Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa."

Transkript

1 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses. Derudover fokuserer kapitlet på ældres ønsker om hjælp til at nedsætte alkoholforbruget og deres angivelser af negative oplevelser med alkohol. Oplysninger stammer fra: Den Nationale Sundhedsprofil (6 år og derover) Rusmidler i Danmark (6-79 år) Landspatientregisteret (6 år og derover) Dødsårsagsregisteret (6 år og derover) Lægemiddelstatistikregisteret (6 år og derover) Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (6 år og derover) Sundhedsstyrelsens udmeldinger om risikogrænser er ikke udarbejdet til ældre, og derfor er risikogrænserne suppleret med en særlig udmelding til ældre: Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol. Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. Ældre tåler alkohol dårligere end yngre På grund af ændret kropssammensætning får ældre en højere alkoholpromille end yngre, når de indtager den samme mængde alkohol. Fx får en 6-årig 2 % højere alkoholpromille i blodet sammenlignet med en 2-årig, hvis de drikker samme mæng de alkohol (29). Organerne kapacitet mindskes med alderen, og det sinker omsætningen af alkohol. Samtidig øges organernes følsomhed for alkoholens skadelige virkninger, hvilket bl.a. spiller en rolle i forhold til udvikling af kræft. 7 ALKOHOLSTATISTIK 21

2 Generelle tendenser Ældres alkoholforbrug er faldet de senere år. Både i forhold til at drikke over lavrisikoog højrisikogrænsen. Det gælder dog ikke for kvinder over 74 år. De 6-74 årige har de højeste andele, der drikker over lavrisiko- og højrisikogrænse (sammen med de årige og de -64 årige). Der er betydelige sociale forskelle med hensyn til at overskride højrisikogrænsen. Jo længere uddannelse, desto større andel drikker over højrisikogrænsen. Med undtagelse af unge under 24 år er ældre over 64 år med lang videregående uddannelse den aldersgruppe, som har den højeste andel, der drikker over højrisikogrænsen. Der er en svagt stigende andel ældre, der i perioden 28 til 211 har været i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom. De hyppigste årsager er psykiske/ adfærdsmæssige forstyrrelser samt alkoholrelateret leversygdom. Fra har der været en stigende andel blandt de over 6-årige, der dør som følge af alkoholrelateret sygdom. Herefter har der været en let faldende tendens. Siden 28 har en større andel ældre modtaget medicin mod afhængighed og/ eller offentligt finansieret alkoholbehandling. Denne udvikling dækker over, at en større andel kommer i offentligt finansieret alkoholbehandling, og at en større andel modtager medicin mod alkoholafhængighed ÆLDRES ALKOHOLVANER resultater fra Den Nationale Sundhedsprofil (6 år og derover) Andelen af ældre mænd, der har drukket alkohol inden for det sidste år, er uforandret fra 21 til 213. Denne udvikling ses for begge aldersgrupper 6-74 år og gruppen over 74 år. For kvinder er der en signifikant større andel, der har drukket alkohol inden for det sidste år. Denne udvikling ses for begge aldersgrupper. En lavere andel ældre har drukket alkohol inden for en typisk uge. Denne udvikling svarer til den udvikling, der har været i den øvrige befolkning fra 21 til 213. Udvik lingerne ses af figurerne 11.1 og ALKOHOLSTATISTIK 21

3 FIGUR Andel ældre, der ikke har drukket alkohol det seneste år fordelt på køn og alder, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. FIGUR Andel ældre, der ikke har drukket alkohol en typisk uge fordelt på køn og alder, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. I 213 drak 9, % af ældre på 6 år og derover over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, heraf 14 % af mændene og 8 % af kvinderne i aldersgruppen 6-74 år og 8 % af mændene og % af kvinderne i aldersgruppen over 74 år. Med undtagelse af de helt unge (16-24 år), er det de 6-74-årige, der sammen med de -64-årige, har de største andele, der overskrider såvel lavrisiko- som højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge. Dette gælder for både mænd og kvinder, se figur 3.4A og 3.4B side 21. Ligesom i de øvrige aldersgrupper har de ældre mænd på alle de målte parametre et markant højere alkoholforbrug end kvinderne. 72 ALKOHOLSTATISTIK 21

4 Fra 21 til 213 er andelen af ældre mænd, der har drukket alkohol inden for det seneste år stort set uforandret, samtidig med at færre har drukket over lav- og højrisikogrænsen. Denne udvikling ses hos både de 6-74-årige og hos ældre over 74 år. For kvindernes vedkommende er der en større andel, der har drukket alkohol det seneste år. For de 6-74-årige er forbruget faldet med hensyn til at drikke over både lavrisiko- og højrisikogrænsen for alkoholindtagelse. For gruppen over 74 år er alkoholforbruget målt på disse to parametre stort set uændret. Udviklingerne ses af figurerne FIGUR Andel ældre, der overskrider lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge fordelt på køn og aldersgrupper, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. FIGUR Andel ældre, der overskrider højrisikogrænsen for alkohol indtagelse i løbet af en typisk uge fordelt på køn og aldersgrupper, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil ALKOHOLSTATISTIK 21

5 Sammenlignet med den øvrige befolkning drikker en lavere andel af de ældre jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Således drikker 6,7 % af kvinder på 6 år og derover jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed (mod 2,6 % af kvinderne i befolkningen som helhed). Tilsvarende drikker 18,3 % af mænd på 6 år og derover jævnligt fem eller flere genstande ved samme lejlighed (mod 38,8 % af mændene i befolkningen som helhed). FIGUR 11.. Andel ældre, der jævnligt (hver måned) drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed fordelt på aldersgrupper og køn, 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. Ligesom i den øvrige befolkning, ønsker en større andel af de ældre, der drikker over højrisikogrænsen i løbet af en uge, at nedsætte deres alkoholforbrug i 213 i forhold til 21. Dette gælder dog ikke de ældste kvinder (over 74 år), hvor andelen ikke er signifikant ændret fra 21 til 213. FIGUR Andel ældre, der drikker over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge og gerne vil nedsætte deres forbrug fordelt på aldersgrupper og køn, 21 og 213. Procent. Procent år 7 år 6-74 år 7 år Kvinder Kvinder Mænd Mænd Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil ALKOHOLSTATISTIK 21

6 11.2 SOCIALE FORSKELLE I ALKOHOLFORBRUG BLANDT ÆLDRE Der er betydelige forskelle i ældres alkoholvaner, når det gælder overskridelsen af højrisikogrænsen for alkoholindtagelse. Både for mænd og kvinder gælder, at jo længere uddannelse personen har, desto større andel overskrider højrisikogrænsen. Således overskred henholdsvis 17,6 % af mænd og 13,1 % af kvinder med lang videregående uddannelse højrisikogrænsen for alkoholindtagelse (mod 8,7 % af mændene og 3,3 % af kvinderne med grundskole som længste uddannelse). Med undtagelse af unge mænd under 24 år er mænd på 6 år og derover med en lang videregående uddannelse den aldersgruppe, der har den højeste andel, som drikker over højrisikogrænsen. Med undtagelse af unge kvinder under 24 år er kvinder på 6 år og derover den aldersgruppe, der har den højeste andel, som drikker over højrisikogrænsen. TABEL Andel ældre, der overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge fordelt på uddannelse, samlivsstatus og køn, 213. Procent. Mænd Kvinder Alle Uddannelse Grundskole 8,7 3,3,3 Kort uddannelse 11,4 6,9 9,1 Kort videregående uddannelse 13, 1,9 12,1 Mellemlang videregående uddannelse 14,1 1,4 12, Lang videregående uddannelse 17,6 13,1 16,3 Anden uddannelse 11, 7,4 9, Samlivsstatus Gift 1,8 7,7 9,4 Samlevende 14, 11,9 13,2 Enlig (separeret, skilt) 17,4 7,7 11, Enlig (enkestand) 11,2 4,7 6,2 Enlig (ugift) 11,1,1 8, Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil ALKOHOLSTATISTIK 21

7 11.3 ÆLDRES ANGIVELSER AF ÅRSAGER TIL AT DRIKKE/IKKE AT DRIKKE ALKOHOL SAMT NEGATIVE OPLEVELSER MED ALKOHOL resultater fra Rusmidler i Danmark (6-79 år) Årsager til at drikke alkohol De ældre angiver følgende begrundelser for at drikke alkohol: For at stresse af (23 % mod 41 % for befolkningen som helhed) For at glemme problemer (1 % mod 17 % for befolkningen som helhed) For at dæmpe usikkerhed (6 % mod 22 % for befolkningen som helhed) For at blive beruset (7 % mod 44 % for befolkningen som helhed) For at komme i stemning/godt humør (39 % mod 73 % for befolkningen som helhed). Årsager til ikke at drikke alkohol eller have et meget lille forbrug De ældre angiver oftest følgende begrundelser for ikke at drikke alkohol eller at have et meget lille forbrug: Ikke at have lyst (46 %) Ikke at kunne lide smagen (38 %) Ikke at kunne tåle alkohol (19 %) At alkohol ikke interesserer dem (18 %) At tage medicin (14 %) Ældres negative oplevelser med alkohol Undersøgelsen Rusmidler i Danmark belyser de oplevede negative konsekvenser ved eget alkoholforbrug inden for de sidste 12 måneder (9). Der er spurgt til en lang række negative konsekvenser. Det drejer sig fx om: Negative følger for relation til ægtefælle/andre familiemedlemmer/ venner og sociale liv. Negative følger for økonomi/daglige gøremål i hjemmet/skole, arbejde mv. Skade på sig selv eller andre. Pårørendes eventuelle bekymring for alkoholforbruget. For alle forhold gælder det, at de 6-79-årige er den aldersgruppe, hvor den mindste andel har oplevet negative konsekvenser af eget alkoholforbrug. 76 ALKOHOLSTATISTIK 21

8 11.4 ÆLDRES ALKOHOLRELATEREDE SYGELIGHED OG DØDELIGHED resultater fra Landspatient registeret og Dødsårsagsregisteret (6 år og derover) Alkoholrelateret sygelighed (6 år og derover) I 213 har knap 6.4 ældre haft kontakt med sygehuset på grund af en alkoholrelateret sygdom, heraf 33 % kvinder og 67 % mænd, jævnfør figur Som det ses af figur 11.7 og 11.8 er andelen, der har kontakt til sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom, faldende med alderen. FIGUR Antal ældre med alkoholrelateret kontakt til sygehus fordelt på aldersgrupper og køn, 213. Procent. Antal Mænd Kvinder Alder Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts 214. FIGUR Antal ældre med kontakt til sygehusvæsenet pr. 1. indbyggere i de pågældende aldersgrupper fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere år 7-74 år 7-79 år 8-84 år 8-89 år 9 år 6 år Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts ALKOHOLSTATISTIK 21

9 Fra 28 til 211 har der været en stigning i andelen af ældre, der har været i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret diagnose, hvorefter der samlet har været et fald fra 211 til 213. Dette svarer nogenlunde til udviklingen for befolkningen som helhed. TABEL Antal ældre med kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret diagnose og antal ældre med kontakt til sygehus på grund af alkoholrelateret diagnose pr. 1. indbyggere, Antal ældre med alkoholrelateret kontakt til sygehus Antal ældre med alkoholrelateret kontakt til sygehus pr. 1. indbyggere,1,4,9 6,6 6,2 6,3 Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts 214. Ligesom i den øvrige befolkning er de ældre overvejende i kontakt med sygehus på grund af psykiske/adfærdsmæssige forstyrrelser (9 %), alkoholrelateret leversygdom (21 %) og på grund af alkoholberuselse/-forgiftning (13 %), jævnfør tabel Disse andele har ikke ændret sig væsentligt i perioden TABEL Antal ældre i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom og antal ældre i kontakt med sygehus på grund af alkoholrelateret sygdom pr. 1. indbyggere fordelt på diagnosegrupper, 213. Antal personer Antal personer pr. 1. indbyggere Akut betændelse i bugspytkirtlen 22, Alkoholforgiftning 7, Akut alkoholberuselse 834,8 Kronisk betændelse i bugspytkirtlen 267,3 Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser ekskl. akut alkoholberuselse , Alkoholisk leversygdom ,4 Øvrige somatiske følger og tilstande ifm. alkoholindtag 179,2 I alt ,8 Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts 214. Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser DF11-DF19. Alkoholisk leversygdom DK7. Kronisk betændelse i bugspytkirtlen DK86. Akut betændelse i bugspytkirtlen DK82. Alkoholforgiftning DT1. Akut alkoholberuselse DF1. Øvrige somatiske følger og tilstande ifm. Alkoholindtag: DE244m DG312, DG621, DG721, DI426, DK292, DO34, DP43, DQ ALKOHOLSTATISTIK 21

10 Alkoholbetinget skrumpelever (6 år og derover) I alt har 1.7 ældre i 213 haft kontakt til sygehuset på grund af alkoholbetinget skrumpelever, heraf 68 % mænd og 32 % kvinder, jævnfør tabel Af figur 11.9 ses, at der siden 28 har været en let stigende andel, som har haft kontakt med sygehus på grund af alkoholbetinget skrumpelever. Dette står i modsætning til befolkningen som helhed, hvor der har været en konstant andel af personer i kontakt med sygehuset af denne årsag i perioden. TABEL Antal ældre med kontakt til sygehus på grund af alkoholbetinget skrumpelever fordelt på aldersgrupper og køn, 213. Antal personer med kontakt til hospital på grund af alkoholbetinget skrumpelever fordelt på alder og køn i 213* Aldersgrupper Mænd Kvinder 6-69 år år år år år < < > 89 år < < Total Kilde: Aktivitet 213, takstsystem 214 LPR pr. 1 marts 214. *Indeholder diagnosekoden DK73. ** NA angiver at værdien er uoplyst, da det absolutte antal er under. FIGUR Antal ældre med kontakt til sygehusvæsenet på grund af alkoholbetinget skrumpelever pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere 2 1, 1, år 7-74 år 7-79 år 8-84 år 8-89 år 9 år 6 år Kilde: Aktivitet 213 takstsystem 214 LPR pr. 1. marts ALKOHOLSTATISTIK 21

11 Alkoholrelateret dødelighed (6 år og derover) I 213 var der omkring 1.2 alkoholrelaterede dødsfald blandt ældre, heraf var 71 % mænd. Figur 11.1 viser, at den alkoholrelaterede dødelighed har varieret i perioden fra med en stigning i årene Herefter har der været et svagt fald i den alkoholrelaterede dødelighed blandt ældre. For denne aldersgruppe udgør den alkoholrelaterede dødelighed 2,8 % af den samlede dødelighed. FIGUR Antal alkoholrelaterede dødsfald blandt ældre pr. 1. indbyggere, Antal pr. 1. indbyggere Alkoholrelaterede dødsfald, medvirkende dødsårsag (6 år og derover) Alkoholrelaterede dødsfald, tilgrundliggende dødsårsag (6 år og derover) Kilde. Dødsårsagsregisteret, Statens Serum Institut. De hyppigst forekommende alkoholrelaterede dødsårsager, hvor alkohol er angivet som den tilgrundliggende dødsårsag, blandt ældre er dødsfald som følge af alkoholbetinget skrumpelever, skadelig brug af alkohol og alkoholafhængighedssyndrom. Denne forekomst i alkoholrelaterede dødsfald svarer til den øvrige befolkning som helhed. Dødeligheden som følge af alkoholbetinget skrumpelever blandt ældre er efter en periode (24-29) med stigning i dødsfald faldet igen, jævnfør figur ALKOHOLSTATISTIK 21

12 FIGUR Antal dødsfald blandt ældre som følge af alkoholbetinget skrumpelever pr. 1. indbyggere, Antal pr. 1. indbyggere Kilde. Dødsårsagsregisteret, Statens Serum Institut. 11. ÆLDRE I BEHANDLING FOR ALKOHOLAFHÆNGIGHED resultater fra Det Nationale Alkohol behandlingsregister og Lægemiddelstatistikregisteret (6 år og derover) I 213 modtog 4.76 ældre medicin mod alkoholafhængighed og/eller modtog offentligt finansieret alkoholbehandling. Siden 28 er der en større andel af de ældre, der kommer i alkoholbehandling, jævnfør figur For de 6-74-årige ses en næsten konstant andel, der har været behandlet det seneste år (3.98 i 212 og 4.4 personer i 213). Derimod er der for de 7-84-årige tale om en jævnt stigende andel, der har været i alkoholbehandling (ca. 4 personer i 28 og ca. 7 personer i 213). Samlet set har en større andel af de ældre modtaget medicin mod alkoholafhængighed og/ eller modtaget offentligt finansieret alkoholbehandling i perioden 28 til 213. Denne udvikling dækker over, at en større andel kommer i offentligt finansieret alkoholbehandling, og at en større andel modtager medicin mod alkoholafhængighed (ca. 6 personer modtog offentligt finasieret alkoholbehandling i 28 mod ca. 1.4 i 213 og ca. 3. personer modtog medicin mod alkoholafhængighed i 28 mod 4. I 213). 81 ALKOHOLSTATISTIK 21

13 FIGUR Antal ældre, der modtager medicin mod alkoholafhængighed og/eller offentligt finansieret alkoholbehandling pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere år 7-84 år 8 år 6 år Kilde. Lægemiddelstatistikregisteret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, Statens Serum Institut. FIGUR Antal ældre, der modtager medicin mod alkoholafhængighed pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere år 7-84 år 8 år 6 år Kilde. Lægemiddelstatistikregisteret, Statens Serum Institut. 82 ALKOHOLSTATISTIK 21

14 FIGUR Antal ældre i offentligt finansieret alkoholbehandling pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere 2, 2 1, 1, år 7-84 år 8 år 6 år Kilde. Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, Statens Serum Institut. 83 ALKOHOLSTATISTIK 21

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd. 1 UNGE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser unges alkoholvaner i forhold til alkoholforbrug, debutalder, alkoholrelateret sygehuskontakt, alkoholrelateret død og de unges angivelse af negative oplevelser med

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data ALKOHOLSTATISTIK 215 Nationale data Alkoholstatistik 215. Nationale data Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 215. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data Alkoholstatistik 2015 Kommunale og regionale data 2015 Udgiver: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Design: Statens Serum Institut

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

2.3 Fysisk og mentalt helbred

2.3 Fysisk og mentalt helbred Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Alkohol i Danmark 2015

Alkohol i Danmark 2015 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alkohol i Danmark 2015 VANER, SKADER PÅ ANDRE OG HOLDNINGER 2015 Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen Alkohol i Danmark 2015. Vaner, skader

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG 8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis

Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen

Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen RAPPORT MONITORERING AF FØDEPLANEN RÅDHUSPASSAGEN 3 Side 1 af 13 6600 VEJEN FAELLESKOMMUNALSUNDHED.DK Afrapportering fra monitoreringen af fødeplanen BAGGRUND På sit møde den 22. juni 2011 iværksatte Sundhedsstrategisk

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VORDINGBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KERTEMINDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 NORDFYNS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 JAMMERBUGT KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere