Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet

Transkript

1 Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet Som fremlagt i Byrådet april 2007

2 Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 3 KAPITEL 1 INDLEDNING... 4 BAGGRUND... 4 Budgetmæssige forudsætninger... 4 Definitioner og afgrænsning skolestruktur og organisering... 4 De lovgivningsmæssige rammer...5 MÅL OG INTENTIONER... 6 Forudsætninger for forslagene... 6 Mål for skolestørrelse og struktur... 6 Mål for bygningsmæssige krav... 9 Mål for ledelsesstruktur og organisering Mål for SFO-størrelser, struktur og lokaler Mål for specialtilbuds-strukturen, herunder fritidstilbud og de fysiske rammer KAPITEL 2 ALMENOMRÅDET INDLEDNING SKOLESTRUKTUR Særlige ordninger ELEVTAL OG ELEVTALSPROGNOSE FOR VIBORG KOMMUNE Baggrund og forudsætninger for analysen Samlet elevtals- og klassetalsprognose Fødeskoler Overbygningsskoler r uden fødeskoler Prognosens holdbarhed DE BYGNINGSMÆSSIGE RAMMER Forskelle den største lighed...30 ns pædagogiske areal rnes kapacitet i forhold til antal elever/klasser LEDELSESSTRUKTUR OG ADMINISTRATION Oversigt over resurse til ledelse Ledelsesopgaven Aktuel status for ledelsesorganiseringen: Øvrige ledelsesopgaver Analyse ØKONOMI ALMEN-OMRÅDET Den samlede udgift Ledelse og administration Undervisningsudgiften Teknisk servicepersonale (incl. rengøring) Udgift til indvendig vedligeholdelse og bygninger

3 KAPITEL 3 SPECIALOMRÅDET INDLEDNING (AFGRÆNSNING AF OMRÅDET) SPECIALTILBUD SPECIALUNDERVISNINGSSTRUKTUR ELEVER UNDERVIST PÅ OPHOLDSSTEDER (ELEVTAL OG ØKONOMI) BYGNINGSMÆSSIGE RAMMER LEDELSESRAMMER OG VILKÅR ØKONOMI SPECIALOMRÅDET Kommunale specialtilbud Børn med specifikke indlæringsvanskeligheder Børn med generelle indlæringsvanskeligheder SE/AKT tilbud Børn med specifikke læsevanskeligheder Enkelt integrerede elever Specialtilbud i andre kommuner Modtageklasser KAPITEL 4 - FORSLAG FORSLAG ALMENOMRÅDET Forslag 1 - Fødeskoler fra klasse Forslag 2 - Ingen skoler under 100 elever Forslag 3 - Ingen skoler under 120 elever Forslag 4 Ingen skoler under 140 elever Forslag klasses struktur Forslag 6 Andre forslag Andre bemærkninger og overvejelser i forbindelse med ovenstående forslag FORSLAG PÅ SPECIALOMRÅDET Forslag 1 - Samling af de kommunale specialtilbud og modtageklassetilbudet Forslag 2 - Flytning af SFO-tilbudet fra Fritidshjemmet Nørrehus til Rosenvængets Forslag 3 - Børn med diagnosen autisme Forslag 4 - Etablering af kommunalt undervisningstilbud til elever på et kommunalt opholdssted Forslag 5 - Resursetildeling Forslag 6 - Befordring SAMLET OVERSIGT OVER DE ANSLÅEDE ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF FORSLAGENE KAPITEL 5 FASE

4 RESUMÉ Denne rapport indeholder den nedsatte styregruppe vedr. struktur- og organisationsanalyse på skoleområdets forslag til mulige ændringer af strukturen og organisationen på skoleområdet. Forslagene skal ses som et katalog af muligheder til at imødegå især de budgetmæssige konsekvenser af det vedtagne budget Udgangspunktet for forslagskataloget er en dels en gennemgang af status på området, og dels en identifikation af en række mål og intentioner. Dette er således udover de budgetmæssige rammer den primære forudsætning for forslagene. De konkrete forslag på almenområdet er: Fødeskolerne er fra 0. klasse til 6. klasse, og de 7. klasser der i dag er på fødeskolerne overføres til de respektive overbygningsskoler r under 100 elever nedlægges dette gælder for i alt fire skoler r under 120 elever nedlægges dette gælder for i alt seks skoler r under 140 elever nedlægges dette gælder for i alt otte skoler Ændring af 10. klassestrukturen Andre forlag, herunder fælles ledelse for flere skoler De konkrete forslag på specialområdet er: Samling af de kommunale tilbud og modtageklassetilbudet Flytning af SFO-tilbudet fra Fritidshjemmet Nørrehus til Rosenvængets Undervisningstilbud til børn med diagnosen autisme i Viborg Kommune (hjemtagning af tilbud) Kommunalt opholdsted med tilknyttet undervisning Befordring Resursetildeling Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 3

5 Kapitel 1 INDLEDNING Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde den 18. december 2006 at godkende igangsætningen af udarbejdelsen af en struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet. Byrådet blev orienteret den 6. februar Resultatet af analysen foreligger nu som denne rapport. Formålet med analyserapporten er at præsentere forslag til ændringer af strukturen og organiseringen på skoleområdet, der dels understøtter visionen for Viborg Kommune (og de politiske målsætninger for området), herunder blandt andet at have en folkeskole i særklasse, og dels at imødegå de budgetmæssige reduktioner som følge af vedtagelsen af Viborg Kommunes budget for Der har været nedsat en styregruppe med reference til Børne- og Ungdomsudvalget samt en projektgruppe, der har forestået udarbejdelsen af det konkrete materiale. Budgetmæssige forudsætninger Konkret indebærer Viborg Kommunes budget , at der skal ske en reduktion på 2,0 % i 2008 stigende til 3,5 % i 2010 af driftsmidlerne på de enkelte fagudvalgsområder, herunder Børne- og Ungdomsudvalgets område. Udmøntningen indebærer, at der skal ske en reduktion som følge af organisations- og strukturændringer på skoleområdet på 3,2 mio. kr. i 2008 stigende til en samlet reduktion på 15 mio. kr. i 2009 og Dertil forudsættes en yderligere reduktion som følge af rationalisering (samdriftsfordele) af de amtskommunale tilbud på især specialundervisningsområdet. Byrådet kan i forbindelse med behandlingen af budget vælge at ændre budgetlægningen, således der skal ske en mindre eller større reduktion på skoleområdet. Definitioner og afgrænsning skolestruktur og organisering Denne rapport har et relativt bredt sigte, således analyseres både almenområdet og specialundervisningsområdet. Struktur og organisation på disse to områder er meget forskellige, og behandles derfor i hvert deres kapitel. I forhold til skolestruktur kan kommunen primært påvirke følgende: Antal skoler Overgang mellem føde- og overbygningsskoler Antal overbygningsskoler Distrikterne til hver skole Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 4

6 Organisatorisk har kommunen også en række muligheder, dels kan ledelsen på de enkelte skoler organiseres på en række forskellige måder, hvilket er tilfældet i dag (jf. afsnit om ledelsesstruktur nedenfor), og dels kan der etableres en fællesledelse af flere skoler, hvor eksempelvis en skole er en afdeling af en anden. De lovgivningsmæssige rammer Strukturen og organiseringen på skoleområdet reguleres i Folkeskoleloven (FSL), herunder gennem en række bekendtgørelser og vejledninger. 1 Det er således her, at rammerne for ændring af skolestrukturen er fastlagt i forhold til ny skolestruktur, ny organisation, høringer og frister m.v. struktur Hver skole skal mindst omfatte 3 årgange, dog kan en selvstændig skole også blot omfatte 10. klasse. r, der maksimalt omfatter de 3-4 yngste årgange, kan henlægges under en anden skoles ledelse, hvis elevtallet ikke overstiger 100 (FSL 24). Organisering Til enhver selvstændig skole skal der være et defineret et skoledistrikt (FSL 36 stk. 2), en skoleleder (FSL 45) og en skolebestyrelse (FSL 42). distriktet kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Eksempelvis har overbygningsskoler for klasses vedkommende også sin fødeskoles distrikt, og en selvstændig 10. klasses skole kan have hele kommunes område som skoledistrikt. En elev har altid krav på at blive optaget i distriktsskolen. Undtagelser er dog elever som har brug for et særligt specialtilbud, herunder elever som ikke behersker det danske sprog. Forældrene har også krav på, at deres barn bliver optaget på en anden skole inden for eller uden for kommunen, hvis der er plads jf. de regler skolekommunen evt. har vedtaget. Styrelse og ledelse For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan eksempelvis en eller flere små skoler og en større skole have fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men stadig hvert sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås små skoler i landdistrikter eller skoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere (FSL 24 a). Kommunalbestyrelsen udpeger hvilken skoles leder, der skal være den fælles leder. Ved den eller de øvrige skoler udpeges en medarbejder til at være den daglige kontakt for forældre, elever og ansatte. I sådanne tilfælde skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der skal være en fælles skolebestyrelse eller om der skal være en bestyrelse for hver skole. Kommunalbestyrelsen tager også stilling til, hvem der skal være skoleleder og derfor også er sekretær for skolebestyrelsen. Der skal også tages stilling til, om der skal være en repræsentant fra alle områder, herunder også elevrepræsentanter fra alle områder uanset om der så bliver mere end to elevrepræsentanter. Hvis der oprettes en fælles bestyrelse oprettes der også et fælles pædagogisk råd. Sådanne ordninger optages som et bilag til styrelsesvedtægten 1 Jf. Folkeskoleloven (Lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006), Bekendtgørelse af fælles ledelse for flere folkeskoler (nr. 500 af 13. juni 2003), Bekendtgørelse om skolenedlæggelser (nr. 615 af 19. juli 1993) og Vejledning om skolebestyrelsesvalg (nr af 11. november 2005). Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 5

7 nedlæggelser Såfremt der overvejes nedlæggelse af skoler, skal beslutningen herom være truffet senest den 1. december året forud for begyndelsen af det skole år, hvori nedlæggelsen vil finde sted (FSL 24, stk. 4). Desuden skal de berørte skoler have mulighed for at afgive udtalelse om forslaget ( 3-4 i bekendtgørelse om proceduren ved en skolenedlæggelse). Samtidig fastsætter Byrådet en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget om skolenedlæggelse. Sker som følge af offentliggørelsen og indsigelserne en ændring af forslaget, skal det reviderede forslag igennem samme høringsproces. Mål og intentioner Forudsætninger for forslagene Der er i analysen identificeret overordnede forslag til mål og intentioner på baggrund af undersøgelser, erfaringer, viden og forskning på de forskellige områder. Der er indledningsvis givet en kort beskrivelse af begrundelserne for de opstillede forslag til mål. I analysens senere afsnit med konkrete forslag til skolestruktur danner de således baggrund for prioriteringerne. Mål for skolestørrelse og struktur - overvejelser over pædagogisk og økonomisk bæredygtighed I fremtiden vil der sandsynligvis også være skoler af forskellige størrelser i Viborg Kommune. Det er et mål at skabe skolestørrelser, som skaber de mest optimale fysiske rammer og læringsmiljøer for elevernes udbytte af skolegangen for de resurser, Viborg Byråd stiller til rådighed for skoleområdet. Den generelle tendens i hele landet er, at der af økonomiske grunde peges på, at målet bør være større skoler eller større organisatoriske enheder. Nogle undersøgelser (bl. a. Jill Mehlbye, AKF 2004 og OECD- undersøgelser) understøtter målet om større skoler af pædagogiske og faglige grunde, mens andre undersøgelser fx en nylig offentliggjort undersøgelse om dansk skolekultur, ledet af professor Mads Hermansen. (forskningsrapport: skolens gode og onde cirkler og folkebogen Læringsledelse og Læringsløft til læring i skolen, 2007) ikke kan påpege, at skolestørrelsen har en afgørende betydning for kvaliteten. Hans pointe omkr. skolestørrelse er, at den som enkelt element ikke har den afgørende betydning for kvaliteten, det har derimod lærerpersonligheden. Det skal indledningsvist understreges, at denne rapport heller ikke påpeger kvalitetsforskelle mellem større og mindre skoler i Viborg Kommune. Opfattelsen er, at de små skoler er gode, veldrevne og udviklingsorienterede skoler, men at vilkårene er sværere og om- Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 6

8 kostningerne uhensigtsmæssige store, hvilket betyder, at der bliver færre midler til øvrige skoler samt til drift og udvikling af det samlede skolevæsen. Der er mange perspektiver, når der skal sættes mål for skolestørrelser og struktur. Herunder er der forsøgt at medtage de væsentligste perspektiver: Det pædagogiske perspektiv i forhold til elevernes lærings- og udviklingsmiljø Perspektivet omkring fødeskoler, overbygningsskoler, fuldt udbyggede skoler, 10. klasse og afdelinger Det fagprofessionelle perspektiv af hensyn til de ansattes (ledere, lærere, pædagoger og teknisk-administrativt personale) rationelle og kvalitative løsninger af skolens opgave Det økonomiske perspektiv af hensyn til det samlede skolevæsens muligheder og vilkår Det lokalsamfundsmæssige perspektiv Det geografiske perspektiv Det pædagogiske perspektiv i forhold til eleverne Undersøgelser viser, at der er flere faglige udfordringer for den enkelte elev i en klasse med et større elevtal. Der vil oftere være flere forskellige udviklingstrin og lige netop det trin, som repræsenterer en elevs næste udviklingszone, hvilket fremmer den enkelte elevs motivation for at sætte højere og højere personlige mål, såvel faglige som sociale mål. Af ulemper nævnes ofte, at store skoler giver uoverskuelige miljøer og utryghed, og at læreren har mindre tid til den enkelte elev. Fleksibel holddannelse efter elevernes interesse, forudsætninger, læringsstil og udviklingstrin kræver en klasse- og/eller holdstørrelse, og dermed et vist volumen i klasse- eller årgangsstørrelser. Kammeratskabsgrupper kan lettere varieres efter temperament, interesse, periodiske behov for nye relationer osv. Fødeskoler, overbygningsskoler, fuldt udbyggede skoler og afdelinger Når der er behov for at have fødeskoler og samle overbygningselever på større skoler, bør delingen ske efter 6. klasse. I bestemmelserne omkring fællesmål er der fastlagt slutmål efter 3. klassetrin, 6. klassetrin, 9. klassetrin og endelig efter 10- klassetrin. Dette peger på en inddeling af skolen i fire forløb: et indskolingsforløb (0.-3. klassetrin), et mellemtrin (4. 6. klassetrin) en overbygning eller udskolingsforløb (7.-9. klassetrin) og endelig et ikke obligatorisk 10. skoleår som et forberedelsesår eller indgangsår til ungdomsuddannelserne. Kun et fåtal (i alt 141 elever i skoleåret 06/07 og 159 elever i skoleåret 05/06) vælger 10. klasse i folkeskolen svarende til ca. 13 % af en årgang. De lovgivningsmæssige krav til tilbudet i 10. klasse (antallet af timer og fag) og den kommende ændring pr. 1. august 2008 tilskynder yderligere til at etablere 10. klasses afdelinger på forholdsvis få skoler. Såfremt der kun er et 10. klassetilbud i hele kommunen vil afstanden for mange være stor og det kan være tilfælde, hvor et muligt skift i løbet af 10. klasse ville være en fordel en elev frem for evt. at droppe ud af 10. klasse. Et andet væsentligt aspekt er antallet af spor på den enkelte skole. Hvis en skole er étsporet (en klasse pr. årgang) er den optimale gennemsnitlige klassestørrelse mellem 22 og 25 elever set ud fra en driftsøkonomisk betragtning. Ved meget få elever stiger udgiften Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 7

9 voldsomt pr. elev og ved årgangsstørrelser over 26 elever vil der med fen nuværende resursetildelingsmodel skulle dannes to klasser, som så bliver meget dyrere pr. elev. I forhold til den nuværende resursetildelingsmodel er en to-sporet skole økonomisk bæredygtig med en årgangsstørrelse på 44 og 52 elever. Ved færre end 44 elever stiger udgiften pr. elev, og ved flere end 52 skal der dannes tre klasser, hvilket så betyder tre små klasser og en stor udgift pr. elev. Er en skole tre-sporet, så er der flere muligheder. Af en årgang på 53 elever, kan der dannes tre klasser med 17, 18 og 18 elever, men også 2 klasser med 26 og 27 elever. Er elevtallet 78 kan der dannes tre klasser med 26, 26 og 26 elever eller fire klasser med 20, 20, 19 og 19 elever osv. Ud fra en ren driftsøkonomisk betragtning vil en tresporet skole som minimum være den ideelle model. Når strukturen skal anbefales, skal de enkelte skoledistrikters elevtalsprognoser konkret vurderes. Det fagprofessionelle perspektiv Ved større skoler er der mulighed for, at eleverne undervises af lærere med liniefagsuddannelse eller at der i lærerteamet altid er en med en liniefagsuddannelse. Større skoler har også større mulighed for at uddanne specielle vejledere i diverse fagområder fx læsevejledere. Det fagprofessionelle miljø er bredere og giver dermed større mulighed for gensidig inspiration, vidensdeling og gensidig opkvalificering. Det bør være muligt at danne faglige fællesskaber i alle folkeskolens fag på en skole, hvilket er en forudsætning for læring på jobbet. Disse muligheder vil der ikke være på de små skoler, hvor der måske kun er én engelsklærer, én geografilærer osv. De seneste års forskning i ledelse viser også, at ledelse bør opprioriteres, og det er vigtigt, at ledelse opfattes som et fag, en profession, og ikke blot en del af en lærers arbejdsopgaver. På de små skoler har skolelederen/skoleledelsen, hvis der også er en souschef, ofte mange undervisningstimer. Derved kan han/hun ikke 100 % hellige sig ledelsesopgaven. Ofte komme de administrative opgaver til at fylde meget, hvorved der ikke er mulighed for lederen at prioritere den vigtigste ledelsesopgave, den pædagogiske ledelse. Det økonomiske perspektiv Målet er at løse opgaverne på det højest mulige kvalitative niveau i forhold til den besluttede økonomiske ramme. Driftsudgifterne til en lille skole vil være højere, alene af den grund, at der er nogle basisomkostninger, som ikke udelukkende er afhængige af elevtal. Det gælder udgifter til ledelse, administration, det tekniske serviceområde, bygninger og udgifter i forbindelse med skolebestyrelser osv. Oftest har skoler med lavt elevtal også små klassekvotienter, hvilket gør basisudgiften til undervisningen dyrere pr. elev end på en stor skole. Såfremt der skabes mere hensigtsmæssige klassestørrelser og skolestørrelser frigøres resurser til udvikling af det samlede skolevæsen såvel indholdsmæssigt som bygningsmæssigt. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 8

