Indholdsfortegnelse. 1. Hvad er en miljøvurdering Ikke teknisk resume af miljørapport Forslag til overvågning 17

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en miljøvurdering 1 2. Ikke teknisk resume af miljørapport 3 3. Forslag til overvågning Beskrivelse af planernes formål og indhold Forhold til andre planer Scoping Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurdering af emner i scopingen Trafikale forhold (8.1 og D) Trafikstøj (8.2 og D) Byarkitektur påvirkning af byens skyline (11.4 og D) Byarkitektur påvirkning af lokalområdet internt og i forhold til naboområderne, herunder byrum, skala og indblik (D) Det lokale klima omkring byggeriet vindforhold (9.2 og D) Det lokale klima omkring byggeriet skyggeforhold (9.1 og D) Bilag 1 Screening/scoping af lokalplanen 87 Bilag 2 Støjnotat Bilag 3 Visualiseringer Bilag 4 Vindanalyse Bilag 5 Skyggediagrammer

2 1. Hvad er en miljøvurdering Formålet med miljøvurdering er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr af 10. december 2015 med senere ændringer). Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af Lokalplan nr Blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej i Åbyhøj og Tillæg nr. 80 til Kommuneplan 2013 er vedlagt som bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. 1/88

3 Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager myndigheden en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår planmyndigheden de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse beskriver, hvordan miljøhensyn er integreret i planen. Der bliver ligeledes gjort rede for undersøgte alternativer, og for hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning. Den sammenfattende redegørelse skal desuden indeholde et program for overvågning. Indholdet i vurderingen er, efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. I henhold til Højhuspolitikken for Aarhus Kommune skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, såfremt der planlægges for højhuse. I Aarhus Kommune defineres en bygning jf. Højhuspolitikken som et højhus, hvis det opføres i mere end 6 etager, meter eller hvis bygningen overskrider kommuneplanens maksimale etageantal med mindst 2 etager. Konsekvensanalysen skal beskrive bl.a. påvirkningen af byens skyline, byrummene ved foden af det høje hus og det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold). Konsekvensanalysen er indarbejdet i nærværende miljøvurdering. 2/88

4 2. Ikke teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af krav om miljøvurdering, idet planerne antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. højhuspolitikken. Denne miljørapport er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Aarhus Kommune har gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos berørte myndigheder og har vurderet, at følgende emner skal behandles i miljørapporten: Trafikale forhold Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline ved Åbyhøj Byarkitektur påvirkning af lokalområdet internt og i forhold til naboområderne, herunder byrum, skala og indblik. Det lokale klima omkring byggeriet vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet skyggeforhold I den indledende miljøscreening af plandokumenterne var det desuden vurderet, at emnet grundvand skulle indgå i miljøvurderingen. I forbindelse med processen omkring udarbejdelse af lokalplan og miljøvurderingen har det dog vist sig, at omdannelsen fra erhvervsområde til blandet byområde, primært boliger ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af grundvandet, hvorfor emnet grundvand ikke indgår i miljøvurderingen. Miljøvurderingen foretages ud fra et 0-alternativ. 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til Lokalplan nr og Tillæg nr. 80 til Kommuneplan /88

5 0-alternativet er en videreførelse af de rammer som ligger i kommuneplanens nuværende anvendelse til erhvervsområde, samt for en mindre del, blandede byformål jf. gældende Lokalplan nr alternativet indeholder desuden en fuld udbygning af naboområdet mod vest til blandede byformål jf. gældende Lokalplan nr. 990, mens de øvrige naboområder mod nord, øst og sydøst fortsat anvendes til erhverv, men som en del af et samlet byomdannelsesområde. Området syd for planområdet er udlagt til rekreative formål i form af kolonihaver, hvilket fastholdes både i 0-alternativet og ved en gennemførelse af planforslagene. Kommuneplanens rammeområde ER giver på nuværende tidspunkt mulighed for at realisere området som et erhvervsområde med virksomheder inden for klasse 1 og 2. Bebyggelsesprocenten for området må ikke overstige 60 og bygninger må opføres med et maksimalt etageantal på 2 og en bygningshøjde på maksimalt 10 m. Eksisterende bygningsvolumener, der overstiger den angivne bebyggelsesprocent og højde kan efter en konkret vurdering tillades ombygget med nuværende bebyggelsesprocent og højde. Trafikale forhold Aktiviteterne inden for planområdet forventes at generere en trafikmængde på ca ture i døgnet (ÅDT), fordelt på ca ture fra boliger og ca. 200 ture fra erhverv, herunder butikker. Denne trafik skal primært afvikles via Huginsvej, hvorfor der etableres et nyt signalreguleret kryds ved Huginsvejs tilslutning til Søren Frichs Vej. I mindre omfang afvikles trafikken til det kommende vigepligtsregulerede kryds i planområdets vestlige ende. Ud over den genererede trafik fra selve planområdet forventes en del af den eksisterende trafik fra Lokesvej fortsat at ledes ud til krydset ved Huginsvej. Den samlede fremtidige trafik til krydset ved Huginsvej forventes dermed at være ture i døgnet. Derfor skal det fremtidige signalanlæg etableres med både venstresvingsbane og højresvingsbane til Søren Frichs Vej. Derudover skal der reserveres areal til en fremtidig situation, hvor krydset ombygges til et 4-benet kryds, og der dermed vil 4/88

6 være behov for et kombineret højre- og ligeudspor til at betjene de kommende byomdannelsesområder nord for Søren Frichs Vej. Med en gennemførelse af planerne, herunder den ændrede anvendelse fra erhverv til bolig, vil mængden af tung trafik i området reduceres, og samtidig vil en ændring af trafikstrukturen i området reducere antallet af indkørsler fra Søren Frichs Vej fra 2 til 1. Samtidig vil etableringen af det nye kryds med svingbaner medvirke til en smidig afvikling af trafikken til og fra området. På denne baggrund vurderes det, at da flere overkørsler samles til et mindre antal, og der etableres signalregulering vil trafikafviklingen blive bedre, og trafiksikkerheden vil øges i forhold til 0-alternativet og situationen i dag. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder, mens der på terræn etableres enkelte parkeringspladser til beboere og gæster. Som afbødende foranstaltninger etableres der et signalreguleret kryds hvor Huginsvej tilsluttes Søren Frichs Vej. Krydset skal af hensyn til trafikafviklingen fra planområdet etableres med både venstresvingsbane og højresvingsbane til Søren Frichs Vej. Derudover skal der reserveres areal til en fremtidig situation, hvor krydset ombygges til et 4-benet kryds. Dermed vil der være behov for et ligeudspor til at betjene de kommende byomdannelsesområder nord for Søren Frichs Vej. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. Trafikstøj I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsens facader langs Søren Frichs Vej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdi- 5/88

7 er på 58 db for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj, skal det indendørs støjniveau sikres ved facadeisolering. I tilfælde hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej med et vindue/altandør på 0,35 m² ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner og tagterrasser. Støjundersøgelsen viser, at størstedelen af de udendørs arealer inden for området vil have et støjniveau, som ligger under 58 db Lden. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet, 5 % af erhvervsetagearealet og mindst 10 m² pr. normeret barn i daginstitution. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj skal det indendørs støjniveau sikres ved facadeisolering. Til overholdelse af grænseværdierne for det indendørs støjniveau, kan det desuden være nødvendigt at indrette visse af boligerne sådan, at sove og opholdsrum ikke vender mod den vej, som er støjkilden. Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil, dog som på resten af vejnettet, blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 6/88

8 Byarkitektur påvirkning af byens skyline ved Åbyhøj Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 3-6 etager og 2 mindre bygningsdele op til 7 etager påvirke byens skyline i mindre grad og styrke synligheden af bydelen. Planområdet ligger knap 3 km fra kysten og ligger dermed inden for den kystnære del af byzonen. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse, og vil derfor ikke være synlig fra kysten Planområdets muligheder er desuden omfattet af Højhuspolitikken, hvori byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen nævnes som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra Ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 2 standpunkter, hhv. fra Ådalen mod nordvest og fra Silkeborgvej langs Frodesvej mod syd, som vist på nedenstående illustration. 7/88

9 Oversigtskort der viser de 2 fotostandpunkter planområdet er markeret med rødt. Området og bebyggelsen set fra standpunkt 1 fra Ådalen mod nordvest.. 8/88

10 Set fra Ådalen mod nordvest, standpunkt 1, ses bebyggelsen tydeligt og bygningshøj-den henholdsvis følger og bryder horisontlinjen. Udsigten mod den eksisterende by forsvinder og erstattes af dette nye område der, set fra Ådalen, fremtræder mere markant end den eksisterende erhvervsbebyggelse. Terrænet nord for Lokesvej ligger lavere end Ådalen, hvilket bidrager til visuelt at reducere bygningshøjden set fra denne vinkel. Yderligere vil beplantningen mellem det åbne areal ved Ådalen og planområdet, særligt i sommerperioden, skjule en stor del af bebyggelsen. Området og bebyggelsen set fra standpunkt 2 fra Silkeborgvej langs Frodesvej mod syd. Set fra Silkeborgvej langs Frodesvej, standpunkt 2, vil den planlagte bebyggelse påvirke bakkelandskabet mod syd. Den tydeligste del af bebyggelsen vil være karrébebyggelsen mod Søren Frichs Vej, mens Havebyen bagved ikke vil fremstå med en væsentlig højere højde end den eksisterende erhvervsbebyggelse. Terrænet falder fra Silkeborgvej ned mod Ådalen. Dermed vil bebyggelsen fra denne synsvinkel ikke bryde horisontlinjen, ligesom det fortsat vil 9/88

11 være muligt at se en del af bakkelandskabet mod syd. Efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen dog i stigende grad dominere det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger eller behov for at overvåge planerne i forhold til påvirkning af byens skyline. Byarkitektur påvirkning af lokalområdet internt og i forhold til naboområderne, herunder byrum, skala og indblik. Overordnet vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala, placering og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Hele området omkring planområdet er i en omdannelsesproces fra erhvervs- til boligområde, og såfremt de aktuelle planer ikke gennemføres, vil denne udvikling derfor ikke blive understøttet. For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter, hhv. fra Søren Frichs Vej mod øst, fra Sørens Frichs Vej mod vest og fra Lokesvej mod øst, som vist på nedenstående illustration. 10/88

12 Oversigtskort der viser de 3 fotostandpunkter planområdet er markeret med rødt. Området og bebyggelsen set fra standpunkt 3 fra Søren Frichs Vej mod øst. Set fra Søren Frichs Vej, standpunkt 3, vil den nye bebyggelse bidrage til at etablere en ny facadelinje langs vejen. Ud over at den planlagte bebyggelse ligger tættere på Søren Frichs Vej, er den desuden væsentlig 11/88

13 højere end den eksisterende bebyggelse samt den omkringliggende erhvervsbebyggelse. Området og bebyggelsen set fra standpunkt 4 fra Søren Frichs Vej mod vest. Fra Søren Frichs Vej, standpunkt 4, er det særligt karrébebyggelsen, som er synlig. Torvehuset i områdets vestlige del er trukket tilbage fra vejen, hvilket gør, at det ikke vil være synligt set fra øst, mens det set fra vest delvist vil blive skjult af den kommende bebyggelse på naboarealet mod vest. Havebyens bebyggelse vil være lavere end bebyggelsen mod Søren Frichs Vej. Den vil derfor delvist blive skjult af denne samt den eksisterende og kommende bebyggelse på naboarealerne. Området og bebyggelsen set fra standpunkt 5 fra Lokesvej mod øst. 12/88

14 Set fra Lokesvej, standpunkt 5, fremtræder den nye bebyggelse langs vejen i en lidt større skala og højde end den eksisterende erhvervsbebyggelse, som er i 1-2 etager. Området vil desuden være en del tættere bebygget. Variationen i bygningshøjden og opdelingen af facaderne i boligbebyggelsen bidrager dog til at give bebyggelsen et mindre bastant udtryk end en traditionel erhvervsbebyggelse, som typisk vil bestå af meget store enheder og volumener, såsom haller. Bebyggelsens højde i Havebyen, tættest på Lokesvej, er fastlagt til en maks. højde på 4 etager, men hvoraf en del af bebyggelsen maks. må etableres i 3 etager. Den muliggjorte bebyggelse i Havebyen er dermed lavere end bebyggelsen mod Søren Frichs Vej, men er højere end bebyggelsen ved Haveforeningen Friheden, syd for Lokesvej. Der er i planerne arbejdet med overgangen mellem Havebyen og kolonihaverne, bl.a. vil Lokesvej blive omdannet til sivegade med mulighed for bl.a. opholdsarealer og grønne elementer, hvilket formodes at give en blødere overgang mellem de to områder. Ligeledes er der krav til visuelt og materialemæssigt at opdele bebyggelses facader i Havebyen i mindre partier, så den bedre tilpasser sig kolonihaveområdets mindre skala. Byrum Ud over de visuelle påvirkninger vil også karakteren og anvendelsen af byrummene i området ændres. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne og for offentligheden. Opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne vil sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. Indblik Samlet set vurderes projektet at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger og opholdsarealer. 13/88

