. Teamet har til opgave, at kvalificere det generelle læringsmiljø for studerende og vejledere. Vi vil som praktikinstitution møde dig med åbenhed, støtte og i dialog søge at medvirke til, at din praktikperiode bliver så kvalificeret og lærerig som muligt. Som praktikinstitution mener vi, at det er vores opgave, at medvirke kvalificeret til uddannelsen af vores kommende kollegaer i det pædagogiske felt. Et felt, der er i konstant forandring, og stiller store krav til den enkelte pædagog i forhold til opgaveløsning. Ved at være praktikinstitution har vi optimale muligheder for, at kunne følge med i, hvordan pædagoguddannelsen og dermed faget udvikler sig. Derved kan vi kontinuerligt optimere det øve- og læringsrum, vi som praktikinstitution er samtidig med, at vi får udvidet anledningen til, at reflektere over vores egen pædagogiske praksis. Som studerende kan du med den forventede faglige nysgerrighed medvirke 16

17 til, at skabe et pædagogisk udviklingsrum hos os, hvor debat og stillingtagen tilstræbes, at være i højsædet. Som studerende vil du indgå i institutionens pædagogiske praksis, som er omskiftelig, travl, fagligt og personligt udfordrende, og indeholdende mangeartede opgaver. Personalet vil med sin diversitet og engagement kunne vejlede dig som studerende i den pædagogiske praksis, både opfordret og uopfordret. Da vi som personalegruppe anser det, at have studerende som et aktiv, drøfter vi positivt og åbent de overvejelser og forslag, du som studerende måtte komme med. Som studerende har du altid 1 fast punkt på vores dagsorden til det ugentlige middagsmøde (orienterings- og dialogmøde), samt på personalemøder. Dit punkt hedder Nyt fra den studerende, og giver dig plads til, at delagtiggøre os som dine kolleger i dine læringsmål, processer, aktuelle forløb og faglige debatter. Du vil som studerende blive tilknyttet 1 af institutionens afdelinger, og have en fast praktikvejleder. Praktikvejlederen vil være din primære sparringspartner i praktikperioden. Endvidere vil institutionens praktikansvarlige have et særligt engagement og interesse i forhold til din trivsel, dit læringsudbytte, faglighed, sammenhæng og kvaliteten i din praktikperiode. Du skal derfor forvente, og være indstillet på, en udvidet dialog med den praktikansvarlige vedr. førnævnte emner. I Daginstitution Torsted deltager du som studerende, uanset praktikperiode og uddannelsesretning, i vores Studie team. Teamet har til formål, at give dig mulighed for at vidensdele, drøfte aktuelle temaer og søge inspiration sammen med institutionens øvrige studerende. Se teambeskrivelsen i bilaget til denne Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. 17

18 Som praktikinstitution tillægger vi det værdi, og opfordrer gerne til, at du som studerende er aktiv og engageret i relevant studiepolitisk arbejde på seminariet. For os er det et aktiv, at have studerende, der vil gøre en konstruktiv forskel for sit eget og medstuderendes studie- og læringsmiljø. Hvis du skal deltage i møder på seminariet som medlem af De Studerendes Råd (DSR) eller bestyrelsen, vil du i din 1. praktikperiode kunne få fri til dokumenterede møder, efter aftale med din praktikvejleder/den praktikansvarlige. Hvis du er i din 2. eller 3. praktikperiode, vil der være mulighed for, at du kan afspadsere dine optjente timer. Afspadsering foregår efter samme regler som for det øvrige personale, og skal kunne forenes med din gruppes opgaver den pågældende dag. Hovedreglen er, at i jo bedre tid du aftaler dit ønske om afspadsering med din gruppe, jo større sandsynlighed er der for, det kan lade sig gøre. Som et led i vores bestræbelser på, at udvikle og kvalitetssikre institutionens uddannelsesmiljø, tillægger vi dine oplevelser og erfaringer som studerende stor betydning. Det betyder, at du skal udarbejde en afsluttende skriftlig evaluering af din praktikperiode. Evalueringen tager udgangspunkt i et spørgeskema, der er vedlagt som bilag til denne Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. Evalueringen skal være færdig til din sidste vejledningstime, hvor du gennemgår og drøfter den med din praktikvejleder og evt. den praktikansvarlige. Din skriftlige evaluering vil efter din praktikperiode blive gennemgået og drøftet af din praktikvejleder og den praktikansvarlige, der vil foretage de relevante justeringer i forhold til institutionens fremtidige uddannelsestilbud. Alle evalueringer fra tidligere studerende vil fremgå i anonymiseret form på institutionens hjemmeside, hvor man som kommende studerende kan læse og drage 18

19 læring af andre studerendes oplevelser, og erfaringer. Da vores primære samarbejdspartner i forhold til praktikuddannelsen er VIA University College Horsens, ligger vores omdrejningspunkt omkring dette seminariums praktikhåndbog; ( Fælles for alle 3 praktikperioder gælder det, at man som studerende er omfattet af Horsens Kommunes og Daginstitution Torsteds personalepolitikker, og at der indhentes straffe- og børneattest samt tavshedserklæring. Fælles for de 2 lønnede praktikperioder gælder det, at den studerende ansættes efter Funktionærloven, og derved på samme vilkår som fastansat personale med en 3 måneders prøvetid. Der henvises i øvrigt til Pædagogstuderendes Studieorganisation (PLS) for yderligere informationer om arbejdsmæssige vilkår og rettigheder som studerende ( For studerende som trainee: I den 1. praktikperiode afklares det, hvorvidt der ønskes at indgå i en forpligtende trainee-ansættelsesaftale fra og med 2. semester. I samarbejde med praktikvejlederen vurderer den praktikansvarlige ud fra 2 kriterier: 1. Indstilles den studerendes praktik til godkendelse? 2. Vil den studerende kunne leve op til institutionens krav og forventninger til en pædagogmedhjælper i forhold til de dage, den studerende indgår som sådan fra og med 2. semester? Såfremt begge punkter vurderes positivt, kan den studerende ansættes efter gældende overenskomst og aftale i Daginstitution Torsted efter 1. praktikperiode. 19

20 Hvis den studerende får 2. eller 3. praktikperiode i en anden institution end Dagsinstitution Torsted, aftaler den praktikansvarlige og den studerende, hvordan kontakten mellem dem skal være i praktikperioden. Vi ser frem til din praktikperiode, og ønsker dig velkommen i Daginstitution Torsted. 20

21 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14 stk. 2 formulere en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Vedr. a+b) Den studerende indgår i afdelingens samt gruppens daglige pædagogiske praksis, heriblandt gennemførelse af pædagogiske aktiviteter, hvor det betydningsfulde relationsarbejde opbygges og udvikles. Som en naturlig del af de pædagogiske aktiviteter, indgår evnen til at arbejde målrettet med børnenes relationer. Vedr. c) Den studerende deltager i gruppens stuemøder samt afdelingens middagsmøder, personalemøder og personaledage. I disse fora drøftes, planlægges og evalueres pædagogiske processer. Den studerende vil særligt ved gruppens stuemøder og til vejledning, kunne planlægge pædagogiske processer, der efterfølgende kan gennemføres, for dernæst at blive evalueret ved vejledningen. Vedr. d+e) Den studerende modtager ugentlig vejledning, hvor der planlægges, opsamles og reflekteres over den studerendes erfaringer. Hér 21

22 skal den studerende begrunde, forholde sig etisk og være kritisk reflekterende til egen praksis. Vedr. f) Den studerende skal primært overfor praktikvejlederen og den praktikansvarlige, sekundært overfor minimum det øvrige personale i gruppen, demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger samt sociale færdigheder. Den studerende skal forberede, planlægge og gennemføre et fagligt oplæg til afdelingens øvrige personalegruppe på et personalemøde. Den studerende skal 1 uge før oplægget holdes, aflevere en kort skriftlig præsentation af oplæggets indhold til sin vejleder. Vejlederen er ansvarlig for, at sætte oplægget på dagsordenen til personalemødet. Oplægget skal tage afsæt i mindst 1 læringsmål, og skal have en varighed på op til 5 minutter. Oplægget skal efterfølgende danne udgangspunkt for en faglig dialog mellem den studerende og personalegruppen. Oplægget skal evalueres med praktikvejlederen til førstkommende vejledning. Øvrigt: Som studerende vil du til praktikvejledning modtage undervisning/vejledning i følgende emner: 1. Kommunikation og samarbejde; med kollegaer og ledelse som centralt omdrejningspunkt. 2. Børns udvikling; med den relevante aldersgruppe som centralt omdrejningspunkt. 3. Iagttagelse. 4. Dokumentation. 22

23 5. Pædagogisk identitet, herunder habitus. Som studerende kan du til praktikvejledning modtage undervisning/vejledning i eksempelvis følgende emner: 1. Trin for Trin. 2. SMTTE-modellen. 3. Sociogram. 4. Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse. 5. Refleksion. 6. Børns sproglige udvikling. 7. TRAS & TRASMO. Det konkrete indhold af undervisningen/vejledningen tilrettelægges i samarbejde med praktikvejlederen. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Praktikvejlederen vil løbende give den studerende tilbagemeldinger på læringsmålene samt vejlede, såfremt progressionen er utydelig. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 1. Børn i aldersgruppen 0,5-3 år/3-6 år. 2. Børn med behov for sprogstimulering. 3. Børn med individuelle udfordringer. 4. Dokumentation. 23

24 praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. 5. Evaluering. 6. Forældrebestyrelsesarbejde. 7. Forældresamarbejde. 8. Kommunale mål. 9. Kommunikation. 10. Læreplaner. 11. Organisation og ledelse. 12. Personalearrangementer. 13. Personalesamarbejde. 14. Praksis i en gruppe. 15. Praksis i en udegruppe. 16. Pædagogiske forløb. 17. Skoleparathed. 18. Tværfagligt samarbejde. 19. Vision, mission og målsætninger. 20. Organisationskultur og praksisfællesskab. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i vores praktikinstitution: 1. Børn i aldersgruppen 0,5-3 år/3-6 år. 2. Børn med behov for sprogstimulering. 3. Børn med individuelle udfordringer. 4. Dokumentation. 5. Evaluering. 24

25 b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? 6. Forældrebestyrelsesarbejde. 7. Forældresamarbejde. 8. Kommunale mål. 9. Kommunikation. 10. Læreplaner. 11. Organisation og ledelse. 12. Personalearrangementer. 13. Personalesamarbejde. 14. Praksis i en gruppe. 15. Praksis i en udegruppe. 16. Pædagogiske forløb. 17. Skoleparathed. 18. Tværfagligt samarbejde. 19. Vision, mission og målsætninger. 20. Organisationskultur og praksisfællesskab. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Udfyldes af institutionen I Daginstitution Torsted stiller vi krav til den studerende. Da der er tale om generelle krav, er de ikke gradueret i forhold til hvilken praktikperiode, der er tale om. Vi har valgt, at ikke graduere de generelle krav eftersom vi mener, at de udover at være rimelige at stille på en pædagogisk arbejdsplads med direkte borgerkontakt, at de er mindstekrav, der skal være opfyldt for, at et praktikforløb og samarbejde kan gennemføres tilfredsstillende. Den studerende skal være en troværdig, ansvarsbevidst, fleksibel og loyal samarbejdspartner for alle i 25

26 Daginstitution Torsted. Som studerende er man via den daglige kontakt og samarbejdet med børn, forældre og andre samarbejdspartnere, repræsentant for Horsens Kommune og Daginstitution Torsted. Det betyder, at man på lige fod med alle andre ansatte i Daginstitution Torsted skal have forståelse for, at man er en del af en større helhed, hvor man skal løse sine kerneopgaver så professionelt, og så tilfredsstillende som muligt. Som studerende skal du endvidere: 1. være medansvarlig og loyal overfor institutionens værdigrundlag, politikker, aftaler, opgaver og trufne beslutninger. 2. være pligtopfyldende. 3. deltage aktivt i alle relevante møder og arrangementer både i, og udenfor institutionens normale åbningstid; (vi tilstræber, at have så få møder udenfor normal åbningstid som muligt). 4. være bevidst om og overholde tavshedspligten; (vil blive gennemgået ved første vejledningstime). 5. være forberedt til, og medansvarlig for, vejledningens indhold og forløb. 6. forberede og udarbejde dagsorden til alle planlagte vejledningstimer. 7. give praktikvejlederen en kopi af dagsordenen til den kommende vejledning senest 2 dage før den skal afholdes. 8. skrive referat/notat af hver vejledning, der efterfølgende skal være tilgængeligt for minimum praktikvejlederen og den praktikansvarlige. Referatet/notatet er primært et beslutningsreferat, hvor aftaler skal 26

27 fremgå tydeligt. Derudover skal der fremgå hvilke temaer, der er blevet drøftet til vejledningen. 9. være aktivt deltagende i dialogen i vejledningstimerne. 10. inden praktikstart anskaffe et relevant og brugbart redskab til praktikdokumentet, hvor logbogen skal indgå. Praktikdokumentet, herunder logbogen, skal være tilgængelig for minimum praktikvejlederen og den praktikansvarlige. Praktikdokumentet med logbogen har en afgørende rolle i praktik- og vejledningsforløbet, og skal indeholde beskrivelser af, hvordan man som studerende arbejder med at indfri læringsmålene, relevante pædagogiske overvejelser, oplevelser, erfaringer og iagttagelser fra praktikperioden. Logbogen i praktikdokumentet skal anvendes aktivt og regelmæssigt; dvs. der skal skrives om hovedparten af førnævnte indhold mindst 2 gange ugentligt i logbogen. 11. være medansvarlig for eget udbytte af praktikken. 12. være særligt indstillet på et udvidet og engageret samarbejde med praktikvejlederen og den praktikansvarlige om samtlige forhold i praktikperioden. Dette indebærer som minimum en dialogform med et beskrivende, reflekterende, relevant, perspektiverende og målrettet indhold. 13. lave en kort skriftlig præsentation af dig selv med billede til forældrene i den aktuelle afdeling til opslagstavlen. Ovenstående krav er ment som en gensidig støtte mellem den studerende og institutionen, eftersom rammerne hermed er tegnet op, og opgavefordelingen tydeliggjort. 27

28 Som praktikinstitution har vi ligeledes et sæt af forventninger til den studerende. Forventningerne er ment som et pejlemærke, hvortil den studerendes fokus med uddannelsesmæssig fordel kan rettes. Som studerende forventes du at være: 1. initiativrig og engageret. 2. iagttagende og reflekterende. 3. undrende og spørgende. 4. positiv, åben og medvirkende til, at skabe et godt arbejdsmiljø. 5. aktiv deltagende i institutionens daglige pædagogiske praksis med dertilhørende gøremål. 6. en synlig samarbejdspartner overfor kollegaer, børn og forældre. 7. forberedt, aktiv og formidlende i forhold til det faste punkt Nyt fra den studerende på afdelingens middagsmøder (orienterings- og dialogmøder), samt på personalemøder. 8. villig til at udarbejde en skriftlig afsluttende evaluering. Praktikvejlederen vil i forhold til krav og forventninger, støtte den studerende i håndteringen deraf. Dette vil ske i et åbent samarbejde, hvor institutionens vilje og lyst til, at kunne gøre en forskel for den studerende, vil være det bærende element. Den studerende og praktikvejlederen kan med fordel afklare gensidige forventninger, der måtte ligge udover det beskrevne, ved den første vejledningstime. 28

29 Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Den studerende skal deltage i gruppens stuemøder, afdelingens middagsmøder, personalemøder, pædagogiske dage, forældremøder, forældresamtaler efter aftale med vejlederen samt øvrige arrangementer, der afholdes i institutionen. Daginstitutionens leder indkalder alle institutionens studerende, der er i 2. eller 3. praktikperiode, til 2 konferencetimer i henholdsvis marts og september, om organisation og ledelse i Daginstitution Torsted. Den praktikansvarlige deltager i konferencen. Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: I.a.b. Den studerendes arbejdsplan udleveres inden praktikstart. Udfyldes af institutionen Der er ikke på forhånd udvalgt litteratur da vi mener, at det afhænger af den konkrete studerendes erfaring og læringsmål. Den studerende og praktikvejlederen kan i samarbejde udvælge hvilken form for, og karakteren af, litteratur til brug i praktikperioden. Den studerende skal være indstillet på at læse, forholde sig aktivt til, og indgå i efterfølgende dialog omkring udleveret litteratur, som praktikvejlederen finder relevant for den enkelte studerende. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Udfyldes af institutionen Praktikvejlederens rolle: 1. Som praktikvejleder i Daginstitution Torsted har man været ansat som pædagog i institutionen i minimum 1 år. Dette er for, at kunne tilbyde den studerende en tilstrækkelig indsigt og færdigheder i samt viden om, børn i den aktuelle aldersgruppe og for, at kunne 29

30 være en kvalificeret pædagogfaglig rollemodel for den studerende. 2. Det er vejlederens opgave, at gennemføre den aftalte vejledning, og støtte den studerende i de pædagogfaglige udfordringer, der måtte komme i praktikperioden. Vejlederen skal med udgangspunkt i den for uddannelsen gældende bekendtgørelse, seminariets praktikhåndbog, institutionens Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan og den studerendes læringsmål medvirke til, at den studerende får en så kvalificeret og indholdsrig praktikperiode som muligt. 3. Vejlederen deltager i samtlige møder med den studerende vedr. praktikken. 4. Det er praktikvejlederens opgave, at udarbejde de for praktikperioden skriftlige vurderinger. Praktikvejlederen skal inddrage den praktikansvarlige i vurderingerne, før de udleveres til den studerende, og til seminariet. 5. Vejlederen deltager i samarbejde med den studerende, i udarbejdelsen af den studerendes læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene skal godkendes senest 3 uger efter praktikperiodens start. Praktikvejlederen skal derfor være til rådighed for den studerende minimum 10 hverdage før den endelige godkendelse ved målformuleringsmødet på VIA University College. Praktikvejlederen skal derfor tage højde for ovenstående i forbindelse med planlægning af ferie-/fridage. 6. Vejlederen skal inddrage den praktikansvarlige til drøftelse af den studerendes læringsmål for praktikperioden senest 3 uger efter praktikperiodens start, og inden den studerende og praktikvejlederen fremsender udkastet til læringsmålene til seminariets praktiklærer. 30

31 7. Praktikvejlederen har den nødvendige forberedelsestid hver uge med henblik på den kommende vejledningstime eller andet, i forbindelse med vejledningen. Forberedelsestiden planlægges af praktikvejlederen i samarbejde med afdelingen, og skal gennemføres indenfor normal arbejdstid. Forberedelsestiden vil være skemalagt på arbejdstidsplanen for hele perioden. Praktikvejlederen har endvidere til opgave: 1. at støtte og styrke den studerendes personlige og faglige udvikling gennem vejledning samt undervisning. 2. at udvikle den studerendes evne til læring gennem refleksion, for med denne erfaringsdannelse, at kunne omsætte erfaring til nye handlekompetencer og muligheder. 3. at udvikle den studerendes færdigheder i, at kunne begrunde og omsætte teori til praksis, med faglige og etiske overvejelser for fremtidige pædagogiske handlinger. 4. at synliggøre etiske og holdningsmæssige udfordringer og problematikker. 5. at bevidstgøre den studerende om, hvad denne skal/kan arbejde videre med af faglige og personlige kompetencer. 6. at holde fokus på støtte, vejledning og undervisning, frem for eventuel sagsbehandling. 7. at holde den praktikansvarlige løbende orienteret om oplevelsen af den studerendes generelle trivsel, og arbejde med læringsmålene. 8. at forholde sig aktivt til den 31

32 studerendes praktikdokument, herunder logbogen, for at uddrage relevante temaer eller iagttagelser til vejledning. Mål for praktikvejledningen: Vi vil tilstræbe, at du som studerende får 1½ times vejledning hver uge. Vejledningen vil være skemalagt på arbejdstidsplanen for hele perioden. Praktikvejledningen har til formål, at udgøre et konkretiseret og målrettet forum, hvor den studerende kan få støtte, vejledning og undervisning. Vejledningen skal fastholde, støtte og styrke den studerendes fortrolighed med det aktuelle genstandsfelt. Formålet er endvidere, at støtte og udvikle den studerendes læring gennem dennes egen refleksion over sin pædagogiske praksis. Gennem refleksionen kan nye erfaringer integreres hvilket skal medvirke til, at den studerende udvikler sin pædagogiske identitet med øget opmærksomhed på, og færdigheder i, fremtidige handlemuligheder i praksisfeltet. Såfremt det vurderes, at en kollega i afdelingen/institutionen har en særlig indsigt indenfor et konkret emne, hvilket indgår i den studerendes læringsmål, kan den pågældende kollega inddrages efter aftale i dele af vejledningsforløbet. Praktikvejledningens indhold: Vi lægger vægt på, at den studerende kan vejledes i rolige omgivelser med en god atmosfære. Vejledningen foregår typisk i et af afdelingens mødelokaler eller kontorer, men der kan anvendes andre vejledningsformer som. f.eks. Walk and talk, afhængigt af det planlagte emne. Vejledningen vil altid foregå indenfor 32

33 normal arbejdstid. Vejledningen tager sit afsæt i et samarbejde mellem den studerende og praktikvejlederen, hvor følgende emner blandt andet kan drøftes: 1. Gennemgang og drøftelse af den studerendes arbejde med de enkelte læringsmål. 2. Målgruppen generelt og specifikt. 3. Særlige forhold vedr. enkelte børn. 4. Faglitteratur. 5. Teoriforståelse og praksisbegreber. 6. Gennemgang og drøftelse af den studerendes egne indsamlede iagttagelser. 7. Institutionens vision, mission, målsætning, virksomhedsplan og mål. 8. Institutionens historie og udvikling. 9. Pædagogiske grundholdninger og værdier. 10. Nærområdet. 11. Tværfaglige samarbejdspartnere. 12. Lovgivning. 13. Aktuelle temaer. 14. Personalesamarbejde. 15. Konflikthåndtering. 16. Kommunikation. 17. Udveksling af og begrundelsen for faglige synspunkter og holdninger. 33

34 De første vejledningstimer kan med fordel indeholde: 1. Velkomst og præsentation af hinanden; herunder faglig og personlig baggrund. 2. Drøfte de gensidige krav og forventninger der måtte være, udover dem, der er formuleret i denne Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. 3. Gennemgang og drøftelse af den studerendes læringsmål. 4. Udarbejdelse og gennemgang af den individuelle praktikkalender, der er vedlagt som bilag til denne Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. 5. Orientering om institutionens og afdelingens arbejdsgrundlag, dagsrytme og personalesammensætning. 6. Gennemgang af reglerne for tavshedspligt. 7. Mødeplan. 8. Udlevering af nøgle, instruktion til afdelingens alarm og udlevering af kode. 9. Gennemgang af institutionens Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan. 10. Introduktion til Daginstitution Torsteds Personalehåndbog, den overordnede pædagogiske læreplan samt den Sprogpolitiske Handleplan. 11. Drøfte og aftale indhold af næste vejledning. 12. Evt. 34

35 Forslag til faste punkter til hver vejledningstime: 1. Gennemgang af referatet/notatet fra sidste vejledning. 2. Hvad er der sket siden sidst? - I forbindelse med målgruppen? - I forbindelse med forældregruppen? - I forbindelse med personalegruppen? - I forbindelse med egne personlige kompetencer? - I forbindelse med egne læringsmål? 3. Aktuelt emne vedr. læringsmålene. 4. Status i forhold til praktikkalender; er den ajourført? 5. Hvad skal der arbejdes med til næste gang? 6. Evt. Når den studerende har deltaget i studiedage på seminariet, vil praktikvejlederen spørge den studerende om det nærmere indhold af de pågældende dage. Såfremt den studerende er forhindret i, at deltage i planlagt praktikvejledning pga. studiedage eller sygdom, tilbydes der som udgangspunkt ikke erstatningstimer for den ikke gennemførte vejledning. Såfremt praktikvejlederen er forhindret i, at deltage i planlagt praktikvejledning pga. sygdom, skal der planlægges og gennemføres erstatningstimer for den ikke gennemførte vejledning. 35

36 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Udfyldes af institutionen Såfremt der opstår bekymringer eller problemer i praktikforløbet, vil praktikvejlederen som den første, drøfte dette med den studerende. Såfremt der fortsat er anledning til bekymringer/problemer, vil vejlederen inddrage den praktikansvarlige i forløbet. Har bekymringerne/problemerne et sådant omfang eller indhold, hvor institutionen fagligt ikke kan forsvare eller på anden måde stå inde for tingenes tilstand, vil den praktikansvarlige/vejlederen tage kontakt til den studerendes praktiklærer eller praktikkoordinator på seminariet. I forhold til en lønnet studerende følges de almindelige gældende regler jf. Funktionærloven ( jf. overenskomsten ( og Horsens Kommunes personalepolitik ( 36

37 Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Vedr. a) Den studerende deltager i gruppens stuemøder samt afdelingens middagsmøder, personalemøder og personaledage, hvor den daglige pædagogiske praksis tilrettelægges og organiseres. Vedr. b) Den studerende deltager i samarbejde med afdelingens øvrige personale i opgaveløsningen vedr. mål, udviklings- og forandringsprocesser. Vedr. c) Den studerende vil særligt ved gruppens stuemøder og til vejledning, kunne planlægge pædagogiske processer, der efterfølgende kan gennemføres og dokumenteres, for dernæst at blive evalueret ved vejledningen. Vedr. d) Den studerende kan med sit praktikdokument, foto, video, plancher, praksisfortællinger og andre relevante redskaber, dokumentere pædagogisk praksis. Formidlingen af praksis kan ske til vejledning, ved dialog med det øvrige pædagogiske personale, på middagsmøder, personale- samt forældremøder og i forældresamarbejdet. Den studerende skal forberede, planlægge og gennemføre et fagligt oplæg til afdelingens øvrige personalegruppe på et personalemøde. Den studerende skal 1 uge før oplægget holdes, aflevere en kort skriftlig præsentation af oplæggets indhold til sin vejleder. Vejlederen er ansvarlig for, at sætte oplægget på dagsordenen til personalemødet. Oplægget skal tage 37

38 afsæt i mindst 1 læringsmål, og skal have en varighed på minimum 7 minutter. Oplægget skal efterfølgende danne udgangspunkt for en faglig dialog mellem den studerende og personalegruppen. Oplægget skal evalueres med praktikvejlederen til førstkommende vejledning. Vedr. e) Den studerende kan til vejledning og i det daglige personalesamarbejde begrunde, forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen, og afdelingens/institutionens pædagogiske praksis. Øvrigt: Som studerende vil du til praktikvejledning modtage undervisning/vejledning i følgende emner: 1. Kommunikation og samarbejde; med kollegaer og ledelse som centralt omdrejningspunkt. 2. Børns udvikling; med den relevante aldersgruppe som centralt omdrejningspunkt. 3. Iagttagelse. 4. Dokumentation. 5. Pædagogisk identitet, herunder habitus. Som studerende kan du til praktikvejledning modtage undervisning/vejledning i eksempelvis følgende emner: 8. Trin for Trin. 9. SMTTE-modellen. 10. Sociogram. 38

39 11. Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse. 12. Refleksion. 13. Børns sproglige udvikling. 14. TRAS & TRASMO. Det konkrete indhold af undervisningen/vejledningen tilrettelægges i samarbejde med praktikvejlederen. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Praktikvejlederen vil løbende give den studerende tilbagemeldinger på læringsmålene samt vejlede, såfremt progressionen er utydelig. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? c) Institutionaliseringens betydning for brugere og Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 1. Børn i aldersgruppen 0,5-3 år/3-6 år. 2. Børn med behov for sprogstimulering. 3. Børn med individuelle udfordringer. 4. Dokumentation. 5. Evaluering. 6. Forældrebestyrelsesarbejde. 7. Forældresamarbejde. 8. Kommunale mål. 9. Kommunikation. 10. Læreplaner. 11. Organisation og ledelse. 39

40 udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? 12. Personalearrangementer. 13. Personalesamarbejde. 14. Praksis i en gruppe. 15. Praksis i en udegruppe. 16. Pædagogiske forløb. 17. Skoleparathed. 18. Tværfagligt samarbejde. 19. Vision, mission og målsætninger. 20. Organisationskultur og praksisfællesskab. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Udfyldes af institutionen I Praktikstedsbeskrivelsen og Uddannelsesplanen for 1. praktikperiode er der beskrevet hvilke forhold, der gør sig gældende, for studerende i 2. praktikperiode. Se ovenstående. Se ovenstående. Se ovenstående. 40

41 Angivelse af relevant litteratur: Udfyldes af institutionen I Praktikstedsbeskrivelsen og Uddannelsesplanen for 1. praktikperiode er der beskrevet hvilke forhold, der gør sig gældende, for studerende i 2. praktikperiode. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Udfyldes af institutionen Se ovenstående. For studerende som trainee: Eftersom der er skemalagt undervisning på seminariet 3 dage om ugen modtager den studerende ikke ordinær ugentlig praktikvejledning. Derimod modtager den studerende trainee-vejledning 1 time hver 14. dag. Krav og forventninger til den studerende i forhold til praktikvejledning er de samme som til øvrige studerende. Udfyldes af institutionen Se ovenstående. 41

42 Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge X Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Afhængigt af den enkelte afdeling. Udtryk, musik og drama: Afhængigt af den enkelte afdeling. Værksted, natur og teknik: Afhængigt af den enkelte afdeling. 42

43 Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Vedr. a) Den studerende deltager i gruppens og afdelingens pædagogiske praksis. Den studerende kan bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession med deltagelse i gruppens stuemøder, afdelingens middags- og personalemøder samt personaledage, hvor den daglige pædagogiske praksis tilrettelægges og organiseres. Den daglige praksis giver mulighed for, at den studerende kan erhverve sig yderligere indsigt i og forståelse for den pædagogfaglige kerneopgave, og forskellige redskaber til opgaveløsningen. Der vil efter aftale med praktikvejlederen være mulighed for, at planlægge og gennemføre selvstændige relevante forløb for derved, at kunne bidrage til afdelingens pædagogiske udvikling og fornyelse. Vedr. b) Den studerende kan efter drøftelse og aftale med praktikvejlederen undersøge og udvælge, hvilken børnegruppe i afdelingen samt med hvilken indsats, der med fordel kan profitere af et aktuelt, målrettet og relevant forløb. Forløbet kan herefter iværksættes, og løbende evalueres til vejledning. Vedr. c) Den studerende kan til vejledning, ved gruppens stuemøder, afdelingens middags- og personalemøder samt på personaledage redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en udvalgt målgruppe i afdelingen, kan kvalificere forudsætningen for generel pædagogisk virksomhed. Vedr. d) Den studerende kan efter drøftelse og aftale med praktikvejlederen gennemføre eller deltage i, 43

44 målrettet, relevant, analyserende og reflekterende projektarbejde i den pædagogiske praksis, for med den videnskabsteoretiske metodetilgang, at skabe viden til brug for afdelingens handlegrundlag. De didaktiske overvejelser, der skal indgå i processen, tager sit udgangspunkt i SMTTEmodellen. Vedr. e) Den studerende kan redegøre for sin egen professionsidentitet samt forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling via sit praktikdokument, gennem dialog med sin praktikvejleder og den praktikansvarlige samt den øvrige personalegruppe. Vejledningsmøder, gruppens stuemøder, afdelingens middags- og personalemøder, personaledage og forældremøder kan udgøre et velegnet afsæt til temaet. Den studerende skal forberede, planlægge og gennemføre et fagligt oplæg til afdelingens øvrige personalegruppe på et personalemøde. Den studerende skal 1 uge før oplægget holdes, aflevere en kort skriftlig præsentation af oplæggets indhold til sin vejleder. Vejlederen er ansvarlig for, at sætte oplægget på dagsordenen til personalemødet. Oplægget skal tage afsæt i mindst 2 læringsmål, og må gerne inddrage det valgte specialiseringsområde. Oplægget skal have en varighed på minimum 10 minutter. Oplægget skal efterfølgende danne udgangspunkt for en faglig dialog mellem den studerende og personalegruppen. Oplægget skal evalueres med praktikvejlederen til førstkommende vejledning. Øvrigt: Som studerende vil du til praktikvejledning modtage 44

45 undervisning/vejledning i følgende emner: 1. Kommunikation og samarbejde; med kollegaer og ledelse som centralt omdrejningspunkt. 2. Børns udvikling; med den relevante aldersgruppe som centralt omdrejningspunkt. 3. Iagttagelse. 4. Dokumentation. 5. Pædagogisk identitet, herunder habitus. Som studerende kan du til praktikvejledning modtage undervisning/vejledning i eksempelvis følgende emner: 1. Trin for Trin. 2. SMTTE-modellen. 3. Sociogram. 4. Dansk Pædagogisk Udviklingsbeskrivelse. 5. Refleksion. 6. Børns sproglige udvikling. 7. TRAS & TRASMO. Det konkrete indhold af undervisningen/vejledningen tilrettelægges i samarbejde med praktikvejlederen. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Praktikvejlederen vil løbende give den studerende tilbagemeldinger på læringsmålene samt vejlede, såfremt 45

46 progressionen er utydelig. Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Udfyldes af institutionen Hvordan skabes mulighed og rammer for, at den studerende kan arbejde med kompetencemålene? Vedr. a) Den studerende deltager i afdelingens pædagogiske praksis med, at omsætte viden og indsigt til relevant pædagogisk praksis. Vedr. b) Den studerende udarbejder både i samarbejde med praktikvejlederen, og med gruppens personale, fagligt begrundende mål på baggrund af den aktuelle børnegruppes sammensætning, behov, forudsætninger og perspektiver. Vedr. c) Den studerende får ugentlig vejledning, hvor der med udgangspunkt i læringsmålene, og det valgte specialiseringsområde: 1. drøftes. 2. udvælges. 3. konkretiseres. 4. undervises. 5. fastholdes. 6. støttes. 7. udvikles. 8. evalueres. 9. reflekteres. 10. perspektiveres. Vedr. d) Den studerende kan udmønte sin professions- forståelse og etik i den pædagogiske praksis, i samarbejde med afdelingens øvrige personale, og i forældresamarbejdet, indenfor det valgte specialiseringsområde. Hvilke indikatorer er der på, at den studerende lever op til kompetencemålene i praktikinstitutionen? Praktikvejlederen vil løbende give den studerende tilbagemeldinger på læringsmålene samt vejlede, såfremt progressionen er utydelig. 46

47 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? Udfyldes af institutionen Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i praktikinstitutionen: 1. Børn i aldersgruppen 0,5-3 år/3-6 år. 2. Børn med behov for sprogstimulering. 3. Børn med individuelle udfordringer. 4. Dokumentation. 5. Evaluering. 6. Forældrebestyrelsesarbejde. 7. Forældresamarbejde. 8. Kommunale mål. 9. Kommunikation. 10. Læreplaner. 11. Organisation og ledelse. 12. Personalearrangementer. 13. Personalesamarbejde. 14. Praksis i en gruppe. 15. Praksis i en udegruppe. 16. Pædagogiske forløb. 17. Skoleparathed. 18. Tværfagligt samarbejde. 19. Vision, mission og målsætninger. 20. Organisationskultur og praksisfællesskab. 47

48 e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Udfyldes af institutionen I Praktikstedsbeskrivelsen og Uddannelsesplanen for 1. praktikperiode er der beskrevet hvilke forhold, der gør sig gældende, for studerende i 3. praktikperiode. Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Se ovenstående. Andet: Se ovenstående. Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Se ovenstående. Udfyldes af institutionen I Praktikstedsbeskrivelsen og Uddannelsesplanen for 1. praktikperiode er der beskrevet hvilke forhold, der gør sig gældende, for studerende i 3. praktikperiode. 48

49 Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Udfyldes af institutionen Se ovenstående. For studerende som trainee: Eftersom der er skemalagt undervisning på seminariet 3 dage om ugen modtager den studerende ikke ordinær ugentlig praktikvejledning. Derimod modtager den studerende trainee-vejledning 1 time hver 14. dag. Krav og forventninger til den studerende i forhold til praktikvejledning er de samme som til øvrige studerende. Udfyldes af institutionen Se ovenstående. 49

50 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? Udfyldes af institutionen Institutionens pædagogik er anerkendende og ressourceorienteret for derved, at gøre en nærværende, udfordrende, tryg og udviklende forskel for hvert enkelt barn. Hvert barn er tilknyttet sin egen gruppe/team med faste voksne. Barnet bliver som udgangspunkt i den samme afdeling i den tid, barnet går i institutionen. Dermed opbygges der en langvarig, indsigtsfuld og forstående relation med barnet og barnets forældre, til fordel for det pædagogiske arbejde. Institutionens centrale omdrejningspunkt er den overordnende pædagogiske læreplan, der efterfølgende er implementeret i hver afdelings egen læreplan. De pædagogiske metoder og praksis tager sit afsæt i læreplanerne. I læreplanerne fremgår menneske-, lærings- og udviklingssyn. Se mere om institutionens læreplaner på vores hjemmeside. Derudover gældende for afdeling Malurt: Der arbejdes med: Nærmeste udviklingszone. Anerkendende pædagogik. De mange intelligenser. Læringsstile. Marte Meo. 50

51 Dialogisk oplæsning. b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? I den pædagogiske praksis tages der udgangspunkt i hvert enkelt barns livsbetingelser og omstændigheder. Dertil er opmærksomheden rettet på det enkelte individ i fællesskabet med dets unikke vilkår, forudsætninger og potentialer. Hvert enkelt barn har tilknyttet en primær voksen, der er særlig opmærksom på barnet i forhold til trivsel, udvikling og læring. Derudover gældende for afdeling Malurt: Generelt kommer børnene fra et traditionelt forstadsmiljø, hvor forældrene er veluddannede, økonomisk velstillede og hvor begge forældre arbejder relativt mange timer. I Malurt arbejder børnehaven med Fri for mobberi, Trin for trin, vi har en holdning til børnenes sprogbrug overfor hinanden, og vi støtter børnene i at udvikle empati. Derudover gældende for afdeling Neptun: I børnehaven arbejder vi med Fri for mobberi for, at forebygge mobberi og eksklusion. I vuggestuen arbejder vi med børnene i mindre grupper for, at styrke eksisterende relationer og opbygge nye relationer. Derudover gældende for afdeling Østerhåb: I ældstebørnsgruppen bliver der arbejdet med Fri for mobberi, som et led i Rød tråd tanken om god overgang mellem børnehave og skole. 51

52 c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? I den pædagogiske praksis er det vores opgave, at skabe rum og plads til alle børn. Alle børn skal inkluderes uanset alder, udvikling og behov. Dette har vi valgt at gøre via praksis, hvor personalet tager højde for, og arbejder med, de individuelt tilpassede hensyn og metoder. Eksklusion kan være en del af praksis i målrettede, kortvarige, velovervejede og enkeltstående situationer, hvor hensynet til helheden og den øvrige børnegruppe, kan veje tungere end det umiddelbare hensyn til det enkelte barn. Der må aldrig være tale om en straf, og derfor arbejdes der anerkendende med tiltaget i forhold til det implicerede barn, således der drages læring af situationen. Institutionens personale har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb omhandlende inklusion i perioden ultimo Derudover gældende for afdeling Malurt: I Malurt skal alle børn føle/opleve sig værdsatte og opleve sig som en del af fællesskabet, hvor venskaber er i fokus. Vi arbejder med børnenes konfliktløsning. d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? I den pædagogiske praksis har vi som personale definitionsmagten over, hvilken adfærd vi hilser velkommen, og hvilken adfærd vi tager afstand fra. Det betyder, at vi både som individ og som personalegruppe skal være åbne, og have selvindsigt i forhold til vores pædagogiske handlinger. Omsorg er en forudsætning for oprigtig relationsdannelse, og er et afgørende pædagogisk kerneområde. 52

53 Vi kan inddrage ressourceorienteret pædagogik, sociogrammer og interviews i processen med at støtte, udvikle og fastholde relationer. Derudover gældende for afdeling Malurt: Omsorg er kernen i vores pædagogiske arbejde og kræver, at vi tager etisk stilling til vores egne og fælles værdier og pædagogiske praksis, og handler derefter. e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? I den pædagogiske praksis tager vi udgangspunkt i institutionens/afdelingens læreplaner, hvorfra hovedparten af vores pædagogiske aktiviteter tager sit afsæt. Den pædagogiske praksis tager med sin dagsrytme højde for, at der en blanding af planlagte aktiviteter, og børnenes egne initiativer. Derudover gældende for afdeling Malurt: Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i vores læreplaner. Horsens Kommune har en udelivs politik, der bl.a. siger, at alle børn skal være ude hver dag og, at der skal være læring i vores aktiviteter både ude og inde. Se vores politiker på vores Børneintra. I Malurt vil der bl.a. være aktiviteter som musik og sang, rim og remser, motoriske/fysiske aktiviteter, kreative aktiviteter, førskole aktiviteter, konstruktionslege, drama, børnelitteratur i form af højtlæsning og dialogisk oplæsning, natur- og udelivs aktiviteter. I det daglige lægger vi stor vægt på, at skabe de mest optimale rammer for børnenes leg herunder både parallel leg, rollelege og regellege. Vi 53

54 har tilknyttet en legepilot til afdelingen. I Malurt lægger vi stor vægt på den læring, der foregår i helt almindelige daglige aktiviteter som af- og påklædning, borddækning, oprydning, kravle op på en Trip-Trap stol m.v. Derudover gældende for afdeling Østerhåb: Østerhåb er en natur- og udelivs børnehave. Vi har fokus på, at skærpe børnenes nysgerrighed overfor det omgivende miljø, naturens tegn og biologi. Den daglige praksis er en vekselvirkning mellem varme og kolde inderum, baser og naturen i uderummet, og på ture i nærområdet. Østerhåb er en funktionsopdelt afdeling. Børnene er i aldersopdelte grupper med primære voksne tilknyttet. Alle børn kan benytte og færdes i alle inde/uderum i en vekslevirkning mellem målrettede gruppeaktiviteter, åbne rum, og selvstyret leg. f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? I den pædagogiske praksis gør vi meget ud af, at børnene i et vist omfang selv kan vælge aktiviteter. Derudover inddrages børnene i beslutningsprocesser omhandlende deres børnehaveliv, f.eks. i forhold til indretning af de forskellige rum, ønskede aktiviteter mv. I forhold til samarbejdet med og vejledning af forældre, tillægger vi det stor værdi, at der er en åben, positiv og konstruktiv dialog. Vi vil gerne betragtes som forældrenes sparringspartnere omkring barnets trivsel, udvikling og læring. I den forbindelse afholder vi bl.a. planlagte forældresamtaler. 54

55 Via vores tværfaglige konferencer, har vi et løbende samarbejde med tale- hørelærer, psykolog, sundhedsplejerske, fysioterapeut, socialrådgiver og andre relevante faggrupper. Barnets forældre inviteres som udgangspunkt altid med til de tværfaglige konferencer. Derudover gældende for afdeling Malurt: Institutionen har 1 bestyrelse, og afdelingen har 1 aktivitetsudvalg, hvor der i begge sidder repræsentanter fra afdelingen. Vi holder årligt forældremøde og arbejdsdage, fællesspisning i grupperne, forældrekaffe og andre arrangementer, arrangeret enten af personalet eller forældrene i aktivitetsudvalget. Vi holder velkomstsamtaler når barnet starter, 3-måneders samtaler, årlige samtaler, overflytningssamtaler mellem vuggestue og børnehave, og skoleparathedssamtaler samt samtaler ved behov. Ved disse samtaler er der mulighed for vejledning af forældrene. Vi samarbejder med bl.a. børnepsykolog, tosprogskonsulent, fysioterapeut, synskonsulent, sprogkonsulent og sundhedsplejerske samt institutionens interne ressourcepædagoger. g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? Den pædagogiske praksis med udsatte børn, og børn med særlige behov, tilrettelægges med udgangspunkt i vores tværfaglige konferencer. Derudover udarbejder gruppens personale en pædagogisk handleplan på baggrund af SMTTE- modellen, 55

56 hvori barnets forældre involveres. Der kan endvidere gøres brug af andre relevante pædagogiske redskaber. Institutionens grundholdning er, at barnet ikke er et problem men derimod, at barnet har et problem, der kan løses. Derudover gældende for afdeling Malurt: I forhold til børn med særlige behov, deltager vi i institutionens tværfaglige konferencer. Vi udarbejder i samarbejde med institutionens interne ressourcepædagog handleplaner for barnet. Heri skal beskrives hvilken indsats, der er blevet iværksat, og hvilke handlinger/aktiviteter, der skal igangsættes ud fra barnets specifikke behov. h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? I den pædagogiske praksis inddrager vi det forebyggende arbejde med eksempelvis vores kostpolitik, og løbende forældresamtaler, hvis vi erfarer et behov derfor. Derudover gældende for afdeling Malurt: Vi har fokus på: Sund og ernæringsrigtig kost. Fysiske aktiviteter. Det daglige forældresamarbejde. Forældresamtaler. i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? Daginstitution Torsted opererer indenfor rammerne af "Lov om social service" ( samt "Dagtilbudsloven" ( Dertil implementeres Horsens Kommunes overordnede politikker ( samt FN s 56

57 Børnekonvention ( Disse ting danner samlet set institutionens arbejdsgrundlag, hvortil det i samarbejde med forældrebestyrelsen er vores opgave, at omsætte love, politikker og mål til relevant pædagogisk praksis. j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? I den pædagogiske praksis arbejder vi med og ud fra de lovpligtige pædagogiske læreplaner. Endvidere kan vi anvende TRAS (Tidlig Registrering af Sproglig Udvikling), som et redskab til sprogvurdering. Derover har institutionen 2 sprogvejledere, der har en særlig opgave vedr. den sproglige indsats, herunder sprogvurderinger. Alle børn sprogvurderes når barnet er 3 og 5 år. Derudover gældende for afdeling Malurt: Vi arbejder løbende med vores læreplaner både på stuemøder med planlægning, og i vores daglige pædagogiske arbejde. Vi bruger SMTTE-modellen som pædagogisk arbejdsredskab. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? I den pædagogiske praksis arbejder vi målrettet med forberedelse til skole. Forberedelsen og gennemførelsen kan organiseres på forskellig vis, men begynder for alle afdelingers vedkommende hvert år i uge 43. Vi afholder overgangssamtale med forældrene, og deltager i overleveringsmøder med den lokale skole. Derudover gældende for afdeling Malurt: Vi arbejder med førskolegruppe, som starter op omkring efterårsferien, og 57

58 forløber indtil maj, hvor børnene flytter til SFO en på skolen. Der følger medarbejdere fra Malurt med børnene i deres tid som børnehavebørn i SFO en. Der er fokus på tid til fordybelse, leg og læring. 58

59 Bilag til Daginstitution Torsteds Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan Praktikkalender Den studerende og praktikvejlederen anvender hver en praktikkalender, der skal skabe overblik over: Planlagte vejledningstimer. Den studerendes studiedage på seminariet. Møder med den studerendes praktiklærer. 2/3-dels møde. Tidsfrister for aflevering af udtalelse og indstilling. Andre faste aftaler. Skabelonen til kalenderen kan downloades via: Alternativt kan der printes ud fra kalenderfunktionen i Outlook. 59

60 H O R S E N S K O M M U N E Teambeskrivelse for: Studie team. D a g i n s t i t u t i o n T o r s t e d Mål: 1. At medvirke til den fortsatte udvikling af Daginstitution Torsteds studie- og læringsmiljø. 2. At give alle pædagogstuderende og pædagogisk assistentelever (PAU), et forpligtende studie- og læringsforum, hvor fokus er på rollen, opgaven og indholdet i de respektive studieretningers praktikperioder. Opgaver: Medvirke til, at styrke indsigten i, og forståelsen for, Daginstitution Torsteds Praktikstedsbeskrivelse og Uddannelsesplan for både pædagogstuderende og for PAU-elever. Sætte fokus på det aktuelle studie- og læringsmiljø for derved, at medvirke til den forsatte udvikling af dette. Medvirke til, at formidle indholdet af de 2 faglige profiler med henblik på, at kunne styrke det aktuelle og fremtidige samarbejde. Medvirke til faglig vidensdeling og metodekendskab. Udveksle studierelevante erfaringer. Drøfte aktuelle temaer. Drøfte og styrke forudsætningerne for vedligeholdelsen af den enkeltes praktikdokument. Drøfte kommende forløb. Give hinanden inspiration samt faglig sparring. Drøfte læringsmål. Kompetencer: Drøfte forslag til fælles studierelaterede aktiviteter på tværs af organisationen. Forslagene afklares efterfølgende primært med de respektive praktikvejledere; sekundært med den praktikansvarlige. Aktiviteterne skal understøtte de aftalte læringsmål. Drøfte forslag omhandlende Daginstitution Torsteds studie- og læringsmiljø. Forslagene drøftes efterfølgende med enten organisationens praktikvejlederteam eller den praktikansvarlige. Tid: Der afholdes 4 årlige teammøder. Møderne holdes som udgangspunkt i: Marts Juni September December. Der er afsat 1,5 time pr. møde. Den praktikansvarlige indkalder til teammøderne. Møderne fremgår i 60