Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Vaskerier

Transkript

1 3 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser Ulykker inden for Vaskerier og renserier

2 Ulykker inden for Vaskerier og renserier 13.0 Forekomsten af ulykker 13.0 Forekomsten af ulykker Hvilket arbejde giver anledning til skade? De typiske ulykker Ulykker ved fald Ulykker ved transportmidler Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser Ulykker ved stationære maskiner Ulykker ved håndtering af enkeltelementer Andre ulykker 10 I perioden er der anmeldt i alt 477 arbejdsulykker inden for Vaskerier og renserier, dvs. mellem 50 og 85 ulykker om året. Med en gennemsnitsbeskæftigelse på personer (DS 95-98) udgør branchens gennemsnitlige incidens 13,3 ulykker pr beskæftigede. Tabel I alt Dødsfald Andre alvorlige ulykker Anmeldte ulykker i alt Tabel 13 viser antallet af anmeldte ulykker til Arbejdstilsynet for Vaskerier og renserier i perioden Dødsulykker og andre alvorlige ulykker Vaskeri- og renseribranchen har ikke haft dødsulykker i perioden , men 52 andre alvorlige ulykker, hvoraf 2 er mistede fingre, 47 er knoglebrudsskader og 3 er skader på omfattende dele af legemet. Den gennemsnitlige ulykkesincidens for de alvorlige skader for denne branche er på 1,4 ulykker pr beskæftigede. Knoglebrudsskaderne er sket på hænder og fingre (24), på ben og fødder (21) og andre dele af kroppen (2). Ulykker med andre væsentlige skadetyper Det er desuden væsentlig at bemærke antallet af forstuvninger (195), hvoraf der i 28% af tilfældene er tale om rygskader (55) i en eller anden form. Ellers vedrører forstuvningerne overvejende traditionelle forstuvninger på ben og fødder (68) og på arme, hænder og fingre (63) samt på andre kropsdele (9). Bløddelsskaderne er den næsthyppigste skadetype (75) og fordeler sig på arme/hænder/fingre (35), på ben/fødder (19) og på andre kropsdele (21). Sårskaderne er den tredjehyppigste skadetype i denne branche (74), hvoraf en stor del rammer fingre (36), mens sårskader på arme/hænder (6) og ben/fødder (16) samt på andre kropsdele (16) dog også forekommer. Der er et relativt stort antal ætsningsskader (14) og brandsårsskader (18). Desuden er der registreret forgiftningstilfælde (3) og uoplyste skader (49). Forfatter: Kirsten Jørgensen, Civ. ing. Ph.D, Langesø Analyse Udgiver: Branchearbejdsmiljørådet for Service og Tjenesteydelser Design og grafisk tilrettelæggelse: Grinsted Public a/s September

3 13.1 Hvilket arbejde giver anledning til skade? 13.3 Ulykker ved fald Med arbejde er ment den type arbejdsopgave, som er angivet på ulykkesanmeldelserne. Arbejdsopgaven er registreret efter Danmarks Statistiks klassifikation, som kaldes DISCO. Inden for Vaskerier og renserier sker 85% af ulykkerne ved følgende arbejde: De 121 ulykker ved fald dækker både over fald til lavere niveau med 24 tilfælde, fald til samme niveau med 68 tilfælde og snubleulykker med 29 tilfælde. Faldulykkerne rummer 16 knoglebrud, 70 forstuvninger, 5 sårskader, 16 bløddelsskader, 2 brandsårsskader samt 12 uoplyste skader. Vaskeri og renseriarbejde Chaufførarbejde Diverse håndværksarbejde 13.2 De typiske ulykker 325 ulykker 62 ulykker 17 ulykker Der er 5 typiske ulykker, som omfatter 75% af de anmeldte ulykker inden for denne branche. Der er tale om følgende ulykkestyper: 1. Ulykker ved fald (121), herunder fald til lavere niveau (24), fald i samme niveau (68) og snubleulykker (29). 2. Ulykker med transportmidler (67). 3. Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser (66). 4. Ulykker ved stationære arbejdsmaskiner (57). 5. Ulykker ved håndtering af enkeltelementer (47). Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Fald til samme niveau og snubleulykkerne sker primært i forbindelse med skadelidtes almindelige færden på især trapper og gulve. Fald til lavere niveau sker ved arbejde på riste og platforme, lifte på lastbiler og især ved færden på trapper. Fald i samme niveau sker primært, fordi skadelidte glider i noget (32). Desuden sker mange af faldene i samme niveau, fordi man falder over genstande, der ligger på gulvet (21). En del af disse ulykker skyldes våde og glatte gulve eller trapper. I en del tilfælde er der angivet sne- og isbelagte overflader som ulykkesårsag. Endvidere sker en del af faldulykkerne i samme niveau, fordi den skadelidte mister balancen (7). Stort set samtlige snubleulykker sker, fordi den skadelidte kommer til at træde skævt eller snubler over noget, der ligger på gulvet (26). Faldulykkerne til lavere niveau sker også, fordi man snubler over genstande (6), glider i noget (5) eller på anden måde mister balancen (2). Desuden sker en del fald til lavere niveau, uden at der bliver angivet hvorfor (7). Langt størsteparten af disse ulykker sker ved fald på trapper, platforme eller fra transportmidler. For snubleulykkerne er skademåden primært forvridninger, dvs. overbelastningsskader af ben eller fødder (24). For faldulykker i samme niveau er det selve faldet, der forvolder skaden (45), samt at skadelidte i faldet er ramt imod genstande (14). For fald til lavere niveau er det ligeledes selve faldet, dvs. nedstyrtningen, der forvolder skaden (15), eller at skadelidte er ramt imod en genstand i faldet (5). Hvor falder man henne? Langt de fleste fald- og snubleulykker sker indendørs på gulve og arealer (67). En del af ulykkerne sker ved fald på trapper (13). En del ulykker sker udendørs på veje og pladser (21). En række faldulykker sker fra platforme mv. (8). En række ulykker skyldes fald fra biler med lift (6). En del af faldulykkerne skyldes våde og glatte flader (16). Desuden sker en del ulykker på grund af sne- og isbelagte flader (9). 4 5

4 13.4 Ulykker ved transportmidler 13.5 Ulykker ved uhensigtsmæssige bevægelser I 67 tilfælde er der sket en ulykke i forbindelse med brug af et transportmiddel, hvor der ikke er tale om en trafikulykke, dvs. ulykke udenfor offentlig vej. Der er 11 knoglebrud, 14 forstuvninger, 14 sårskader, 19 bløddelsskader, 1 brandsårsskade samt 8 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket I en række tilfælde har skadelidte trukket, skubbet eller på anden måde manøvreret med et transportmiddel, bl.a. manuelle vogne, båndtransportører eller løfteanordninger (49). I en række tilfælde har skadelidte haft sin færden på transportvejen eller blot opholdt sig i nærheden heraf, da ulykken skete, dvs. han har ikke selv betjent transportmidlet (10). I de fleste tilfælde har skadelidte mistet kontrollen over eller foretaget en uhensigtsmæssig håndtering af transportmidlet (49). I en række tilfælde er skadelidte blevet fanget af dele på transportmidlet, bl.a. båndtransportører (6). I en række tilfælde er noget gået i stykker eller skredet ud fra transportmidlet (11). I en række tilfælde er skadelidte blevet klemt under en nedfaldende byrde eller under dele af et transportmiddel (33). Derudover er en del skader sket ved, at skadelidte er blevet ramt af genstande i bevægelse (18). I en række tilfælde er skaden sket i forbindelse med, at skadelidte selv er stødt imod transportmidlet (10). Hvilke typer transportmidler? Der er sket en del ulykker ved båndtransportører og conveyerbaner (12). Der er sket en del ulykker ved brug af diverse typer af manuelle vogne (24). Der er sket en række ulykker ved rullebure eller rullecontainere (14). Der er sket en del ulykker med diverse motorkøretøjer, herunder lastbil med lift (9). I 66 tilfælde er ulykkerne sket alene ved uhensigtsmæssige bevægelser i forbindelse med løft, træk eller skub, og hvor der ikke har været nogen form for teknologi indblandet i ulykkeshændelsen. Der er sket 61 forstuvninger, herunder mange akutte rygskader, 2 bløddelsskader samt 3 uoplyste skader. Aktivitet i ulykkesøjeblikket I langt de fleste tilfælde har skadelidte været i færd med at løfte en genstand, da skaden skete, bl.a. løft af kasser og sække (28). I en række tilfælde har skadelidte foretaget en håndteringsbevægelse, som fx tage fat om, gribe, åbne, lukke osv. (11). I en række tilfælde har skadelidte været i færd med at bøje sig, rejse sig, vende sig mv. (13). I en række tilfælde har skadelidte trukket eller skubbet et manuelt transportmiddel. (11). Denne type af ulykker er afgrænset ved alene at omhandle overbelastning af kroppen sket ved skadelidtes egenbevægelse, dvs. i forbindelse med løft, færden, håndtering e.l. Langt de fleste af ulykkerne er sket i forbindelse med et uhensigtsmæssigt løft (29), en uhensigtsmæssig vridning af kroppen (9), et uhensigtsmæssigt skub/træk (14) eller anden uhensigtsmæssig bevægelse (14). Der er generelt tale om akutte overbelastningsskader primært ved løft, men også ved skub og træk, samt vridning af kroppen. Hvad er det, der løftes eller håndteres? Det er mange forskellige typer genstande, der løftes eller håndteres. De typiske er her nævnt i flæng: Døre/porte, sækkevogne, rullevogne, kasser, sække, containere og mange uoplyste genstande. 6 7

5 13.6 Ulykker ved stationære maskiner 13.7 Ulykker ved håndtering af enkeltelementer I 57 tilfælde er ulykken sket i forbindelse med brug af en stationær maskine. Der er sket 1 amputation, 4 knoglebrud, 11 forstuvninger, 13 sårskader, 7 brandsårsskader, 10 bløddelsskader, 4 ætsninger, 2 forgiftningstilfælde samt 5 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Der er overvejende tale om betjening af maskiner, igangsætning såvel som at føde og tage fra maskinerne mv., især vaskemaskiner, strygeruller og tørretumblere. I de fleste tilfælde er der tale om uhensigtsmæssig håndtering af maskinerne (25). I en række tilfælde er skadelidte blevet fanget af maskindele (15). I enkelte tilfælde er materialer slynget ud fra maskinen eller materialer er væltet ned fra maskinen (7). I enkelte tilfælde er der sket en fordampning eller udsivning af dampe fra især vaskemaskiner (8). En del af skaderne er sket ved, at skadelidte er kommet i klemme i maskinen (24). En række af skaderne er sket ved, at skadelidte er blevet ramt af eller stødt imod genstande, der er faldet ned eller blevet slynget ud (13). En række skader er sket ved, at skadelidte har fået kogende vand på sig eller har indåndet kemiske stoffer, herunder klor (12). Enkelte ulykker er sket ved skadelidtes kontakt med skarpe genstande (5). Hvilke typer af stationære maskiner? En række ulykker er sket ved presse- og valsemaskiner (4). En række ulykker er sket ved vaskemaskiner (20). En række ulykker er sket ved tørreovne eller tørretumblere (4). En række ulykker er sket ved strygeruller (13). Enkelte ulykker er sket ved symaskiner (3). I 47 tilfælde er ulykkerne sket i forbindelse med håndtering af enkeltelementer, hvor ulykken alene er opstået ved håndteringen af emnet. Der er sket 5 knoglebrud, 5 forstuvninger, 14 sårskader, 2 brandsårsskader, 12 bløddelsskader, 7 ætsningsskader samt 2 uoplyste skader. Aktiviteten i ulykkesøjeblikket Aktiviteten i ulykkesøjeblikket dækker over en lang række af handlinger, som at gribe fat om, vride, hænge op, tage ned, pakke ud eller ind, åbne, tømme, hælde op, hvor det er måden, det enkelte element håndteres på eller enkeltelementet i sig selv, der skaber ulykkessituationen (29). I en række tilfælde er ulykken sket i forbindelse med løft, træk eller skub af et enkeltelement (9). I en række tilfælde har skadelidte blot opholdt sig eller haft sin færden, hvor ulykken er sket (6). I en stor del af ulykkerne er der tale om mistet kontrol eller utilsigtet bevægelse i håndteringen af et enkeltelement, dvs. det er gledet, væltet e.l. (25). I en række tilfælde har skadelidte tabt noget, bl.a. sække (5). I en række tilfælde skyldes ulykken, at der er sket sprøjt, udsivning eller spild fra dunke (10). I en række af skaderne er skadelidte blevet ramt af genstande, der er faldet ned eller rullet frem (19). I enkelte tilfælde er ulykkerne brandsårsskader, dvs. kontakt med kogende vand mv. (2). I en række tilfælde er skaderne sket ved kontakt med kemikalier som syre, klor, opløsningsmidler mv. (9). I en række tilfælde er skadelidte selv stødt ind i eller ramt imod en genstand (7). Hvilke typer af enkeltelementer? De enkeltelementer, der er tale om i forbindelse med disse ulykker, er af meget forskellig karakter. De typiske er her nævnt i flæng: Dunke, containere, reoler, dele af møbler, syrer, kogende vand, klor, andre kemiske produkter mv. 8 9

6 13.8 Andre ulykker Andre ulykker rummer et antal ulykkestyper, som der kun er sket ganske få tilfælde af i denne branche, samt et stort antal ulykker, hvor oplysningerne har været så mangelfulde, at det ikke har været muligt at angive ulykkestypen. Der er sket 11 ulykker med håndværktøjer, bl.a. sakse, knive, skiftenøgler og strygejern. Der er sket 6 ulykker med apparater, bl.a. varmtvandskedler og andre varme beholdere. Der er sket 10 ulykker med maskindele, bl.a. valser og ruller, slanger mv. Der er sket 3 ulykker med løftegrej. Der er sket 3 ulykker ved håndgemæng imellem mennesker. Der er sket 8 trafikulykker med bl.a. lastbiler

7 12

8