Erhvervsakademier giver nye muligheder - og nye problemer

Transkript

1 NR. 2 J uni 2007 REDAKTION BI RGI TT E WI NGE biw@d i.dk Tidsplan for implementering af EUD-loven Den nye lov om erhvervsuddannelser er vedtaget. Nu skal den implementeres. Se side 3. Ny bekendtgørelse om tilskud til voksenlærlinge De administrative rammer for tildeling af tilskud til virksomheder er nu på plads. Se side 4. Er der fortsat behov for skolecertificering af stålsvejsere? Dramatisk fald i brug af ordningen. Nye tiltag på vej. Se side 5. Tilmeldinger til ungdomsuddannelserne Hvilke ungdomsuddannelser søger eleverne fra 9. og 10. klasse. Se side 6. Nye satser for lærlinge og elever Lønsatser i de nye overenskomster. Se side 7. Erhvervsakademier giver nye muligheder - og nye problemer Den indgåede aftale om erhvervsakademier mellem regeringspartierne, S, RV og DF sikrer, at udvikling og udbud af videregående tekniske og merkantile uddannelser sker i et tekniskmerkantilt miljø på erhvervsakademierne - i hvert fald frem til Oprindeligt var de pædagogisksundhedsfaglige professionshøjskoler tiltænkt rollen som ansvarlige for udvikling af tekniske og merkantile mellemlange videregående uddannelser, selvom professionshøjskolerne næsten ingen erfaringer har med tekniske og merkantile uddannelser og det arbejdsmarked, som uddannelserne retter sig mod. Derfor er det positivt, at erhvervsakademiaftalen sikrer, at udvikling og udbud af videregående teknisk-merkantile uddannelser vil ske i et teknisk-merkantilt miljø på erhvervsakademierne - i hvert fald frem til Professionshøjskolerne skal i følge aftalen i 2015 overtage udbuddet af mellemlange videregående uddannelser fra erhvervsakademierne. DI er ikke enig i denne målsætning. Aftalen om professionshøjskoler Erhvervsakademiaftalen er præget af at være lavet i kølvandet på aftalen om professionshøjskoler fra marts Et af de store stridspunkter i forbindelse med professionshøjskoleaftalen var varetagelsen af det tekniske og merkantile uddannelsesområde, herunder diplomingeniøruddannelserne. Disse uddannelser har behov for en særlig indsats, som de nye professionshøjskoler, som langt overvejende har aktivitet indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige felt. ikke vurderes at kunne løfte. DI MENER > I de kommende syv år har erhvervsskoler og erhvervsakademier mulighed for at vise hvad de kan. Gode resultater forudsætter et tæt samspil mellem erhvervsakademi og virksomheder. > Bedre videregående uddannelser på erhvervsakademierne kræver desuden et tæt samspil mellem erhvervsskoler, erhvervsakademier og ingeniørhøjskoler/universiteter. I professionshøjskoleaftalen blev det fastlagt, at ingeniørhøjskolerne frem til 2014 kan stå uden for professionshøjskolerne. Samtidig blev det aftalt, at det senere skulle fastlægges, hvem der skal løfte opgaven med at udvikle og udbyde flere og bedre videregående uddannelser på det tekniske og merkantile felt, herunder på hvilke betingelser erhvervsskoler/erhvervsakademier kan udbyde mellemlange videregående uddannelser. Aftalen om erhvervsakademier Erhvervsakademiaftalen fastlægger, at der i 2008 skal etableres op til 10 erhvervsakademier som selvejende institutioner. Erhvervsakademierne skal stå for udbud af Korte Videregående Uddannelser (KVU) og Videregående VoksenUddannelse (VVU), som hidtil har været udbudt af erhvervsskoler. KVU- og VVU- (Fortsættes på side 2)

2 2 (Fortsat fra side 1) aktivitet skal altså udskilles fra erhvervsskolerne, men undervisningen skal dog fortsat varetages af erhvervsskolerne i de relevante faglige miljøer, ligesom det er erhvervsskolernes faglige miljø, der skal akkrediteres til uddannelsen. Erhvervsakademierne skal ledes af en bestyrelse, hvor repræsentanter udpeget af de deltagende erhvervsskoler skal have flertal. Hensigten er at sikre en fortsat sammenhæng mellem erhvervsskoler og erhvervsakademier og dermed mellem de erhvervsrettede uddannelser på forskellige niveauer. Erhvervsakademierne skal samtidig frem til 2015 varetage funktionen som såkaldt "vækstlag" for mellemlange videregående uddannelser (professionsbacheloruddannelser) og får ret til at udvikle og udbyde disse uddannelser på to betingelser. For det første skal erhvervsakademierne opnå positiv akkreditering til uddannelsen, og for det andet skal de have indgået en partnerskabsaftale med den regionale professionshøjskole. Partnerskab om MVU Samarbejdet med professionshøjskolen i et partnerskab omfatter alene MVU-aktivitet. Erhvervsakademiaftalen fastlægger, at et partnerskab ikke er en ny juridisk enhed. Derfor kan hverken udbud eller midler tildeles et partnerskab, men tildeles erhvervsakademiet. En partnerskabsaftale omfatter udvikling af uddannelsesmiljøer, der opfylder kravene til akkreditering af MVU-uddannelser samt mindst en årlig drøftelse af udviklingen i alle MVU-uddannelser i regionen, herunder uddannelsesdækning, rekruttering og behov. Hvis en professionshøjskole i tiden frem til 2015 vil udvikle og udbyde en teknisk eller merkantil professionsbacheloruddannelse, forudsætter det, at der er indgået aftale herom med det erhvervsakademi, der er etableret partnerskab med. Senest i 2015 skal erhvervsakademierne beslutte, om de vil fusionere med en professionshøjskole. Hvis der ikke indgås aftale om fusion, fastslår aftalen, at hele erhvervsakademiets MVU-aktivitet skal overgå til professionshøjskolen. Ekstern evaluering i 2013 Inden skæringsdatoen i 2015 skal der i 2013 foretages en ekstern evaluering af konsekvenserne af aftalen. Evalueringen skal omfatte konsekvenserne for både erhvervsskoler, erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser ved en udskillelse af KVU til selvstændige erhvervsakademier. Desuden skal evalueringen have fokus på, om der er etableret flere og bedre tekniske og merkantile MVUuddannelser, om søgningen til tekniske og merkantile uddannelser er forbedret, samt om overgangen mellem uddannelsesniveauerne er forbedrede. DI ikke enig i aftalens mål DI er fortsat ikke enig i aftalens erklærede mål, nemlig at professionshøjskolerne skal have monopol på at udvikle og udbyde tekniske og merkantile mellemlange videregående uddannelser. Efter DI's opfattelse bør det afgørende være, om en institution er fagligt kvalificeret til at udbyde en uddannelse - ikke hvilken institutionstype den er. Den aftalte eksterne evaluering i 2013 er derfor et positivt element, som vil give mulighed for en politisk revurdering af både aftalens mål og midler. Det giver rum til at finde fornuftige løsninger på den fremtidige institutionsstruktur, der kan bidrage konstruktivt til at nå målet om uddannelser i verdensklasse. Evalueringen giver derfor mulighed for at anerkende erhvervsakademiernes indsats for at udvikle og udbyde uddannelserne igennem syv år. Samtidig giver det mulighed for at bevare de tekniske og merkantile MVU-uddannelser i det fagligt mest kvalificerede miljø. Forudsætninger for succes DI opfordrer til, at der lokalt støttes aktivt op om etableringen af erhvervsakademier, som kan arbejde fokuseret, fremadrettet og konstruktivt med at forbedre udbuddet af KVU og MVU på det tekniske og merkantile område og ikke mindst forbedre samspillet med aftagerne på dette felt. Resultaterne de næste syv år bliver afgørende for det fremtidige institutionsbillede. De op til 10 erhvervsakademier, som nu oprettes som selvstændige institutioner, skal derfor bevare og udbygge en stærk sammenhæng til virksomhederne, erhvervsskolerne og erhvervsuddannelserne. Samtidig er det efter DI's opfattelse vigtigt, at erhvervsakademierne får etableret nære samarbejder med ingeniørhøjskoler og universiteter for at styrke det faglige niveau i de tekniske og merkantile videregående uddannelser. I de kommende politiske drøftelser er det afgørende, at der afsættes tilstrækkelige midler til erhvervsakademiernes udvikling af videregående tekniske og merkantile uddannelser samt midler til etablering af de nye erhvervsakademier. DI vil arbejde aktivt for at sikre, at disse forudsætninger er til stede. Anja Trier Wang, atw@di.dk

3 Tidsplan for implementering af erhvervsuddannelsesloven Den nye lov om erhvervsuddannelser er blevet vedtaget af Folketinget. Den træder i kraft den 1. august De nye indgange og hovedforløb forventes at blive udbudt fra 1. august Forskellige arbejdsgrupper er i gang med den nærmere udmøntning af loven, bl.a. det nye beskrivelsessystem med nye uddannelsesbekendtgørelser og ordninger. Indgange I stedet for de nuværende syv indgange til erhvervsuddannelserne, skal der etableres indgange, som med den nye lov også skal omfatte social og sundhedsuddannelserne og landbrugsuddannelserne. Undervisningsministeriet har bedt konsulentfirmaet Kubix om at udarbejde et forslag til indgangene, der skal drøftes i Rådet for (REU). Kubix forslag kan ses på di.dk/direp under Nyt om Uddannelse (Downloads). Undervisningsministeriets foreløbige tidsplan Indgange Ultimo august Navne på indgange meldes ud 10. september De faglige udvalg skal henføre uddannelser til indgange Inden oktober Uddannelsernes placering i indgange meldes ud Uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger Ultimo juni September Medio oktober Løbende, dog senest februar 2008 Udkast til skabelon for hhv. uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger sendes til faglige udvalg til orientering Færdig skabelon for hhv. uddannelsesbekendtgørelser og uddannelsesordninger sendes til de faglige udvalg Faglige udvalg anmodes om at udarbejde forslag til indhold i uddannelsesbekendtgørelser og at udarbejde uddannelsesordninger Uddannelsesbekendtgørelser fastsættes inkl. kompetencemål for adgang til hovedforløbet + uddannelsesordninger udsendes til skolerne Kompetencemål for adgang til hovedforløbet Primo oktober De faglige udvalg tilkendegiver planlagte kompetencemål for adgang til hovedforløb 3 Når de nye indgange er fastlagt, skal de faglige udvalg tage stilling til, hvilke indgange uddannelserne skal henføres til. Midt i oktober meldes uddannelsernes placering ud. Niveau og trin Niveaudeling er et af de centrale nye elementer i loven. Det giver den enkelte elev mulighed for at tilvælge højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag - og få anerkendelse for det. En af de centrale udfordringer for de faglige udvalg bliver at få beskrevet højere niveauer på relevante fag/kompetencemål. Udbud af indgange og hovedforløb - uddannelsernes placering Medio oktober Medio november Medio december Lokale undervisningsplaner Medio december De faglige udvalg skal også finde ud af, om der skal udvikles trin på de eksisterende uddannelser, hvis de ikke findes allerede. Det kan både være trin på lavere eller højere niveau (trin 3). Forudsætningen for at udvikle trin på en uddannelse er, at det modsvarer en jobprofil på arbejdsmarkedet. I løbet af efteråret skal de faglige udvalg overføre uddannelserne til de nye bekendtgørelser og uddannelsesordninger, der bl.a. skal gøre det mere fleksibelt at justere uddannelserne løbende. Skolerne bliver bedt om at søge om udbud af indgange og hovedforløb Frist for skolernes søgning om udbud Undervisningsministeriet udmelder udbudsplacering af indgang og hovedforløb Skoler anmodes om at udarbejde lokale undervisningsplaner for grund og hovedforløb 1. august 2008 Skolerne udbyder de nye indgange til erhvervsuddannelserne med tilhørende hovedforløb Udbudsrunde I midten af oktober bliver skolerne bedt om at søge om udbud af indgange og hovedforløb med frist i midten af november. Vi kender endnu ikke de kriterier, der vil ligge til grund for ansøgningerne. Birgitte Winge, biw@di.dk

4 Tilskud til voksenlærlinge 4 De administrative rammer for tildeling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne, er nu på plads efter politiske forhandlinger. I sidste nummer af Nyt om Uddannelse skrev vi, at virksomhedernes mulighed for at få støtte ved indgåelse af uddannelsesaftaler med voksne var blevet udvidet. Ændringerne af rammerne er nu blevet præciseret i en ny bekendtgørelse. Ændringerne er en del af velfærdsaftalen og indebærer: > Koblingen mellem elever i skolepraktik og tilskudsordningen skal alene gælde for voksenelever, der kommer fra ledighed. > Områder, hvor der er begrænsninger i adgangen til skolepraktik, medregnes ikke. > For beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland forhøjes grænsen for bestanden i skolepraktik til 60 (fra 40). I de øvrige beskæftigelsesregioner er grænsen for bestanden i skolepraktik 20 elever. > Alle beskæftigelsesregioner kan opjustere grænsen for bestanden i skolepraktik yderligere med 50 pct. i forbindelse med de halvårlige udmeldinger og efter høring i det regionale beskæftigelsesråd. > Jobcentrene kan dispensere for grænserne for bestanden af skolepraktik, når særlige geografiske forhold taler herfor. En sådan dispensation gælder kun i enkeltsager. > To gange årligt offentliggør beskæftigelsesregionerne en liste over områder, hvor der er mangel på arbejdskraft, og områder med gode beskæftigelsesmuligheder. Med dette udgangspunkt og under hensyn til antallet af elever i skolepraktik for så vidt angår voksenelever, der kommer fra Beskæftigelsesregionernes hjemmesider > land.dk > > > ledighed, kan der udarbejdes en positivliste over uddannelser, som virksomhederne kan søge støtte til. Denne liste offentliggøres to gange årligt. En uddannelse vil som minimum være tilskudsberettiget i et år og fremgå af listen et år. Den nye bekendtgørelse får virkning fra 1. juli Overskud på EVE-rammen igen Også i 2006 havde den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse under EVE-rammen et omfang, der betød, at de afsatte midler ikke blev forbrugt. I alt 336 mio. kr. eller ca. 17 pct. af den afsatte ramme blev ikke brugt. Udviklingen fra 2006 synes at fortsætte i 2007, hvor antallet af årselever i 1. kvartal er 9 pct. lavere end i 1. kvartal Der kan være mange forklaringer på mindreforbruget. Konjunkturerne betyder, at mange virksomheder har travlt med at opfylde kundernes efterspørgsel og derfor har vanskeligt ved at undvære medarbejdere for disses deltagelse i kurser. AMU-systemet lider yderligere under, at det kan være vanskeligt at sikre sig garanti for gennemførelse, ligesom ikke alle virksomheder finder, at AMU-systemet er i stand til at levere tilstrækkeligt målrettede kursustilbud. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt, at der har været et mindreforbrug på VEU-godtgørelsesdelen i forhold til det forventede i finansloven, men også på undervisningstaxametrene har der været et mindreforbrug. Dette har dog ikke vist sig i aktivitetsudviklingen, idet der er sket et skift i forhold til 2005, så flere kurser med organisatoriske fag og færre kurser med it-fag og sprogfag er blevet gennemført. Forandringer i vente Som led i Velfærdsaftalen - og som opfølgning på trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse - er det besluttet, at strukturerne for takster og deltagerbetaling skal drøftes og omlægges, ligesom der skal træffes beslutning om den fremtidige struktur for styring af VEU-godtgørelsen. Arbejdsmarkedets parter er inviteret til møde efter sommerferien, hvor der tages hul på disse drøftelser.

5 Er der fortsat behov for skolecertificering af stålsvejsere? Der har været en markant nedgang i brugen af ordningen med skolecertificering af stålsvejsere via AMU-systemet. Det truer ordningens fortsatte eksistens. I den tid skolecertificeringsordningen har eksisteret, er der udstedt ca svejsepas og personlige svejsecertifikater, og ordningen har været et væsentligt bidrag til etableringen af det høje faglige niveau hos danske svejsere. Ordningen skal hvile i sig selv Det har været en forudsætning, at ordningen skal hvile i sig selv, så udgifterne ved at drive ordningen dækkes ved brugerbetaling af gebyrer pr. gennemført certificering. Gebyret for førstegangsudstedelse af svejsepas er pt. 400 kr. Gebyret for efterfølgende nycertificeringer eller recertificeringer er på 300 kr. pr. certifikat. Dramatisk nedgang i brugen Fra ordningens start har der været et omfattende og stabilt brug af ordningen, men igennem de seneste år, og specielt det sidste halve år, har der været en dramatisk nedgang i antallet af udstedte svejsepas/certifikater. Nedgangen er nu så væsentlig, at det økonomiske grundlag for skolecertificeringsordningen er truet. Nedgangen skyldes i væsentligt omfang, at der de seneste år er sket en omlægning af svejsernes certificering fra skolecertificeringsordningen til værkstedscertificering. Baggrunden for dette er klart arbejdskraftsituationen, hvor der inden for stålområdet er en langt større efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, end der er til rådighed på arbejdsmarkedet. Dette stiller krav om, at certificeringen skal gennemføres hurtigst muligt, og i mindre grad med fokus på det generelle uddannelsesaspekt og omkostningerne for virksomheden. Optimering af ordningen DI følger udviklingen nøje og vil sammen med de andre organisationer, skolerne og Undervisningsministeriet undersøge mulighederne for at "optimere" skolecertificeringsordningen yderligere, så den fortsat vil være interessant for virksomhederne og svejserne. Der er iværksat en hurtig ajourføring af skolecertificeringsordningen, så AMU svejsekurserne, med tilhørende mulighed for svejsecertifikater, målrettes mere mod de aktuelle produktionsmetoder i industrien. Herunder etableres der mulighed for udstedelse af kombinationscertifikater (f.eks. TIG og lysbue), ligesom der gennemføres en væsentlig tidsmæssig opstramning af den administrative sagsbehandling af certifikatansøgninger på skolerne og i SP-sekretariatet. De gennemførte ajourføringer kræver ændringer i DS 322, der ligger til grund for skolecertifikatordningen. Den reviderede DS 322 er pt. i høring med henblik på, at de gennemførte ændringer kan træde i kraft, og de nye uddannelses-/certificeringsmuligheder kan udbydes på svejseskolerne fra efteråret Er der fortsat behov for ordningen? Ordningen skal efter DI's opfattelse fortsat bygge på en markedsorienteret efterspørgsel, og ikke alene overleve ved "at skrue på gebyrskruen". Vi håber, at de gennemførte administrative opstramninger og ajourføringer af uddannelserne vil sikre, at der fortsat kan tilbydes svejsecertificering i forbindelse med AMUkursusaktivitet på svejseskolerne. Afgørende for ordningens fremtid vil Baggrund Siden 1990 har Dansk Industri bakket op om muligheden for gennemførelse af skolecertificering af svejsere inden for det offentlige AMU uddannelsessystem, som supplement til certificering af virksomhedens svejsere på værkstedet. Værkstedscertificering udbydes af en række godkendte, private prøvningsinstitutioner, f.eks. FORCE. Skolecertificeringen giver mulighed for, at svejsere på ordinære AMU kursusforløb kan erhverve personlige svejsecertifikater iht. DS 322 standarden (certificering af svejsere). Ordningen er iværksat af Dansk Standard (DS) i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer, og DS og de uddannelsesansvarlige organisationer har gennem årene udviklet certificeringsordningen, så den løbende modsvarer produktionskravene fra stålindustrien via samarbejdet i certificeringsudvalget P16. være, hvorvidt den ajourførte certificeringsordning tilgodeser de ændrede behov på arbejdsmarkedet. Vi forventer, at den endelige beslutning om svejsecertificeringsordningens fremtid vil blive truffet inden for det kommende år. Såfremt virksomhederne har kommentarer eller vurderinger af det fremtidige behov for ordningen, kan man kontakte N.P. Ravn Eriksen i DI på eller ner@di.dk. N.P. Ravn Eriksen, ner@di.dk 5

6 Tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 6 Hvilke ungdomsuddannelser tilmelder eleverne i 9. og 10. klasse sig? Det fremgår blandt andet, at næsten halvdelen (49 pct.) af de unge i 9. klasse har valgt et 10. klasseforløb. Det er 2,9 procentpoint færre end i Søgningen til 10. klasse er således faldet med 12,8 procentpoint siden Skøn over samlet tilgang På baggrund af tilmeldingerne fra eleverne i 9. og 10. klasse er der udarbejdet et skøn over tilgangen til ungdomsuddannelserne. Disse tal tager højde for, at en række ungdomsuddannelser er karakteriseret ved en mindre tilgang direkte fra folkeskolen. Det skønnes, at personer vil påbegynde en ungdomsuddannelse i Erhvervsuddannelserne oplever den største tilgang med personer, hvor næsten to tredjedele ikke kommer direkte fra enten 9. eller 10. klasse. Tilgangen til stx skønnes at blive personer, hvor 99,7 pct. påbegynder uddannelsen direkte efter folkeskolen. De to erhvervsgymnasiale uddannelser forventes at opleve en tilgang på i alt personer - med hhx som den største af de to uddannelser. Htx ligger på linie med stx i at tiltrække eleverne direkte fra folkeskolen, idet det skønnes, at 93,7 pct. af tilgangen til denne ungdomsuddannelse vil komme direkte fra 9. og 10. klasse. Modsat ventes tilgangen til hf kun i mindre omfang at komme direkte fra folkeskolen. Samlet ventes tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2007 at udgøre personer. Særligt hf og htx i fremgang Hhx oplever som den eneste af ungdomsuddannelserne et fald i tilgangen på 0,6 pct., mens tilgangen til hf vokser mest med 7,6 pct. Også htx kan se frem til en pæn stigende tilgang med 7 pct. flere nye elever. Erhvervsuddannelserne kan se frem til en meget beskeden stigning i tilgangen af elever (0,1 pct.). Demografisk medvind Stigningen i tilgangen til ungdomsuddannelserne er imidlertid i stor udstrækning udtryk for, at ungdomsårgangene er blevet større kombineret med, at færre unge vælger 10. klasse. Fra såvel 9. som 10. klasse er andelen af elever, som ikke tilmelder sig en uddannelse imidlertid stigende. Dette står i kontrast til målsætningen om, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Tilgang til ungdomsuddannelserne, personer Htx Hf Hhx Stx Eud Direkte fra folkeskolen Kilde: Uni-C Ikke fra folkeskolen DI MENER > At det er positivt, at flere unge fra 9. klasse vælger at gå i gang med en ungdomsuddannelse > At der er behov for at mindske frafaldet fra ungdomsuddannelserne > At der er behov for, at flere unge begynder på en ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse. Praktikpladstal ultimo april 2007 De seneste praktikpladstal fra Undervisningsministeriet viser, at der indgås stadig flere aftaler. Der er indgået uddannelsesaftaler fra 1. januar til 30. april i år. Det er 7 pct. flere aftaler i forhold til samme periode sidste år. I alt er der uddannelsesaftaler i gang pr. 30. april. Indenfor nogle uddannelsesområder er der mangel på elever - og har været det et stykke tid - og der er ikke udsigt til, at manglen på unge vil blive mindre.

7 Nye satser for lærlinge og elever De nye overenskomster indebærer nye satser for lærlinge og elevlønninger samt praktikantløn fra 1. marts De nye overenskomster, der nu er trådt i kraft - og som har virkning fra 1. marts i år - betyder nye satser for løn m.m. til lærlinge, elever og praktikanter. Her på siden kan du se en oversigt over satserne i Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst. De øvrige overenskomster kan findes på Mesterlære I Industriens Overenskomst er det blevet præciseret, hvornår lærlinge, hvis uddannelse ikke indeholder et indledende grundforløb på skole (f.eks. mesterlære), skal overgå fra sats 1 til sats 2 i lønsatserne. Det skal ske efter udløbet af uddannelsesaftalens 1. år. Andre lærlinge overgår fra sats 1 til sats 2, når de har opnået bevis for bestået grundforløb og ½ års virksomhedspraktik inden for den pågældende uddannelse. EGU-elever - Industriens Overenskomst Elever, der er i gang med en erhvervsgrunduddannelse (EGU) inden for Industriens Overenskomst aflønnes i praktikperioden på virksomheden med mindstebetalingssats trin 1 og 2 (se 8, stk. 11). For Industriens Funktionæroverenskomst fremgår satsen i skemaet til højre. Du kan læse mere om overenskomsterne på og du kan læse mere om ansættelse af lærlinge og elever på virksomhed - gå ind under Uddannelse og Lærlinge og elever. Birgitte Winge, biw@di.dk Industriens Overenskomst, Lærlingebestemmelserne Mindstelønnen for lærlinge såvel under som over 18 år udgør ( 8, stk.1): Pr. time år 53,30 kr. 55,40 kr. 57,60 kr år 59,85 kr. 62,55 kr. 65,35 kr år 65,60 kr. 67,90 kr. 70,20 kr år 77,35 kr. 79,20 kr. 81,20 kr. 5. over 4 år 99,95 kr. 101,20 kr. 103,15 kr. Lærlingesatsens trin 5 svarer dermed med virkning fra til mindstebetalingssatsen for voksne. Værktøjspenge til skibstømrerlærlinge (øre pr. time i hele læretiden) øre 59 øre 61 øre Befordringsgodtgørelse (øre pr. kørt km., når den samlede skolevej er 20 km. eller derover). Industriens Funktionæroverenskomst har de samme takster øre 89 øre 92 øre Industriens Funktionæroverenskomst, elever og praktikanter Minimalløn for elever inden for handel og kontor: Pr. måned år kr kr kr. 2. år kr kr kr. 3. år kr kr kr. 4. år kr kr kr. Tillæg til elever med forudgående hhx-eksamen pr : 840 kr. pr. måned. Lønsatser for andre elever og praktikanter: Pr. måned Teknisk designer (elev) Korte videregående uddannelser (det tekniske område) Korte videregående uddannelser (det merkantile område) kr kr kr kr kr kr kr kr kr. EGU-elever kr kr kr. 7

8 Kort nyt Den ny karakterskala Fra den 1. august 2007 skal også erhvervsuddannelserne overgå til den ny karakterskala, 7- trinsskalaen. Det betyder, at skuemestre skal bedømme svendeprøver efter den nye skala. Via uddannelsessekretariater og faglige udvalg har DI - og har haft - forskellige tiltag i gang for at informere om den nye karakterskala for at klæde skuemestrene på til at anvende den nye skala. Det varierer fra udsendt materiale til møder eller skuemesterkonferencer. Du kan også finde materiale om den ny karakterskala på - gå ind under Vejledning om den ny skala. Her finder du dels en lille pjece samt mere udførligt materiale om karakterskalaen i de erhvervsfaglige uddannelser. Birgitte Winge, biw@di.dk Nyt tilbud i AMU Den 1. august 2007 indføres et nyt tilbud i AMU. Alle, der deltager i AMU-uddannelser eller Individuel Kompetencevurdering (IKV) i AMU skal have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning og matematik og modtage vejledning i tilknytning hertil. Dette tilbud markerer, at en forbedring af AMU-deltagernes læseskrive-færdigheder fremover er et prioriteret indsatsområde for alle godkendte AMU-udbydere. Vurderingen af de basale færdigheder indføres som led i udmøntningen af VEU-trepartsdrøftelserne og Velfærdsaftalen fra 2006 om en forbedret indsats for de mange voksne med læse-skrive-færdigheder. Bedre vejledning til beskæftigede og virksomheder Der er netop indgået aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre om vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder om voksen- og efteruddannelse. Initiativerne skal understøtte en kvalificeret voksen- og efteruddannelsesindsats - også for de i dag ikke-uddannelsesaktive grupper. Der lægges op til følgende initiativer: > Tværinstitutionel vejledning og rådgivning > Uddannelsesambassadører og virksomhedsnetværk > Bedre samspil og overvågning > Nationalt center for kompetenceudvikling > Voksenvejledningsportal. Særligt de to første initiativer har fokus på at nå målgrupper, som i dag ikke tiltrækkes af det eksisterende udbud af voksen- og efteruddannelse. DI mener, at det er positivt med fokus på at få samlet og formidlet information om de mange tilbud i systemet. Det er også væsentligt, at vejledningen bliver institutionsuafhængig, så udgangspunktet bliver behovene hos den enkelte bruger og ikke udbuddet af voksen- og efteruddannelse på en given uddannelsesinstitution. Kollegaer og ledere med indsigt i mulighederne i uddannelsessystemet kan virke motiverende for deltagelse i voksen- og efteruddannelse, derfor kan opkvalificeringstilbud til disse medvirke til at styrke indsatsen. Det er væsentligt at have øje for effekten af de mange initiativer. Besøg os på