Fagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public.

Transkript

1 Fagkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. Januar 2006 Det Humanistiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

2 Indholdsfortegnelse JK.1. Det akademiske håndværk (6 ECTS)...3 JK.2. Journalistisk sociologi (12 ECTS)...4 JK.3. Journalistisk filosofikum (12 ECTS)...5 JK.4. Speciale (30 ECTS)...6 Fælles eksamensbestemmelser...8 Overgangsordning for studerende, der har påbegyndt uddannelsen den 1. februar 2002 og den 1. februar

3 JK.1. Det akademiske håndværk (6 ECTS) Ansvarligt institut Center for Journalistik. Fagets formål Formålet med faget er at give de studerende indsigt i en række forskellige videnskabelige metoder, fremstillingsformer og kommunikationskanaler samt akademisk sprogbrug. Desuden skal faget forberede de studerende på at kunne analysere brugen af sprog og fortælleteknik i journalistikkens skriftlige produkter og i videnskabelige tekster. Derved udvikler de studerende indsigt i såvel journalistikkens som videnskabernes sproglige praksis. Undervisningen forbereder de studerende på at formidle akademisk med henblik på opgaverne på uddannelsens 2. og 3. semester samt specialet. Fagindhold De studerende introduceres til akademisk sprogbrug og til videnskabelige fremstillingsformer og kommunikationskanaler. De vil ligeledes blive præsenteret for forskellige videnskabelige metoder (samfundsvidenskabelige og humanistiske), herunder kvantitative og kvalitative metoder, og for videnskabernes karakteristiske samspil mellem teori og praksis. Herudover vil de studerende møde de mest relevante af tekstanalysens problemstillinger, og med afsæt i analyser af udvalgte eksempler på dansk og udenlandsk journalistik vil metoderne blive præsenteret. Undervisningstidspunkt Seminaret afvikles i løbet af studiets 1. semester. Undervisningsform og varighed Faget afvikles som 6 heldagsforløb à 6 timer samt en fælles vejledningsdag og et eksamenskollokvium, hvor de studerende fremlægger egne rapporter og opponerer på de andres. Eksamensfordringer Den studerende skal dokumentere indsigt i tekstanalyse og videnskabelig sprogbrug og metode, i et omfang, der gør dem i stand til at følge den valgfri undervisning på 2. og 3. semester. Eksamensform Se fællesbeskrivelsen side 8. 3

4 JK.2. Journalistisk sociologi (12 ECTS) Ansvarligt institut Center for Journalistik Fagets formål Sociologi betyder direkte oversat "læren om samfundet", og formålet med dette fag er kort fortalt at lære de studerende om forholdet mellem journalistik og samfund. Faget vil i den forbindelse introducere de studerende for aktuelle problemstillinger i nutidens nyhedsformidling, og ikke mindst introducere de studerende for filosoffer og forskere, teoribygninger og begreber, som gør det muligt at forholde sig kritisk-konstruktivt til journalistikken. Derudover har faget som sekundært formål at introducere de studerende for en række nøgletekster, -kilder og -metoder i forskningslitteraturen, der kan være relevante i forbindelse med de videre studier. Fagindhold Semesterets undervisning er struktureret omkring en gennemgang af de faktorer, som har betydning for journalisters handlinger. Gennem tiden har mange forskellige faktorer således i større eller mindre omfang været med til at præge professionen, og i semesterets første fase sætter vi særligt fokus på de interne faktorer i journalistikken. Interne faktorer - såsom journalisters egne forestillinger om fagets forhold til alt fra offentligheden og objektivitet til demokrati og meningsdannelse - har således været med til at præge generationer af nyhedsformidlere. I semesterets anden fase flytter vi fokus og koncentrerer os om de eksterne faktorer, som kan være med til at påvirke journalisters handlinger. For ét er, hvad journalisterne selv forsøger at gøre, noget andet er, hvordan eksterne faktorer - såsom kilder og konsumenter af nyhedsprodukterne - influerer på journalisters arbejde. Afslutningsvis samler vi op på problemstillingerne og begreberne og forholder dem til aktuelle problemstillinger - herunder også de studerendes arbejde med eksamensopgaven. Undervisningstidspunkt Seminaret afvikles i løbet af studiets 1. semester. Undervisningsform og varighed Faget afvikles som 10 heldagsforløb à 6 timer samt 1-2 fælles vejledningsdag(e) og et eksamenskollokvium, hvor de studerende fremlægger egne rapporter og opponerer på de andres. Eksamensfordringer Den studerende skal dokumentere indsigt i problemstillinger og begreber inden for den journalistiske sociologi i et omfang, der gør dem i stand til at følge den valgfrie undervisning på 2. og 3. semester. Eksamensform Se fællesbeskrivelsen side 8. 4

5 JK.3. Journalistisk filosofikum (12 ECTS) Ansvarligt institut Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Fagets formål At give de studerende et kendskab til den idéhistoriske baggrund for de holdninger og debatter, som de vil blive konfronteret med i deres journalistiske arbejde, at give dem indblik i aktuelle filosofiske problemstillinger samt at skærpe deres evne til at analysere og vurdere argumenter og diskussioner. Fagindhold Kurset har to dele. Første del, der er på 6 undervisningsdage à 6 timer, omhandler idé- og videnskabshistorien (herunder strømninger i moderne filosofi). I anden del, der er på 4 undervisningsdage à 6 timer, behandles aktuelle filosofiske problemstillinger vedrørende bl.a. etik, politik, erkendelse, videnskab og metafysik. Undervisningstidspunkt Faget afvikles i løbet af uddannelsens 1. semester. Undervisningsform og varighed Forelæsninger ved en række forskellige undervisere med efterfølgende diskussion. Der vil blive anvist et pensum på max. 550 normalsider. Faget afvikles som 10 heldagsforløb à 6 timer samt 1-2 fælles vejledningsdag(e) og et eksamenskollokvium, hvor de studerende fremlægger egne rapporter og opponerer på de andres. Eksamensfordringer Den studerende skal dokumentere indsigt i en af de idéhistoriske eller filosofiske problemstillinger, der er blevet behandlet på kurset, gerne på en måde der samtidig viser dens aktuelle betydning og journalistiske relevans. Eksamensform Se fællesbeskrivelsen side 8. 5

6 JK.4. Speciale (30 ECTS) Emne Som led i kandidatuddannelsen udarbejdes et speciale i et emne, der afspejler både det akademiskfaglige tilvalg ( gryderetten ) og den journalistiske dimension. Specialet kan antage en af flere former: a) Et speciale baseret på research-tung, original journalistik inden for det akademisk-faglige tilvalgs ( gryderettens ) område, ledsaget af en fyldig arbejdsrapport; b) Et speciale baseret på en empirisk analyse af udvalgte journalistiske produkter inden for det akademisk-faglige tilvalgs ( gryderettens ) område. c) Et speciale bestående af en eksemplifikation af et nyt koncept for formidling af det akademiskfaglige tilvalgs ( gryderettens ) område, ledsaget af en fyldig arbejdsrapport. d) Et speciale baseret på en historisk gennemgang og analyse af den fagspecialiserede journalistik inden for det akademisk-faglige tilvalgs ( gryderettens ) område. Specialet er en større, selvstændig afhandling, som den studerende udarbejder under brug af primære kilder. Det skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder inden for et afgrænset fagligt område. Omfang og gruppearbejde Specialet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt to studerende. Det skal i så fald aftales, således at den enkelte studerendes bidrag kan bedømmes individuelt. Specialet må (inkl. evt. arbejdsrapport) have et omfang på maksimalt 100 sider à 2400 anslag inkl. noter, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste og resumé. Ved gruppearbejde er omfanget det dobbelte. Overskrides dette omfang afvises opgaven. Dette omfang kan kun overskrives, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Evt. ansøgning fremsendes til studielederen med vejlederens godkendelse. Efter forudgående aftale kan der i specialet indgå elementer baseret på tv, radio eller net som formidlingsplatform. Tilmelding og tildeling af vejleder Forud for påbegyndelse af specialet afleverer de(n) studerende tilmeldingsblanket, hvor det ønskede emne for specialet påføres. På baggrund heraf tildeler studielederen/studienævnet en vejleder, som herefter tager kontakt til de(n) studerende. På det tidspunkt vejledningen begynder, fastsættes en frist for aflevering af specialet, og denne frist må ikke være længere end 8 måneder. Afleveres specialet ikke inden for den fastsatte tid betragtes det som ikke-bestået. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra eller forlænge denne frist. 6

7 Aflevering og bedømmelse De(n) studerende afleverer specialet i fire eksemplarer på institutsekretariatet, dog fem eksemplarer såfremt specialet må udlånes af Universitetsbiblioteket. Specialet bedømmes eksternt efter 13-skalaen og kan kun bestås med karakteren 6 eller derover. Ved vurderingen af specialet indgår såvel akademisk, faglige som journalistiske hensyn. Begge dimensioner kan inddrages såvel i vejledningen som ved bedømmelsen. Specialet forsynes med et resumé på engelsk. Indholdet af resuméet indgår i vurderingen af kandidatafhandlingen. Resuméet må højst udgøre to sider. I specialet kan den sproglige klarhed og sikkerhed i grelle eller meget strålende tilfælde tillægges en direkte selvstændig betydning for bedømmelsen. Snarest muligt efter indleveringen tilgår der et eksemplar til vejlederen og ét til den eksterne censor, medens de øvrige eksemplarer arkiveres på sekretariatet til efter endt bedømmelse. Vejleder og censor læser i løbet af et par uger specialet igennem med henblik på en forhåndsgodkendelse, således at den studerende kan melde sig i A-kasse. Senest tre måneder efter indleveringen skal den endelige bedømmelse falde. Vejleder og censor udfærdiger i fællesskab en skriftlig specialeudtalelse, der redegør for deres bedømmelse af specialet. Udtalelsen sendes herefter til de(n) studerende, der får 14 dage til at acceptere/gøre indsigelse mod bedømmelsen. Når de(n) studerende har accepteret specialeudtalelsen, offentliggøres karakteren, det endelige eksamensbevis fremsendes hurtigst muligt til de(n) studerende af eksamenskontoret. Vurderes specialet til ikke-bestået (karakteren 5 eller derunder), udarbejdes en ny opgave med et nyt emne. 7

8 Fælles eksamensbestemmelser De tre seminarrækker JK.1. (Det akademiske håndværk), JK.2. (Journalistisk sociologi) og JK.3. (Journalistisk filosofi) afsluttes med en fælles eksamensopgave/rapport. Eksamen indgår som et integreret led i fagets tredje fase og vurderes internt efter 13-skalaen. Rapporten skrives af 1-3 personer og skal have et omfang på 30 normalsider, hvis den skrives af en person. Hvis der er tale om en gruppe, lægges der yderligere 15 normalsider til for anden og tredje person. Det vil sige, at to personer afleverer 45 normalsider, 3 personer afleverer 60 normalsider. 1 normalside har et omfang af 2400 anslag/typeenheder (inkl. mellemrum). Den skriftlige opgave indgår med vægten 80 procent. Den studerendes evne til at fremlægge og argumentere for teser og synspunkter samt den studerendes evne til at give kritisk og konstruktiv opposition vægtes med 20 procent. 8

9 Overgangsordning for studerende, der har påbegyndt uddannelsen den 1. februar 2002 og den 1. februar Studerende, der påbegyndte kandidatuddannelsen henholdsvis den 1. februar 2002 og den 1. februar 2003 overføres til nyeste studieordning af 15. december Studerende, der ikke på nuværende tidspunkt har bestået de journalistiske seminarer på 2. og 3. semester ("grydebunds-arrangementerne") fritages for disse. 9