10 Det lokalsamfundsmæssige perspektiv strukturdebatter omfatter også et lokalsamfundsmæssige perspektiv, som aldrig udelades. Når dette perspektiv inddrages, opfordres der samtidig til at erkende, at så er det ikke den undervisningsmæssige kvalitet, der skal argumenteres med, men lokalpolitiske interesser som: at have et samlingssted, et aktivt for at tiltrække nye beboere, fortsat at have liv i en landsby, at sikre eleverne en kort og tryg skolevej, sikre børnene kammeratskaber i lokalmiljøet osv. Der er nemlig ikke nogen forskningsmæssig belæg for at argumentere med, at små skoler klarer sig godt eller bedre i forhold til større skoler rent fagligt, snarere omvendt jf. ovenstående afsnit. Det geografiske perspektiv Et skoledistrikts geografiske størrelse er også et perspektiv i fastsættelsen af mål for skolestørrelser. Områder af kommunen er meget tyndt befolket, hvilket betyder at der er langt til nærmeste skole, og at eleverne får en lang daglig befordringstid til og fra skole. Dette perspektiv har indflydelse på, om man i visse situationer skal fravige de ideelle mål for skolestørrelser. I sådanne situationer kan en fravigelse ske, hvis der alternativt etableres fælles ledelse for flere skoler, så nogle af uhensigtsmæssighederne ved små skoler imødegås. De konkrete mål for skolestørrelser og struktur På baggrund af ovenstående overvejelser kunne det foreslås, at de fremtidige mål for skolestørrelser er: - tre-sporede skoler med et elevtal på/fra ca. 600 elever - to-sporede skoler med et elevtal på/fra ca. 400 elever - et-sporede skoler med et elevtal på/fra 140 elever, kun hvis elevtalsprognoser stabilt peger på en årgangsstørrelse på omkring 20 elever og maksimalt 26 elever - fødeskoler/et-sporede skoler indgår i et fælles skoledistrikt og med fælles ledelse med en naboskole/overbygningsskole, hvis elevtallet er under elever - afdelinger med 10. klasse på maksimalt 3 skoler, hvis elevtallet er mindst 180, på 2 skoler hvis det er derunder, på 1 skole hvis elevtallet er under 60 Målene ovenfor kan fraviges efter konkret stillingtagen, såfremt det geografiske eller andre perspektiver tilskynder hertil. I så fald kan målet om fælles ledelse anvendes. Mål for bygningsmæssige krav - overvejelser over bygningsmæssig bæredygtighed For mange år siden var kravene til de fysiske rammer, at der fysisk var plads til alle elever/klasser samt en god vedligeholdelsesstandard. For nogle år siden talte man om, at de fysiske rammer var den 3. pædagog. Det var i erkendelse af, at undersøgelser viste, at en skoles fysiske rammer spiller en aktiv rolle for elevernes udbytte af undervisningen. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 9

11 Senest har Realkredit Danmark oprettet en pulje, der hedder Kloge M², som skolerne har kunnet søge til bygning/renovering af pæd-læringsmiljøer: I dag spiller skolen som arbejdsplads både en rolle i forhold til eleverne og i forhold til lærerne (alle medarbejdere). Det øgede teamsamarbejde og den øgede mødevirksomhed for alle skolens pædagogiske medarbejdere stiller således krav til lærerforberedelsespladser, adgang til Internet og mødelokaler. Der sættes således mål for de fysiske rammer. I dette afsnit er valgt fire hovedaspekter: Tilstrækkelige antal kvadratmeter i forhold til elevtal (inkl. SFO-elever), Harmoni mellem den konkrete indretning og tidssvarende læringsformer m.m., n som arbejdsplads for både elever, undervisningsmiljø og medarbejdere (arbejdspladsmiljø, forberedelsespladser og lokaler til mødevirksomhed) Det almindelige vedligeholdelsesniveau på den enkelte skole Målet er at skabe inspirerende rammer for hele skolens virksomhed, i undervisningen og i fritidsdelen, i læringssituationer såvel som i rekreative perioder af skoledagen for alle skolens elever og medarbejdere. Over mennesker vil have skolen som den daglige arbejdsplads ca elever og ca voksne. Tilstrækkeligt antal kvadratmeter Der skal være et tilstrækkeligt antal kvadratmeter til de elever, som går på skolen. Klassen er stadig den inddeling af eleverne, som er basis for øvrige holddelinger, og derfor er målet fortsat, at der til en klasse er et stamlokale eller basislokale. Det behøver ikke at være så stort, hvis der i tilknytning er tilstrækkeligt fællesareal, grupperum og fagmiljøer, som betyder god luft mellem eleverne/grupper af elever. Basiskvadratmeter kan derfor godt være min. 50 m² pr elever. Harmoni mellem indretning og læringsformer Indretningen af de fysiske rammer skal understøtte de læringsformer, organisationsformer og arbejdsmetoder, som nutidens og fremtidens skole prioriterer højt. Klasseundervisning i traditionel forstand mindskes, selvom klassen som organisatorisk enhed fortsat bevares. Den almindelige klasseundervisning indskrænkes til kortere perioder af dagen, fordi holddeling, gruppearbejde, og projektorienteret undervisning fylder mere og mere af skoledagen. Det øgede samarbejde med fritidsdelen indebærer muligheder for fælles udnyttelse af lokaler. Målet er at kunne indrette en skole: i naturlige organisatoriske enheder, indskoling (incl. SFO), mellemtrin og udskoling, pædagogiske miljøer (læringsrum) tæt på basislokalerne til gruppearbejde, holddeling og individuelt arbejde, adgang til følgende fælles fagmiljøer: videnssøgningsmiljøer, naturvidenskabelige, praktisk musiske og kreative, fysiske trænings- og aktivitetsmiljøer, hvortil der ligeledes er grupperum og værksteder Målet er, at mindske de passive kvadratmeter og skabe fleksible læringsmiljøer, som det vil være muligt løbende at justere og ændre på i takt med evt. ændrede behov. Disse kva- Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 10

12 dratmeter kan kaldes pædagogisk kvadratmetre, og disse bør være mindst lige mange som kvadratmetre til basislokalerne. Undervisningsmiljø og arbejdspladsvurdering Elevernes undervisningsmiljøvurdering og medarbejdernes arbejdspladsvurdering er begge elementer begrundet i lovgivningen. Det pædagogiske personales behov og rimelige krav om faciliteter til lærerarbejdspladser efterlader et mål om etablering af forberedelsesfaciliteter til medarbejderne. Fremtidens mål for lærerteamsamarbejde, tværfagligt samarbejde med andre personalegrupper og selvstyrende teams stiller krav til adgangen til både lokaler, IT og sparring med ledelsen. Derfor bør der i fremtiden medtænkes mulighed for en arbejdsplads eventuelt delearbejdspladser til medarbejderne. Almindelige vedligehold Der er ved de årlige bygningssyn (som oftest foretaget i samarbejde med medarbejdere fra de tidligere tekniske forvaltninger) dokumenteret et stort efterslæb på den almindelige vedligeholdelsesstandard. Målet bør være over en otte-årig periode at få indhentet dette efterslæb. Mål for bygningerne - Til hver grundklasse er der et hjemlokale - For indskolingsårgangene etableres fælles basislokaler mellem undervisning og SFO samt yderligere areal til værkstedsaktiviteter, fordybelses- og legerum samt garderobeplads, så der i alt pr. klasse er ca. 120 m². - For øvrige årgange er der for hver klasse endvidere adgang til et så stort antal kvadratmeter (grupperum, fællesrum eller en kombination heraf), at disse sammen med basislokalet udgør ca. 100 m². - På hver skole er et pædagogisk service center afsnit med fleksible hold/grupperum - Til hver skole er der fagspecifikke læringsmiljøer på flg. områder: 1) Naturvidenskab (natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi) 2) Musik og bevægelse, 3) Design og kunst og 4) Idræt. Ved 2- og flersporede skoler bør disse lokaler enten have en størrelse, som kan rumme flere hold ad gangen eller have adskillelige mobile vægge - Til hver skole medtænkes det nære udeområde også som potentielle læringsmiljøer. NB! Der er IKKE egentlige EDB-lokaler, men ved behov for klasseundervisning, rådes over flere klassesæt af bærbare pc er, som kan anvendes. - Der er personaleafsnit i sammenhæng med elevernes fællesrum - Der er mødelokale, som kan anvendes til pædagogiske rådsmøder og lignende - Der er arbejdspladser til hver anden medarbejder samt mindre mødelokaler til lærerteammøder, pædagogteammøder, indskolingsteammøder, m.m. - Der er et administrationsafsnit med plads til administrativt personale samt ledelsesteamet Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 11

13 Mål for ledelsesstruktur og organisering Alle undersøgelser peger på vigtigheden af en styrket og professionel skoleledelse. ledelsen spiller en helt afgørende rolle for skolens udvikling og ledelse af dagligdagen på skolen. Kun med en dygtig skoleledelse har alle personalegrupper mulighed for at udføre hver deres opgave professionelt og med højt engagement. Ledelsesopgaven har mange aspekter, men for at reducere kompleksiteten anskues skoleledelse i Viborg Kommune ud fra en basisorganisering, som bygger på 2 overordnede ansvarsområder: Pædagogisk ledelse Administrativ/økonomisk ledelse Alle andre ledelsesopgaver underordnes disse to basisopgaver, der kan anskues som adskilte ledelsesopgaver med skoleinspektøren som øverste ansvarlig for begge områder med ansvar for koordineringen af områderne. Med ansvarsområder som kontraktstyring, energistyring, elevregistrering, betaling af regninger og øvrige økonomiske beregninger/oversigter er der de senere år sat fokus på administrativ ledelse som en særskilt funktion med specifikke faglige opgaver samt personaleopgaver i forhold til det teknisk administrative personale. Med hensyn til den pædagogiske ledelse er en moderne skole karakteriseret med en stor grad af uddelegering af opgaver til personale. På den pædagogiske front betyder det, at fx lærere arbejder i selvstyrende teams om varetagelse af dels pædagogiske undervisningsopgaver dels administrative opgaver i direkte tilknytning til undervisning fx varetagelse af indkøb af materialer til elever. Dette har som konsekvens, at den pædagogiske ledelse i højere grad handler om medarbejder- og teamudvikling med fokus på forandrings- og læreprocesser. Konkret vil det betyde, at skoleledelsen i højere grad end tidligere deltager i undervisningen og teammøder og fungerer som vejleder i forhold til grupper og enkeltpersoner. Modellen kan illustreres således: Leder: inspektør Overordnet ansvar: Pædagogik og økonomi Ledere: Pædagogisk afdelingsleder(e), herunder SFO-leder Opgaver: Pædagogik, udvikling, personaleledelse Ledere: Administrativ leder og teknisk serviceleder Opgaver: Driftsopgaver vedr. økonomi og personaleledelse Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 12

14 Målet er således at opbygge en organisation, der bygger på en tobensstrategi, og som er i stand til at varetage de ledelsesmæssige opgaver, der ligger inden for det pædagogiske område og det økonomisk og administrative område. ledelse opfattes som et fag, og derfor tænkes skoleledelse i fuldtidsstillinger, hvor der formuleres forventninger til ledelsen i form af et skoleledelsesgrundlag eller kodeks for skolerne i Viborg Kommune, hvor den pædagogiske ledelse betones. Denne organisering forudsætter, at ledelsen er i stand til at løse andre opgaver, måske også uden for egen organisation eksempelvis på andre decentrale enheder, herunder evt. ledelse for flere skoler. Mål for ledelsesstruktur og organisering - der er én øverst ansvarlig skoleleder - daglige ledelsesfunktioner deles i 2 hovedfunktioner: pædagogisk ledelse og økonom./administrativ ledelse - ledere er hovedsageligt fuldtidsledere - i forhold til skolens størrelse fastlægges den konkrete struktur i aftale mellem skolen og forvaltningen - ledelseskompetencerne søges udnyttet i f.t andre ledelsesopgaver i distriktet/området Mål for SFO-størrelser, struktur og lokaler SFO-størrelsen knytter sig direkte til skolestørrelsen, da elever har krav om at blive optaget i skolefritidsordningen på skolen, hvis en sådan findes jf. folkeskoleloven. Det er et pædagogisk mål at skabe sammenhæng i barnets hverdag på skolen, både i undervisningstiden og i fritiden i skolefritidsordningen og derfor prioriteres et tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere. Mål for SFO - størrelse, -struktur og -lokaler - at der til hver skole i direkte tilknytning og under skolelederens ansvar og skolebestyrelsens tilsyn hører en SFO ordning for klassetrin - at størrelsen er givet via skolestrukturen - at der etableres fælles basislokaler med undervisningsdelen - at der derudover også er supplerende fællesrum til værkstedsaktiviteter, fordybelsesrum og legerum samt fælles garderobeplads Mål for specialtilbuds-strukturen, herunder fritidstilbud og de fysiske rammer Til de elever, hvor fællesskabet i almenundervisningen ikke giver mening for eleven, hvor den supplerende lokale specialundervisning ikke er tilstrækkelig, og hvor det øvrige klas- Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 13

15 sefællesskab ikke fungerer, skal der være et specialtilbud uden for almenundervisningen, hvor eleven kan indgå i et andet fællesskab. Statusbeskrivelserne i forbindelse med udarbejdelse af harmoniseringsforslagene på specialområdet viser, at der bør være tre hovedtyper af tilbud: - et tilbud til elever med generel nedsat evne til at lære, - et tilbud til elever med helt særlige specifikke indlæringsvanskeligheder på enkelte områder, men almindelige evner på de resterende områder (fx nedsat læse- eller regnekompetence), - et tilbud til elever, som på grund af sociale og følelsesmæssige vanskeligheder og som har svært ved at lære og ikke magter at indgå i det almindelige fællesskab Det forudsættes trods denne tre-deling at undervisningen tilrettelægges i forhold til den enkelte elevs behov. Elever med særlige behov har endvidere også behov for fysiske rammer, som tilgodeser netop deres vanskeligheder. Mange vil have behov for i kortere eller længere perioder at kunne isolere sig fra det øvrige fællesskab for overhovedet at kunne tilegne sig viden og læring, men omvendt vil de netop også have et behov for at kunne indgå i små sociale fællesskaber, for netop at øve sig på mestringen af at indgå i fællesskaber. Eleverne vil endvidere ofte have svært ved at koncentrere sig i længere perioder, hvorfor der skal sikres pause- og fritidsfaciliteter både ude og inde. Det vil for deres udbytte af undervisningen være afgørende for dem at have mulighed for fysisk udfoldelse. Mål for special-strukturen: - tilbuddet skal ligge tæt på almenundervisningen og med mulighed for interaktion og enkeltstående relationer, hvor det er muligt, - tilbudet skal have et omfang, så der kan skabes et fagligt professionelt miljø omkring den særlige specialundervisning og med et antal voksne, der tilsammen har de nødvendige specialkompetencer i forhold til målgruppen - for at give fleksible muligheder for holddannelse og individuelle læringsprocesser og ikke være for sårbar i forhold til udsving i elevtallet, bør der være min elever. - Tilbudet skal have bygningsmæssige fleksible rammer, som giver plads til både fællesskab og individuelle læringsrum samt gode arealer til fysisk udfoldelse både ude og inde - Tilbud med færre end 50 elever kan enten have lederfællesskab med en folkeskole eller indgå i en fællesledelse af flere tilbud med elever Mål for fritidstilbudet - til hvert af disse specialundervisningstilbud er knyttet et fritidstilbud i lighed med tilbud på almenområdet - tilbudet gives endvidere også til elever på klassetrin udover 3. klasse, såfremt de efter konkret vurdering har et behov enten begrundet af et pasningsbehov eller af pædagogisk udviklingsmæssige grunde. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 14

16 Mål for de fysiske rammer - at der til hvert barn er ca. 5 8 kvm plads til individuel læring og koncentration - at der er til hver gruppe på 5-10 elever er yderligere kvm fællesrum til aktiviteter i fællesskab eller parallel leg/aktiviteter, - at der er mulighed for adgang til faciliteter til mere idræts- og sportslige aktiviteter, og til større udendørs fysiske aktiviteter Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 15

17 Kapitel 2 ALMENOMRÅDET Indledning Under almenområdet behandles kommunens folkeskoler fra 0. til 10. klasse eksklusiv specialundervisningsområdet. Derudover vil også SFO-området blive beskrevet og analyseret. I det følgende vil den nuværende skolestruktur blive beskrevet, dernæst følger en gennemgang af elevtal samt elevtals- og klasseprognose. Prognoserne behandler udelukkende 0. til 9. klasserne, mens 10. klassestrukturen m.v. behandles særskilt. Herefter vurderes den bygningsmæssige kapacitet for de enkelte skoler, og dernæst ledelsesstrukturen. Endelig analyseres de økonomiske forhold. Til slut i kapitlet præsenteres forslag til struktur- og organisationsændring m.v. på almenområdet. struktur I Viborg Kommune er der i alt 31 folkeskoler herunder en afdeling af Bøgeskovskolen i Skjern med et samlet elevtal på elever (ekskl. 10. klasse og i specialtilbud). Hver skole har et selvstændigt skoledistrikt, dog har overbygningsskolerne naturligvis også sin(e) fødeskoles distrikt under sig, når det gælder klasserne. Den nuværende skoledistriktsinddeling ser således ud: Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 16

18 Som det fremgår af kortet er der stor forskel på distrikternes størrelse samt afstanden mellem de enkelte skoler. De gamle kommunegrænser har i sagens natur været en naturlig afgrænsning mellem de enkelte distrikter. By-skolernes distrikter rne har vidt forskellig størrelse. Størst er Overlund med i alt 731 elever efterfulgt af Egeskovskolen med 678 elever. Kølvrå og Løvel har færrest elever med henholdsvis 81 og 91 elever. Folkeskolerne i Viborg Kommune Antal elever Overlund Egeskovskolen Søndre Houlkærskolen Hald Ege Vestre Nordre Bøgeskov-skolen Løgstrup Vestervang Stoholm Frederiks Skals Ørum Møldrup Rødkærsbro Karup Møllehøjskolen Hammershøj Mønsted Rødding Vridsted Finderuphøj Bjerregrav Brattingborgskolen Vroue Sparkær Vammen Ulbjerg Skjern Løvel Kølvrå rne kan inddeles i tre hovedkategorier: 1) Fødeskoler op til 6. eller 7. klassetrin, 2) Overbygningsskoler, der modtager fødeskolernes elever og 3) r uden fødeskoler. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 17

19 Fødeskoler (0. 6/7 klassetrin) Der er i alt 11 (12 med Skjern ) fødeskoler med undervisning af elever i børnehaveklasse til og med enten 6. eller 7 klassetrin. En enkel, Skjern er ikke en selvstændig skole, men en afdeling af Bøgeskovskolen. Elevtallet på fødeskolerne ligger mellem 81 og 432. De syv mindste ud af de ti fødeskoler er et-sporede, to er to-sporede og den sidste og største, Vestervang, er tre-sporet. Der er truffet politisk beslutning om, at Vestervang pr. 1. august 2007 påbegyndes udbygget til en fuldt udbygget skole med undervisning til og med 9. klassetrin. Syv af skolerne har undervisning til og med 6. klassetrin. De øvrige har til og med 7. klassetrin. Antal elever på fødeskolerne i 2006/2007 Antal elever (3) (2) (2) 130 (1) 125 (1) 124 (1) (1) 108 (1) 96 (1) 91 (1) 90 (1) 81 (1) Vestervang Møllehøj-skolen Finderuphøj Bjerregrav Brattingborgskolen Vroue Vammen Sparkær Skjern Løvel Ulbjerg Kølvrå Note: Tallene angiver antal elever fra 0. til 6. klasse (dvs. ekskl. 7. klasse). Tallene i parentes angiver antal spor på den enkelte skole. 7. kl kl. Overbygningsskoler (0.- 9 klassetrin) Ti skoler modtager fødeskolernes elever henholdsvis på deres 7. og 8. klassetrin. Rødding og Møldrup modtager elever fra to fødeskoler, og Bøgeskovskolen har Skjern som en afdeling. Elevtallet svinger mellem 218 elever og 731 elever på disse skoler. I denne kategori af skoler findes den største variation af antal af spor: 1-1½ spor, 2-2½ spor og 2-4 spor. Antal elever på overbygningsskolerne 2006/2007 antal spor angivet i parentes (3) Antal elever (3/4) 537 (2/4) 495 (2/3) 394 (2) 352 (2) 322 (2) 257 (1/2) 256 (1/2) 218 (1/2) kl Overlund Vestre Nordre Bøgeskovskolen Skals Møldrup Karup Mønsted Rødding Vridsted Note: Tallene i parentes angiver antal spor på den enkelte skole. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 18

20 r uden fødeskoler (0. 9. klassetrin) Ti skoler er fuldt udbyggede skoler. Elevtallet svinger mellem 261 og 678 elever. Seks skoler er to-sporede og fire skoler er tre-sporede. De to mindste skoler (Hammershøj og Rødkærsbro), som er to-sporede, har også det de to laveste gennemsnitlige klassekvotienter. Antal elever på skolerne uden fødeskoler 2006/2007 antal spor angivet i parentes (3) 629 (3) 587 (3) 576 (3) Antal elever (2) 419 (2) 406 (2) 373 (2) 345 (2) 261(2) kl Søndre Egeskovskolen Houlkærskolen Hald Ege Løgstrup Stoholm Frederiks Ørum Rødkærsbro Hammershøj Note: Tallene i parentes angiver antal spor på den enkelte skole. 10. klasse I indeværende skoleår 2006/2007 tilbyder 5 skoler 10. klasse: Bøgeskovskolen (27 elever), Frederiks (20 elever), Karup (12 elever), Møldrup (20 elever) og Nordre (62 elever). Antal elever i 10. klasse i 2006/2007 fordelt på skoler (4) 50 Antal elever (1) 10. kl (1) 20 (1) 12 (1) 10 0 Nordre Bøgeskovskolen Møldrup Frederiks Karup Note: Tallene i parentes angiver antal klasser på den enkelte skole. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 19

21 fritidsordninger Lovgrundlag SFOerne er alle etablerede under folkeskolelovens 3 stk.4. Ca børn går i en af de 30 SFO ere i Viborg Kommune. SFO ere har en meget forskellig størrelse fra omkring 200 børn på Søndre s og Egeskovskolens SFO ere til SFO ere med blot ca. 25 børn. Antal SFO-børn fordelt på SFO ere i Viborg Kommune Antal børn Søndre Egeskovskolen Houlkærskolen Hald Ege Overlund Vestre Vestervang Møllehøjskolen Frederiks/Skelhøje Løgstrup Kølvrå/Karup Nordre Bøgeskovskolen Ørum Skals Rødkærsbro Møldrup Finderuphøjskole Stoholm Hammershøj Rødding Ulbjerg (Møllebakken) Vammen Brattingsborg (Tumlehøj) Vroue Bjerregrav (Blæksprutten) Vridsted Sparkær Løvel (Løvstikken) Skjernafd. Mønsted De nuværende fritidsordninger kan inddeles i tre kategorier efter struktur, organisering og ledelse: 1. SFO er beliggende i tilknytning til en børnehave som aldersintegrerede institutioner og under børnehavelederens ledelsesansvar. Der drejer sig om følgende 4 fritidsordninger: Bjerregrav, Brattingsborg, Ulbjerg og Løvel. Bjerregrav Brattingsborgskolen Ulbjerg Løvel Tilknyttet institution Blæksprutten Tumlehøj Møllebakken Løvstikken Antal fuldtidspladser SFO er beliggende i tilknytning til en børnehave eller skole, men under en områdeleders ansvar. Det drejer sig om 3 SFO er: Frederiks s SFO, som er delt med en afdeling i Frederiks og en afdeling i Skelhøje. Begge SFO ledere refererer til distriktslederen for Frederiks/Skelhøje-området. 2)Kølvrås SFO, som er børnehaven Børnehusets ansvar og 3)Karup s SFO. De to sidstnævnte SFO-afdelinger refererer til distriktslederen for Karup/Kølvrå-området. Frederiks Karup Kølvrå Tilknyttet institution Frederiksafdelingen distriktslederen Skelhøje afdelingen (i en børnehaves bygninger) distriktslederen Karup afdelingen Kølvrå afdelingen (i en børnehaves bygninger) Antal fuldtidspladser SFO er beliggende på skolens matrikel, enten i samme bygning eller i selvstændige bygninger som fx pavilloner, tidligere tjenesteboliger eller lign. og under skolelederens øverste ledelse. Denne type SFOer er langt de fleste, nemlig de 24 ikke allerede nævnte. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 20

22 Bøgeskovskolen 104 Skjern afdelingen 24 Egeskovskolen 200 Rødkærsbro 97 Mønsted 23 Sparkær 27 Stoholm 68 Vridsted 29 Vroue 36 Møldrup 78 Skals 100 Hammershøj 65 Rødding 60 Vammen 38 Ørum 101 Finderuphøj 80 Hald Ege 198 Houlkærskolen 181 Løgstrup 177 Møllehøjskolen 150 Nordre 124 Overlund 166 Søndre 206 Vestervang 147 Vestre 147 Bemærkning. Oversigten er i fuldtidspladser, hvilket betyder, at der om eftermiddagen godt kan være endnu flere, da en eftermiddagsplads i flere kommuner ikke giver en fuldtidsplads, men fx kun 80% I de to første kategorier sker udnyttelsen af fælles faciliteter og samarbejdet mellem undervisningen og fritidsdelen i væsentlig mindre grad end i kategori 3. I kategori 3 har flere af skolerne også fælles basislokaler med undervisningen, hvilket derfor kræver færre kvm til selv fritidsdelen, men giver begge dele af skolens virksomhed muligheder for ekstra fælles arealer til aktiviteter. Der er blandt lærere og pædagoger forskelligt syn på fælles basislokaler. Derimod er alle enige om, at det er en fordel, at fritidsordningerne kan bruge alle øvrige lokaler, faglokaler, gymnastiksale m.m. Herunder er gengivet de hyppigste argumenter for og imod. Argumenter imod fælles basislokaler er: - forskellige krav til indretning - tingene kan ikke ligge fremme fra dag til dag. - Det er synd for børnene, (underforstået, at de skal være i de samme lokaler og med måske to sæt regler fordi det er to forskellige aktiviteter; undervisning og fritid). Argumenter for fælles basislokaler - Lokalefællesskabet fremmer samarbejdet mellem lærere og pædagoger - Børnene kan sagtens håndtere to sæt regler og kan evt. fortsætte aktiviteter, de har været i gang med - De flere muligheder for spændende aktivitetsrum for både undervisningen og fritidsdelen SFO-størrelser set i relation til resurseforbruget Fremover vil SFO erne i f.t. resursetildelingen grupperes i 3 størrelser: Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 21

23 a. SFO er med fuldtidspladser til og med 50 (10 SFO er i alt) Bjerregrav, Brattingborg, Skelhøjeafd., (Frederiks ), Kølvrå, Skjern afd., Mønsted, Sparkær, Vroue, Vridsted og Vammen b. SFO er med fuldtidspladser mellem 51 og 150 (17 SFO er i alt) Ulbjerg, Løvel, Frederiksafd., Karup, Bøgeskovskolen, Rødkærsbro, Stoholm, Møldrup, Skals, Hammershøj, Rødding, Ørum, Finderuphøj, Møllehøjskolen, Nordre, Vestervang og Vestre c. SFO er med fuldtidspladser over 151(6 SFO er i alt) Egeskovskolen, Hald Ege, Houlkærskolen, Løgstrup, Overlund og Søndre Den enkelte SFO s størrelse er direkte afhængig af skolens størrelse, hvilket også har betydet, at flere SFO er ved de meget små skoler er organiseret under eller i direkte sammenhæng med en børnehave for at have et tilstrækkeligt personalevolumen til at kunne være flexibel i forhold til åbningstider og for at kunne tilbyde stillinger, som nærmer sig fuldtidsstillinger. For at sikre de mindste SFO ers eksistens har det været nødvendigt at udarbejde en resursetildelingsmodel, som forholdsmæssigt tildeler mere pr. fuldtidsplads til SFO er med under 50 fuldtidspladser. Udgiftsmæssigt betyder det, at jo større SFO en er (eller rettere skolen) jo mindre vil udgiften pr.fuldtidsplads være, jf. nedenstående tabeller. Særlige ordninger I forhold til skolestrukturen er der kun en særlig ordning omkring Bøgeskovskolens skoledistrikt. Dette distrikt består af tre delområder, som er beliggende med en anden skoles distrikt imellem. Den ene del af distriktet er den tidligere Skjern s distrikt. 96 elever modtager undervisning på klassetrin på afdelingen Skjern, mens elever fra og med 7. klasse kører gennem Egeskovskolens skoledistrikt for at komme på egen distriktsskole i overbygningen. Der er endvidere også et område nord for Egeskovskolens distrikt, som også hører til Bøgeskovskolen. Herfra kommer ca. 40 elever til Bøgeskovskolen. Endvidere er der en udvidet SFO-ordning i afdelingen på Skjern skole, som også omfatter en børnehave, og hvor skolelederen har det øverste ansvar og hvor skolebestyrelsen har tilsynet. Lovgrundlaget for ordningen er den tidligere forsøgsparagraf under folkeskoleloven. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 22

24 Baggrunden for denne ordning har været begrundet i organisations- og strukturændringer i daværende Bjerringbro Kommune. Skjern, Sahl og Mammen skoler var tidligere selvstændige landsbyskoler. Sahl og Mammen skoler blev lukket i forbindelse med strukturændringerne og Skjern skole blev nedlagt som selvstændig skole, men opretholdt som fysisk enhed i en afdeling under Bøgeskovskolen. I en tidlig fase af strukturændringerne anmodede bestyrelserne på Mammen og Skjern om at deres elever kunne få Bøgeskovskolen som overbygningsskole. Dette er baggrunden for at Skjern og Mammen skoler i forbindelse med strukturændringerne blev en del af Bøgeskovskolens skoledistrikt Skjern dog opretholdt som et selvstændigt distrikt. Denne struktur dannede baggrund for de senere udbygningsplaner for skolerne i Bjerringbro, som dermed blev nogenlunde lige store uden at ændre på skoledistriktsgrænserne i selve Bjerringbro by. Skjernafdelingen ledes i dagligdagen af Bøgeskovskolens afdelingsleder for klassetrin, og der sikres således sammenhæng mellem de to fysisk adskilte afsnit. Der er i foråret 2007 foretaget en erfaringsopsamling omkring fællesledelse af disse årgange med betragtninger fra både skolebestyrelse og MED-systemet. Konklusionen på disse er, at det i begyndelsen var en svær omstillingsproces. Der peges på, at det for afdelingen i Skjern efterhånden kun er tale om positivt afledte effekter af den fælles ledelse. Afdelingen fungerer godt, og der er blandt forældre og personale tilfredshed med den fælles ledelse, der ses som landsbyskolens redning. Med hensyn til samhørigheden med den øvrige del af skolen og de økonomiske forhold, så peges der på, at skolerne stadig fungerer som adskilte pædagogiske enheder dog med et vist samarbejde, hvor det har været hensigtsmæssigt. Økonomisk er det en klar ulempe for en stor skole at have en lille fysisk adskilt afdeling. For at skabe samme pædagogiske muligheder er man nødsaget til at flytte resurser fra de store afdelinger til de små, hvilket betyder, at de små afdelinger tilføres flere resurser, end elevtallet berettiger til. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 23

25 Elevtal og elevtalsprognose for Viborg Kommune Baggrund og forudsætninger for analysen Denne elevprognose er afgrænset til alle normalklasser fra 0. klasse til 9. klasse fordelt på de nuværende skoledistrikter. Udgangspunktet for elevtalsprognose er den officielle befolkningsprognose for Viborg Kommune De nærmere forudsætninger og metoden bag elevtals- og klasseprognosen er beskrevet i et bilag til denne rapport, men konkret beregnes elevtalsprognosen på baggrund af befolkningsprognosen og en dækningsgrad baseret på de sidste fem års faktiske elevtal. Dækningsgraden viser, hvor mange procent af et skoledistrikts børn, der går på den specifikke distriktsskole. Generelt bør en prognose altid tolkes med forsigtighed, og det er afgørende, at man ser på tendensen og ikke blot på de specifikke prognosetal. Når det er sagt, så er prognosen et udtryk for det bedste bud på udviklingen. Samlet elevtals- og klassetalsprognose Det faktiske samlede elevtal (0.-9. klasse) i Viborg Kommune er de sidste 4 år steget med godt 250 elever, og der er således i alt elever i klasse i Viborg Kommunes folkeskoler i indeværende skoleår. Eleverne er fordelt på i alt 549 klasser. Elevtals- og klassetalprognose Antal elever Antal klasser Klasser Elever Overordnet vil elevtallet over de næste 15 år stige med knap 400 elever til i skoleåret 2021/22, svarende til en tilvækst på knap 3,5 %. Stigningen sker frem mod 2017, og falder derefter en smule. Antallet af klasser vil også stige, og der vil således med en uændret skolestruktur være behov for yderligere 20 klasser i skoleåret 2020/21 samlet 569 klasser. Struktur- og organisationsanalyse på skoleområdet 24