Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål. Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål. Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015."

Transkript

1 Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015.

2 Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Genstandsfelt og afgrænsninger... 6 Metodiske overvejelser... 8 Litteraturen... 9 Metrologien Numismatikken Jordmålsforskningen Overvejelser Kilderne Problemformulering Afhandlingens opbygning og terminologi Jordebøger og gavebøger Lunds minde- og gavebøger Sorø klosters Gavebog Kong Valdemars Jordebog og Hovedstykket heri Falsterlisten i Kong Valdemars Jordebog De øvrige stykker i Kong Valdemars Jordebog Ribe Oldemoder Århus domkapitels Jordebog Vægtmålet Indledning De ældste danske mål Markens bestanddele Sølvvægten Guldet Sammenfatning Pengemålet Dansk udmøntning i hovedtræk Pengemarkens oprindelse Klassificering og repræsentativitet Kurs og lødighed Regulering og regionalisering Pengemark og mønt frem til Valdemar II s møntreform Pengemark og mønt Den danske mønts udfasning Sammenfatning Jordmålet Indledning Bolet Forskningen Bolet Bolets sande natur Sammenfatning Guldmarksvurderingen Skyldmarken Sammenfatning, jordmål Konklusioner Bilag Ekskurs: Den aakjærske metode De anvendte måltal Plovskat og slagskat Kildeoversigter Jordmålenes indbyrdes relationer Jordmål i det sydlige Jylland Sjællandske jordmål før

3 Navngivne bol Betegnelser for sølvvægten Kornpriser Udenlandsk mønt i danske fund Lødighedsmålinger Oversigt over tabeller Kilder Litteratur Side 2

4 Side 3 Indledning Middelalderens mennesker var ligesom vore dages mennesker omgivet af mål. Man havde et rummål til kornet, et vægtmål til guld og sølv og et mål, man talte penge i, foruden flere andre. Også den dyrkede jord, tidens afgørende produktivkraft, var der mål for, faktisk adskillige. I vore dage er de fleste mål så rodfæstede, at vi nærmest opfatter dem som naturgivne. Længdemål, flademål og rummål har ligget fast i generationer og tenderer mod at være universelle (vi kan bruge dem til kommunikation med kinesere og russere, men ikke i alle tilfælde med englændere). Kun pengemålet er noget, vi faktisk kan stemme om. I tidlig middelalder var flere af målene derimod nytilkomne, og dertil forandrede flere af dem sig over tid. Der er flere andre forskelle mellem middelalderens mål og vore. F.eks. lå titalssystemet aldrig til grund for middelalderens mål. Flere af målene var med sikkerhed heller ikke rigsmål, andre kaldtes det samme i alle landsdele, men dækkede over forskellige størrelser. Hvis en jysk bonde i dag handlede 100 hektar af sin jord med en sjællænder og fik 200 hektar i bytte, ville vi enten mene, at den jyske jord måtte have en langt bedre kvalitet end den sjællandske, eller at jyden havde gjort en god forretning. Havde det været i middelalderen (hvor man ikke kendte til hektar), måtte vi dertil overveje det som en mulighed, at den jyske hektar måske var noget helt andet end den sjællandske. Det er blot en af udfordringerne, man møder stillet over for middelalderens måltal. Og som eksemplet med hektarerne antyder, handler det om spørgsmål, der influerer på de konklusioner, man kan drage om de økonomiske realiteter. Når vi beskæftiger os med skatter, afgifter og jordlejer, altså samfundshusholdningens tilstand og klasseforholdene på landet, støder vi også ind i målene som en væsentlig del af det stof, der kan føre os til en forståelse af tidens forhold. Målene (eller målestokkene som de af sproglige hensyn indimellem vil blive benævnt) er ikke i sig selv social eller økonomisk historie. De udgør et sæt af betingelser, der definerer rammen for en række menneskelige aktiviteter. Men er man usikker på, hvad rammen er, gør det tolkningen af de menneskelige handlinger vanskeligere. Når kapitlet ved Århus Domkirke i 1313 f.eks. typisk tog 2 øre penge i årlig afgift af en mindre fæster, mens en bestyrer på en større ejendom (brydegård) årligt ydede 2 mark korn, vil vi frygtelig gerne vide, hvor meget mere 2 mark korn var end 2 øre penge, gerne præcist hvor meget mere. Har vi slet ingen forestillinger om sagen, hjælper kilden os ikke meget videre til en forståelse af de agrarøkonomiske strukturer. Det at måle og veje, at give en nøjagtig eller omtrentlig angivelse af en mængde eller værdi, må være knyttet til et samfund, hvor værdier udveksles. Det kan enten være horisontalt (handel, bytte, arv) eller vertikalt (skatter, afgifter, jordleje). Dermed kan vi også bruge en viden om målenes fravær, tilkomst eller eksistens som en af de komponenter, der kan belyse en samfundsmæssig tilstand. Vægtmålet er utvivlsomt det ældste af de nævnte mål. Det er en ældgammel konsekvens af handel og udveksling af varer, at man vælger sig et udvekslingsmedium, der kan lette byttet. Historisk er valget især faldet på ædelmetaller. Det er vel knapheden på dem der gør dem egnede. Man kunne (og gjorde det) også vælge muslingeskaller, oste eller mårskind som medium Ædelmetallernes værdi bestemmes, for så vidt de fremstår rent og ufortyndet, ved deres vægt, og vægtmålet har været nødvendigt for at kunne udnytte dem som betalingsmiddel. Fund af vægte og vægtlodder viser da også, at man f.eks. i dansk vikingetid, hvor der kun sporadisk brugtes dansk mønt, må have haft et vægtmål. Pengenes (mønternes) tilsynekomst må ses som en reaktion på en skærpet økonomisk aktivitet. En mønt er defineret ved, at nogen har fået præget deres

5 Side 4 stempel i et stykke metal, der af uransagelige årsager næsten altid er rundt. Stemplet skal ses som en garanti for at mønten til enhver tid kan indløses med den værdi der er trykt på den, ligesom dronningens profil på de danske kroner. i middelalderen kunne stemplet imidlertid have to betydninger. Stemplet kunne garantere, at sølv- eller guldmønten netop var lødigt og ufortyndet, så man trygt kunne bruge det uden at risikere snyd altså rent sølv med et stempel. I så fald var mønten lige så universelt anvendelig som sølvet selv og netop at foretrække, fordi den var garanteret. Omvendt kunne stemplet være styrets (i middelalderen gerne fyrstens) garanti for (og påbud om), at en mønt havde en bestemt værdi uanset hvor meget ædelmetal den indeholdt, nøjagtig som mønten med Margrethe II s koryfæ. En sådan mønt var i middelalderen ikke mere værd uden for fyrstens domæne, end dens sølvindhold berettigede. I sen vikingetid havde mønten i Danmark formentlig den første funktion, mens den i middelalderen havde den anden funktion. Man satte mønt i omløb, der ikke var fuldt lødig, og som af praktiske grunde eller under tvang blev anvendt som betalingsmiddel. Ikke alene var den danske mønt ikke fuldt lødig, den blev også løbende forringet. Det må have været komplekst at styre, både for møntherren og for de mennesker, der betalte i mønten eller ligefrem havde råd til at spare op. Det er fascinerende at prøve at følge, hvordan tidens mennesker håndterede dette dilemma: at pengene havde én pålydende værdi, mens deres sølvindhold, som i sidste instans var den værdi man anerkendte, var en anden, og dertil kunne sølvindholdet veksle mellem hver ny udmøntning. Men det er også omtrent umuligt at gennemskue forholdet. Når der f.eks. i en kilde står at Niels Jensen Rønninge i 1326 pantsætter et stykke jord for 800 mark penge i gangbar mønt, er der så tale om pris sat efter en af kongen dikteret pengekurs, er den sat efter pengenes aktuelle sølvværdi eller måske efter den sølvværdi, forrige års penge havde? Det er endnu en af de store udfordringer man støder på i forsøget på at forstå middelalderens begrebsbrug. Det hjælper os ikke rigtig, at både afsenderen og modtageren af budskabet udmærket selv vidste, hvad der mentes. I vore dage måler vi den dyrkede jord i hektar og lejlighedsvis i det ældre mål tønde land. De er begge flademål, egnede til sammenligning af størrelser, men ikke nødvendigvis til sammenligning af jordens værdi. En hektar sandet jord i Vestjylland er ikke det samme værd som en hektar fed, lollandsk muld. Man har da også helt op til vore dage benyttet et tredje mål, tønder hartkorn, der afspejlede, hvor meget udbytte jorden gav. Den tidlige middelalder havde ikke, eller interesserede sig ikke for flademål. Men man følte, i Danmarks om i det meste af Europa, meget tidligt behov for et mål, hvormed man kunne angive en godsmængde eller en størrelse, der viste jordens værdi. Hvoraf dette behov opstod, og hvilken slags mængde eller størrelse, målene beskrev, hører til nogle af forskningens store, åbne spørgsmål. Under alle omstændigheder er jordmål et svar på, at et samfund har nået en bestemt integrationsgrad. I en situation, hvor landskabet bestod af selvforsynende og selvstændige bedrifter uden centrale autoriteter af betydning, var der næppe grund til at opfinde et jordmål. Med tiden tog man i Danmark flere af disse mål i brug, som jeg over en kam kalder jordmål her. Ældst af disse mål var bolet. Det gods, som Knud d. Hellige ifølge det ældst kendte danske dokument i 1085 skænkede domkirken i Lund var bolsat. Knud skænkede bl.a. I Lilla Uppåkra 4 1/2 bol, i det andet Uppåkra lige så mange bol, i Herrestad 8 bol...på øen Amager i Sundby 5 bol, i Brøndby 3 bol.. Vi kender mest bolet som det benyttedes i Knuds brev, som en mængdeangivelse de store jordejere benyttede, når de skiftede gods indbyrdes. I landskabslovene indgik bolene derimod som mål for landsbyfællesskabets jorder. Et bol var her ikke et bestemt jordstykke, men en procentdel af byens samlede jord. Ejede man 1 bol i en by med 5 bol i alt, havde man ret til 1/5 af jorden på hver af byens agre og marker og fik sin del udmålt, når jorden blev rebet. Man må undre sig over, hvad forskningen da også har gjort, om udvekslingsbolet og det rebede bol overhovedet var det samme. Og det er ikke

6 Side 5 det eneste dilemma, det knudrede og komplekse kildemateriale stiller os overfor. I 13. årh. kom der flere jordmål til, og både kompleksiteten og mængden af dilemmaer stiger. I store dele af Jylland brugte man, at jorden var et antal guldmark værd. På Sjælland satte man jorden i mark skyld, hvilket på nudansk er mark i afgift. Men den jyske guldmark var påviseligt ikke en prisansættelse og den sjællandske skyldmark ikke en afgiftsansættelse. Hvad var de så? De var jordmål af en slags, altså en fast, uforanderlig størrelse, ikke flygtig og foranderlig som en pris eller afgift. Men hvorfor og af hvem blev disse jordmål så indført? Uanset hvordan de kom til verden, skulle man forvente at jordmålene udtrykte en eller anden nogenlunde præcis størrelse, så de gav mening, når man opgjorde eller handlede sit gods. At en mark skyldjord i Slagelse herred svarede til en mark skylds jord i Nordsjælland, og at der f.eks. gik et bestemt antal guldmarks jord på et bol. Men heller ikke dette synes at være tilfældet. Et eksempel fra Århuskapitlets Jordebog fra 1313 er blot et ud af mange: I Tilst betalte man 18 øre korn i afgift for 14 mark gulds jord, mens man i Tirstrup kun betalte 10 øre korn for samme antal guldmarks jord. Man kunne sagtens gøre listen over udfordringer i forsøget på at forstå jordmålene længere. Noget af den vigtigste information om bagvedliggende sociale realiteter, som vægtmål, pengemål og jordmål kan give os, giver de, når de udtrykkes i tal. Tal der kan fortælle os om priser, afgifter, skatter og bedriftsstørrelser. Men tallene er ikke umiddelbart så operationelle, når de mål de udtrykkes i, datidens kategorier, så vanskeligt lader sig definere klart. Det er klart, at forståelsen af alle disse mål har betydning for forståelsen af handel, økonomi, statsforvaltning og sociale forhold. I sidste instans er jordmålene dog de mest interessante, set i en overordnet social og økonomisk kontekst. Pengemålets udbredelse og anvendelse fortæller naturligvis meget om den vedvarende stigning i handelslivet gennem den tidlige middelalder, den store købstadsdannelse i 13. årh. etc. Men uanset denne vigtige udvikling var landbruget stadig den sektor i økonomien, der brødfødte langt den største del af befolkningen, og det var overskuddet herfra der fyldte den herskende klasses pengekasser og kornkamre. Når man ser hen over kilderne til det middelalderlige økonomiske landskab, ser man imidlertid en sammenfletning af alle disse mål, de interagerer og sættes op mod hinanden. Jordmålene opgøres i en salgspris i sølv eller penge eller en ydelse i korn, kornet har en pris i sølv eller penge, pengene selv har en skiftende sølvværdi, guldvægten bruges som afsæt for en jordvurdering. Det er svært at fordybe sig i det ene mål uden at støde ind i behovet for også at forstå de øvrige. Det var en erkendelse Svend Aakjær, vel nok vores mest produktive mål- og jordmålsforsker nogensinde, gjorde allerede tidligt i sin forskningskarriere. Interessen for bondens forhold og jordbrugets stilling i almindelighed førte ham til at beskæftige sig med jordmålene. Med hans egne ord blev han imidlertid snart bevidst om, at man ikke kan tolke jordmålene isoleret, men er nødt til også at inddrage målene i almindelighed: Jeg var tidligt klar over, at der krævedes en undersøgelse af kornmål, længdemål og vægt, forinden man kunne bestemme landmålene. 1 Det er den samme interesse og erkendelse, der har drevet værket her. Der mangler ganske vist ikke forskning i målene, og som det bliver demonstreret, slet ikke i de tal, der udtrykkes gennem datidens kategorier for måling af sølv, guld, penge, korn og gods. Men jeg er ikke enig i Aakjærs og hans efterfølgeres metode og konklusioner. I sin søgen gennem det vanskelige materiale, er det lykkedes forskningen at finde meningsfulde tal, der kan give svar på nogle af alle de spørgsmål, der her er rejst. Imidlertid følges disse tal som regel af andre, 1 Aakjær 1959 s. 285.

7 Side 6 der ikke lader sig forene med de svar, der er givet. Af denne og andre grunde, f.eks. at den store forskning i jordmål efterhånden er af ældre dato, og at historikere så sjældent aktivt anvender numismatikernes resultater, synes det temmelig relevant at tage alle disse mål, de middelalderlige kategorier for, hvordan det økonomiske og i høj grad det sociale liv opgjordes i størrelser, op til fornyet overvejelse. Genstandsfelt og afgrænsninger Der er tre elementer i en undersøgelse af middelalderens måltal, der alle ville være ønskværdige at medtage. For det første at afklare tidens terminologi for målene og tidens praksis, når de anvendtes. For det andet ville det være formålstjenligt, som det bliver begrundet efterfølgende, at dekonstruere meget af den kendte forskning, især dens ekvilibristiske øvelser med middelalderens talmateriale. Dette skulle føre til det tredje element, at genskabe tallene på et nyt grundlag, at få de nydefinerede kategorier i symbiose med middelalderens talmateriale. Det skulle vise sig at være en for ambitiøs målsætning inden for rammerne af en enkelt afhandling. Der er igennem afhandlingen mange konkrete diskussioner med den gældende forskning. Det gælder især den del, der her vil blive kaldt måltalsforskningen. Det er en tradition i jordmålsforskningen med rødder i metrologien, hvor arbejdet med talstørrelser, er det påstanden her, ender med at overskygge spørgsmålet om tallenes relevans. Som det fremgår af litteraturgennemgangen, er meget af forskningens metodik og resultater kritisable, og et forsøg på systematisk dekonstruktion af denne måltalsforskning ville være på sin plads. Så atomiseret forskningen er, ville forsøget imidlertid fylde afhandlingen helt med et trods alt for magert resultat til følge. Heller ikke ønsket om at kunne tilføre forskningen nye tal, der hviler på et pålideligt fundament, har ganske kunnet opfyldes. Den første forudsætning for at tallene kan give mening er, at den størrelse, de udtrykker, er undersøgt. Det vil sige de mål og målestoksforhold man anvendte, når jord, ejendom, skatter, afgifter, korn, sølv og penge skulle værdisættes. Tallene afspejler via de mål, de udtrykkes i, størrelsen på skatter, jordleje og afgifter, jordmål etc. Målene er at forstå som kategorier, hvis bestemmelse afgør, hvad vi kan bruge talmaterialet til. Samtidig udgør forholdet mellem målestokke og tal en dialektisk problemstilling, eftersom selve tallene og den kontekst, de indgår i, er en af de vigtige komponenter i udredningen af hvad kategorierne står for. Det har vist sig nødvendigt af hensyn til arbejdets omfang at foretage et overordnet valg mellem kategoriernes eller tallenes primat for tilrettelæggelsen af analysen. Det er valgt at tage afsæt i kategorierne, tidens egne udtryk for målestoksforhold, som i en vekselvirkning med bedømmelsen af de talstørrelser, der er knyttet til dem, skal forsøges bestemt. Hovedmålet med denne afhandling er således at bestemme kategorierne eller målene, byggeklodserne om man vil. På enkelte felter, som beregningen af forholdet mellem sølv- og pengeværdien og det relative forhold mellem de forskellige jordmål, er opstillingen af talrækker en integreret del af afklaringen. Men egentlige opklaringer af prisforhold, ejendomsstørrelser m.v. må afvente et senere arbejde. Der er som beskrevet ikke bare en slags middelalderlige måltal, men mange. Der var mål for smør, korn, penge, der var rummål, vægtmål og tællemål. Det har været en del af opgaven at foretage til- og fravalg blandt de mange mål. De middelalderlige måltal er et vidt og komplekst analysefelt. Der er dels tale om, at man i almindelighed brugte samme mål ( mark ) om vægten af ædelmetaller, om pengenes værdi, kornets vægt eller rumfang eller målsætningen af jorden. Samtidig er alle disse mål sammenfiltret og ofte

8 Side 7 vanskelige at skille ad. Således kan kornets værdi både udtrykkes ved dets pris og dets fylde, jordens værdi ved dens udsæd i korn, dens pris, afgifterne af den eller ved det mere abstrakte jordmål. Yderligere betinger de til dels hinanden, sølvvægtsmålet danner udgangspunkt for pengemålet, guldmålet baggrund for et jordvurderingsmål. Det er således vanskeligt at udforske en side af målene uden at inddrage målene generelt. Især er spørgsmålet om jordmålenes funktion og definition og muligheden for at vurdere deres realværdi tæt knyttet til definitionerne af de øvrige mål. Det er også den konsekvens der afspejler sig i opbygningen af f.eks. Dansk Historisk Fællesforening håndbog Mål og vægt. Samme konsekvens er også taget her, og undersøgelsen vil indbefatte såvel jordmålene som sølv- og guldmålet og pengemålet. Det havde været ønskeligt at kornmålet også var blevet inddraget, men dette er udeladt af forskellige praktiske grunde. Dels rummer kornmålet sine egne uhyre indviklede metrologiske problemstillinger, dertil vil det være en meget vanskelig opgave at udrede de mange retrospektive interpolationer, forskningen har påført de middelalderlige mål. Jeg har måttet erkende at det ville sprænge rammerne også at inddrage kornmål, samt at jeg næppe ville kunne nå et tilfredsstillende resultat. Forskningen i vægt og mål varetages for en stor del af den historiske specialdisciplin metrologien, forskningen i møntvæsenet tilsvarende af numismatikken. Disse discipliners resultater indgår som et væsentligt element i afhandlingen, hvor de primært vil blive diskuteret ud fra historikerens synsvinkel. Jeg har ikke kvalifikationerne til at drøfte disciplinernes basale færdigheder som f.eks. numismatikernes klassificering af mønttyper. Afhandlingens overvejelser og konklusioner på disse områder må derfor tages med de forbehold, der gælder, når man må støtte sig på andres resultater. Da det ikke har været muligt at dække hele den middelalderlige periode i undersøgelsen og heller ikke hele det middelalderlige Danmark, har det været nødvendigt med kronologiske og geografiske afgrænsninger. Der går et relativt skarpt skel omkring midten af 14. årh. mellem på den ene side det, vi normalt kalder tidlig og højmiddelalder, og på den anden side den senere middelalder, Dansk udmøntning ophører på denne tid (1330erne) og genopstår først efter en lang pause i nye former. Også de agrarøkonomiske forhold undergår en formentlig stor forandring, som højst tænkeligt har den store pest som fødselshjælper. Midten af 14. årh. er derfor en naturlig øvre afgrænsning. Den nedre afgrænsning, der ikke er lige så skarp, er den periode, hvor vi får de første skriftlige kilder samt det, numismatikerne karakteriserer som begyndelsen på organiseret udmøntning, det er anden halvdel af 11. årh. Estland og Fehmarn var dansk område i den her behandlede periode. Brugen af måltal i disse områder adskilte sig væsentligt fra dem, der gjaldt i hovedlandene, og de er af tids- og pladshensyn derfor udeladt. Herudover dækker undersøgelsen det daværende Danmark, det vil sige det nuværende Danmark og dertil Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Efter alle disse forbehold står tilbage, at undersøgelsen i store træk vil omfatte det daværende Danmark i perioden omkr til Genstandsfeltet er sølvog guldvægten, pengevæsen og pengemål samt tidens jordmål. Formålet er primært at placere disse mål i deres rette sociale og økonomiske kontekst og at drøfte deres relative rolle i de sfærer af samfundslivet, hvor de interagerer. Som en ikke uvæsentlig del af denne afklaring af kategoriernes rolle og funktion indgår en drøftelse af det talmateriale, kilderne udtrykker gennem målene, samt de resultater forskningen hidtil er nået til, bl.a. ved flittig brug af disse talstørrelser.

9 Side 8 Metodiske overvejelser Der er to karakteristika ved kilderne til middelaldermålene, der har betinget forskningens tilgang til emnet og til en vis grad har forført forskerne. For der første er kilderne så få og svært tolkelige, at de kalder på en kreativ indsats for at de kan gøres operationelle. For det andet består de i høj grad af tal, som der på den ene side ikke er nok af, til at de kan aftvinges indlysende udsagn, mens der på den anden side alligevel er så mange af dem, at gøre forsøget. Det andet faktum, talstørrelserne, rummer nogle specifikke problemer i forhold til de enkelte forskningsdiscipliner. Man kan f.eks. inden for numismatikken stille spørgsmål om, hvordan man vurderer antallet af skattefund i en periode, når et skattefund er defineret som fund med ned til 2 mønter. Men ellers er spørgsmålet om talbehandling især en problemstilling inden for metrologien og måltalsforskningen generelt. Sat på spidsen, kan man sige, at tallenes magi har fremmet en særlig tilgang til kildebearbejdningen, der bygger på en tro på, at man kan udlede nøjagtige talstørrelser for de middelalderlige kategorier. Hele denne, i forskningen dominerende tilgang, er beskrevet i litteratur-afsnittet og drøftes undervejs i afhandlingen. Det er hensigten her at undgå at tallene styrer processen, også selv om tallene udgør en stor del af både undersøgelsens genstandsfelt og resultat. Antagelsen er at man ikke kan antage præcision i, eller blot overensstemmelse mellem, kildernes udsagn, og at man derfor afsporer undersøgelsen, hvis man søger denne præcision. Antagelsen er desuden, at datidens tilgang til dokumentation af talstørrelser var så ukonventionel i forhold til vore normer, at det ikke kan overraske, når man i enkelte kilder støder på talstørrelser eller terminologi, der helt eller delvis bryder den tendens, man indimellem troede at kunne se i det øvrige materiale. Det fører os til, at der kræves en stor tolerancegrænse over for de enkelte kilders udsagn. Når kilderne afgiver talmateriale, skal vi dertil som udgangspunkt stille os tilfreds med at kunne afdække rummelige størrelser og intervaller. Det sparsomme og samtidig tolkningstunge kildemateriale ansporer naturligt til, at man leder efter andre redskaber end den umiddelbare tolkning, der kan hjælpe til at afklare materialets udsagn. Det hyppigst benyttede redskab er det, der her bliver kaldt den retrospektive metode, at man benytter en mere omfattende viden fra senere tiders forhold til at analysere en dårligere oplyst epoke. 2 For jordmålenes vedkommende har man for at belyse de få middelalderlige tal anvendt det mere righoldige materiale fra senmiddelalder og frem til jordmålingerne i 1680erne. I svensk forskning bruger man aktuelt tilsvarende de tidligste geometriske kort. I metrologien interpolerer man tilsvarende senere kendte vægtmål tilbage i tid. Det er holdningen her, at den retrospektive metode kan anvendes, men med måde og med meget stor forsigtighed. Men især inden for måltalsforskningen har man oftest hverken vist mådehold eller forsigtighed. Det har ført til, at billedet af middelalderens mål i dag, som resultat af en lang række uholdbare retrospektive betragtninger, fremstår sløret. Formålet med denne afhandling er blandt andet at opnå en reduceret, men klarere erkendelse ud fra, hvad middelalderens eget kildesæt kan fortælle os, og derfor er retrospektive betragtninger så vidt muligt undgået (hvor der gøres undtagelser, vil de både blive undskyldt og begrundet konkret). En anden konsekvens af kildemangelen er ganske naturligt, at hver enkelt kilde aftvinges så mange budskaber, det er muligt at presse ud af den. I nogle tilfælde fører analysen af en enkelt givtig kilde til omfattende konklusioner om en hel 2 Udtrykket retrospektiv er taget fra Svend Aakjær, jvf. litteraturgennemgangen. Gurli Thuneby bruger udtrykket retrogressiv analysemetode, vistnok i samme betydning, Thuneby 1999, s. 292 m.fl.st.

10 Side 9 periode, konklusioner der gerne kun kan nås ved at tillægge kilden ekstrem repræsentativ værdi og tilføre analysen en række forudsætninger givet ud fra forskerens generelle viden om tiden. Den som regel meget kildenære forskning betjener sig dermed, uden at være sig det bevidst er påstanden her, af det eksemplariske kildebegreb kombineret med en stærkt deduktiv tilgang. At man afkoder en eller flere væsentlige kilder og aftvinger dem udsagn af almen gyldighed. Det er en meget vanskelig øvelse, som det i virkeligheden kun er ganske få udvalgte der mestrer. 3 Man kan sige, at der her er valgt en induktiv tilgang, uden at termen skal forstås alt for skarpt. Distinktionen mellem induktiv og deduktiv tilgang er dog for en stor del akademisk. Enhver forskningsproces må foregå i en vekselvirkning mellem på den ene side forskerens personlighed, verdenssyn og opfattelsen af det samfund, der undersøges, og på den anden side udsagnene fra det kildemateriale, der ligger for hånden. Forskellen i tilgangen ligger alene i, hvor meget man vægter det ene eller det andet element og ikke mindst, om man er bevidst om, hvor man har lagt vægten. Her er den konkrete strategi at lade kilderne tale selv, så langt det kan lade sig gøre. Der er lagt vægt på ikke at forlade sig for kraftigt på den enkelte kilde. Nogle kilder er naturligvis mere analysebærende end andre, men de holdes så vidt muligt op mod det billede, den samlede kildegruppe til en problemstilling fremviser. Ligesom den samlede kildegruppe holdes op mod det generelle billede, man ser i de relaterede kildegrupper. Dette kildenære afsæt har bl.a. den praktiske konsekvens, at der kun drages meget forsigtige konklusioner om de dårligt belyste forhold i 11. og 12. årh. Det er et meget minimalistisk afsæt. Det imidlertid ikke hensigten hermed at afvise, at der kan drages bredere og bedre konklusioner med udgangspunkt i målene og deres talstørrelser. Denne afhandling begrænser sig blot til det basale niveau i den erslevske metodik: At man i processen først skal arbejde sig ned til kernen af valide data, før man igen "stiger op" og forbinder disse data til en egentlig fortælling. Litteraturen Svarende til denne afhandlings opdeling i beskrivelser af hhv. vægtmålet, pengemålet og jordmålet, er også forskningen opdelt i specifikke videnskabelige discipliner, der opererer på selvstændige præmisser. Metrologien beskæftiger sig (bl.a.) med vægten, numismatikken med pengene. Disse discipliner bliver behandlet særskilt i det følgende. Den tværgående måltalsforskning og de agrarhistorikere og økonomiske historikere, der har taget spørgsmålet op, behandles samlet i hovedafsnittet benævnt Jordmålsforskningen. Det var måske mere korrekt, men mindre mundret, at kalde denne forskning noget i stil med den metrologisk inspirerede agrarhistoriske forskning. Det generelle billede er, at der knap tegner sig skarpe metodiske eller teoretiske skillelinjer i forskningen. Hvor der indimellem gør det, synes de at udviskes i de konkrete resultater, der leveres. For metrologiens og jordmålsforskningens vedkommende skyldes meningsforskellene sjældent overordnede overvejelser, hyppigere divergerende beregningsmetoder eller forskelligt syn på de enkelte kilders potentiale. Inden for numismatikken er det især væksten i kildematerialet, der løbende omstøder tidligere opfattelser og fører til forfinelsen af det metodiske apparat. Som konsekvens heraf vil forskningsdiskussionen her for en stor del fremtræde som en præsentation, et billede af en mangfoldig og kreativ proces, karakteriseret ved en række centrale personers virke. Dertil afsluttes med nogle 3 Man kunne nævne Moses Finley for antikken og Georges Duby for middelalderen som to af de få. Selv deres resultater i den henseende står dog til diskussion.

11 Side 10 kritiske overvejelser om måltalsforskningen, der også udgør en del af motivationen for at gå i gang med dette arbejde. Metrologien Metrologien, læren om mål og vægt, målemetoder og måleinstrumenter, er tæt knyttet til både studiet af pengevæsen og andre mål, som det bl.a. udtrykkes i det ovenfor anførte citat af Aakjærs metodiske overvejelser. Således har både Svend Aakjær og i hans fodspor Poul Rasmussen i forlængelse af deres agrarhistoriske arbejder været stærkt optaget af de metrologiske problemstillinger. Metrologien beskæftiger sig både med længdemål, arealmål og rummål, men her er det alene vægtmålene, der har interesse. Metrologien er desuden organisk knyttet til numismatikken. Allerede numismatikeren Peter Hauberg var i 1890erne inde på spørgsmålet i sine afhandlinger, Georg Galster berørte det også. Men siden da har numismatikerne mistet dette fokus, som det konstateres af Jørgen Steen Jensen i 1995, hvor det endvidere hedder om metrologien: forskningen præges i endnu højere grad end numismatikken som helhed af enkeltmandsindsats. 4 Meget sigende henviser Steen Jensen da også alene, ud over til Hauberg, til KLNM s artikel om mark, til historikeren Svend Gissel samt til L.E. Fauerholdt Jensen. Som Steen Jensens udsagn tilkendegiver, er det sparsomt med egentlige metrologiske bidrag til tidlig dansk middelalder. Metrologien tegnedes i årtier især af Aakjær, Rasmussen og den historieinteresserede svenske matematiker Kjell Runquist. 5 Den største kender af det metrologiske felt i nyere tid var vel Svend Gissel. Gissels arbejdsfelt var i udgangspunktet 16. årh. og hans beskæftigelse med middelalderens tal kommer lidt ind fra sidelinjen, især i forbindelse med hans rolle i det nordiske ødegårdsprojekt, som han fra 1971 var leder af. Som det var tilfældet med Aakjær og Rasmussen, begrænsede Gissel sig ikke alene til de rent metrologiske problemstillinger. Den mest produktive bidragsyder til den metrologiske forskning i nyere tid var til gengæld L.E. Fauerholdt Jensen, der i nær forståelse med daværende professor E. Ladewig Petersen over en kort årrække leverede en række monografier om danske mål. Fauerholdts studier hører til de få senere danske arbejder, vi kan kalde rent metrologiske. Fauerholdt producerede i perioden en række monografier om mark sølv, mark guld - mark jord, mark sølv lybsk, mål, vægt og landskyld i Norge. Målt efter historiske arbejders målestok er hans monografier særegent opbygget. Skal man tro hans litteraturlister kendte han knap noget til litteraturen. Det er imidlertid næppe tilfældet, men udeladelserne afspejler, at hans interesse næsten alene var tal og sjældent den kontekst, tallene indgår i. Kunsten at få tal til at gå op i decimaler fuldstændiggøres her. Genstandsfeltet er først og fremmest de metrologiske mål, vægten og rummålet, men horisonten udvides, som titlerne på hans arbejder viser, også til de fleste øvrige mål. I 1987 udkom som en ret enkeltstående publikation inden for genren en lille afhandling om vægt og mål af Søren Balle. Arbejdets genstand er materiale fra 16. årh., men Balle bevæger sig lejlighedsvis ned i middelalderen, hvor han som ægte metrolog med stor matematisk virtuositet bevæger sig rundt mellem sine måltal. Ellers har denne forskningsgren vel stort set ligget stille, og den kan måske nærmest siges at være uddød med Svend Gissel. Fauerholdt indledte praktisk talt sin monografi Mark sølv, mark penninge mark korn fra 1990 med det både bombastiske og fortættede udsagn: 1 engelsk Tower pund = 5400 grains à 0,0648 g = 349,92 g. Med dette faktum i 4 TDM s Både Aakjærs, Rasmussens og Runquists arbejder vil blive nærmere drøftet i afsnittet om måltalsforskningen.

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Nyt i faget Matematik

Nyt i faget Matematik Almen voksenuddannelse Nyt i faget Matematik Juli 2012 Indhold Bekendtgørelsesændringer Ændringer af undervisningsvejledningen Den nye opgavetype ved den skriftlige prøve efter D Ændringer af rettevejledningen

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Hvad er matematik? Indskolingskursus Hvad er matematik? Indskolingskursus Vordingborg 25. 29. april 2016 Matematikbog i 50 erne En bonde sælger en sæk kartofler for 40 kr. Fremstillingsomkostningerne er 4/5 af salgsindtægterne. Hvor stor

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

KOMPETENT KOMMUNIKATION

KOMPETENT KOMMUNIKATION KOMPETENT KOMMUNIKATION Kræves det, at eleverne kommunikerer deres egne idéer vedrørende et koncept eller et emne? Skal kommunikationen understøttes med beviser og være designet med tanke på et bestemt

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte

Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Hvad er det nu med PenSam?

Hvad er det nu med PenSam? Hvad er det nu med PenSam? Finanstilsynet, som er statens vagthund i den finansielle sektor, var fornylig på en såkaldt inspektion i PenSam Liv, der administrerer pensionsopsparing for FOAs medlemmer.

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR

Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR - 1 06.11.2014-07 (20140211) Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter Hobbylandbrug Opdeling af aktiviteter SKM2014.112.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tilkendegav ved

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere