Ringe i vandet. Coaching af børn og unge på Nørrebro. Metodehæfte

Transkript

1 Ringe i vandet Coaching af børn og unge på Nørrebro Metodehæfte

2 kolofon Udgivet af: olsensenergy haraldsgade københavn N I samarbejde med: haraldsgadekvarterets områdeløft valhalsgade københavn N Udarbejdet af: Malene Zappfe hanne olsen Projektet udarbejdet med støtte fra: Layout og foto: karina eskildsen, haraldsgadekvarterets områdeløft

3 Indholdsfortegnelse Forord Ringe i vandet Idegrundlag Hvad er Ringe i Vandet Vision Succeskriterier Baggrundsinformation Resultater Aktiviteter Rekruttering af børn og unge De fysiske rammer Krav og kompetencer Planlægning af coachingforløb Metoder Baggrund for metoder Vil-kan-tør Boksen Værdihjulet Grow-modellen-light Med egne ord De unge udtaler Læreren udtaler Coachens oplevelser af forløbet Opsamling I forhold til den enkelte unge I forhold til familien I forhold til klassen I forhold til den lokale skole I forhold til det lokale miljø

4

5 Forord Jeg er blevet bedre til at stoppe med at vippe på stolen. Umiddelbart en lille ting, og man skal da ikke gennemføre et flerårigt coachingforløb for folkeskoleelever i Haraldsgadekvarteret, blot for at få eleverne til at stoppe med at vippe på stolene... Nu er vipperiet selvfølgelig ikke det eneste resultat, men jeg synes, at det er et godt billede på, hvad der er kommet ud af projektet. For i og med, at denne elev er stoppet med at vippe, så har det også betydet, at han nu er mere fokuseret på undervisningen, bedre til at lytte, nu får højere karakterer, og forhåbentlig får en bedre indgang til voksenlivet. Derved kan vi håbe og forvente, at hans deltagelse i projektet er en gevinst, både for hans eget liv og i en samfundsmæssig sammenhæng, da projektet på denne måde forhåbentlig har frigjort nogle ellers uudnyttede ressourcer. Områdeløftet støttede i sin tid projektet, da vi så et uudnyttet potentiale hos en række elever, der alle kommer fra et socialt udsat kvarter. Vores tanke med at støtte projektet var at give nogle konkrete skoleklasser på den lokale heldagsskole nogle bedre muligheder i livet. Det var også at afprøve en metode til at frisætte elevers potentiale, som i bedste fald vil kunne bruges andre steder. Det mener vi, her tre år senere, at vi har opnået, og Områdeløftets forhåbning er, at metoden vil finde gavn og udbredelse også andre steder i både København og i resten af landet. Så: Kan vi bare få alle elever til at stoppe med at vippe på stolen, er vi nået et godt stykke ad vejen. Vi vil derfor anbefale, at man læser dette metode- og erfaringshæfte og lader sig inspirere til at bruge metoden også andre steder, til gavn for børnene og derved også samfundet. Med venlig hilsen Henrik Kølster, formand for områdeløftets styregruppe, juni

6 RINge I vandet Idegrundlag at man i et samarbejde mellem en skole og en coach og vejleder kan skabe rammer for, at coachingforløb bliver integreret i børns og unges skolegang, som en forebyggende indsats. hvad er Ringe i vandet Ringe i vandet er et projekt, hvor godt 50 tosprogede børn og unge i alderen 12 til 16 år i haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro har deltaget i et coachingforløb. Projektet startede i april 2008 af coach hanne olsen fra olsensenergy med støtte fra haraldsgadekvarterets områdeløft. hele ideen med coaching af børn og unge kommer gennem hanne olsens mange års erfaring med at udvikle og coache i erhvervslivet og en iver efter at ville lære unge mennesker det, som mange voksne har adgang til at lære. det er værktøjer og metoder, som alle har gavn af, men som mange først stifter bekendtskab med senere i livet. det skulle ske meget tidligere for disse unge. formålet med projektet har således været at afprøve, om coaching kan være med til at skabe positive forandringer på flere planer for de deltagende børn og unge. siden 2006 har olsensenergy udført coaching af børn og unge. Muligheden for at coache børn og unge i nærmiljøet kom, fordi haraldsgadekvarterets områdeløft ville samarbejde og støtte ideen om at løfte og udvikle nogle af kvarterets børn og unge. Coaching er bygget på teorier, som olsensenergy erfaringsmæssigt ved virker for voksne og unge. Ønsket var at bevidstgøre de unge om, hvordan tanker, følelser og kommunikation virker og træne dem i at lytte og forklare sig. Projektet ville også afprøve, hvilke resultater det kunne give for en gruppe elever i et afgrænset miljø og alderstrin på en skole. ved en ligeværdig dialog får de en forståelse for, hvad de selv vil, og hvordan de opnår netop det. de unge har selv svarene, og coachen stiller spørgsmål og lytter, indtil disse svar kommer frem. Projektet har fra starten været udført i et tæt samarbejde med klostervængets heldagsskoles elever, lærere, inspektør og uddannelsesvejleder og med forældrenes opbakning. skolen er valgt, fordi den ligger i det område, som haraldsgadekvarterets områdeløft er koncentreret om. Coachingforløbet er foregået på skolen og har indtil nu strakt sig over 3 skoleår. Målet er at gøre en særlig, lokal indsats for at støtte helt unge fra 12-års alderen. for at forebygge, at de bliver skoletrætte i teenageårene, give dem større selvforståelse og støtte dem i udviklingen af sociale kompentencer. visioner: at coaching som forebyggende metode kan give udsatte børn og unge færdigheder, der gør dem i stand til fx at tage mere ansvar, forstå egne reaktionsmønstre og lære disse færdigheder videre til andre unge. at skabe en positiv udvikling, der kan brede sig til andre unge som ringe i vandet. succeskriterier: at de udsatte børn og unge i projektet via coaching opnår at: a) Blive bedre til at samarbejde med hinanden: forståelse for hinandens forskelligheder. større gensidig respekt. b) tage ansvar for egne beslutninger, mål og handlinger: styrke selvindsigt. styrke selvtillid. holde fokus, f.eks ved at sætte et mål i 6. klasse om at blive bedre til engelsk og opnå gode karakterer i 8. klasse. Bevidsthed om egne reaktionsmønstre. finde løsninger, der virker i stedet for at se begrænsninger. c) Blive motiveret til at fuldføre folkeskolen og fortsætte i videre uddannelse. 6

7 eleverne bor: Aldersrogade aldersrogade (26) (26) Titanparken titanparken (3) (3) Studsgårdsgade studsgårdsgade (2) (2) Ragnhildgade Raagnhildgade (1) (1) Heimdalsgade heimdalsgade (1) (1) Haraldsgade haraldsgade (1) (1) Mjølnerparken (1) (1) Sjællandsgade sjællandsgade (1) (1) Andre andre gader (2) (2) figur 1 10% elevernes forældre kommer fra: 3% 5% Aldersrogade (26) 26% 10% 3% 3%3% 3% 3%3% Titanparken (3) 3% Studsgårdsgade (2) 2% 3% 3%3% 3% Ragnhildgade (1) 5% 3% 3% Heimdalsgade 3% 3% (1) 3% 8% Haraldsgade 3% (1) 5% 10% Mjølnerparken 5% (1) 5% 68% Sjællandsgade (1) 5% 5% Andre gader 10% 8% 5% (2) 8% figur 2 10% 26% 10% Palæstina (10) Irak (4) (4) Tyrkiet tyrkiet (4) (4) Palæstina (10 Marokko (3) (3) Irak (4) Bosnien (2) (2) Tyrkiet (4) Albanien albanien (2) (2) Marokko (3) Makadonien (2) (2) Bosnien (2) Serbien serbien (1) (2) Albanien (2) Makadonien Slovenien slovenien (1) Serbien (1) Libanon libanon (1) (1) Slovenien (1) Somalia somalia (1) (1) Libanon (1) Iran (1) (1) Somalia (1) Syrien syrien (1) (1) Iran (1) Kurdistan kurdistan 1) (1) Syrien (1) Andre andre lande (4) (4) Kurdistan 1) Andre lande Baggrundsinformation 50 unge har deltaget i projektet, hvoraf 38 har gennemført tre skoleår, heraf var 23 piger og 15 drenge. de er alle tosprogede i alderen 12 til 16 år fra 6. til 9. klasse fra klostervængets heldagsskole på Ydre Nørrebro. klassetrinet blev valgt for at afprøve, om coaching kan anvendes på unge fra 12-års alderen. det er et alderstrin, hvor de stadig er åbne over for nye tiltag og endnu ikke er for involveret i de udfordringer, teenagere har. hvorfor projektet vil støtte dem i udvikling af sociale kompetencer og større selvtillid. de er bosat i socialt boligbyggeri, hvoraf de to betegnes som ghettoområder, aldersrogade og Mjølnerparken. fordelingen ses i figur 1. de unges forældre har oprindelse fra mere end 15 forskellige nationer, se figur 2. Således har hovedparten af de unge forældre med en baggrund som førstegenerations indvandrer/fl ygtning, der kan have svært ved at rådgive den unge om skole- og uddannelsesvalg i danmark, og de har ofte heller ikke et støttende netværk. derudover kan nævnes, at 8 ud af de 38 er børn af eneforsørgere og har ingen eller meget lidt kontakt med deres far. 21 ud af 38 kommer fra familier med 3 eller flere søskende, hvor der ofte er uro og mindre mentalt og økonomisk overskud til at støtte den unge i fx at gå til fritidsaktiviteter og lave sine lektier. Projektet havde i starten af 2008 følgende succeskriterier: a) der gennemføres coaching af min. 40 unge fra 12-års alderen i perioden b) disse unge opnår færdigheder, der gør dem i stand til at : tage mere ansvar. forstå egne reaktionsmønstre. lære disse færdigheder videre til andre unge. samt følgende delmål, i løbet af : at de unge vil lære andre unge at bruge de coachingmetoder, de nu kender, således at det, de har lært, breder sig som ringe i vandet. Resultater: a) Projektet er gennemført som planlagt. b) vi har coachet 50 unge fra 12-års alderen og fulgt 38 af dem over 3 skoleår. c) de unge har i evaluering og interviews givet udtryk for, at de med de nye coachingmetoder er blevet bedre til at: samarbejde i klassen. lytte til hinanden. lave lektier. Håndtere konfl ikter i skolegård, fritid og familie. få bedre karakterer. Blevet bedre til at passe skolen og at komme til tiden. d) flere af de unge vil gerne efter sommerferien 2011 være med i et ung til ung forløb,evt. fase 2 af projektet. her vil de gerne lære deres færdigheder fra coaching videre til andre unge. e) lærerne oplyser, at de unge tager mere ansvar ved at komme til tiden, lytte til hinanden, lave lektier, forstå egne reaktionsmønstre, samarbejde i klassen og håndtere konfl ikter. 7

8 Udover at alle succeskriterier er opfyldt skal fremhæves, at det lykkedes at fastholde alle elever, der fuldførte skolen frem til 9. klasse i coachingforløbet. Der er klare tegn på, at elevernes faglige niveau er blevet forbedret. Af de elever, der gik til afgangseksamen i sommeren 2010, var der 12 ud af 17 elever, der oplevede nogen eller væsentlig fremgang ved mundtlig eksamen. En del opnåede, efter eget udsagn, 1 eller 2 karakterer højere sammenlignet med deres normale standpunktskarakterer. Da netop det at klare skolen bedre og turde tale mere og deltage mere aktivt har været et mål for en stor del af eleverne, understreger resultaterne, at coachingen også opleves positivt af den enkelte elev. Coachingforløbet har bidraget til at udvikle gode, sociale kompetencer og til et øget samarbejde mellem de unge. Helt konkret har det medvirket til, at nogle af de unge er kommet ud af en spirende kriminalitet og nu trives godt i klassen og derhjemme med familien. Metoden i Ringe i vandet kan også anvendes i andre sammenhænge, hvor der er unge, fx som et samarbejde med en ungdomsklub, en idrætsforening, en erhvervsskole eller indgå i et SSP-samarbejde. Aktiviteter Rekruttering af børn og unge: Forudsætningen for coachingforløbet er, at det skal være frivilligt at være med. Rekrutteringen har været ret enkel, da man på forhånd havde aftalt med skolens ledelse, hvilke klasser, der skulle indgå i projektet. En enkelt elev deltog i starten, men valgte det fra efter få gange. Andre elever deltog i starten i mindre grad, indtil de selv ønskede at deltage fuldt ud. På den måde er det vigtigt at respektere den enkeltes valg. Vi har haft kontakt med 50 unge i alderen 12 til 16 år, og har arbejdet med to klasser (7. klasser) fra foråret 2008 til de sluttede 9. klasse i 2010, samt en 6. klasse fra efteråret 2008 frem til foråret 2011, der nu går i 8. klasse. Der er ført statistik over 38 ud af 50 elever, som har været tilknyttet coachingforløbet fra start til nu. 12 har flyttet skole undervejs i forløbet. De fysiske rammer Ringe i vandet foregik i lokaler på skolen. Sammen med klasselærerne blev der aftalt faste tidspunkter, hvor coachingen foregik. Jeg er blevet bedre til at stoppe med at vippe på stolen.. Jeg kan få bedre karakterer end jeg forventer, får nu 4 i næsten alle mine opgaver, i stedet for 0 som før. Nogle ting jeg ikke tog seriøst før, gør jeg nu Bedre til at koncentrere mig mere i forhold til før Forandringer, jo jeg er blevet mere aktiv i skolen. Siger noget mere i timerne og spørger om noget og det kører godt med at aflevere opgaver. Jeg er blevet glad, jeg holder mig væk fra kriminalitet. Krav og kompetencer For at kunne gennemføre et forløb som dette, kræves det, at der etableres et nært samarbejde mellem fx en skole, vejleder og en coach med kognitiv teoretisk baggrund. Desuden skal de involverede parter have overskud af bløde kompetencer, kunne give omsorg og opmærksomhed, være parat til hurtigt at ændre planer, kunne tale med unge mennesker, vise respekt for den enkelte unges grænser og være taknemlig for alle, der vil deltage. Det kræver : At en coach kan arbejde minimum 200 timer pr. skoleår pr. klasse. At en skole kan sætte et lokale til rådighed i det nødvendige antal timer. At vejleder og klasselærer afholder jævnlige møder med coachen om elevernes udvikling, samt hvilke relevante tiltag, der kan gøres. 8

9 Planlægning af coachingforløb Et coaching forløb er på ca. syv mødegange pr. elev pr. halvår og gentages 6 gange på 3 skoleår. Hvert forløb gentages, da vi har erfaret, at repetition af forrige forløbs metoder er rigtig godt for de unges læring og brug af metoderne. Hvert halvår består af: Individuel coaching: Elverne coaches alene og alle emner kommer op: Jeg vil være bedre til et fag, have højere karakter, jeg vil blive bedre til at spise sundere, sige fra over for de ting, jeg ikke kan lide der sker. Jeg vil lære at styre mit temperament og tale pænere. Team coaching: Eleverne deles op i grupper på fire og der arbejdes med 2-3 metoder pr. gang. Vi bruger powerpoint, tegninger, spørgeskemaer og øvelser, hvor der er plads til refleksion. Eleverne kommer fra samme lokalområde, så de har ikke så meget tillid til at det, der bliver fortalt i team coachingen, ikke bliver viderefortalt i gården eller til familierne. Her arbejder vi med, at eleven får indsigt i egne ressourcer og muligheder, og de finder nye løsninger, der virker for dem. Hvert halvår afsluttes med en team coaching i grupperne med en opsamling af metoderne, og hvordan de bliver brugt i praksis. For at opnå, at elever får størrere tillid til hinanden, har vi fulgt deres eget ønske om coaching parvis. Parvis coaching (2 og 2): Eleverne coaches i par. De udveksler erfaringer om, hvilke metoder, der kan bruges, og der gives gode råd eleverne imellem om, hvad den anden kan gøre for at blive bedre til noget fagligt eller socialt. Det er som regel to piger sammen og to drenge sammen. De tre faser af coachingforløbet Team coaching Grupper af fire elever i dobbeltlektioner, hvor vi lærer metoder og nogen reflektion opstår. Gentages tre gange i starten af hvert skolehalvår og afslutter hvert skolehalvår med en evaluering. Parvis coaching Her prøver vi nogle af metoderne af i par. Det er mere trygt og de støtter hinanden med løsninger, er ærlige overfor hinanden. Individuel coaching Ved den individuelle coaching, skabes der rum for, at eleven vælger emnet og eleven finder løsninger, der virker. 9

10 Metoder Baggrund for metoder Valget af metoder i projektet tager udgangspunkt i systemisk og kognitiv coaching. Udgangspunktet er den adfærd mennesker har, samt de tanker og følelser, der er knyttet hertil. Det udbytte vi får heraf, og hvordan vi kan ændre det. Kort sagt, hvordan vi kan få mere af det, vi gerne vil og komme væk fra noget af det, vi ikke ønsker. Følelser Tanker Adfærd Figur af Christian A. Stewart Ferrer Fysiske fornemmelser Coaching bruges ofte i erhvervslivet og i sportens verden, så den enkelte kan få klarhed over egne potentialer og blive mere sikker på, hvad man vil, og hvordan man når sine mål. Da de unge fik mulighed for at deltage i et coachingforløb, havde de stort set aldrig hørt om det før, kun nogle få havde hørt om det i forbindelse med sport. Det viste sig dog hurtigt, at de unge blev glade for at være i et coachingforløb og begyndte at bruge nogle af de teknikker de lærte, til at klare konflikter og gnidninger blandt kammerater på skolen og i fritiden. De unges forældre har på forhånd accepteret og været positive overfor de unges deltagelse i projektet. Skolens ledelse har den opfattelse, at coachingforløbet giver eleverne mulighed for at få individuel støtte til at sætte mål, udvikle selvforståelse og sociale kompetencer et tilbud skolen ikke selv har mulighed for at tilbyde. I coachingforløbene har vi anvendt team coaching til at lære og videregive metoder og prøve dem lidt i teams. Efterfølgende har vi brugt metoderne når de coachede hinanden 2 og 2 og i de individuelle sessioner. I de følgende afsnit beskrives helt konkret, hvordan vi har anvendt forskellige metoder, og hvordan de unge arbejdede med dem. Der arbejdes med de tre nedenstående modeller, som er udviklet gennem de seneste år i arbejdet med coaching. Disse 3 modeller hjælper eleven med at blive mere bevidst om egne reaktionsmønstre og egne ressourcer. De 3 modeller er Tøm hjernen, Vil-kan-tør og Boksen. Tøm hjernen Denne metode bruges til at få ro i hovedet, så det er nemmere at holde fokus. Den bruges af en del af de unge, når der er for meget støj i hovedet. Vi træner at få støjen ud, ved helt simpelt at skrive det, der larmer, ned på et stykke papir. Derefter krølles papiret sammen og smides ud. Så er det selvfølgelig helt lovligt at finde det, når vi er færdige med sessionerne og tage det med. Men det sker aldrig! Metoden er simpel og meget effektiv. Dreng 15 år fortæller om, hvad coaching har givet : Jeg tænker anderledes og mere realistisk. Jeg tænker mere på, chancen for... Sætter mål op og opnår det de fleste gange. Jeg bruger : Tøm hjernen til at smide tanker ud. Jeg bruger det også derhjemme og i fritiden. Oles mål var bare så fedt Hvor ville det bare være vildt hvis jeg kunne lave et hovedstøds mål Er det spisefrikvarter i næste frikvarter? Jeg hader bare ostemadder Hvad skal jeg lave efter skolen? Tøm hjernen 10

11 Offensiv giver mere styrke vil, kan, tør, når, gør Vil-kan-tør Kommunikation til forandring må, skal, bør, prøver, hvis Figur, Ref: Olsensenergy. Defensiv trækker energien ud Vil-kan-tør Denne model anvender de unge rigtig meget. Den er god til at få fokus på, hvordan man siger ting til sig selv og om sig selv. Man bliver opmærksom på om det man siger, enten trækker viljen ud af det man gerne vil opnå, eller giver en mere styrke og tro på, at man kan opnå netop det man vil. Der arbejdes med at komme over den vandrette streg og på den måde være mere positiv i tilgangen til sig selv og det, man gerne vil. Denne model anvendes meget af de unge i forhold til at turde gøre mere, og til at sige ting både i en indre og ydre dialog, således at dét, de siger, får mere energi, kraft og vilje. Pige 15 år fortæller om, hvad coachingen har givet: Fx i klassen, når vi får en opgave, det lyder kedeligt, men så bruger jeg: Jeg kan godt og vil godt. I fritiden, til sport fx bruger jeg kassen (boksen). Også med nye venner, tør nu at sige hej til dem. Mange af de unge kombinerer de to første metoder med den tredje en meget, meget simpel metode for at turde gøre noget, nemlig den metode vi kalder boksen : Et eksempel: Forskellen i sproganvendelse ved: Når jeg laver lektier, bliver jeg dygtigere. Jeg bør lave lektier contra jeg vil lave lektier. Disse sætninger bevistgører eleverne om, hvordan de kan sige ting til sig selv, der hjælper dem til handling og som giver mere eller mindre energi og vilje. Dreng 15 år fortæller om, hvad coachingen har givet: Jeg bruger næsten alt det vi har gennemgået, tror jeg. Det har hjulpet med coachingen til at forstå menneskets reaktioner og kan og vil modellen, til at komme i gang. 11

12 Boksen Dreng 15 år: Fx den med boksen, når jeg skal overskride egne grænser, i fx dans. Til terminsprøven, før vi startede var jeg nervøs. Nu kan jeg finde ro, lige før, tror på, at det skal nok gå.. Comfort-zone Den nye zone Ukendt zone Boksen Figuren med boksen illustrerer, at når jeg står inde i boksen, er jeg i min Comfort-zone - Her er der sikkert, det er her, jeg ved, hvordan der er at være. Når jeg vil prøve noget nyt, skal jeg bevæge mig ud af boksen, dog ikke mere end, at jeg altid kan komme tilbage i boksen. Derfor er det helt OK at prøve noget nyt i den nye zone for jeg kan altid komme tilbage til, hvor jeg kom fra der hvor jeg ved, hvordan det er at være. Pige, 14 år fortæller om, hvad coachingen har givet: Jeg bruger lidt ud af boksen. Jeg bruger den om aftenen til at tænke over hvad der er sket. I takt med, at eleverne bliver mere bevistgjorte om egne reaktionsmønstre, arbejder vi også med, hvordan den fysiske tilstand og energi påvirker det, vi gør, og at tingene starter med en tanke eller en følelse. Samtidig er det med denne model også en vigtig læring at forstå, hvor meget vi påvirker os selv og andre både med det, vi siger og det, vi ikke siger, men tænker. Dreng 15 år: Der er mange ting, som jeg har lært og som jeg bruger nu. Fx at man har rigtig mange tanker, som man ikke lægger mærke til - bevidste og ubevidste tanker. Fx den med A og B person, hvor jeg fandt ud af hvilken person jeg var, og brugte det derefter. Jeg er blevet lidt mere åben efter det. I udviklingen af metoder og koncepter er der yderligere en metode værdihjulet, som vi har arbejdet med både i gruppe og individuelt. Formålet med denne metode er at gøre eleverne beviste om eget værdigrundlag, deres fundament, hvad der er vigtigt lige nu, og hvordan de kan udvikle personlige kompentencer. 1 A og B person er en metode, hvor vi arbejder med at sætte os i 3. person, altså udenfor situationen og derudfra give gode råd til sig selv og forstå egne reaktionsmønstre på nye måder. Menneskelige reaktioner Bevidste Ubevidste Angst, vrede, selvtillid Kollektiv/ individuel Tanker Kollektiv/ individuel Følelser Energi 12

13 Værdihjulet Metoden går ud på, at de unge får et papir med 100 ord, som beskriver værdier, og heraf skal de udvælge ti. Fx: mod, respekt, familie, krig, uddannelse, venner, tillid, karriere, ærlighed, penge. Disse værdier prioriterer de og vægter i forhold til, hvor meget værdien er i deres liv, hvor vigtigt værdien er for dem eller hvor gode de selv er til at leve/udvise denne værdi. Værdihjulet giver et indblik i de unges kompentencer og på, hvilke områder de er svage eller stærke. Cirklen (Værdihjulet), den har jeg hængende på min væg og bruger den. Værdihjulene på denne og næste side er lavet af en dreng og en pige i 8. klasse. I det videre arbejde med denne model er det målet at få værdihjulet til at køre mere ens altså være mere i balance. Dette gøres ved, at vi ser på de værdier, der er lavest, og hvad den unge kan gøre, for at disse værdier bliver løftet. Vi kan også arbejde med de værdier, der ligger højt og finde løsninger, der gør, at de fortsat kan ligge højt. Altså fokus og fastholdelse af noget, der fungerer eller noget, der er positivt, og som de véd virker for dem. Erfaringerne ved arbejdet med værdihjulet viser, at det er konkret og illustrerer meget simpelt, hvad der foregår i de unges liv lige nu. Samtidig viser det sig også, at gentagelser med arbejdet med værdihjulet synliggør deres egen udvikling, idet de ofte vælger nye værdier. Værdihjulet har også været anvendt på en anden måde, nemlig ved at arbejde med at blive enige om et fælles værdihjul for et team. Her gælder spilleregler som accept af forskellige værdier, og at der skal indgås kompromisser i fællesskab. Arbejdet med værdihjulet er følsomt og personligt, så vi har valgt, at det personlige værdihjul kan forklares i teamet, men det dybere arbejde med værdihjulet foregår ved de individuelle sessioner. Værdihjulet kan understøttes af den næste model Grow-model-light og herved yderligere udvikle personlig kompetencer, samt løfte værdierne i hjulet. 13

14 GROW-modellen-light GROW-modellen-light Modellen anvender vi i forhold til at støtte eleverne i at bryde mønstre se figuren til venstre. Her arbejdes der med 4 områder: Har Har ikke Det jeg ønsker og har => Det jeg ønsker og ikke har => vil bevare vil opnå Det jeg ikke ønsker og har => vil væk fra Det jeg ikke ønsker og ikke har => vil undgå Ønsker vil bevare vil opnå Model gør det meget let for de unge at sætte nogle ord på, hvad der lige nu er vigtigt, og hvad de specifikt vil indenfor disse 4 kategorier. Det er især interessant, hvorledes mange af dem vil undgå krig, kriminalitet og at begynde at ryge. Samtidig viser det tydeligt, hvor vigtigt det er at bevare familie og at Ønsker ikke vil væk fra vil undgå opnå en uddannelse. På næste side ses to eksempler på nogle modeller, en pige og en dreng i 8. klasse har lavet. Modellen kan bruges på et mere overordnet plan, men er også set anvendt af de unge på et meget specifikt emne. 14

15 15

16 Med egne ord I forbindelse med projektet er der løbende og afslutningsvis gennemført interviews med både de unge, lærerne og coachen. I det følgende gengives i hovedtræk resultaterne herfra. Generelt kan siges, at de unge har været rigtig glade for at deltage. De unge udtaler Efterfølgende er uddrag fra en række interviews, der er foretaget med nogle af eleverne i marts Alle interviews kan læses i fuld længde i bilag 2. Her svarer de på, hvad de selv synes, de er blevet bedre til, hvilke forandringer de kan mærke og hvilke coachingmetoder, der virker for dem. Pige 14 år: Jeg er ikke så temperamentsfuld mere, jeg hører mere efter, tænker over hvad der er sket, når jeg gør noget forkert, prøver at finde ud af om jeg har gjort fejl. Jeg er begyndt at tage skolen lidt mere alvorligt, end før.. Nogle ting jeg ikke tog seriøst før, gør jeg nu.. Tænker over, hvad der kan hjælpe mig, hvordan jeg kommer videre. Klar over hvad jeg vil ha. Mere klare regler om mig selv. Dreng 15 år: At komme til tiden. Komme ud af kriminalitet, holder mig væk fra det nu. Nu er jeg ligeglad, hvad de andre tænker, så man kan holde sig i ro i fx timerne. Forandringer, jo, jeg er blevet aktiv i skolen, Siger noget i timerne og spørger om noget, det kører godt med at aflevere opgaver. Jeg har også fået mere ros, derhjemme, da det går bedre med skolearbejdet. Dreng 15 år: Jeg er blevet bedre med at være stille i timerne, og ikke snakke så meget. Nu kan jeg ignorere folk på de rigtige tidspunkter, bare spørg Martin og Morten (lærere) Før, tænkte jeg ikke så meget over, hvad andre folk tænkte, og at alle har forskellige meninger. Nu venter jeg med at sige mit eget forslag til jeg har hørt deres.. Dreng 15 år: Jeg er blevet bedre til at stoppe med at vippe på stolen. Jeg kan få bedre karakterer end jeg forventer, får nu 4 i næsten alle mine opgaver, i stedet for 0 som før. Bedre til at koncentrere mig mere i forhold til før. Nogle ting jeg ikke tog seriøst før, gør jeg nu. Tænker over hvad der kan hjælpe mig, hvordan jeg kommer videre. Klar over hvad jeg vil have. Fået mere klare regler om mig selv. Man har åbnet sig, blevet bedre i timerne, har lært noget om hvordan hjernen fungerer, fx Stop en vane på mindst 21 dage op til 90 dage. At systemet skal have tid til at forstå det.. Pige 15 år: Mange forandringer, det har hjulpet mig en del, siden jeg ku li det. Så da vi sad i grupperne, var det ikke så sjovt, men da jeg var alene så begyndte det at være godt. Interessant, turde være åben og sige flere ting. Jeg er blevet bedre til at fremlægge, fik fx 7 i et oplæg i dansk, det gik rigtig godt. Og til at følge med i timerne, og holde fast i det jeg godt kan. Jeg vil og jeg kan lave høje karakterer, og er blevet bedre til at fremlægge. Engelsk er jeg også blevet bedre til, jeg bruger fokuspunkt og laver mindmap. En klasselærer udtaler Her er uddrag af en udtalelse fra klasselæreren for den 6. klasse, der har været coachet siden de var 12 år og nu går i 8. klasse. Hans klasse har 19 ud af 38 af deltagerne i Ringe i vandet. Han skriver: Generelt er eleverne meget glade for hele forløbet. De har nemmere ved at sætte ord på forhold om dem selv, på det personlige plan og det tror jeg kan få betydning for dem på lang sigt. Klassen har udviklet sig positivt vedr. det sociale, de er rigtig glade for at være sammen og jeg tror at coaching har haft en betydning her. De er oprigtige overfor hinanden og det kan mærkes, at de er vant til at tale om personlige ting og ikke er bange for at åbne sig for andre. Mobning har med få undtagelser slet ikke fundet sted i klassen. På det faglige plan har det rykket særligt for fire af drengene, som alle er inde i en rigtig god udvikling, møder til tiden, er seriøse med langt det meste af det de laver og de er også bevidste om egne mangler og gode til at spørge om hjælp og hjælpe andre. Der er også to af pigerne, der specielt viser denne udvikling, meget seriøse, har ambitioner og det går rigtig godt. De svageste af eleverne i klassen er blevet mere bevidste om egne udfordringer, gør noget for at blive bedre, men har stadig meget lavt selvværd. Mellemgruppen i klassen har evner, som sagtens kan udvikles meget mere, de har ambitioner, men er stadig der hvor de ikke viser så positiv udvikling endnu. Coachens oplevelser af forløbet Hele ideen med coaching af unge kommer gennem mine mange års arbejde med at udvikle og coache i erhvervslivet og en iver efter at ville tilbyde unge mennesker det, som mange voksne får adgang til at lære gennem erhvervslivet. Det er værktøjer og metoder, som alle vil have gavn af og en del stifter bekendtskab med senere i livet. 16

17 Siden 2006 har jeg udført coaching af unge, men muligheden for at coache unge i nærmiljøet over en længere periode på 3-4 år opstod, fordi Haraldsgadekvarterets Områdeløft ville samarbejde og støtte ideen om at løfte og udvikle kvarterets unge. Motivationen har været at give netop disse unge værktøjer og metoder, der på et tidligt tidspunkt i deres liv vil støtte dem i en mere positiv udvikling, få højere selvværd, tro på egne evner og Jeg kan nå mit mål. Ved at starte et længere coachingforløb tidligt i deres skolegang får vi elever, der er åbne og modtagelige for coaching og samtidig får de mulighed for at integrere læring i deres eget tempo. Coachingforløbet har gjort mange af eleverne mere beviste om deres reaktionsmønstre og kompetencer. De anvender metoder og modeller, som de har lært gennem forløbet, som en integreret del af deres dagligdag. Dette resultatet opnår man fordi forløbet strækker sig over flere skoleår. Jeg ser, at den enkelte elev får et fundament at bygge sin fremtidige videre udvikling på. Jeg har også oplevet, at to af eleverne ændrede fuldstændig holdning omkring deltagelse. Fra holdningen, at det ikke var noget for dem, og de ikke kunne lære noget til, at de nu får noget ud af det, og at det virkelig har hjulpet dem. Den ene af disse, en pige i 8. klasse, er faktisk blevet vanebryder i forhold til familiens normer, ved at være kommet bort fra pjæk, noget som er kendt fra hendes ældre søskende. Samtidig tager hun virkelig ansvar for at sætte mål og udarbejder planer, for hvordan disse mål opnås. Projektet har givet mig mange oplevelser med de unge. Det har været fantastisk at se deres små og store sejre, se dem vokse undervejs, bruge coachingen som en naturlig del af den måde, de løser udfordringer på, og samtidig har flere selv udviklet nye metoder, der virker for dem. Det er livsbekræftende og virkelig en gave at være med til at se forandringen hos disse unge undervejs. Samtidig bliver jeg til stadighed bekræftet, når jeg møder/taler med nogle af de ældre elever i hverdagen og hører, at de består deres eksamener med flotte karakterer, bliver indstillet til gymnasiet, HF eller vælger at tage en uddannelse, hvor de skal gå på skole et andet sted i landet. 17

18 Opsamling Med projekt Ringe i vandet har vi haft et ønske om at afprøve, om coaching kan være med til at skabe positive forandringer på flere planer for unge, der bor i Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro. I forhold til den enkelte unge Det har været en ny erfaring for flere af de unge på det personlige plan at lære metoder til at kunne sætte sig mål og være mere bevidst om egne reaktionsmønstre. Ingen kendte til eller havde prøvet coaching før. Effekten af deltagelsen har været meget individuel. De fleste har meldt tilbage om konkrete resultater, lige fra at være blevet bedre til at komme til tiden, mere modig i.f.t. at få venner og blive fagligt dygtigere. Man kan ikke måle alle ting, så selv det, at de svageste har deltaget flittigt og nu prøver at bruge modellerne ud fra deres evner, er også en succes. Bare det, at de nu har fået mere mod på at prøve! Fx med at klare sig selv, når de skal lave lektier eller finde løsninger, hvor de kan få hjælp med lektier. Så i forhold til at lave coachingforløb med andre børn og unge, kan man sige, at der ikke er den store risiko ved metoden, kun en større sandsynlighed for at den unge bliver mere bevidst om egne ressourcer og reaktionsmønstre. Dog skal forudsætningerne være i orden, og coachen skal være bevidst om målgruppen, der arbejdes med. I forhold til familien Flere af de unge har meldt tilbage, at de har haft gavn af de coachingmetoder, de har lært i forhold til deres familie. De fortæller, at de har det bedre med familien, nu hvor de er mere motiverede til at gå i skole og til at lave lektier. Det har fx været en dejlig udvikling for en pige (der nu går i 8. klasse), der er blevet en slags normbryder. Hun ville ikke deltage og coaches i 6. klasse, men blev senere interesseret, da hun så effekten hos nogle af de andre. Hun har nu valgt bevidst at bryde med et mønster i familien, hvor hendes større søskende, som har gået på samme skole, har pjækket meget. En anden pige fortæller, at hun før skændtes en del med sin mor, men at hun nu bruger nogle coachingmetoder og bedre kan håndtere det, når hun og hendes mor er uenige. Flere af de unge har haft mål om at få et bedre forhold til deres forældre. I forhold til klassen Ringe i vandet har haft fokus på det sociale samspil i klassen, og coachingforløbene er foregået i nært samarbejde med klasselæreren. Så netop ønsket om at blive bedre til at samarbejde og lytte til hinanden i klassen har haft høj prioritet. Det viste sig dog i 6. klasse, at den oprindelige plan, der var at coache primært i teams og individuelt, måtte justeres undervejs i erkendelse af, at hovedparten af eleverne kommer fra det samme boligområde, hvorfor det ikke var trygt at sige sandheder i teams. Eleverne ventede med at sige sandheder, til vi havde individuelle sessioner eller sessioner, hvor de var to. Derfor fik alle mulighed for at blive coachet to og to fra 7. klasse, og netop det at være to gør, at de tør sige tingene mere direkte til hinanden og give hinanden virkelig brugbare råd. Så i fremtidige coachingforløb må vi erkende, at man hurtigt må få afklaret, om der kan være behov for at lave coaching i par for at skabe et trygt rum, som alle kan være fortrolige ved. I forhold til den lokale skole Coaching af elever er ikke noget, der normalt er et tilbud på en folkeskole. Projektet Ringe i vandet har haft et nært samarbejde med en skole, her Klostervængets Heldagsskole, som grundlag for at kunne tilbyde coachingforløb fra 6. til om med 9. klasse. Lignende coachingforløb vil kunne anvendes ikke kun på skoler med primært to-sprogede elever, men også på andre folke- og privatskoler, fordi formålet med coachingforløbet er, at udvikle elever på de sociale kompentencer og til at få en større selvindsigt og selvværd. I forhold til det lokale miljø Ringe i vandet er en indsats, der er iværksat med støtte fra Haraldsgadekvarterets Områdeløft. Motivationen for at lave et coaching projekt af unge fra 12-års alderen, skal ses i interessen for, at se om flere unge i kvarteret kunne klare sig bedre og få gang i en positiv udvikling, hvilket kan have afsmitning på andre unges adfærd i kvarteret. Et projekt som Ringe i vandet kan føre til, at de unge, der har deltaget, kan give deres færdigheder videre i et lokalt ung til ung coachingforløb, så den positive effekt kan brede sig som ringe i vandet. Uddybende materiale i form af evalueringer og interviews findes på hjemmesiden: 18

19 19

20 Metodehæfte Ringe i vandet Coaching af børn og unge på Nørrebro Et flerårigt projekt, der udbreder og efterprøver coaching af elever fra 12-års alderen på en folkeskole. Alle elever, der har deltaget har anden etnisk oprindelse end dansk. Det jeg fandt ud af efter coaching er, at så har man mere selvtillid. Og man tror bare i det hele taget mere på sig selv, [ ] nu hvor jeg bliver færdig, så skal jeg også åbne mit eget firma. Det ville jeg ikke have turdet, hvis jeg ikke havde haft så meget selvtillid. Jeg ville ikke engang have turdet tænke på det. Så ville jeg bare arbejde hos nogen.. Dreng, tidligere elev på Klostervængets Skole At skrive de ting ned, som man gerne vil nå. Så har man det altid foran sig. Så husker man det altid. Og så går man efter det. Det er ligesom, hun er ikke sådan én der, der bare vil gøre sit job færdigt. Hun hjælper virkelig, og hun vil gerne hjælpe. Dreng, tidligere elev på Klostervængets Skole Pige, tidligere elev på Klostervængets Skole 20