Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål. Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål. Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015."

Transkript

1 Michael Kræmmer Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål Ph.d. afhandling Antaget efter forsvar på Århus Universitet 20. februar 2015.

2 Højmiddelalderens jordmål og betalingsmål INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Genstandsfelt og afgrænsninger... 6 Metodiske overvejelser... 8 Litteraturen... 9 Metrologien Numismatikken Jordmålsforskningen Overvejelser Kilderne Problemformulering Afhandlingens opbygning og terminologi Jordebøger og gavebøger Lunds minde- og gavebøger Sorø klosters Gavebog Kong Valdemars Jordebog og Hovedstykket heri Falsterlisten i Kong Valdemars Jordebog De øvrige stykker i Kong Valdemars Jordebog Ribe Oldemoder Århus domkapitels Jordebog Vægtmålet Indledning De ældste danske mål Markens bestanddele Sølvvægten Guldet Sammenfatning Pengemålet Dansk udmøntning i hovedtræk Pengemarkens oprindelse Klassificering og repræsentativitet Kurs og lødighed Regulering og regionalisering Pengemark og mønt frem til Valdemar II s møntreform Pengemark og mønt Den danske mønts udfasning Sammenfatning Jordmålet Indledning Bolet Forskningen Bolet Bolets sande natur Sammenfatning Guldmarksvurderingen Skyldmarken Sammenfatning, jordmål Konklusioner Bilag Ekskurs: Den aakjærske metode De anvendte måltal Plovskat og slagskat Kildeoversigter Jordmålenes indbyrdes relationer Jordmål i det sydlige Jylland Sjællandske jordmål før

3 Navngivne bol Betegnelser for sølvvægten Kornpriser Udenlandsk mønt i danske fund Lødighedsmålinger Oversigt over tabeller Kilder Litteratur Side 2

4 Side 3 Indledning Middelalderens mennesker var ligesom vore dages mennesker omgivet af mål. Man havde et rummål til kornet, et vægtmål til guld og sølv og et mål, man talte penge i, foruden flere andre. Også den dyrkede jord, tidens afgørende produktivkraft, var der mål for, faktisk adskillige. I vore dage er de fleste mål så rodfæstede, at vi nærmest opfatter dem som naturgivne. Længdemål, flademål og rummål har ligget fast i generationer og tenderer mod at være universelle (vi kan bruge dem til kommunikation med kinesere og russere, men ikke i alle tilfælde med englændere). Kun pengemålet er noget, vi faktisk kan stemme om. I tidlig middelalder var flere af målene derimod nytilkomne, og dertil forandrede flere af dem sig over tid. Der er flere andre forskelle mellem middelalderens mål og vore. F.eks. lå titalssystemet aldrig til grund for middelalderens mål. Flere af målene var med sikkerhed heller ikke rigsmål, andre kaldtes det samme i alle landsdele, men dækkede over forskellige størrelser. Hvis en jysk bonde i dag handlede 100 hektar af sin jord med en sjællænder og fik 200 hektar i bytte, ville vi enten mene, at den jyske jord måtte have en langt bedre kvalitet end den sjællandske, eller at jyden havde gjort en god forretning. Havde det været i middelalderen (hvor man ikke kendte til hektar), måtte vi dertil overveje det som en mulighed, at den jyske hektar måske var noget helt andet end den sjællandske. Det er blot en af udfordringerne, man møder stillet over for middelalderens måltal. Og som eksemplet med hektarerne antyder, handler det om spørgsmål, der influerer på de konklusioner, man kan drage om de økonomiske realiteter. Når vi beskæftiger os med skatter, afgifter og jordlejer, altså samfundshusholdningens tilstand og klasseforholdene på landet, støder vi også ind i målene som en væsentlig del af det stof, der kan føre os til en forståelse af tidens forhold. Målene (eller målestokkene som de af sproglige hensyn indimellem vil blive benævnt) er ikke i sig selv social eller økonomisk historie. De udgør et sæt af betingelser, der definerer rammen for en række menneskelige aktiviteter. Men er man usikker på, hvad rammen er, gør det tolkningen af de menneskelige handlinger vanskeligere. Når kapitlet ved Århus Domkirke i 1313 f.eks. typisk tog 2 øre penge i årlig afgift af en mindre fæster, mens en bestyrer på en større ejendom (brydegård) årligt ydede 2 mark korn, vil vi frygtelig gerne vide, hvor meget mere 2 mark korn var end 2 øre penge, gerne præcist hvor meget mere. Har vi slet ingen forestillinger om sagen, hjælper kilden os ikke meget videre til en forståelse af de agrarøkonomiske strukturer. Det at måle og veje, at give en nøjagtig eller omtrentlig angivelse af en mængde eller værdi, må være knyttet til et samfund, hvor værdier udveksles. Det kan enten være horisontalt (handel, bytte, arv) eller vertikalt (skatter, afgifter, jordleje). Dermed kan vi også bruge en viden om målenes fravær, tilkomst eller eksistens som en af de komponenter, der kan belyse en samfundsmæssig tilstand. Vægtmålet er utvivlsomt det ældste af de nævnte mål. Det er en ældgammel konsekvens af handel og udveksling af varer, at man vælger sig et udvekslingsmedium, der kan lette byttet. Historisk er valget især faldet på ædelmetaller. Det er vel knapheden på dem der gør dem egnede. Man kunne (og gjorde det) også vælge muslingeskaller, oste eller mårskind som medium Ædelmetallernes værdi bestemmes, for så vidt de fremstår rent og ufortyndet, ved deres vægt, og vægtmålet har været nødvendigt for at kunne udnytte dem som betalingsmiddel. Fund af vægte og vægtlodder viser da også, at man f.eks. i dansk vikingetid, hvor der kun sporadisk brugtes dansk mønt, må have haft et vægtmål. Pengenes (mønternes) tilsynekomst må ses som en reaktion på en skærpet økonomisk aktivitet. En mønt er defineret ved, at nogen har fået præget deres

5 Side 4 stempel i et stykke metal, der af uransagelige årsager næsten altid er rundt. Stemplet skal ses som en garanti for at mønten til enhver tid kan indløses med den værdi der er trykt på den, ligesom dronningens profil på de danske kroner. i middelalderen kunne stemplet imidlertid have to betydninger. Stemplet kunne garantere, at sølv- eller guldmønten netop var lødigt og ufortyndet, så man trygt kunne bruge det uden at risikere snyd altså rent sølv med et stempel. I så fald var mønten lige så universelt anvendelig som sølvet selv og netop at foretrække, fordi den var garanteret. Omvendt kunne stemplet være styrets (i middelalderen gerne fyrstens) garanti for (og påbud om), at en mønt havde en bestemt værdi uanset hvor meget ædelmetal den indeholdt, nøjagtig som mønten med Margrethe II s koryfæ. En sådan mønt var i middelalderen ikke mere værd uden for fyrstens domæne, end dens sølvindhold berettigede. I sen vikingetid havde mønten i Danmark formentlig den første funktion, mens den i middelalderen havde den anden funktion. Man satte mønt i omløb, der ikke var fuldt lødig, og som af praktiske grunde eller under tvang blev anvendt som betalingsmiddel. Ikke alene var den danske mønt ikke fuldt lødig, den blev også løbende forringet. Det må have været komplekst at styre, både for møntherren og for de mennesker, der betalte i mønten eller ligefrem havde råd til at spare op. Det er fascinerende at prøve at følge, hvordan tidens mennesker håndterede dette dilemma: at pengene havde én pålydende værdi, mens deres sølvindhold, som i sidste instans var den værdi man anerkendte, var en anden, og dertil kunne sølvindholdet veksle mellem hver ny udmøntning. Men det er også omtrent umuligt at gennemskue forholdet. Når der f.eks. i en kilde står at Niels Jensen Rønninge i 1326 pantsætter et stykke jord for 800 mark penge i gangbar mønt, er der så tale om pris sat efter en af kongen dikteret pengekurs, er den sat efter pengenes aktuelle sølvværdi eller måske efter den sølvværdi, forrige års penge havde? Det er endnu en af de store udfordringer man støder på i forsøget på at forstå middelalderens begrebsbrug. Det hjælper os ikke rigtig, at både afsenderen og modtageren af budskabet udmærket selv vidste, hvad der mentes. I vore dage måler vi den dyrkede jord i hektar og lejlighedsvis i det ældre mål tønde land. De er begge flademål, egnede til sammenligning af størrelser, men ikke nødvendigvis til sammenligning af jordens værdi. En hektar sandet jord i Vestjylland er ikke det samme værd som en hektar fed, lollandsk muld. Man har da også helt op til vore dage benyttet et tredje mål, tønder hartkorn, der afspejlede, hvor meget udbytte jorden gav. Den tidlige middelalder havde ikke, eller interesserede sig ikke for flademål. Men man følte, i Danmarks om i det meste af Europa, meget tidligt behov for et mål, hvormed man kunne angive en godsmængde eller en størrelse, der viste jordens værdi. Hvoraf dette behov opstod, og hvilken slags mængde eller størrelse, målene beskrev, hører til nogle af forskningens store, åbne spørgsmål. Under alle omstændigheder er jordmål et svar på, at et samfund har nået en bestemt integrationsgrad. I en situation, hvor landskabet bestod af selvforsynende og selvstændige bedrifter uden centrale autoriteter af betydning, var der næppe grund til at opfinde et jordmål. Med tiden tog man i Danmark flere af disse mål i brug, som jeg over en kam kalder jordmål her. Ældst af disse mål var bolet. Det gods, som Knud d. Hellige ifølge det ældst kendte danske dokument i 1085 skænkede domkirken i Lund var bolsat. Knud skænkede bl.a. I Lilla Uppåkra 4 1/2 bol, i det andet Uppåkra lige så mange bol, i Herrestad 8 bol...på øen Amager i Sundby 5 bol, i Brøndby 3 bol.. Vi kender mest bolet som det benyttedes i Knuds brev, som en mængdeangivelse de store jordejere benyttede, når de skiftede gods indbyrdes. I landskabslovene indgik bolene derimod som mål for landsbyfællesskabets jorder. Et bol var her ikke et bestemt jordstykke, men en procentdel af byens samlede jord. Ejede man 1 bol i en by med 5 bol i alt, havde man ret til 1/5 af jorden på hver af byens agre og marker og fik sin del udmålt, når jorden blev rebet. Man må undre sig over, hvad forskningen da også har gjort, om udvekslingsbolet og det rebede bol overhovedet var det samme. Og det er ikke

6 Side 5 det eneste dilemma, det knudrede og komplekse kildemateriale stiller os overfor. I 13. årh. kom der flere jordmål til, og både kompleksiteten og mængden af dilemmaer stiger. I store dele af Jylland brugte man, at jorden var et antal guldmark værd. På Sjælland satte man jorden i mark skyld, hvilket på nudansk er mark i afgift. Men den jyske guldmark var påviseligt ikke en prisansættelse og den sjællandske skyldmark ikke en afgiftsansættelse. Hvad var de så? De var jordmål af en slags, altså en fast, uforanderlig størrelse, ikke flygtig og foranderlig som en pris eller afgift. Men hvorfor og af hvem blev disse jordmål så indført? Uanset hvordan de kom til verden, skulle man forvente at jordmålene udtrykte en eller anden nogenlunde præcis størrelse, så de gav mening, når man opgjorde eller handlede sit gods. At en mark skyldjord i Slagelse herred svarede til en mark skylds jord i Nordsjælland, og at der f.eks. gik et bestemt antal guldmarks jord på et bol. Men heller ikke dette synes at være tilfældet. Et eksempel fra Århuskapitlets Jordebog fra 1313 er blot et ud af mange: I Tilst betalte man 18 øre korn i afgift for 14 mark gulds jord, mens man i Tirstrup kun betalte 10 øre korn for samme antal guldmarks jord. Man kunne sagtens gøre listen over udfordringer i forsøget på at forstå jordmålene længere. Noget af den vigtigste information om bagvedliggende sociale realiteter, som vægtmål, pengemål og jordmål kan give os, giver de, når de udtrykkes i tal. Tal der kan fortælle os om priser, afgifter, skatter og bedriftsstørrelser. Men tallene er ikke umiddelbart så operationelle, når de mål de udtrykkes i, datidens kategorier, så vanskeligt lader sig definere klart. Det er klart, at forståelsen af alle disse mål har betydning for forståelsen af handel, økonomi, statsforvaltning og sociale forhold. I sidste instans er jordmålene dog de mest interessante, set i en overordnet social og økonomisk kontekst. Pengemålets udbredelse og anvendelse fortæller naturligvis meget om den vedvarende stigning i handelslivet gennem den tidlige middelalder, den store købstadsdannelse i 13. årh. etc. Men uanset denne vigtige udvikling var landbruget stadig den sektor i økonomien, der brødfødte langt den største del af befolkningen, og det var overskuddet herfra der fyldte den herskende klasses pengekasser og kornkamre. Når man ser hen over kilderne til det middelalderlige økonomiske landskab, ser man imidlertid en sammenfletning af alle disse mål, de interagerer og sættes op mod hinanden. Jordmålene opgøres i en salgspris i sølv eller penge eller en ydelse i korn, kornet har en pris i sølv eller penge, pengene selv har en skiftende sølvværdi, guldvægten bruges som afsæt for en jordvurdering. Det er svært at fordybe sig i det ene mål uden at støde ind i behovet for også at forstå de øvrige. Det var en erkendelse Svend Aakjær, vel nok vores mest produktive mål- og jordmålsforsker nogensinde, gjorde allerede tidligt i sin forskningskarriere. Interessen for bondens forhold og jordbrugets stilling i almindelighed førte ham til at beskæftige sig med jordmålene. Med hans egne ord blev han imidlertid snart bevidst om, at man ikke kan tolke jordmålene isoleret, men er nødt til også at inddrage målene i almindelighed: Jeg var tidligt klar over, at der krævedes en undersøgelse af kornmål, længdemål og vægt, forinden man kunne bestemme landmålene. 1 Det er den samme interesse og erkendelse, der har drevet værket her. Der mangler ganske vist ikke forskning i målene, og som det bliver demonstreret, slet ikke i de tal, der udtrykkes gennem datidens kategorier for måling af sølv, guld, penge, korn og gods. Men jeg er ikke enig i Aakjærs og hans efterfølgeres metode og konklusioner. I sin søgen gennem det vanskelige materiale, er det lykkedes forskningen at finde meningsfulde tal, der kan give svar på nogle af alle de spørgsmål, der her er rejst. Imidlertid følges disse tal som regel af andre, 1 Aakjær 1959 s. 285.

7 Side 6 der ikke lader sig forene med de svar, der er givet. Af denne og andre grunde, f.eks. at den store forskning i jordmål efterhånden er af ældre dato, og at historikere så sjældent aktivt anvender numismatikernes resultater, synes det temmelig relevant at tage alle disse mål, de middelalderlige kategorier for, hvordan det økonomiske og i høj grad det sociale liv opgjordes i størrelser, op til fornyet overvejelse. Genstandsfelt og afgrænsninger Der er tre elementer i en undersøgelse af middelalderens måltal, der alle ville være ønskværdige at medtage. For det første at afklare tidens terminologi for målene og tidens praksis, når de anvendtes. For det andet ville det være formålstjenligt, som det bliver begrundet efterfølgende, at dekonstruere meget af den kendte forskning, især dens ekvilibristiske øvelser med middelalderens talmateriale. Dette skulle føre til det tredje element, at genskabe tallene på et nyt grundlag, at få de nydefinerede kategorier i symbiose med middelalderens talmateriale. Det skulle vise sig at være en for ambitiøs målsætning inden for rammerne af en enkelt afhandling. Der er igennem afhandlingen mange konkrete diskussioner med den gældende forskning. Det gælder især den del, der her vil blive kaldt måltalsforskningen. Det er en tradition i jordmålsforskningen med rødder i metrologien, hvor arbejdet med talstørrelser, er det påstanden her, ender med at overskygge spørgsmålet om tallenes relevans. Som det fremgår af litteraturgennemgangen, er meget af forskningens metodik og resultater kritisable, og et forsøg på systematisk dekonstruktion af denne måltalsforskning ville være på sin plads. Så atomiseret forskningen er, ville forsøget imidlertid fylde afhandlingen helt med et trods alt for magert resultat til følge. Heller ikke ønsket om at kunne tilføre forskningen nye tal, der hviler på et pålideligt fundament, har ganske kunnet opfyldes. Den første forudsætning for at tallene kan give mening er, at den størrelse, de udtrykker, er undersøgt. Det vil sige de mål og målestoksforhold man anvendte, når jord, ejendom, skatter, afgifter, korn, sølv og penge skulle værdisættes. Tallene afspejler via de mål, de udtrykkes i, størrelsen på skatter, jordleje og afgifter, jordmål etc. Målene er at forstå som kategorier, hvis bestemmelse afgør, hvad vi kan bruge talmaterialet til. Samtidig udgør forholdet mellem målestokke og tal en dialektisk problemstilling, eftersom selve tallene og den kontekst, de indgår i, er en af de vigtige komponenter i udredningen af hvad kategorierne står for. Det har vist sig nødvendigt af hensyn til arbejdets omfang at foretage et overordnet valg mellem kategoriernes eller tallenes primat for tilrettelæggelsen af analysen. Det er valgt at tage afsæt i kategorierne, tidens egne udtryk for målestoksforhold, som i en vekselvirkning med bedømmelsen af de talstørrelser, der er knyttet til dem, skal forsøges bestemt. Hovedmålet med denne afhandling er således at bestemme kategorierne eller målene, byggeklodserne om man vil. På enkelte felter, som beregningen af forholdet mellem sølv- og pengeværdien og det relative forhold mellem de forskellige jordmål, er opstillingen af talrækker en integreret del af afklaringen. Men egentlige opklaringer af prisforhold, ejendomsstørrelser m.v. må afvente et senere arbejde. Der er som beskrevet ikke bare en slags middelalderlige måltal, men mange. Der var mål for smør, korn, penge, der var rummål, vægtmål og tællemål. Det har været en del af opgaven at foretage til- og fravalg blandt de mange mål. De middelalderlige måltal er et vidt og komplekst analysefelt. Der er dels tale om, at man i almindelighed brugte samme mål ( mark ) om vægten af ædelmetaller, om pengenes værdi, kornets vægt eller rumfang eller målsætningen af jorden. Samtidig er alle disse mål sammenfiltret og ofte

8 Side 7 vanskelige at skille ad. Således kan kornets værdi både udtrykkes ved dets pris og dets fylde, jordens værdi ved dens udsæd i korn, dens pris, afgifterne af den eller ved det mere abstrakte jordmål. Yderligere betinger de til dels hinanden, sølvvægtsmålet danner udgangspunkt for pengemålet, guldmålet baggrund for et jordvurderingsmål. Det er således vanskeligt at udforske en side af målene uden at inddrage målene generelt. Især er spørgsmålet om jordmålenes funktion og definition og muligheden for at vurdere deres realværdi tæt knyttet til definitionerne af de øvrige mål. Det er også den konsekvens der afspejler sig i opbygningen af f.eks. Dansk Historisk Fællesforening håndbog Mål og vægt. Samme konsekvens er også taget her, og undersøgelsen vil indbefatte såvel jordmålene som sølv- og guldmålet og pengemålet. Det havde været ønskeligt at kornmålet også var blevet inddraget, men dette er udeladt af forskellige praktiske grunde. Dels rummer kornmålet sine egne uhyre indviklede metrologiske problemstillinger, dertil vil det være en meget vanskelig opgave at udrede de mange retrospektive interpolationer, forskningen har påført de middelalderlige mål. Jeg har måttet erkende at det ville sprænge rammerne også at inddrage kornmål, samt at jeg næppe ville kunne nå et tilfredsstillende resultat. Forskningen i vægt og mål varetages for en stor del af den historiske specialdisciplin metrologien, forskningen i møntvæsenet tilsvarende af numismatikken. Disse discipliners resultater indgår som et væsentligt element i afhandlingen, hvor de primært vil blive diskuteret ud fra historikerens synsvinkel. Jeg har ikke kvalifikationerne til at drøfte disciplinernes basale færdigheder som f.eks. numismatikernes klassificering af mønttyper. Afhandlingens overvejelser og konklusioner på disse områder må derfor tages med de forbehold, der gælder, når man må støtte sig på andres resultater. Da det ikke har været muligt at dække hele den middelalderlige periode i undersøgelsen og heller ikke hele det middelalderlige Danmark, har det været nødvendigt med kronologiske og geografiske afgrænsninger. Der går et relativt skarpt skel omkring midten af 14. årh. mellem på den ene side det, vi normalt kalder tidlig og højmiddelalder, og på den anden side den senere middelalder, Dansk udmøntning ophører på denne tid (1330erne) og genopstår først efter en lang pause i nye former. Også de agrarøkonomiske forhold undergår en formentlig stor forandring, som højst tænkeligt har den store pest som fødselshjælper. Midten af 14. årh. er derfor en naturlig øvre afgrænsning. Den nedre afgrænsning, der ikke er lige så skarp, er den periode, hvor vi får de første skriftlige kilder samt det, numismatikerne karakteriserer som begyndelsen på organiseret udmøntning, det er anden halvdel af 11. årh. Estland og Fehmarn var dansk område i den her behandlede periode. Brugen af måltal i disse områder adskilte sig væsentligt fra dem, der gjaldt i hovedlandene, og de er af tids- og pladshensyn derfor udeladt. Herudover dækker undersøgelsen det daværende Danmark, det vil sige det nuværende Danmark og dertil Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Efter alle disse forbehold står tilbage, at undersøgelsen i store træk vil omfatte det daværende Danmark i perioden omkr til Genstandsfeltet er sølvog guldvægten, pengevæsen og pengemål samt tidens jordmål. Formålet er primært at placere disse mål i deres rette sociale og økonomiske kontekst og at drøfte deres relative rolle i de sfærer af samfundslivet, hvor de interagerer. Som en ikke uvæsentlig del af denne afklaring af kategoriernes rolle og funktion indgår en drøftelse af det talmateriale, kilderne udtrykker gennem målene, samt de resultater forskningen hidtil er nået til, bl.a. ved flittig brug af disse talstørrelser.

9 Side 8 Metodiske overvejelser Der er to karakteristika ved kilderne til middelaldermålene, der har betinget forskningens tilgang til emnet og til en vis grad har forført forskerne. For der første er kilderne så få og svært tolkelige, at de kalder på en kreativ indsats for at de kan gøres operationelle. For det andet består de i høj grad af tal, som der på den ene side ikke er nok af, til at de kan aftvinges indlysende udsagn, mens der på den anden side alligevel er så mange af dem, at gøre forsøget. Det andet faktum, talstørrelserne, rummer nogle specifikke problemer i forhold til de enkelte forskningsdiscipliner. Man kan f.eks. inden for numismatikken stille spørgsmål om, hvordan man vurderer antallet af skattefund i en periode, når et skattefund er defineret som fund med ned til 2 mønter. Men ellers er spørgsmålet om talbehandling især en problemstilling inden for metrologien og måltalsforskningen generelt. Sat på spidsen, kan man sige, at tallenes magi har fremmet en særlig tilgang til kildebearbejdningen, der bygger på en tro på, at man kan udlede nøjagtige talstørrelser for de middelalderlige kategorier. Hele denne, i forskningen dominerende tilgang, er beskrevet i litteratur-afsnittet og drøftes undervejs i afhandlingen. Det er hensigten her at undgå at tallene styrer processen, også selv om tallene udgør en stor del af både undersøgelsens genstandsfelt og resultat. Antagelsen er at man ikke kan antage præcision i, eller blot overensstemmelse mellem, kildernes udsagn, og at man derfor afsporer undersøgelsen, hvis man søger denne præcision. Antagelsen er desuden, at datidens tilgang til dokumentation af talstørrelser var så ukonventionel i forhold til vore normer, at det ikke kan overraske, når man i enkelte kilder støder på talstørrelser eller terminologi, der helt eller delvis bryder den tendens, man indimellem troede at kunne se i det øvrige materiale. Det fører os til, at der kræves en stor tolerancegrænse over for de enkelte kilders udsagn. Når kilderne afgiver talmateriale, skal vi dertil som udgangspunkt stille os tilfreds med at kunne afdække rummelige størrelser og intervaller. Det sparsomme og samtidig tolkningstunge kildemateriale ansporer naturligt til, at man leder efter andre redskaber end den umiddelbare tolkning, der kan hjælpe til at afklare materialets udsagn. Det hyppigst benyttede redskab er det, der her bliver kaldt den retrospektive metode, at man benytter en mere omfattende viden fra senere tiders forhold til at analysere en dårligere oplyst epoke. 2 For jordmålenes vedkommende har man for at belyse de få middelalderlige tal anvendt det mere righoldige materiale fra senmiddelalder og frem til jordmålingerne i 1680erne. I svensk forskning bruger man aktuelt tilsvarende de tidligste geometriske kort. I metrologien interpolerer man tilsvarende senere kendte vægtmål tilbage i tid. Det er holdningen her, at den retrospektive metode kan anvendes, men med måde og med meget stor forsigtighed. Men især inden for måltalsforskningen har man oftest hverken vist mådehold eller forsigtighed. Det har ført til, at billedet af middelalderens mål i dag, som resultat af en lang række uholdbare retrospektive betragtninger, fremstår sløret. Formålet med denne afhandling er blandt andet at opnå en reduceret, men klarere erkendelse ud fra, hvad middelalderens eget kildesæt kan fortælle os, og derfor er retrospektive betragtninger så vidt muligt undgået (hvor der gøres undtagelser, vil de både blive undskyldt og begrundet konkret). En anden konsekvens af kildemangelen er ganske naturligt, at hver enkelt kilde aftvinges så mange budskaber, det er muligt at presse ud af den. I nogle tilfælde fører analysen af en enkelt givtig kilde til omfattende konklusioner om en hel 2 Udtrykket retrospektiv er taget fra Svend Aakjær, jvf. litteraturgennemgangen. Gurli Thuneby bruger udtrykket retrogressiv analysemetode, vistnok i samme betydning, Thuneby 1999, s. 292 m.fl.st.

10 Side 9 periode, konklusioner der gerne kun kan nås ved at tillægge kilden ekstrem repræsentativ værdi og tilføre analysen en række forudsætninger givet ud fra forskerens generelle viden om tiden. Den som regel meget kildenære forskning betjener sig dermed, uden at være sig det bevidst er påstanden her, af det eksemplariske kildebegreb kombineret med en stærkt deduktiv tilgang. At man afkoder en eller flere væsentlige kilder og aftvinger dem udsagn af almen gyldighed. Det er en meget vanskelig øvelse, som det i virkeligheden kun er ganske få udvalgte der mestrer. 3 Man kan sige, at der her er valgt en induktiv tilgang, uden at termen skal forstås alt for skarpt. Distinktionen mellem induktiv og deduktiv tilgang er dog for en stor del akademisk. Enhver forskningsproces må foregå i en vekselvirkning mellem på den ene side forskerens personlighed, verdenssyn og opfattelsen af det samfund, der undersøges, og på den anden side udsagnene fra det kildemateriale, der ligger for hånden. Forskellen i tilgangen ligger alene i, hvor meget man vægter det ene eller det andet element og ikke mindst, om man er bevidst om, hvor man har lagt vægten. Her er den konkrete strategi at lade kilderne tale selv, så langt det kan lade sig gøre. Der er lagt vægt på ikke at forlade sig for kraftigt på den enkelte kilde. Nogle kilder er naturligvis mere analysebærende end andre, men de holdes så vidt muligt op mod det billede, den samlede kildegruppe til en problemstilling fremviser. Ligesom den samlede kildegruppe holdes op mod det generelle billede, man ser i de relaterede kildegrupper. Dette kildenære afsæt har bl.a. den praktiske konsekvens, at der kun drages meget forsigtige konklusioner om de dårligt belyste forhold i 11. og 12. årh. Det er et meget minimalistisk afsæt. Det imidlertid ikke hensigten hermed at afvise, at der kan drages bredere og bedre konklusioner med udgangspunkt i målene og deres talstørrelser. Denne afhandling begrænser sig blot til det basale niveau i den erslevske metodik: At man i processen først skal arbejde sig ned til kernen af valide data, før man igen "stiger op" og forbinder disse data til en egentlig fortælling. Litteraturen Svarende til denne afhandlings opdeling i beskrivelser af hhv. vægtmålet, pengemålet og jordmålet, er også forskningen opdelt i specifikke videnskabelige discipliner, der opererer på selvstændige præmisser. Metrologien beskæftiger sig (bl.a.) med vægten, numismatikken med pengene. Disse discipliner bliver behandlet særskilt i det følgende. Den tværgående måltalsforskning og de agrarhistorikere og økonomiske historikere, der har taget spørgsmålet op, behandles samlet i hovedafsnittet benævnt Jordmålsforskningen. Det var måske mere korrekt, men mindre mundret, at kalde denne forskning noget i stil med den metrologisk inspirerede agrarhistoriske forskning. Det generelle billede er, at der knap tegner sig skarpe metodiske eller teoretiske skillelinjer i forskningen. Hvor der indimellem gør det, synes de at udviskes i de konkrete resultater, der leveres. For metrologiens og jordmålsforskningens vedkommende skyldes meningsforskellene sjældent overordnede overvejelser, hyppigere divergerende beregningsmetoder eller forskelligt syn på de enkelte kilders potentiale. Inden for numismatikken er det især væksten i kildematerialet, der løbende omstøder tidligere opfattelser og fører til forfinelsen af det metodiske apparat. Som konsekvens heraf vil forskningsdiskussionen her for en stor del fremtræde som en præsentation, et billede af en mangfoldig og kreativ proces, karakteriseret ved en række centrale personers virke. Dertil afsluttes med nogle 3 Man kunne nævne Moses Finley for antikken og Georges Duby for middelalderen som to af de få. Selv deres resultater i den henseende står dog til diskussion.

11 Side 10 kritiske overvejelser om måltalsforskningen, der også udgør en del af motivationen for at gå i gang med dette arbejde. Metrologien Metrologien, læren om mål og vægt, målemetoder og måleinstrumenter, er tæt knyttet til både studiet af pengevæsen og andre mål, som det bl.a. udtrykkes i det ovenfor anførte citat af Aakjærs metodiske overvejelser. Således har både Svend Aakjær og i hans fodspor Poul Rasmussen i forlængelse af deres agrarhistoriske arbejder været stærkt optaget af de metrologiske problemstillinger. Metrologien beskæftiger sig både med længdemål, arealmål og rummål, men her er det alene vægtmålene, der har interesse. Metrologien er desuden organisk knyttet til numismatikken. Allerede numismatikeren Peter Hauberg var i 1890erne inde på spørgsmålet i sine afhandlinger, Georg Galster berørte det også. Men siden da har numismatikerne mistet dette fokus, som det konstateres af Jørgen Steen Jensen i 1995, hvor det endvidere hedder om metrologien: forskningen præges i endnu højere grad end numismatikken som helhed af enkeltmandsindsats. 4 Meget sigende henviser Steen Jensen da også alene, ud over til Hauberg, til KLNM s artikel om mark, til historikeren Svend Gissel samt til L.E. Fauerholdt Jensen. Som Steen Jensens udsagn tilkendegiver, er det sparsomt med egentlige metrologiske bidrag til tidlig dansk middelalder. Metrologien tegnedes i årtier især af Aakjær, Rasmussen og den historieinteresserede svenske matematiker Kjell Runquist. 5 Den største kender af det metrologiske felt i nyere tid var vel Svend Gissel. Gissels arbejdsfelt var i udgangspunktet 16. årh. og hans beskæftigelse med middelalderens tal kommer lidt ind fra sidelinjen, især i forbindelse med hans rolle i det nordiske ødegårdsprojekt, som han fra 1971 var leder af. Som det var tilfældet med Aakjær og Rasmussen, begrænsede Gissel sig ikke alene til de rent metrologiske problemstillinger. Den mest produktive bidragsyder til den metrologiske forskning i nyere tid var til gengæld L.E. Fauerholdt Jensen, der i nær forståelse med daværende professor E. Ladewig Petersen over en kort årrække leverede en række monografier om danske mål. Fauerholdts studier hører til de få senere danske arbejder, vi kan kalde rent metrologiske. Fauerholdt producerede i perioden en række monografier om mark sølv, mark guld - mark jord, mark sølv lybsk, mål, vægt og landskyld i Norge. Målt efter historiske arbejders målestok er hans monografier særegent opbygget. Skal man tro hans litteraturlister kendte han knap noget til litteraturen. Det er imidlertid næppe tilfældet, men udeladelserne afspejler, at hans interesse næsten alene var tal og sjældent den kontekst, tallene indgår i. Kunsten at få tal til at gå op i decimaler fuldstændiggøres her. Genstandsfeltet er først og fremmest de metrologiske mål, vægten og rummålet, men horisonten udvides, som titlerne på hans arbejder viser, også til de fleste øvrige mål. I 1987 udkom som en ret enkeltstående publikation inden for genren en lille afhandling om vægt og mål af Søren Balle. Arbejdets genstand er materiale fra 16. årh., men Balle bevæger sig lejlighedsvis ned i middelalderen, hvor han som ægte metrolog med stor matematisk virtuositet bevæger sig rundt mellem sine måltal. Ellers har denne forskningsgren vel stort set ligget stille, og den kan måske nærmest siges at være uddød med Svend Gissel. Fauerholdt indledte praktisk talt sin monografi Mark sølv, mark penninge mark korn fra 1990 med det både bombastiske og fortættede udsagn: 1 engelsk Tower pund = 5400 grains à 0,0648 g = 349,92 g. Med dette faktum i 4 TDM s Både Aakjærs, Rasmussens og Runquists arbejder vil blive nærmere drøftet i afsnittet om måltalsforskningen.

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Fagplan for faget matematik

Fagplan for faget matematik Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole

Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag.

KENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har krav på betaling af vederlag. 1 København, den 1. juni 2012 KENDELSE Klager ctr. Statsaut. ejendomsmægler Steen Brastrup Clasen Langelandsvej 25 st. 7400 Herning Nævnet har modtaget klagen den 23. september 2011. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning)

A F G Ø R E L S E. (Varmeforsyning) ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form 25. juli 2001 J.nr. 97-2311-0014 HJD A F G Ø R E

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse) Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende

Læs mere

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen

Matema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel

Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og forventet efterspørgsel Formål At følge op på seneste estimat (april 2012) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede radiografer, sammenholdt

Læs mere

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån

Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Fornyet udkast til nye internationale bestemmelser om nedskrivning på udlån Kontakt Jan Fedders Telefon: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 E-mail: jfe@pwc.dk Erik Stener Jørgensen Telefon: 3945 3088 Mobil: 4089

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere