STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studieretningen. Syddansk Universitet

Transkript

1 Side1 STUDIEGUIDE for studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Syddansk Universitet

2 Side2 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 5 Studieretningens profil... 5 Struktur... 7 Kompetencemål... 8 Studieretningens formål og kompetence mål Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Undervisnings- og arbejdsformer E-learn Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) Mødepligt og aktiv deltagelse Evaluering af modulerne Nøglepersoner i studieretningen Studieretningssekretær Del 2: Modulbeskrivelser S1: Fitness og træning I Placering Omfang Formål Kompetencemål Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Modulets faglige indhold Tidsplan for og opbygning af undervisning Se i øvrigt modulplan på e-learn E-learn Litteratur Prøver Modulansvarlige: S3: Sundhedspolitik, Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme.. 19

3 Side3 Placering Omfang Formål Modulets kompetencemål Teoretiske og akademiske kompetencer Indhold Prøve Modulansvarlig og undervisere S4, Fysisk aktivitet og forebyggelse Placering Omfang Modulets formål Modulets kompetencemål Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Modulets faglige indhold Studerendes arbejdsbyrde Pædagogisk tilrettelæggelse: Øvelser og demonstrationer og selvstændigt arbejde: Tidsplan for og opbygning af undervisning E-learn platform Pensum og anbefalet litteratur Prøve Praktiske informationer om modulet Modulansvarlig og undervisere S5 Tilpasset idræt, Bevægelse og Rehabilitering Placering Omfang Formål Kompetencemål Professionskompetencer Teoretiske, akademiske kompetencer... 36

4 Side4 Indhold, undervisningsform og organisation Prøve Eksamen... 37

5 Side5 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Denne studieguide beskriver studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. Guiden supplerer de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for Bachelorstudiet - se studieordning her: dannelse/idraet/studieordninger/studieordning-bachelor_026.pdf Studieguiden for Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studieretningen, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studieretningens profil Studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har fokus på at kvalificere studerende som videns- og formidlingsmedarbejdere indenfor området sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Mads har bl.a. en baggrund som bachelor i Idræt og Sundhed udvidet med en kandidatuddannelse. Han beskriver nedenfor, hvad han har fået ud af sin uddannelse samt hvilke udfordringer han har stået over for inden for sundhedsbranchen, hvor han er beskæftiget. Jeg er kandidat i Idræt og Sundhed fra SDU og sprang i 2004, umiddelbart efter mit speciale, ud som selvstændig. Sammen med min specialemakker og en kompetent og erfaren markedsføringsmand startede vi virksomheden Sund På Job, der kort fortalt arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen både som rådgivende konsulentvirksomhed og praktisk udbyder af konkrete sundhedsfremmende tiltag. Vi var heldige, at ramme det rigtige tidspunkt, hvor virksomhederne i langt højere grad end tidligere begyndte at interessere sig for deres medarbejderes sundhed, og ret hurtigt fik vi flere kunder, end vi kunne klare 3 mand. I dag har vi omkring 80 ansatte og har for et par år siden etableret et datterselskab, SundUddannelse, der i højere grad arbejder med formidling af viden omkring sundhed.

6 Side6 Vores sundhedsfaglige baggrund har været garant for virksomhedens faglighed, og har åbnet mange døre i erhvervslivet. Desuden har det netværk, vi har opbygget gennem idrætsuddannelsen ofte været i spil især i forhold til ansættelse af gode medarbejdere. Den viden, vi gennem uddannelsen har erhvervet os, kommer os dagligt til gavn. Det være sig både de træningsfysiologiske-, de humanistiske- og de formidlingsmæssige praktiske fag, der kendetegner den brede sundhedsfaglige tilgang, man underviser ud fra på Idræt og Sundhed på SDU. I mit daglige arbejde, der bl.a. består af afholdelse af foredrag, livsstilsvejledninger, kurser og uddannelser omhandlende sundhed, kommer stort set alle aspekter af min uddannelse dagligt mig til gode. Helt specifikt har jeg kunnet drage særlig stor nytte af et fag, som dengang hed Sundhedspolitik og som i særlig grad fokuserede på netop sundhedsfremme på arbejdspladsen og rustede mig til at rådgive virksomhederne i at løfte arbejdet med sundhed op på et mere strategisk niveau Mads Andreasen, Sundpaajob Det er derfor en fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studieretning: Man synes det er sjovt og meningsfuldt at være fysisk aktiv og være med til at påvirke andre menneskers aktivitetsniveau ud fra såvel et sundheds- som et træningsperspektiv. Man synes det er spændende at kunne rådgive i arbejdet med trænings- og sundhedsadfærd på baggrund af de bagvedliggende videnskabeligt funderede fysiologiske og biologiske begrundelser. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på sundhedsadfærd med særlig relation til fysisk aktivitet og fitness. Man synes det er udfordrende at løse sundhedsfremmende opgaver i forhold til træning, forebyggelse og/eller genoptræning. Studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme har særligt fokus på at opbygge praktiske og teoretiske færdigheder i at analysere sundheds- og træningsforhold med fokus på at kunne intervenere og formidle i forhold til god trænings- og sundhedsadfærd på såvel individ- som gruppeniveau. Det kan foregå i både offentligt og privat regi. Derudover orienterer studieretningen sig mod videreudvikling af sundhedsmæssige professioner i forskellige idræts- og

7 Side7 2. År 3. År fitnessmiljøer, der arbejder med undervisning og formidling i forhold til trænings- og sundhedsadfærd. Derfor indgår der forskellige typer af praktik, så den studerende tidligt får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som igangsættere, undervisere og formidlere i fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme står med. Struktur Studieretningen Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme er placeret på bacheloruddannelsens 2. studieår. Omfanget af studieretningen er i alt 75 ECTS. For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studieretningen, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studieretningens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt. Den overordnede struktur på studieretningen fremgår af nedenstående figur. Strukturen fremgår af denne oversigt 1. Kvarter 2. Kvarter 3. Kvarter 4. Kvarter Internt tilvalg Fysisk aktivitet og sundhed Bachelorprojekt 15 ECTS Fysiologi og statistik 7 ECTS Hum samf idrætsteori og forskningsmetoder 7 ECTS Fysisk aktivitet og forebyggelse 12,5 ECTS Rehabilitering 5 ECTS Tværfagligt

8 Side8 Fitness og træning I 7,5 ECTS Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme 7,5 ECTS Videnskabsteori 3,5 valgmodul 10 ECTS Fællesfag Obligatoriske moduler (32,5 ECTS) F1: Fitness og træning I (7,5 ECTS) F3: Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme (7,5 ECTS) F4: Fysisk aktivitet og forebyggelse (12,5ECTS) F5: Rehabilitering (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studieretninger på bachelorstudiet. Fælles moduler (17,5 ECTS) F1: Fysiologi og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3,5 ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer på 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til eksamen). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført modulet. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2).

9 Side9 Kompetencebeskrivelsen for studieretningen og for hvert modul er delt i to: Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal de studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. Professionskompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Hvert niveau angiver en række kompetencer, som de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencemål på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet, hvilket niveau

10 Side10 beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål, som er mere detaljerede. Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis det eksempelvis beskrives, at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Studieretningens formål og kompetence mål Formålet med studieretningen er at give de studerende et grundlæggende og bredt kendskab til teorier og metoder af relevans for området fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme. Endvidere er formålet at opbygge færdigheder i at analysere og intervenere i forhold, der har betydning for individer og gruppers sundhedsadfærd særligt i relation til fysisk aktivitet. Principper for og redskaber til henholdsvis planlægning og vurdering af forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatser præsenteres. Studieretningen er særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som sundheds-, trænings- og fitnessformidler, og som gerne vil fordybe sig i at kunne intervenere over for specifikke målgrupper, der ønsker eller har behov for at forbedre sundheds- eller træningsadfærd. Det er målet med studieretningen, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Professionskompetencer Ved afslutning af studieretning skal den studerende kunne: Deltage i udvikling og ledelse af forebyggelses- og/eller sundhedsfremmeindsatser med fokus på fysisk aktivitet. Udføre behovs- og arbejdskravanalyser med henblik på tilrettelæggelse og afvikling af målgruppespecifikke træningsforløb. Formidle sundhedsfaglige problemstillinger, resultater og synspunkter på faglig forsvarlig og professionel vis mundtligt som skriftligt.

11 Side11 Anvende fysisk aktivitet som forebyggelse. Løse sundhedsfremmende opgaver indenfor offentlig administration, det private erhvervsliv, undervisningssektoren, interesseorganisationer samt foreningslivet. Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutning af studieretning skal den studerende kunne: Indsamle og beskrive viden om fysisk aktivitets indvirkning på enkeltindividers og gruppers sygelighed og sundhed. Analysere og vurdere såvel individuelle, sociale som strukturelle determinanters betydning for sundhedsrelateret fysisk aktivitet. Gøre rede for, hvorledes nyere samtidshistoriske udviklingstræk og tendenser har betydning for nutidens og fremtidens motions- og sundhedsstrømninger. Definere og forklare forskelle og overlap mellem fremherskende begrebsdannelser vedrørende rehabilitering. Undervisnings- og arbejdsformer Studieretningens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger for alle studerende på studieretningen, hold- og gruppeundervisning, vejledningsmøder og selvstændigt arbejde i arbejdsgrupper. Kommunikation foregår bl.a. via e-learn - f.eks. i forbindelse med oplysning om vejledningsmøder, feedback på porteføljer samt nødvendig kommunikation om skemaændringer, møder m.v. Læringsmiljøet vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser og anden praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den tilrettelagte undervisning: Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studieretningens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det.

12 Side12 E-learn E-learn bliver også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e-learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Konfrontationstimer (KT) og Arbejdstimer (AT) I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser, eksamen mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer og eksamen beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres disse prøver og eksamen for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. I studieordningen, 29, Prøveformer er det beskrevet hvad mødepligt og aktiv deltagelse betyder. Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og alle studerende opfordres til at deltage og på den måde bidrage til at forbedre undervisningens kvalitet. Evalueringen af modulerne i studieretningen foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet.

13 Side13 Nøglepersoner i studieretningen Studieretningssekretær Ulla Rytter. Tlf urytter@health.sdu.dk Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm.

14 Side14 Del 2: Modulbeskrivelser S1: Fitness og træning I Placering 2. studieår, 1. kvarter. Omfang 7,5 ECTS svarende til 210 arbejdstimer. Formål At den studerende udvikler kompetencer til at kunne analysere raske målgrupper med forskellige behov samt vurdere, udvikle og gennemføre træningsprogrammer tilpasset disse målgrupper i forhold til generel sundhedsfremme. Kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Udføre målgruppeanalyse med henblik på udvikling og implementering af træningsaktiviteter (niveau 1). Planlægge træningsprogrammer til forskellige målgrupper med anvendelse af forskellige træningsmetoder og principper, forskellige sundhedspædagogiske og -psykologiske teorier samt forskellige former for fysisk aktivitet (niveau 2). Afvikle målgruppespecifikke træningsforløb (niveau 3). Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Analysere og vurdere praktisk-pædagogiske forhold i forbindelse med tilrettelæggelse og afvikling af fitness og træningsaktiviteter for udvalgte målgrupper (niveau 3). Inddrage og vurdere træningsfysiologiske, sundhedspædagogiske og - psykologiske samt formidlingsmæssige overvejelser i tilrettelæggelsen, af konkrete træningstiltag for udvalgte målgrupper (niveau 3).

15 Side15 Modulets faglige indhold Modulet sætter fokus på den praktisk-pædagogiske dimension ift. fysisk aktivitet og træning og sigter mod, at den studerende opbygger færdigheder i at planlægge og formidle fysisk aktivitet for forskellige målgrupper (f.eks. unge, ældre, børn, mænd, kvinder, overvægtige, gravide), i forskellige sammenhænge (f.eks. motion på arbejdspladsen, kommunalt regi, fitnesscentre, idrætsforeninger) og med forskellige formål (vægttab, hygge, motion, styrkeøgning). Dette sker under inddragelse af træningsfysiologiske aspekter, sundhedspædagogiske og psykologiske aspekter samt målgruppebeskrivelser. Undervisningen tager udgangspunkt i 3 forskellige cases. Målgruppebeskrivelse CASE I CASE II CASE III Gruppe 15 mænd 20 kvinder 15 Børn Alder Yderligere Gruppen har tidligere gået til finere madlavning på aftenskole og vil gerne prøve noget andet. Alle er pensionister. Kolleger der gerne vil fortsætte deres sociale samvær udenfor arbejdet. De vil gerne sætte fokus på sundhed, bedre form og lidt vægttab. Børn fra XX skole der igennem kommunen er med i indsatsområdet sundere børn efter skole. Tiltaget foregår i SFO regi. Tidsplan for og opbygning af undervisning Emner der arbejdes med er på den baggrund: Målgruppeanalyser, herunder inddragelse af træningsfysiologiske, pædagogiske og psykologiske forhold. Bevægelsespraksis med fokus på både individuel træning og holdtræning. Pædagogisk-didaktiske overvejelser omkring organisering, gennemførelse og evaluering af undervisning og underviser/instruktørrollen. Sundhedspædagogik og sundhedsbegreber. Sundhedspsykologiske perspektiver på træning, særligt motivation. Undervisningen består af praktisk-pædagogisk undervisning funderet i 3 teoretiske tematikker; grundtræning, styrketræning og holdtræning. Forud for hvert område er en fælles forelæsning, fulgt af lektioners holdundervisning (praksis). Undervejs

16 Side16 er der endvidere 2 teoretiske temaer omkring hhv. sundhedspædagogik og sundhedspsykologi, hvor der arbejdes med forskellige cases. Undervisning er fordelt på følgende måde: A + B (fællestimer) A B 35 Fælles forelæsning: Grundtræning, målgruppeanalyse og introduktion 2 lektioner 36 Fælles forelæsning: Sundhedspædagogik og -begreber 2 lektioner Grundtræning praksis 3 x 2 lektioner Casearbejde på baggrund af forelæsning 3 lektioner Grundtræning praksis 3 x 2 lektioner Casearbejde på baggrund af forelæsning 3 lektioner 37 Fælles forelæsning: Styrketræning 2 lektioner 38 Fælles forelæsning: Sundhedspsykologi Grundtræning praksis 3 x 2 lektioner Styrketræning praksis 4 x 2 lektioner Casearbejde på baggrund af forelæsning lektioner Grundtræning praksis 3 x 2 lektioner Styrketræning praksis 4 x 2 lektioner Casearbejde på baggrund af forelæsning lektioner 39 Fælles forelæsning: Holdtræning 2 lektioner Styrketræning praksis 2 x 2 lektioner Holdtræning praksis 4 x 2 lektioner + 3 lektioner Styrketræning praksis 2 x 2 lektioner Holdtræning praksis 2 x 2 lektioner + 3 lektioner 40 Tirsdag: Trækning af case på studiekontoret 41 Tirsdag: Aflevering af rapport Holdtræning praksis 2 x 2 lektioner Torsdag: Afvikling af praktisk læringsprøve Holdtræning praksis 4 x 2 lektioner Fredag: Afvikling af praktisk læringsprøve

17 Side17 42 FERIE Mundtlig eksamen se e-learn Se i øvrigt modulplan på e-learn. E-learn Fungerer som kommunikationsplatform, hvor både noter og supplerende litteratur placeres. Litteratur Der anvendes til faget en grundbog Holdtræning didaktiske perspektiver på grundtræning af Dorthe Varning Poulsen (2009). Anden litteratur inden for de enkelte indholdsområder lægges på e-learn forud for og under kurset. Se modulplan. Prøver Læringsprøver: Den studerende skal: Deltage aktivt i undervisningen og har mødepligt i de praktisk pædagogiske områder. Tilrettelægge og gennemføre en praktisk undervisningslektion for medstuderende, (torsdag eller fredag uge 41) samt udarbejde kort arbejdsrapport. De studerende trækker i deres arbejdsgrupper en case (tirsdag i uge 40) og skal i en skriftlig rapport (max 5 normal sider eksklusiv bilag) analysere casens målgruppe samt udvikle og planlægge praksis, med særligt henblik på, at kunne begrunde praksis i forhold til målgruppen. Herunder valg af aktivitet (bl.a. på baggrund af træningsfysiologiske, sundhedspædagogiske og psykologiske overvejelser), aktivitetens form og tilrettelæggelse (de pædagogiske og didaktiske valg) samt forslag til det videre forløb. Der skal inddrages relevant litteratur fra modulet. Rapporten danner grundlag for den praktiske demonstration med holdet som kaniner (torsdag og fredag i uge 41) samt den mundtlige eksamination (jf. afsluttende prøve) i uge 44. Den skal afleveres i to eksemplarer forud for praksis. Arbejdsgruppen har 45 min. til deres praktiske præsentation. Herefter spørgsmål og evaluering. Disse prøver vurderes bestået/ikke bestået af underviserne.

18 Side18 Afsluttende prøve Prøven afsluttes med en individuel mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i den skriftlige rapport og i den demonstrerede praksis. Den mundtlige eksamination varer 20 minutter/studerende inkl. votering. Bedømmes efter 7 trins skalaen. Intern censur. Krav til beståelse af modulet: Alle læringsprøver og afsluttende prøve skal være bestået hver for sig for at bestå modulet. Modulansvarlige: Modulansvarlig Søren Smedegaard & Annemari Munk Svendsen Undervisere: Søren Smedegaard, Annemari Munk Svendsen, Thomas Bredahl og Marina Aagaard.

19 Side19 S3: Sundhedspolitik, Fysisk aktivitet og Sundhedsfremme Placering 2. Studieår, 2. Kvarter Omfang 7,5 ECTS svarende til 210 arbejdstimer for en studerende, der som udgangspunkt fordeles med 50 timer til opgaveskrivning og 160 timer til undervisning og forberedelse, hvad vil give 20 arbejdstimer i ugen. Dette skal sammenholdes med, at de studerende parallelt i samme kvarter skal følge det obligatoriske fællesforløb Humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og forskningsmetoder på 7 ECTS. Formål At den studerende udvikler kompetencer til at kunne diskutere og vurdere idræts-, motions- og sundhedsproblemstillinger i en samfundsmæssig sammenhæng Modulets kompetencemål Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Identificere og beskrive den politiske og samfundsmæssige udvikling inden for idræts-, fritids- og sundhedssektoren frem til i dag (niveau 1) Redegøre for relevante kvalitative og kvantitative metoder i relation til fysisk aktivitet og sundhed (niveau 2) Redegøre for og vurdere brugen af sociologiske og samfundsmæssige teorier vedrørende idræts- og sundhedspolitik (niveau 2) Diskutere og vurdere særlige problemstillinger, der udspringer af idrættens relatering til sundhedssektoren (niveau 3)

20 Side20 Indhold Uge Indhold 45 Mandag 7. november U 26 Introduktion forelæsning Jørn Hansen - Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden , downloades fra livet.199.aspx - Sundhed og modernitet i Europa og Danmark en periodiseringsoversigt. Power Point Onsdag 9. november Hold E i U Hold F i U 147 Diskussionssessioner Else Olesen Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se separat plan for holdtimer i Sundhedspolitik efter denne. 46 Torsdag 10. november U 51 Sundheds- og idrætsbegrebet i en historisk-filosofisk kontekst. Forelæsning Jørn Hansen Jensen, Uffe Juul: Sundhed, liv og livsfilosofi, in: Jensen, U. J.; Andersen, P. F.: (red.): Sundhedsbegreber filosofi og praksis, Philosophia, 2000 (1994) på E-learn Lund, Troels: Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Aarhundrede. Det Schuboteske Forlag. København 1900 s. 1-7 og på E-learn Torsdag 10. november U 146 hold E U 146 hold F Diskussionssessioner Else Olesen Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se separat plan for holdtimer i Sundhedspolitik efter denne. Tirsdag 15. november U 51 Folkesundhed og Idræt for alle. Forelæsning Jørn Hansen

21 Side21 Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. Kulturministeriet 2009, downloades fra Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Resumé (hele rapporten er nyttig baggrundslæsning), downloades Hansen, Jørn: Hvorledes idræt blev til folkesundhed, Forum for Idræt, nr The origins and evolution of public health, in: WHO: New Challenges for public health, WHO, Geneva 1996, p , på E-learn Public Health, in WHO: Health Promotion Glossary, WHO, Geneva 1998, p. 3, på E-learn 47 Onsdag den 23. november U 51 Den moderne hygiejne som socialteknologi og bekymringen for befolkningskvaliteten forelæsning Jørn Hansen Schmidt, Lars-Henrik og Kristensen, Jens Erik: Lys, Luft og renlighed. Den moderne socialhygiejnes fødsel. Akademisk Forlag 2004 s Tirsdag 29. november U 51 Idealiseringen af det sterile og projekt husmoder. Sundhed i velfærdsamfundet og idræt som en aktivitetsstrategi. Den store sundhedsudstilling i Forum Forelæsning JH Schmidt, Lars-Henrik og Kristensen, Jens Erik: Lys, Luft og renlighed. Den moderne socialhygiejnes fødsel. Akademisk Forlag 2004 s Den store sundhedsudstilling 1939 Katalog. På E-learn Onsdag 30. november U 147 Hold F U 57 Hold E Diskussionssessioner Else Olesen Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se separat plan for holdtimer i

22 Side22 Sundhedspolitik efter denne. Onsdag 30. november U 51 Sundhed, idræt og velfærdsstatens forskellige spor. Forelæsning JH Schmidt, Lars-Henrik og Kristensen, Jens Erik: Lys, Luft og renlighed. Den moderne socialhygiejnes fødsel. Akademisk Forlag 2004 s Jöhncke, Steffen m. fl. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt i Hastrup, Kirsten (red.) Viden om verden. En grundbog i antropologisk analyse. Hans Reitzels Forlag, Kbh. 2004, s materiale på E-learn Materiale om velfærdsstatens veje på E-learn Torsdag 1. december U 20 Hold F U 20 Hold E Diskussionssessioner Else Olesen Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se separat plan for holdtimer i Sundhedspolitik efter denne. 49 Onsdag 7. december i U 51 Idrætskultur og sundhedskultur fra Forebyggelsesprogrammet 1989 til Forebyggelseskommission Forelæsning Jørn Hansen Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. Kulturministeriet 2009, downloades fra Vi kan leve længere og sundere. Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats. Resumé (hele rapporten er nyttig baggrundslæsning), downloades Onsdag 7. december i U 147 Hold F i U 147 Hold E Diskussionssessioner Else Olesen Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se separat plan for holdtimer i Sundhedspolitik efter denne. Torsdag 8. december i U 146 Hold E i U 146 Hold F

23 Side23 Diskussionssessioner Else Olesen Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se separat plan for holdtimer i Sundhedspolitik efter denne. 50 Tirsdag 13. december U 51 Urbanisering og fysisk aktivitet, strukturelle ændringers betydning for fremme af fysisk aktivitet. Forelæsning Jørn Hansen Troelsen, Jens (red.) Bevægende rammer. En antologi om fysiske omgivelsers sammenhæng med bevægelse og sundhed. Syddansk Universitetsforlag Odense 2010 udvalgte kapitler på E-learn. Onsdag 14. december i U 51 Livsstil, livsformer og habitus. KRAM og Folkekultur. Forelæsning Jørn Hansen Vallgårda, Signild: Livstilssygdomme og livsstil samt Brock, Steen: Træk af den danske samfundsmedicins teori i historisk og filosofisk betydning. I Steen Brock Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus 2011, s og E-learn Onsdag 14. december U 147 Hold E U 147 Hold F Diskussionssessioner Else Olesen Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se separat plan for holdtimer i Sundhedspolitik efter denne. Torsdag 15. december U 14 Hold F U 14 Hold E Diskussionssessioner Else Olesen Øvelser diskussionssessioner på baggrund af Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag samt konkrete sundheds cases se separat plan for holdtimer i Sundhedspolitik efter denne.

24 Side Udførlige planer følger, når vi ved hvor undervisningen skal foregå I uge 1 vil der være undervisning og øvelser tirsdag den 3. I uge 2 tirsdag den 8. og onsdag den 9. Følgende emner vil blive behandlet: - Befolkningens idrætsadfærd - Fitnesskultur og fitness mellem lyst og pligt - Opgaveskrivning 3 Opgaveskrivning. Opgavespørgsmålet vil være klar på E-learn onsdag den 18. januar klokken 10. Undervisningsplan for holdtimer i Sundhedspolitik, fysisk aktivitet og sundhedsfremme. Hold E/F. Efteråret Bemærk at der i venstre margen er beskrevet, hvad det forventes at alle på holdet har forberedt til de enkelte undervisningsgange!!! Tekster udover Signild Vallgårdas bog Folkesundhed som politik. Danmark og Sverige fra 1930 til i dag findes på blackboard. Onsdag d Lektier: Præsentation af holdtimerne: de første to gange står jeg for gennemgang af teksterne samt diskussioner, de efterfølgende gange deles ansvaret mellem jer. Engelsrud, G (2006): Indledning og kapitel 1 i Gruppeinddeling Hvad er krop. Akademisk forlag, pp Gennemgang af dagens to tekster Mogensen, H- O. & Whyte, S. R. (2007): Sundhedspolitikkens veje. Om planlæggere og aktører in Sundhedens veje. Grundbog i sundhedsantropologi. Steffen, V. (ed.) Hans Reitzels

25 Side25 Forlag, København, pp Torsdag d Lektier: Kapitel 1 i Folkesundhed som politik Gennemgang af kapitel 1 og gruppearbejde omkring teksten Motion på recept en svær pille at sluge af Lone Thing. Thing, L. (2005): Motion på recept, en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion som behandling i velfærdsstaten Onsdag d Oplæg kapitel 2-3: Lektier: Kapitel 2-3 i Folkesundhed som politik Nedskriv 5 overvejelser i forhold til, hvordan fysisk aktivitet fremstilles i sundhedsmæssige sammenhænge. Oplæg: Fremstillingen af fysisk aktivitet i sundhedsmæssige sammenhænge. Beskriv med konkrete eksempler, hvordan idræt, motion og fysisk aktivitet fremstilles af generelle meningsdannere, såsom politikere, medier, forskere m.m. (Eksemplificer f.eks. med sundheds-tv-programmer, som Ha det godt, m.m.). Diskuter hvordan denne fremstilling relaterer sig til de to kropsopfattelser, vi talte om 9/11. Diskuter de fordele og ulemper som denne fremstilling af fysisk aktivitet kan have for befolkningens holdning og oplevelse af idræt. Torsdag d Oplæg kapitel 4-5: Lektier: Kapitel 4-5 i

26 Side26 Folkesundhed som politik Nedskriv 5 overvejelser i forhold til, hvordan aktiv transport kan fremmes i befolkningen. Oplæg: Inaktiv og aktiv transport. Beskriv hvordan indsatsen på dette område begrundes og beskriv politikker, som hhv. fremmer og hæmmer at befolkningen bruger aktiv transport i dagligdagen. Diskuter hvad der skal til for at fremme aktiv transport og evt. gnidninger mellem transportpolitik og sundhedspolitik. Brug eksempelvis Odense cykelby som eksempel hvilken politik har Odense på området? Onsdag d Oplæg kapitel 6-7 Lektier: Kapitel 6-7 i Folkesundhed som politik Nedskriv 5 overvejelser i forhold til, hvordan man kan øge tilgængeligheden overfor sunde fødevarer og hvilke kriterier skal være gældende, for at vi kan kalde en fødevare for sund. Oplæg: Sunde eller usunde fødevarer. Beskriv hvordan indsatsen på dette område begrundes og hvordan sunde fødevarer fremstilles i sundhedskampagner. Hvad vil det sige at spise sundt og hvordan forsøger man at styre befolkningen i retningen af sunde fødevarer? Diskuter opdelingen af fødevarer i hhv. sunde og usunde fødevarer: Kan man stole på at det sunde altid sundt og omvendt? Diskuter hvordan man kan øge tilgængeligheden overfor sunde fødevarer. Inddrag eksempelvis den nye fedtskat på fødevarer. Torsdag d Oplæg 8-9 Lektier: Kapitel 8-9 i Folkesundhed som politik Nedskriv 5 overvejelser i forhold til, hvordan skolen effektivt kan fremme både sundhed og læring. Oplæg: Fysisk aktivitet og sundhed i skolen. Beskriv et eller flere konkrete tiltag (projekter/politikker), som forsøger at gøre børns skolegang sundere. Og beskriv hvordan indsatsen på dette område begrundes og hvilke styringsredskaber man i praksis bruger. Diskuter fordele og ulemper ved at lave en sundhedsindsats i skolen. Lav

27 Side27 konkrete forslag til hvordan skole både kan fremme både læring og sundhed. Onsdag d Oplæg Lektier: kapitel i Folkesundhed som politik Nedskriv 5 overvejelser i forhold til, hvilke aspekter ved den overvægtiges situation som en sundhedsindsats der overvejende betragter den overvægtiges krop som en maskine, kan overse. Oplæg: Fysisk aktivitet og overvægt. Beskriv et eller flere konkrete tiltag (projekter/politikker), som forsøger at gøre overvægtige sundere. Beskriv hvordan indsatsen på dette område begrundes og hvilke styringsredskaber man i praksis bruger. Diskuter fordele og ulemper ved sundhedsindsatsen. Diskuter den overvægtiges situation ud fra begrebet om den levede krop. Torsdag d Lektier: Nedskriv 5 overvejelser i forhold til overvejelser om mulige barrierer for inaktive børn, unge og voksne som betyder at de vælger idrætsforeningen fra. Og hvordan idrætsforeninger bedst muligt kan fremme fysisk aktivitet. Oplæg: Idrætsforeningernes rolle som sundhedsfremmende instans. Beskriv den rolle som forskere, politikere, sundhedsmyndigheder ofte gerne ser at idrætsforeningerne spiller indenfor sundhedsfremme. Beskriv et eller flere konkrete tiltag, hvor idrætsforeninger deltager i sundhedsfremmende opgaver. Diskuter fordele og ulemper ved at idrætsforeninger udfører sundhedsfremmende opgaver. Diskuter mulige barrierer for inaktive børn, unge og voksne danskere som betyder at de vælger idrætsforeningen fra. Diskuter hvordan idrætsforeninger bedst muligt kan fremme fysisk aktivitet. Evaluering

28 Side28 Prøve Skriftlig hjemmeopgave, bedømt efter 7 trins skalaen med ekstern censur. Der er tale om en individuel 48 timers opgave på max. 10 sider, som tager udgangspunkt i et centralt spørgsmål inden for pensum. Opgaven udleveres på E-learn kl onsdag den 18. januar 2012 og skal afleveres fredag den 20. januar senest - klokken på sekretariatet (2 printede eksp. + ét på mail til urytter@health.sdu.dk. Det skal være en pdf-fil, og dokumentet skal døbes med dit eget navn). Husk at skrive dit eksamensnr. på forsiden. Modulansvarlig og undervisere Modulansvarlig: Jørn Hansen (JH) Undervisere: Jørn Hansen, Else Olesen Litteratur (mangler nogle enkelte tilføjelser) Brock, Steen: Træk af den danske samfundsmedicins teori i historisk og filosofisk belysning. I Steen Brock: Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus Eichberg, Henning: Fitness på markedet. Engelsrud, G (2006): Indledning og kapitel 1 i Hvad er krop. Akademisk forlag, pp Griffin, Barbara J. and Seedhouse, David F.: Definitions, Values, Models and Approaches in Health Promotion samt Pawlaczek, Zofia: Definitions, Models and Development Issues in Sport i: Merchant, J et. al (red.) Sport and Physical Activity. The Role of Health Promotion. Hansen, Jørn: Hvorledes idræt blev til folkesundhed, Forum for Idræt, nr Idræt for alle. Breddeidrætsudvalgets Rapport baggrund og analyse. Kulturministeriet Jensen, Uffe Juul: Sundhed, liv og livsfilosofi, in: Jensen, U. J.; Andersen, P. F.: (red.): Sundhedsbegreber filosofi og praksis, Philosophia, 2000 (1994)

29 Side29 Jöhncke, Steffen m. fl. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt i Hastrup, Kirsten (red.) Viden om verden. En grundbog i antropologisk analyse. Hans Reitzels Forlag, Kbh. 2004, s Kirkegaard, Kasper lund: Fitnesskultur mellem lyst og pligt. Forum for Idræt, nr Lund, Troels: Sundhedsbegreber i Norden i det 16. Aarhundrede. Det Schuboteske Forlag. København 1900 s. 1-7 og Mogensen, H- O. & Whyte, S. R. (2007): Sundhedspolitikkens veje. Om planlæggere og aktører in Sundhedens veje. Grundbog i sundhedsantropologi. Steffen, V. (ed.) Hans Reitzels Forlag, København Ottawa Charter om Sundhedsfremme Pilgaard, Maja: Danskernes motions og sportsvaner 2007 nøgletal og tendenser. Idrættens Analyseinstitut 2008 Pilgaard, Maja: Når sport og motion bliver et spørgsmål om fysisk aktivitet. I: Sundhedskultur og bevægelseskultur. Forum for idræt, historie og samfund nr Schmidt, Lars-Henrik og Kristensen, Jens Erik: Lys, Luft og renlighed. Den moderne socialhygiejnes fødsel. Akademisk Forlag 2004 findes som E-bog. Skovgaard, T.: Fysisk aktivitet som sundhedsadfærd. Idrætspædagogisk årbog 2004/05. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden , downloades fra Thing, L. (2005): Motion på recept, en svær pille at sluge! En sociologisk diskussion af motion som behandling i velfærdsstaten Troelsen, Jens (red.) Bevægende rammer. En antologi om fysiske omgivelsers sammenhæng med bevægelse og sundhed. Syddansk Universitetsforlag Odense Vallgårda, Signild: Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne Vallgårda, Signild: Folkesundhed som Politik Danmark og Sverige fra 1930 til i dag. Magtudredningen Aarhus Universitetsforlag 2003 Vallgårda, Signild: Livsstilssygdomme og livsstil. I Steen Brock: Folkesundhed. Perspektiver på dansk samfundsmedicin. Philosophia Aarhus The origins and evolution of public health, in: WHO: New Challenges for public health, WHO, Geneva 1996, p

30 Side30 Public Health, in WHO: Health Promotion Glossary, WHO, Geneva 1998, p. 3

31 Side31 S4, Fysisk aktivitet og forebyggelse Placering 2. studieår, 3. Kvarter Omfang 12,5 ECTS Modulets formål At den studerende opnår viden om fysisk aktivitets rolle i forebyggelse af en række udvalgte sygdomme. I dette indgår kendskab til basal epidemiologisk forskningsmetode samt kendskab til baggrunden for de officielle anbefalinger for fysisk aktivitet, herunder de fysiologiske og patofysiologiske mekanismer, der ligger til grund for den mulige gavnlige virkning af fysisk aktivitet. Endvidere, at den studerende opnår et praktisk og teoretisk kendskab til registrering og monitorering af fysisk aktivitet, kondition, og desuden af risikofaktorer for visse sygdomme. Modulets kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne deltage i rådgivning om fysisk aktivitet som en del af forebyggende indsatser (niveau 2). Teoretiske og akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne redegøre for grundlæggende aspekter i epidemiologisk forskningsmetode (niveau 1); redegøre for basal sygdomslære i relation til de gennemgåede sygdomskategorier (niveau 1); redegøre for og begrunde betydningen af fysisk aktivitet i forebyggelse af en række sygdomme (niveau 2);

32 Side32 gennemføre registrering og monitorering af fysisk aktivitet og kondition, samt af andre mere sygdomsspecifikke risikofaktorer som f.eks. overvægt og blodtryk (niveau 2); redegøre for betydningen af samt gennemføre skadesforebyggende træning samt redegøre for forholdsregler ved en opstået skade (RICEM) (niveau 2). Modulets faglige indhold Modulet sigter mod at den studerende opbygger teoretisk viden om fysisk aktivitets rolle i forebyggelse af en række sygdomme samt et praktisk og teoretisk kendskab til registrering og monitorering af fysisk aktivitet og risikofaktorer for disse sygdomme samt for forebyggelse af idrætsskader Læringsmål: Den studerende skal kunne uddrage essensen af epidemiologiske undersøgelser; forholde sig kritisk til forskellige typer undersøgelsesdesign; redegøre for hvordan gode forebyggelsesstrategier kan gennemføres; vurdere hvilke aspekter, der har indflydelse på opbygning af træningsprogrammer i forskellige sygdomsgrupper; vurdere hvilke aspekter, der har indflydelse på opbygningen af effektive skadesforebyggende træningsprogrammer specielt i forhold til børn og unge. Der arbejdes med studier inden for følgende områder (se evt. tidsplan nedenfor): Metabolisk syndrom. Hjerte- karsygdomme. Diabetes type 2. Bevægeapparats- og rygproblemer herunder slidgigt og osteoperose. Andre sygdomme/forhold som f.eks. cancer, lungesygdomme, depression, kognition. Idrætsskader. Studerendes arbejdsbyrde 190 AT Forelæsninger og forberedelse 60 AT Eksamen 100 AT Øvelser, demonstrationer inkl. rapportskrivning 350 AT I alt

33 Side33 Pædagogisk tilrettelæggelse: Undervisningen tilrettelægges med vægt på såvel forelæsninger, problemorienteret projektarbejde, øvelser og demonstrationer samt gruppearbejde som selvstudie. I forbindelse med temaer om cancer, lungesygdomme, depression og kognition vil der blive arbejdet i grupper der skal arbejde med en valgt specifik problemstilling. Den studerende kan forvente at skulle holde flere oplæg. Øvelser og demonstrationer og selvstændigt arbejde: De studerende skal deltage i øvelser, demonstrationer og test, der er relateret til de gennemgåede sygdomme og skader. Temaerne om metaboliske sygdomme og idrætsskader afsluttes med øvelser og demonstrationer samt en gruppe rapport. Rapportskrivning og fremlæggelser foregår i grupper af 5 studerende.: Efter forløbet skal den studerende - kunne gennemføre simple test, der har betydning for måling af fitness samt have kendskab til objektive metoder, der kan bruges til måling af fysisk aktivitet; - kunne redegøre for den evidens der lægger til grund for de gennemgåede måle- og testmetoder; - diskutere og vurdere relevansen af de gennemførte test og målemetoder i forhold til specifikke målgrupper. Rapporten må maks. fylde 5 normal sider eksklusiv referencer. Det forventes, der angives 100 siders litteratur, hvoraf 20 % IKKE må være pensum fra faget. I forbindelse med forløbet om andre sygdomme skal hver gruppe udarbejde en power-point præsentation med tilhørende uddybende noteapparat. Gruppen fremlægger power-point præsentationen for en opponentgruppe og resten af holdet. Præsentationen må vare maks. 20 minutter, hvor de studerende skal vise opfyldelse af læringsmålene. En opponentgruppe bestående af en anden gruppe af studerende med samme emne stiller spørgsmål ift. læringsmålene. Opponentgruppen har 10 minutter til at stille spørgsmål. Power-point præsentationen må fylde maks. 11 slides (inkl. Referenceslide). Noteapparatet må fylde svarende til 3 normalsider og skal skrives ind i noterne nederst på slidet. Noterne skal passe til det pågældende slide. Det forventes, at der angives 100 siders litteratur, hvoraf 20 % IKKE må være pensum fra faget. Referencerne skal tydeligt fremgå i noteapparatet. Fuldstændige referencer angives på sidste slide.

34 Side34 Tidsplan for og opbygning af undervisning Lektion Emne 1 Introduktion til faget Uge Epidemiologi 9-11 Måling af fysisk aktivitet og fitness Uge Hjertekar sygdomme Måling af fysisk aktivitet og fitness Uge Type 2 diabetes, metabolisk syndrom, fedme, hypertension mm Test i forhold til metaboliske sygdomme Uge Type 2 diabetes, metabolisk syndrom, fedme, hypertension mm Demonstrationer Uge Fysisk aktivitet og ryglidelser Fysisk aktivitet, osteoperose og slidgigt Demonstrationer Uge Fysisk aktivitet og idrætsskader Praktik og test i forhold til skadesforebyggelse. Uge 11 Fysisk aktivitet og andre sygdomme f.eks. cancer, lungesygdomme, depression, kognition Demonstrationer Studenterfremlæggelser Afslutning og evaluering Uge 12

35 Side35 E-learn platform Alle præsentationer og anbefalet litteratur lægges som PDF på e-learn. Pensum og anbefalet litteratur Der udarbejdes kompendium med artikler dækkende emneområderne i timeplanen, som lægges som PDF filer på e-learn. Prøve Bunden skriftlig prøve med hjælpemidler. Praktiske informationer om modulet Modulansvarlig og undervisere Modulansvarlig: Karsten Froberg og Anders Grøntved Undervisere: Anders Grøntved (AG), John Singhammer (JS), Karsten Froberg (KF), Niels Chr. Møller (NCM), Peter Lund Kristensen (PLK), Christina Christiansen(CC), Heidi Klakk (HK), Eva Jespersen (EJ), Niels Sandgaard (NS), Claudia Franz (CF), Pernille Hermann (PH), Jonas Thorlund (JT)

36 Side36 S5 Tilpasset idræt, Bevægelse og Rehabilitering Placering 2. studieår, 4. kvarter på studieretning Fysisk aktivitet, fitness og sundhedsfremme. Omfang 5 ECTS Formål At give den studerende en grundlæggende forståelse for og indsigt i begrebet rehabilitering i relation til tilpasset idræt og bevægelse, samt rehabiliteringens rolle og placering i det danske sundheds- og socialsystem. At den studerende bliver i stand til at bidrage til rehabiliteringsprocesser med udgangspunkt i tilpasset idræt og bevægelse. Kompetencemål Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Deltage i rehabiliteringsprocesser med udgangspunkt i tilpasset idræt og bevægelse (niveau 1). Vejlede og guide kvalificeret i forhold til tilpasset idræt og bevægelse i rehabiliteringsprogrammer for udvalgte grupper af personer (niveau 2). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: Definere begreberne tilpasset idræt og bevægelse og rehabilitering (niveau 1). Redegøre for grundlæggende aspekter af en rehabiliteringsproces (niveau 2). Redegøre for begreber og funktioneri Tilpasset idræt og bevægelse som en del af rehabilitering og diskutere forskellene mellem dem (niveau 2 3). Diskutere Tilpasset idræt og bevægelse og rehabilitering i et samfundsmæssigt perspektiv (niveau 3). Indhold, undervisningsform og organisation Følgende emner er eksempler på indhold i undervisningen: Handicap, funktionsevne, funktionsnedsættelse, dysfunktion. WHO s Internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand (ICF). Grundlæggende aspekter ved sensoriske, sociale, kognitive, fysiske, psykiske og emotionelle dysfunktioner.

37 Side37 Eksempler på forskning i rehabilitering. Brugerperspektiv, værdighedsbegrebet, borgeren i centrum, brugerindflydelse, empowerment og self-efficacy. Eksempler på konkrete rehabiliteringsprocesser med anvendelse af Tilpasset idræt og bevægelse. Kombination af forelæsninger, praksis, undervisningsforløb, oplæg, gruppearbejde og diskussioner. Prøve Eksamen De studerende udarbejder på baggrund af et obligatorisk gennemført undervisningsforløb med en specificeret målgruppe en skriftlig teoretisk opgave. Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Intern censur.