Af Hella Møller Rasmussen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Hella Møller Rasmussen"

Transkript

1 Søgetesaurussens potentiale ved EUinformationssøgning på Internettet Af Hella Møller Rasmussen Abstract Artiklen har til formål at analysere og diskutere, hvordan en beriget søgetesaurus kan hjælpe slutbrugerne i deres søgen efter EU-information på Internettet. For at nå dertil er det nødvendigt at se på dels hvad der kendetegner EU-domænet, dels hvad der kan vanskeliggøre EU-informationssøgning? Tesaurusens målgruppe er ikke-specialister med mudrede informationsbehov. De to spørgsmål søges besvaret ved en systemanalyse, der primært består af en dokumentarisk baseret domæneanalyse suppleret af interviewdata. Domæneanalysens resultater oversættes til en række målsætninger, som søgetesaurusen skal konstrueres ud fra, og der vises to konkrete eksempler på poster. Det konkluderes, at et indgangsvokabular omfattende flere typer sprog, værdiforøgelse i form af faktuel information og uddybende definitioner samt tesaurusposternes funktion som oversættelsemekanisme mellem EU-domænets sprogbrug og det generelle sprog, er medvirkende til, at søgetesaurusen kan have potentiale ved EU-informationssøgning. Hella Møller Rasmussen er cand.scient.bibl. og fuldmægtig, ved Folketingets EU-Oplysning, Christiansborg. 1. Indledning Hensigten med denne artikel er at analysere og diskutere, hvordan en beriget søgetesaurus kan hjælpe slutbrugerne i deres søgen efter EU-information på Internettet. For at nå dertil er det nødvendigt først at se på, dels hvad der kendetegner EU-domænet, dels hvad der kan vanskeliggøre EU-informationssøgning? Disse to spørgsmål søges besvaret ved en systemanalyse, der primært består af en dokumentarisk baseret domæneanalyse suppleret af interviewdata. Artiklen er baseret på forfatterens speciale Søgetesaurussens potentiale ved EU-informationssøgning på www (Rasmussen, 2004). Siden Internettets fremmarch i sidste halvdel af 1990 erne er det blevet væsentligt lettere og hurtigere at søge information om EU. Antallet af informatører og mængden af dokumenter er vokset med hastig fart, og dokumenter som tidligere var svært tilgængelige, er der nu adgang til via talrige netsteder. Alligevel er det for mange personer fortsat en vanskelig opgave at søge efter EU-information. Undskyld, men var det Rådet, Ministerrådet, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Råd eller Europarådet?. Betegnelserne er mange og muligheden for forvirring og fejltagelser stor, når der søges efter EU-information. EU fremstår som et komplekst emne med mange aktører og dokumenttyper, som det kan være vanskeligt at forholde sig til. En succesfyldt søgning vil ofte være betinget af det kendskab brugeren har, dels til det konkrete po- Dansk Biblioteksforskning årg. 1, nr. 3,

2 litikområde, dels til EU s institutionelle opbygning. Dertil kommer, at EU-domænet, lig andre domæner, er præget af en sprogbrug, der på mange punkter adskiller sig fra det generelle sprog. Uden forudgående kendskab til domænets struktur og sprogbrug kan det således være vanskeligt at finde lige netop den information, der skal til for at løse et givent problem eller opgave. Dette forhold gør sig gældende for EU-domænet såvel som for andre domæner. Kognitive og brugerorienterede tilgange indenfor informationsvidenskaben viser, at personer i begyndelsen af informationssøgningsprocessen typisk er meget usikre overfor den opgave, de skal løse og som oftest vil de ikke være i stand til at formulere deres informationsbehov (Kuhltau, 1991; Vakkari, 1999; 2001). Netop det at formulere sit informationsbehov er afgørende, idet et formuleret informationsbehov gør, at brugerne har en klar opfattelse af opgaven eller problemet, hvorefter søgningen bliver mere målrettet og specifik. Men at komme til det punkt, hvor informationsbehovet kan formuleres, er ofte problematisk. Er en person ikke i stand til at skabe fokus og formulere sit informationsbehov, vil personen ofte have et såkaldt mudret informationsbehov (Ingwersen & Wormell, 1990). Ved denne type informationsbehov gælder det for personen om at undersøge og identificere de centrale begreber, der er nødvendige for at informationsbehovet kan formuleres. Personen skal med andre ord arbejde sig frem til det punkt, hvor vedkommende er bevidst om, hvad der konkret skal søges efter. Informationsbehovet opstår typisk i en arbejdsrelateret kontekst. I tilknytning til EU-domænet kan det være journalisten, der skal finde materiale til en artikel, virksomheden der søger information om EU-lovgivning eller en studerende, der skal udarbejde en skriftlig opgave. Nogle af disse personer vil have et så tilstrækkeligt godt kendskab til domænet, at de ved hvor og hvordan de skal finde den fornødne information for at løse opgaven. For andre derimod er starten en vanskelig proces. Som følge heraf bør biblioteks- og informationsvidenskaben tilstræbe at udvikle værktøjer og metoder, der kan hjælpe slutbrugerne med at strukturere og formulere deres informationsbehov. Konceptuelle værktøjer der kan give brugeren en bedre forståelse af et givent domæne og dets begreber anses som værende nyttige hjælpemidler i forbindelse med informationssøgning (Soergel, 1985; Vakkari, 2001). Søgetesaurusen, hvis målgruppe specifikt er slutbrugere, er et eksempel på et sådan værktøj. I modsætning til en traditionel tesaurus er søgetesaurussen udstyret med et omfattende indgangsvokabular, der gør den velegnet til emnesøgning. I den nyere tesauruslitteratur finder man også ideer om, at fremtidens tesaurusser i højere grad bør beriges, eksempelvis ved uddybende definitioner og anden kontekst (Soergel, 1999; Jorna & Davies, 2001). Det betyder, at en beriget søgetesaurus kan få en sekundær funktion: udover et søgeværktøj har den også potentiale til at blive et egentligt læringsværktøj, hvor definitioner og noter sammen med tesaurusens struktur bidrager til at brugeren kan opnå en bedre forståelse af det domæne, som der søges information inden for. Specialets sigte var at belyse, hvordan man ved hjælp af en søgetesaurus kan lette EU-informationssøgningsprocessen for slutbrugere med såkaldte mudrede informationsbehov. Til det formål var det nødvendigt først at undersøge, hvad der kendetegner EU-domænet og hvad der kan vanskeliggøre EU-informationssøgning. Disse to spørgsmål blev besvaret via en dokumentarisk baseret domæneanalyse, der blev suppleret af interviewdata. Ud fra domæneanalysens resultater blev der opstillet en række målsætninger som den berigede søgetesaurus skulle leve op til, og der blev konstrueret en række eksempler på tesaurusposter. Målsætningerne og tesaurusposterne blev herefter evalueret analytisk og diskuteret. Denne artikel vil gennemgå, hvordan domæneanalysen blev udført (afsnit to) og fremhæve hovedresultaterne fra analysen (afsnit tre). Derefter oversættes resultaterne til konkrete målsætninger for en beriget søgetesaurus (afsnit fire). Slutteligt følger i afsnit fem en analytisk evaluering og diskussion af målsætningerne. Forinden vil afsnit 1.1. først se på, hvad der menes med EU-domænet Hvad menes med EU-domænet? EU som domæne kan forstås på to forskellige måder, hvorfor det er nødvendigt at klargøre, hvilken betydning artiklen tager afsæt i. Dels kan man se på EU som et videnskabeligt domæne, og dels som et mere praksisorienteret domæne. I førstnævnte tilfælde kan EU sidestilles med andre samfundsvidenskabelige domæner, hvor der er en forholdsvis stabil informationsstruktur fordelt på 22

3 primære, sekundære og tertiære informationskilder og -tjenester (Brier et al., 1997). Meget forenklet kan strukturen eksemplificeres ved at forskningsresultater publiceres i videnskabelige tidsskrifter (primær), artiklerne registreres i en bibliografisk database (sekundær) og indholdet sammenfattes i en lærebog (tertiær). EU som videnskabeligt domæne er tværfagligt, hvorfor domænet kan studeres ud fra eksempelvis en juridisk, økonomisk eller politologisk vinkel. Det samme gør sig gældende for andre samfundsvidenskabelige fag som for eksempel historie. EU som et praksisorienteret domæne er umiddelbart mere diffust og uhåndgribeligt end det videnskabelige domæne. Der er stor variation i dokumenttyperne, spændende fra det forberedende arbejde i lovgivningsprocessen og endelige retsakter til arbejdsdokumenter, dokumenter fra de nationale parlamenter, taler, etc. Ophavene til dokumenterne er ligeså forskelligartede. Det kan dreje sig om EU-institutioner, regeringer og parlamenter, interesseorganisationer, forskningsinstitutioner m.v. Der eksisterer ingen samlet bibliografisk database, der omfatter dette væld af dokumenttyper. I stedet vil størstedelen af dokumenterne formentligt være tilgængelige på de forskellige aktørers netsteder. EU-domænet i denne sammenhæng synes temmelig komplekst. Når der i denne artikel anvendes begrebet EU som domæne er det med afsæt i den praksisorienterede tilgang med mindre andet er nævnt eksplicit. 2. Metode De to spørgsmål hvad kendetegner EU-domænet og hvad kan vanskeliggøre EU-informationssøgning søges besvaret via en dokumentarisk baseret domæneanalyse. Domæneanalysen blev suppleret med data fra et interview af to bibliotekarer tilknyttet et af landets daværende EU Info Points. Ved hjælp af domæneanalysen og interviewet blev der formuleret en række målsætninger som en søgetesaurus skal leve op til, hvis den skal benyttes af slutbrugere med såkaldte mudrede informationsbehov. Det primære formål med domæneanalysen var at opnå viden om det domæne, som søgetesaurussen skal være en del af med henblik på at belyse det specifikke ved domænet. Interviewet blev brugt til at få supplerende information om målgruppens kendskab til EU-informationssøgning og de eventuelle problemer, som brugerne oplever ved søgning efter EU-information Hvorfor belyse forhold vedrørende EU-domænet? Hvorfor overhovedet beskæftige sig med kendetegn for EU-domænet og dets brugere? Først og fremmest fordi kendskab til målgruppe og domænet er af stor betydning i forbindelse med udarbejdelse af vidensorganiserende systemer som eksempelvis en tesaurus (Soergel, 1985; Aitchison et al, 1997; Nielsen, 2000; 2002). Ved at undersøge forhold som disse opnår konstruktøren et nødvendigt indblik i det miljø, som tesaurusen skal være en del af. Domænespecifik viden dækker bl.a. kendskab til tesaurusens emneområde og eventuelle specifikke karakteristika. Hvor går emneområdets grænser, hvilke dele kan betragtes som henholdsvis kerneområder og perifere områder, hvilke typer ord og begreber skal inkluderes i vokabularet, er der forhold ved domænet, man bør være særlig opmærksom på etc. Anden nyttig viden er kendskab til karakteristika ved domænets dokumenttyper, terminologi og aktører. Den viden, der opnås ved at belyse sådanne forhold er med til at definere tesaurusens struktur og indhold. Kortlægning af de eventuelle vanskeligheder som slutbrugerne må have i forbindelse med EU-informationssøgning er også nødvendig, hvis tesaurusen skal konstrueres, så den bedst muligt imødekommer målgruppens behov. Er målgruppen, som i dette tilfælde, ikke-specialister kan det tænkes at mulige vanskeligheder skyldes manglende kendskab til områdets begreber. I så fald stiller det andre krav til tesaurusens vokabular og struktur, end hvis der havde været tale om en målgruppe bestående af eksperter (Aitchison et al., 1997). I den udførte domæneanalyse blev det valgt at tage afsæt i tre aspekter af domænet, idet de anses som værende centrale for forståelse af domænet. A) EU-domænets aktører B) EU-domænets dokumenttyper C) EU-domænets sprogbrug 3. Domæneanalysen Domæneanalysen blev gennemført med afsæt i relevant litteratur, søgning på relevante netsteder samt 23

4 eget kendskab til domænet. Hovedtrækkene af domænets karakteristika kan ses i dette afsnit. Det skal derfor understreges, at der ikke er tale om en udtømmende gennemgang af domænets aktører og dokumenttyper Aktører Kendskab til de aktører der indgår i et domæne er nødvendigt for at kunne manøvrere succesfuldt rundt i domænet. Dels i forhold til at finde de bedst egnede kilder til et givent informationsbehov, dels i forhold til at vurdere og forstå betydningen af den genfundne information. Karakteristisk for EU-domænet er, at der er en lang række dokumentproducerende aktører involveret, der hver især har forskellig funktion og betydning (f.eks. forskellige funktioner i EU-beslutningsprocessen). Kendskab til disse vil være til stor hjælp i en søgesituation. Overordnet kan domænets aktører kategoriseres som følgende: EU-institutioner (direkte involveret i beslutningsprocessen): F.eks. Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Ministerrådet. Andre EU-institutioner: F.eks. Det Europæiske Råd, EF-Domstolen, Den Europæiske Centralbank, diverse agenturer (Det Europæiske Miljøagentur, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene m.fl.). Nationale parlamenter, herunder stående udvalg: F.eks. Folketinget (Europaudvalget), House of Commons (European Scrutiny Committee), Riksdagen (EU-nämnden). Regeringer, herunder ministerier og styrelser: F.eks. Udenrigsministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv, Miljøstyrelsen Politiske partier og bevægelser F.eks. Folketingets partier, Junibevægelsen, Folkebevægelsen mod EU Forskningsinstitutioner og tænke-tanke F.eks. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Svenska Instituttet för Europapolitiska Studier (SIEPS), Centre for European Reform (CER). Interesseorganisationer F.eks. Landbrugsrådet, Dansk Industri (DI), Landsorganisationen i Danmark (LO), Danmarks Naturfredningsforening (DN) Internationale organisationer F.eks. Europarådet, WTO Medierne F.eks. aviser, Danmarks Radio, online-nyhedstjenester som EU-Observer Hver af ovennævnte aktører vil have en særlig funktion som dokumentophav og informationskilde. Udfordringen i konstruktionen af en beriget søgetesaurus er at synliggøre denne funktion, så slutbrugerne opnår en større forståelse af det domæne, de søger information inden for og dermed en fornemmelse af, hvornår det vil være relevant at ty til en given kilde. Eksempelvis vil det være nyttigt at vide, at da Europa-Kommissionen har den såkaldte initiativret, vil Kommissionen derfor være den primære kilde til information om nye eller kommende forslag til retsakter. Fyldige definitioner og brugen af faktuelle forklarende noter i tesaurusposterne kan være en måde, hvorpå man kan synliggøre de forskellige aktørers funktion og betydning i EU-domænet Dokumenttyper At have kendskab til de dokumenter, der indgår i et domæne, er centralt i relation til to af informationsvidenskabens kerneområder: genfinding og formidling. Med kendskab skal forstås viden om dokumenternes kommunikative formål og funktion samt deres elementer og opbygning (Hjørland, 2002). Forskellige domæner udvikler særlige dokumenttyper, der passer til det enkelte domænes særlige behov. Ser man på EU-domænet finder man et område med en mængde forskellige dokumenttyper, der hver især tjener deres særlige formål og hver især er i besiddelse af særlige karakteristika. Det vil føre for vidt at gennemgå alle disse dokumenttyper, men to konkrete eksempler er forslag til retsakter i form af KOM-dokumenter og den danske regerings grundnotater. Europa-Kommissionen eller blot Kommissionen er en yderst central aktør i EU. Blandt Kommissionens funktioner kan nævnes fremsættelsen af nye forslag til retsakter, den såkaldte initiativret, kontrollen af EU-rettens gennemførelse og overholdelse samt forvaltningen af EU s politikker og forhandling af internationale handels- og samarbejdsaftaler (Folketinget, 2005). Som følge af den centrale rolle har Kommissionen også en omfattende dokumentproduktion. Dels i relation til dens hovedfunktioner som beskrevet ovenfor, dels i relation til information af offentligheden om EU. 24

5 I lovgivningsmæssig sammenhæng er det som udgangspunkt Kommissionen, som har initiativretten. Disse forslag kommer altid i form af et såkaldt KOM-dokument (KOM står for Kommissionen). KOM-dokumentet er særligt interessant, idet Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget vil fremgå heraf. I forhold til den vedtagne retsakt ligger der en værdiforøgelse i forslaget, idet brugeren her får oplysninger om baggrund for forslaget, og hvorfor forslaget fremsættes. I forhold til dansk lovgivning kan begrundelsen til en vis grad sammenlignes med ministerens bemærkninger til et lovforslag. De nationale parlamenters rolle i europapolitisk sammenhæng varierer fra land til land. I Danmark indtager Folketingets Europaudvalg en central rolle. Udvalget har bl.a. til opgave at udøve parlamentarisk kontrol med regeringens EU-politik. Regeringen har pligt til løbende at informere udvalget. Det sker blandt andet ved oversendelse af en række forskellige notater (samlenotater, grundnotater m.fl.). Notater omdeles i Folketinget under den samlede betegnelse bilag. I formidlingsmæssig øjemed er notaterne interessante, idet man via disse får en genvej til de ofte tunge og tekniske forslag fra Kommissionen. Et grundnotat indeholder f.eks. altid et resume af forslagets indhold, dets konsekvenser for dansk lovgivning, resume af eventuelle høringssvar fra interesseorganisationer m.m. For en bruger (f.eks. en studerende), der ønsker information om en allerede vedtagen retsakt eller et forslag, der er undervejs i beslutningsprocessen, vil sådanne notater sandsynligvis være til stor gavn det kræver blot, at brugerne er bevidste om denne mulighed. KOM-dokumenter og grundnotater er som nævnt kun to af de mange dokumenttyper, brugeren kan støde på, når der søges efter EU-information. Andre dokumenttyper kan f.eks. være SEK-dokumenter, grøn- og hvidbøger, betænkninger, fælles aktioner, direktiver, bilag, forordninger, udtalelser, rammeafgørelser, meddelelser, åbningsskrivelser, begrundede udtalelser, samlenotater, subsidiaritetsnotater, fælles holdninger (der i øvrigt har to betydninger!), og mange flere. Hver af disse dokumenttyper har sin funktion og betydning, som det kan være en fordel at kende til i en søgesituation. Et helt centralt karakteristika ved domænets dokumenttyper, som kort vil blive berørt her, er, at de ofte er forbundet med hinanden. Nogle relationer er selvindlysende, mens andre kræver kendskab til domænet. Relationen spørgsmål-svar giver således næsten sig selv (f.eks. et spørgsmål fra Europaudvalget til regeringen og regeringens svar herpå). Relationen direktivforslag-grundnotat er derimod ikke så ligetil, og vil kræve et vist kendskab til domænet, specielt fordi relationen går på tværs af ophav (en EU-institution og et notat fra regeringen til Folketingets Europaudvalg). Kommissionens forslag til et nyt direktiv vil altid medføre, at regeringen oversender et grundnotat til Europaudvalget. Er der derimod tale om et forslag til forordning, vil regeringen kun oversende et grundnotat, såfremt regeringen skønner, at forslaget er væsentligt. Andre eksempler på relationer er afholdte rådsmøder, der medfører udarbejdelsen af en pressemeddelelse (referat) i Rådets sekretariat samt udarbejdelsen af en redegørelse fra det relevante fagministerium i Danmark. Ovenstående afsnit har forsøgt at illustrere den mængde dokumenttyper, som findes i EU-domænet. Er man ikke i besiddelse af et grundlæggende kendskab til institutionelle forhold vedrørende disse dokumenttyper og deres funktion, er sandsynligheden for, at man går glip af potentiel relevant information ganske stor. Det må derfor anses som et klart mål for en beriget søgetesaurus at forklare betydningen af de enkelte dokumenttyper og angive de eventuelle relationer mellem disse, således at slutbrugerne bliver bedre rustet til både at søge og vurdere information Sprogbrug Det sidste element som domæneanalysen så på var EU-domænets sprogbrug. Overordnet placerer EUdomænets sprogbrug sig, lig økonomi og politologi, i skismaet mellem fagsprog og det generelle sprog (Olesen, 2002). Dog med en række særlige karakteristika som kort vil blive belyst i dette afsnit. Akronymer og forkortelser er hyppigt forekommende i EU-domænets sprogbrug: FUSP (fælles udenrigsog sikkerhedspolitik), RIA (retlige og indre anliggender), EØS (europæiske økonomiske samarbejdsområde), TEN (transeuropæiske netværk) er alle eksempler herpå. EU har 20 officielle sprog. At et sprog er officielt betyder blandt andet, at alle retsakter skal oversættes til det pågældende sprog. Den oversættelsesproces dokumenterne skal igennem sætter sit præg på EU s sprogbrug (Blume, 1993). På Miljøstyrelsens 25

6 hjemmeside findes der en ordliste over de mest centrale termer og begreber inden for kemikalieområdet. Ved opslag på præparater står der følgende: Svarer til begrebet kemiske produkter. Ordet præparater anvendes i EU-lovgivningen, for eksempel Præparatdirektivet. Præparater er formentlig resultatet af EU s oversættelsesproces. Sammenlignes direktivets formelle titel med den franske og engelske sprogudgave fremgår det at farlige præparater, i den engelske udgave betegnes dangerous preparations og i den franske udgave som préparations dangereuses. På samme vis udsendte Kommissionen i januar 2004 en meddelelse om uønskede reklamehenvendelser, også kaldet skidtpost ( spam ). Havde det ikke været for den efterfølgende parentes i titlen ville mange danskere sandsynligvis havde stået meget uforstående overfor ordet skidtpost. Et tredje karakteristika ved EU-domænets sprogbrug er den udbredte brug af populærbetegnelser. En populærbetegnelse kan kort beskrives som en uformel betegnelse, som anvendes i stedet for retsaktens eller begrebets formelle betegnelse. Populærbetegnelser eller populærtitler er hyppigt forekommende inden for lovområdet. Danske love såvel som EU-retsakter har ofte lange og snørklede titler, hvorfor det hænder, at de tildeles en kortere populærbetegnelse. Tildelingen af populærbetegnelser er ikke formaliseret. Det kan eksempelvis være embedsmænd eller medierne, der omdøber en retsakt allerede før dens endelige vedtagelse. Nogle af betegnelserne bliver en del af EU s uformelle sprogbrug. Eksempler på sådanne populærbetegnelser er: Madsminkedirektivet = Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer Forfatningstraktaten = Traktat om en forfatning for Europa Pillepas = Medicinattest (Schengenkonventionens artikel 75). Der kan være fordele såvel som ulemper knyttet til populærbetegnelser. Blandt fordelene er, at retsakterne bliver lettere at huske og at forholde sig til, specielt for ikke-specialister. Modsat er det en ulempe, at det ofte kan være en længerevarende proces eksempelvis at verificere et direktiv ud fra en populærbetegnelse. Specielt hvis populærbetegnelsen er væsentlig anderledes end den formelle titel. Populærbetegnelser vil ofte være ikke-specialisternes eneste indgang til et givent dokument, hvorfor sådanne bør inkluderes i en søgetesaurus indgangsvokabular. Et sidste karakteristika ved EU-domænets sprogbrug er de ord og begreber, som opstår ved udviklingen af EU s politikområder, og som er med til at gøre sproget svært tilgængeligt for ikke-specialister, f.eks. de fire friheder (om EU s bestemmelser om fri bevægelighed for varer, arbejdskraft, tjenesteydelser og kapital), modulation, krydsoverensstemmelse og afkoblet støtte (begreber fra den seneste reform af EU s fælles landbrugspolitik), passerelle, den almindelige lovgivningsprocedure, fleksibilitetsbestemmelse (fra forfatningstraktaten), osv. Domæneanalysen blev som tidligere nævnt suppleret af et interview, der blandt andet havde til formål at belyse, hvilke faktorer derkan være medvirkende til at vanskeliggøre EU-informationssøgning. Sprogbrugen var en af disse faktorer og blev af de to bibliotekarer beskrevet som værende utroligt vanskeligt og indforstået. Eksemplerne ovenfor viser, at EU-domænets sprogbrug har en lang række karakteristika, der bør undersøges grundigt forud fastlæggelse af principper for en søgetesaurus vokabular. Udover EU-domænets sprogbrug vil det også være nødvendigt at indsamle målgruppens sprogbrug, således at vokabularet kommer til at indeholde ord fra det generelle sprog såvel som EU-domænets sprog. På den måde vil en søgetesaurusen komme til at fungere som en oversættelsesmekanisme mellem de forskellige typer sprog. 4. Resultat af domæneanalysen målsætninger for søgetesaurusen Domæneanalysen illustrerer en række karakteristika ved EU-domænet og peger på flere forhold, som kan tænkes at vanskeliggøre EU-informationssøgning. Disse karakteristika kan bruges til at opstille en række målsætninger som en beriget søgetesaurus skal leve op til, såfremt den skal have potentiale for ikkespecialister. De vigtigste målsætninger er: Søgetesaurusen skal dække flere typer sprog I relation til søgetesaurusens målgruppe er det vigtigt, at vokabularet omfatter EU s sprogbrug, det generelle sprog, relevante termer fra danske 26

7 fagsprog (f.eks. juridiske termer som afviger fra EU-juridiske termer) samt mediernes sprogbrug. Søgetesaurussen skal indeholde akronymer, forkortelser og populærbetegnelser I EU-domænet anvendes der i stor stil akronymer og forkortelser. Dertil kommer, at populærbetegnelser for retsakter m.v. er hyppigt forekommende i det generelle sprog, specielt via mediernes sprogbrug. Begge dele bør derfor indgå i søgetesaurussens vokabular. Søgetesaurusen skal fungere som oversættelsesmekanisme mellem EU s sprogbrug og det generelle sprog EU s sprogbrug blev bl.a. i interviewet karakteriseret som værende vanskeligt og indforstået. Søgetesaurusen skal derfor tydeliggøre EU s sprogbrug og relatere til dansk sprogbrug. Relationer mellem forskellige dokumenttyper skal synliggøres Domænets dokumenttyper har som et centralt karakteristikum, at mange er indbyrdes forbundet med hinanden. Nogle af disse relationer kræver et vist kendskab til domænet, som eksempelvis, hvilke forslag til retsakter regeringen er forpligtet til at udarbejde notater til. Har brugerne ikke kendskab til disse relationer, risikerer de at gå glip af potentiel relevant information. På den baggrund skal søgetesaurusens poster i form af en note gøre brugerne opmærksomme på den mulige forekomst af relaterede dokumenter. Søgetesaurusen skal via definitioner og noter gøre det muligt for brugerne at udbygge deres faktuelle viden om EU-domænet. Faktuel information i form af definitioner og noter skal bidrage til, at brugerne opnår en større viden om domænet. Engelske betegnelser skal indgå i tesaurusposterne Det mest benyttede sprog på en del af de informationskilder og tjenester, der indgår i domænet, er engelsk, ligesom en stor del af de ikke-lovgivningsmæssige dokumenter (f.eks. rapporter og pressemeddelelser) vil være på engelsk. Angivelse af de engelske betegnelser formodes derfor at kunne hjælpe brugerne til at genfinde dokumenter og navigere rundt på de forskellige aktørers netsteder To eksempler på tesaurusposter Stillet over for introduktionens råds-eksempel vil flere slutbrugere sandsynligvis stoppe op et øjeblik for hvem er det nu lige Det Europæiske Råd er? Er det lig med Rådet for Den Europæiske Union og hvor kommer Ministerrådet, Rådet og Europarådet så ind henne? Det første eksempel på tesauruspost viser, hvordan en post om Rådet kan se ud i en beriget søgetesaurus. Posten indeholder ækvivalente, hierarkiske og associative relationer. Derudover er posten beriget med en uddybende definition ( læs mere her skal illustrere et link til en fold ud boks med uddybende information), en forklarende note samt de engelske betegnelser. Understregningerne skal illustrere et hyperlink til andre poster i tesaurusen. 27

8 RÅDET Synonym(er) Boks 1: Eksempel på tesauruspost Rådet Ministerrådet, Rådet for Den Europæiske Union EU s centrale besluttende myndighed bestående af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerplan, som skal være beføjet til at forpligte denne medlemsstats regering (EF-traktatens artikel 203). Rådet samles i forskellige sammensætninger alt efter, Definition hvilket politisk emne, der er tale om. Må ikke forveksles med Det Europæiske Råd eller Europarådet. Læs mere her: Rådet for Den Europæiske Union er en EU-institution, der udøver de beføjelser, som traktaterne tillægger det. I henhold til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab er Rådets vigtigste beføjelser følgende: - Rådet er Fællesskabets lovgivende organ; i en lang række EU-anliggender udøver det denne lovgivende beføjelse ved fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet; - Rådet drager omsorg for samordningen af medlemsstaternes almindelige økonomiske politikker; - Rådet indgår på Fællesskabets vegne internationale aftaler mellem Fællesskabet og en eller flere stater eller internationale organisationer; - Rådet og Europa-Parlamentet udgør tilsammen budgetmyndigheden, der vedtager Fællesskabets budget. I henhold til Traktaten om Den Europæiske Union: - træffer Rådet de afgørelser, der er nødvendige for fastlæggelsen og gennemførelsen af den fælles udenrigsog sikkerhedspolitik på grundlag af de overordnede retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlægger; - varetager Rådet samordningen af medlemsstaternes aktiviteter og vedtager foranstaltninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (kilde: Rådets hjemmeside). Overbegreb Underbegreb(er) Relaterede begreber Engelske betegnelser Note EU-institution Rådet for Almindelige anliggender og Eksterne forbindelser Rådet for Økonomi og Finans (ØKOFIN) Rådet for Retlige og Indre Anliggender (RIA) Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik Rådet for Konkurrenceevne (det indre marked, industri og forskning) Rådet for Transport, Telekommunikation og Energi Rådet for Landbrug og Fiskeri Rådet for Miljø Rådet for Uddannelse, Ungdom og Kultur Rådsmøde COREPER Arbejdsgruppe, Rådets Formandskab, Rådets Generalsekretær Council, Council of Ministers, Council of the European Union Rådet som informationskilde; Læs mere her: Kilde til information om Rådet, Det Europæiske Råd, Rådets generalsekretær. Adgang til dokumenter, dagsordener, pressemeddelelser m.m. vedr. arbejdet i Rådets forskellige sammensætninger, Rådets arbejdsgrupper samt COREPER. Adgang til protokoller over vedtagne retsakter (hvad har de enkelte lande stemt), adgang til Rådets netsted om EU s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. 28

9 DIREKTIV Synonym EU-direktiv Definition Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som det er rettet til, men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen (EF-traktatens artikel 249). Overbegreb Retsakt Afledt ret Underbegreb(er) Kommissionens direktiv Rådets direktiv Rådets og Europa-Parlamentets direktiv Relaterede begreber Implementering Engelsk betegnelse Directive Note For resumé af direktivets indhold og formål se evt. Kommissionens forslag samt den danske regerings grundnotat. Læs mere her: Du kan læse om baggrunden for direktivet i Kommissionens forslag til direktivet (KOM-dokument). Her vil Kommissionens begrundelse for at fremsætte forslaget fremgå. For resumé af Kommissionens forslag til direktiv samt forslagets betydning for danske forhold m.m., se regeringens grundnotat herom. Den danske regering er forpligtet til at udarbejde grundnotater til samtlige direktivforslag og oversende disse til Folketingets Europaudvalg. Grundnotater kommer i form af bilag. Vedrørende Kommissionens direktiv: Når titlen på et direktiv begynder med Kommissionens direktiv betyder det, at der er tale om en såkaldt komitologiretsakt. Det vil sige, at Kommissionen har fået tildelt beføjelser af Rådet til at vedtage retsakter. Beslutningerne træffes i nedsatte komiteer (heraf navnet) bestående af embedsmænd fra EU s medlemslande. For dokumenttypen Kommissionens direktiv vil der ikke være et forslag fra Kommissionen og derfor ikke et KOM-dokument. Den danske regering skal dog fortsat udarbejde grundnotater til denne type. Boks 2: Eksempel på tesauruspost - direktiv Det andet eksempel på en tesauruspost er dokumenttypen direktiv. I denne post er det forsøgt at pege på særlige karakteristika ved dokumenttypen, bl.a. er dokumenttypens relation til andre dokumenttyper fremhævet. 5. Evaluering og diskussion Afsnittet her vil kort evaluere og diskutere de opstillede målsætninger i relation til de to udarbejdede poster Målsætninger om vokabularet To af søgetesaurusens målsætninger vedrører vokabularet: det skal dække flere typer sprog og omfatte akronymer, forkortelser og populærbetegnelser. Netop et omfangsrigt indgangsvokabular er centralt, idet det øger brugernes mulighed for at komme ind i tesaurusen og derigennem få en struktureret indgang til domænets ord og begreber. I direktiv-eksemplet er den formelle betegnelse knyttet sammen med mediernes sprogbrug, EU-direktiv, der formodes at være et ord, som slutbrugerne kan tænkes at benytte som indgang til tesaurusen. Umiddelbart synes den største udfordring i forhold til de to målsætninger at relatere sig til indsamling af de ord fra brugerne, der skal indgå i søgetesaurusen. Kendskab til brugernes sprogbrug kan dog opnås via en række forskellige metoder som f.eks. interviews, analyse af logfiler (f.eks. Haas & Hert, 2000), ordassocieringstests (f.eks. Nielsen, 2002), brugerforespørgsler, m.fl. For så vidt angår indsamling af ord fra medierne, EU-domænet, populærbetegnelser, m.v., vil skrevne kilder være helt centrale, eksempelvis officielle EU-dokumenter, avisartikler og faglitteratur. 29

10 5.2. Målsætninger om tesaurusen som oversættelsesmekanisme EU s sprogbrug blev i interviewet karakteriseret som værende utrolig vanskeligt og indforstået. Målsætningen om søgetesaurusens som oversættelsesmekanisme mellem EU s sprogbrug og det generelle sprog har derfor til hensigt at tydeliggøre EU s sprogbrug ved at relatere den EU-institutionelle jargon til danske pendanter, hvor dette er muligt. Overordnet fungerer ækvivalente relationer, som en form for oversættelsesmekanisme, idet synonymerne knytter de forskellige sprog sammen. Derudover kan definitionerne være med til at tydeliggøre betydningen af tesaurusens indførsler. Notefeltet indtager også en central rolle i indfrielsen af målsætningen, idet det via en kort forklarende note bliver muligt eksplicit at klargøre forholdet mellem EU s sprogbrug og dansk sprogbrug, hvor disse synes at adskille sig væsentligt fra hinanden. Eksempelvis kan notefeltet bruges til at illustrere, at Kommissionens generaldirektorater til en vis grad kan sammenlignes med et ministerium eller, at en komitologiretsakt til en vis grad kan sammenlignes med de bekendtgørelser et ministerium kan udstede på baggrund af en rammelov Målsætninger om dokumentrelationer Et centralt karakteristikum ved EU-domænets dokumenttyper er deres indbyrdes forbundenhed, der eksempelvis betyder, at et grundnotat er en hurtig genvej til information om indholdet af et direktivforslag. Uden grundlæggende kendskab til domænets dokumenttyper og deres funktion risikerer brugeren at gå glip af potentiel relevant information. På den baggrund er en vigtig målsætning for tesaurusen at synliggøre disse relationer. I direktiv-eksemplet, direktivforslag-grundnotat, er målsætningen søgt indfriet ved brug af note-feltet. Umiddelbart synes det ikke som en ressourcekrævende målsætning af indfri. Arbejdsbyrden ligger i at identificere domænets dokumenttyper samt relationerne imellem. Der er en forventning om, at målsætningen vil have en høj nytteværdi, idet ikke-specialister sandsynligvis ikke vil have overblik over domænets forskellige dokumenttyper, deres funktion og forbundenhed Målsætninger om faktuel information Uden en vis basisviden om EU-domænet kan det være vanskeligt dels at søge information om EU, dels at forholde sig til den genfundne information. Hensigten med at berige søgetesaurusen med faktuel information er derfor, at brugerne får kendskab til domænets spilleregler: institutionernes funktion, dokumenttypernes funktion og karakteristika, såvel som uddybende definitioner af centrale begreber inden for EU-domænet (passerelle, EU s tre søjler, m.v.). I eksemplet med Rådet er institutionens beføjelser i henhold til henholdsvis EF- og EU-traktaten beskrevet i den udvidede definition. Via hypertekstfunktionalitet er det muligt få brugerne til at klikke sig rundt i søgetesaurusen, der derved får en sekundær funktion som opslagsværk. Samlet vurderes det, at et konceptuelt værktøj som en beriget søgetesaurus vil have potentiale ved EUinformationssøgning for brugere med såkaldte mudrede informationsbehov. I særdeleshed på grund af den værdiforøgelse, der finder sted i posternes noteog definitionsfelt samt det omfattende indgangsvokabular Metodevalg Domæneanalysen er en vigtig og givtig metode til at opnå viden om EU-domænets kendetegn. Også interviewet bidrog til at opnå viden om EU-domænets karakteristika. Ud fra disse to metoder er det muligt at udlede, hvilke faktorer der medvirker til at vanskeliggøre EU-informationssøgning. Dog vil det være nødvendigt at underbygge disse indikationer med primære data fra potentielle brugere: Interviews med potentielle brugere kan give primære data om sprogbrug, søgeadfærd, brugernes vurdering af det at søge efter EU-information, brugernes faktuelle kendskab til domænet m.v. Der opnås således viden om de potentielle brugere, som der kan tages afsæt i ved fastlæggelse af søgetesaurusens målsætninger. Ud fra en analyse af brugerforespørgsler kan der bl.a. opnås kendskab til brugernes sprogbrug, hvorfra det kan udledes, hvilke typer ord, der bør medtages i vokabularet samt graden af specificitet (Soergel, 1985; Nielsen, 2002). På samme vis kan analyse af logfiler give et indblik i potentielle brugeres sprogbrug (Haas & Hert, 2000). Via ordassocieringstests (Nielsen, 2002) er det muligt at opnå viden om brugernes sprogbrug, og hvordan de relaterer forskellige ord til hinanden. Endvidere vil det være nødvendigt at supplere den analytiske evaluering af tesaurusposterne med en empirisk funderet evaluering af en egentlig testtesaurus. Endelig vil det være nødvendigt at undersøge to praktiske aspekter i forbindelse med konstruktion af en beriget søgetesaurus. Det før- 30

11 ste spørgsmål vedrører ressourcer til udarbejdelse af tesaurusen, opdatering og vedligeholdelse. Det andet spørgsmål vedrører brugernes vilje og evne til at benytte en søgetesaurus. 6. Konklusion Domæneanalysen viser for det første, hvordan EUdomænet er karakteriseret ved, at der indgår en lang række aktører, der hver i sær har deres egen funktion og betydning, dels i forhold til EU-beslutningsprocessen, dels som dokumentophav. For det andet indgår der i EU-domænet en mængde forskellig dokumenttyper igen med forskellig funktion og betydning. Dertil kommer, at mange af disse dokumenttyper er indbyrdes forbundet. Det tredje kendetegn, der er værd at hæfte sig ved er domænets sprogbrug, der i interviewet karakteriseres som vanskeligt og indforstået. Manglende kendskab til domænets aktører og dokumenttyper kan således betyde, at søgning efter EU-information kompliceres, og at det bliver vanskeligt at forholde sig til den genfundne information. Ligeledes har EU s sprogbrug betydning for, at formulering af søgestrenge eventuelt vanskeliggøres. Ovennævnte betragtninger dannede baggrund for opstilling af en række målsætninger, som en søgetesaurus bør konstrueres ud fra, såfremt den skal have potentiale ved søgning på internettet efter EU-information. De centrale målsætninger vedrører søgetesaurusens indgangsvokabular, dens funktion som oversættelsesmekanisme samt den værdiforøgelse, der finders sted i posternes definitions- og notefelt. Søgetesaurussens værdiforøgelse med omfattende faktuel information om blandt andet institutionernes funktion, relationer mellem dokumenttyper, m.v. gør, at man kan tale om en beriget søgetesaurus. Herved får søgetesaurussen en dobbelt funktion: For det første fungerer den som et søgeværktøj, og for det andet får søgetesaurussen karakter af et opslagsværk. Styrken ligger i det formidlende element, der sigter mod at fremme forståelsen af det domæne, der søges information inden for. Det vil sige, at det at forstå domænet og den genfundne information er lige så betydningsfuldt, som det at finde de rette søgeord til formulering af en søgestreng. Ved at gøre det muligt for slutbrugerne at udbygge deres faktuelle kendskab til EU og herigennem deres konceptuelle struktur får søgetesaurussen potentiale som søge- og læringsværktøj ved EU-informationssøgning. På baggrund af søgetesaurusens indgangsvokabular, værdiforøgelse samt funktion som oversættelsesmekanisme vurderes det således, at en søgetesaurus kan have potentiale ved EU-informationssøgning for brugere med mudrede informationsbehov. Dog vil det være nødvendigt at supplere de analytisk baserede data med primære data vedrørende potentielle brugeres sprogbrug, informationsbehov og søgeadfærd. Derudover vil det være nødvendigt at undersøge virkningen af en testtesaurus, således at man kan finde frem til tesaurusposternes rette form og niveau. Referencer Aitchison, J, Gilchrist, A & Bawden, D (1997). Thesaurus construction and use: a practical manual (3. udg.). London: Aslib. Blume, P (1993). Juridisk informationssøgning: En praktisk introduktion til retssystemets kilder samt til grundtræk af retsinformatikken (4. udg). København: Akademisk Forlag. Brier, S, et al (1997). Faglitteraturens dokumenttyper i kommunikations-, og videnskabesteoretisk belysning : - kategorier, -medier, -former, -genrer, -niveauer og kvaliteter. Bind 1: Dokumenttypologiens almene teorier og former. København: Danmarks Biblioteksskole. Folketinget (2005). Sådan lovgiver EU efter udvidelsen med ti nye lande. Købehavn: Folketinget (Småtryk nr. 7). Haas, SW, & Hert, CA (2000). Terminology development and organization in multi-community environments: The case of statistical information. I: D. Soergel et al (Eds.). Proceedings of the 11 th ASIS&T SIG/CR Classification Research Workshop: held at the 63nd ASIS&T Annual Meeting, November 12-16, 2000 Chicago, II, Hjørland, B (2002).Domain analysis in information science: Eleven approaches traditional as well as innovative. Journal of Documentation, 58(4), Ingwersen, P & Wormell, I (1990). Informationsformidlingsteori i teori og praksis. København: Munksgaard. 31

12 Jorna, K & Davies, S (2001). Research brief. Multilingual thesauri for the modern world no ideal solution? Journal of Documentation, 57(2), Kuhltau, CC (1991). Inside the search process: Information seeking from the user s perspective. Journal of the American Society for Information Science, 42(5), Nielsen, ML (2000). Domain analysis, an important part of thesaurus construction. I: D. Soergel et al (Eds.). Proceedings of the 11 th ASIS&T SIG/CR Classification Research Workshop: held at the 63nd ASIS&T Annual Meeting, November 12-16, 2000, Chicago, II, Nielsen, ML (2002). The word association method: a gateway to work-task based retrieval. Åbo: Åbo Akademi University Press. (Doctoral dissertation). Olesen, C (2002). Definitionsteori. En filosofisk og terminologisk tilgang til definitionsteoretiske problemstillinger. Hermes, Journal of Linguistics, 28, Rasmussen, HM (2004). Søgetesaurusens potentiale ved EU-informationssøgning på www. København: Danmarks Biblioteksskole (Speciale). Soergel, D (1985). Organizing information. San Diego: Academic Press. Soergel, D (1999). Enriched thesaurus as networked knowledge bases for people and machines. Paper presented at the CENDI Conference Controlled Vocabulary and the Internet. Bethesda, MD, 1999 September 29. Lokaliseret: på WWW: cendi.dtic.mil/presentations/cendisoergel.pdf Vakkari, P (1999). Task complexity, problem structure and information actions. Interating studies on information seeking and retrieval. Information Processing and Management, 35, Vakkari, P (2001). A theory of the task-based information retrieval process: A summary and generalisation of a longitudinal study. Journal of Documentation, 57(1),

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning.

Dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU betegnes og dermed er en Forfatning. Side 1 (af 6 sider) I det følgende gives en dokumentation af at forslaget til det nye juridiske grundlag for EU ( Forfatningstraktaten ) betegnes og dermed er en Dokumentationen her er udformet som en

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE

DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET. Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 28. oktober 2002 (OR. fr) CONV 369/02 FØLGESKRIVELSE fra: præsidiet til: konventet Vedr.: Foreløbigt udkast til forfatningstraktat Vedlagt følger til

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 62 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. september 2008 EU s ombudsmand og EU s datatilsynsmyndigheden kritiserer

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Gældende EU-ret. Traktatgrundlaget. Traktatudgaver. Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver. Af Mongin Forrest

Gældende EU-ret. Traktatgrundlaget. Traktatudgaver. Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver. Af Mongin Forrest Gældende EU-ret Af Mongin Forrest Traktatgrundlaget Traktatudgaver Afledt ret/sekundærlovgivning Direktiver Primærlovgivningen inden for EU består af EU's traktater. Siden traktaten om oprettelse af Det

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 134 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0088 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. juni 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

Spørg om EU. Folketingets

Spørg om EU. Folketingets Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0248 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.6.2005 KOM(2005) 248 endelig 2002/0061 (COD) UDTALELSE FRA KOMMISSIONEN i henhold til EF-traktatens

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 29. EUROPAUDVAGS MØDE Mødedato: Fredag den 8. april 2011 Tidspunkt: Kl. 10.00 Sted: Vær. 2-133 Dagsorden

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. oktober 2014 Europaudvalget (EUU) Europaudvalget holder normalt møde om fredagen kl. 10.00 eller kl.

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget, Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1 Offentligt Kemikalier J.nr. 001-05574 Ref. Jukof/beand Dep/kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2013 C(2013) 5405 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 21.8.2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0170 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.3.2013 COM(2013) 170 final 2013/0090 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Unionen skal indtage i

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0246 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0246 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0246 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.5.2014 COM(2014) 246 final 2014/0132 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ophævelse af Rådets

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.3.2015 COM(2015) 76 final 2015/0040 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, som Den Europæiske Union skal indtage i det blandede udvalg, der er nedsat

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Databaser og internetressourcer

Databaser og internetressourcer Af Niels Sørensen Dette kapitel indeholder en gennemgang af de vigtigste generelle EU-databaser og internet-ressourcer. Der gives en kort beskrivelse af indholdet af de enkelte tjenester. Sidst i kapitlet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3085 - RIA Bilag 4 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 27. april 2011 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Sanne Jensen Dok.: SJE44657 Samlenotat vedrørende den

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 22. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Aftale muligvis på vej mellem Europa-Parlamentet og Rådet om 4- pakken:

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevareenheden/EU-enheden Sagsnr.: 2011-20-25-02612/Dep. sagsnr. 15256 Den 29. november 2012 FVM 098 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0004 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0004 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0004 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.01.2006 KOM(2006) 4 endelig 2006/0003 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om særlige foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0159 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 159 final 2015/0081 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE Paris-aftalememorandummet om havnestatskontrol

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Folketingets behandling af EU-sager - en oversigt -

Folketingets behandling af EU-sager - en oversigt - Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 2 Offentligt 7. oktober 2010 Folketingets behandling af EU-sager - en oversigt - INDHOLD 1. Indledning 3 2. Europaudvalgets rolle (forhandlingsoplæg m.v.) 4 2.1. Behandling

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 206 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/ 3.1/ 2.1 J.nr. PD 08-611/EU14-000004 8. april 2008 PLM/ LOUJ/TAER FVM

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-2301-00738/Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. marts 2011 FVM 886 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. oktober 2005 Med henblik på mødet

Læs mere

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 2685 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7. oktober 2005 Med henblik

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter

Forslag til folketingsbeslutning om information til Folketinget vedrørende implementering af EU-direktiver, forordninger og administrative forskrifter Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. december 2014 af Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (KF) Forslag til folketingsbeslutning om information

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-24-01286/Dep. sagsnr. 8959 Den 1. juli 2011 FVM 908 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 30.6.2016 L 173/47 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/1055 af 29. juni 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår de tekniske metoder til passende offentliggørelse

Læs mere

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget.

Der forventes ikke administrative eller økonomiske konsekvenser i Danmark af forslaget. Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 281 Offentligt Notat GRUNDNOTAT til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om

Læs mere

Spørgeskema til danske interesseorganisationer

Spørgeskema til danske interesseorganisationer Spørgeskema til danske interesseorganisationer 1. Hvad er organisationens navn? 2. Arbejder organisationen for at påvirke de følgende forhold? I høj grad I nogen grad Lidt Slet ikke Befolkningens holdninger.

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 125 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/5. kontor J.nr.: PD 201-EU17-14/ Den 20. januar 2005 FVM 328 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 1 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 1 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 1 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 28. november 2007 Europaudvalgets dagsorden Forsiden er ganske vist gul, men ellers

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 201 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00430/Dep. sagsnr. 3594 Den 27. januar 2010 FVM 732 NOTAT

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 23. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673 MFVM 444./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-269-00077/Dep. sagsnr. 9614 Den 15. november 2011 FVM 956 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter)

EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) DK EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Mariann Fischer Boel (Landbrug og udvikling af landdistrikter) Del A Generelle spørgsmål I. Personlige og faglige 1. Hvilke

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 2 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 6. oktober 2010 6. oktober 2010 J.nr. 2010-221-0032 Supplerende

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 22 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/2. afd., 2. kt./2.1 J.nr.: PD 07-201/EU17-000008 Den 12. oktober 2007 MMO/RUBJ/TAER FVM

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010.

Forslaget er sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den februar 2010. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 142 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. februar 2010 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere