Sundhed på dit sprog - Konstruktioner af sundhedsopfattelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed på dit sprog - Konstruktioner af sundhedsopfattelser"

Transkript

1 Sundhed på dit sprog - Konstruktioner af sundhedsopfattelser 19. december 2014 Vejleder: Kasper Andreas Kristensen Gruppe 11 Gülüzar Kara studienr.: Vanja Majbritt Nørgaard studienr.: Maja Bøllemose Gammelgaard Jensen studienr.: modul på kandidatfaget: Sundhedsfremme og sundhedsstrategier K1 Semestertema: Sundhed i kontekst Antal tegn inkl mellemrum: Antal sider eks. forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste: 80 sider

2 Indholdsfortegnelse 1.Indledning Baggrund for valg af projektets fokus Sundhed som et komplekst begreb Sundhedspolitikken i Danmark Forebyggelsescentre Sundhed på dit sprog Afgrænsning til problemformulering Problemformulering Etniske minoriteter i Sundhed på dit sprog Etniske minoriteter som befolkningsgruppe Etniske minoriteters behov i mødet med sundhedsvæsenet Beskrivelse af sundhedsformidlerne Metodologi Metode Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk afsæt Socialkonstruktivistisk tilgang til metode Overvejelser omkring empiri indsamling Forberedelserne for at få adgang til feltet Observation Baggrund for valg af deltagende observation som metode Feltnoter ved observationer Udførelse af deltagerobservation Gruppeinterview Baggrund for valg af gruppeinterview som metodisk tilgang

3 5.6.2 Planlægning af gruppeinterviewet Interviewguide til gruppeinterview Refleksion over udførelse af gruppeinterviewet Individuelt forskningsinterview Baggrund for valg af individuelt interview som metode Etiske overvejelser i forbindelse med indsamling af empiri Samlet refleksion over valg af metode Analysestrategi Præsentation af valgt teori i analyse Anvendelse af Bourdieus begreber i analysen Felt Agenter Doxa Habitus Kapitalerne Magtkampe i feltet og det sociale rum Symbolsk vold og magt Bourdieus videnskabsteoretiske ståsted Anvendelse af Honneths teori i analysen De 3 anerkendelsessfærer Krænkelse Honneths videnskabsteoretiske ståsted Analyse Analyse del Definition af feltet Sundhed på dit sprog Indflydelsesrige organisationer og agenter i Sundhed på dit sprog

4 8.1.3 Københavns Kommune - Folkesundhed KBH Nørrebro Forebyggelsescenter Projektlederen i Sundhed på dit sprog Sundhedsformidlerne Målgruppen Analyse del Det sociale rum Folkesundhed KBH Nørrebro Forebyggelsescenter og projektlederen Sundhedsformidlerne Målgruppen Analyse del Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 1.Indledning 1.1 Baggrund for valg af projektets fokus Afsnittet har til formål at præsentere projektets indhold. Projektgruppen tager udgangspunkt i sundhedsfremme til etniske minoriteter. Sundhed kan anses som et tværdisciplinært felt mellem forskellige professioner og borgere. Dette danner baggrund for forskellige konstruktioner af sundhedsopfattelser, som vi i projektgruppen finder interessant. Projektet omhandler således en overordnet problemstilling mellem et økonomisk perspektiv som underliggende understrøm i sundhedssystemet, og det enkelte menneskes oplevelse af, hvad livskvalitet er. På den baggrund er vi interesserede i, hvordan etniske minoriteter bliver mødt i sundhedsvæsenet. Vi vælger indsatsen Sundhed på dit sprog i Nørrebro Forebyggelsescenter som omdrejningspunktet for problemstillingen, idet Sundhed på dit sprog netop danner rammer for møder mellem forskellige professioner og borgere med forskellige nationaliteter. Kontakten til Nørrebro Forebyggelsescenter blev formidlet på baggrund af et ønske fra dem om forslag til forbedring af praksis. På baggrund af de muligheder det gav os, har vi selv valgt problemstillingen. Projektet belyser, hvordan forskellige konstruktioner af sundhed indebærer forskellige opfattelser, interesser og motiver hos de involverede i indsatsen og om det kan have konsekvenser. Vi er således i projektgruppen nysgerrige på, om den enkelte bruger af indsatsen opnår et udbytte i forhold til sundhed, i måden indsatsen tilrettelægges på. Endvidere er vi nysgerrige på, om individets udbytte og behov stemmer overens med de tilbud, de møder i sundhedsvæsenet. Undervejs i projektet har vi løbende været opmærksomme på, at vi inddrager læringsmålene for dette modul for sundhedsfremme K1. Projektet lægger ud med en præsentation af relevant viden om området, der også kan afspejle en diskurs i samfundet, der medfører en risiko for at overse det enkelte individ. Efterfølgende metode vil omhandle samtaler og observationer med brugere, ansatte og en ansvarlig for indsatsen, som vi analyserer og belyser med begreber af Pierre Bourdieu og Axel Honneth. Afslutningsvist vil vi i perspektiveringen bidrage med forslag til handlemuligheder, som kan medvirke til udvikling af indsatsen. 4

6 1.2 Sundhed som et komplekst begreb Sundhed er en del af alles hverdag, og derfor noget alle kan relatere til. Men når man snakker om begrebet sundhed, snakker man så om det samme? Lene Otto beskriver kontraster i betydningen af sundhed, der kan medføre, at folk taler forbi hinanden, selvom de bruger samme ord (Otto 2008:36). Uffe Juul Jensen påpeger ligeledes, at sundhedsbegrebet er komplekst, og at det er vanskeligt at finde en fælles forståelse af, hvad sundhed egentlig betyder, hvad det indeholder, og hvad ordets praktiske relevans omhandler (2008:7). Dette udtrykker sig især i sundhedsvæsenet, hvor forskellige perspektiver støder sammen. I sundhedsvæsenet virker der til at være en tendens til sundhed behandles som fravær af sygdom, hvilket gør en naturvidenskabelig tilgang relevant. I sundhedsvæsenet er der således ofte et fokus på befolkningens mortalitet og morbiditet frem for befolkningens livskvalitet. Vi er i projektgruppen af den opfattelse, at det er nødvendigt at fokusere på den enkeltes oplevelse af hvad sundhed er, men dette er komplekst når hver enkelt menneskes opfattelse af, hvad sundhed betyder, er individuel Otto betragter mennesker som fanget i en diskurs, hvor der konstant skiftes mellem et forebyggelsesperspektiv og et kvalitetsperspektiv (2008:29f). Otto mener således også, at det i arbejdet med sundhed er vigtigt ikke at arbejde ud fra en universel betydning af sundhed, men have sin opmærksomhed rettet mod de kulturelt forskellige dagligliv, som sundhed indgår i (2008:30). Juul Jensen mener ikke, at disse to perspektiver kan skilles ad, men at begge er nødvendige i samfundet (2008:21). Ovenstående indikerer at sundhed som begreb og fænomen er diffust og svært at definere, idet der er mange forskellige perspektiver, interesser, værdier og opfattelser på spil. I det følgende ser vi på, hvordan sundhedspolitikken ser ud i Danmark, og hvorledes disse to perspektiver ser ud til at vise sig. 1.3 Sundhedspolitikken i Danmark I Danmark sætter Staten, via regeringen, og Ministeriet for Forebyggelses og Sundhed den politiske dagsorden, og definerer derved de politiske rammer for sundhed. Sundhedsloven tilkendegiver, hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. På regionsniveau udtrykkes det at: "Alle borgere skal modtage behandling af samme høje kvalitet uanset hvem de er, hvor de bor og hvad de fejler. Hverken den enkeltes etniske baggrund, økonomiske situation, sociale 5

7 status, alder og køn eller om man fejler en psykisk eller somatisk sygdom må have en betydning for tilgængeligheden, kvaliteten, og sidste ende resultatet af plejen og behandlingen i det danske sundhedsvæsen" (Sundhedsstyrelsen 2010a:77). Denne ambition stiller krav til et sundhedssystem om at henvende sig og favne en sammensat befolkningsgruppe. Sundhedsvæsenet kan være udfordret i mødet med den brede sammensatte befolkningsgruppe, som kan have forskellige kulturer, religioner, sygdomsmønstre og forskellige sygdomsopfattelser og andre tilgange til hvad er sundt liv handler om (Sundhedsstyrelsen 2010a:3). Sundhedsstyrelsen har årligt mange udgivelser, omhandlende sundhed, sygdom og behandling til mange befolkningsgrupper (Sundhedsstyrelsen 2014b), som danner baggrund for mange interventioner relateret til sundhed. Den sundhedspolitiske ambition handler således om at reducere dødelighed og øge danskernes middellevetid, øge eller fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet samt at fastholde eller reducere udgifter til sundheds- social- beskæftigelsesområdet (Diderichsen et al. 2011:5). Disse ambitioner medfører et fokus på at styrke befolkningens sundhedsadfærd via kampagner og andre sundhedsfremmende tiltag, som hovedsageligt omhandler: Rygning, alkohol, fysisk inaktivitet, kost og fedme, de såkaldte KRAM-faktorer (ibid.:100). 1.4 Forebyggelsescentre Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning udbyder en række sundhedsfremmende og forebyggende tiltag via Københavns Kommunes fem forebyggelsescentre, som ligger i bydelene: Amager, Østerbro, Vanløse, Nørrebro og Vesterbro. I forebyggelsescentrene udbydes der sundhedssamtaler, vejledning og undervisning inden for KRAM-faktorerne (Københavns kommune 2014a). Udover de ovennævnte tilbud findes der i forebyggelsescentrene en særlig målrettet indsats til etniske minoriteter, som hedder Sundhed på dit sprog. 1.5 Sundhed på dit sprog Den overordnede målsætning i Sundhed på dit sprog er at mindske social ulighed i sundhed for etniske minoriteter (Bilag 6:68). Det er ønsket i Sundhed på dit sprog at der via dialogmøder informeres om de syv fastsatte emner om sundhed. Disse er: rygning, mad og måltider, motion og bevægelse, familieplanlægning og seksuel sundhed, 6

8 tandsundhed, forebyggelse af type 2 diabetes og D-vitaminmangel. Møderne ledes som regel af en sundhedsformidler (Københavns Kommune 2014b), som fungerer som brobyggere mellem de politiske sundhedsbudskaber og målgruppen. Selve indsatsen ledes fra forebyggelsescenter Nørrebro af en projektleder/koordinator, som står for den samlede indsats i de fem forebyggelsescentre (Bilag 6:69). Fremadrettet i projektet anvender vi betegnelsen projektleder. 1.6 Afgrænsning til problemformulering Der kan altså virke til at være en dominerende diskurs i samfundet omkring begrebet sundhed, som udtrykkes i Sundhedsloven. De sundhedspolitiske mål kan således udtrykke noget om, at vi i det danske samfund opfatter høj levealder, høj funktionsevne og længst mulig tilknytning til arbejdet som en vigtig del af samfundet. Dermed tager den sundhedsfremmende og sundhedsforebyggende afsæt i KRAM-faktorerne. Etniske minoriteters sundhed søges også imødekommet gennem politiske mål (Diderichsen et al. 2011:5). I projektgruppen har vi en opfattelse af, at det kan være problematisk at betragte indvandrere og efterkommere som en homogen gruppe med samme behov. Dette kan medføre en risiko for at individuelle forskelle overses. Vi har i projektgruppen en formodning om, at der kan være mange andre opfattelser af, hvad sundhed er, og hvad det gode liv indebærer, og at det gode live ikke kun behøver at tage afsæt i KRAM-faktorerne. Vi finder det interessant at undersøge, hvordan de forskellige involverede i Sundhed på dit sprog opfatter begrebet sundhed og hvilken betydning det kunne have for de involverede. På den baggrund er vi i projektgruppen kommet frem til nedenstående problemformulering. 2. Problemformulering Hvordan er forskellige opfattelser af sundhed sammensat og konstruerede hos de involverede i Sundhed på dit sprog? Hvilke betydninger kan dette have i udførelsen af sundhedsfremme til etniske minoriteter? 7

9 3. Etniske minoriteter i Sundhed på dit sprog 3.1 Etniske minoriteter som befolkningsgruppe Vi i projektgruppen finder det interessant at belyse, hvem målgruppen er i Sundhed på dit sprog. I følgende afsnit giver vi et billede af de som anses for målgruppen på baggrund af rapporter om etniske minoriteter. Disse omhandler således hvordan etniske minoriteter defineres som en risikogruppe, hvilken sygdomsopfattelse de besidder i kraft af deres etnicitet og hvilke barrierer, der er i mødet med målgruppen. Ifølge Sundhedsstyrelsen udgør indvandrere en sammensat gruppe af flygtninge, sæsonarbejdere, familiesammenførte, asylansøgere mv. Dette vidner om, at indvandrere og efterkommere består af grupper med flere forskellige baggrunde, forskellig viden og ressourcer (2010:82) Statistik fra Københavns kommune viser at befolkningen af indvandrere og efterkommere udgør henholdsvis 19,2 og 23,5 % på Nørrebro og Bispebjerg, hvilket gør disse til 2 af de Københavnske Bydele med størst antal indvandrere og efterkommere. Vi i projektgruppen opfatter at målgruppen for Sundhed på dit sprog er en sammensat gruppe, der kommer fra mange forskellige lande, hvilket medfører store forskelligheder i religion, kultur, vaner, traditioner, mv. På den baggrund omtaler vi i projektet denne meget heterogene gruppe for målgruppen. Vi er dog bevidste om forskellighederne, der kan være i den samlede målgruppe. 3.2 Etniske minoriteters behov i mødet med sundhedsvæsenet Når man læser forskellige rapporter omhandlende sundhed, kan det tyde på at etniske minoriteter i det danske samfund, ofte betragtes som en risikogruppe i kraft deres etnicitet (Sundhedsstyrelsen 2010:5). Forskellige kulturer og måder at leve på kan også være baggrund for etniske minoriteters sundhedsadfærd. Dette udtrykker sig bl.a. i en højere forekomst af rygning blandt mænd, brug af sukker særligt gennem søde drikke og i kaffe og the, fysisk inaktivitet samt en højere andel med enten for lavt eller for højt BMI (Singhammer 2008:10f). Anden forskning peger på, at sociale determinanter har betydning for etniske minoriteters sundhed. Det kan erfares via undersøgelse om social ulighed i Danmark, at indvandrere ofte er mindre privilegerede i socioøkonomisk status hvad angår indkomst og uddannelse (Diderichsen et al 2011:36). Ifølge 8

10 Sundhedsstyrelsen befinder etniske minoriteter sig hyppigt i lavere sociale klasser, med lavere uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst sammenholdt med etniske danskere. Anden forskning igen peger på immigrations processers betydning for sygelighed (Sundhedsstyrelsen 2010:84). Ovenstående udtrykker forskellige opfattelser af, hvad der ligger til grund for etniske minoriteters sundhed og sygdom. En rapport fra Sundhedsstyrelsen har vist at 22-48% indvandrere i alle etniske grupper har dårligt selvvurderet helbred sammenlignet med 10% blandt etniske danskere (Singhammer 2008:10f), hvilket vidner om, at oplevelsen af sundhed kan forbedres. Man kan formode at de mange forskellige perspektiver og opfattelser om etniske minoriteters sundhed og sygdom, har betydning for hvilke sundheds- socialfaglige indsatser, der sættes i værk og hvordan de opfattes relevante af målgruppen. For at skabe en lige adgang til sundhedsvæsenet er det en forudsætning, at alle har en forståelse af, hvad sundhedsvæsenet kan tilbyde, og at borgerne oplever tilbuddene som relevante, imødekommende og forståelige (Sundhedsstyrelsen 2010:5). Vi i projektgruppen tænker, at det kan være en udfordring for mennesker med en anden etnisk baggrund, som kommer fra andre lande og kulturer, at gennemskue hvordan det danske sundhedsvæsen er opbygget. Endvidere stiller det krav til, at sundhedsvæsenet kan opfylde krav og behov fra en befolkningsgruppe, der kan ske at have andre behov end majoritetsgruppen (Ibid.) Socioøkonomiske vilkår kan som nævnt være en vigtig årsag til ulighed i sundhed, men etniske minoriteter kan udfordres yderligere, idet en anden etnicitet kan medføre barrierer for en fælles forståelse af sundhedstilbud. Man kan forestille sig at f.eks. manglende kendskab til sundhedssystemet opbygning, problemer med at finde rundt i tilbud, utilstrækkelige sprogkundskaber mv. gør, at nogle etniske minoriteter ikke benytter sig af sundhedsvæsenets tilbud. Der er således forskellige barrierer i spil, som udfordrer mødet mellem etniske minoriteter og sundhedsvæsenet. Sproglige og kulturelle barrierer kan gøre samarbejdet mellem etniske minoriteter og sundhedspersonale vanskeligt, idet der kan forekomme forskellige opfattelser, forventninger, mv. For patienterne kan dette betyde en uhensigtsmæssig eller ingen brug af sundhedsydelser, mens det for personalet kan skabe frustration og magtesløshed (Sundhedsstyrelsen 2010:3). Ydermere oplever mange sundhedsprofessionelle at manglende viden og erfaringer om kulturelle forskelle udfordrer mødet med etniske minoriteter i sundhedsvæsenet (Ibid.:22). De forskellige 9

11 kulturer etniske minoriteter lever med, kan have betydning for, hvordan etniske minoriteter fortolker og forklarer deres liv på, selvom de lever i en dansk kontekst som kan udtrykke sig som sociokulturelle barrierer omhandlende kommunikationsmønstre, roller og viden om sygdom og forskellig opfattelse af symptomer (Ibid.:19). Vi i projektgruppen ser det desuden som problematisk, at sundhedsvæsenets tilbud til etniske minoriteter kan være tilrettelagt ud fra en forventning om, at etniske minoriteter skal kunne beherske en vis grad af dansk, og vi undrer os over, om "dagligdags dansk" er tilstrækkeligt til at have en forståelse for sundhed, og kunne færdes i det danske sundhedsvæsen? Som nævnt omhandler flere indsatser sig mod forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod etniske minoriteter, men da man som vist har at gøre med et komplekst område, hvor mange forskellige aspekter påvirker befolkningens sundhed, er det vanskeligt entydigt at pege på hvilke forebyggelses- og sundhedsfremmende strategier, der er mest hensigtsmæssige inden for forskellige problemfelter (Mygind et al. 2006). De opfattelser om sundhed der indtil nu er præsenteret, kan siges at være standardiserede og evidensbaserede og rettet imod at ramme alle. Samtidig som etniske minoriteter kan betragtes som en gruppe med forhøjet risiko for sygdom, er der i sundhedspakken 2009, ifølge Rashmi Singla, ikke defineret specifikke interventioner, der retter sig med de individuelle behov, etniske minoriteter har (Singla 2012:153). Singla påpeger, at mange etniske minoriteter har en oplevelse af at være ekskluderede og diskriminerede fra det danske samfund. Dette medfører et yderligere pres på deres sundhedstilstand og sundhedsrelaterede praksis (Ibid.:151). Singla mener dermed, at det at betragte etniske minoriteter som en risiko- eller problemgruppe frem for en ressourcefuld gruppe også kan være en forklaring på, hvorfor mange tiltag hidtil ikke har ramt plet (Ibid.:155). Trods lige adgang til sundhedsvæsenet oplever etniske minoriteter utilfredshed, når det kommer til kommunikation, tolkning, mangel på tid og nærvær. Singla foreslår en anden tilgang til at tænke sundhedsfremme til etniske minoriteter på, der forholder sig til etnicitet, køn og klasse. Målet er således at behandle alle forskelligt, for at kunne behandle alle lige (Ibid.:151). 10

12 3.3 Beskrivelse af sundhedsformidlerne Som nævnt er der ansat sundhedsformidlere i Sundhed på dit sprog, til at varetage kontakten til etniske minoriteter. Sundhedsformidlere er mennesker, som selv har en anden etniske baggrund end dansk, ligesom målgruppen i Sundhed på dit sprog. Det er tanken, at sundhedsformidlerne i kraft af deres position som etnisk minoritet, kan relatere sig til målgruppens hverdag og erfaringer og dermed gøre en sundhedsindsats forståelig for målgruppen. Sundhedsformidlerne fungerer ikke som tolke, men formidlere af sundhedsbudskaber, og de bruger deres sprog, deres religionsforståelse og kultur til opnå en tillid og accept fra målgruppen. Sundhedsformidlerne er ikke frivillige, da de bliver lønnet for deres arbejde, men de har heller ikke en sundhedsfaglig uddannelse. De er et sted midt imellem og fungerer derfor som brobyggere blandt kommunens sundhedsfaglige personale, det sundhedspolitiske budskab og målgruppen. Sundhedsformidlerne bidrager dermed til at udfylde et behov blandt specielt lavt uddannede og nyligt ankomne etniske minoriteter, der omhandler oplysning og information om de generelle anbefalinger for sund levevis i Danmark. Konceptet med sundhedsformidlere som brobyggere er sammensat af idéer fra peer education metoderne, og er tænkt sammen med tilrettelæggelsen af Sundhed på dit sprog (Hansen et al. 2008:11f) Begrebet peer betyder ligemand og kan dermed være knyttet til fællestræk med udgangspunkt i alder, sociale roller, etnicitet, social klasse, seksualitet eller køn. Peer education kan således inden for forebyggelses og sundhedsfremmeområdet forstås som en ændring i viden, holdning, overbevisning eller adfærd hos en person i målgruppen, der sker ved hjælp af en ligemand som formidler. Et centralt element i Peer education er, at det altid involverer en interaktion med målgruppen, og at der lægges vægt på at matche peers ud fra målgruppen, den arena formidlingen foregår i samt på formidlingsformen (Ibid.) 4. Metodologi I følgende afsnit belyses sammenhængen mellem projektets genstandsfelt, metode og teori. Vi anvender den kvalitative forskningsmetode at undersøge vores problemstilling. Vi vælger derfor at udføre to observationer af en undervisningssituation i Sundhed på dit sprog, et fokusgruppe interview med 3 sundhedsformidlere og et individuelt interview med projektlederen. 11

13 Formålet med at udføre deltagerobservation er at observere samspillet mellem målgruppen af etniske minoriteter og sundhedsformidlerne, og dermed at få mulighed for at se forskellige opfattelser af sundhedsbegrebet komme til udtryk. Deltagerobservationerne giver os mulighed for at belyse problematikker, som måske ikke kommer til udtryk under et interview. Endvidere giver det os mulighed for at have uformelle samtaler med målgruppen. Formålet med gruppeinterviewet er at få sundhedsformidlernes perspektiv på sundhed, og hvordan de arbejder med at formidle sundhedsbudskaber ud fra deres opfattelser og ud fra den uddannelse, de har gennemgået. Formålet med det individuelle interview er at få projektlederens perspektiv på sundhed og hvordan hun leder Sundhed på dit sprog. Til at beskrive hver metodestrategi har vi benyttet os af relevant teori for tilgangen. Vi vælger at lade vores indsamlede empiri være styrende i projektet og benytter således en induktiv tilgang, hvor den valgte teori anvendes til at belyse fremtrædende temaer i empirien. Dette skyldes netop, at vi er interesserede i de konstruktioner af sundhedsopfattelser, der fremtræder hos de involverede, og hvordan disse giver sig til udtryk i hverdagen i Sundhed på dit sprog. Vi vælger derfor at have et socialkonstruktivistisk epistemologisk-ontologisk perspektiv i indsamlingen af empiri. Vi anser Pierre Bourdieu og Axel Honneth som anvendelige til at belyse disse. Bourdieus interesseområder omhandler sociologiske feltanalyser med henblik på at afdække hvordan bestemte strukturelle magt- og dominansforhold skabes, reproduceres og kan forandres i forskellige sociale felter (Rasborg 2013:423). Vi betragter således udvalgte af Bourdieus begreber som anvendelige til at belyse hvordan forskellige opfattelser, tankemønstre og adfærd kan være dannet, og medbestemmende for hvordan de involverede opfatter sundhed og handler derefter. Endvidere er teorien behjælpelig til at belyse, hvorledes disse opfattelser kan vægtes forskelligt og medføre konflikter og konsekvenser. Projektgruppen anvender Honneths anerkendelsesteori til at belyse konsekvenser, der kan følge af de førnævnte sundhedsopfattelser. Honneths teori udspringer af et kritisk syn på samfundsstrukturer i det kapitalistiske samfund, idet de kan være undertrykkende for menneskets selvrealisering. Hans teori har således både et ontogenetisk - individorienteret udviklingsniveau og et fylogenetisk - historisk orienteret udviklingsniveau, som er gensidigt forbundne (Willig 2006:15). Honneths anerkendelsesteori har således til formål at kunne præcisere formelle forudsætninger for 12

14 menneskets muligheder for selvrealisering, som også er motivet for den menneskelige handlen (Willig 2006:7,8). Honneth er dermed ikke interesseret i det specifikke indhold af det gode liv, men i de formelle forudsætninger for menneskets selvrealisering og identitetsudvikling, hvori anerkendelse er en forudsættende del (Ibid.:9). Denne antagelse ser vi som relevant til at belyse dele af vores empiri. 5. Metode For at opnå viden om ovenstående problemstilling gør vi os overvejelser om hvordan vi får adgang til genstandsfeltet. 5.1 Socialkonstruktivisme som videnskabsteoretisk afsæt I det følgende redegør vi for grundtræk i socialkonstruktivismen, som efterfølgende metodiske tilgang og teoretiske analyse vil være inspireret af. Socialkonstruktivismen er et omdiskuteret videnskabsteoretisk perspektiv, som i sin klassiske forstand hævder, at virkeligheden er en fortolket virkelighed, konstrueret af de som erkender den. Således er samfundsmæssige fænomener ikke evige og uforanderlige, men bliver til i historiske og sociale processer (Rasborg 2013:403). Dette ser vi som relevant for vores problemformulering, idet vi ønsker at belyse sundhed som et fænomen, der kan fremtræde forskelligt i folks opfattelser. Socialkonstruktivismens tilgang til videnskab er at sandheden ikke "opdages" gennem forskning, men at den konstrueres eller skabes. Der findes ikke én sandhed, men det som opfattes som sandhed, afhænger af det perspektiv man betragter problemstillingen ud fra. Det vil sige at sandheden er perspektivistisk (Juul & Pedersen 2012:188). I projektgruppen har vi en antagelse om, at projektgruppens medlemmer er medskabende i hvilke fund, vi kommer frem til gennem både vores deltagelse og fortolkninger. Vi har således en opfattelse af, at afdækningen af virkeligheden er på baggrund af vores fortolkning af denne (Rasborg 2013:431). Dette betyder også, at vores metodiske tilgang vil have et relativistisk præg forstået på den måde, at vores fund vil være påvirkede af projektgruppens erkendelsesinteresser og den teori vi har valgt at analysere med. Dette betyder endvidere, at projektets fund ikke kan reproduceres i naturvidenskabelig forstand. Med diskussion, refleksion og et kritisk blik på den anvendte teori og egen praksis, forsøger vi at gøre projektets fund så valide som muligt. Vi har dog en opfattelse af, at vores fund altid vil kunne diskuteres yderligere, og således vil det altid være muligt at komme 13

15 nærmere sandheden, eller at vedtagne sandheder kan revurderes (Ibid.:434). Socialkonstruktivister er fortalere for en blanding af både kvantitative metoder som positivismen foretrækker, og kvalitative metoder, som hermeneutiske tilhængere anvender. På den måde er socialkonstruktivister 'epistemiologiske pluralister', hvilket betyder, at de bruger forskellige metoder såsom: interviews, statistik, observation, dokumentanalyse, osv. for at forstå og beskrive virkeligheden (Juul & Pedersen 2012:222). 5.2 Socialkonstruktivistisk tilgang til metode Vi anvender en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang via deltagerobservationer, gruppeinterview og individuelt interview (Rasborg 2013:430). Vi begrunder dette med, at vi forstår den viden, der produceres gennem disse metoder som kontekstafhængige, relationelle og potentielt foranderlige. Således forstår vi vores data som et produkt af sociale handlinger, hvori vi som forskere også indgår (Halkier 2010:121f). Gennem observationer og kvalitative interviews får vi indblik i sociale konstruktioner, og hvordan deltagerne eller gruppen fungerer som en kontekst for meningskonstruktion (Brandth 1996:153). På baggrund af vores forforståelser og det der udspiller sig i situationen på den pågældende dag, konstrueres en viden. Det vil sige konstruktioner bliver skabt af både informanterne og os som forskere (Ibid.:152). 5.3 Overvejelser omkring empiri indsamling I det følgende redegør vi i projektgruppen for, hvordan vi konstruerer vores empiri til belysning af problemformuleringen. Vi skelner dermed mellem felten og feltet, som beskrevet af Tjørnhøj-Thomsen & Whyte (2007:93). Vi betragter felten som det område af konkrete aktiviteter, vi deltager i og observerer undervejs i feltarbejdet. Det vil sige, at aktiviteterne som vi får tilgang til i Sundhed på dit sprog, betragtes som det empiriske objekt. Vi anser feltet som det analytiske objekt, hvor vi efter indsamling af empirien sætter observationerne i et politisk, historisk, og teoretisk perspektiv, hvilket indebærer teoretiske og analytiske overvejelser (Ibid.). I den kronologiske rækkefølge foretager vi to deltagende observationer via feltarbejde, et kvalitativt gruppeinterview og et kvalitativt individuelt interview. Ved at benytte deltagerobservation, gruppeinterview og individuelt interview, opnår vi en multidimensional tilgang til problemformuleringen, der giver os forskellige perspektiver og fortolkninger af 14

16 begrebet sundhed (Halkier 2008:160). Dette kan også omtales som en metodetriangulering, hvorved vi benytter flere metoder med henblik på at opnå flere synsvinkler på det samme fænomen, og en kildetriangulering, hvor vi ved at tale med flere kilder, får forskellige oplysninger og vurderinger af det, vi er interesserede i at vide noget om (Holstein 2003: 330f). Vi finder dette anvendeligt til at kunne anskue, hvordan de forskellige aktører i Sundhed på dit sprog opfatter begrebet sundhed. Inden vi går i gang med at indsamle empiri, forbereder vi en etisk protokol, der har til hensigt at varetage vores deltagere og informanter under forløbet. Deltagere er i denne forbindelse etniske minoriteter, som vi observerer, men ikke har egentlige informantinterviews med. Informanter dækker over sundhedsformidlerne og projektlederen, som vi gennemfører forberedte interviews med. Vi redegør vi for etiske overvejelser i de tre metodetilgange (Kvale & Brinkmann 2009: 81,86f) 5.4 Forberedelserne for at få adgang til feltet Når vi designer projektets metode, overvejer vi hvordan, vi får adgang til og møder felten. Forebyggelsescentret Nørrebro er rammen for vores deltagerobservationer, samt de to interviews. Det er her aktiviteterne og dialogmøderne i Sundhed på dit sprog foregår. I projektgruppen betragter vi kontakten til informanter og samarbejdspartnere som afgørende for kvaliteten og kvantiteten af datamaterialet (Kristensen & Krogstrup 1999:141). Kristensen & Kropstrup definerer en Gate Keeper, som hjælper til at give adgang til felten (1999:139). I projektgruppen definerer vi projektlederen som en Gate Keeper, der har mulighed for dette. Det er desuden projektlederen, som giver den formelle adgang til aktiviteterne som undervisning med sundhedsformidlere og gruppeinterviewet med sundhedsformidlerne. Da vores viden om deltagerne og informanterne kan afhænge af forholdet, vi skaber til dem, betragter vi det som vigtigt, at vi reflekterer over vores egne positioner og roller i felten som forskere (Tjørnhøj- Thomsen & Whyte 2007:100). I projektgruppen betragter vi også sundhedsformidlerne som Gate Keepers, som ligeledes er med til at sætte nogle rammer omkring, hvad vi må og ikke må i køkkenet, og hvad der anses som hensigtsmæssig adfærd hos os, så undervisningen kan forløbe bedst muligt. Således er allerede de indledende forberedelser i mødet med felten vigtige for forskningen (Kristensen & Krogstrup 1999:134). Dermed kan kontakten til 15

17 informanterne allerede inden vores empiriindsamling sige noget om magt strukturen og rammerne for organisationen og dermed noget om feltet, vi træder ind i som forskere 5.5 Observation Baggrund for valg af deltagende observation som metode Ifølge Tjørnhøj-Thomsen & Whyte er feltarbejde og deltagerobservation særligt velegnet til at undersøge såvel forholdet mellem mennesker indbyrdes altså det sociale liv som forholdet mellem mennesker og deres fysiske, materielle og institutionelle omgivelser (2007:93). Vi vælger derfor deltager observation som en metode til at give os viden om, hvordan vores informanter og deltagere i Sundhed på dit sprog forholder sig til fænomenet sundhed. Observationerne skal danne baggrund for, at vi kan få adgang til målgruppen af etniske minoriteter, som deltager i undervisningssituationerne. Gennem observationer og uformelle samtaler i undervisningssituationerne de deltager, kan vi få indblik i, hvilke tanker de gør sig om sundhed. Samtidig kan vi ved at observere deres adfærd og handlinger få indblik i, hvordan målgruppen handler ud fra deres overbevisninger. Ydermere kan vi gennem observationerne få indblik i situationer, som sundhedsformidlerne og projektlederen muligvis ikke har viden om. Deltagerobservationen har også til formål, at vi kan indkredse interessante områder vedrørende formidling af sundhed, som dermed kan blive udfoldet yderligere i et gruppeinterview med en gruppe sundhedsformidlere. Gennem observationerne kan vi få indblik i interaktionen mellem sundhedsformidlerne og målgruppen for Sundhed på dit sprog. Vi vælger at deltage i fællesskabet og de aktiviteter, som der udbydes i Sundhed på dit sprog. Dette indebærer en undervisning omkring madlavning og en undervisning omkring diabetes og blodsukker måling. Vi er bevidste om i projektgruppen, at vi bevæger os ind i et felt hvor vi ikke kender til de normale rutiner, rollefordelinger og konventioner i undervisningen. Vi gør os det klart, at vi gennem iagttagelser og vurderinger af stemninger kan tilegne os nogle af situationens normer, rutiner og værdier, så vi ikke er til gene for vores omgivelser. Samtidig kan vi bevæge os fra observatørrollen til den mere deltagende observatør i løbet af undervisningen. I planlægningen af deltagerobservationer har vi endvidere overvejelser omkring, hvordan vi afslutter empiriindsamlingen. Ifølge Kristensen & Krogstrup er det vigtigt, at man som forsker forlader feltet med anstændighed og respekt for feltet (1999:159). Dermed 16

18 har vi overvejelser omkring ikke at efterlade felten med en ligegyldighed, som kan efterlade deltagere og informanter med en følelse af at være udnyttet Feltnoter ved observationer Feltnoter er den væsentligste datakilde i forbindelse med observationer og omhandler nedskrivning af observationer og refleksioner. Inden udførelsen af deltagerobservationer, gør vi os i projektgruppen overvejelser omkring, hvordan vi registrerer vores observationerne. Vi er bevidste om, at det ikke vil være muligt at observere alt. Da vi ikke har noget nærmere indtryk af, hvad vi møder i undervisningssituationen, finder vi det mest relevant at observere ustruktureret i de naturlige omgivelser for sundhedsformidlerne og målgruppen. På den måde kan vi følge og opleve aktørerne i deres omgivelser, hvilket giver os mulighed for at forfølge spændende emner i undervisningsforløbet (Kristensen & Krogstrup 1999:57). Vi forsøger således at være så fænomenologiske så muligt i vores tilgang til situationen og det er vores intention at observere alt, det er muligt og uden at fortolke i nedskrivningen. Efterfølgende tager vi en dialog i projektgruppen, om hvad vi ser og oplever. Kristensen & Krogstrup påpeger, at feltnoter er fundamentet i materialet og hvis de er gode, kan det hjælpe forskeren med at genskabe situationen senere i forløbet (1999: ). Feltnoterne er os således behjælpelige, når vi i analysen genskaber nogle situationer og belyser med teori. I feltnoterne tydeliggør vi således, hvad der er observationer, og hvad der er observatørens egne refleksioner. Mennesker har hver deres egen måde at skematisere, organisere og fortolke oplevelsen og samt rekonstruere oplevelserne i hukommelsen (Ibid:134), og dette er vi som observatører i projektgruppen vedvidende om. Det viser sig også efterfølgende, når vi i projektgruppen gennemgår vores feltnoter, at vi hver især har lagt mærke til forskellige ting og situationer, og skrevet forskellige feltnoter over de ting vi har set. Desuden har vi hver især haft forskellige dialoger med målgruppen. At vi er 3 observatører, kan anses som en styrke, idet vi på den måde kan udnytte en observatørtriangulering til at vi er flere til at betragte, fortolke og diskutere os frem til en fælles enighed om tolkning af det, vi observerer (Holstein 2003:334f). Dette understreger også, at vi på trods af intentionen om en fænomenologisk tilgang, ikke kan undgå at bruge vores egen refleksivitet i 17

19 forhold til observationerne. Vi er dog bevidste om, at dette kan influere på det endelige videns produkt (Tjørnhøj-Thomsen & Whyte 2007:91). I projektgruppen forsøger vi at imødekomme dette ved at diskutere vores observationer og feltnoter grundigt med hinanden med henblik på at opklare subjektive fortolkninger og misforståelser. Bilag 1 og 2 omhandler projektgruppens observationer fra de to undervisningsgange Udførelse af deltagerobservation Ifølge Kristensen & Krogstrup kan forskeren påvirke sine data, der produceres under en deltagende observation. Derfor er det vigtigt som forsker at definere sin feltrolle og være sig bevidst om i hvilken grad, man påvirker sit felt (1999:99f). I projektgruppen diskuterer vi og forsøger at imødekomme dette ved at fortælle til deltagerne og sundhedsformidlerne, hvorfor vi er til stede i undervisningen. Vi fremhæver, at vores interesse er sundhed i en større sammenhæng og at vi ønsker mere viden om dette gennem deltagelse i undervisningen og dialogmøder i Sundhed på dit sprog. Endvidere opfordrer vi deltagerne til at spørge os, hvis de vil vide mere. Vi gør desuden opmærksom på, at vi noterer på vores blokke en gang imellem, for at kunne huske hvad vi lærer og ser under mødet. Dette er med henblik på at afmystificere, hvad vi skriver på vores blok og for at være åbne, så deltagerne kan forholde sig til os. Den første observation foregår i et lille køkken hvor ca. 20 deltagere, 2 sundhedsformidlere og vi 3 observatører er samlet. Ved første observation placerer vi os fysisk ved hver sit bord i køkkenet. Efterfølgende bevæger vi os lidt rundt i lokalet, så vi har mulighed for bedre at observere de forskellige gøremål i køkkenet, som forberedelse, selve madlavningen, opvask, stegning af kød mm. Den anden observation foregår i et stort lokale med plads til ca. 60 mennesker. Her er ca. 30 deltagere til stede. Ved denne observation placerer vi os fysisk ved forskellige borde i det noget større rum. Nogle af deltagerne har allerede mødt os ved forrige observation. Deltagerne i undervisningssituationerne virker i udgangspunktet trygge ved vores tilstedeværelse, og opsøger ved flere lejligheder selv uformelle samtaler med os, samt inviterer os til at sidde med ved deres borde. Alligevel kan vi ikke afvise at vores tilstedeværelse kan have påvirket situationen hos nogle deltagere, og dermed også deres adfærd. Rummenes størrelse i de to observations situationer kan have en betydning. Det lille rum ved første observation kan gøre samtale med deltagerne lettere, idet vi er så tæt samlet. Omvendt 18

20 kan det også være grænseoverskridende for nogle deltagere, som kan føle behov, men ikke mulighed for at trække sig. I anden observation hvor rummet er større, er det sværere at komme tæt på deltagerne og deltage i deres samtaler. 5.6 Gruppeinterview Baggrund for valg af gruppeinterview som metodisk tilgang Vi vælger at udføre et gruppeinterview med 3 sundhedsformidlere. Endvidere giver gruppeinterview som metodisk tilgang os mulighed for at udnytte den dynamik, der kan opstå imellem informanterne. Vi betragter gruppe interviewet som en relevant socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tilgang, idet den viden vi opnår konstrueres og produceres i samtalen og således er kontekstafhængig, relationel og potentielt foranderlig (Halkier 2010:122, Brandth 1998:153). For eksempel kan dobbelthed i modstridende svar, og forskel på svar og praksis være tegn på, at informanterne kan skifte karakter, og at deres forståelser, opfattelser eller svar således er relative. Vi betragter derfor metoden som relevant, når vi ønsker at producere viden om gruppers fortolkninger, interaktioner og normer i forbindelse med opfattelser og formidling af sundhed. De forskellige informanters sammenligninger af erfaringer og forståelser, vil kunne producere viden om kompleksiteterne i betydningsdannelser og sociale praksisser. Dette sker ved, at deltagerne kan spørge ind til hinandens udtalelser og kommentere hinandens erfaringer og forståelser ud fra en kontekstuel forforståelse, der måske ikke er den samme, som vi har som forskere (Halkier 2008:160). Forskellige opfattelser og holdninger omkring sundhedsbegrebet, kan således komme til udtryk, og vi kan få indblik i både det informanterne er enige om, og det som adskiller dem (Brandth 1998:156). Det vil sige, at det er gruppen af sundhedsformidlerne, der bliver et middel til at give os mere komplekse data, vi ikke ville kunne få adgang til på samme måde i et individuelt interview (Halkier 2008:160). Intervieweren vil optræde som en gruppe-moderator, der præsenterer emnerne, vi ønsker at få mere viden om. Deltagerne skal herefter diskutere og udtrykke deres synspunkter ud fra de præsenterede emner, men der tillades også, at deltagerne kan gå andre veje end vi på forhånd har planlagt, og udtrykke spontane ekspressive og emotionelle synspunkter frem (Kvale & Brinkmann 2009:170). På den måde ønsker vi at skabe plads til, at modstridende synspunkter og 19

21 forskellige oplevelser kan opstå, da dette, frem for færdige løsninger, vil kunne give os vigtig viden til at belyse vores valgte problemstilling (Ibid.). Vi gør os overvejelser omkring udvælgelse af informanter til gruppeinterviewet, da vi ønsker en varieret og repræsentativ gruppe for sundhedsformidlerne (Halkier 2010:124). Oprindeligt havde projektgruppen ønske om at interviewe 4 sundhedsformidlere af blandet køn og erfaringsniveau, for at skabe rum for flere forskellige synspunkter. Af logistiske årsager var det dog en bedre mulighed for os, at interviewe de 3 sundhedsformidlere der til dagligt arbejder i Nørrebro Forebyggelsescentret. Det kan her være en fordel at de 3 informanter kender hinanden og arbejder sammen til dagligt, da det kan skabe tryghed. Omvendt kan det også medføre, at de arbejder ud fra samme grundlag, og dermed deler mange af de samme synspunkter. Kontakten til de 3 sundhedsformidlere er formidlet gennem projektlederen for Sundhed på dit sprog. Vi er opmærksomme på, at dette har betydning for informanternes anonymitet og identitet, som altså er kendt af projektlederen. Vi er ligeledes opmærksomme på, at det at informanternes identitet er kendt af deres chef, kan få betydning for de udsagn, vi får. Endvidere kan det have en betydning, at informanterne lønnes for tiden, de lader sig interviewe, og derved kan opleve en konflikt, hvis der tales negativt om deres arbejdsplads eller kolleger Planlægning af gruppeinterviewet Forinden gruppeinterviewet har vi alle i projektgruppen deltaget i to observationer og vi har således præsenteret os for sundhedsformidlerne, og haft afklarende samtaler med dem omkring Sundhed på dit sprog. Projektgruppen har dermed brugt tid sammen med informanterne, hvilket kan skabe en større tryghedsrelation i interviewsituationen. I gruppe interviewet vil en af projektgruppens medlemmer fungere som gruppemoderator, en som tidsholder og en vil fungere som observatør til at observere gruppedynamikken, der også kan give nyttig viden. Gruppe-moderatorens opgave vil være at stille overordnede spørgsmål til gruppen, samt at forfølge relevante temaer og fortolke gruppens dynamik ved at benytte forskellige former for opfølgningsspørgsmål, der både har til hensigt at fremme informanternes tale, uddybe detaljer, opklare (mis)forståelser, og levere kontrast spørgsmål (Launsø & Rieper 2000:148). Endvidere kan gruppe moderatoren forsøge at fremme diskussionen 20

22 mellem informanterne ved at efterspørge de andre informanternes synspunkter på en informants udsagn (Ibid.:149). Derudover vil det være gruppe moderatorens opgave at bidrage til at alle informanter bliver hørt og at alle føler sig tilskyndet til at bidrage i diskussionen (Kvale & Brinkmann 2009:143). I gruppe interviewsituationen er vi opmærksomme på, at samtalen kan ledes ind på følsomme og tabubelagte emner, som både kan føles mere trygt at tale om i et gruppesamspil, men som også kan udstille enkelte deltagere Interviewguide til gruppeinterview I gruppeinterviewet ønsker vi at høre informanternes perspektiver på en række temaer. For at muliggøre diskussion og refleksion deltagerne imellem, strukturerer vi en interviewguide med en række temaer/åbne spørgsmål, der er relevante for vores problemformulering (Launsø & Rieper 2000:142f). Endvidere forbereder vi underspørgsmål, der kan stilles såfremt informanterne ikke kommer ind på dette, og hvis tiden tillader det. I interviewguiden er opstillet max antal minutter, for at sikre at vi når rundt om alle temaer, da vi grundet informanternes program, er begrænsede tidsmæssigt. Interviewguiden er opdelt i 2 dele, en med det overordnede tema og en til de spørgsmål som gruppe moderatoren kan stille til temaet, enten for at uddybe eller forfølge et emne, skabe dynamik eller holde en samtale i gang. Interviewguiden er således opbygget med introduktionsspørgsmål og derefter en række åbne spørgsmål der repræsenterer forskellige emner, informanterne kan forfølge (Halkier 2010:131f). Interviewguide vedlægges som bilag Refleksion over udførelse af gruppeinterviewet Flere faktorer kan have betydning for udfaldet af gruppeinterviewet, og kan have påvirket informanternes udsagn. Lokalets udformning og placering kan have en betydning, da et stort vinduesparti til gangen medførte, at informanterne blev forstyrrede undervejs, og vinkede til forbipasserende. Tiden kan også have en betydning, idet vi i udgangspunktet var begrænset af en time, hvilket begrænsede os til kun at have 10 minutter pr. spørgsmål. Interviewet blev dog udvidet med 30 minutter på deltagernes opfordring. Da vi har en socialkonstruktivistisk tilgang, betragter vi informanternes udsagn som socialt performative, hvilket gør det relevant at analysere både interaktionsformer og det sagte i samtalerne (Halkier 2010:122). Dette medfører 21

23 også, at alle interaktioner mellem flere deltagere, kan påvirke det som sige eller gøres (Ibid.:133). Blandt vores informanter oplevede vi at den interne interaktion mellem informanterne havde en betydning for dynamikken. Der stilles særlige kompetencer til en gruppemoderator om at lede et gruppeinterview (Launsø & Rieper 2000:145). Vores gruppemoderator var ikke vant med denne situation, og vi er bevidste om, at dette kan have en betydning i forhold til hvordan spørgsmålene stilles og opfattes af informanterne. Gruppemoderatoren havde som udfordring at hjælpe alle informanter til at bidrage ligeligt. Dette blev forsøgt gennem øjenkontakt, tilkendegivende nik og bekræftende udsagn (Ibid.: 145,148). Ligeledes blev opfølgende spørgsmål stillet til de mest passive informanter. Alligevel har gruppedynamikken haft en betydning, idet nogle informanter var mere dominerende og afbrydende end andre. Dette kan have begrænset en informant i sine udsagn. De to observatører kan ligeledes have påvirket informanternes væremåde og udsagn, selvom de i udgangspunktet var passive. Dette overvejer vi på baggrund af, at den ene observatørs placering i rummet medførte en øjenkontakt med en informant, frem for de andre, hvilket kan have motiveret den informant til at tale mere end de andre, således at hun faktisk blev dominerende i interviewet. Fra den anden observatørs placering, var det tydeligt, at en informant var utryg i situationen, hvilken kan hænge sammen enten med observatørens placering, eller situationen generelt. Den konkrete gruppe effekter og dynamikker kan således betragtes som både en styrke og svaghed ved at udføre gruppeinterview, idet det kan medføre, at den viden der produceres i interaktionen indbyrdes mellem sundhedsformidlerne og mellem informanter, observatører og moderator, kan være præget af indbyrdes magtforhold, venskaber eller andre relationer, der kan have betydning for, hvordan deltagerne udtrykker deres forståelser og erfaringer (Halkier 2008). 5.7 Individuelt forskningsinterview Baggrund for valg af individuelt interview som metode Det sidste led i vores empiriindsamling, er det kvalitative interview med projektlederen. Vi udfører interviewet efter gruppe interviewet, da vi ønsker projektlederens refleksion over relevante områder der opstår i forbindelse med observationerne og 22

24 gruppeinterviewet, desuden så ønsker vi at høre om indsatsen Sundhed på dit sprog og arbejdet med den i kraft af hendes position i en kommunal, institutionel, politisk organisation. Således ønsker vi at få indblik i vanskeligheder, dilemmaer og muligheder hun har i kraft af hendes funktion og som mellemmand mellem sundhedsformidlerne og København Kommune. Vi vælger at foretage det individuelle interview, fordi det giver os mulighed for at få adgang til projektlederens forståelse af sundhed, hvordan hun forstår og tolker de politiske målsætninger, og vælger at implementere dem i Sundhed på dit sprog. Når vi planlægger interviewet, lader vi os inspirere af Kvales interview form kaldet begrebsinterview. Denne interviewform gør det muligt at afdække informantens forståelse og opfattelse af fænomener (Kvale & Brinkmann 2009:171). Via spørgsmålene i interviewguiden er det således vores hensigt at udforske betydningen af de begrebsmæssige dimensioner der forekommer i informantens udtryk, og hvordan hun positionerer sig (Ibid.). Som eksempel er et indledende spørgsmål i interviewet: Hvordan defineres sundhed i denne her indsats? (Bilag 5: 66). Dermed kan interviewformen give os indblik i informantens diskursmodeller, og dermed også informantens antagelse om hvad der er typisk, normalt eller passende (Ibid.). Vi vælger at udføre forskningsinterviewet ud fra en semistruktureret tilgang. Interviewguiden er dermed udformet med nogle overordnede temaer, der giver os viden om projektlederens position og opfattelser i Sundhed på dit sprog. Dermed opnår vi viden, om hvordan projektlederens opfattelse af sundhed udtrykkes gennem hendes funktion som projektleder, og dermed hvilke handlemuligheder hun oplever at have i organisationens struktur og ledelses opbygning. Endvidere får vi indblik i, hvordan projektlederen opfatter både sig selv og de andre involverede i Sundhed på dit sprog. Med det semistrukturerede interview kan vi således søge at fortolke de fænomener, informanten beskriver ud fra temaerne (Kvale & Brinkmann:144). Interviewguiden er på den baggrund bygget op over syv overordnede temaer. Disse skal fungere som omdrejningspunkt interviewets formål, men vi tillader forandring af rækkefølge og formulering af spørgsmål i interviewsituationen, således at vi forfølger de specifikke svar, der gives (Ibid.). Interviewguiden er vedlagt som bilag 5. Det individuelle interview giver os ligeledes mulighed for at få et større indblik i indsatsens formål, og dermed hvordan der handles ud fra en bestemt formulering af sundhedsbegrebet. Dette er relevant, da det kan adskille sig fra de andre involverede. 23

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen Marts 2009 Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen agligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS)

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Sundhed på dit sprog

Sundhed på dit sprog Sundhed på dit sprog Erfaringer med sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk som brobyggere, 7. maj 2009 Forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed Baggrund for projekt Sundhed på dit

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed?

Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Demensindsatsen i et ulighedsperspektiv hvordan rummer vi forskellighed? Maria Kristiansen, lektor, forskningsgruppeleder, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, mail: makk@sund.ku.dk Dias 1

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Grænser. Overordnede problemstillinger

Grænser. Overordnede problemstillinger Grænser Overordnede problemstillinger Grænser er skillelinjer. Vi sætter, bryder, sprænger, overskrider, forhandler og udforsker grænser. Grænser kan være fysiske, og de kan være mentale. De kan være begrænsende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Sundhed på dit sprog. v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008

Sundhed på dit sprog. v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008 Sundhed på dit sprog v/ Lisa Duus & Anna Mygind, Københavns Kommune, 6. maj 2008 Projekt Sundhed på dit sprog Formål At forbedre sundhedstilstanden blandt etniske minoriteter i Københavns Kommune gennem

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Health literacy. Dagens program

Health literacy. Dagens program Health literacy Temadag for ledere i sundhedscentre, Marts 2017 Dagens program Hvorfor arbejde med HL? Hvordan kan vi undersøge niveauet af HL? Hvordan kan vi styrke health literacy hos den enkelte og

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Er pædagoger inkluderet i skolen?

Er pædagoger inkluderet i skolen? Er pædagoger inkluderet i skolen? Nadia Hvirgeltoft Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Artiklen omhandler pædagogers inklusion i skolens

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik

Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sundhedspædagogisk tænkning i matematik Sund matematik Matematikkens Dag, 2011 Jeanette Magne Jensen, ph.d. Aarhus Universitet Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Mål med oplægget Sundhedspædagogik

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig Idræt i AT Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt En sportsgren/aktivitet En begivenhed (f.eks. OL) Et fænomen (f.eks. Doping) Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Læs mere

Sundhed på dit sprog en undersøgelse af etnicitet og identitet i en sundhedsfremmende ramme

Sundhed på dit sprog en undersøgelse af etnicitet og identitet i en sundhedsfremmende ramme Sundhed på dit sprog en undersøgelse af etnicitet og identitet i en sundhedsfremmende ramme Integreret speciale i fagene Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier og Kultur- og Sprogmødestudier Af Sofie Hede

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Mere om at skabe evidens

Mere om at skabe evidens Mere om at skabe evidens Dokumentation, procesevaluering og implementeringsforskning Tine Curtis, centerchef TrygFondens Forebyggelsescenter Syddansk Universitet Hvad har kommunen brug for, for at kunne

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere