OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ

Transkript

1 OML-BEREGNING FOR LUNDEBJERGHØJ SWECO DANMARK A/S CHRISTINA HALCK KNUD ERIK POULSEN Sweco

2 Ændringsliste VER. DATO ÆNDRINGEN OMFATTER REVIDERET GODKENDT 0 10/10/17 - CHRH KNPU Sweco Granskoven 8 DK 2600 Glostrup, Telefon Fax Sweco Danmark A/S Reg. nr Reg. kontor Glostrup Member of the Sweco Group Christina Halck Ingeniør Industrimiljø Telefon direkte Mobil christina.halck@sweco.dk

3 Resumé Sweco har for DK Development ApS udført en OML-beregning for at kontrollere, at gældende krav til B-værdier ikke overskrides ved et nyt planlagt boligbyggeri beliggende ved Lundebjergvej og Kochsvej i Frederikssund. Området ligger tæt på E.On Kraftvarmeværk, som er den primære punktilde i området. Der er gennemført en beregning i den maksimale opholdshøjde i boligbyggeriet for at vurdere bidraget fra forureningen fra kraftvarmeværket. Baseret på tidligere udførte undersøgelser er det forureningskomponenten NO2, som er den dimensionerende forureningskomponent. Forureningsbidraget med NO2 ved boligbyggeriet er beregnet i 3 forskellige situationer: 1. Standardberegning. 2. Beregning under antagelse af, at der er tale om våde røggasser indeholdende vanddråber. 3. Beregning for nedslag af våde røggasser. Da kraftvarmeværkets skorstene ligger i kort afstand af boligområdet, er der korrigeret for den maksimalt mulige andel af NO2 i forhold til NOX-koncentrationen i beregningspunkterne. Korrektionen er foretaget på basis af Miljøstyrelsens anvisninger. Standardberegningen viser, at grænseværdien for forureningsbidraget er overholdt med meget god margen for bygninger i op til 20 meters højde, som er den maksimalt planlagte byggehøjde over terræn. Grænseværdien for forureningsbidraget med NO2 er på 125 µg/m 3. Den maksimalt beregnede værdi er på 18 µg/m 3, som således ligger væsentligt under grænseværdien. Beregning under forudsætning af tilstedeværelsen af dråber i afkastet viser, at grænseværdien også er overholdt i denne situation. Der er her beregnet en korrigeret værdi på 24 µg/m 3, en værdi, som udgør mindre end 20 % af grænseværdien. Den ukorrigerede værdi er beregnet til 100 µg/m 3, som også ligger under grænseværdien. Beregningen for nedslag af våde røggasser viser, at det ikke kan afvises, at der vil kunne forekomme særlige tilfælde, hvor beboere, der opholder sig i bygningen i højden, f.eks. på altaner eller for åbne vinduer, vil kunne udsættes for koncentrationer, som ligger væsentligt over grænseværdien og her opleve gener i form af lugt og/eller irritation af luftveje. Dette begrundes med, at de beregnede værdier ligger over 400 μg/m 3, en værdi som Miljøstyrelsen tidligere har fastsat som grænseværdi for korttidsophold på Nørreport Station. Overordnet vurderes de beregnede værdier dog ikke at ville udgøre noget problem i praksis. Det begrundes med, at vejrmæssige situationer, hvor disse nedslag vil kunne forekomme, er meget sjældne (særlige tilfælde hvor røggassen indeholder vand på dråbeform fra starten og hvor atmosfæren er relativ tør). Det skal også bemærkes, at situationen kun vil opstå, dersom vindretningen er direkte fra øst. I praksis vil kravet til 99 % fraktilen for NO2 derfor altid være overholdt. Det kan samlet konkluderes, at der ikke vil være problemer med at bygge i op til en højde af 20 m over terræn. Sweco Granskoven 8 DK 2600 Glostrup, Telefon Fax Sweco Danmark A/S Reg. nr Reg. kontor Glostrup Member of the Sweco Group Christina Halck Ingeniør Industrimiljø Telefon direkte Mobil christina.halck@sweco.dk

4 Hvis det ønskes, kan risikoen for gener reduceres ved ikke at anbringe luftindtag til f.eks. kontrolleret bygningsventilation på tagfladen. Det vil også være muligt at se på metoder til at reducere risiko for dannelse og nedslag af våde røggasser. Det sidste kræver dog ændring af driftsmæssige parametre på kraftvarmeværket, f.eks. undladelse af kondenserende drift på særligt kritiske dage, hvor der er risiko for nedslag af røggasser. Umiddelbart vurderes sådanne foranstaltninger dog ikke at være nødvendige. Spørgsmål til nærværende rapport kan rettes til Sweco: Knud Erik Poulsen Telefon: (28)

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Røggasser 2 3 Forudsætninger for OML-beregningen Emission fra gasmotorerne Emission fra gaskedlerne Placering af byggeri i forhold til afkast Forholdet mellem NO og NO2 i NOX 6 4 Beregning Resultat 7 5 Beregning Resultat 9 6 Beregning Resultat 11 7 Samlet vurdering 11 8 Bilag 1, OML-beregning Bilag 2, OML-beregning Bilag 3, OML-beregning (24)

6 1 Indledning Sweco er blevet bedt om at beregne forureningsbidraget fra kraftvarmeværket (sted) ved et nyt planlagt boligområde, Lundebjerghøj, beliggende ved Lundebjergvej og Kochsvej i Frederikssund. På den anden side af Kochsvej ligger E.On Frederikssund Kraftvarme. Kraftvarmeværket har to gasmotorer og fire gaskedler. Røggassen fra gasmotorerne bliver udledt fra en 46,5 m høj stålskorsten. Røggassen fra gaskedlerne bliver udledt fra to 50 m høje murede skorstene. Byggeriet er planlagt til at omfatte højhusboliger i en maksimal højde af 20 meter over terræn. Udstrækningen af højhuset er inden for en vinkel af fra kraftvarmeværkets murede skorstene og en vinkel på fra stålskorstenen. Afstanden til Lundebjerghøj er 35 m til den nærmeste murede skorsten og 82 m til stålskorstenen. Beregningerne er udført med baggrund i oplyste data fra kraftvarmeværkets miljøgodkendelse, herunder de givne vilkår for maksimale emissionskoncentrationer, samt målerapporter fra 2010 for gasmotorerne og gaskedlerne. Der er i godkendelsen ikke stillet vilkår for lugtemission, kun vilkår om et immissionskoncentrationsbidrag på maksimalt 5 LE/m 3. Anvendes emissionsgrænseværdierne for gasmotorer (gasmotorbekendtgørelsen), vil det stadig være emission af NOX, der er dimensionerende. Nærværende rapport omhandler derfor kun en beregning af koncentrationen af NO2 i omgivelserne. Det er således i nærværende rapport antaget, at der for kraftvarmeværkets emissioner gælder de samme data som angivet i miljøgodkendelsen, og at der ikke er sket ændringer i de miljøgodkendelsesmæssige forhold, og at de anvendte målerapporter fortsat er gældende. 2 Røggasser På kraftvarmeværket er der to gasmotorer og fire gaskedler. Emissionen af forureningskomponenter er bestemt ud fra oplyste data i kraftvarmeværkets miljøgodkendelse, herunder maksimalt indfyrede effekter og maksimalt tilladelige koncentrationer i røggassen. De anvendte mængder af naturgas er udregnet ud fra kildernes maksimalt indfyrede effekt og energiindholdet i naturgas 1. De data, som er anvendt som grundlag for beregningen, samt resultaterne er vist i Tabel (24) 1 Kilde: Miljøstyrelsens luftvejledning

7 Tabel 2.1: Beregning af anvendt mængde naturgas for alle seks kilder Kilde Indfyret effekt MW Beregnet naturgasmængde kg/h Gasmotor 1 13, Gasmotor 2 13, Gaskedel 1 6,9 511 Gaskedel 2 6,9 511 Gaskedel 3 6,9 511 Gaskedel 4 8,8 652 Den dannede volumen tør røggas (Tabel 2.2) er udregnet ud fra formel 9 i Miljøstyrelsens luftvejledning, revideret af Ref-lab: 1 kg naturgas= O 2 % Nm3 tør røggas Det dannede volumen våd røggas (Tabel 2.2) er udregnet ud fra formel 10 i Luftvejledningen, revideret af Ref-Lab. Den våde røggas volumen benyttes i OML-beregningerne. 1 kg naturgas= 2, O 2 % Nm3 våd røggas I miljøgodkendelsen er det oplyst, at grænseværdien for NOX for gasmotorerne er 550 mg NOX/Nm 3 v. 5 % ilt i tør røggas. For gaskedlerne er grænseværdien 300 mg NOX/Nm 3 v. 3 % ilt i tør røggas. Omregning af grænseværdier (Tabel 2.2) fra en iltprocent til en anden sker ved brug af formel fra Miljøstyrelsens luftvejledning: C ref = 21-O 2% ref 21-O 2 % målt C målt I Tabel 2.2 er alle værdier omregnet til den iltprocent, der er angivet i målerapporterne fra (24)

8 Tabel 2.2: Iltprocenter, beregnet røggasflow, grænseværdier og kildestyrker Kilde Iltprocent 2 % Røggas Nm 3 (tør)/h Røggas Nm 3 (våd)/h Grænseværdi Kildestyrke 3 mg NOX/Nm 3 g NOX/s Gasmotor 1 11, ,3203 Gasmotor 2 11, ,3203 Gaskedel 1 2, ,5750 Gaskedel 2 1, ,5750 Gaskedel 3 2, ,5750 Gaskedel 4 2, , Forudsætninger for OML-beregningen Der er gennemført tre forskellige OML-beregninger: Beregning 1, standardberegning i relevant højde for højhusbyggeriet. Beregning 2, anvendelse af dråbekorrigeret røggastemperatur. Beregning 3, for tilfælde af nedslag af våde røggasser. Beregning 1: Det er oplyst, at den højeste bygning forventes at have en taghøjde på 20 m over terræn (kote 22). Der er derfor regnet i højden 18,5 m (svarende til ophold på øverste etage). Beregning 2: DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) har udarbejdet et notat 4 med en metode til beregning af spredning af våde røgfaner i OML. Metoden betegnes brug af dråbekorrigeret røggastemperatur. Metoden kan dog ikke benyttes for alle våde røgfaner, men er begrænset til røgfaner, der opfylder følgende: Røgfanen skal indeholde dråber, allerede når røgfanen forlader skorstenen, dvs. den relative luftfugtighed skal være større end 100 %. Vandindholdet i røggassen må ikke være større, end at den dråbekorrigerede røggastemperatur er minimum 20 C. I nærværende rapport er vandindholdet i røggassen ikke kendt, og det er derfor konservativt valgt at udføre beregningen med det størst mulige vandindhold svarende til en dråbekorrigeret røggastemperatur på 20 C. Beregning 3: Beregning 3 kan principielt ikke udføres med OML, og der findes ingen standardiserede 4 (24) 2 Kilde: Målerapporter fra Beregnet som: Røggas (Nm 3 /h) Grænseværdi (mg NOX/Nm 3 ) / (3.600 (s/h) (mg/g)) = Kildestyrke (g NOX/s) 4 OML-beregninger på våde røgfaner, Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, marts 2015

9 metoder for at vurdere sådanne forhold. Der er dog alligevel foretaget en tilpasset beregning for at anskueliggøre konsekvenserne af nedslag af våde røggasser ved de nye planlagte boliger. Ved alle de udførte beregninger er det antaget, at begge gasmotorer samt de fire gaskedler er i drift samtidig. Beregningen er vedr. dette også gennemført konservativt. Der er benyttet følgende data for OML-beregningerne: Gasmotorer o Afkasthøjden er 46,5 m over terræn. o o Afkasttemperaturen er 70 C. De to røgrør fra gasmotorerne er placeret ved siden af hinanden i samme yderkappe. Emissionen regnes som kommende fra to kilder med samme diameter og røggasflow placeret samme sted. Dette medfører, at resultaterne er konservative. Gaskedler o Afkasthøjden er 50 m over terræn. o o Afkasttemperaturen er 50 C. Røggassen fra hver gaskedel udledes i hvert sit røgrør, og der benyttes to røgrør i hver skorsten (de murede). Røgrørene er ikke placeret ved siden af hinanden, men med en lille afstand. Hvert røgrør er derfor beregnet som en separat kilde. Maksimalt 50 % af den emitterede NOX foreligger som NO2 i receptorpunkterne Som bygningshøjde for kraftvarmeværkets bygninger er der anvendt 10,5 m. 3.1 Emission fra gasmotorerne Emissionen af NOX fra gasmotorerne er udregnet i Tabel 2.2. Det antages, at maksimalt 50 % af den emitterede NOX foreligger som NO2 i receptorpunkterne. Kildestyrken for hver gasmotor til OML-beregningen bliver da: 2,3203 g NOX/sek. 0,50 = 1,1602 g NO2/sek. 3.2 Emission fra gaskedlerne Emissionen af NOX fra gaskedlerne er udregnet i Tabel 4.1. Da det antages, at kun 50 % af den emitterede NOX foreligger som NO2 i receptorpunkterne, er kildestyrken for kedel 1-3 til OML-beregningen: 0,5750 g NOX/sek. 0,50 = 0,2875 g NO2/sek. Kildestyrken for kedel 4 er: 0,7333 g NOX/sek. 0,50 = 0,3667 g NO2/sek. 5 (24)

10 3.3 Placering af byggeri i forhold til afkast Det planlagte byggeri omfatter boliger i op til 5 etager, svarende til en maksimal taghøjde over terræn på 20 m. Da etagehøjden er ca. 3, vil man på øverste etage opholde sig i en højde af ca. 18,5 m over terræn. Skorstenene på kraftvarmeværket er hhv. 50 m og 46,5 m over terræn og er således ca m højere end bygningen. Den koncentration, der kan forekomme ved boligbyggeriet, vil derfor tiltage med højden over terræn. Overholdes grænseværdien ved den øverste etage, vil den derfor også være overholdt i lavere højder. 3.4 Forholdet mellem NO og NO 2 i NO X Ved beregning af kildestyrkerne er det antaget, at maks. 50 % af den emitterede NOX foreligger som NO2 i receptorpunkterne. Denne antagelse er meget konservativ for korte afstande som her. NO2-indholdet i røggassen i afkastet vil normalt ligge på ca. 10 %. Den resterende del af NOX en, der består af NO, vil kun relativt langsomt blive omdannet til NO2 ved reaktion med ozon. Miljøstyrelsen har i anden forbindelse, hvor der er brug for at kende NO/NO2-forholdet, udgivet en vejledning 5, der beskriver den samlede NO2- procentdel som funktion af afkasthøjde og afstand fra kilden. Det fremgår heraf, for nærværende tilfælde, at maksimalt 12 % foreligger som NO2. 4 Beregning 1 De specifikke inddata til OML-beregningen fremgår af Tabel 4.1, hvor Q1 er kildestyrken beregnet på baggrund af emissionsgrænseværdien. Centrum af koordinatsystemet er afkastet fra gasmotorerne. Dette medfører, at de beregnede værdier af forureningsbidraget ved det nye byggeri aflæses i resultaterne i afstanden 82 m fra centrum og i retning De angivne grader skal læses som 0=nord, 90=øst, 180=syd osv. Tabel 4.1: Inddata til OML-beregning Kilde Nr. X Y Z HS T V Di Dy HB HBD Q , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, (24) 5 Se figur 4.2 i Anbefaling af metoder til estimering af tør- og våddeposition af gasser og partikler i relation til VVM, Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, januar 2014

11 Tabel 4.2: Forklaring til Tabel 4.1 med OML-inddata Nr. Kildens nr. i OML-logfilen X X-koordinat i meter, hvor X er østlig retning Y Y-koordinat i meter, hvor Y er nordlig retning Z Z-koordinat i meter, relativ kote for placering af skorstenen Hs Skorstenens højde over terræn T Temperatur i grader C V Volumenflow fra afkast, Nm3/h (normalkubikmeter/h, dvs. ved 0 C) Di Indre diameter af afkast i meter Dy Ydre diameter af afkast i meter HB Generel bygningshøjde for skorstenens placering HBD Retningsafhængige bygninger, 0=NEJ, 1=JA Q Kildestyrken udtrykt i gram/sek. Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet 50 m til 150 m Terrænhøjder Terrænhældning Ruhedslængde Receptorhøjde Receptornettet er lagt særlig tæt omkring de nye planlagte boliger. Der er anvendt følgende receptorringe: m 0 Terrænet er fladt 0 grader Terrænet er fladt 0,3 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = landområde 0,3 = byområde og middel tæt bebyggelse 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse 18,5 m Der er beregnet i højden 18,5 m over terræn for at tage højde for ophold i 5. sals højde. Beregningsresultaterne fremgår af bilag 1, OML-logfiler. 4.1 Resultat Koncentrationerne af NO2 i afstanden 82 m og vinklen er på µg/m 2. Det skal bemærkes, at denne koncentration er beregnet under den forudsætning, at 50 % af NOX foreligger som NO2 i receptorpunkterne. Ved anvendelse af antagelsen om, at kun 12 % foreligger som NO2, ses det, at der i en afstand af 82 m kun vil være omdannet 18 40/50 = 15 µg/m 3. Grænseværdien på 125 µg/m 3 er således overholdt med meget stor margen. Det skal bemærkes, at de anvendte meteorologidata er for Aalborg og således ikke nødvendigvis afspejler forholdene på en specifik lokalitet. Ved at anvende meteorologidata for 10 år vurderes det dog i praksis ikke at være et problem. 7 (24)

12 5 Beregning 2 Koncentrationen i omgivelserne afhænger i væsentlig grad af, om en røgfane har opdrift eller ej. Som udgangspunkt har en varm røgfane opdrift. Denne opdrift vil dog blive modvirket, hvis røgfanen indeholder vanddråber, da fordampning af disse dråber vil køle røgfanen af. Vægten af vanddråberne vil også medføre et ringere løft. For at tage højde for disse påvirkninger af røgfanen er der udført en beregning med dråbekorrigerede røggastemperaturer. De specifikke inddata til OML-beregningen fremgår af Tabel 5.1 og Tabel 5.2. Tabel 5.1: Inddata til OML-beregning, for forklaring se 8 (24)

13 Tabel 4.2. Kilde Nr. X Y Z HS T V Di Dy HB HBD Q , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0,3667 Tabel 5.2: Øvrige inddata til OML-beregning Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet 50 m til 150 m Receptornettet er lagt særlig tæt omkring de nye planlagte boliger. Der er anvendt følgende receptorringe: m Terrænhøjder 0 Terrænet er fladt Terrænhæld- 0 grader Terrænet er fladt ning Ruhedslængde Receptorhøjder 0,3 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = landområde 0,3 = byområde og middel tæt bebyggelse 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse 18,5 m Der er beregnet i højden 18,5 m over terræn for at tage højde for ophold i 5. sals højde. 5.1 Resultat Det ses af bilag 2, at den højeste koncentration i afstanden 82 m og vinklen er 100 µg/m 3. Ved anvendelse af antagelsen om, at kun 12 % foreligger som NO2, ses det, at der i en afstand af 82 m kun vil være omdannet /50 = 24 µg/m 3. Grænseværdien på 125 µg/m 3 er således overholdt med stor margen. 6 Beregning 3 De specifikke inddata til OML-beregningen fremgår af Tabel 6.1 og Tabel 6.2. Tabel 6.1: Inddata til OML-beregning, for forklaring se 9 (24)

14 Tabel 4.2. Kilde Nr. X Y Z HS T V Di Dy HB HBD Q , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,85 2,00 10,5 0 1, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0, , ,55 3,25 10,5 0 0,3667 Tabel 6.2: Øvrige inddata til OML-beregning Parameter Værdi(er) Begrundelse Receptornet 50 m til 150 m Receptornettet er lagt særlig tæt omkring de nye planlagte boliger. Der er anvendt følgende receptorringe: m Terræn- 0 Terrænet er fladt højder Terrænhældning 0 grader Terrænet er fladt Ruhedslængde 0,3 Ruhedslængde fastlægges ud fra: 0,1 = landområde 0,3 = byområde og middel tæt bebyggelse 0,5 = tæt bebyggelse 1,0 = storby med højhuse Receptorhøjder 55 m 55 m er den receptorhøjde, hvor der findes de højeste koncentrationer i 82 m s afstand. Nedslag af våde røggasser er simuleret, ved at røggasserne bevæger sig direkte ned mod det planlagte boligområde og ikke spredes med vinden som på normal vis. Ved placering af en 20 m høj bygning i afstanden m fra afkastene på kraftvarmeværket vil det ikke kunne udelukkes, at der kan forekomme nedslag, som vil ramme denne bygning. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilken vinkel røggassen under sådanne omstændigheder vil kunne bevæge sig ned i området, og dermed hvilke afstande fra skorstenen der vil blive berørt af et sådant nedslag. For at simulere en tænkt situation med nedslag af våde røggasser er der valgt en receptorhøjde på 55 m over terræn. 55 m er den receptorhøjde, hvor der findes de højeste koncentrationer. Nedslag af våde røggasser er således simuleret, ved at røggasserne bevæger sig direkte ned mod det planlagte boligområde og ikke spredes med vinden som på normal vis. 10 (24)

15 6.1 Resultat Det ses af bilag 3, at den højeste koncentration i afstanden 82 m og vinklen er µg/m 3. Det beregnede immissionskoncentrationsbidrag kan herefter korrigeres for indholdet af NO2 som følger: µg/m 3 x 12/50 = 849 µg/m 3. Det skal også bemærkes, at de egentlige emissioner angivet i målerapporterne fra 2010 er meget lavere end grænseværdierne. For gasmotorerne er den målte emission under 50 % af grænseværdien, og for gaskedlerne er den målte emission kun % af grænseværdien. Ved anvendelse af målte værdier af NOX i røggassen vil koncentrationen ligge omkring det halve, dvs. på ca. 425 μg/m 3. Miljøstyrelsens vejledende B-værdi for NO2 er 125 μg/m 3 (maksimal månedlig timemiddelværdi) er således beregningsmæssigt overskredet. Dette var dog også forventeligt under de givne forudsætninger. Det kan således ikke afvises, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor beboere, der opholder sig i bygningen i højden, f.eks. på altaner, vil kunne udsættes for kortvarige koncentrationer, som ligger væsentligt over grænseværdien og her opleve gener i form af lugt og irritation af luftveje. Dette begrundes med, at de beregnede værdier ligger over 400 μg/m 3, en værdi som Miljøstyrelsen har fastsat som grænseværdi for korttidsophold på Nørreport Station. Der er dog tale om en atypisk situation, som kun vil kunne forekomme meget sjældent, under særlige meteorologiske forhold og bestemt vindretning. Det skal her anføres, at B- værdien på 125 μg/m 3 er en 99 % fraktil, som godt må overskrides i 1 % af tiden, dvs. i op til 7 timer hver måned. Det vurderes, at nedslag af våde røggasser vil forekomme langt sjældnere end dette. De beregnede koncentrationer anses derfor ikke for problematiske. Endeligt skal det bemærkes, at de beregnede koncentrationer er beregnet udendørs og vil ved indendørs ophold i boligerne være betydelig mindre. 7 Samlet vurdering Der er gennemført en beregning i den maksimale opholdshøjde i boligbyggeriet. Forureningsbidraget med NO2 ved boligbyggeriet er beregnet i tre situationer: 1. Standardberegning. 2. Beregning med dråbekorrigeret røggastemperatur. 3. Beregning for nedslag af våde røggasser. Ved alle tre beregninger er der korrigeret for den maksimalt mulige andel af NO2 i forhold til NOX-koncentrationen i beregningspunkterne. Standardberegningen viser, grænseværdien for forureningsbidraget er overholdt med meget god margen for bygninger i op til 20 m s højde. 11 (24)

16 Beregningen med dråbekorrigeret røggastemperatur viser, at grænseværdien for foreningsbidraget også er overholdt med god margen for denne beregningsmetode. Beregningen for nedslag af våde røggasser viser, at det ikke kan afvises, at der vil kunne forekomme sjældne tilfælde, hvor beboere, der opholder sig i bygningen i højden, f.eks. på altaner eller for åbne vinduer, vil kunne udsættes for koncentrationer, som ligger væsentligt over grænseværdien og her opleve gener i form af lugt og/eller irritation af luftveje. Dette begrundes med, at de beregnede værdier ligger over 400 μg/m 3, en værdi som Miljøstyrelsen har fastsat som grænseværdi for korttidsophold på Nørreport Station. Overordnet vurderes de beregnede værdier dog ikke at ville udgøre et praktisk problem ved det påtænkte byggeri. Det begrundes med, at vejrmæssige situationer, hvor disse nedslag vil kunne forekomme, ikke er de mest almindelige. Det vil typisk være i tilfælde af kombinationer af røggas med indhold af vanddråber og tør luft. Hvis det ønskes, kan risikoen for gener reduceres ved ikke at anbringe luftindtag til f.eks. kontrolleret bygningsventilation på tagfladen. Det vil også være muligt at se på metoder til at reducere risiko for dannelse og nedslag af våde røggasser. Det sidste kræver dog ændring af driftsmæssige parametre på kraftvarmeværket, f.eks. undladelse af kondenserende drift på særligt kritiske dage, hvor der er risiko for nedslag af røggasser. Umiddelbart vurderes sådanne foranstaltninger dog ikke at være nødvendige. 12 (24)

17 8 Bilag 1, OML-beregning 1 Dato: 2017/10/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Lundebjerghøj.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 12 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 18.5 m. Alle overflader er typenr. = (24)

18 Dato: 2017/10/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Motor Motor Kedel Kedel Kedel Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. 14 (24)

19 Dato: 2017/10/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 301 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. 15 (24)

20 Dato: 2017/10/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 150 m og retning 260 grader i (yyyymm) 16 (24)

21 9 Bilag 2, OML-beregning 2 Dato: 2017/10/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Lundebjerghøj_dråbekorr.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 12 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 18.5 m. Alle overflader er typenr. = (24)

22 Dato: 2017/10/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Motor Motor Kedel Kedel Kedel Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. 18 (24)

23 Dato: 2017/10/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 301 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. 19 (24)

24 Dato: 2017/10/09 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 130 m og retning 50 grader i (yyyymm) 20 (24)

25 10 Bilag 3, OML-beregning 3 Dato: 2017/10/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 1 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Licens til Grontmij A/S, Granskoven 8, 2600 Glostrup C:\OML_Data\Lundebjerghøj.prj Meteorologiske spredningsberegninger er udført for følgende periode (lokal standard tid): Start af beregningen = kl. 1 Slut på beregningen (incl.) = kl. 24 Meteorologiske data er fra: AALBORG Koordinatsystem. Der er anvendt et x,y-koordinatsystem med x-akse mod øst (90 grader) og y-akse mod nord (0 grader). Enheden er meter. Systemet er fælles for receptorer og kilder. Origo kan fastlægges frit, fx. i skorstensfoden for den mest dominerende kilde eller som i UTM-systemet. Receptordata. Ruhedslængde, z0 = m Største terrænhældning = 0 grader Receptorerne er beliggende med 10 graders interval i 12 koncentriske cirkler med centrum x,y: 0., 0. og radierne (m): Alle terrænhøjder = 0.0 m. Alle receptorhøjder = 55.0 m. Alle overflader er typenr. = (24)

26 Dato: 2017/10/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 2 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Forkortelser benyttet for kildeparametrene: Nr...: ID...: X...: Y...: Z...: HS...: T...: VOL...: DSO...: DSI...: HB...: Qi...: Internt kildenummer Tekst til identificering af kilde X-koordinat for kilde [m] Y-koordinat for kilde [m] Terrænkote for skorstensfod [m] Skorstenshøjde over terræn [m] Temperatur af røggas [Kelvin]/[Celsius] Volumenmængde af røggas [normal m3/sek] Ydre diameter af skorstenstop [m] Indre diameter af skorstenstop [m] Generel beregningsmæssig bygningshøjde [m] Emission af stof nr. 'i' [gram/sek] Punktkilder Kildedata: Stof 1 Stof 2 Stof 3 Nr ID X Y Z HS T(C) VOL DSI DSO HB Q1 Q2 Q3 1 Motor Motor Kedel Kedel Kedel Kedel Tidsvariationer i emissionen fra punktkilder. Emissionerne fra de enkelte punktkilder er konstant. Afledte kildeparametre: Kilde nr. Vertikal røggashastighed Buoyancy flux (termisk løft) m/s (omtrentlig) m4/s Der er ingen retningsafhængige bygningsdata. 22 (24)

27 Dato: 2017/10/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 3 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Side til advarsler. ***************** ADVARSEL **************** ADVARSEL FRA OML-MULTI: Mindst en receptor er placeret tæt på en bygning i dennes indflydelsesområde. Fundet første gang for receptor nr. 301 og en bygning beskrevet i forbindelse med kilde nr. 3. Resultater fra sådanne receptorer er behæftet med betydelig usikkerhed. 23 (24)

28 Dato: 2017/10/07 OML-Multi PC-version /6.01 Side 4 DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Stof 1 Periode: (Bidrag fra alle kilder) De største månedlige 99%-fraktiler (µg/m3) Retning Afstand (m) (grader) Maksimum= i afstand 50 m og retning 260 grader i (yyyymm) 24 (24)