Mobilitet i Nordjylland

Transkript

1 KOLLEKTIV TRAFIK Mobilitet i Nordjylland I 2016 udarbejdede NT en ny forretningsplan med en ambition om at blive Danmarks første mobilitetsselskab. Med udgangspunkt i forretningsplanen har Nordjyllands Trafikselskab (NT) i sommeren 2017 fået godkendt en ny Mobilitetsplan, der fra årsskiftet sætter konkrete aktiviteter i gang. Artiklen giver et indblik i planen og gør status på de nogle af de tiltag, der allerede nu er igangsat. Af Ole Schleemann, Underdirektør (Bus/Tog), NT os@ntmail.dk Nicolai Bernt Sørensen, Underdirektør (Flextrafik/Ny mobilitet) nbs@ntmail.dk Land og by Som det tidligere har været beskrevet her i Trafik og Veje, har NT udarbejdet en ny forretningsplan med 10 indsatser, der over en 4 års periode trækker NT i retning af at Figur 1. Det Nordjyske Hovednet. blive et mobilitetsselskab. Forretningsplanen strækker sig ud over, hvad man normalt forbinder med et trafikselskab. Med en ambition om at være et foregangsland for god mobilitet, ser vi bredere på mobilitet end tog, bus og Flextrafik. Trafikselskaberne skal i henhold til lov om trafikselskaber udarbejde en kollektiv trafikplan hvert fjerde år. Planen blev i juni godkendt af NT s ejere, dvs. de nordjyske kommuner og Region Nordjylland, og den har denne gang fået et tvist, idet planen nu kaldes en Mobilitetsplan frem for en kollektiv trafikplan. I sig selv er planens navn et signal om en ny kurs. Kernen i Mobilitetsplanen er at gøre mobiliteten bedre i Nordjylland og fokus er i særlig grad at skabe bedre sammenhæng mellem land og by. Planen har konkrete tiltag, der kan understøtte en samfundsudvikling, hvor der er behov for nye og fleksible løsninger på landet sideløbende med effektiv transport i og mellem de større byer. I de følgende afsnit giver vi indblik i planens indhold og i hvilke initiativer, der allerede er igangsat. De 5 hovedindsatser i NT s Mobilitetsplan Det nordjyske hovednet Knudepunkter for mobilitet Plustur og den samlede rejse Samkørsel Minrejseplan. Det Nordjyske Hovednet Det Nordjyske Hovednet består af jernbanestrækninger og de overordnede busruter, som understøtter de store pendlerstrømme i Nordjylland. Hovednettet betjener alle byer med eller flere indbyggere, de store arbejdspladser, alle ungdomsuddannelser, mange turistattraktioner mv. Det overordnede mål med Det Nordjyske Hovednet er: I befolkningen og hos virksomheder er hovednettet ligesom motorvejene et kendt aktiv, og hovednettet bliver brugt i den kommunale og regionale planlægning til at fastholde og fremme bosætning og vækst. Dette skal i første omgang dels ske ved, at hovednettet skal være overskueligt for kunderne og et attraktivt transporttilbud, og dels ved, at kommuner, Region og NT skal være enige om konceptet for hovednettet herunder udstrækning, frekvens, driftsperiode, sammenhæng, markedsføring mv. 54 TRAFIK & VEJE 2017 SEPTEMBER

2 Figur 2. Knudepunkter med alle mobilitetsformer. NT s Mobilitetsplan fastsætter følgende principper for hovednettet: Minimum timedrift i følgende tidsrum: Hverdage 05-23, lørdage og søndage året rundt. I forlængelse af Mobilitetsplanen igangsættes i slutningen af 2017 et pilotprojekt, hvor de vestlige kommuner, Regionen og NT skal udarbejde et forslag til, hvordan busruterne på hovednettet i Morsø, Thisted, Jammerbugt og Vesthimmerlands Kommuner skal opgraderes og herunder, hvordan denne opgradering skal finansieres. Med udgangspunkt i erfaringerne fra pilotprojektet skal busdelen af hovednettet i den resterende del af Nordjylland udvides. Endvidere er følgende initiativer, som styrker hovednettet, en del af Mobilitetsplanen: Styrkelse af regionaltogsdriften på strækningen Skørping Frederikshavn med driftstart i august 2017 Jernbane til Aalborg Lufthavn med forventet driftstart i Bus i Aalborg (BRT fra Vestbyen via centrum til Nyt Universitetshospital i Aalborg Øst) med forventet driftstart i 2021 På sigt: Udvidelse af regionaltogsdriften til Arden og Hobro samt udbygning af serviceniveauet på Thybanen. Knudepunkter for mobilitet I 2016 begyndte kommunerne og NT at udrulle et nyt stoppestedskoncept med nyt stoppestedsudstyr med tidssvarende funktionalitet og design. Formålet er at give kunderne bedre venteforhold, således at det bliver mere enkelt og mere attraktivt at benytte den kollektive trafik. Udskiftning af stoppestedsudstyr pågår til og med I samme boldgade har kommunerne og NT i 2016 og 2017 moderniseret busterminalerne i Hjørring, Aalborg, Hobro og Frederikshavn. I NT s Mobilitetsplan indgår en styrkelse af knudepunkter. Indsatsen bygger videre på NT s stoppestedskoncept og omfatter design og implementering af et koncept for markering af knudepunkter på Det Nordjyske Hovednet for at sammenbinde mobilitetstilbud på stationer, terminaler og udvalgte stoppesteder. Lige før sommerferien besluttede Trafik, Bygge- og Figur 3. Der er udpeget en lang række knudepunkter med skift til kollektiv trafik. Boligstyrelsen at støtte styrkelsen af knudepunkterne med 7,6 mio. kr. Plustur og den samlede rejse Der har igennem mange år været gjort en stor indsats for tilpasse kapaciteten på hovednettet til en samfundsudvikling med byområder i vækst og landområder med vigende passagergrundlag. Trafikselskaberne har her en vigtig opgave i løbende at sikre, at den kollektive trafik hele tiden matcher denne udvikling. Et effektivt hovednet er livsnerven i regionen, men hvordan sikres den kollektive trafik i landdistrikter? Når ressourcerne koncentreres i de store byer og langs de store transportkorridorer, betyder det omvendt, at de borgere, der bor på landet, får længere til den kollektive trafik. Last mile udfordringen er igennem årerne blevet et større problem. Søndag d. 6. august var en festdag for de nordjyske togpassagerer. For her overtog Nordjyske Jernbaner den regionale togkørsel fra DSB på strækningen Skørping-Frederikshavn med snoreklip af Transportminister Ole Birk Olesen og Regionsrådsformand Ulla Astman. Nordjyske Jernbaner kører nu ca. 30% mere end den kørsel der blev overtaget fra DSB for stort set de samme penge. Omfanget vil stige til ca. 75% i takt med etablering af nyt signalsystem og forbedringer på banen mellem Aalborg og Hjørring. Fuldt udbygget vil der være timedrift Skørping-Hirtshals og Skørping-Skagen som en central del af hovednettet. Win-Win At opretholde et effektivt hovednet forudsætter et stort passagergrundlag. Jo større aktionsradius hovednettet har, des flere passagerer. Kombineret med et ønske om få stop og hurtigt frem er tilbringertrafikken blevet fokusområde. Ved at lade Flextrafik føde hovednettet, slår man to fluer med ét smæk: Dels får borgere på landet et kørselstilbud, og dels udnyttes kapaciteten på hovednettet endnu bedre uden negativ påvirkning af rejsetiden. TRAFIK & VEJE 2017 SEPTEMBER 55

3 Figur 4. Knudepunkter i Jammerbugt Kommune. at fastholde et højt serviceniveau. Når Plustur er en del af en samlet rejse med kollektiv trafik, er udgangspunktet, at plustur skal koste det samme som den kollektive trafik. Alle kommuner i Nordjylland har med vedtagelsen af Mobilitetsplanen bakket op om at gå videre med Plustur og den samlede rejse. Der begynder nu et omfattende planlægningsarbejde med at få udpeget de landområder, hvor man ønsker betjening. Det forventes, at Plustur kan fremsøges og bestilles via Rejseplanen for hele Nordjylland fra januar NT har fået tilsagn om støtte til Plustur fra Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen på 3,5 mio. kr. Løsningen i NT s Mobilitetsplan er at udforme et attraktivt tilbringerprodukt med et ordentligt serviceniveau og til en fair pris kombineret med en enkelt bestillingsprocedure. Pilotprojektet DSR NT deltager aktivt i projektet Den samlede rejse (DSR), et fælles projekt mellem trafikselskaberne. Projektets mål er at udvikle en enkel og brugervenlig løsning for tilbringertrafik (last mile) med Rejseplanen som indgangen. Løsningen giver mulighed for at lave dør til dør rejseplanlægning, bestilling og betaling for rejsen via betalingskort eller rejsekort. Med DSR er vi et stort skridt nærmere en samlet dør-til-dør transportløsning over hele landet. Den første pilot i Danmark er netop gennemført i Nordjylland i to kommuner (Hjørring og Jammerbugt). Erfaringerne fra pilotperioden er positive, især fordi løsninger er udformet i tæt samarbejde mellem kommuner, trafikselskab, Flexdanmark, Rejseplanen og en udvalgt kundegruppe, der har afprøvet produktet undervejs. opgave, der skal løses. Tilbringertrafik stiller krav til høj præcision. Og det er vigtigt at målrette serviceniveauet præcist til den kundegruppe, der bor i landdistrikter. Målet er ikke, at Plustur er et produkt for alle. Målet er at give de borgere, der har langt til bussen eller toget, et kørselstilbud, de også i praksis kan anvende. Man kan faktisk sige, at det er et formål i sig selv at kunne afgrænse brugergruppen for på denne måde Minrejseplan Combined mobility er en global trend, der ser bredere på mobilitet, end blot bus og tog. Begrebet udvider forståelsen af, hvad der (i borgerperspektiv) er kollektiv trafik, og deleøkonomiens frembuldren giver endnu flere muligheder i den forbindelse. Fokus er mobilitet fra A til B. Hvordan kommer jeg frem billigst, hurtigt eller mest bekvemt? I Nordjylland høster vi netop nu de første erfaringer med combined mobility. Der er for pilotdriften lavet samarbejdsaftaler med delebil, samkørsel, taxa og flextra- Figur 5. Plustur i Rejseplanen Plustur bringer dig helt frem. Bestilling af turen, helt frem til Svinkløv (B), foregår fra Rejseplanen. Høj kvalitet for en afgrænset gruppe En god teknisk løsning for tilbringertrafik gør det ikke alene. Den tekniske løsning skal kombineres med et godt kørselstilbud med et ordentligt serviceniveau. NT har derfor udformet en ny kørselsordning, Plustur. Erfaringerne fra pilotdriften er, at en kørselsordning skal optimeres til den 56 TRAFIK & VEJE 2017 SEPTEMBER

4 Figur 6. Serviceniveauet for Plustur er højere end f.eks. Flextur kortere omstigningstid til bus/tog. fik, der således skal kombineres med den kollektive trafik, der i dag er i Rejseplanen. I NT s Mobilitetsplan er det ambitionen, at en ny rejseplanlægger bidrager til at forbedre mobiliteten især i landdistrikter. Forprojekt om samkørsel NT og samkørselsordningen Gomore indledte 2016 et forprojekt om samkørsel. Samarbejdet blev i første omgang holdt teknologifrit og omfattede ikke integration til Rejseplanen. Forprojektet skulle derimod vise, hvilken effekt et samarbejde mellem GoMore, trafikselskabet og landkommuner har på udbud og efterspørgsel af samkørsel. Der blev etableret særlige samkørselsstoppesteder, og det var muligt at søge samkørsel fra NT s hjemmeside. Resultatet viser, at eksponering har stor effekt på både antallet af borgere, der tilbyder lift, og borgere, der samkøres. Konklusionen er, at der kan være et stort potentiale i at udvide eksponeringen ved f.eks. at integrere samkørsel i Rejseplanen. Pilotprojektet Min Rejseplan Ligesom i den samlede rejse er der 2 fokusområder, som også er centrale i arbejdet: Hvordan laver man en teknisk og især brugervenlig løsning for dør-til-dør rejser, hvor der indgår rejseplanlægning, bestilling og betaling? Hvilke mobilitetsprodukter skal vises i en rejseplanlægger, og hvordan skal de spille sammen og planlægges? Der arbejdes i projektet med teknisk integration og udveksling af data. Det er et arbejde, der stiller store krav til både Rejseplanen og til mobilitetsleverandører. Arbejdet er udfordrende, men godt på vej. Men udfordringen er ikke udelukkende af teknisk karakter. Brugerne skal tænkes ind i løsningen Den store udfordring i arbejdet er især brugervenlighed. Hvordan gøres et kompliceret mobilitetsnetværk let tilgængeligt og brugervenligt? Flere mobilitetsformer, forskellige rejsemodus og sortering på pris, rejsetid mv. giver ekstremt mange kombinationsmuligheder. Der er stor fokus på unsability tests med deltagelse af både professionelle konsulenter og kundepanel fra Passagerpulsen. De første resultater viser, at brugerne ser positivt på, at der tilbydes flere rejsemuligheder via Rejseplanen. Men resultaterne viser også, at der skal findes nogle løsninger på kompleksiteten. Testapplikationen skal forenkles yderligere, og der skal tages nogle til- og fravalg. Tættere samarbejde Teleselskaberne har for længst fundet ud af at samarbejde, således at en mobiltelefon kan anvendes på tværs af nettet. Organisering af samarbejdet mellem forskellige mobilitetsaktører har stor indflydelse på kompleksiteten og i sidste ende brugeroplevelsen. Den kollektive trafik er organiseret med fælles billetsamarbejde og rejseregler. Men Figur 7. Splash screen fra Minrejseplan. TRAFIK & VEJE 2017 SEPTEMBER 57

5 Figur 8. Markant stigning i samkørsel i pilotperioden. andre mobilitetsudbydere har ikke nødvendigvis samme tradition for samarbejde. Et eksempel er delebilsområdet. Et andet er taxa. Hvis man som kunde vil være dækket ind over hele landet, i de store byer og på landet, kræver det i dag, at man har App s på sin telefon og har oprettet betalingsaftaler med hver enkelt. I Nordjylland har taxa oprettet en forening, hvis formål er at få taxa på Rejseplanen i hele Nordjylland og med én App. Dette gør brugeroplevelsen for kunden bedre og integrationsarbejdet til Rejseplanen betydeligt lettere. Organisering og roaming i betydningen af at udvide dækningsområdet er en forudsætning for combined mobility. Det er vigtigt, at der ikke bare fokuseres på løsninger i de store byer. Landområderne skal også tænkes ind i løsningen, så man undgår sorte huller i nettet. Bedre mobilitet i Nordjylland NT s Mobilitetsplan er nu godkendt, og der er gang i aktiviteterne. Arbejdet forudsætter et bredt samarbejde mellem både offentlige og private aktører. Første skridt er, at alle parter påtager sig et ansvar for at sikre mobiliteten i et samlet Nordjylland. Dette skridt er nu taget, og vi møder stor velvillighed til at tage del i arbejdet. Succes forudsætter dog målrettede mobilitetsprodukter, sømløs integration og, at det lykkedes at skabe et samlet mobilitetsoverblik på en enkelt og brugervenlig måde. Nu er rejsen startet. Figur 9. Eksempel på visning af samkørsel i Minrejseplan. 58 TRAFIK & VEJE 2017 SEPTEMBER