Infrastrukturen i Øresundsregionen

Transkript

1 Dato: 17. august 2007 Infrastrukturen i Øresundsregionen Sammenfatning Øresundsregionens udvikling og infrastruktur har stor national interesse for både Sverige og Danmark. Regionens transportsystem har gennem sin geografiske beliggenhed en stor betydning for begge landes udenrigshandel. Regionen omfatter to nationer, og det kræver derfor en særlig opmærksomhed. De transportpolitiske arbejder, der i øjeblikket sker parallelt under ledelse af de respektive regeringer i de to lande giver en mulighed for at skabe et helhedssyn og en koordinering. Derfor foreslås det, at øresundsspørgsmålene får en særlig behandling i regeringernes kommende transportpolitiske overvejelser. Regionens hovedudfordring er at sikre et sammenhængende transportsystem, der effektivt binder hele regionen sammen og samtidigt sikrer gode forbindelser til resten af Europa både for Øresundsregionen og for indbyggere og virksomheder i andre dele af Sverige og Danmark. For at klare dette kræves en indsats både fra aktørerne i regionen og fra de statslige myndigheder. Transporterne i og gennem regionen ventes at vokse betydeligt. Flere af hovedfærdselsårene har allerede i dag problemer med trængsel, derfor er det nødvendigt med betydelige investeringer for at øge kapaciteten både på veje, på jernbane, til vands og i den kollektive trafik. Forbindelserne over Øresund er af særlig betydning for integrationen. Antallet af rejser øges i meget hurtigt tempo og det forventes at fortsætte. Et vigtigt fælles spørgsmål er derfor at opretholde Øresundsbroens funktion, og investeringer i den tilknyttede infrastruktur må derfor ske for at fastholde den nødvendige kapacitet. Især skal den betydning den faste forbindelse over Femern Bælt vil få for den fremtidige kapacitet over Øresund belyses. De fremtidige investeringer i Øresundsregionen skal ses i sammenhæng med den indgåede aftale mellem Danmark og Tyskland om etableringen af en Femern Bælt-forbindelse. Etablering af en Femern Bælt-forbindelse spiller en afgørende rolle for, at Øresundsregionen kan blive et trafikalt knudepunkt i Nordeuropa. For at kunne udnytte den nye forbindelse betyder det, at der fremover skal gives høj prioritet til de infrastrukturinvesteringer, der sikrer en direkte sammenhæng med Femern Bælt-forbindelsen til og fra hele Øresunds- [Ref. nr.]

2 regionen, både via bane og vej. Beslutningen om en fast forbindelse over Femern Bælt aktualiserer også for alvor behovet for en fast forbindelse over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg. De store knudepunkter - Københavns Lufthavn i Kastrup og de store havne - er vigtige fælles adgange for regionen og er også af national interesse. Deres voksende betydning kræver investeringer i de tilsluttede vej- og jernbanesystemer. For at sikre en langsigtet bæredygtig transportforsyning bør der i investeres i jernbanesystemet for at kunne tilbyde et miljøvenligt rejsealternativ, øge togets konkurrencekraft og udvide kapaciteten på banenettet for både person- og godstrafikken. En vigtig del i udviklingen af en integreret Øresundsregion er også de øvrige forbindelser, som binder regionens forskellige dele sammen. En udbygget regional tog- og bustrafik, satsninger på nye typer af skinnebåren trafik, forbedrede veje i hovedfærdselsårene og satsninger på knudepunkter, som giver en bedre sammenhæng mellem trafiksystemerne i et samlet-rejse-perspektiv er en særlig vigtig prioritet.... Indledning Øresundsregionen er med sine 3.6 millioner indbyggere den største og mest tætbefolkede storbyregion i Norden. Regionen vejer derfor tungt i de nationale økonomier både i Sverige og i Danmark. Øresundsregionen står fx for 26 % af landenes samlede bruttonationalprodukt. Set i et internationalt perspektiv indgår Øresundsregionen sammen med andre regioner i den internationale storbykonkurrence. Det gælder i Østersøregionen, i et europæisk sammenhæng og globalt. Regioner, som kan tilbyde høj livskvalitet og en stor alsidighed, tiltrækker både befolkning og erhvervsliv. Velfungerende infrastruktur og god fremkommelighed er en fundamental betingelse for, at en international storbyregion som Øresundsregionen klarer sig i konkurrencen. Infrastruktur skal derfor ses som et konkurrenceparameter og en vækstfremmer for en storbyregion. I dagens Europa kræves et planlægningsperspektiv for infrastrukturen som ikke begrænses af nationsgrænser. Dette er især tydeligt i Øresundsregionen. I dag varetages investeringerne og udbygningerne af infrastrukturen fortrinsvis af de to stater uafhængigt af hinanden, ligesom begge landes regionale trafikplanlægning er spredt på mange hænder. For at sikre den fornødne koordinering og sammenhæng kræver det en samordnet indsats, fx i form af en ny visionær trafikstrategi for hele regionen, der ser Øresundsregionens overordnede trafiksystem af faste forbindelser, havne, jernbaner, veje og internationale transportkorridorer - som én samlet struktur. Herved forbedres den fortsatte bevægelighed af varer og tjenester, hvilket fremmer væksten og øger beskæftigelsen. Side 2 den 17. august 2007

3 Regeringernes transportpolitiske beslutninger og prioriteringer har en meget stor betydning for Øresundsregionens udvikling. Derfor afleveres dette forslag til en fælles infrastruktursatsning - som bygger på de tre regioner Skåne, Hovedstaden og Sjællands arbejde med infrastrukturelle strategier - både til den danske Infrastrukturkommission, som afgiver sin betænkning i oktober måned 2007 og til den svenske regering, som forbereder en transportpolitisk hensigt (proposition) i løbet af Øresundsregionens infrastruktur og transportsystem Efter Øresundsforbindelsens åbning i 2000 er pendlingen på tværs af Øresund stigende. Flere og flere bor på den ene side og arbejder på den anden, og pendlingsoplandet bliver generelt større. Folk rejser i Øresundsregionen både i forbindelse med arbejde, indkøb, kultur og oplevelser og ønsker derfor sammenhængende og effektive trafikforbindelser. Også godstransporterne på Sjælland og i Skåne er markant øget siden Øresundsforbindelsens åbning, dette stiller ligeledes store krav til infrastruktursystemet. Øresundsregionen ligger centralt i forhold til de internationale transportkorridorer mellem storbyregionerne omkring Oslo, Gøteborg, Stockholm, Hamborg og Berlin. Den har også en strategisk beliggenhed i forhold til de østlige dele af Østersøregionen med deres hurtigt voksende økonomier og store potentialer for øget handel. Øresundsbroen og færgehavnene er derfor vigtige knudepunkter, da transportkorridorerne passerer gennem centrale dele af regionen. I relation til omverdenen er havnene vigtige for godstransporter. Øresundsregionens havne er store såvel i et nationalt som set i et Østersøperspektiv. Ca. 20 % af alt gods til og fra Sverige passerer gennem de skånske havne, og ca. 25 % af alt gods til og fra Danmark sker via havnene på Sjælland. Handelsværdien af disse transporter er betydelige. En stor mængde af det gods, som transporteres gennem Øresundsregionen på vej, jernbane eller gennem intermodale transporter, betjener såvel de øvrige nordiske lande som Rusland og Baltikum. Transittrafikken af gods er allerede i dag omfattende, og den vil fortsat vokse i takt med den øgede handel i Østersøregionen. Øresundsregionen har med sin centrale placering potentialet til at blive et naturligt midtpunkt i Nordeuropa. Den er let tilgængelig med såvel skib, bil, tog som fly. Stockholm, Gøteborg, Hamborg og Berlin kan nås på få timer og hele Skandinavien, Nordtyskland og de baltiske lande kan nås med vareleverancer indenfor ét distributionsdøgn. Øresundsregionen er gennem sin store befolkning et stort konsumtionsområde og derved et naturligt logistisk knudepunkt. Transport-, logistik og distributionsvirksomhed udgør derfor et vigtigt erhverv i Øresundsregionen såvel i dag som i fremtiden. Den internationale tilgængelighed for personrejser er god, først og fremmest via Københavns Lufthavn i Kastrup med sit store udbud og gode tilgængelighed midt i regionen. Som supplement findes andre lufthavne, fx Malmø Airport og Københavns Lufthavn i Tune. Men en forudsætning for at udnytte Øresundsregionens store potentiale fuldt ud er, at transportstrukturen udvikles som et sammenhængende hele, og at de forskellige trafiksystemer integreres på en logisk måde, og at kapaciteten på de nuværende systemer veje, baner og Side 3 den 17. august 2007

4 kollektiv trafik udbygges ud fra en samlet helhedsvurdering. Udfordringer for transportsystemet i Øresundsregionen Regionens hovedudfordring er at sikre et sammenhængende transportsystem, der effektivt binder hele regionen sammen og samtidigt sikrer gode forbindelser til resten af Europa for Øresundsregionen men også for indbyggere og virksomheder i andre dele af Sverige og Danmark. Vi skal sikre en attraktiv og konkurrencekraftig region Øresundsregionen har meget gode forudsætninger for at klare og udvikle sig i den globale sammenhæng. Regionen har bl.a. en unik konkurrencefordel gennem sin geografiske beliggenhed. En af nøglefaktorerne for at kunne udnytte de forskellige adgange, som findes samlede i regionen, er et transportsystem, som skaber god tilgængelighed mellem forskellige dele og funktioner i regionen. Andre vigtige faktorer er tilgængeligheden ud i verden, med fly og hurtige tog samt effektive transportkorridorer og knudepunkter for godstransporter. Vi skal skabe en integreret region Et karakteristika ved en storbyregion er bl.a., at den udgør et sammenhængende arbejdsmarked. Dette er i dag tilfældet på Sjælland og i Skåne og i stigende grad på tværs af Øresund. Men der er fortsat et stort integrationspotentiale i Øresundsregionen. Selv om forandringerne nu sker i en stigende takt, er det fremtidige potentiale meget stort gennem befolkningsstørrelsen og gennem de store forandringer, som kan ske ved at fysiske, kulturelle og administrative barrierer overvindes. Det er en regionudvidelses- og regionintegreringsproces, som savner modstykke i begge lande. For svensk vedkommende indebærer udviklingen et betydeligt nettotilskud af arbejdspladser, da det danske arbejdsmarked har et stort og varigt arbejdskraftbehov. Transportsystemet er et værktøj, som skal give tilgængelighed og rejsemuligheder under ændrede rejsemønstre. Integrationen leder også til store forandringer af efterspørgslen på transporter. Vi ser nu, at arbejdspendlingen mellem den svenske og danske del af regionen vokser hurtigt. En prognose i maj 2007 viser, at dagens ca pendlere vil stige til i år Omfattende forandringer vil derfor ske i belastningen af og behovet for kapacitet på veje, jernbaner, tog og busser. Vi skal sikre, at transportsystemet bidrager til et bæredygtigt samfund Udviklingen i løbet af de seneste år har sat fokus på at økologisk bæredygtighed, ikke mindst klimaspørgsmålene, må veje tungt i planlægningen af fremtidens samfund. Det gælder ikke mindst for transportsystemet og dets sammenhæng med erhvervs- og bebyggelsesudviklingen. Et rent miljø og en god tilgængelighed for alle befolkningsgrupper er en del af regionens attraktionskraft. I Øresundsregionen med sin tætte struktur, store befolkning og med sin dynamiske udvikling findes særlige store muligheder. Men samtidigt er problemer Side 4 den 17. august 2007

5 med trængsel, støj og udledninger med fx drivhusgasser store. Indsatsområder der skal prioriteres For at imødekomme de nævnte udfordringer i regionen kan der opstilles en række nødvendige infrastruktursatsninger: Binde regionens forskellige dele sammen Øresundsbroen De vigtigste dele set i et Øresundsperspektiv er forbindelserne tværs over sundet. For Øresundsbroens del handler det om at opretholde dens funktion og samtidig klare en hurtigt voksende tilstrømning af rejsende og godstransporter. Der findes yderligere kapacitet på selve broen, men store problemer truer på tilkørslerne. Det gælder især på jernbanen, hvor den kraftigt voksende regionale togtrafik skal køre sammen med godstog og hurtige interregionale tog. Øresundstogene er i stor fremgang. Antallet af rejsende stiger med ca. 25 % hvert år, hvilket ikke ses andre steder. Det stiller store krav til infrastrukturen og til togemateriel. Trafikken behøver bedre forudsætninger for fortsat at kunne håndtere den kraftige vækst. Fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg På sigt er der behov for en anden fast forbindelse over sundet. Den hidtidige gennemførte fælles planlægning har tydeligt peget på dette som havende stor betydning for tilgængeligheden i hele regionen og for at skabe en tilstrækkelig kapacitet til at krydse sundet. På svensk side er de lokale fysiske forudsætninger for at bygge en tunnel i mellem Helsingør og Helsingborg blevet beskrevet. Nært forbundet med en sådan udbygning er også udviklingen af transportkorridoren i nord-sydlig retning vest for København. Kapaciteten over Øresund er i dag tilstrækkelig til at klare det nuværende trafikpres. På sigt vil etableringen af den faste forbindelse til Tyskland, sammen med den forventede udvikling i pendling over sundet, øge det trafikale pres og skabe behov for større kapacitet mellem Helsingør og Helsingborg. Begge regeringer bør derfor i samarbejde med regionale og lokale aktører udrede forudsætningerne for etableringen af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg. De store transport- og pendlingskorridorer På begge sider af Øresund findes der en række kapacitetsproblemer i infrastrukturen. Skal sjællandsregionen og hovedstadsområdet udvikles som en samlet region, er det nødvendigt at fokusere på fremkommelighed på motorveje og jernbaner samt på en generel forbedring af den offentlige transports komfort, pålidelighed og frekvens. Side 5 den 17. august 2007

6 På den sjællandske side er der behov for kapacitetsforbedringer på indfarterne til København for både veje og jernbaner. Specielt den voksende pendling fra det øvrige Sjælland til København, og det voksende pendlingsniveau generelt har medført stigende trængsel især i morgenmyldretiden både på indfartsvejene til København og på tværs i hovedstadsområdet. Kapacitetsproblemer og flaskehalse er på både vej og bane. Alle undersøgelser af og forventninger til den fremtidige trafikudvikling peger på, at effekten af de nuværende udvidelsesprojekter vil være kortvarige. Indenfor få år vil det betyde et yderligere behov for investeringer i fremkommelighed mellem hovedstaden og det øvrige Sjælland. På Sjælland kan sammenhængen mellem købstæder og vækstcentre styrkes gennem en ny vej fra Kalundborg over Slagelse til Næstved og Sydmotorvejen. Vejforbindelsen vil få betydning for både pendlingen og godstransporten over Sjælland. Denne betydning vil yderligere blive forstærket af en fast forbindelse til Tyskland. I Skåne er udviklingen af den regionale togtrafik med nye linjer og tættere trafik et prioriteret område. Antallet af rejser vokser i et meget hurtigt tempo. For at imødegå dette kræves omfattende tiltag gennem udvidet trafik og udbygninger af jernbanenettet. Større sporkapacitet og udbygninger af stationer behøves mange steder. Allerede i dag er Södra stambanan Malmö-Lund og Västkustbanan nord for Helsingborg overbelastede. På vejnettet er der begyndende trængselsproblemer i Malmø, Lund og Helsingborg. Udbygninger behøves også på E6 og dele af E22, ikke mindst for at klare de gennemgående transporter mellem Skandinavien og det europæiske kontinent, som vokser i hurtigt tempo. Dele af hovedvejnettet ligger nær kapacitetsgrænsen og er sårbart med tilbagevendende trafikkøer. Forbindelser mellem regionens forskellige geografiske områder En vigtig del i udviklingen af en integreret Øresundsregion er også de øvrige forbindelser, som binder regionens forskellige dele sammen. En udbygget regional tog- og bustrafik, satsninger på nye typer af skinnebåren trafik, forbedrede veje i hovedfærdselsårene og satsninger på knudepunkter, som giver en bedre sammenhæng mellem trafiksystemerne i et samlet-rejse-perspektiv er en særlig vigtig prioritet Citytunnelen i Malmø er vigtig både for transporterne over Øresund og for trafikforsyningen i Skåne. Den forstærker kapaciteten og muliggør nye regionale toglinjer. Det er vigtigt, at tilhørende følgeinvesteringer også gennemføres for at opnå det fulde udbytte. Der findes også et stort behov for forbedringer på det mindre vejnet i regionen, mhp. på at give bedre tilgængelighed, øge sikkerheden, forbedre bustrafikkens muligheder og på andre måder at bidrage til forbedringer af det lokale miljø. Forbedre forbindelserne til omverdenen Fast Femern Bælt-forbindelse For forbindelserne ud af regionen er realiseringen af en fast Femern-forbindelse vigtig. Den Side 6 den 17. august 2007

7 indgåede aftale mellem Danmark og Tyskland om etableringen af en Femern Bælt-forbindelse indebærer at tilgængeligheden til Hamburg og det økonomiske tyngdepunkt i Vesteuropa forbedres væsentligt. For Lolland og Falster i den sydlige del af sjællandsregionen, vil forbindelsen give øerne en central placering på aksen mellem Hamborg og København og betyde, at sjællandsregionen integreres med det nordlige Europa. På godsområdet kan en sådan forbindelse forstærke jernbanens konkurrencekraft og muliggøre mere effektive og mere miljøvenlige transporter mellem Skandinavien og Europa. Regionens store trafikknudepunkter for personrejser I forhold til regionens største transportknudepunkt Københavns Lufthavn i Kastrup skal tilbringetrafikken optimeres, og regulariteten på Øresundstogene og regionaltogene skal maksimeres. En jernbaneforbindelse til Malmø Airport er blevet udredet og bør etableres. Forbindelser til det øvrige Skandinavien og Østersøområdet Forbindelserne mod Mälardalen, Göteborg og den svenske västkusten, Østeuropa inkl. Rusland, Central-europa og Vesteuropa er vigtige. Øresundsregionens placering midt i flere, vig tige interna-tionale transportkorridorer mod fx Berlin, Hamborg, Skandinavien via Øresund og Nordvesteuropa via Storebælt betyder meget for regionens fremtidige rolle som et internationalt knudepunkt. Derfor skal fremkommeligheden optimeres og eventuelle missing link udbedres. Højhastighedsforbindelser Højhastighedstog er en interessant mulighed at binde de forskellige metropoler i den nordlig del af Europa sammen. For Øresundsregionen med sin centrale geografiske beliggenhed er spørgsmålet særligt interessant. Mulighederne for højhastighedsforbindelser mellem Øresundsregionen og øvrige Skandinavien og et kommende Europa-jernbanenet bør vurderes nærmere. En effektiv godstransport til Øresundsregionen og Skandinavien Transittrafikken gennem regionen Mange af Skandinaviens transporter til og fra det øvrige Europa passerer gennem regionen. Især for Sveriges udenrigshandel har infrastrukturen i Øresundsregionen derfor stor betyding. Dette fordrer en stor kapacitet i vej- og jernbanenettet, men den er samtidigt også en tilgang såvel regionalt som nationalt - som knudepunkt og som erhverv. Transittransporterne gennem Øresundsregionen stiller særlige krav til statslige forbedringer af hovedfærdselsårerne i vej- og jernbanenettet og tilslutningerne til de store havne. En sådan forbedring kan fx være et ydre godsspor forbi Malmø og Lund, som også giver plads til den voksende persontrafik i den øvrige del af jernbanesystemet. Det er samtidigt en opgave for aktørerne i regionen at medvirke til, at de nationale behov for effektive internationale transporter tilgodeses. Side 7 den 17. august 2007

8 Godstransportknudepunkterne og faste forbindelser Infrastrukturen i Øresundsregionen må tilpasses til de stigende strømme af godstransporter og til de forandrede mønstre, som bliver følgen af en ændret struktur i Europas økonomiske geografi og af nye tekniske løsninger. Øresundsbroen med tog- og motorvejssystemet på tværs af Øresund, Københavns Lufthavn i Kastrup, færgeoverfarterne Helsingør-Helsingborg er sammen med de største havne CMP (Copenhagen-Malmö Port), Helsingborg, Kalundborg, Køge, Trelleborg og Ystad regionens vigtigste godstransportknudepunkter. De er alle af stor national interesse. Der ligger en stor udfordring i at sikre tilgængeligheden og trafikafviklingen til disse knudepunkter på en sikker og miljøvenlig måde og dermed mindske sårbarheden i transportsystemet. En særlig udfordring bliver placeringen af en ny containerhavn med regional betydning. Den nationale planlægning i den nordlige del af Københavns Havn betyder, at den eksisterende containerhavn i nær fremtid skal flyttes. En anden udfordring er, hvordan vi håndterer den manglende direkte adgang til en Atlanterhavshavn og i det hele taget, hvordan vi sikrer den bedst mulige adgang til Østersøregionens store havne. På Sjælland er der planer for udbygning og modernisering af havnene i Kalundborg og Køge. Der er stor interesse for at udvikle havneområderne til effektive omladningscentre for gods til vej og bane. Disse planer bør inddrages i infrastrukturbeslutningerne i Øresundsregionen. En særlig vigtig infrastrukturindsats fra et godstransportsynspunkt er udbygningen af den faste Femern-forbindelse, en fast Helsingør-Helsingborg forbindelse, større kapacitet på Södra stambanan, Västkustbanan og godsstrækningen gennem Skåne, E6, E22 samt lokale tilslutninger til havnene, som er nødvendige af miljø- og kapacitetsgrunde. Udvikle en fælles planlægning En visionær og sammenhængende planlægning Øresundsregionen som grænseregion stiller særlige krav til ændrede samarbejdsformer. Den integration, som nu for alvor tager fart, gør det synligt, at transportsystemet i stigende grad må ses i en fælles sammenhæng og at analyser, prioriteringer og transportpolitiske overvejelser må tage større hensyn end hidtil til sammenhængene mellem den svenske og den danske del. De regionale og lokale aktører på svensk og dansk side er i gang med et aktivt samarbejde. Det omhandler et bredt spektrum af forskellige områder, hvor regioner, kommuner, erhvervsliv, universiteter og højskoler inddrages. På planlægnings- og infrastrukturområdet har regioner, kommuner og regionale statslige organer også taget vigtige initiativer. Et øget statsligt samarbejde på tværs af Øresund Det er vigtigt, at også regeringerne i Sverige og Danmark samt de berørte statslige myndig- Side 8 den 17. august 2007

9 heder engagerer sig for at overvinde barrierer og skabe det udviklingsarbejde, som behøves for den fælles Øresundsregion. Vi foreslår også, at Øresundsspørgsmålene får en særlig behandling i det arbejde, som pågår i statsligt regi før der træffes beslutning om begge landes kommende infrastrukturpolitik. Side 9 den 17. august 2007