Cost/benefit og effekt af medicingennemgange

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cost/benefit og effekt af medicingennemgange"

Transkript

1 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Dato Cost/benefit og effekt af medicingennemgange Midlertidigt udvalg vedrørende medicin har spurgt om der findes en cost-benefitanalyse af medicingennemgange og hvis ikke om en sådan kan udarbejdes. Inger Bonde Kristiansen/Signe Livbjerg Tel Side 1 Analysegruppen under Den regionale Lægemiddelkomité kan melde tilbage, at denne ikke er bekendt med, at der er foretaget en sådan i Region Midtjylland. Der er undersøgelser på vej, men disse er endnu ikke endeligt publiceret. Det er ligeledes vurderingen, at en generel analyse kan være vanskelig at udarbejde, da resultaterne heraf vil afhænge af en række faktorer, herunder hvilket set-up der danner grundlag for undersøgelsen. Det er derfor forbundet med betydelige vanskeligheder at komme med klare konklusioner. På omkostningssiden vil f.eks. følgende faktorer være relevante: hvilken patientgruppe (der er stor forskel på kompleksiteten af den enkeltes medicinering) jo mere kompleks jo højere tidsforbrug til medicingennemgang, farmaceut/læges erfaring (tidsforbrug vil afhænge af graden af rutine jo mere rutine jo mindre tidsforbrug). interventionen (involvering af patient og patientjournal vil øge tidsforbruget) behov for efterfølgende opfølgning (ekstra konsultation hos praktiserende læge, ekstra blodprøver/undersøgelser) På benefit-siden vil følgende faktorer f.eks. være relevante:

2 hvilken intervention (med/uden patientens tilstedeværelse, adgang til journal, med/uden opfølgning, farmaceutens erfaring/træning) antallet af lægemidler der seponeres hvilke lægemidler der seponeres (dyre/billige) hvilken type(r) medicin patienten får i forhold til risiko for bivirkninger/lægemiddelrelateret indlæggelse hvilken patientgruppe (gamle/unge, antal lægemidler, raske /multisyge). Ældre, syge patienter vil være mere følsomme for bivirkninger/overdoseringer og derfor i teorien have bedre effekt af medicingennemgang. øget livskvalitet hos patienterne Helt generelt er undersøgelser af høj kvalitet, undersøgelser: med mange patienter hvor der er en kontrolgruppe og hvor patienterne fordeles imellem kontrolgruppe og medicingennemgangsgruppe via lodtrækning og hvor resultaterne opgøres ved blinding af de personer, der laver opgørelsen (så de ikke er forudindtaget om resultatet) En meta-analyse er en gennemgang af disse højkvalitets studier, hvor man pooler patienterne fra de forskellige studier således at man øger antallet af patienter yderligere og dernæst laver man den statistiske analyse igen (det kan også give problemer, hvis studierne er meget forskellige). I en sådan meta-analyse fra 2016 kunne man kun inkludere 10 af disse undersøgelser. Resultatet af meta-analysen var, at der fortsat ikke var nogen effekt på mortalitet eller indlæggelser, men der kunne være en reduktion af kontakter til skadestue. Meta-analysen konkluderede i øvrigt, at follow up på mange af studierne er meget kort, hvilket kan betyde, at der er langsigtede effekter, der overses. Derudover efterlyser forfatterne gode, høj kvalitetsstudier, men lang follow up for at kunne udtale sig om, om medicingennemgang har en virkning eller ej. Nedenfor beskrives mere detaljeret eksempler på resultater af studier fra udlandet. Det første er et systematisk review (som er en systematisk gennemgang indenfor litteraturen indenfor forskningsområdet, og som danner klarhed over hvilken evidens der findes), de to øvrige er enkeltstudier. Når man anvender studier fra andre lande, skal man være opmærksom på, at der kan være kulturelle forskelle, som kan have betydet, at resultatet er anderledes, end hvis studiet havde været dansk. Generelt set har man ikke fundet en overbevisende effekt af medicingennemgang på antallet af indlæggelser, sygelighed og dødelighed. Nogle undersøgelser har dog vist effekt på reduktion i antal fald, - skadestuebesøg og lægemidler. Ofte er undersøgelserne dog af en ringe kvalitet. 1) Et systematisk review undersøgte effekten af medicingennemgang på en lang række kliniske -, lægemiddelrelaterede - og økonomiske endepunkter. Side 2

3 Hovedindhold og resultater: I alt indgik 31 randomiserede studier med forskellige populationer, - interventioner og måleparametre. Der var ingen effekt på dødelighed, antal indlæggelser/skadestuebesøg eller livskvalitet. Der var effekt i form af en reduktion i antal lægemiddelrelaterede problemer og antal lægemidler (dog med høj risiko for bias dvs risiko for fejltolkning da analyserne generelt er for små, af dårlig kvalitet og svært sammenlignelige). Der kunne ikke drages en konklusion angående økonomiske effekter (hverken udgifter til lægemidler eller totale udgifter til sundhedsvæsenet). Studiet beskrives mere detaljeret nedenfor: Et systematisk review undersøgte effekten af medicingennemgang som enkeltstående intervention (uden yderligere interventioner som fx rådgivning ifm. udskrivelse, tværsektorielle forløb, opfølgning og andre non-farmakologiske interventioner) i forhold til sædvanlig behandling. I alt 31 randomiserede studier med forskellige populationer, - interventioner, - endepunkter og - follow up perioder blev inkluderede. 52% af studierne fandt sted i primærsektoren, antal inkluderede personer varierede fra 64 til 2014, og der blev målt på 22 forskellige endepunkter. Patienten var involveret i 67% af studierne, antal lægemidler ved baseline varierede fra 4 til 14 stk., gennemsnitlig alder var år og observationsperiode var 0-12 måneder. Kun 55% af studierne blev vurderet at have risiko for bias. De fandt ingen effekt på mortalitet (11 studier med i alt 2403 personer), indlæggelser/skadestuebesøg (11 studier med i alt 2041 personer), øvrig brug af sundhedsvæsenet, fysisk - og kognitiv funktion eller livskvalitet. Det eneste kliniske endepunkt med en signifikant effekt var antal fald pr. person (2 studier, 467 personer), men en efterfølgende sensitivitetsanalyse ændrede resultatet til inkonklusivt. De fandt en reduktion i antal lægemiddelrelaterede problemer (dog med høj risiko for bias) og en reduktion i antal lægemidler og lægemiddel-dosis (med høj risiko for bias). Der kunne ikke drages en konklusion angående effekt på udgifter til lægemidler (11 studier med i alt 2511 personer) og angående totale udgifter til sundhedsvæsenet (5 studier). For de øvrige økonomiske endepunkter fandt de ingen effekt. I konklusionen foreslår forfatterne at undlade at lave medicingennemgang som en isoleret, kortvarig intervention på tilfældige tidspunkter til alle patienter. I stedet skal man overveje en mere individualiseret tilgang fx med vægt på risikopatienter og -situationer og længerevarende medicininterventioner. 2). eksempler på enkeltstudier Nedenfor beskrives to eksempler på enkeltstudier fra henholdsvis Sverige og Spanien. Det første vedrører medicingennemgang på indlagte patienter, mens det andet studie vedrører medicingennemgange udført på et privat apotek i Spanien. Begge undersøgelser indikerer en ikke statistisk signifikant økonomisk effekt af medicingennemgange. Det bemærkes, at de to analyser ikke har samme intervention og ikke måler på de samme parametre. F.eks. inkluderer det sidste studie en effekt af selvoplevet helbred. Desuden kan hverken udgifter til sygehusvæsenet eller lønninger til farmaceuter direkte sammenlignes med danske forhold (fx angives udgiften til farmaceut-lønning i det spanske studie til 98 euro pr. medicingennemgang, der i gennemsnit tog 7,4 timer!). Side 3

4 Analysegruppen har ikke kunnet finde Cost/benefit-analyser af medicingennemgange udført i almen praksis. Koncern Kvalitet har dog udarbejdet en opgørelse over de ændringer i ordinationspraksis en medicingennemgang har afstedkommet, som følge af et medicingennemgangsprojekt i Kjellerup. Der refereres kort til dette. Der er dog ikke tale om en egentlig Cost/benefit analyse. 2a) Svensk randomiseret studie medicingennemgang på +80 årige, indlagte patienter Hovedindhold og resultater: Undersøger effekt af medicingennemgange ved hospitalsfarmaceut på reduktion i antal genindlæggelser/henvendelser til sygehusvæsenet og den økonomiske konsekvens heraf (besparelser på sygehusvæsenet og udgifter til intervention - især farmaceutbistand). Der blev fulgt op efter 12 måneder. I studiet indgår ikke evt. sparede medicinudgifter samt meromkostninger til opfølgning i almen praksis. Resultatet af studiet var: I alt en besparelse på 230 US dollars pr. patient (svarende til en besparelse på 1,8%). Besparelsen var dog ikke statistisk signifikant Studiet beskrives mere detaljeret nedenfor: Et svensk, randomiseret, kontrolleret studie fra 2009, undersøger effekten af medicingennemgang ved sygehusfarmaceut på +80 årige, der var akut indlagt på intern medicinske afdelinger. Endepunkter: Antal henvendelser i akutmodtagelse, antal genindlæggelser, antal lægemiddelrelaterede genindlæggelser (i løbet af follow up perioden på 12 mdr). Udgifter til sygehusvæsenet, udgifter til intervention. 182 personer i interventionsgruppe, 186 i kontrolgruppe. Karakteristika ved populationen Gennemsnitlig alder var 86,6 år, 59% var kvinder. De fik i gennemsnit 8 lægemidler. Gennemsnitlig creatininclearance 40 ml/min. 47% fik hjælp til bl.a. medicinering af ægtefælle/hjemmesygeplejerske/plejehjem. Farmaceut fandt behov for øget hjælp til medicinhåndtering hos 30% af de i øvrigt selvhjulpne. Intervention under indlæggelsen: Medicinafstemning, medicingennemgang og anbefalinger til medicinændringer ved hospitalsfarmaceut. Anbefalinger blev diskuteret med læge. Lægen tog stilling til hver anbefaling. Patienten modtog rådgivning/information om sin medicinering. Farmaceuter udarbejdede en ekstra epikrise til den praktiserende læge om medicinændringer (inkl. begrundelser, behandlingsmål og monitorering/opfølgning). Farmaceut tog telefonisk kontakt til patienten (eller hjemmeplejen) 2 mdr. efter udskrivelse for at sikre compliance. Side 4

5 Altså: Farmaceut talte med patienten og anvendte sygehusjournal, medicinkort, lab data mm, og de fleste medicinændringer blev foretaget af hospitalslæge. Kontrol: Standard behandling uden involvering af farmaceut. Standard epikrise med opdateret medicinliste. Resultater: Farmaceut brugte gennemsnitligt 2 timer og 20 min pr patient. Farmaceut-forslag til ændringer: Seponering af lægemiddel 0,8 stk pr patient Tillæg af lægemiddel 0,3 stk pr patient Dosisreduktion 0,3 stk pr patient Skift af lægemiddel eller formulering 0,16 stk pr patient 75% af forslag blev effektueret (69% under indlæggelsen, 6% efterfølgende af den praktiserende læge) I løbet af 12 måneders follow op (interventionsgruppe versus kontrolgruppe): 16% reduktion i antal sygehusbesøg (henvendelse i akutmodtagelse + genindlæggelser) (1,88 vs. 2,24 besøg pr. patient, statistisk signifikant forskel) 47% reduktion i antal henvendelser i skadestue/akutmodtagelse (0,35 vs. 0,66 henvendelser pr. patient, statistisk signifikant forskel). Ingen forskel i antal genindlæggelser (1,54 vs. 1,58 genindlæggelser pr. patient). 80% reduktion i antal lægemiddelrelaterede genindlæggelser (0,06 versus 0,32 indlæggelser pr patient, statistisk signifikant forskel). Obs meget små absolutte tal. Ingen oplysninger om lægemiddelrelaterede henvendelser til akutmodtagelse. Gennemsnitlige direkte udgifter til henvendelser i akutmodtagelse og genindlæggelser: Interventionsgruppe: US dollars pr. patient Kontrolgruppe: US dollars pr. patient Besparelse: 400 US dollars pr. patient (besparelse på 3,2%) (ikke statistisk signifikant). Udgift til intervention: 170 US dollars pr. patient (baseret på løn til 1 halvtids klinisk farmaceut i 9 måneder). I undersøgelsen indgår ikke evt. ressourcer i praksissektor til opfølgning. Ej heller indgår eventuelle besparelser til medicin. 2b) Spansk cluster randomiseret (randomisering på apotektsniveau) studie fra Hovedindhold og resultater: Studiet vedrører medicingennemgange på privat apotek, for patienter over 65 år og som modtager min. 5 lægemidler. Der måles på besparelser som følge af reduktion i medicinforbrug og besparelser som følge af reduktion i henvendelser til vagtlæge og indlæggelser. Særligt ved denne undersøgelse er ligeledes at der tilmed måles på selvoplevet helbred (målt i Side 5

6 Quality Adjusted Life Years, QALYs). På omkostningssiden måles udgifter til intervention (bl.a. farmaceuter). Resultatet af undersøgelsen er: I alt anslår forfatterne en besparelse på 250 euro pr. patient pr. 6 måneder (ikke statistisk signifikant)). Der skal dog tages forbehold for resultatet, da interventions- og kontrolgruppe ikke er helt sammenlignelige, da randomiseringen er foretaget på apoteksniveau og ikke patientniveau. Ved baseline havde patienterne i interventionsgruppen dårligere uddannelsesniveau, tog flere lægemidler og havde færre mobilitetsproblemer end kontrolgruppen. Heller ikke i dette studie indgår udgifter til ekstra opfølgning hos den praktiserende læge. Studiet beskrives mere detaljeret nedenfor: Medicingennemgang ved farmaceut på privatapotek på 1403 personer >65 år med 5 lægemidler. Der måles på incremeantal cost-effectiveness ratio (ICER) ved medicingennemgang med follow up. Udgifter i euro (2014 niveau), effekt i QALYs). Intervention: Medicingennemgang med follow up ved farmaceut på apotek: Patient medbringer al medicin. Samtale med patienten. Farmaceut identificerer lægemiddelrelaterede problemer og skadevirkninger og udarbejder forslag til ændringer til patienten og/eller praktiserende læge. Follow up: Farmaceut mødtes med patient og registrerede (6 gange i løbet af 6 måneder) faktiske medicin-ændringer (via praktiserende læge eller patient) og pt s helbredsproblemer og lægemiddelrelaterede problemer. Kontrolgruppe: Vanlig udlevering af medicin på apoteket. Follow up: 6 måneder. Follow up besøg hver 5. uge. Endepunkter: Antal lægemidler Antal vagtlægebesøg, antal indlæggelser. Quality of life: Personligt interview med spørgeskema hver 5. uge. Sammendrag af en række spørgsmål medfører utility-score på =bedst mulige helbred, 0=død. Heraf beregnes QALYs som arealet under ultility-score - tidskurven over 6 måneder. Incremental cost-effectiveness ratio = forskel i udgifter mellem de to grupper/ forskel i effekt. Effekt: QALYs Udgifter: Til lægemidler (ekskl. medicinudgifter ved evt. indlæggelse). Sygehusudgifter til vagtlæge og indlæggelser. Side 6

7 Alle udgifter i forbindelse med medicingennemgang med follow i løbet af 6 måneder (inkl. opstart og løbende udgifter, undervisning af farmaceuter...) Resultater: Gennemsnitlig alder var 75 år, 60% var kvinder. De fik i gennemsnit 7,5 lægemidler. Farmaceut tidsforbrug pr patient = 7,4 timer (inkl. samtale, udarbejdelse af medicingennemgang, follow up). Reduktion i antal lægemidler (intervention versus kontrolgruppe): 0,28 vs. 0,07 lægemidler pr. patient (signifikant forskel mellem grupperne). Men interventionsgruppen fik signifikant flere lægemidler end kontrolgruppen ved baseline. Andelen af patienter med mindst 1 henvendelse til vagtlæge (i løbet af 6 måneder før baseline vs. 6 måneder efter baseline) faldt med henholdsvis 49,1% (signifikant) og 14,4% (signifikant) (for interventionsgruppe vs. Kontrolgruppe). Ingen beskrivelse af, om der var signifikant forskel mellem grupperne. Andelen af patienter med 1 indlæggelse faldt med 40,6% (signifikant) i interventionsgruppen og steg med 18,6% (signifikant) i kontrolgruppen. Ingen beskrivelse af, om der var signifikant forskel mellem grupperne. Blandt patienterne i interventionsgruppen sås en signifikant stigning i helbredsrelateret livskvalitet (målt ud fra spørgeskema og VAS skala). I kontrolgruppen sås et ikke-signifikant fald i livskvalitet. Der var signifikant bedre effekt på livskvalitet i interventionsgruppen vs. kontrolgruppen (ud fra både spørgeskema og VAS skala). Den gennemsnitlige QALY score (i en 6 måneders periode efter baseline) var signifikant større i interventionsgruppen vs. kontrolgruppen. Udgifter: Gennemsnitlig farmaceut udgift pr patient 98 euro. Gennemsnitlig besparelse (i løbet af 6 måneder efter baseline) på udskrevne lægemidler pr. patient 0,19 euro/dag (ikke signifikant forskel). Besparelse på udgifter til sygehusvæsenet (pr. patient for 6 måneder) 308 euro (signifikant forskel). I alt anslår forfatterne en besparelse på 250 euro pr. patient pr. 6 måneder (ikke statistisk signifikant)). Incremantal cost effectiveness ratio: Forfatterne konkluderer, at medicingennemgang ved farmaceut på privatapotek var cost effective. Dette på baggrund af den estimerede incremeantal cost effectiveness ratio med en besparelse i direkte udgifter (dog ikke signifikant) og en stigning i livskvalitet (QALYs). Kommentarer: Side 7

8 De to grupper er ikke sammenlignelige. Ved baseline havde patienterne i interventionsgruppen dårligere uddannelsesniveau, tog flere lægemidler og havde færre mobilitetsproblemer end kontrolgruppen. Udgifter til opfølgning hos praktiserende læge er ikke medregnet. De absolutte tal for reduktion af indlæggelser/vagtlægebesøg var små (patienterne i begge gruppe havde < 0,5 vagtlægebesøg og <0,1 indlæggelser på 6 måneder). c) Medicingennemgangsprojekt i Kjellerup gennemført af Koncernkvalitet i regi af "Medicintjek i praksis":ovenfor beskrevne studier vedrører hospitaler og et privat apotek. Der er ikke fundet studier fra almen praksis. For at redegørelsen i videst mulige omfang dækker alle sektorer medtages her nogle delresultater fra projekt "Medicintjek i praksis", som et eksempel fra praksissektoren. Det skal dog bemærkes, at der ikke er tale om en cost-benefitanalyse, men en opgørelse over medicineringsændringer som følge af medicingennemgangen I et samarbejde mellem farmaceut i Koncernkvalitet og praktiserende læge blev der i et delprojekt i Kjellerup foretaget medicingennemgang på 15 patienter. Medicingennemgangen resulterede i følgende: For de 14 af de 15 patienter blev der lavet ændringer i medicineringen. Der blev i alt gennemført 30 seponeringer (behandlingsophør), 9 dosisændringer og 4 præparatændringer. Et ½ år efter var 65 % af ændringerne stadig gældende. Den praktiserende læge der deltog i projektet har efterfølgende tillige fremhævet den læring, der fulgte med projektet: "mange får jo de samme lægemidler, så når man først har fundet ud af, at en bestemt kombination kan være et problem, kan man hurtigt se efter de mønstre". Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at ud over den direkte effekt af en medicingennemgang, kan der være en ikke-målbar effekt, som er en følge af den læring, som det tværfaglige samarbejde imellem farmaceut og praktiserende læge har afstedkommet. Til orientering er regionens gennemsnitsudgift pr. lægemiddel pr. år 817 kr. Klinisk farmakologisk afdeling har opgjort, at der alene på Århus Sygehus i 2013 blev gennemført udskrivelser med en gennemsnitlig DRG værdi på kr. Et skadestuebesøg har en DRG værdi på mellem kr. Side 8

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang

Afrapportering af aftalen for systematik i medicingennemgang Område: Sundhedsområdet Afdeling: Praksisafdelingen Journal nr.: 11/33648 Dato: 8. februar 2012 Udarbejdet af: Merete Willemoes Nielsen E mail: Merete.Willemoes.Nielsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631408

Læs mere

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde

Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde Triple Aim som tilgang i det tværsektorielle samarbejde V/ Jens Bejer Damgaard, kontorchef Nære Sundhedstilbud Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk TRIPLE AIM EN TILGANG Kilde: IHI. Technical Brief

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge

Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Årsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis

Årsrapport Generelt om UTH i Speciallægepraksis. - UTH i Speciallægepraksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2015 - UTH i Speciallægepraksis Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Der er i 2015 rapporteret 57 utilsigtede

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Økonomiske udfordringer på området for tilskudsmedicin og forslag til iværksættelse af indsatser

Økonomiske udfordringer på området for tilskudsmedicin og forslag til iværksættelse af indsatser Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Økonomiske udfordringer på området for tilskudsmedicin og forslag til iværksættelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov. TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt

Læs mere

Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret

Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Torsdag den 24. maj 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret lokale 12 Mødet slut kl. 19 Møde nr.

Læs mere

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig geriatrisk opfølgning i hjemmet efter udskrivelse fra hospitalet Geriatrisk Afdeling Tage 93 år Blodig urin Blodfortyndende Marevan Søn kontakter vagtlæge indlægger Blærebetændelse tablet

Læs mere

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser

Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Evaluering af ordningen med direkte henvisning og visitation fra praktiserende læger og kiropraktorer til billeddiagnostiske undersøgelser Skottenborg 26 DK-8800

Læs mere

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen

Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Samtaleterapi ydelse 6101

Samtaleterapi ydelse 6101 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er

Læs mere

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling

Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team. Geriatrisk Afdeling Effekten af Tidlig Opfølgning og Hospital i Hjemmet ved et Tværfagligt Geriatrisk Team Geriatrisk Afdeling Opfølgning efter udskrivelse af akut syge ældre Udviklingsprojekt i 2 faser 1. Historisk kontrol

Læs mere

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg for ældre polyfarmacipatienter Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk

Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle samarbejde Koncerndirektør Anne Jastrup, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Udfordringen kender vi hvordan håndterer vi den? 2 www.regionmidtjylland.dk Det tværsektorielle

Læs mere

FMK - Ajourføringsgraden i Region Midtjylland

FMK - Ajourføringsgraden i Region Midtjylland FMK - Ajourføringsgraden i Region Midtjylland Perioden okt. 2014 september 2015 www.regionmidtjylland.dk Indledning Fælles Medicinkort (FMK) er et af de vigtigste nye initiativer ift. patientsikkerheden

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Til Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan.

Til Nære Sundhedstilbud. Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region Midtjyllands Sundhedsplan. Regionshuset Viborg Regionssekretariatet Til Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Patientinddragelsesudvalgets høringssvar på Region

Læs mere

Afslutningsrapport. Følge-hjem ordningen

Afslutningsrapport. Følge-hjem ordningen Afslutningsrapport Følge-hjem ordningen August 2016 Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Organisering... 4 Målgruppe og screening... 4 Indhold i følge-hjem besøget... 5 Det videnskabelige set-up 2013-2014...

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

Patientsikkert sygehus

Patientsikkert sygehus Patientsikkert sygehus Hvordan kan man opnå og fastholde et højt complianceniveau Ved Karen Kaae Dodt Regionshospitalet Horsens I forbindelse med operation Life deltog vi bla. i medicin afstemningspakken

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Til hospitalsledelser m.fl. Vedrørende kvalitetssikring og EPJ

Til hospitalsledelser m.fl. Vedrørende kvalitetssikring og EPJ Regionshuset Viborg Til hospitalsledelser m.fl. Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Vedrørende kvalitetssikring og EPJ I forsommeren

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte

Læs mere

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig

Læs mere

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model

Fælles Medicinkort og relationen til den Danske Kvalitets Model og relationen til den Danske Kvalitets Model Ibrugtagning af det (FMK) på hospitaler kan give en god understøttelse af flere af akkrediteringsstandarderne i den del af den Danske Kvalitets Model (DDKM).

Læs mere

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU

Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Erfaringer fra Danmark Business case med sparede ressourcer og kliniske effekter? Lars Ehlers Professor i sundhedsøkonomi, AAU Agenda Hvad siger forskningen om effekterne af telehealthcare? Et eksempel

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Projekt opfølgende hjemmebesøg

Projekt opfølgende hjemmebesøg Projekt opfølgende hjemmebesøg 1. Projektets baggrund Ældre patienter med komplicerede behandlings- og plejebehov udgør en betydelig udfordring for koordineringen mellem sekundær- og primærsektoren. Erfaringen

Læs mere

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Afdeling: Økonomi- og Planlægning Journal nr.: 14/27109 Dato: 17. oktober 2017 Notat Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017 Psykiatrisygehuset har etableret et medicinrådgivningsteam

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23

Region Midtjylland. Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite. Bilag. til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Region Midtjylland Nedsættelse af en regional lægemiddelkomite Bilag til Regionsrådets møde den 12. marts 2008 Punkt nr. 23 Regionshuset Viborg Udkast til kommissorium for lægemiddelkomiteer i Region Midtjylland

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard,

Aktiv Patientstøtte. DRG-konference Projektleder, Annette Lunde Stougaard, Aktiv Patientstøtte DRG-konference 2017 Projektleder, Annette Lunde Stougaard, annette.stougaard@regionh.dk Baggrunden for indsatsen koncept med gode erfaringer fra Sverige og Region Sjælland Analyse af

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort?

Hvad er Fælles Medicinkort? Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB

Strategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet

Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Video som beslutningsstøtte

Video som beslutningsstøtte Video som beslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Fælles beslutningstagning en dialog mellem sundhedsprofessionelle og patienter.

Læs mere

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus

Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Opfølgende hjemmebesøg til ældre efter udskrivning fra sygehus Den ældre medicinske patient 27 maj 2009 Lars Rytter Praksiskoordinator Glostrup Hospital Formand faglig udvalg heneja1 Dias nummer 1 heneja1

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008 Det fælles medicinkort 27. februar 2008 Begreber Følgende begreber anvendes når vi taler om det fælles medicingrundlag Medicinkort Et medicinkort til alle med et dansk CPR-nummer Lægemiddelordination Lægens

Læs mere

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder

Læs mere

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail:

Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge, dr. med. E mail: Ældre medicinske patienter nye udfordringer for sundhedsvæsenet PrimærSektor konference 2017 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Kolding 1. November 2017 Carsten Hendriksen Seniorforsker, Pensioneret overlæge,

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital

Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske

Læs mere

Triple Aim Analyse. Geriatrisk Team

Triple Aim Analyse. Geriatrisk Team Triple Aim Analyse Geriatrisk Team Nære Sundhedstilbud Regionshuset Viborg November 2015 Indledning Der har i perioden 01.06.14 til 01.06.15 været indsamlet data for en interventions- og kontrolgruppe

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE

ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns Møllekær, MD, MBA, PhD student Jacob Eskildsen professor, PhD Iben Duvald cand. scient. anth., PhD student Luca Giustiniano,

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er?

Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? Er der uenighed om hvad klinisk relevante interventioner i medicingennemgang er? /Farmaceut Christine Villesen Workshop 1 Årsmøde 2014 Lægemiddelrelaterede problemer som følge af tværsektoriel behandling

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere