Indhold: KRAFTVARMEPLIGT...2 KAPACITET...5 RELEVANTE REFERENCER...6 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER...8. j. nr. 13/57386

Transkript

1 HØRINGSNOTAT: HØRINGSSVAR, BEMÆRKNINGER OG INDSIGELSER TIL VARMEPROJEKT FOR NYT 30 MW BIOMASSEFYRET VARMEVÆRK Juridiske afsnit ved Advokat Agnete Nordentoft, Bech-Bruun, 24. august 2015 j. nr. 13/57386 (HØRINGSVAR MODTAGET I OFFENTLIGHEDSFASERNE 4. NOVEMBER JANUAR 2015 og 28. MAJ JUNI 2015). Indhold: KRAFTVARMEPLIGT...2 KAPACITET...5 RELEVANTE REFERENCER...6 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER...8 I notatet er anvendt følgende forkortelser: Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a.: SKHFJ AffaldVarme Aarhus: AVA Varmeplan Aarhus: VPÅ Aarhus Kommune: 1

2 KRAFTVARMEPLIGT DONG Energy Det er anført i høringssvarene, at etableringen af det biomassebaserede varmeværk er i strid med projektbekendtgørelsens 13 og derfor kun kan godkendes, hvis Energistyrelsen meddeler dispensation fra bestemmelsen. Projektbekendtgørelsens 13 bestemmer, at kommunalbestyrelsen ved etablering af varmeproduktionsanlæg, som skal levere opvarmet vand til et fjernvarmenet, der forsynes af et centralt kraftvarmeanlæg, kun kan godkende anlægget, hvis det indrettes som et kraftvarmeanlæg. Det er anført i høringssvarene, at Skanderborg er en del af transmissionsnettet der forsynes fra Studstrupværket og aftager varme fra AVA i fyringssæsonen. Det er endvidere anført, at det ikke kan tillægges betydning for kraftvarmekravet om der foreligger en gældende varmeaftale og om transmissionsforbindelsen afbrydes, idet det alene er afgørende om området forsynes fra et net, der er tilkoblet et centralt kraftvarmeværk. Endelig er det anført, at der ikke kan henvises til projektgodkendelsen fra 2005 som grundlag for ophør med at aftage varme fra Studstrupværket, da projektet ikke er realiseret og heller ikke vil blive realiseret i forbindelse med det foreliggende projektforslag. Den retligt forpligtende varmeplanlægning udøves gennem kommunalbestyrelsens godkendelse af projektforslag for konkrete projekter i medfør af varmeforsyningsloven 4-15 a og regler udstedt i medfør heraf, herunder projektbekendtgørelsen. Skanderborg kommune har ved projektgodkendelse af 11. juli 2005 godkendt SKHFJ s Projektforslag for etablering af træflisfyret fjernvarmecentral og erstatning af varme fra V. Projektforslaget vedrørte etablering af en 18 MW træflisfyret varmecentral og erstatning af varmeaftaget fra med øget varmeaftag fra og varmeproduktion på den nye træflisfyrede varmecentral. Det fremgår udtrykkeligt af det godkendte projektforslag, at byrådets godkendelse af dette indebærer, at anvendelse af varme, der produceres på ELSAM s Studstrupværket og leveres af Århus Kommunale Værker til Skanderborg Fjernvarme A.m.b.a. udgår af kommunens varmeplanlægning. Det var endvidere forudsat i projektforslaget, at transmissionsledningen i motorvejen mellem Hørning og Stilling ikke skulle anvendes. Der var derimod ikke indlagt en forudsætning i projektforslaget om fysisk afkobling eller fjernelse af transmissionsledningen, idet det ikke kunne udelukkes, at transmissionsledningen ville kunne anvendes ved en efterfølgende liberalisering af fjernvarmesektoren. Det fremgår forudsætningsvis af s efterfølgende projektforslag for øget udnyttelse af affaldsvarme fra, dateret 29. august 2008, at transmissionsforbindelsen fra Hørning til Stilling skal anvendes til transmission af affaldsvarme fra til VPÅ. Med godkendelsen af dette projektforslag foreligger der således ikke længere en godkendelse af, at transmissionsledningen fra Hørning til Stilling ikke længere skal anvendes. Den nu godkendte anvendelse vedrører imidlertid eksport af affaldsvarme fra til og ikke transmission af varme fra til SKHFJ. Den retligt bindende varmeplanlægning i Skanderborg Kommune er derfor følgende: Anvendelsen af varme, der produceres på Studstrupværket, er udgået af Skanderborg Kommunens varmeplanlægning. Skanderborg Forsynes med varme fra den eksisterende træflisfyrede varmecentral og med affaldsvarme fra. Transmissionsledningen fra Hørning til Stilling anvendes alene til transmission af affaldsvarme fra til VPÅ. SKHFJ kunne som følge af en aftalemæssig aftageforpligtelse og et krav om erstatning fra /VPÅ ikke gennemføre hele projektet i umiddelbar forlængelse af projektgodkendelsen i 2005 og har derfor efter forlig med AVA ventet med at ophøre med varmeaftaget indtil den gældende aftale med AVA udløber den 1. januar Den faktiske varmeforsyning afviger derfor fra den retligt bindende varmeplanlægning. SKHFJ har indhentet et responsum fra professor i miljø- og energiret Bent Ole Gram Mortensen, dateret 23. september Det fremgår heraf, at der ikke findes regler om tidsbegrænsning af projektgodkendelser eller om kontinuitetsbrud 1 på varmeforsynings-området og at der heller ikke kan antages at bestå nogen ulovfæstet retsgrundsætning herom. Bent Ole Gram Mortensen vurderer endvidere, at almindelige principper om passivitet, bristede forudsætninger eller tilbagekaldelse af begunstigende forvaltningsakter, der efter den almindelige 1 Det forhold, at en tilladelse ophører med at være gyldig som følge af at den ikke har været udnyttet i et vist tidsrum efter udstedelsen. 2

3 ugyldighedslære kan medføre ugyldighed ikke er opfyldt. På den baggrund har Bent Ole Gram Mortensen vurderet, at projektgodkendelsen af 11. juli 2005 fortsat er gyldig, og at betingelserne for at tilbagekalde projektgodkendelsen ikke er opfyldt. Bech-Bruun har desuden foretaget en vurdering af kraftvarmekravet, jf. notat dateret 19. december Som det fremgår af notatet, er det Bech-Bruuns vurdering, at et områdes forsyning og status efter projektbekendtgørelsen skal fastlægges på baggrund af de projekter, der er godkendt som led i den retligt forpligtende kommunale varmeplanlægning, hvorimod det ikke er afgørende, om en varmeleveranceaftale er opsagt og om varmeplanlægningen dermed (aktuelt) overholdes. Det i 2005 godkendte projektforslag i Skanderborg indebærer, at anvendelse af varme, der produceres på Studstrupværket og leveres af VPÅ til SKHFJ, er udgået af kommunens varmeplanlægning. Denne projektgodkendelse indebærer efter Bech-Bruuns vurdering, at Skanderborg-området ikke længere er udlagt til central kraftvarmeforsyning, hvorfor området ikke længere kan anses for forsynet af et centralt kraftvarmeanlæg. Det er på den baggrund Bech-Bruuns vurdering, at Skanderborg Kommune kan godkende projektforslaget for det nye flisanlæg efter de regler i projektbekendtgørelsen, som omfatter andre områder end områder, der forsynes af centrale kraftvarmeanlæg. Professor Bent Ole Gram Mortensen er nået til samme konklusion i sit responsum af 23. september Energistyrelsen er også nået til dette resultat i sin udtalelse af 21. maj 2012, hvorimod Energistyrelsen i en udtalelse af 30. maj 2013 har udtalt at det, fordi projektet fra 2005 ikke er gennemført, ikke kan udelukkes, at SKHFJ forsynes af et centralt kraftvarmeanlæg. Sidstnævnte udtalelse er dog modificeret/suppleret i en udtalelse af 11. november 2014, hvor Energistyrelsen har anført, at kraftvarmekravet ikke længere er gældende, når projektet fra 2005 bliver gennemført, og forsyningen bliver afbrudt fysisk. Det er således sammenfattende Bech-Bruuns vurdering, at Skanderborg efter projektgodkendelsen i 2005 ikke længere er udlagt til central kraftvarmeforsyning og derfor ikke i projektbekendtgørelsens forstand kan anses for forsynet af et centralt kraftvarmeværk. Vurderingerne er dog forbundet med en række usikkerheder, særligt fordi der ikke foreligger anden praksis på området, og fordi det er et grundlæggende formål i varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen at fremme samproduktion af el- og varme. Det kan derfor ikke fuldstændigt udelukkes, at Energiklagenævnet når til et andet resultat. DONG Energy Det er anført i høringssvarene, at afbrydelsen af forbindelsen til VPÅ, som er forudsat i projektforslaget, forudsætter et nyt, særskilt projektforslag, der inkluderer opdaterede samfundsøkonomiske beregninger. Bech-Bruun vurderer, at projektforslagets produktionsform skal behandles efter projektbekendtgørelsens 11. SKHFJ s ophør af aftag af varme fra VPÅ er godkendt ved projektgodkendelsen fra 2005, hvor anvendelsen af varme fra Studstrupværket udgik af kommunens varmeplanlægning. Det er i den forbindelse tillige godkendt, at SKHFJ ophører med at anvende transmissionsforbindelsen fra Hørning til Stilling. SKHFJ s nuværende projektforslag forudsætter, at forbindelsen til VPÅ s transmissionsledning afbrydes fysisk (ved at der sker en afkobling i vekslerstation Stilling i form af at en ventil lukkes). Afbrydelsen indebærer imidlertid ikke, at der sker et bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmevekslere mv.). Den fysiske afkobling udgør derfor ikke et godkendelsespligtigt projekt, som skal godkendes særskilt i medfør af projektbekendtgørelsen. Dertil kommer, at den fysiske afkobling under alle omstændigheder er en naturlig følge af udmøntningen af projektgodkendelsen fra 2005 om, at SKHFJ skal ophøre med at aftage varme fra VPÅ og tillige er beskrevet og indregnet i det aktuelle projektforslag. Afkoblingen indgår således som en del af dette. Der er ikke efter projektbekendtgørelsen (eller tidligere udgaver heraf) krav om, at projektgodkendelser opdateres og genberegnes med efterfølgende ændringer i Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Der gælder kun et krav herom i forhold til endnu ikke godkendte projektforslag, så det sikres, at projektet på 3

4 godkendelsestidspunktet er baseret på de senest udmeldte beregningsforudsætninger. Bech-Bruun er på den baggrund ikke enig i, at afbrydelsen af forbindelsen til VPÅ forudsætter et nyt, særskilt projektforslag, der inkluderer opdaterede samfundsøkonomiske beregninger. Bech-Bruun vurderer, at høringssvarene ikke giver anledning til ændringer i projektforslaget. Reno-Syd Det er anført i høringssvarene, at SKHFJ forsøger at omgå kraftvarmekravet i projektbekendtgørelsen, idet SKHFJ efter godkendelsen af projektforslaget vil fremsende et nyt projektforslag vedrørende et transmissionsanlæg imellem det nye anlæg og forsyningsområdet i Hørning. Formålet skulle være at erstatte kraftvarme fra VPÅ med varme fra det nye anlæg. Da Hørning er en del af det centrale kraftvarmeområde vil dette udgøre en omgåelse af projektbekendtgørelsens 13. Hensigten med at forsyne Hørning skal derfor med i projektforslaget, hvilket også fører til et kraftvarmekrav. Det følger af projektforslaget, at det biomassefyrede anlæg planlægges med en varmeeffekt på ca. 30 MW, og at anlægget dimensioneres efter fjernvarmebehovet i forsyningsområdet i Skanderborgområdet. Det præciseres i den forbindelse, at det biomassefyrede anlæg kun dimensioneres til fjernvarmeforsyningen i den tidligere Skanderborg Kommune og dermed ikke i den tidligere Hørning Kommune. Skanderborg Kommune har endvidere forelagt oplysningerne i høringssvarene for SKHFJ og spurgt ind til SKHFJ s planer om efter etableringen af flisanlægget at etablere en transmissionsledning til Hørning for tillige at forsyne Hørning med flisvarme. Hertil har SKHFJ oplyst, at Hørning ikke indgår i projektforslaget, idet SKHFJ ikke har aktuelle planer om at forsyne Hørning. Baseret på oplysningerne i projektforslaget og i SKHFJ s høringssvar er der ikke nogen grund til at betvivle SKHFJ s intentioner med etableringen af et biomasseanlæg på 30 MW. Skanderborg Kommune har endvidere sikret, at anlægget på 30 MW er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige anlæg i forhold til de andre anlægsstørrelser, som er relevante for at forsyne Skanderborg-området (ekskl. Hørning), jf. nærmere nedenfor. Sammenfattende finder Bech-Bruun derfor ikke, at der med etableringen af et biomasseanlæg på 30 MW sker en omgåelse af projektbekendtgørelsens regler om produktionsform. Hvis SKHFJ senere måtte ønske at etablere en transmissionsledning til Hørning, skal dette godkendes efter reglerne i projektbekendtgørelsen. Det er anført i høringssvaret, at Kommunen kun kan godkende et projekt, hvis dette er i overensstemmelse med projektreglerne. Hvis det er tvivlsomt, om projektet overholder reglerne, kan kommunen ikke godkende projektet. Projektansøgeren må så henvises til at få afklaret forholdet ved at klage til Energiklagenævnet over et afslag på godkendelse. Bech-Bruun vurderer, at projektforslagets produktionsform skal behandles efter projektbekendtgørelsens 11. Bech-Bruun er enig i, at et projektforslag kun kan godkendes, hvis det er i overensstemmelse med projektbekendtgørelsen. Hvis det er tvivlsomt, om projektet overholder reglerne, må Skanderborg Kommune afklare tvivlen, og projektet kan herefter godkendes, hvis denne afklaring fører til, at projektet efter kommunens vurdering er i overensstemmelse med reglerne. Skanderborg Kommune har ved indhentelse af vurderinger hos Bech-Bruun og PlanEnergi afklaret den tvivl, som var forbundet med projektforslaget, og har på baggrund heraf vurderet, at projektforslaget er i overensstemmelse med projektreglerne. Bech-Bruun er således ikke enig med i, at projektforslaget ikke kan godkendes, som følge af s tvivl vedrørende projektreglerne. Bech-Bruun vurderer, at høringssvaret ikke har betydning for, om projektforslaget kan godkendes. Det er anført i høringssvaret, at der ud over kraftvarmekravet i projektbekendtgørelsens 13 (i centralt forsynede områder) også efter projektbekendtgørelsens 11 gælder et Bech-Bruun er enig i, at et anlæg i Skanderborg ifølge projektbekendtgørelsens 11 skal etableres som et kraftvarmeanlæg, med mindre et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt. Det fremgår imidlertid af projektforslaget, at et varmeanlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end et 4

5 kraftvarmekrav i andre områder. Efter projektbekendtgørelsens 11 gælder, at anlæg med en varmekapacitet på mere end 1 MW skal være indrettet som kraftvarmeanlæg med mindre det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at etablere et rent varmeproducerende anlæg. kraftvarmeanlæg. Skanderborg Kommune kan på den baggrund godkende anlæggets produktionsform. Bech-Bruun vurderer, at høringssvaret ikke har betydning for, om projektforslaget kan godkendes. KAPACITET DONG Energy Det er anført i høringssvarene, at der ikke er brug for kapaciteten i projektforslaget, hverken i Skanderborg bys forsyningsområde eller i Varmeplan Århus. Der er derfor tale om en overinvestering, som ikke kan begrundes i varmebehovet. Hvis anlægget ikke skal forsyne Hørning, skal værket være mindre. Der skal derfor regnes samfundsøkonomisk på et værk, som ikke skal forsyne Hørning og som har en realistisk størrelse. Det følger af Projektforslaget, at det biomassefyrede anlæg planlægges med en varmeeffekt på 30 MW, og at anlægget dimensioneres efter fjernvarmebehovet i forsyningsområdet i Skanderborgområdet. Det er i den forbindelse anført, at fjernvarmebehovet an net i Skanderborgområdets forsyningsområde er ca MWh. Der er vurderet et restpotentiale på ca. 5 % inden for området. Endvidere forventes området udvidet med Tebstrup, Ris og Hylke. Fjernvarmebehovet an net ventes således at vokse til ca MWh i Videre er det anført i Projektforslaget, at størrelsen af det planlagte biomassefyrede anlæg er valgt ud fra, at anlægget først og fremmest skal erstatte affaldsvarme fra, som har en varmeeffekt på mindst 24 MW. Endvidere er biomasse billigere end træpiller og især gasolie. Det er derfor valgt at dimensionere det biomassefyrede anlæg, så det sammen med det eksisterende træflisfyrede anlæg kan dække hele varmebehovet i en normalsituation. Endelig er det anført, at de samlede omkostninger til varmeproduktion med de forudsætninger, der er anvendt i projektforslaget, bliver mindst med et anlæg på 30 MW. Både et 5 MW større og et 5 MW mindre anlæg medfører større omkostninger til den samlede varmeproduktion. 30 MW er således samfundsøkonomisk mest fordelagtigt, og SKHFJ har på den baggrund valgt et anlæg på 30 MW. Det fremgår dog af SKHFJ s supplerende oplysninger af 1. oktober 2014, at SKHFJ alene har undersøgt biomasseanlæg i størrelsen 30 MW og 40 MW varme. Dertil kommer, at SKHFJ i sine kommentarer til høringssvarene alene har anført, at et anlæg på 30 MW er selskabsøkonomisk mest fordelagtigt og er valgt ud fra en optimeringsberegning, hvorimod der ikke i bemærkningerne er henvist til samfundsøkonomien. Skanderborg Kommune har drøftet flisanlæggets kapacitet med Bech-Bruun og ingeniørfirmaet PlanEnergi. Bech- Bruun har i notat af 10. marts 2015 vurderet, at Skanderborg Kommune ved behandlingen af projektforslaget skal foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Projektbekendtgørelsens krav om, at kommunalbestyrelsen skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, omfatter ifølge Bech-Bruuns vurdering hele projektet, herunder den kapacitet som indgår i dette. Anlægget skal derfor godkendes med den kapacitet, som er samfundsøkonomisk mest fordelagtig, sammenholdt med relevante alternative scenarier. Der skal derfor foretages samfundsøkonomiske analyser af projektet på 30 MW og af andre relevante anlægsstørrelser. Det er derimod ifølge Bech-Bruuns vurdering ikke for et projekt som det foreliggende i sig selv afgørende for projektgodkendelsen, om der er behov for kapaciteten, når det blot sikres, at det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at gennemføre projektet end andre alternativer. På baggrund af Bech-Bruuns vurdering bad Skanderborg Kommune PlanEnergi om at vurdere, hvilke anlægsstørrelser, der er relevante, som alternativer til projektet på 30 MW. PlanEnergi har, baseret på en vurdering af varmegrundlaget i projektforslaget, vurderet, at den relevante alternative anlægsstørrelse er en kedel på 25 MW. Det er derimod efter Planenergis vurdering ikke relevant at etablere en kedel større end 30 MW eller en mindre kedel. Skanderborg Kommune bad på den baggrund SKHFJ om at inddrage en kedel på 25 MW i den samfundsøkonomiske 5

6 analyse. Denne samfundsøkonomiske analyse, som fremgår af COWI s memo af 31. marts 2015, og som er efterprøvet af PlanEnergi, viser, at det er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt at etablere et biomasseanlæg på 30 MW end et biomasseanlæg på 25 MW. Bech-Bruun finder derfor, at anlægget kan godkendes med den ansøgte kapacitet på 30 MW. Bech-Bruun vurderer, at høringssvaret ikke har betydning for, om projektforslaget kan godkendes. RELEVANTE REFERENCER DONG Energy Det er anført i høringssvarene, at projektforslagets valg af reference er forkert. Referencen bør være en fortsættelse af den nuværende forsyningssituation og ikke en situation, hvor forbindelsen til VPÅ er afbrudt. opfordrer til forhandling af en ny aftale med SKHFJ og oplyser, at der i efteråret 2014 blev gennemført en række møder, hvos der blev foreslået en ny aftale. opfordrer tillige til at fortsætte samarbejdet. De samfundsøkonomiske analyser i projektforslaget er baseret på en reference, hvorefter Skanderborg forsynes med egne eksisterende anlæg efter Der er imidlertid efter anmodning fra Skanderborg Kommune udført supplerende beregninger for et alternativt scenarie med forsyning fra SKHFJ s nuværende flis- og træpilleanlæg suppleret med varme fra Studstrupværket (VPÅ-alternativet). SKHFJ har dog gjort gældende, at denne forsyning ikke skal anvendes som reference, idet den ikke er lovlig i henhold til det varmeplanmæssige grundlag, jf. også Energistyrelsens tillægsblad fra 12. juni Skanderborg kommune har drøftet flisanlæggets reference med Bech-Bruun. Bech-Bruun har i notat af 10. marts 2015 vurderet, at projektforslaget skal sammenholdes med alle de alternative løsninger, som i den konkrete situation er relevante alternativer til projektet, herunder (i) Forsyning med egne eksisterende anlæg, (ii) Forsyning med egne eksisterende anlæg suppleret med varme fra VPÅ og (iii) Etablering af et kraftvarmeværk. Skanderborg Kommune har på den baggrund anmodet SKHFJ om at oplyse alle disse tre referencer fuldt ud og denne anmodning er imødekommet. Der er imidlertid efterfølgende offentliggjort en afgørelse fra Energiklagenævnet dateret 25. juni Afgørelsen vedrørte godkendelse af Grenaa Varmeværks projektforslag for konvertering af Grenaa Forbrænding til et flisfyret biomasseanlæg. Ved udarbejdelsen af projektforslaget modtog Grenaa Varmeværk størstedelen af sin varme fra Grenaa Kraftvarmeværk A/S, som ejes af VERDO. Grenaa Varmeværks leveringsaftale med VERDO er af Grenaa Varmeværk opsagt til udløbet af I klagen gjorde VERDO gældende, at Grenaa Varmeværk kunne få opfyldt sit fulde behov for varmeleverancer fra Grenaa Kraftvarmeværk, og at der derfor ikke var behov for etablering af yderligere varmeproduktion. Dette burde derfor efter VERDO s opfattelse have indgået som et relevant alternativscenarie i forhold til projektforslagets samfundsøkonomiske analyse. Hertil udtalte Grenaa Varmeværk, at leverancerne fra VERDO hverken var en faktuel eller realistisk mulighed, da kontrakten om varmeleverance fra VERDO var opsagt til udløbet af Dette var derfor ikke ifølge Grenaa Varmeværk et relevant alternativscenarie. Efter Energiklagenævnets opfattelse vil et relevant scenarie altid være basissituationen, dvs. en uændret fortsættelse af de eksisterende forhold, hvis dette i praksis er muligt. Herudover vil det efter Energiklagenævnets opfattelse komme an på en konkret vurdering af de enkelte tilfælde, hvad der må anses for relevante scenarier. Det er Energiklagenævnets opfattelse, at der ved den konkrete vurdering af, hvad der må anses for relevante scenarier i forbindelse med et projekts samfundsøkonomiske analyse, må lægges vægt på, om det pågældende alternativ scenarie har en vis realitet, herunder om gennemførelse af alternativscenariet synes at være en i praksis gennemførelig mulighed. Det følger herefter af afgørelsen, at Varmeleveringsaftalen mellem Grenaa Varmeværk og klager vedrørende de ca MWh, som er indgået på civilretligt grundlag, er opsagt til udløbet af Energiklagenævnet må lægge til grund, at dette skyldes, at parterne ikke har kunnet opnå enighed om betingelserne for fortsat levering, og at i hvert fald aftalens ene part på den baggrund ikke anser et fortsat samarbejde for muligt. Energiklagenævnet anser det derfor for tilstrækkelig godtgjort, 6

7 Peter Kjær Det er anført i høringssvaret, at der kun indgår alternativer, som indebærer fyring med biomasse og at det derfor ikke er muligt at foretage en meningsfuld vurdering af projektet. På baggrund af manglende alternativer som solvarme, varmepumper, geotermi og forskellige kombinationer finder Peter Kjær ikke, at kommunalbestyrelsen lever op til sin forpligtelse til at vurdere projektets bæredygtighed. Det er endvidere anført i høringssvaret, at der ikke er foretaget en analyse af samfundsøkonomien samlet for VPA med og uden Skanderborgs deltagelse. at det ikke er muligt, at der på civilretligt grundlag vil kunne indgås en leveringsaftale om fremtidig levering af de ca MWh, som er omfattet af projektforslaget. Efter Energiklagenævnets opfattelse kan klagers levering af den omfattede varmemængde derfor ikke anses for et relevant scenarie i henhold til projektbekendtgørelsens 23, stk. 1, nr. 10. Energiklagenævnet har herved lagt vægt på, at scenariet hverken har den nødvendige realitet eller mulighed for praktisk gennemførelighed. På grundlag af afgørelsen er det Bech-Bruuns vurdering, at varmeleverancerne fra VPÅ ikke kan anses for at være et relevant alternativt scenarie til etableringen af SKHFJ s flisanlæg. Der har således gennem flere år været forhandlinger mellem SKHFJ og VPÅ om en ny varmeaftale. Skanderborg Kommune har igennem det seneste år været involveret i disse forhandlinger og har tillige inddraget en mediator fra Bech-Bruun, som skulle afdække mulighederne for, at der kunne opnås enighed om en aftale. På møderne stod det klart for Bech-Bruun, at parterne ikke kan opnå enighed om en aftale, og forhandlingerne er derfor afbrudt. Vurderingen er dog forbundet med den usikkerhed, der følger af, at der ikke foreligger andre lignende afgørelser fra Energiklagenævnet, og at nævnets vurdering ikke umiddelbart ses at have støtte i Energistyrelsens vejledninger. Spørgsmålet findes imidlertid ikke at have afgørende betydning for projektgodkendelsen, da de allerede udførte samfundsøkonomiske analyser viser, at projektet under alle omstændigheder er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end VPÅ-alternativet, hvor SKHFJ s egenproduktion suppleres med leverancer fra VPÅ. Dette er også tilfældet, når der i VPÅ-alternativet sker fradrag for anlægsinvesteringer i VPÅ-alternativet, jf. nærmere nedenfor under Samfundsøkonomiske beregninger. Bech-Bruun anbefaler, at dette anføres som supplerende begrundelse for en evt. projektgodkendelse. (hvis Skanderborg Kommune i øvrigt efter en konkret vurdering er enig i, at det er tilfældet). Bech-Bruun anbefaler således, at VPÅ-alternativet fortsat indgår som en del af sagens oplysninger. Bech-Bruun finder derimod ikke, at VPÅ-alternativet kan udgå som reference med den begrundelse, at varmen fra VPÅ ikke indgår i varmeplanlægningen i Skanderborg Kommune. Et alternativt scenarie kan således godt være relevant, selv om dets gennemførelse forudsætter godkendelse af et projektforslag, i dette tilfælde godkendelse af, at VPÅ s forsyningsområde udvides til at omfatte Skanderborg. I forlængelse af en sådan projektgodkendelse af et nyt projekt vil det efter Bech-Bruuns vurdering være lovligt, at forsyner Skanderborg med varme, jf. varmeforsyningslovens 2b, stk. 2. Bech-Bruun vurderer, at VPÅ-alternativet kan udelades som reference i den samfundsøkonomiske analyse. Ifølge projektbekendtgørelsen skal et projektforslag indeholde oplysninger om økonomiske konsekvenser for forbrugerne, energi- og miljømæssige vurderinger samt samfunds- og selskabsøkonomiske vurderinger. Der skal endvidere foretages en samfundsøkonomisk analyse af relevante scenarier. Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal den foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet, og kommunalbestyrelsen skal påse, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det følger af Energiklagenævnets afgørelse af 25. juni 2015 (refereret ovenfor), at det kommer an på en konkret vurdering af de enkelte tilfælde, hvad der må anses for relevante scenarier, og at der herved må lægges vægt på, om det pågældende alternative scenarie har en vis realitet. SKHFJ har inddraget projektet og 5 alternativer i projektforslagets analyser. Da SKHFJ efter det oplyste ikke har konkrete planer eller ønsker om at basere varmeforsyningen på solvarme, varmepumper og geotermi, finder Bech- Bruun ikke, at det udgør en mangel ved projektforslaget, at disse alternativer ikke er inddraget i analyserne. 7

8 Bech-Bruun vurderer, at høringssvaret ikke har betydning for, om projektforslaget kan godkendes. SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER DONG Energy Det er anført i høringssvarene, at et rent varmeanlæg i Skanderborg ikke vil reducere investeringerne i konvertering af Studstrupværket eller s planlagte investeringer i et biomassefyret kraftvarmeværk. Projektet vil heller ikke reducere omkostningerne til transmissionsforbindelsen, da denne skal opretholdes uafhængigt af varmeaftaget i Skanderborg. SKHFJ har i de samfundsøkonomiske beregninger af VPÅ-alternativet indregnet (i) 160 mio. kr. som SKHFJ s andel af investeringerne i Studstrupværkets konvertering og levetidsforlængelse og til s halmkraftvarmeværk (ii) SKHFJ s andel på ½ af 55 mio. kr. til renovering af transmissionsledningen fra Hasselager til vekslerstation Stilling, og (iii) vedligeholdelsesomkostninger til transmissionsnettet fra Studstrupværket på 2,5 mio. kr. pr. år. Disse beløb udgør i alt 190 mio. kr. det første år og 2,5 mio. kr. de efterfølgende år. SKHFJ har endvidere indregnet (iv) 80 mio. kr. til reinvestering i Studstrupværket efter 15 år med indregning af scrapværdi efter 20 år. Bech-Bruun finder, at de anlægsinvesteringer, som skal afholdes uafhængigt af projektforslaget, skal udgå af den samfundsøkonomiske analyse af VPÅ-alternativet (hvis dette alternativ inddrages). Det skyldes, at den samfundsøkonomiske analyse skal afdække omkostningerne for samfundet, hvis projektet gennemføres, henholdsvis hvis der vælges alternative løsninger. Projektet og alternativ scenarierne skal derfor kun indeholde de omkostninger, som er foranlediget af gennemførelsen henholdsvis ikke-gennemførelsen af projektet og ikke de omkostninger, som afholdes uafhængigt heraf. Det er på den baggrund Bech-Bruuns vurdering, at omkostningerne nævnt i nummer (i), (ii) og (iii) ovenfor ikke skal indgå i den samfundsøkonomiske analyse. Omkostningerne nævnt i nummer (iv) kan derimod indgå, da disse investeringer er et alternativ til investeringerne i projektforslaget. Det er efter PlanEnergis vurdering ikke usandsynligt, at denne reinvestering på 80 mio.kr. i 2032 er afhængig af om der skal ske varmelevering til Skanderborg. Hvis der ikke sker indregning af de nævnte investeringer i VPÅ-alternativet og dette alternativ inddrages som reference, er dette alternativ dog fortsat samfundsøkonomisk dårligere end projektet. PlanEnergi har således beregnet, at VPÅ-alternativet med denne korrektion får en samfundsøkonomi på 943 mio. kr. mod projektforslagets 931 mio. kr. Projektet udviser således fortsat et samfundsøkonomisk overskud på 12 mio. kr. Selv om det samfundsøkonomiske overskud er begrænset, så er der fortsat tale om, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Da PlanEnergi desuden er enig i de øvrige beregningsforudsætninger, som er anvendt i projektforslaget, kan projektet derfor godkendes. Det bemærkes i den forbindelse tillige, at SKHFJ lige siden projektgodkendelsen i 2005 har oplyst AVA om, at SKHFJ ikke ønskede at aftage varme fra VPÅ, når aftalerne ophørte med udgangen af Bech-Bruun vurderer, at der i VPÅ-alternativet skal ske fradrag for investeringer i VPÅ-alternativet, som skal afholdes uafhængigt af projektet, men vurderer samtidig, at dette ikke har betydning for, om projektforslaget kan godkendes. 8