15 For erhvervsbebyggelsen nord og øst for planområdet vurderes indbliksgenerne af være begrænsede, mens de vil være større for de nye boliger vest for planområdet samt for kolonihaverne syd for Lokesvej. I alle tilfælde giver vejarealerne dog en vis afstand mellem bebyggelserne. Mod Lokesvej er den planlagte bebyggelse trappet ned, så den er i 3-4 etagers højde, hvilket bidrager yderligere til at reducere indbliksgenerne for områderne mod syd. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger eller overvågningstiltag i forhold til planernes arkitektoniske eller byrumsmæssige påvirkninger. Det lokale klima omkring byggeriet vindforhold En analyse af vindforholdene i området viser, at planområdets udearealer generelt er godt afskærmede for vind. Overordnet vil gårdrummene i karréerne og rummene internt i Havebyen mod syd være godt afskærmede for vinden og vil være egnede til stillesiddende eller stillestående ophold i længere tid. I gårdrummene vil der være flere muligheder for læ-kroge uanset indretning, selvom eventuelle åbninger mod syd i gårdrummene vil være mere udsatte for vind fra sydlige retninger. I størstedelen af gaderummene mellem bebyggelserne samt ved åbningerne i Havebyens bebyggelser er vindpåvirkningen større end i gårdrummene, men vil fortsat være egnede til stillesiddende eller stillestående ophold i kortere tid. Ligeledes ligger dele af Bytorvet udsat for vind fra vestlig retning, mens Karré-bygningerne og Torvehuset afskærmer arealet ved sydlige og østlige vindretninger. Kvarterstorvet ligger afskærmet af Torvehuset mod vest, karréerne mod nord og øst, samt Havebyen mod syd, hvilket bidrager til at skabe et vindmæssigt roligere miljø. Ved bygningernes hjørner samt ved visse portåbninger kan der forekomme mere betydelig vind og turbulens. Her vil vindpåvirkningen medføre, at områderne primært vil egne sig som arealer, hvor man spadserer 14/88

16 eller slentrer igennem. Enkelte passager ved Torvehuset samt mellem karréerne er desuden udsat for vind ved særlige vindretninger, særligt hvor byrum snævrer ind, hvilket resulterer i, at vindhastigheden øges. Generelt er vindforholdene i området acceptable, og der er ikke registreret arealer med problematiske vindforhold. Der vurderes ikke at være behov for egentlige afværgeforanstaltninger i forhold til vindforholdene, da egentlige opholdsarealer generelt vil have acceptable vindforhold. Generelt vil en varieret beplantning dog kunne skabe muligheder for læ og dermed bidrage til en forøget vindkomfort, eksempelvis på arealer som ikke anvendes til egentlig ophold, herunder i passagen langs Torvehuset. Herudover kan værn på altaner, tagterrasser og lign. med fordel kan etableres eks. med glas, som kan medvirke til at mindske en eventuel vindpåvirkning af disse arealer. Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for vindforholdene via et planlagt program. Det lokale klima omkring byggeriet skyggeforhold Projektets solforhold og skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer er vurderet på baggrund af en række skyggediagrammer, hvoraf 4 af dem er indsat herunder. Skyggediagrammer sommer (21. juni) kl og /88

17 Skyggediagrammer jævndøgn (21. september) og vinter (21. december) kl Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst om morgenen og om aftenen, samt i dagtimerne i vinterperioden. De områder, der vil være skyggepåvirket af den planlagte bebyggelse, vil primært være den omkringliggende bebyggelse mod vest, nord og øst, samt i mindre omfang bebyggelsen syd for Lokesvej. Planområdet vil ud over egne skygger blive påvirket af skygge fra den kommende nabobebyggelse mod vest, hvilket særligt vil påvirke planområdets vestligste bebyggelser og udearealer i eftermiddags- og aftenstimerne. Erhvervsbebyggelsen nord for Søren Frichs Vej vil næsten udelukkende være skyggepåvirket på forarealerne langs vejen i forårs- og efterårsperioden og vil slet ikke opleve nogen påvirkning om sommeren. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart mod øst vil opleve en skyggepåvirkning om eftermiddagen ved jævndøgn og vintersolhverv, mens bebyggelsen syd for Lokesvej alene i sommerperioden forventes at blive påvirket af skygger om aftenen efter kl Internt i bebyggelsen vil der i sommerperioden være gode solforhold størstedelen af dagen. Karréernes gårdrum vil over dagen påvirkes af skygger som følge af solens bevægelse, men der vil fra formiddag til sen eftermiddag hele tiden være arealer, som ikke er påvirket af bygningernes skygger. I Havebyen vil delområdets friarealer være solbeskinnede langt størstedelen af dagen pga. den lavere bygningshøjde og den mere åbne struktur. Ved jævndøgn vil der i Havebyens gårdrum fra sen formiddag til midt på eftermiddagen være muligt at finde arealer, som ikke 16/88

18 er påvirket af skygger, mens der i karréernes gårdrum primært omkring middag vil være arealer, som ikke er påvirkede af skygger. Generelt vil de planlagte opholds- og forarealer umiddelbart omkring bebyggelserne inden for planområdet, i større eller mindre grad blive påvirket af skygger på skiftende tidspunkter af døgnet på grund af solens bevægelse i både sommerperioden og ved jævndøgn. Både om sommeren og ved jævndøgn vil Bytorvet ved Søren Frichs Vej samt Kvarterstorvet centralt i bebyggelsen, særligt om eftermiddagen, ikke være påvirket af skygger. Om vinteren vil skyggevirkningerne primært påvirke områderne nordvest og nordøst for planområdet samt arealer inden for planområdet. Herudover vil den kommende nabobebyggelse umiddelbart vest for planområdet allerede fra middag medføre skyggepåvirkninger for den vestligste bebyggelse inden for planområdet. Den lave solhøjde om vinteren vil medføre at både Bytorvet ved Søren Frichs Vej, Kvarterstorvet centralt i planområdet og karréernes gårdrum vil ligge i skygge hele dagen, mens der i kortere perioder vil være enkelte steder i Havebyens gårdrum, hvor der vil være områder uden skygge. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger eller overvågningstiltag i forhold til skyggepåvirkning. 3. Forslag til overvågning Iht. Miljøvurderingslovens 7, stk. 2 og bilag 1 skal miljørapporten indeholde et forslag til overvågningsprogram vedr. de emner, som miljøvurderingen behandler i kapitel 8. På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er det vurderet, at der ikke er behov for at udarbejde et egentlig overvågningsprogram for de undersøgte emner. 17/88

19 4. Beskrivelse af planernes formål og indhold Formålet med Lokalplan 1032 Blandet byområde ved Søren Frichs Vej og Lokesvej i Åbyhøj og Tillæg nr. 80 til Kommuneplan 2013 er at muliggøre en omdannelse af det nuværende erhvervsområde til en del af det nye brokvarter, der strækker sig fra Godsbanen til Åby Skole. Intentionen er at skabe et livligt brokvarter med boliger, gode byrum, erhverv, caféer og restauranter, indkøbsmuligheder og fællesfaciliteter. Lokalplanområdet vil have en attraktiv beliggenhed tæt på Aarhus City og med direkte adgang til de rekreative områder og den grønne kile langs Aarhus Å og Brabrandstien. Der er udarbejdet en bebyggelsesplan for lokalplanområdet og de nærmeste omgivelser med udgangspunkt i Aarhus Kommunes vision om det nye brokvarter. Lokalplanområdet udgør, sammen med naboområdet mod vest, den vestligste del af dette brokvarter. Figur 1 Illustrationsplan, der viser hvordan lokalplanområdet kan indrettes. Planens hovedtræk Lokalplanen giver mulighed for at opføre en ny bebyggelse på op til i alt m² etageareal til blandede byformål, herunder primært etageboli- 18/88

20 ger. Inden for den nordlige del af området skal mindst 20 % af boligbebyggelsens bruttoetageareal, svarende til omkring m² anvendes til almene boliger. Inden for den sydlige del af området skal der desuden indrettes en daginstitution. Planområdet består af to delområder: Karrébyen langs Søren Frichs Vej mod nord og Havebyen langs Lokesvej mod syd. Karrébyen og Havebyen adskiller sig fra hinanden i både funktionssammensætning, bygningsform og facadeudtryk. Delområderne adskilles af en ny øst-vestgående bygade, som samtidig skal fungere som en bymæssig forlængelse af den grønne bypark, der er udlagt inden for naboområdet mod vest og stien, der på sigt får forbindelse bl.a. til Åbyvej og Åby Skole. Området indeholder to overordnede fælles bymæssige torvearealer, et Bytorv mod Søren Frichs Vej og et Kvarterstorv mod den kommende østvestgående bygade, centralt i bebyggelsen. Længst mod øst er desuden udlagt et areal, hvor der skal etableres et regnvandsbassin, og som kan anvendes til byhaver. Bebyggelsen etableres med varierende etageantal, hvoraf Havebyen udgør den laveste del med en maks. højde på 4 etager, men hvoraf en del af bebyggelsen maks. må etableres i 3 etager. Inden for Karrébyen gives der mulighed for at etablere en højere bebyggelse på primært 6 etager og enkelte steder 7 etager mod Søren Frichs Vej samt op til 5 etager mod den øst-vestgående bygade. Området og bebyggelsen Generelt for lokalplanområdet er der fokus på at skabe spændende og oplevelsesrige byrum og gadeforløb for områdets beboere og fodgængere. I Karrébyen er der særlige krav til bebyggelsens udformning, bl.a. i form af forskydning og variation af karréernes facader inden for delområdet. Hensigten er, at karréerne vil fremstå bebygget med flere individuelle huse frem for en enkelt samlet bebyggelse. Karréerne skal primært 19/88

21 fremstå med grå, brune og røde teglsten eller skærmtegl. Mindre bygningsdele må desuden opføres i natursten, zink, kobber og aluminium, herunder metalliske, profilerede plader. Inden for delområde I er der generelt mulighed for, at bebyggelsens stueetage og 1. sal må indrettes til erhvervsformål, der ikke giver anledning til miljøpåvirkninger af omgivelserne. Publikumsorienterede funktioner såsom butikker, café, restaurant, offentlige formål, gallerier og lignende skal udvalgte steder placeres i bebyggelsernes stueetager. Inden for området må der etableres op til m² bruttoetageareal til butiksformål. For dagligvarebutikker må den enkelte butik som udgangspunkt indrettes med et bruttoetageareal til butiksformål på op til 400 m², mens bruttoetagearealet til butiksformål for den enkelte udvalgsvarebutik er fastlagt til maks. 200 m². Torvehuset, som er beliggende længst mod vest i Karrébyen, skiller sig ud fra karrébebyggelsen og vil få en visuelt mere transparent karakter. Det er hensigten, at Torvehuset skal fremstå som lokalplanområdets blikfang og den bygning, der træder særligt frem. Torvehuset skal i hele stueetagen anvendes til publikumsorienterede funktioner og aktiviteter samt mindre erhverv, hvilket vil sige, at der ikke må etableres boliger i denne etage. Facaderne i stueplan skal derfor fremstå åbne og primært beklædes med glas. Den øvrige facade skal fremstå transparent og primært beklædes med f.eks. strækmetal eller perforerede fiber- eller metalplader. Havebyen i planområdets sydlige del adskiller sig ikke blot i volumen og form fra Karrébyen, facaderne vil også fremstå med sin egen identitet. Havebyens huse vil bestå af to facadematerialer et primært og et sekundært. Det primære facademateriale dækker den enkelte bygnings ydre facade og udgør således bygningens hårde skal. Det primære facademateriale må være skærmtegl, zink, sinusplader i aluminium, galvaniseret stål, skifer eller cementplader, og vil variere fra bygning til bygning, således to nabobygninger ikke må have samme primære facademateriale. Det sekundære facademateriale skal derimod være en variation af træ eller i mindre omfang cementplader, hvorved der alligevel skabes en form for sammenhæng mellem Havebyens huse. Det sekundære faca- 20/88

22 demateriale benyttes ved indskæringer til f.eks. terrasser og entréer, hvor den bløde træoverflade vil skabe behagelige uderum for husets beboere. Fælles for hele lokalplanområdet er, at tage på boligbebyggelsen skal være flade. Bebyggelsens tage kan udføres som tagterrasser eller grønne tage med f.eks. sedum. Opholds- og gaderum Inden for lokalplanområdet etableres en række byrum med forskellige anvendelsesmuligheder og udtryk. De to overordnede fælles byrum er Bytorvet ved Søren Frichs Vej og Kvarterstorvet ved den øst-vestgående bygade, som udgør områdets primære urbane mødesteder. Derudover indeholder planen en række mere private opholds- og friarealer i form af forskellige gade- og gårdrum, samt et areal i planområdets østlige del, hvor der skal etableres et regnvandsbassin, og som kan anvendes til byhaver. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der skal sikre, at gårdrummene vil fremstå grønne og indbyde til ophold og aktiviteter for de enkelte karréers beboere. Langs bygningerne kan placeres private terrasser for stueetagens beboere, hvilket skaber en overgangszone mellem de private boliger og gårdens halvoffentlige arealer. De nord-sydgående gaderum omkring karrébygningerne etableres som boliggader med mulighed for parkering og halvprivate zoner i forbindelse med bebyggelsens stueetage. I Havebyen vil udearealerne mellem bygningerne udformes med mindre arealer til fællesophold og leg. For at sikre gaderummets karakter i Havebyen, er der fastlagt facadebyggelinjer omkring dele af byggefelterne. Med lokalplanen sikres det, at bebyggelse langs byggefelternes kanter skal placeres med facaden i facadebyggelinjerne, således at der skabes en bykant og præcis afgrænsning mod bygaden og de øvrige veje. Ved bygningernes facader vil arealerne primært være af privat karakter med terrasser og små haver. Dette gælder også for bebyggelsens yderside mod de omgivende veje. 21/88

23 Veje, stier og parkeringsarealer Inden for lokalplanområdet er der en række veje med forskellige funktioner og udtryk. Den overordnede vej er Søren Frichs Vej, og herudover er der bygader og boliggader inde i området. Søren Frichs Vej er en af indfaldsvejene til Aarhus og dermed en gennemgående trafikvej. Der er adgang til lokalplanområdet fra Huginsvej og Lokesvej samt en ny adgangsvej fra Søren Frichs Vej. Det er tanken, at Søren Frichs Vej skal forskønnes og der skal i videst muligt omfang skabes sammenhæng på hele strækningen fra Åby Skole til Godsbanen Figur 2 Illustration der viser opdelingen af veje og gader i planområdet. Der etableres herudover fire bygader inden for området jf. figur 2, hvor den ene er gaden fra Bytorvet ved Søren Frichs Vej til Lokesvej (1), den anden er den øst-vest vendte centrale bygade (2), den tredje er den grønne gade mod syd (3), der er en bearbejdning af Lokesvej og den fjerde er Huginsvej (4). På grund af ramperne til parkeringskælderen forventes ikke meget trafik på gaderne 1 og 2. Cyklister og bilister deler kørebanen på alle veje i lokalplanområdet. Bygaden (1) deles i en nordlig del og en sydlig del. Den nordlige del fungerer også som adgang til nogle af dagligvarebutikkens parkeringspladser. Af hensyn til trafiksikkerheden og -afviklingen i området vil gaden blive indrettet, så der ikke er mulighed for gennemkørsel fra nord til Lo- 22/88

24 kesvej og den øst-vest-vendte bygade (2). Der vil blive etableret en vejlukning med placering som vist på, figur 3 herunder. Den sydlige del af bygaden fra Lokesvej til den centrale bygade (2) fungerer som adgangsvej til boligerne med enkelte parkeringspladser og med adgang til Kvarterstorvet og bygaden. Figur 3 - Illustrationen viser, hvor der er lukket for gennemkørsel i gaden, der forbinder Søren Frichs Vej og Lokesvej. Lokesvej (3) omdannes til sivegade - en grøn bygade. Den etableres med belægning, træer og parkeringslommer, der signalerer lav fart. Lokalplanen fastlægger kravene til bilparkering og cykelparkering i området i henhold til Retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Aarhus Kommune. Det fastlægges desuden, at størstedelen af bilparkeringen og mindst halvdelen af cykelparkering skal etableres i underjordisk parkeringskælder. Med lokalplanen sikres der mulighed for, at etablere parkeringskælder under hele lokalplanområdet. Køreramper til parkeringskælder er placeret ved Huginsvej, som vil udgøre planområdets hovedadgangsvej. 23/88

25 5. Forhold til andre planer Grundlaget for udarbejdelsen af denne miljørapport har primært været Lokalplan 1032, Tillæg nr. 80 til Kommuneplan 2013 og den af byrådet vedtagne Kommuneplan I denne miljørapport henvises der også til lokale miljømål, som er beskrevet i Kommuneplan Kommuneplan 2013 Området er i Kommuneplan 2013 beliggende inden for kommuneplanens rammeområder ER og BL, med følgende rammebestemmelser: Konkrete bestemmelser for rammeområde ER 31 Erhvervsområder (se de generelle bestemmelser) Det samlede rumfang af bebyggelsen må ikke overstige 3 m 3 pr. m 2 grundareal og det bebyggede areal må ikke overstige 50% af grundens areal I rammeområdet kan kun tillades virksomheder inden for virksomhedsklasserne 1-2. Max. etageantal: 2. Max. bygningshøjde: 10 m. Max. bebyggelsesprocent: 60 for den enkelte ejendom. Området er udpeget som byomdannelsesområde. På ejendomme ud mod Søren Frichs Vej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Der kan etableres en bolig i tilknytning til den enkelte virksomhed. Rumfangsbestemmelsen anvendes alene ved halbygninger og lign. Noter Vedrørende facadevirkning henvises til "Generelle rammebestemmelser for særskilte emner", Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. 24/88

26 Konkrete bestemmelser for rammeområde BL 11 Blandet byområde (se de generelle bestemmelser) I rammeområdet kan kun tillades virksomheder inden for virksomhedsklasse 1. Max. etageantal: 8. Max. bygningshøjde: 30 m. Max. bebyggelsesprocent: 165 for området under ét. Området er udpeget som byomdannelsesområde. På ejendomme ud mod Søren Frichs Vej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Noter Vedrørende facadevirkning henvises til "Generelle rammebestemmelser for særskilte emner", - Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. Forslag til Lokalplan 1032 og Tillæg nr. 80 til Kommuneplan 2013 Lokalplan nr er med hensyn til anvendelsesbestemmelser og bestemmelser om bebyggelsens omfang ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013, og derfor er Kommuneplantillæg nr. 80 udarbejdet. Med Tillæg nr. 80 til Kommuneplan 2013 udskilles to nye områder BL og ER fra de nuværende rammeområder BL og ER. Bestemmelserne for rammeområde ER og BL forbliver de samme, som de er i dag. I rammeområde ER udgår dog bestemmelsen og noten vedr. facadevirkning, da rammeområdet ikke længere har afgrænsning direkte ud til Søren Frichs Vej. Rammeområde ER udskilles alene fra rammeområde ER af tekniske årsager. Det nye rammeområde ER har de samme bestemmelser som rammeområde ER. Dog er bestemmelsen og noten vedr. facadevirkning fastholdt i dette rammeområde, da det har afgrænsning direkte ud til Søren Frichs Vej. 25/88

27 Det nye rammeområde BL får følgende rammebestemmelser: Rammeområde BL 11 Blandet byområde (se de generelle bestemmelser) Anvendelsen er fastlagt til blandet bolig- og erhvervsformål (Blandet byområde) Erhverv må kun etableres inden for virksomhedsklasse 1. Max. etageantal: 7. Max. bygningshøjde: 25 m. Max. bebyggelsesprocent: 165 for området under ét. På ejendomme ud mod Søren Frichs Vej skal bebyggelsen opføres med facadevirkning. Noter Vedrørende facadevirkning henvises til Generelle rammebestemmelser for særskilte emner, nr. 9 Smukkere indfaldsveje og facadevirkning. Genereelle bestemmelser 31 - Erhvervsområde Områdets anvendelse er fastlagt til erhvervsformål. I området kan der desuden etableres offentlige funktioner i det omfang disse offentlige funktioner med hensyn til miljøfølsomhed og -belastning ikke adskiller sig fra den øvrige tilladte erhvervsvirksomhed i det konkrete område - og forudsat at der ikke er tale om specielle anlæg, hvis placering normalt vil nødvendiggøre en særskilt planlægning. Bortset fra butikker til lokal forsyning (maks. 100 m 2 ) må der ikke etableres detailhandel i området. Der kan dog normalt etableres butikker til salg af egne produkter i tilknytning til de enkelte virksomheders produktionslokaler. For de maksimale bygningshøjder gælder, at en større højde punktvis kan tillades, såfremt særlige hensyn til virksomhedens indretning eller drift nødvendiggør det. 26/88

28 11 - Blandet byområde Områdets anvendelse fastlægges til bolig- og erhvervsformål. Området kan desuden anvendes til offentlige formål, herunder institutioner og faciliteter til fritids- og kulturformål. Der må, når det vurderes hensigtsmæssigt til lokal forsyning, etableres dagligvarebutikker på op til 400 m² og udvalgsvarebutikker på op til 200 m². I visse tilfælde kan der med lokalplanlægning udlægges arealer til dagligvarebutikker på op til m². Det er dog en forudsætning - ved planlægning for butikker og ved opførelse eller indretning af en enkelt butik eller flere sammenhængende butikker - at der ikke samlet etableres så mange mindre butikker, at områdets butikker tilsammen kommer til at betjene et større område end det nærområde, de er en del af. Som hovedregel må erhverv samt institutioner ikke placeres i etager over boliger. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Dette tillæg er efterfølgende indarbejdet i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der dels udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i et område, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at såfremt der planlægges for højhuse, skal der udarbejdes en konsekvensanalyse. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af det høje hus, det lokale klima (f.eks. skyggeog vindforhold) og trafikstrukturen. 27/88

29 6. Scoping Aarhus Kommune har i april-maj 2016 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er vedlagt som bilag 1. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr samt Tillæg nr. 80 til Kommuneplan 2013 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, jf. højhuspolitikken, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Trafikale forhold Trafikstøj Byarkitektur påvirkning af byens skyline ved Åbyhøj Byarkitektur påvirkning af lokalområdet internt og i forhold til naboområderne, herunder byrum, skala og indblik. Det lokale klima omkring byggeriet vindforhold Det lokale klima omkring byggeriet skyggeforhold Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. Udkast til scopingen har været sendt til høring hos interne og eksterne berørte myndigheder. Bemærkningerne er indarbejdet i scopingnotatet. I den indledende miljøscreening af plandokumenterne var det desuden vurderet, at emnet grundvand skulle indgå i miljøvurderingen. I forbindelse med processen omkring udarbejdelse af lokalplan og miljøvurderingen har det dog vist sig, at omdannelsen fra erhvervsområde til blandet byområde, primært boliger ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af grundvandet, hvorfor emnet grundvand ikke indgår i miljøvurderingen. 28/88

30 7. Kort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af projektet, som er muliggjort i Lokalplan nr og Tillæg nr. 80 til Kommuneplan Relevante alternativer til en gennemførelse af planerne er 0-alternativet, der er en videreførelse af de rammer som ligger i Kommuneplanens nuværende anvendelse til erhvervsområde, samt for en mindre del, blandede byformål jf. gældende Lokalplan nr alternativet indeholder desuden en fuld udbygning af naboområdet mod vest til blandede byformål jf. gældende Lokalplan nr. 990, mens de øvrige naboområder mod nord, øst og sydøst fortsat anvendes til erhverv, men som en del af et samlet byomdannelsesområde. Området syd for planområdet er udlagt til rekreative formål i form af kolonihaver, hvilket fastholdes både i 0-alternativet og ved en gennemførelse af planforslagene. Kommuneplanens rammeområde ER giver på nuværende tidspunkt mulighed for at realisere området som et erhvervsområde med en bebyggelsesprocent på op til 60 %, et maksimalt etageantal på 2 og en bygningshøjde på maksimalt 10 m. Eksisterende bygningsvolumener, der overstiger den angivne bebyggelsesprocent og højde kan efter en konkret vurdering tillades ombygget med nuværende bebyggelsesprocent og højde. Indholdet i vurderinger er efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 29/88

31 8. Miljøvurdering af emner i scopingen 8.1 Trafikale forhold (8.1 og D) Konklusion Aktiviteterne inden for planområdet forventes at generere en trafikmængde på ca ture i døgnet (ÅDT), fordelt på ca ture fra boliger og ca. 200 ture fra erhverv, herunder butikker. Denne trafik afvikles primært fra et nyt signalreguleret kryds ved Huginsvejs tilslutning til Søren Frichs Vej, samt i mindre omfang til det kommende vigepligtsregulerede kryds i planområdets vestlige ende. Ud over den genererede trafik fra selve planområdet forventes en del af den eksisterende trafik fra Lokesvej fortsat at ledes ud til krydset ved Huginsvej. Den samlede fremtidige trafik til krydset ved Huginsvej forventes dermed at være ture i døgnet. Derfor skal det fremtidige signalanlæg etableres med både venstresvingsbane og højresvingsbane til Søren Frichs Vej. Derudover skal der reserveres areal til en fremtidig situation, hvor krydset ombygges til et 4-benet kryds, og der dermed vil være behov for et kombineret højre- og ligeudspor. Med en gennemførelse af planerne, herunder den ændrede anvendelse fra erhverv til bolig, vil mængden af tung trafik i området reduceres, og samtidig vil en ændring af trafikstrukturen i området reducere antallet af indkørsler fra Søren Frichs Vej fra 2 til 1. Samtidig vil etableringen af det nye kryds med svingbaner medvirke til en smidig afvikling af trafikken til og fra området. På denne baggrund vurderes det, at da flere overkørsler samles til et mindre antal, og der etableres signalregulering vil trafikafviklingen blive bedre, og trafiksikkerheden vil øges i forhold til 0-alternativet og situationen i dag. Størstedelen af områdets parkeringspladser etableres i en parkeringskælder, mens der på terræn etableres enkelte parkeringspladser til beboere og gæster. 30/88

32 Beskrivelse af emnet. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag I dag foregår vejadgangen til lokalplanområdet fra Søren Frichs Vej, Huginsvej og Lokesvej. Søren Frichs Vej er en tosporet trafikvej, der servicerer hele erhvervsområdet mellem Åbyhøj og Ådalen. Den starter fra Ringvejen, og fungerer herfra som indfaldsvej til Aarhus midtby. Lokesvej og Huginsvej er sammenhængende lokalveje, der er forbundet til hhv. Åbyvej i vest og Søren Frichs Vej i nord. Begge fungerer som adgangsveje til dele af erhvervsbebyggelsen syd for Søren Frichs Vej. Ifølge de seneste trafiktællinger fra 2011 er der for Søren Frichs Vejs vedkommende en årsdøgntrafik (ÅDT) på ca , mens tallet for Huginsvej er ca For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej er det tilsvarende tal 1.600, og for Åbyvej nord for Søren Frichs Vej er tallet på Regulerende lovgivning Trafikforholdene reguleres af Vejloven, Privatvejsloven og Færdselsloven. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommune har som målsætning i Kommuneplan 2013, at der: Ved udbygning og omdannelse af den eksisterende by samt ved byudvikling på bar mark skal der anvendes løsninger, der sikrer tilgængelighed. Derudover er det i trafikplanen "Trafik i Aarhus 2030" formuleret at: "Samlet set handler udviklingen af fremtidens trafiksystem i Aarhus om, at opnå den bedst mulige adgang eller tilgængelighed til byen for borgere og virksomheder samtidig med, at de ulemper for by, klima og miljø, som trafikken vil medføre, begrænses." 31/88

33 Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet videreføres Kommuneplanens nuværende rammeanvendelse til erhvervsområde, samt for en mindre del, blandede byformål jf. gældende Lokalplan nr Kommuneplanens rammeområde ER giver på nuværende tidspunkt mulighed for at realisere området som et erhvervsområde med en bebyggelsesprocent på op til 60 %, et maksimalt etageantal på 2 og en bygningshøjde på maksimalt 10 m. Eksisterende bygningsvolumener, der overstiger den angivne bebyggelsesprocent og højde kan efter en konkret vurdering tillades ombygget med nuværende bebyggelsesprocent og højde. I dag er områdets tilkørselsforhold præget af overkørsler til enkeltejendomme og uden et sammenhængende vejsystem på tværs af området. Herudover vil andelen af tung trafik i 0-alternativet være forholdsvis stor i kraft af områdets anvendelse til erhverv. 0-alternativet vurderes at medføre mindre trafikmængder i det omkringliggende overordnede vejnet end ved en gennemførelse af planerne. Karakteren af trafikken vil dog være forskellige i de to scenarier, da andelen af tung trafik vil være større i 0-alternativet. Vejstrukturen formodes at være det samme som i dag. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Lokalplanen giver mulighed for at etablere op til m² etageareal bebyggelse, som primært forventes etableret som boliger. En mindre del af bebyggelsen kan etableres som erhverv, heraf op til m² etageareal til butiksformål. Inden for området skal der desuden etableres en daginstitution. Internt i lokalplanområdet etableres en ny bygade parallelt med Søren Frichs Vej og Lokesvej. Bygaden vil være åben for bilkørsel, og der vil herfra være adgang til områdets fire boliggader. Der anlægges i mindre omfang parkering langs gaderne i området. Størstedelen af parkeringsbehovet vil blive dækket gennem etableringen af 2 fælles parkeringskældere med nedkørsel fra Huginsvej. 32/88

34 Vejadgang i Helhedsplan Åbydalen ved Søren Frichs Vej og Åbyvej Aarhus Kommune har i 2011 udarbejdet Helhedsplan Åbydalen ved Søren Frichs Vej og Åbyvej. I helhedsplanen er det beskrevet, at hele området omfattet af helhedsplanen skal trafikafvikles gennem i alt 3 signalregulerede kryds. De tre kryds er det eksisterende kryds med Søren Frichs Vej/Åbyvej, et nyt signalreguleret kryds hvor Valhalvej er tilsluttet Søren Frichs Vej og endelig et nyt signalreguleret kryds der er placeret ca. midt mellem de to andre kryds jf. figur 4. Figur 4 - Skitse til helhedsplan, der bl.a. viser nyt lyskryds ved indkørslen til lokalplanområdet og et nyt lyskryds ved Valhalvej længst til højre på skitsen. Krydset ved Valhalvej vil blive flyttet til Huginsvej, mens det midterste lyskryds i stedet etableres som et vigepligtsreguleret kryds. Revideret vejadgang I forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 990 for naboområdet umiddelbart vest for det aktuelle planområde, har det dog vist sig at være mere hensigtsmæssigt, at ændre i placeringen og udformningen af krydsene. Dagligvarebutikken, der er planlagt for jf. Lokalplan nr. 990, skal 33/88

35 vejbetjenes, hvor det midterste signalanlæg er foreslået i helhedsplanen, men etableres i stedet som et vigepligtsreguleret kryds. Til dette kryds etableres dog kanaliseringsanlæg på Søren Frichs Vej, både i form af højresvingsbane og venstresvingsbane. Som en konsekvens af dette vil hele byomdannelsesområdet, syd for Søren Frichs Vej, blive vejbetjent af det førnævnte vigepligtsregulerede kryds samt af hhv. det signalregulerede kryds Søren Frichs Vej/Åbyvej samt det nye signalanlæg, hvor Huginsvej i dag er tilsluttet med Søren Frichs Vej. Byomdannelsesområdet nord for Søren Frichs vej skal vejbetjenes udelukkende af de to signalanlæg. Det vigepligtsregulerede kryds ved Valhalvej tænkes i en fremtidig situation eventuelt lukket helt. Med en gennemførelse af planerne vil Huginsvej derfor fastholdes som adgangsvej til området fra Søren Frichs Vej, herunder som adgangsvej til områdets parkeringskælder, mens Lokesvej omdannes til grøn bygade med træbeplantning, hastighedsdæmpende belægning og parkeringsbåse mellem træerne. For at sikre en god trafikafvikling skal den vestlige vejadgang alene betjene et meget begrænsede antal funktioner i det aktuelle planområde. Derfor sikres det, at det ikke er muligt med gennemkørsel fra Søren Frichs Vej til den øst-vestgående bygade. Der vil dog være mulighed for gennemkørsel fra bygaden til Søren Frichs Vej. Da signalanlægget ved Huginsvej også skal servicere det fremtidige byomdannelsesområde nord for Søren Frichs Vej skal der i planlægning og projekteringen af krydset sikres, at dette er muligt. Trafikmængde Der er regnet flere gange på den forventede fremtidige trafikmængde på Søren Frichs Vej. Beregningerne er ligeledes reguleret i forhold til de forventninger, der er til byudviklingen langs vejen og til de forventninger, der er til bilejerskab, adfærd mm. De nuværende prognoser for Søren Frichs Vej viser, at der i 2020 med fuld udbygning af byomdannelsesområderne langs Søren Frichs Vej, 34/88

36 herunder både det aktuelle planområde samt området umiddelbart vest for planområdet, vil være en trafikmængde på ca i døgnet (ÅDT). Det aktuelle planområde forventes i alt at genere en trafikmængde på ture i døgnet (ÅDT), som forventes at fordele sig på ca ture fra boliger og ca. 200 ture fra erhverv, herunder butikker. Det forventes, at langt størstedelen af den generede trafik fra planområdet afvikles til det fremtidige signalanlæg ved Huginsvej. Der fjernes formodentlig noget trafik fra dette kryds i forhold til den tælling, der er foretaget i 2011, da sivegaden på Lokesvej vil være en barriere for de bilister der kommer fra den vestlige del af Lokesvej. Det er imidlertid svært at afgøre i hvilket omfang, disse billister vælger en anden rute, hvorfor der fortsat regnes med, at den eksisterende trafikmængde også vil være der i fremtiden. Den samlede fremtidige trafik til krydset med Huginsvej forventes dermed at være ca ture i døgnet, og det fremtidige signalanlæg skal derfor etableres med både venstresvingsbane og højresvingsbane til Søren Frichs Vej. Derudover skal der reserveres areal til en fremtidig situation, hvor krydset ombygges til et 4-benet kryds, og der dermed vil være behov for et kombineret højre- og ligeudspor. Afværgeforanstaltninger Der etableres et signalreguleret kryds, hvor Huginsvej tilsluttes Søren Frichs Vej. Krydset skal af hensyn til trafikafviklingen fra planområdet etableres med både venstresvingsbane og højresvingsbane til Søren Frichs Vej. Derudover skal der reserveres areal til en fremtidig situation, hvor krydset ombygges til et 4-benet kryds. Dermed vil der være behov for et kombineret højre- og ligeudspor til at betjene de kommende byomdannelsesområder nord for Søren Frichs Vej. Der er indgået en frivillig aftale med bygherre i form af en udbygningsaftale. Denne sikrer bl.a., at der etableres signalanlæg ved Huginsvej/Søren Frichs Vej med realiseringen af lokalplanen. 35/88

37 Beskrivelse af kumulative effekter En stor del af erhvervsområdet langs Søren Frichs Vej er udpeget som byomdannelsesområde, hvorfor vejen i fremtiden må forventes at blive mere trafikeret. Der er taget højde for den samlede effekt af omdannelsen ved planlægning og etablering af nye tilslutningspunkter og kryds. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Der vurderes ikke at være tekniske mangler eller manglende viden. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af trafik i forbindelse med projektet, men som et led i den generelle overvågning af trafikken i Aarhus vil der blive gennemført løbende trafiktællinger. 36/88

38 8.2 Trafikstøj (8.2 og D) Konklusion I forbindelse med lokalplanlægningen er der gennemført en beregning af vejstøj på udvalgte facader og opholdsarealer langs Søren Frichs Vej. Beregninger viser, at der på bebyggelsens facader langs Søren Frichs Vej forventes et støjniveau, der overskrider de vejledende grænseværdier på 58 db for trafikstøj på boligfacader. For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj, skal det indendørs støjniveau sikres ved facadeisolering. I tilfælde hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej med et vindue/altandør på 0,35 m² ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn, dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. Støjundersøgelsen viser, at størstedelen af de udendørs arealer inden for området vil have et støjniveau, som ligger under 58 db Lden. En arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet, 5 % af erhvervsetagearealet og mindst 10 m² pr. normeret barn i daginstitution. Bygge- og anlægsarbejder planlægges og gennemføres under hensyntagen til omgivelserne. Derfor forventes der ikke at opstå problemer med støj fra bygge- og anlægsarbejderne. Anlægsarbejdet anmeldes til Aarhus Kommune, før arbejdet påbegyndes. 37/88

39 Beskrivelse af emnet. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, og der er derfor ikke støjfølsom anvendelse inden for arealet. For Søren Frichs Vejs vedkommende er der en årsdøgntrafik (ÅDT) på ca ifølge en tælling fra For Åbyvej syd for Søren Frichs Vej er der en årsdøgntrafik på ca ifølge en tælling foretaget i For Åbyvej nord for Søren Frichs Vej er der en årsdøgntrafik på ca ligeledes ifølge en tælling foretaget i Gennemsnitshastigheden på Søren Frichs Vej antages at være 49 km/t svarende til en måling foretaget i Regulerende lovgivning Planlovens (Lovbekendtgørelse nr af 23. december 2015) 15 og 15a omfatter bestemmelser om støjhensyn ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse. Følgende vejledninger fra Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastning af støjfølsom arealanvendelse samt retningslinjer for måling, beregning og vurdering af støj fra veje: Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007, Støj fra veje Vejdirektoratets og Miljøstyrelsens Rapport , Nord2000 beregning af vejtrafikstøj i Danmark Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for veje fremgår af Miljøstyrelsens vejledning 4/2007: "Støj fra veje". De vejledende grænseværdier for trafikstøj er beregnet til planlægningsbrug og gælder for udlægning af nye støjfølsomme områder langs eksisterende veje. Nedenstående tabel 1 viser en oversigt over den vejledende grænseværdi for boligområder. 38/88

40 Vejledende grænseværdier for trafikstøj Områdetype Rekreative områder i det åbne land, sommerhusområder, campingpladser o.l. Boligområder, børnehaver, vuggestuer, skoler og undervisningsbygninger, plejehjem, hospitaler o.l. Desuden kolonihaver, udendørs opholdsarealer og parker. Veje Lden = 53 db Lden = 58 db Hoteller, kontorer mv. Lden = 63 db Tabel 1- Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj fra veje. Støjgrænserne gælder for såkaldt "frit felt", dvs. uden indregning af en lydrefleksion fra boligens egen facade. De vejledende støjgrænser er udtrykt ved indikatoren Lden (day/evening/night level). Ved bestemmelse af Lden vægter støjen fra trafikken om aftenen og om natten mere end støjen om dagen. Således tillægges støjen om aftenen +5 db for perioden kl og +10 db for natperioden kl Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj: Inden for støjbelastede områder kan der ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse gennem afskærmningsforanstaltninger og/eller isolering af bebyggelse kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Samme krav gælder i forbindelse med enkelttilladelser til støjfølsom bebyggelse. Rammerne indeholder desuden detaljerede støjbestemmelser for Aarhus Kommune. Støjbestemmelser udstikker rammerne for, at der i detailplan- 39/88

41 lægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Bestemmelserne indebærer, at en lokalplan for det aktuelle område, der udlægges til kontor- og boligformål, skal sikre, at det udendørs støjniveau ikke overstiger støjgrænserne som tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet fastholdes anvendelsen til erhvervsformål. I henhold til den gældende kommuneplan kan der opføres bebyggelse inden for området med en bebyggelsesprocent på op til 60 %, et maksimalt etageantal på 2 og en bygningshøjde på maksimalt 10 m. Trafikbelastningen og støjpåvirkningen fra trafikstøj vurderes omtrent at ville svare til situationen i dag, hvor størstedelen af naboområderne er erhvervsområder, men hvor naboområdet mod vest er boligområde. Det er alene naboområdet mod vest som indeholder støjfølsom anvendelse, og da forholdet mellem dette område og erhvervsområderne allerede er undersøgt i forbindelse med planarbejdet for boligerne i Lokalplan nr. 990, vurderes støjpåvirkningen fra trafikken i 0-alternativet ikke at være væsentlig. Såfremt det aktuelle planområde fastholdes som erhvervsområde, vil støjbelastningen for naboområdet til boligformål dog være større end ved gennemførelse af de aktuelle planer. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Med henblik på at vurdere de støjmæssige påvirkninger af trafikken i området, har VM Acoustics foretaget en støjundersøgelse med udgangspunkt i de konkrete planer. Notatet er vedlagt som bilag 2. Forudsætninger for støjundersøgelse: Undersøgelsen tager udgangspunkt i følgende forudsætninger: Digitale kort med koter, bygningspolygoner og bygningshøjder er leveret af kortforsyningen.dk. Snit- plan- og facadetegninger for den nye ejendom er leveret af Arkitema Architects. 40/88

42 VM Acoustics har opbygget en 3D-støjmodel til beregningerne i det benyttede beregningsprogram. Der er udført punktberegninger i udvalgte punkter på facaderne. Der beregnes til 1,7 meter over terræn i stueetagen, og der regnes med en etagehøjde på 3 meter. Ved punktberegningerne er støjbelastningen bestemt som fritfeltsværdi således, at de beregnede støjniveauer kan relateres til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Ved punktberegningerne er der benyttet 9 vejrklasser. Terrænet består af såvel bløde (haver og park, Impedansklasse D, Ruhedsklasse N) som hårde arealer (befæstede arealer og veje, Impedansklasse G, Ruhedsklasse N). Bygningsrefleksioner er medtaget (5 refleksioner i punktberegningerne), og der er benyttet absorptionskoefficient 0,2 svarende til et refleksionstab på 1 db. Støjberegningerne er udført efter Nord2000-metoden for vejstøj, som foreskrevet af Miljøstyrelsen. Til selve beregningerne er Soundplan, version 7.4 (opdateret ) benyttet. Trafikdata er oplyst af Aarhus Kommune, og tallene er baseret på fremskrivninger til 2030, og Søren Frichs Vej og Åbyvej vurderes som altdominerende, hvorfor der kun skal regnes med trafikken fra disse. Der forudsættes, at trafikken fordeles ligeligt i begge retninger. Der regnes med almindelig vejbelægning uden særlige støjreducerende egenskaber. De benyttede trafikdata fremgår af nedenstående tabel 2: 41/88

43 ÅDT Biler/døgn Hastighed km/t Andel tung % Vejtype Vejstrækning Vejbelægning Søren Frichs Vej Trafikvej i by AB11 Åbyvej Trafikvej i by AB11 Tabel 2 - Antal køretøjer, hastigheder, andel tung trafik samt vejtype til brug for støjberegninger. Resultater Støjniveauet for vejtrafikstøj på bebyggelsens facader mod Søren Frichs Vej beregnet til at variere mellem ca. 57 og ca. 70 db Lden. Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskrider kommuneplanens støjgrænser på 58 db Lden for boliger og 63 db Lden for støjfølsomme erhverv, f.eks. kontorer, skal det indendørs støjniveau sikres ved facadeisolering. I tilfælde, hvor det udendørs støjniveau for boliger overstiger 58 db Lden, skal det sikres, at det indendørs støjniveau i sove- og opholdsrum orienteret ensidigt mod Søren Frichs Vej og Åbyvej med et vindue/altandør åben 0,35 m² ikke overstiger 46 db Lden med åbent vindue. Dette svarer til et støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer, når støjniveauet på facaden er 58 db Lden. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes, at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. De udendørs opholdsarealer tilvejebringes dels på terræn og dels i form af altaner, balkoner og tagterrasser. De gennemførte støjberegninger har også omfattet beregninger for opholdsarealerne mellem bygningerne mod Søren Frichs Vej, idet det forventes, at støjpåvirkningen er størst på terrænniveau. Støjberegningerne, som er angivet på figur 5, viser at støjniveauet overstiger 58 db Lden for dele af opholdsarealerne nærmest Søren Frichs Vej, mens støjniveauet for de øvrige opholdsarealer ligger 42/88

44 under 58 db Lden. I gårdrummene i karréerne vil støjniveauet være mindre end 58 db Lden, også med åbne portåbninger. Figur 5 - Situationsplan med konturkort 1,5 meter over terræn samt skitsering af beregningspunkterne på facaderne. Arealopgørelse viser, at der i lokalplanområdet kan tilvejebringes udendørs opholdsarealer, der opfylder støjkravene og i et omfang, der svarer til 30 % af boligetagearealet, 5 % af erhvervsetagearealet og mindst 10 m² pr. normeret barn i daginstitution. 43/88

45 Afværgeforanstaltninger For at kunne overholde de vejledende grænseværdier for vejstøj skal det indendørs støjniveau sikres ved facadeisolering. Til overholdelse af grænseværdierne for det indendørs støjniveau, kan det desuden være nødvendigt at indrette visse af boligerne sådan, at sove og opholdsrum ikke vender mod den vej, som er støjkilden. Beskrivelse af kumulative effekter Området udsættes for støj fra både vej og virksomheder. Det er praksis, at de forskellige former for støj vurderes hver for sig og ikke samlet. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden I henhold til Håndbog Nord2000 vurderes ubestemtheden til 2 db. Det gælder under forudsætning af, at der benyttes pålidelige indgangsdata, dvs. korrekt trafikmængde- og sammensætning, hastigheder osv. Komplicerede støjtransmissionsveje (mange skærmende/reflekterende genstande for støjmæssigt betydende delstrækninger) vil forøge ubestemtheden. Herudover forholder det sig for vejtrafikstøj således, at de fremskrevne trafikmængder, der ligger til grund for trafikstøjberegningerne, bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning og afledt trafikudvikling. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra vejtrafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil, dog som på resten af vejnettet, blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 44/88

46 8.3 Byarkitektur påvirkning af byens skyline (11.4 og D) Konklusion Den bebyggelse, der muliggøres af lokalplanen, vil med etagehøjder på 3-6 etager og 2 mindre bygningsdele i op til 7 etager påvirke byens skyline i mindre grad og styrke synligheden af bydelen. Planområdet ligger knap 3 km fra kysten og ligger dermed inden for den kystnære del af byzonen. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse, og vil derfor ikke være synlig fra kysten Planområdets muligheder er desuden omfattet af Højhuspolitikken, hvori byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen nævnes som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra Ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. For at belyse projektets indvirkning på byens skyline og de nævnte forhold, er der udarbejdet visualiseringer fra 2 standpunkter, hhv. fra Ådalen mod nordvest og fra Silkeborgvej langs Frodesvej mod syd. Set fra Ådalen mod nordvest ses bebyggelsen tydeligt og bygningshøjden henholdsvis følger og bryder horisontlinjen. Udsigten mod den eksisterende by forsvinder og erstattes af dette nye område der, set fra Ådalen, fremtræder mere markant end den eksisterende erhvervsbebyggelse. Terrænet nord for Lokesvej ligger lavere end Ådalen, hvilket bidrager til visuelt at reducere bygningshøjden set fra denne vinkel. Yderligere vil beplantningen mellem det åbne areal ved Ådalen og planområdet, særligt i sommerperioden, skjule en stor del af bebyggelsen. Set fra Silkeborgvej langs Frodesvej vil den planlagte bebyggelse påvirke bakkelandskabet mod syd. Den tydeligste del af bebyggelsen vil være karrébebyggelsen mod Søren Frichs Vej, mens Havebyen bagved ikke 45/88

47 vil fremstå med en væsentlig højere højde end den eksisterende erhvervsbebyggelse. Terrænet falder fra Silkeborgvej ned mod Ådalen. Dermed vil bebyggelsen fra denne synsvinkel ikke bryde horisontlinjen, ligesom det fortsat vil være muligt at se en del af bakkelandskabet mod syd. Efterhånden som man bevæger sig ned mod selve området vil bebyggelsen dog i stigende grad dominere det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger. Størstedelen af områdets virksomheder er enten fraflyttet eller er under afvikling. Erhvervsbebyggelsen er opført i 1-3 etager, hvoraf størstedelen er i 2 etager. Områdets eksisterende bebyggelse vurderes ikke at påvirke byens skyline. Regulerende lovgivning Ifølge Planlovens 16, stk. 3 og 4 stilles der krav om en vurdering af påvirkningen af den kystnære del af byzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri, der overstiger 8,5 m i højden. Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. I Aarhus Kommune kategoriseres et højhus som bebyggelser der overstiger 6 etager. 46/88

48 Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at såfremt der planlægges for højhuse, skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen. Vurdering af 0-alternativ 0-alternativet vil medføre, at der kan opføres erhvervsbebyggelse i op til 2 etager og maks. 10 meters højde. Ny bebyggelse i dette omfang vil svare til situationen i dag, og vurderes ikke at påvirke områdets skyline. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Planområdet ligger knap 3 km fra kysten og ligger dermed inden for den kystnære del af byzonen. I henhold til Planlovens krav beskrives den visuelle påvirkning og planlægningsmæssig/funktionel begrundelse for placering af høj bebyggelse i den kystnære del af byzonen. Set fra kysten er området placeret bag ved midtbyens bebyggelse. En bebyggelse på dette sted er i overensstemmelse med Aarhus Kommunes strategi om fortætning, idet bebyggelsen er særdeles velbeliggende i forhold i infrastruktur og byliv. Omdannelsesområdet er et af flere steder i omegnen af Aarhus Midtby, hvor ældre erhvervsområder er udpeget til omdannelse. Området er således allerede i dag en integreret del af byen, både set i forhold til trafikale og rekreative strukturer. For at belyse bebyggelsens indvirkning på byens skyline, er der udarbejdet visualiseringer fra 2 standpunkter beliggende et stykke fra planområdet, vist på figur 6: 1. Fra Ådalen mod nordvest. 2. Fra Silkeborgvej langs Frodesvej mod syd. 47/88

49 Figur 6 - Oversigtskort der viser de 2 fotostandpunkter planområdet er markeret med rødt. Der er desuden udarbejdet yderligere visualiseringer fra 3 standpunkter beliggende tættere på planområdet. Disse er benævnt 3-5 og er nærmere beskrevet i afsnit 8.4 omkring påvirkning af lokalområdet internt og i forhold til naboområderne, herunder byrum, skala og indblik. Visualiseringerne er vist i små formater på de følgende sider og i større formater i bilag 3, hvor også før -situationen er vist. Visualiseringerne er udarbejdet som fotomatch på baggrund af GPSopmålte fotos fra området. Koordinater er hentet ud fra eksisterende 3D modeller i tilknytning til projektet, eller via opmålinger med differentiel GPS. 48/88

50 Standpunkt 1 Fra Ådalen mod nordvest. Figur 7 - Oversigtskort der viser standpunkt, set fra Ådalen mod nordvest. Figur 8 Området og bebyggelsen set fra standpunkt 1. 49/88

51 Set fra Ådalen mod nordvest ses bebyggelsen tydeligt og bygningshøjden henholdsvis følger og bryder horisontlinjen. Udsigten mod den eksisterende by forsvinder og erstattes af ny bebyggelse, der set herfra fremtræder mere markant end den eksisterende erhvervsbebyggelse. Terrænet nord for Lokesvej ligger lavere end Ådalen, hvilket bidrager til visuelt at reducere bygningshøjden set fra denne vinkel. På visualiseringen ses beplantningen mellem det åbne areal ved Ådalen og planområdet desuden uden blade. En større del af bebyggelsen vil derfor være mere synligt efterår/vinter end den vil om sommeren hvor beplantningen vil skjule en stor del af bebyggelsen. 50/88

52 Standpunkt 2 - Fra Silkeborgvej langs Frodesvej mod syd Figur 9 Oversigtskort der viser standpunkt 2, set fra Silkeborgvej langs Frodesvej mod syd. Figur 10 Området og bebyggelsen set fra standpunkt 2. 51/88

53 I Højhuspolitikken nævnes byens silhuet med de skovklædte bakkedrag nord og syd for byen som en kvalitet, der skal fastholdes. Byprofilen fra Ådalen, der domineres af det bebyggede bakkelandskab mod nord og syd med skovene i baggrunden, nævnes særligt. Set fra Silkeborgvej langs Frodesvej kan det ses, hvordan den planlagte bebyggelse påvirker bakkelandskabet mod syd. Den tydeligste del af bebyggelsen vil være karrébebyggelsen mod Søren Frichs Vej, mens Havebyen bagved ikke vil fremstå væsentlig højere end den eksisterende erhvervsbebyggelse. På visualiseringen ses beplantningen foran boligerne på Frodesvej desuden uden blade. En større del af bebyggelsen vil derfor være mere synligt efterår/vinter end den vil om sommeren, hvor beplantningen vil skjule en stor del af bebyggelsen. Terrænet falder fra Silkeborgvej og ned mod Ådalen, og bebyggelsen vil fra denne synsvinkel ikke bryde horisontlinjen, ligesom det fortsat vil være muligt at se en del af bakkelandskabet mod syd. Efterhånden som man bevæger sig ned mod selv området vil bebyggelsen dog i stigende grad dominere det samlede indtryk af bakkedragene syd for byen. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger vedrørende byens skyline. Beskrivelse af kumulative effekter Nabobebyggelsen, der er under opførelse vest for planområdet indeholder primært bebyggelser af tilsvarende højde og omfang som den planlagte. Enkelte bebyggelser vil desuden blive etableret i op til 8 etagers højde. De to områders bebyggelse vil tilsammen medvirke til at skabe en ny og mere markant byprofil i området. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Det vurderes ikke, at der mangler viden som grundlag for vurdering af de arkitektoniske effekter af byens skyline. Det bemærkes, at der på visualiseringer er naturlige begrænsninger for muligheden af en helt virkelig- 52/88

54 hedstro gengivelse af et planlagt byggeri. De udarbejdede visualiseringer vurderes på den baggrund at give tilfredsstillende resultat. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for at overvåge planernes påvirkning af byens skyline. 53/88

55 8.4 Byarkitektur påvirkning af lokalområdet internt og i forhold til naboområderne, herunder byrum, skala og indblik (D) Konklusion Overordnet vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala, placering og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Hele området omkring planområdet er i en omdannelsesproces fra erhvervs- til boligområde, og såfremt de aktuelle planer ikke gennemføres, vil denne udvikling derfor ikke understøttes. For at belyse påvirkningen af lokalområdet er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter, hhv. fra Søren Frichs Vej mod øst, fra Sørens Frichs Vej mod vest og fra Lokesvej mod øst. Set fra Søren Frichs Vej vil den nye bebyggelse bidrage til at etablere en ny facadelinje langs vejen. Ud over at den planlagte bebyggelse ligger tættere på Søren Frichs Vej, er den desuden væsentlig højere end den eksisterende bebyggelse samt den omkringliggende erhvervsbebyggelse. Fra Søren Frichs Vej er det særligt karrébebyggelsen, som er synlig. Torvehuset i områdets vestlige del er trukket tilbage fra vejen, hvilket gør, at det ikke vil være synligt set fra øst, mens det set fra vest delvist vil blive skjult af den kommende bebyggelse på naboarealet mod vest. Havebyens bebyggelse vil være lavere end bebyggelsen mod Søren Frichs Vej. Den vil derfor delvist blive skjult af denne samt den eksisterende og kommende bebyggelse på naboarealerne. Set fra Lokesvej fremtræder den nye bebyggelse langs vejen i en lidt større skala og højde end den eksisterende erhvervsbebyggelse, som er i 1-2 etager. Området vil desuden være en del tættere bebygget. Variationen i bygningshøjden og opdelingen af facaderne i boligbebyggelsen bidrager dog til at give bebyggelsen et mindre bastant udtryk end en traditionel erhvervsbebyggelse, som typisk vil bestå af meget store enheder og volumener, såsom haller. 54/88

56 Bebyggelsens højde i Havebyen, tættest på Lokesvej, er fastlagt til en maks. højde på 4 etager, men hvoraf en del af bebyggelsen maks. må etableres i 3 etager. Den muliggjorte bebyggelse i Havebyen er dermed lavere end bebyggelsen mod Søren Frichs Vej, men er højere end bebyggelsen ved Haveforeningen Friheden, syd for Lokesvej. Der er i planerne arbejdet med overgangen mellem Havebyen og kolonihaverne, bl.a. vil Lokesvej blive omdannet til sivegade med mulighed for bl.a. opholdsarealer og grønne elementer, hvilket formodes at give en blødere overgang mellem de to områder. Ligeledes er der krav til visuelt og materialemæssigt at opdele bebyggelses facader i Havebyen i mindre partier, så den bedre tilpasser sig naboområdets mindre skala. Byrum Ud over de visuelle påvirkninger vil også karakteren og anvendelsen af byrummene i området ændres. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne og for offentligheden. Opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne vil sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. Indblik Samlet set vurderes projektet at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger og opholdsarealer. For erhvervsbebyggelsen nord og øst for planområdet vurderes indbliksgenerne af være begrænsede, mens de vil være større for de nye boliger vest for planområdet samt for kolonihaverne syd for Lokesvej. I alle tilfælde giver vejarealerne dog en vis afstand mellem bebyggelserne, og mod Lokesvej er den planlagte bebyggelse trappet ned, så den er i 3-4 etagers højde, hvilket bidrager til at reducere indbliksgenerne for områderne mod syd. 55/88

57 Beskrivelse af emnet Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, herunder særligt Fragtmandscentralens bygninger samt en mindre andel kontorbebyggelse. Størstedelen af områdets virksomheder er enten fraflyttet eller er under afvikling. Erhvervsbebyggelsen er opført i 1-3 etager, hvoraf størstedelen er i 2 etager. Bygningshøjden og -skalaen er forholdsmæssigt stor i forhold til eksempelvis kolonihavebebyggelsen syd for området, men svarer omtrent til de øvrige erhvervsvirksomheder som ligger omkring Søren Frichs Vej. Der er i dag ikke umiddelbart adgang til området, og det indeholder ikke byrum eller andre områder som indbyder til ophold. Bl.a. på grund af anvendelsen, samt det faktum, at størstedelen af områdets virksomheder er fraflyttet eller under afvikling, vurderes der ikke i dag at være indbliksgener mellem planområdet og naboområderne. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til den arkitektoniske udformning af bygninger samt deres tilpasning til det omgivende miljø m.m. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement fastlægger alene krav, der har teknisk karakter i forhold til bygningers udformning. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. 56/88

58 Vurdering af 0-alternativ En gennemførelse af 0-alternativet vil medføre, at der kan opføres erhvervsbebyggelse i op til 2 etager og maks. 10 meters højde. Erhvervsbebyggelse består typisk af meget store enheder og volumener som typisk bryder med den skala, som er i boligområder. Hele området omkring planområdet er i en omdannelsesproces fra erhvervs- til boligområde, og en gennemførelse af et 0-alternativ vil derfor ikke understøtte denne udvikling. Erhvervsbebyggelsen har i dag store bygningsvolumener og ligeledes store ubebyggede arealer, særligt mod Søren Frichs Vej. Denne bebyggelsesstruktur medvirker til at vejforløbet bliver meget udefineret og veje, parkeringsarealer og områder til oplag flyder visuelt sammen. Samtidig er området ikke umiddelbart egnet til ophold eller muligheder for rekreative elementer som følge af anvendelsen. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området For at belyse bebyggelsens påvirkning af lokalområdet internt og i forhold til naboområderne, herunder byrum, skala og indblik, er der udarbejdet visualiseringer fra 3 standpunkter beliggende i umiddelbar nærhed af planområdet, vist på figur 11: 3. Fra Søren Frichs Vej mod øst. 4. Fra Sørens Frichs Vej mod vest. 5. Fra Lokesvej mod øst. 57/88

59 Figur 11 - Oversigtskort der viser de 3 fotostandpunkter planområdet er markeret med rødt. Der er desuden udarbejdet visualiseringer fra 2 standpunkter beliggende et stykke fra planområdet. Disse er benævnt 1-2 og er nærmere beskrevet i afsnit 8.3 omkring påvirkning af byens skyline. Visualiseringerne er vist i små formater på de følgende sider og i større formater i bilag 3, hvor også før -situationen er vist. Visualiseringerne er udarbejdet som fotomatch på baggrund af GPSopmålte fotos fra området. Koordinater er hentet ud fra eksisterende 3D modeller i tilknytning til projektet, eller via opmålinger med differentiel GPS. 58/88

60 Standpunkt 3 Fra Søren Frichs Vej mod øst. Figur 12 Oversigtskort der viser standpunkt 3, set fra Søren Frichs Vej mod øst. Figur 13 Området og bebyggelsen set fra standpunkt 3. 59/88

61 Set fra Søren Frichs Vej mod øst vil bebyggelsen fremtræde som en samlet bebyggelse langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen adskiller sig både i skala, placering og karakter fra den nuværende erhvervsbebyggelse, hvilket er et af formålene med byomdannelsen. Den nuværende bebyggelse er således en erhvervsbebyggelse, hvis skala er karakteriseret ved haller og øvrige bygninger med stor rumhøjde. Den nye bebyggelse introducerer på den ene side en højere bebyggelse, men vil også i højere grad relatere sig til en menneskelig skala i sin udformning og detaljer ved terræn og i bebyggelsens stueetager. På visualiseringen ses særligt karrébebyggelsen, som danner en ny kant mod Søren Frichs Vej, mens Torvehuset til højre i billedet, trækker sig tilbage fra vejen og danner Bytorvet. En del af Torvehuset vil dog blive skjult af den kommende bebyggelse på naboarealet mod vest. 60/88

62 Standpunkt 4 Fra Sørens Frichs Vej mod vest. Figur 14 Oversigtskort der viser standpunkt 4, set fra Søren Frichs Vej mod vest. Figur 15 Området og bebyggelsen set fra standpunkt 4. Set fra Søren Frichs Vej mod vest ses det ligeledes tydeligt, hvordan den nye bebyggelse bidrager til at etablere en ny facadelinje langs Søren Frichs Vej. Bebyggelsen har en klart større skala og en anden karakter end den eksisterende erhvervsbebyggelse. Ud over at den planlagte be- 61/88

63 byggelse ligger tættere på Søren Frichs Vej, er den desuden væsentlig højere end den eksisterende bebyggelse samt den omkringliggende erhvervsbebyggelse. Fra denne vinkel vil det alene være karrébebyggelsen som vil være synlig, da Havebyen vil være skjult af den eksisterende erhvervsbebyggelse i forgrunden. Ligeledes vil Torvehuset ikke være synlig på trods af den lidt højere bygningshøjde, da denne bygning er trukket tilbage fra vejen for at skabe Bytorvet. Variationen i bygningshøjden bidrager til at give bebyggelsen et mindre bastant udtryk og er med til visuelt at opdele facaden i mindre dele. 62/88

64 Standpunkt 5 Fra Lokesvej mod øst. Figur 16 Oversigtskort der viser standpunkt 5, set fra Lokesvej mod øst. Figur 17 Området og bebyggelsen set fra standpunkt 5. 63/88

65 Set fra Lokesvej fremtræder den nye bebyggelse langs vejen i en lidt større skala og højde end den eksisterende erhvervsbebyggelse, og området vil desuden være en del tættere bebygget. Bebyggelsens højde i Havebyen, tættest på Lokesvej, er fastlagt til en maks. højde på 4 etager, men hvoraf en del af bebyggelsen maks. må etableres i 3 etager. Den muliggjorte bebyggelse i Havebyen er dermed lavere end bebyggelsen mod Søren Frichs Vej, men er højere end kolonihavebebyggelsen ved Haveforeningen Friheden, syd for Lokesvej. Med gennemførelse af planerne for området vil Lokesvej blive omdannet til sivegade med mulighed for bl.a. opholdsarealer og grønne elementer. Denne omdannelse, kombineret med den afstand som vejens bredde giver, formodes at vil give en blødere overgang mellem den planlagte bebyggelse og de eksisterende kolonihaver, og vil derfor bidrage til at integrere de to områder med hinanden. Med lokalplanen stilles der desuden krav om, at bebyggelsen i Havebyen visuelt skal opdeles, så den fremstår som sammenbyggede enkelthuse frem for en samlet bebyggelse. Dette er med til at nedbryde bebyggelses skala og dermed indpasse den til naboområdets mindre bygningsskala. Herudover stiller lokalplanen desuden krav om, at facaderne skal etableres med en variation som øger detaljeringsgraden, herunder skiftende materialer. Byrum En gennemførelse af planerne vil ændre karakteren og anvendelsen af byrummene i området både internt i lokalplanområdet og i forhold til omkringliggende veje og bebyggelse. Der vil i fremtiden være offentlig adgang til området, hvilket ikke er tilfældet i dag, og området vil indeholde nye arealer til ophold og rekreative formål for beboerne i området og for offentligheden. De ubebyggede arealer internt i lokalplanområdet vil for størstedelens vedkommende kunne etableres som grønne opholdsarealer, idet lokal- 64/88

66 planen fastlægger, at hovedparten af bilparkering skal etableres i parkeringskældre under terræn. Opholdsarealerne i gårdrummene og mellem bygningerne vil sammen med de fælles opholdsarealer danne et sammenhængende og varieret forløb af byrum med muligheder for et rekreativt, aktivt og levende byliv for beboerne. Indblik Samlet set vurderes projektet at give få indbliksgener for de omkringliggende bygninger og opholdsarealer. Langs nordsiden af Søren Frichs Vej samt øst for planområdet ligger primært erhvervsbebyggelse, mens området mod vest vil indeholde boliger. Mod syd støder planområdet op til Haveforeningen Fritiden. For erhvervsbebyggelsen vurderes indbliksgenerne af være begrænsede, mens de vil være større for de nye boliger vest for planområdet samt for kolonihaverne syd for Lokesvej. I alle tilfælde giver vejarealerne dog en vis afstand mellem bebyggelserne, og mod Lokesvej er den planlagte bebyggelse trappet ned, så den kun er i 3-4 etagers højde, hvilket bidrager til at reducere indbliksgenerne for områderne mod syd. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger pga. arkitektoniske forhold. Beskrivelse af kumulative effekter Den planlagte bebyggelse vil sammen med nabobebyggelsen mod vest bidrage til at skabe et nyt bymæssigt udtryk i området omkring Søren Frichs Vej. Med en gennemførelse af begge planer vil hele af strækningen mellem Huginsvej og Åbyvej være omdannet til et område med byog boligmæssig karakter. De to projekter er planlagt som en helhed og vil fremstå som en samlet bymæssig bebyggelse, der tilsammen vil styrke områdets karakter og kvaliteter. 65/88

67 Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Det vurderes ikke, at der mangler viden som grundlag for vurdering af de arkitektoniske effekter. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes arkitektoniske eller byrumsmæssige effekter. 66/88

68 8.5 Det lokale klima omkring byggeriet vindforhold (9.2 og D) Konklusion En analyse af vindforholdene i området viser, at planområdets udearealer generelt er godt afskærmede for vind. Overordnet vil gårdrummene i karréerne og rummene internt i Havebyen mod syd være godt afskærmede for vinden og vil være egnede til stillesiddende eller stillestående ophold i længere tid. I gårdrummene vil der være flere muligheder for læ-kroge uanset indretning, selvom eventuelle åbninger mod syd i gårdrummene vil være mere udsatte for vind fra sydlige retninger. I størstedelen af gaderummene mellem bebyggelserne samt ved åbningerne i Havebyens bebyggelser er vindpåvirkningen større end i gårdrummene, men vil fortsat være egnede til stillesiddende eller stillestående ophold i kortere tid. Ligeledes ligger dele af Bytorvet udsat for vind fra vestlig retning, mens Karré-bygningerne og Torvehuset afskærmer arealet ved sydlige og østlige vindretninger. Kvarterstorvet ligger afskærmet af Torvehuset mod vest, karréerne mod nord og øst, samt Havebyen mod syd, hvilket bidrager til at skabe et vindmæssigt roligere miljø. Ved bygningernes hjørner samt ved visse portåbninger kan der forekomme mere betydelig vind og turbulens. Her vil vindpåvirkningen medføre, at områderne primært vil egne sig som arealer, hvor man spadserer eller slentrer igennem. Enkelte passager ved Torvehuset samt mellem karréerne er desuden udsat for vind ved særlige vindretninger, særligt hvor byrum snævrer ind, hvilket resulterer i, at vindhastigheden øges. Generelt er vindforholdene i området acceptable, og der er ikke registreret arealer med problematiske vindforhold. 67/88

69 Der vurderes ikke at være behov for egentlige afværgeforanstaltninger i forhold til vindforholdene. Generelt vil en varieret beplantning dog kunne skabe muligheder for læ og dermed bidrage til en forøget vindkomfort, ligesom værn på altaner, tagterrasser og lign. med fordel kan etableres eks. med glas, som kan medvirke til at mindske en eventuel vindpåvirkning af disse arealer. Beskrivelse af emnet. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med forholdsvis lav erhvervsbebyggelse, der må formodes kun i meget begrænset omfang at skabe problematiske vindforhold. Den mest fremherskende vind i området kommer fra vest. Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til vindforhold omkring bygninger. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement kræver dog, at det ved opførelse af nyt byggeri vurderes, om der skabes et acceptabelt fysisk miljø i og omkring ny bebyggelse herunder også acceptable vindforhold. Miljømål, internationale, nationale og lokale Opfattelsen af komfort og vindmiljø er subjektiv, men en række studier har ført til udarbejdelse af nogle anbefalinger vedrørende vurdering af vindmiljø. I Danmark er der bl.a. udgivet SBI anvisning 128: Vindmiljø omkring bygninger fra 1981, hvori der redegøres for relevante forhold for projektering af et hensigtsmæssigt vindmiljø. I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er der indarbejdet Højhuspolitik for Aarhus Kommune. I denne er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne. hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at såfremt der planlægges for højhuse, skal der udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen. 68/88

70 Vurdering af 0-alternativ En gennemførelse af 0-alternativet vil medføre, at der kan opføres erhvervsbebyggelse i op til 2 etager og maks. 10 meters højde. I 0-alternativet vurderes der ikke at være problematiske vindforhold. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Til vurdering af planernes konsekvenser i relation til vindforhold er der udarbejdet en analyse af vindforholdene i området, der er vedlagt som bilag 4. Informationen vedrørende de statistiske parametre, der beskriver det årlige vindklima, er baseret på data fra observationer ved vejrstationen Ødum II, beliggende ca. 17 km nord for planområdet, offentliggjort af Dansk Meteorologisk Institut, DMI. Vurderingen af vindforholdene er baseret på den årlige fordeling, og komfortkriteriet er baseret på 10- minuters middel-vindhastighed. De primære vindretninger, der er anvendt ved vurderingen af vindmiljøet for fodgængere, er listet herunder med den mest fremherskende først: Vind fra vest med en middelvindhastighed på 4.2 m/s. Vind fra syd-sydvestlig retning. Vind fra øst-sydøstlig retning. De resterende vindretninger er af mindre statistisk relevans. Dette studie fokuserer således på den primære vindretning, dvs. vind fra vest samt vind fra syd-sydvestlig retning og øst-sydøstlig retning. Områdets vindforhold er vurderet på baggrund af lokalplanens byggemuligheder, hvor der i områdets nordligste del Karrébyen er mulighed for at opføre to lukkede karréer i 5 til 6 etager, samt et enkelt sted i 7 etager, hvor portåbninger i karréerne giver adgang til de indre gårdrum samt en bebyggelse i områdets vestlige del i op til 7 etager, kaldet Torvehuset. I områdets sydlige del Havebyen giver lokalplanen mulighed for at opføre mere opbrudte karréer i op til 4 etager med mindre, åbne gårdrum. 69/88

71 Herudover er der i lokalplanen udlagt to primære fælles friarealer, Bytorvet mod Søren Frichs Vej og Kvarterstorvet centralt i planområdet. Vurderingen af vindkomforten på gadeplan i bymæssig bebyggelse er baseret på aktiviteter, som folk forventes at udføre i de åbne områder mellem bygninger. Dette gælder eksempelvis stillesiddende aktiviteter i forbindelse med udeservering på caféer, ophold i parker, ved legepladser og lignende. Disse aktiviteter og områder er opdelt i fire hovedkategorier som vist nedenfor i tabel 3: Tabel 3 - Kategorier for ophold og aktiviteter. På baggrund af betragtningerne for planområdets udearealer, er der udarbejdet det vejledende vindkomfort-kort på figur 18, hvor konklusionerne fra analysen er samlet. Området er vurderet værende inden for kategorierne A, B og C. 70/88

72 Figur 18 - Vejledende vindkomfort-kort for planområdet. Vindmiljøet for de udvalgte vindretninger er nærmere beskrevet i de følgende afsnit. Vestlig vind Ved vind direkte fra vest er det især områder ved de vestvendte facader, samt ved udsatte hushjørner, åbninger og indsnævringer mellem bygningerne, der vil opleves som vindomsuste. De generelle strømninger i forbindelse med de mest relevante effekter er illustreret i figur /88

73 Figur 19 Generelle strømninger for vestlig vind. Vinden kan passere uhindret via Søren Frichs Vej, hvor den som det første møder Bytorvet, samt den vestlige karrés nordvestlige hjørne (A). Den nordlige del af Bytorvet, samt området ved karréens vestvendte facade er mest udsatte. Vinden tvinges via Bytorvet gennem passagen langs Torvehuset (B). På grund af indsnævringen mellem karréen og Torvehuset, vil passagen være særlig udsat ved vind direkte fra vest, samt når vinden står i en mere nordvestlig retning. Passagen ved Torvehuset er ikke tiltænkt en funktion som opholdsareal, hvorfor der ikke vurderes at være uhensigtsmæssige vindforhold her, men effekten kan eksempelvis reduceres ved beplantning på Bytorvet, samt i selve passagen. Ved vind fra sydvestlig retning, vil passagen ligge mere afskærmet for vinden. På den vestlige side af Torvehuset (C) er gaden bredere, og denne effekt vil ikke opleves her i samme grad. Gårdrummene i karréerne (D) er generelt godt afskærmede, men en nordvestlig portåbning i den vestlige karré vil være særlig udsat ved vind fra vest. Som følge at vindundersøgelserne er denne portåbning i forbin- 72/88

74 delse med den konkrete udformning af projektet efterfølgende flyttet længere mod syd, således at vindforholdene forbedres. Kvarterstorvet (E) ligger godt afskærmet bag Torvehuset og Karréerne. Den vestligste del af pladsen, hvor passagen mellem Torvehuset og den vestlige karré munder ud, kan dog opleves mere vindomsust. Længere ude på pladsen, vil effekten fra indsnævringen af passagen aftage. Gaden mellem de to karréer (F) ligger afskærmet for vind fra sydvest til vest, men for vind fra vest og nordvest vil vinden tvinges gennem boliggaden mod Bygaden. Området ved den østlige karrés sydvestlige hjørne (G) vil virke udsat, da vinden rammer den vestvendte facade og tvinges rundt om bygningens hjørne. Her snævrer byrummet også ind, men da Havebyens bygninger ikke er så høje, vil effekten ikke være så stor, som ved Torvehuset og karréerne. Effekten fra den snævre passage mellem Torvehuset og den østlige karré kan muligvis have indflydelse på vindmiljøet i Havebyens vestligste gårdrum (H). Ellers ligger Havebyens udearealer generelt afskærmet for vinden. De højere bygninger ved Fragtmandscentralens etape 1, Karrébyen og Torvehuset skærmer for vinden, og de mindre gårdrum skaber flere muligheder for læ. Syd-sydvestlig vind Ved vind fra syd-sydvestlig retning er det primært områder ved syd- og vestvendte facader, samt ved udsatte hushjørner, åbninger og indsnævringer mellem bygningerne, der vil opleves som udsatte. De generelle strømninger for vind fra syd til sydvestlig retning er illustreret på figur /88

75 Figur 20 - Generelle strømninger for syd-sydvestlig vind. Vinden kommer forholdsvist uforstyrret fra Ådalen og kolonihaveområdet sydvest for planområdet. Det første vinden møder er Havebyen. Områderne ved de syd- og vestvendte facader, samt åbningerne ind til gårdrummene ved Lokesvej er derfor mest udsatte (A). Gårdrummene er generelt afskærmet for vinden, men der vil være flere steder inde i gårdhaverne, som vil være mere udsatte ved vind fra denne retning, mens andre steder ligger i læ. Da gaderummet mellem Havebyen og naboområdet mod vest er bredt, vil vinden ledes direkte op mod Torvehusets sydlige facade (B). Her tvinges vinden rundt om hjørner på begge sider af bygningen, hvilket kan føre til, at vindhastigheden øges ved passagen til Kvarterstorvet. Den nordvestlige del af Kvarterstorvet (C) vil være mest udsat ved vind fra syd til sydvest. Karrébyen er højere end Havebyen, og de højere bygninger tvinger vinden ned på torvet og videre gennem gaden mellem de to karréer, som snævrer ind ved udmundingen til Kvarterstorvet. Gaderummet mellem karréerne (D) leder vinden fra Kvarterstorvet og gaderummet vil være udsat helt op til Søren Frichs Vej. 74/88

76 Karréernes gårdrum er generelt afskærmet, men en sydvestlig portåbning (E) i den østlige karré vil være særlig udsat med hensyn til vind fra syd til sydvest. Gaderummet lige syd for den østlige karré (F) vil være udsat for vinden, som kommer fra gaden mod syd, samt fra Kvarterstorvet fra sydvest. Karréens sydlige facade, særligt ved bygningens hjørner, vil være udsat. Gaden øst for den østlige karré (G) ligger afskærmet for vinden. Øst-sydøstlig vind De generelle strømninger for øst-sydøstlig vind er illustreret i figur 21. Figur 21 - Generelle strømninger for øst-sydøstlig vind. Især områder ved de sydvendte facader, samt ved udsatte hushjørner, åbninger og indsnævringer mellem bygningerne, vil opleves som vindomsuste. 75/88

77 Områderne ved de syd- og østvendte facader samt ved åbningerne til gårdrummene er mest udsatte (A). De er generelt godt afskærmet, men der vil være flere steder inde i gårdhaverne som vil være udsatte, mens andre ligger i læ. Vinden passerer via gaden i Havebyen mod den østlige karrés sydlige facade (B). Her fra tvinges vinden via den øst-vestgående gade rundt om karréens hjørne og ind på Kvarterstorvet. Kvarterstorvet er godt afskærmet for sydøstlig vind (C). Vinden kommer dels fra øst via den øst-vestgående gade, samt hen over Havebyens bygninger, som afskærmer pladsen. Der kan dog være områder ved karrébygningernes hjørner, samt i den vestlige del af pladsen, som vil føles mindre afskærmede. Karrébyens gårdrum (D) ligger generelt afskærmede for vinden. Gaden mellem de to karréer (E) ligger mere afskærmet, end for vind fra syd-sydvestlig retning. Hvis vinden finder vej ned gennem boliggaden, kan den dog øge sin styrke ud mod Søren Frichs Vej. Ligeledes er passagen mellem den vestlige karré og Torvehuset forholdsvist afskærmet (F). Det skyldes, at vinden ikke finder direkte ind på Kvarterstorvet, som ligger mere afskærmet, og dermed får indsnævringen fra torvet og ind mod passagen ikke stor en effekt, som for vind fra vest. Gaden på den vestlige side af Torvehuset og Havebyen fører vinden direkte fra Ådalen mod Søren Frichs Vej. Der er ikke noget, som afskærmer for vinden. Det er formentlig mest udsat, hvor gaden bliver smallere langs Torvehuset (G). Den største del af Bytorvet (H) ligger dog i læ bag Torvehuset og den vestlige karré. Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for egentlige afværgeforanstaltninger i forhold til vindforholdene. Der kan dog etableres afskærmende beplantning på udvalgte steder for at mindske eventuelle gener ved vindpåvirk- 76/88

78 ningen, ligesom værn på altaner, tagterrasser og lign. med fordel kan etableres eks. med glas, som kan medvirke til at mindske en eventuel vindpåvirkning af disse arealer. Beskrivelse af kumulative effekter Der er taget højde for omkringliggende bygninger i analysen af vindforholdene, herunder den planlagte nabobebyggelse i området vest for planområdet. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Vindforholdene er blevet evalueret med henblik på at vurdere den forventede vindkomfort på fodgængerniveau omkring og imellem bygningerne. Konklusionerne er foretaget ud fra et såkaldt desktop-studie, som er baseret på erfaring med vindsimulering i bymæssig bebyggelse og på teoretisk anvendelse af generelle principper i fluiddynamik. Disse studier er velegnede som en generel vurdering af vindforholdene og til at identificere områder, hvor steder med lav vindkomfort eller god afskærmning kan forventes det meste af tiden. Da vurderingen er baseret på erfaring, skal nøjagtigheden af konklusionerne betragtes som indikative. En detaljeret og kvantitativ evaluering af vindmiljøet kan laves ved hjælp af egentlige vindtunnelforsøg, hvor et desktop-studie altid vil give en generel kvalitativ vurdering. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være behov for overvågning af planernes betydning for vindforholdene via et planlagt program. 77/88

79 8.6 Det lokale klima omkring byggeriet skyggeforhold (9.1 og D) Konklusion Projektets solforhold og skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer er vurderet på baggrund af en række skyggediagrammer. Skyggepåvirkningen er naturligt nok størst om morgenen og om aftenen, samt i dagtimerne i vinterperioden. De områder, der vil være skyggepåvirket af den planlagte bebyggelse, vil primært være den omkringliggende bebyggelse mod vest, nord og øst, samt i mindre omfang bebyggelsen syd for Lokesvej. Planområdet vil ud over egne skygger blive påvirket af skygge fra den kommende nabobebyggelse mod vest, hvilket særligt vil påvirke planområdets vestligste bebyggelser og udearealer i eftermiddags- og aftenstimerne. Erhvervsbebyggelsen nord for Søren Frichs Vej vil næsten udelukkende være skyggepåvirket på forarealerne langs vejen i forårs- og efterårsperioden og vil slet ikke opleve nogen påvirkning om sommeren. Erhvervsbebyggelsen umiddelbart mod øst vil opleve en skyggepåvirkning om eftermiddagen ved jævndøgn og vintersolhverv, mens bebyggelsen syd for Lokesvej alene i sommerperioden forventes at blive påvirket af skygger om aftenen efter kl Internt i bebyggelsen vil der i sommerperioden være gode solforhold størstedelen af dagen. Karréernes gårdrum vil over dagen påvirkes af skygger som følge af solens bevægelse, men der vil fra formiddag til sen eftermiddag hele tiden være arealer, som ikke er påvirket af bygningernes skygger. I Havebyen vil delområdets friarealer være solbeskinnede langt størstedelen af dagen pga. den lavere bygningshøjde og den mere åbne struktur. Ved jævndøgn vil der i Havebyens gårdrum fra sen formiddag til midt på eftermiddagen være muligt at finde arealer, som ikke er påvirket af skygger, mens der i karréernes gårdrum primært omkring middag vil være arealer, som ikke er påvirkede af skygger. 78/88

80 Generelt vil de planlagte opholds- og forarealer umiddelbart omkring bebyggelserne inden for planområdet, i større eller mindre grad blive påvirket af skygger på skiftende tidspunkter af døgnet på grund af solens bevægelse i både sommerperioden og ved jævndøgn. Både om sommeren og ved jævndøgn vil Bytorvet ved Søren Frichs Vej samt Kvarterstorvet centralt i bebyggelsen, særligt om eftermiddagen, ikke være påvirket af skygger. Om vinteren vil skyggevirkningerne primært påvirke områderne nordvest og nordøst for planområdet samt arealer inden for planområdet. Herudover vil den kommende nabobebyggelse umiddelbart vest for planområdet allerede fra middag medføre skyggepåvirkninger for den vestligste bebyggelse inden for planområdet. Den lave solhøjde om vinteren vil medføre at både Bytorvet ved Søren Frichs Vej, Kvarterstorvet centralt i planområdet og karréernes gårdrum vil ligge i skygge hele dagen, mens der i kortere perioder vil være enkelte steder i Havebyens gårdrum, hvor der vil være områder uden skygge. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger eller overvågningstiltag i forhold til skyggepåvirkning. Beskrivelse af emnet. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Området er i dag bebygget med erhvervsbebyggelse, opført i 1-3 etager, hvoraf størstedelen er i 2 etager. Bygningshøjden og -skalaen er forholdsmæssigt stor i forhold til eksempelvis kolonihavebebyggelsen syd for området, men svarer omtrent til de øvrige erhvervsvirksomheder som ligger omkring Søren Frichs Vej. Erhvervsbebyggelsen kaster kun i meget begrænset omfang skygge på omkringliggende bebyggelse og deres opholdsarealer. 79/88

81 Regulerende lovgivning Der er ikke nogen fastsatte lovkrav til skygger fra bygninger. Byggeloven og det tilhørende bygningsreglement kræver dog, at det ved opførelse af nyt byggeri vurderes, om der skabes et acceptabelt fysisk miljø i og omkring ny bebyggelse, herunder også acceptable skygge- og refleksionsforhold. Miljømål, internationale, nationale og lokale I Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune er Højhuspolitik for Aarhus Kommune indarbejdet. I højhuspolitikken er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Lokalplanområdet omhandler et areal, hvor højhuse ikke som udgangspunkt kan afvises. Det indgår i højhuspolitikken, at der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, der skal indgå i miljøvurderingen af lokalplanen, såfremt der planlægges for højhuse. Der findes ikke nogen specifikke krav til størrelsen af acceptable gener i form af skygger fra bygninger. Vurdering af 0-alternativ I 0-alternativet vil en bebyggelse på maksimalt 2 etager, som muliggøres af den gældende kommuneplan, kun i begrænset grad medføre skyggegener for omgivelserne. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Den planlagte bebyggelse vil medføre skyggepåvirkning af de omkringliggende arealer og bebyggelser samt internt i planområdet. Der er derfor udarbejdet en række skyggediagrammer, som belyser den planlagte bebyggelses skyggepåvirkning. I planprocessen er disponeringen af området løbende blevet bearbejdet bl.a. i forhold til sol- og skyggeforhold. Der er derfor i processen udarbejdet flere versioner af skyggediagrammer for at optimere bebyggelsens solforhold, men i denne miljørapport er det alene skyggediagrammerne af lokalplanens byggemuligheder, som er gengivet. 80/88

82 Skyggepåvirkningerne er vurderet i forhold til sommersolhverv, jævndøgn og vintersolhverv svarende til 21. juni, 21. september samt 21. december. Da skyggepåvirkningen er ens for forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn, er forårsjævndøgn 21. marts udeladt i undersøgelsen. Skyggediagrammerne fremgår herunder og er desuden vedlagt i større skala som bilag 5. Skyggediagrammer sommersolhverv 21. juni. Figur 22 Skyggediagrammer 21. juni. 81/88

83 Ved sommersolhverv vurderes skyggevirkningerne hovedsageligt at påvirke arealer internt i planområdet. Skyggevirkningerne vil primært være på vejarealer samt på bebyggelsens egne friarealer, og vil særligt falde tæt omkring den enkelte bebyggelse. Om formiddagen, sidst på eftermiddagen samt om aftenen vil skyggerne hovedsageligt falde i gaderne mellem karrébygningerne samt i karréernes gårdrum. Bytorvet ved Søren Frichs Vej samt Kvarterstorvet centralt i bebyggelsen vil størstedelen af dagen ikke være påvirket af skygger. Internt i bebyggelsen vil der størstedelen af dagen være gode solforhold. Karréernes gårdrum vil over dagen påvirkes af skygger som følge af solens bevægelse, men der vil fra formiddag til sen eftermiddag hele tiden være arealer, som ikke er påvirket af bygningernes skygger. I Havebyen vil delområdets friarealer være solbeskinnede langt størstedelen af dagen pga. den lavere bygningshøjde og den mere åbne struktur. De planlagte opholds- og forarealer umiddelbart omkring bebyggelserne inden for planområdet vil, på grund af solens bevægelse, i større eller mindre grad blive påvirket af skygger på skiftende tidspunkter af døgnet. I løbet af aftenen vil arealerne øst og syd for planområdet i stigende grad være påvirket af skygge, herunder erhvervsbebyggelsen umiddelbart øst for planområdet samt bebyggelsen syd for Lokesvej. Ligeledes vil bebyggelsen inden for den vestligste del af planområdet blive påvirket af skygger fra den kommende nabobebyggelse vest for planområdet i aftenperioden. 82/88

84 Skyggediagrammer jævndøgn 21. september. Figur 23 Skyggediagrammer 21. september. Ved forårs-/efterårsjævndøgn vil skyggevirkningen i forhold til omgivelserne primært være tidlig formiddag, sen eftermiddag og om aftenen, og vil hovedsageligt påvirke områderne nordvest og nordøst for planområdet samt arealer inden for planområdet. Herudover vil bebyggelsen i den vestlige del af planområdet fra midt på eftermiddagen blive påvirket af skygger fra den kommende nabobebyggelse umiddelbart vest for planområdet. Planområdet er disponeret så den højeste bebyggelse er placeret mod Søren Frichs Vej. I kraft af vejens brede profil vil der være en naturlig afstand til bebyggelsen nord for vejen, hvilket medvirker til at begrænse skyggepåvirkningen på disse bebyggelser. Herudover vil det primært være den nærmeste nabobebyggelse umiddelbart vest for planområdet som i formiddagstimerne midlertidigt vil være påvirket af skygger fra den planlagte bebyggelse, ligesom erhvervsbebyggelse øst for planområdet vil blive påvirket sen eftermiddag. 83/88

85 I Havebyens gårdrum, herunder også på opholdsarealerne til daginstitutionen, vil det fra sen formiddag til midt på eftermiddagen være muligt at finde arealer, som ikke er påvirket af skygger, mens der i karréernes gårdrum primært omkring middag vil være arealer, som ikke er påvirkede af skygger. I løbet af eftermiddagen vil der ikke være væsentlige skyggepåvirkninger af Kvarterstorvet centralt i bebyggelsen, mens Bytorvet ved Søren Frichs Vej i en periode om eftermiddagen vil være påvirket af skygger fra den kommende nabobebyggelse umiddelbart vest for planområdet. De planlagte opholds- og forarealer umiddelbart omkring bebyggelserne inden for planområdet vil, på grund af solens bevægelse, i større eller mindre grad blive påvirket af skygger på skiftende tidspunkter af døgnet. Naboområdet syd for Lokesvej vil ikke i væsentlig grad blive påvirket af skygger fra den planlagte bebyggelse, da solen ved jævndøgn forventes at være gået ned inden skyggerne når arealerne syd for Lokesvej. 84/88

86 Skyggediagrammer vintersolhverv 21. december. Figur 24 Skyggediagrammer 21. december. Ved vintersolhverv vil der pga. den lave solhøjde være skyggevirkninger fra den planlagte bebyggelse, som vil ramme områder og bygninger i og omkring planområdet. Den tydelige skyggevirkning kl og hænger nøje sammen med, at disse tidspunkter ligger tæt op ad hhv. solopgang og -nedgang. Hen over dagen forventes skyggevirkningerne primært at påvirke områderne nordvest og nordøst for planområdet samt arealer inden for planområdet. Herudover vil den kommende nabobebyggelse umiddelbart vest for planområdet allerede fra middag medføre skyggepåvirkninger for den vestligste bebyggelse inden for planområdet. Karréernes gårdrum vil på grund af solhøjden ligge i skygge hele dagen, mens der i kortere perioder vil være enkelte steder i Havebyens gårdrum, hvor der vil være områder uden skygge. Daginstitutionens 85/88