Forord 2 Organisering 4. Camilla Blach Rossen 6 BAGSIDEN AF PAKKEN. Maria Brink 10 JAGTEN PÅ DET GODE FORLØB
|
|
- Mogens Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 1 Indhold Forord 2 Organisering 4 Camilla Blach Rossen 6 BAGSIDEN AF PAKKEN Maria Brink 10 JAGTEN PÅ DET GODE FORLØB Erik Christiansen 16 DEN PSYKIATRISKE EPIDEMIOLOG Igangværende og forsvarede ph.d-projekter 21 Forsvarede ph.d- afhandlinger i Niels Bilenberg 24 ROBOT SIKRER HUL IGENNEM TIL AUTISISKE BØRN Karsten Bjørnholt og Kristine Stokholm 30 SMS-SAMARBEJDE MIDT I DEN PRAKTISKE HVERDAG Øvrige igangværende forskningsprojekter 36 Forskningsstrategirådet 48
4 2 Forord Fra sandkasse til eliteforskning det er overskriften for den nye strategi, der i 2013 blev vedtaget for forskningen i psykiatrien i Region Syddanmark. STRATEGIEN skal fremadrettet være med til at sikre, at den behandling, vi tilbyder psykisk syge borgere, er den absolut bedste fordi den er baseret på konkret viden. DET ARBEJDE, der bliver lavet i forskningsenhederne i Psykiatrien i Region Syddanmark, er altafgørende for, at vi kan tilbyde patienterne evidensbaseret behandling. Derfor er den psykiatriske forskning også et højt prioriteret område, og med den nye strategi er det besluttet, at forskningsbudgettet frem mod 2017 skal fordobles til næsten 23 millioner kroner. Hertil kommer den stadigt stigende mængde eksterne midler, som vores forskere og forskningsprojekter tiltrækker. HER KAN DU LÆSE MERE OM FORSKNING I PSYKIATRISYGEHUSET
5 3 ANDERS MEINERT PEDERSEN Formand for forskningsstrategirådet SAMMEN med vedtagelsen af strategien og de øgede bevillinger er det også vigtigt at sikre, at den opsamlede viden i forskningsenhederne bliver formidlet videre ud i den store verden. UD I AFDELINGERNE, hvor den skal omsættes til praksis, ud til vores samarbejdspartnere og ud til den brede offentlighed fordi det er her, den for alvor kan komme patienterne til gavn. SOM ÅRSBERETNINGEN VISER, bliver der arbejdet benhårdt på at nå i mål med at sikre patienterne den bedst mulige evidensbaserede behandling hver eneste dag. Der bliver forsket i alt fra brugen af robotter til børn med autismespetrum forstyrrelser til alkoholbehandling i det store RESCueH-projekt, og vi er stolte af at kunne bidrage til den psykiatriske behandling med så mange spændende, interessante og relevante projekter.
6 4 Organisering Forskningsstrategiråd Sekretariat Forskningsudvalg Forskningsledere i alle afdelinger
7 5 MED VEDTAGELSEN af den nye forskningsstrategi for er der sket en ændring i organiseringen af den psykiatriske forskning i Region Syddanmark. Ændringen betyder, at organisationen fremover består af et FORSK- NINGSSTRATEGIRÅD, der som det øverste organ udstikker de overordnede rammer for udviklingen af psykiatrisygehusets forskningsområder. Det er også strategirådet, der fordeler de økonomiske midler fra forskningspuljen. Lægefaglig direktør Anders Meinert Pedersen er udpeget som formand. Derudover består rådet af REPRÆ- SENTANTER fra Syddansk Universitet, tre professorer fra psykiatrisygehuset, to repræsentanter for afdelingsledelserne i psykiatrisygehuset og en repræsentant med brugerbaggrund. FORSKNINGSUDVALGET står for den løbende faglige koordinering og støtter forskningsstrategirådet ved uddeling af midler fra forskningspuljen. Generelt er forskningen i Psykiatrien i Region Syddanmark knyttet til DE ENKELTE AFDELINGER i psykiatrisygehuset fire voksenpsykiatriske og tre børne- og ungdomspsykiatriske geografiske områder. Hvert område har en FORSKNINGS- LEDER, der udover at varetage egne forskningsaktiviteter skal have fokus på den faglige udvikling og støtte de forskellige forskningsaktiviteter lokalt. Den psykiatriske forskningsorganisation er desuden bygget op om et tæt SAMARBEJDE med Syddansk Universitet, især Klinisk Institut, Institut for Regional Sundhedsforskning og Institut for Psykologi. Samarbejdet sikrer, at psykiatrisygehusets forskere har let adgang til faciliteter og de service- og støttefunktioner, der er nødvendige for at kunne bedrive den bedst mulige forskning. UDVALGET består af alle professorer ansat i psykiatrisygehuset samt alle de øvrige forskningslektorer og forskningskoordinatorer. Desuden er der udpeget to aktive forskere fra psykiatrisygehuset. SEKRETARIATSBETJENINGEN af forskningsområdet er nu placeret i det nyoprettede Telepsykiatrisk Center.
8 6
9 7 DE SENERE ÅR ER DET VÆLTET IND MED UDREDNINGSPAKKER OG PAKKELØSNINGER I DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN. MEN INDTIL NU HAR BRUGEN AF PAKKERNE OG DERES EFFEKT PÅ PATIENTFORLØBENE STORT SET IKKE VÆRET UNDERSØGT. Camilla Blach Rossen BAGSIDEN AF PAKKEN Cand.cur., ph.d-studerende Forskningsenheden for Psykiatri, Odense
10 8 Bagsiden af pakken SSAMTIDIG med de mange nye pakkeforløb går organiseringen af sundhedsvæsenet i retning af stadigt mere specialiserede enheder en tendens, der kan have konsekvenser for de patienter, der ikke umiddelbart passer ned i de specialiserede enheder og forudbestemte pakker. Det er baggrunden for, at sygeplejerske og cand. cur Camilla Blach Rossen i 2011 besluttede sig for at gå i gang med at undersøge, hvad pakkerne betyder dels for de sundhedsprofesionelles arbejde, dels for patienternes vej gennem systemet. Siden har hun undersøgt to lokalt initierede pakkeforløb altså udredningspakker der er aftalt og udviklet lokalt henholdsvis ved de Sydjyske Skleroseklinikker og et psykiatrisk udredningsteam i Odense (URT). Her har hun fulgt personalet tæt undervejs i udredningsforløbene. Hun har observeret en del af deres samtaler med patienterne, hun har lavet interviews med dem, og hun har observeret deres arbejde med at få patienterne til at passe ind i pakkerne. Derudover har hun interviewet og fulgt en del af de patienter, som ikke umiddelbart har kunnet passe ind i en pakke, og som dermed har haft svært ved at få en diagnose og i stedet er endt med at cirkulere rundt i systemet. Nogle af dem endte med at få en diagnose på baggrund af pakken, mens andre fortsatte med at cirkulere videre. Der er masser af patienter, hvor pakkeforløbene giver god mening, og hvor de betyder, at patienterne hurtigt kan få en diagnose. Det er jo godt. Men jeg vil gerne se på bagsiden af pakken og på, hvad organiseringen med specialiserede enheder og pakkeforløb betyder for dem, der ikke lige umiddelbart passer ind. Det kan jo have stor betydning for de pågældendes retsstilling når man ikke kan få en diagnose, bliver man sendt rundt og rundt i systemet, men man er ikke officielt syg, man kan ikke blive sygemeldt, man kan ikke få sygedagpenge osv, fortæller Camilla Blach Rossen. Alle de patienter, jeg har spurgt, om de ville være med, har sagt ja. Det er ellers ikke noget, man ofte ser i den her type undersøgelser. Og de har virkelig haft noget på hjerte. Det kan godt være en indikation af, at de føler sig klemt, siger Camilla Blach Rossen. Hun kigger også på, hvad pakkeforløbene betyder for de sundhedsprofesionelle og deres arbejdsmiljø. Jeg vil gerne finde ud af, hvilken betydning, det har, om man skal arbejde med en udredningspakke, som er meget specialiseret som eksempelvis pakken på skleroseklinikken eller om den er bred som i det psykiatriske udredningsteam, siger hun. Udredningspakken i URT i Odense har ikke noget med de nationale pakkeforløb at gøre (de blev først indført i 2013, efter Camilla Blach
11 9 Rossen var gået i gang med sin ph.d.). Den tager egentlig udgangspunkt i at skulle udrede patienter med psykoser, men kan i praksis bruges til at favne alle psykiatriske diagnoser. Camilla Blach Rossen er netop nu i gang med at analysere sine indsamlede data. Hun skal aflevere sin ph.d. 25. april DIAGNOSTISK UDREDNING AF PATIENTER I KOM- PLEKSE FORLØB I SPECIALISEREDE ENHEDER Hovedvejleder Elsebeth Stenager Overlæge, ph.d., forskningslektor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Medvejledere Egon Stenager Professor, centerleder, klinikchef, lektor Sydjysk Skleroseklinik, Sygehus Sønderjylland Bent Nielsen Klinisk professor Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion og Klinisk Institut, SDU Niels Buus Lektor, ph.d. Helbred, Menneske og Samfund, Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU Baggrund Formålet med dette ph.d.-projekt er at udvikle viden om, hvordan patienter i komplicerede forløb, der præsenterer diffuse symptomer, udredes diagnostisk i specialiserede kliniske enheder. Der undersøges, hvordan den diagnostiske proces foregår med fokus på såvel patienternes, de sundhedsprofessionelles og det organisatoriske perspektiv gennem hele det diagnostisk forløb. Projektet er et Grounded Theory studie, hvor data samles i fire specialiserede enheder; de Sydjysk Skleroseklinikker og et psykiatrisk udredningsteam i Odense (URT). Data er genereret ud fra fire forskellige dataindsamlingsmetoder: 1) deltager-observation og etnografiske interview med sundhedsprofessionelle og patienter. 2) Individuelle tematisk strukturerede interview med patienter og sundhedsprofessionelle. 3) Indsamling af tekstmateriale.4) Lydoptagelser af konsultationer mellem patienten og den sundhedsprofessionelle. Medvirkende: 11 sundhedsprofesionelle, heraf 2 praktiserende læger, 8 patienter.
12 10 I ÅRENE FIK OMKRING DANSKERE I ALDEREN ÅR STILLET DIAGNOSEN SKIZOFRENI. DET ER DISSE DANSKERE, DER NU DANNER GRUNDLAGET FOR DEN PH.D., SOM LÆGE MARIA BRINK NETOP HAR TAGET HUL PÅ FOR AT FINDE UD AF, HVORDAN DET MON GIK MED PATIENTERNE OG DET LIV SOM PSYKISK SYG, DER FULGTE I KØLVANDET PÅ DIAGNOSEN. Maria Brink JAGTEN PÅ DET GODE FORLØB Læge, ph.d-studerende, Forskningsenheden for Psykiatri, Klinisk Institut, Syddansk Universitet
13 11
14 12 Jagten på det gode forløb I EN VERDEN hvor der bliver stadig flere ældre, betyder det også, at der bliver stadig flere ældre, der lever et helt langt liv med skizofreni. Forskningen er meget begrænset i forhold til hvordan ældre skizofreni-patienter lever med deres sygdom, eller hvordan deres sygdom udvikler sig over tid, og det er det, Maria Brink nu har sat sig for at finde ud af. En del af de patienter, der fik diagnosen dengang, er døde, og det er velkendt, at der er en markant overdødelighed for patienter med svære psykiske lidelser. Men jeg vil gerne forsøge at finde ud af, hvad der kendetegner dem, der lever længe med deres sygdom i det her tilfælde skizofreni. Hvad er det, der karakteriserer dem, og hvad er det, der gør, at de lever længere? Er der noget, de er bedre til, end dem, der dør tidligt, eller har de fået en anden behandling eller? Det synes jeg er meget interessant, siger Maria Brink. Der er tidligere lavet en række undersøgelser, der koncentrerer sig om starten på sygdomsforløbet, men altså ikke nogen, der ser på langtidsperspektiverne. Håbet for Maria Brink er, at hun kan finde frem til nogle særlige karakteristika for de patienter, der i dag er kommet op i årene og stadig lever med sygdommen. Det kan jo sige os noget om, hvad der er det gode sygdomsforløb. Umiddelbart er der noget, der tyder på, at jo ældre man bliver, jo mere jævner livskvaliteten sig ud, hvis man sammenligner med samme aldersgruppe uden skizofreni. Det skal forstås på den måde, at skizofreni-patienterne oplever deres Jeg vil gerne forsøge at finde ud af, hvad der kendetegner dem, der lever længe med deres sygdom
15 13 psykiske livskvalitet som bedre, jo ældre de bliver, mens ældre uden diagnosen typisk oplever en faldende livskvalitet i takt med, at de bliver ældre, fortæller Maria Brink. Den kliniske erfaring er, at sygdommen brænder ud. Og vi ser for eksempel sjældent de ældre patienter med skizofreni på sygehusafdelingerne. Men der er kun sparsom forskning i forhold til om det reelt passer. Vi har brug for mere klinisk evidens for, at det er sådan, det forholder sig. Og klinisk evidens er jo alfa og omega i vores SKIZOFRENI PÅ LIVS - TID EN REGISTER- OG INTERVIEW UNDER- SØGELSE BLANDT ÆLDRE MED MANGE- ÅRIG SKIZOFRENI Hovedvejleder Kjeld Andersen Overlæge, professor Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion, Forskingsenheden for Psykiatri Odense Medvejledere Bent Nielsen Overlæge, professor Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Forskningsenheden for Psykiatri, Odense Anders Green Overlæge, lic et dr.med Klinisk epidemiologi, Kompetencecenter Syd for Landsdækkende Kliniske Databaser (OUH) og Odense Patient Data Explanatory Network (OPEN) under Klinisk Institut, SDU Baggrund Registerundersøgelsen gennemføres ved undersøgelse af en kohorte bestående af alle danskere, som under en indlæggelse på psykiatrisk hospital i perioden fik diagnosen skizofreni for første gang, og som var år på diagnosetidspunktet. De som fik diagnosen i perioden matches med patienter med diabetes type 1, som defineres ud fra samme kriterier fraset diagnosen. Dertil matches med almenbefolkningen. Interviewundersøgelsen gennemføres som et tværsnitsstudie. Kriterierne er de samme som i registerundersøgelsen, men der tages kun udgangspunkt i patienter bosiddende i Region Syddanmark. 150 nulevende ældre med skizofreni fra registerkohorten interviewes.
16 14 Jagten på det gode forløb fag det er enormt vigtigt, at den behandling, vi tilbyder patienterne, bygger på viden. Det skulle vi gerne få med projektet her. Maria Brink har netop taget hul på de første interviews med nogle af de udvalgte patienter. Ud af de 5000 er der i dag 279 nulevende patienter bosiddende i Region Syddanmark, og af dem skal Maria Brink interviewe 150. De skal svare på en masse spørgsmål om blandt andet sygdomsforløb, funktionsniveau og nuværende livskvalitet vurderet ud fra en række forskellige parametre. Jeg håber, at vores forskningsresultater kan hjælpe os til at pege på nogle områder, hvor man kan gøre en meningsfuld indsats både overfor de ældre patienter med skizofreni, men også overfor de unge og nydiagnostiserede. Forhåbentlig kan vi fremover vise dem, at man sagtens kan få et godt og langt liv, selv om man får en skizofreni-diagnose, og så kan vi fortælle dem, hvad de helt konkret kan gøre for at sikre det bedst mulige sygdomsforløb, siger Maria Brink. Resultatet af hendes undersgelser og ph.d. en skal afleveres i august 2016.
17 15
18 16
19 17 ERIK CHRISTIANSEN ER IKKE LIGE UMIDDELBART PROTOTYPEN PÅ EN FORSKER I PSYKIATRIEN. HAN HAR NEMLIG HVERKEN LÆGEFAGLIG ELLER SYGEPLEJEFAGLIG BAGGRUND. TIL GENGÆLD KAN HAN NOGET MED TAL. OG DEM JONGLERER HAN NU DAGLIGT RUNDT MED BLANDT ANDET I ET STORT, UNIKT PH.D-PROJEKT OM SELVMORDSFORSØG. Erik Christiansen DEN PSYKIATRISKE EPIDEMIOLOG Cand.scient.oecon., ph.d-studerende, Børneog Ungdoms- psykiatri, Universitetsfunktion, Odense
20 18 Den psykiatriske epidemiolog DA ERIK CHRISTIANSEN for 10 år siden faldt over en jobannonce, hvor Center for selvmordsforskning i Odense søgte en, der kunne lave registerforskning, anede han intet om psykiatri, diagnoser eller behandling. Men af en eller anden grund følte han sig alligevel draget af annoncen, og det endte med, at han både søgte og fik stillingen. I dag 10 år senere er han helt med på, hvad diagnoser som skizofreni eller bipolar affektiv lidelse dækker over. Da jeg begyndte, var jeg grøn og hoppede bare ud i det med begge ben, fordi jeg som statistiker gerne ville arbejde med tal. Det var udgangspunktet. Men nu kan jeg efterhånden også den psykiatriske verden, så jeg plejer at kalde mig selv for psykiatrisk epidemiolog, fortæller Erik Christiansen. Psykiatri er vanvittigt spændende, fordi det er multifaktorielt. Det handler selvfølgelig som udgangspunkt om psykiatriske emner, men alle de sociale faktorer følger også med, og genetiske elementer er der også, siger han. Den kompleksitet går også igen i det ph.d-projekt, som Erik Christiansen for øjeblikket er i fuld gang med at lægge sidste hånd på. Her forsøger han at finde svar på, hvilke kendetegn og risikofaktorer man kan forbinde med unges selvmordsforsøg. Svarene finder Erik Christiansen i talmængder, der er så store, at de gør projektet til noget helt unikt selv på verdensplan. Han arbejder nemlig med en database, der tager udgangspunkt i et komplet udtræk af oplysninger på samtlige børn og unge, der er født i Danmark i perioden fra 1983 til Det giver ham talmateriale på hele børn. Sådan et studie kan man ikke lave andre steder i verden, for der har man ikke cpr-numre som os. Der er slet ikke registreret og samlet informationer på samme måde. Her i mit materiale har jeg styr på alt fra familierelationer til karakterer i folkeskolen, og hvilke serviceydelser de pågældende har modtaget fra det offentlige. Og på den måde kan jeg gå ind og finde ud af, hvad der kendetegner de unge, som har forsøgt at begå selvmord. Med den viden i baghånden, kan vi så igen gå ind og se på, hvordan man kan hjælpe, opspore og måske forhindre, at de forsøger at begå selvmord. Selv om selvmordsforsøgsraten er stagneret de senere år, er selvmord den fjerde hyppigste dødsårsag blandt danske unge mellem 15 og 19 år. Og Erik Christiansens forskning og profilarbejde har vist nogle særlige risikofaktorer blandt dem, der har forsøgt at tage deres eget liv. Jeg kan se, at i forhold til selvmordsforsøg spiller psykiatrien af afgørende rolle altså deres mentale helbred. Hvis man har depression, skizofreni eller en person-
21 19 RISIKOFAKTORER OG KONSEKVENSER AF BØRN OG UNGES SELV- MORDSFORSØG ET DANSK REGISTERBASE- RET STUDIE Hovedvejleder Elsebeth Stenager Overlæge, ph.d., forskningslektor, Psykiatrisk Afdeling Odense, Universitetsfunktion Medvejledere Niels Bilenberg Ph.d.,professor Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Esben Agerbo Dr.med.sc. Center for Registerforskning Baggrund Studiets materiale består af en omfattende registerdatabase, som er et udtræk fra flere forskellige forsknings- og administrative registre. Databasen tager udgangspunkt i et komplet udtræk af samtlige børn og unge, som er født i perioden 1983 til Linket til deres forældre (biologiske og juridiske) og søskende er skabt, og disse individer er inkluderet i populationen. Den totale population består af ca. 1,2 millioner levende eller døde individer.
22 20 Den psykiatriske epidemiolog lighedsforstyrrelse, er risikoen forhøjet. Det gælder også, hvis man er ude i et misbrug typisk af hash. Der er også nogle sociale faktorer, som gør sig gældende. De, der forsøger at begå selvmord, har for eksempel lavere uddannelse, de har begået flere lovovertrædelser, og de er meget impulsive, fortæller han. Tallene afslører altså en vis social ulighed og den er også tydelig, når man kigger på de unges familiebaggrund. Her har Erik Christiansens talmateriale blandt andet afsløret, at forældrene til de børn, der forsøger at begå selvmord, oftere anvender psykofarmaka, er skilt, begår lovovertrædelser, har en lavere indkomst, oftere er arbejdsløse og oftere selv har forsøgt at begå selvmord. De her profiler og belastningsfaktorer kan jeg formidle videre ud i systemet, så vi dels kan blive bedre til at spotte de unge, der kunne finde på at forsøge at tage deres eget liv, dels at forhindre, at de forsøger at gøre det igen. Jeg har for eksempel fundet ud af, at de unge i den første uge efter afslutning af psykiatrisk behandling har 300 gange forhøjet risiko for at forsøge selvmord. Der føler de sig alene, og belastningsfaktorerne er der stadig. Så der kan jeg sige, at det nytter ikke noget, at vi bare sender dem hjem. Vi er nødt til at have løbende kontakt med dem i perioden bagefter, forklarer han. Erik Christiansen har allerede publiceret nogle af sine resultater i flere store internationale tidsskrifter, og han regner med, at hans ph.d. bliver færdig omkring jul i Derefter er planen, at han fortsætter med at jonglere med tal i psykiatrien i andre sammenhænge. Jeg har for eksempel fundet ud af, at de unge i den første uge efter afslutning af psykiatrisk behandling har 300 gange forhøjet risiko for at forsøge selvmord
23 Igangværende og forsvarede ph.d-projekter 21 Aida Bikic Forskningskoordinator, psykolog, ph.d-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Kolding og Augustenborg Effekt af computeriseret kognitiv træning på kognitive funktioner, symptomer og funktionelt udfald hos drug naïve børn med ADHD Forventes færdigt i januar Alin Andries Læge, ph.d-studerende, Klinisk Institut, Syddansk Universitet Cannabinoid agonist treatment in severe, enduring anorexia nervosa a randomized, placebo-controlled, double-blind, crossover study Angelina Isabella Mellentin Cand. psych, ph.d-studerende, Forskningsenheden for Psykiatri, Odense Alcohol Cue Exposure: en randomiseret, kontrolleret undersøgelse af eksponeringsbaseret efterbehandling af alkoholafhængighed en del af RESCueH forskningsprogrammet Forventes færdigt i juni Cathriona Cantio Psykolog, ph.d-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion, Odense Kognitive forstyrrelser hos normalt begavede børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser Forventes færdigt i september Huong Hoang Læge, ph.d-studerende, Institut for regional sundhedstjeneste forskning. IRS. Neurologisk afdeling, SHS Psykiatrisk comorbiditet hos patienter med multipel sklerose Forventes færdigt i maj Iben Gammelgaard Nielsen Cand.med., ph.d-studerende, Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense Integration af psykisk sårbare på arbejdsmarkedet Jens Holmskov Kristoffersen Cand.med., ph.d-studerende, Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense A years follow-up on 580 unipolar depressed patients with specific focus on suicide, cardiovascular diseases and diagnostic conversion to bipolar disorder Forventes færdigt i September 2015.
24 22 Igangværende og forsvarede ph.d-projekter Jeppe Oute Hansen Cand. Pæd., ph.d-studerende, Helbred, Menneske og Samfund Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Livet med depression i et pårørendeperspektiv Forventes færdigt i marts 2015 Kristine Hæstrup Hindkjær Tarp Cand.mag. i antropologi, ph.d-studerende, Center for Klinisk Alkoholbehandling, Forskningsenheden for Psykiatri Odense Bærbare samtaler effekt og compliance ved videobaseret alkoholbehandling Forventes færdigt i januar Laura Al-Dakhiel Winkler Læge, ph.d-studerende, Center for Spiseforstyrrelser, Endoklinologisk Afdeling M, OUH Quality of life in eating disorders a follow up study on outcome, quality of life, mortality and body composition Forventes færdigt i maj 2016 Mia Beck Lichtenstein Autoriseret psykolog, ph.d-studerende, Børneog Ungdomspsykiatri, Odense, Klinisk Institut, SDU Træningsafhængighed i idrætskulturer. Et studie af prævalens samt psykologiske og hormonelle profiler hos motionister med og uden afhængighed af fysisk træning. Færdiggjort i april Rikke Thaarup Wesselhöft Læge, ph.d-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion,Odense Depressive tilstande hos børn Færdiggjort i januar Sengül Sari Ph.d-studerende, cand. scient. san. publ Institut for Psykologi, Syddansk Universitet og Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Fagområde for Psykiatri, Syddansk Universitet Healthy Lifestyle Study: Physical exercise as a supplement to outpatient treatment of alcohol use disorders en del af RESCueH-forskningsprogrammet
25 23 Tore Bjerregaard Stage Komorbiditet mellem type 2 diabetes(t2d) og depression: Er der en interaktion imellem ekstrakt af perikon og metformin? Forsvarede ph.dafhandlinger i 2013 Gitte Falcher Madsen Cand. Med., ph.d-studerende, Børne- og Ungdomspsykiatri, Universitetsfunktion, Odense Grundlæggende informationsbearbejdning hos børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser Vejledere Niels Bilenberg, ph.d.,professor, Forskningsenheden, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Bob Oranje, ph.d., associate professor Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR), Psykiatrisk Center Glostrup, Københavns Universitet Videnskabelig samarbejdspartner Cathriona Cantio, Psykolog, ph.dstuderende Forskningsenheden, Børneog Ungdomspsykiatri, Odense, Syddansk Universitet Projektet blev forsvaret i september 2013.
26 24 MEGET TYDER PÅ, AT EN LILLE ROBOT KAN VÆRE VEJEN IND TIL BØRN MED AUTISME. DE FORELØBIGE ERFARINGER FRA ET PILOTPROJEKT VISER, AT BØRNENE REAGERER INTERESSERET OG POSITIVT PÅ LÆRINGSARBEJDET MED ROBOTTEN OG AT ROBOTTEN FÅR LANGT MERE HUL IGENNEM END PÆDAGOGER ELLER LÆRERE UMIDDELBART FÅR. Niels Bilenberg ROBOT SIKRER HUL IGENNEM TIL AUTISISKE BØRN Overlæge, ph.d, professor, Børne- og Ungdoms- Psykiatri, Uni versitetsfunktion, Odense
27 25
28 26 Robot sikrer hul igennem til autisiske børn I VIRKELIGHEDEN var det tilfældigheder, der sidste forår skabte kontakt mellem robot-firmaet Blue Ocean Robotics fra Odense, amerikanske robot- og software udviklere og professor Niels Bilenberg. Firmaet havde i første omgang taget kontakt til Lego og projektet Capital of Children i Billund, hvor kommunen og Lego i fællesskab arbejder for at gøre byen til et særligt sted med fokus på børns læring, leg og kreativitet. Der mente Blue Ocean Robotics, at man måske kunne få glæde af deres robotter, som kan gå og tale. Men Capital of Children-projektet ville også gerne tænke leg, læring og kreativitet ikke kun for almindelige børn, men også for børn med særlige udfordringer som for eksempel autismespektrum forstyrrelser. Og så ringede telefonen hos Niels Bilenberg. De ville gerne teste, om deres robot også kunne bruges til at arbejde med indlæring hos autistiske børn, og så henviste Capital of Children til mig, og på den måde blev jeg en del af projektet, fortæller Niels Bilenberg. Robotten, der lyder navnet Bob, har været med Niels Bilenberg på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense, og her har den i første omgang været en del af et pilotprojekt, som inden længe gerne skulle blive til et egentligt forskningsprojekt. Vi har testet robotten sammen med 5 børn med autismespektrum forstyrrelser. Det er børn, som det normalt kan være vanskeligt at nå ind til, fordi det er en del af deres sygdomsbillede, at de har svært ved at kommunikere og indgå i sociale sammenhænge. Men når børnene mødte robotten, skete der noget. Det var fantstisk at se, hvor meget Bob var i stand til at fange børnenes opmærksomhed. De synes, at han var vanvittig spændende, og de var meget motiverede for at gøre, hvad han sagde. Den havde simpelthen bare et hul igennem, som det er meget svært for fagpersoner at få, fortæller han. En del af forklaringen er formentlig, at robotten er meget nem at aflæse. Autistiske børn bruger normalt meget tid og mange kræfter på at aflæse mimik og gestik hos andre mennesker. Men robotten har ikke nogen mimik i alle tilfælde meget minimalt og den er meget nem at tolke. Så derfor fik børnene pludselig frigivet en masse energi og dermed meget mere overskud til at lære, forklarer Niels Bilenberg. Lige nu er professoren og de øvrige samarbejdspartnere bag projektet i gang med at søge penge, så der kan laves et større forskningsprojekt, hvor minimum 30 børn med autismespektrum forstyrrelser skal prøve at arbejde med robotten.
29 27 ROCAS ROBOT-ASSISTE- RET TRÆNING AF BØRN MED AUTISMESPEK- TRUM FORSTYRRELSER (ROCAS) Videnskabelige samarbejdspartnere Billund Kommune Blue Ocean Robotics. Odense Capital of Children Company, Billund Movia Robotics, Connecticut, US Odense Kommune Maersk Mc-Kinney Møller Institutet Institut for Design & Kommunikation Que Innovations, GB Baggrund Formålet med ROCAS er at udvikle og validere anvendelse af terapeutiske robotter til social færdighedstræning af børn med autismespektrum forstyrrelser (ASF). Børn med ASF har forstyrrelser i gensidig social interaktion, kommunikation og begrænsede adfærdsmæssige interesser. Prognosen afhænger af barnets kognitive niveau og resultatet af færdighedstræning. Behandlingen rettes imod udvikling af sociale- og kommunikative færdigheder. Forskning i anvendelse af robotter, som terapeutisk værktøj, har vist, at robotter gennem en høj grad af motivation og engagement øger social adfærd hos børn med autisme. En NAO-robot med tilhørende software arbejder i en eksperimentel setting med programmør, pædagog og børnepsykiater tæt sammen i udviklingen og tilpasning af manuskripter. Den havde simpelthen bare et hul igennem, som det er meget svært for fagpersoner at få
30 28 Robot sikrer hul igennem til autisiske børn Vi leder jo efter at finde nogle flere behandlingstilbud til børn med autisme, end dem vi kender i dag. Lige nu er det faktisk kun pædagogisk behandling, vi kan tilbyde. Der findes ingen medicin, der kan hjælpe autistiske børn, og de kan ikke indgå i klassisk terapeutisk behandling. Derfor består autismebehandling i dag meget i at træne børnenes kommunikative evner, deres sociale evner og det at lære dem at håndtere almindelige hverdagsting. Netop fordi de har svært ved at kommunikere og svært ved det sociale, lever autister også de gode og velfungerende ofte en tilbagetrukket tilværelse. Vores håb er, at vi med robotten kan lave træning, der kan forbedre deres sociale og kommunikative evner, siger han. Erfaringer børnene gør med robotten kan spredes til leg og kontakt med andre børn ved at inddrage dem i robot-terapien. Vi er godt klar over, at vi ikke kan helbrede deres handicap, men vi kan gøre det nemmere for autistiske børn at begå sig og for eksempel komme ud og få en uddannelse og et job, siger Niels Bilenberg. den kan få børnene til rigtig mange ting, som de ellers ikke ville gøre. Erfaringerne fra pilotprojektet er altså positive. Og selv om man ikke kan drage nogen overordnede valide konklusioner, så har arbejdet med robotten ført til mærkbare ændringer hos de medvirkende børn. Vi har spurgt forældrene, om de kunne mærke en forandring. Og de fortalte blandt andet, at de oplevede, at deres børn havde fortalt spontant om robotten til for eksempel deres bedsteforældre. Det er noget, man som forældre bemærker, for autistiske børn fortæller normalt ikke særlig meget spontant og deler ikke oplevelser med andre, siger Niels Bilenberg. Men vi ved ikke, om interessen for robotten kan fastholdes på den lange bane, og vi ved heller ikke, om det, de lærer af robotten, kan blive overført til dagliglivet. Det er noget af det, som et nyt forskningsprojekt skal være med til at afklare, siger han. Han understreger, at det ikke er sådan, at robotten på sigt skal erstatte pædagoger eller lærere. Nej, det er ikke meningen. Det er ikke sådan, at børnene bare kan gå i skole hos en robot. Det skal stadig være en pædagog eller en lærer, der står for undervisningen, og så kan robotten bidrage med forskellige konkrete ting. Vi har lært, at
31 ROBOTTEN BOB ER 70 CM HØJ OG KAN BEVÆGE SIG OG TALE. DEN KAN PROGRAMMERES TIL AT GIVE BØRNENE INSTRUKSER I, HVAD DE SKAL GØRE. 29
32 30 EN IDÉ OM AT HJÆLPE UNGE PATIENTER MED AT HUSKE AT TAGE DERES MEDICIN FØRTE TIL ET FORSKNINGSPROJEKT MIDT I DEN PRAKTISKE HVERDAG PÅ BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRISK AFDELING I ESBJERG.
33 Karsten Bjørnholt Kristine Stokholm SMS-SAMARBEJDE MIDT I DEN PRAKTISKE HVERDAG Karsten Bjørnholt, overlæge, Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling, Esbjerg Kristine Stokholm, sekretær og projektmedarbejder, Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling, Esbjerg
34 32 SMS-samarbejde midt i den praktiske hverdag ET FORSKNINGSPROJEKT som skulle kunne laves midt i den praktiske hverdag og samtidig med arbejdet med patienterne det var udgangspunktet, da en gruppe interesserede med overlæge Karsten Bjørnholt, Phd og overlæge Allan Hvolby samt lægesekretær Kristine Attermann Stokholm med flere tilbage i 2010 besluttede sig for at undersøge, om teknologiske hjælpemidler måske kunne være vejen frem i forsøget på at få unge patienter til at huske at tage deres medicin. Siden har de stået last og brast og været hovedkræfterne bag projektet, som fik den officielle titel Undersøgelse af muligheden for at påvirke medicincompliance hos særligt udsatte unge med psykiatriske lidelser ved brug af SMS og mail kontakt. Tanken bag forsøget, der via omfattende screening af i alt 400 unge patienter med tilknytning til børneog ungdomspsykiatrisk afdeling i Esbjerg fandt 107 patienter som blev inkluderet, var at bruge de moderne, teknologiske hjælpemidler mere aktivt i behandlingen af de unge. Unge som kan have svært ved at huske at tage deres ordinerede medicin. Patienterne skulle via SMS og enkelte via mail dagligt mindes om, at de skulle huske at tage deres medicin og at tage den i den rigtige mængde. Målet var så at finde ud om, om det kunne have en gavnlig effekt og sikre et højere og mere stabilt medicin-indtag. Men det viste sig hurtigt, at der var visse udfordringer i forhold til tilladelse til at bruge SMS. Vi havnede hurtigt i nogle gevaldige vanskeligheder, for Datatilsynet stillede sig på bagbenene. De var meget restriktive i forhold til, hvad man måtte og ikke måtte, men ændrede kurs undervejs fortæller Karsten Bjørnholt. Vi ville gerne have haft mulighed for i højere grad at tilpasse beskederne til hver enkelt patient. For eksempel ved at sende SMS erne ud til de enkelte på forskellige tidspunkter af døgnet, tilpasset efter hvornår de skulle tage deres medicin. Det kunne ikke lade sig gøre. Vi ville også gerne have gjort det mere visuelt ved for eksempel at sende smiley er, billeder eller små videoklip med, så der ligesom skete noget, der kunne fastholde interessen. Vi var meget kreative og havde mange gode ideer, men vi gik længe og ventede på en afgørelse på, om vi overhovedet fik lov til at benytte SMS, og kunne derfor ikke gå i gang med at udvikle et mere tilpasset system. Løsningen på udfordringerne blev, at afdelingen koblede sig op på et i forvejen fungerende SMS-system i det somatiske sygehus og sendte en helt simpel SMS-besked ud til de udvalgte patienter med en vis tilpasning i forhold til hvornår de unge skulle indtage medicin dog gjorde dette system det ikke muligt præcist at sende SMS en på de tids-
35 33 UNDERSØGELSE AF MULIGHEDEN FOR AT PÅVIRKE MEDICINCOM- PLIANCE HOS SÆRLIGT UDSATTE UNGE MED PSYKIATRISKE LIDEL- SER VED BRUG AF SMS OG MAIL KONTAKT Videnskabelige samarbejdspartnere Allan Hvolby Afdelingslæge, ph.d., forskningskoordinator Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Erik Chistiansen Statistiker Baggrund Det er kendt, at mange unge med psykiatriske lidelser, som depression og psykose, ikke tager medicinen som foreskrevet eller undlader at tage medicinen. Størrelsesordenen varierer fra 10 til 50 %. Alle henviste til B&U i Esbjerg, der er startet en medicinsk behandling, er blevet randomiseret til 2 grupper: 1) Den ene gruppe har modtaget behandling som vanlig. 2) Den anden gruppe har fået SMS påmindelse om at huske medicin Det var lidt sjovt, at datatilsynet var så bekymrede, for patienterne havde ingen bekymringer ved at modtage SMS er
36 34 SMS-samarbejde midt i den praktiske hverdag punkter, hvor de skulle tage medicinen. Karsten Bjørnholt og Kristine Attermann Stokholm vil endnu ikke løfte sløret for de endelige resultater af projektet, men de vil godt afsløre, at modtagelsen hos patienterne overordnet har været positiv. Det var lidt sjovt, at datatilsynet var så bekymrede, for patienterne havde ingen bekymringer ved at modtage SMS er. I dag modtager de i forvejen SMS påmindelser fra både sygehuse, frisører og meget andet, og SMS er en så integreret del af de unges hverdag og kommunikationsform, at de finder
37 35 Vi oplevede sågar at flere fra kontrolgruppen altså dem, der ikke modtog SMS er selv henvendte sig for at spørge, om de ikke godt måtte komme over i den anden gruppe, så de kunne få en SMS, fortæller hun. Forsøgperioden løb fra januar 2011 til august 2012, og efterfølgende har der været gang i et stort interview- og talarbejde. Der er blevet regnet på forbrug og medicinindtag, og der er blevet kigget på baggrundsdata for patienterne for at se, om nogle patientgrupper har mere brug for påmindelsen end andre. Her har Allan Hvolby og statistiker Erik Christiansen været centrale medspillere. Karsten Bjørnholt og Kristine Attermann Stokholm forventer, at resultaterne bliver offentliggjort på den anden side af sommerferien i 2014, men der er allerede nogle erfaringer, som kan tages med i det videre arbejde. Hvis vi skal fortsætte med at benytte os af SMS er, så kræver det i hvert fald, at vi skal have lavet vores eget mere fleksible system til at håndtere det. det helt naturligt at modtage dem, fortæller Kristine Attermann Stokholm, der som sekretær og projektmedarbejder har trukket et stort praktisk læs og interviewet alle de medvirkende patienter i undersøgelsen.
38 36 Øvrige igangværende forskningsprojekter prægraduatforskingsår projekt Aida Kanlic Psykologstuderende, studenteforsker Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Empati hos drenge med adfærdsforstyrrelser sammenlighet med autisktiske og neurotypiske drenge. Formål Formålet med projektet er at undersøge empati hos normaltbegavede adfærdsforstyrrede drenge (CD drenge) til sammenligning med neurotypisk udviklede drenge og normaltbegavede autistiske drenge. præ-ph.d. Anne Marie Møller Forskningsassistent, cand.scient.san.publ., Psykiatrien i Esbjerg, Forskningsenheden, Esbjerg CAMT til urolige skolebørn/ børn med ADHD et pilotstudie % af skolebørn har nedsatte eksekutive funktioner. Projektets formål er udvikling af et projekt med træning af børns eksekutive funktioner med konceptet CAMT (ComputerAssisteret Motorisk Træning). Start dec slut februar præ-ph.d. Ditte Hulgaard læge Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Børne- og ungdomspsykiatrisk indsats til børn med funktionelle somatiske symptomer. Sygdomsforståelse og empowerment efter psykoedukation og familieterapeutisk intervention Projektets formål er at undersøge, hvordan barnets og forældrenes sygdomsforståelse og empowerment udvikles og påvirkes i løbet af et familiebaseret behandlingsforløb, og om dette kan have betydning for deres oplevelse af virkning af behandlingen. prægraduatforskingsår projekt Emilie Sylvester Wieben Stud. Med., Forskningsenheden for Psykiatri, Odense Ældre Alkoholmisbrugere I ambulant behandling et års opfølgning Det overordnede formål med studiet er at skabe større viden om prognostiske faktorer, behandlingsforløb og resultatet af behandlingen hos ældre alkoholmisbrugere i ambulant behandling.
39 37 præ-ph.d. projekt Monika Pankiewicz- Dułacz Læge, Psykiatrisk Afdeling Augustenborg Haderslev Pævalens af infektioner hos patienter med Skizofreni Projektet formål er at undersøge, hvor mange patienter med skizofreni, der havde kontakt til mikrobiologisk afdeling, og hvor mange der havde infektioner. Desuden er der planlagt en analyse af årsager til kontakten til mikrobiologisk afdeling samt en analyse af prævalensen af diverse infektioner hos patienter med skizofreni. prægraduatforskingsår projekt Simone Tøt Strate Cand. Stud. Med., prægraduatstuderende Karakteristik af børn med funktionelle somatiske symptomer henvist fra pædiatrisk afdeling til børne- og ungdomspsykiatrisk regi. Tilbagevendende fysiske symptomer uden sikker medicinsk forklaring, såkaldte funktionelle somatiske symptomer (FSS), som ses hos % af alle børn og unge, fører hyppigt til henvisning og udredning i pædiatrisk regi. En mindre gruppe viderehenvises til behandling i børne- og ungdomspsykiatrisk regi, men der foreligger i dag ingen klare kliniske retningslinjer herfor. Denne undersøgelse har til formål, ved en retrospektiv journalgennemgang, at klarlægge, hvilke anamnestiske og kliniske oplysninger, der kendetegner de børn, som viderehenvises fra pædiatrisk regi til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Allan Hvolby Afdelingslæge, ph.d., forskningskoordinator Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Kan behandling af søvnvanskelligheder hos børn med ADHD mindske symptomerne på ADHD? Flere studier har fundet, at børn med ADHD i højere grad end andre børn har søvnproblemer, særlig i form af søvnløshed (besvær med at falde i søvn, mange op-vågninger, øget morgentræthed). Kernesymptomerne på ADHD uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, ligner til forveks ling de symptomer, der ses ved primære søvnforstyrrelser som f.eks. sleep-related breathing disorders og periodic limb movement disorder. Formålet med undersøgelsen er at undersøge om længerevarende anvendelse af kugledyne til behandling af Actigrafiverificerede søvnproblemer kan mindske sværhedsgraden af ADHD, symptomer hos en gruppe børn med ADHD: a) i behandling med centralstimulerende medicin b) der endnu ikke er i medicinsk behandling. At undersøge om der ved længerevarende men tidsbegrænset anvendelse af kugledyne kan opnås en blivende forbedring af søvnen, samt evt. bedring af ADHD symptomer.
40 38 Øvrige igangværende forskningsprojekter Anne Dorte Stenstrøm Konst. overlæge, ph.d., klinisk lektor, børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Odense TEA Tolerabilitet og Effekt af Antipsykotika hos børn og unge med psykose Formålet med forsøget er at sammenligne to forskellige godkendte lægemidler mod psykotiske symptomer. Det ene lægemiddel er aripiprazol (abilify), og det andet lægemiddel er quetiapin (seroquel prolong). Aripiprazol og quetiapin er de to hyppigst anvendte antipsykotika. De to stoffer bruges både til børn, unge og voksne, men er bedst undersøgt på voksne patienter. Det er derfor vigtigt at få undersøgt, om virkning og bivirkninger hos børn og unge er de samme som hos voksne. Ask Elklit Cand. psych., professor Institut for Psykologi, SDU Vold i psykiatrien Tidligere undersøgelser fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning har vist en høj forekomst af vold mod medarbejdere i psykiatrien. Projektets formål er at finde de medarbejdere, der udsættes for vold i løbet af et år, følge dem gennem yderligere et år for at kortlægge udviklingen af traumereaktioner over tid og identificere de mekanismer, der medierer udviklingen. Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d. Psykiatrisk afdeling Odense, Universitetsafdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark Behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser hos demente patienter Projektet er et registreringsprojekt af effekten af intervention af akutteam for demente med psykiatriske symptomer eller adfærdsforstyrrelser. Der anvendes velkendte skalaer (MMSE og NPI). Resultaterne forventes præsenteret som en poster ved den internationale Alzheimerkongres i København i 2014 og efterfølgende publikation i Ugeskrift for Læger Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, ph.d. Psykiatrisk afdeling Odense, Universitetsafdeling, Psykiatrien i Region Syddanmark ADEX The Effect of Psysical Exercise i Alzheimer s Disease. Projektet udføres I Demensklinikken OUH i samarbejde med andre demensklinikker i Danmark. Projektet ledes af professor Gunhild Waldemar, Nationalt Videnscenter for Demens Connie Thurøe Nielsen Forskningskoordinator, overlæge ph.d., Psykiatrisk Afdeling,, Esbjerg Ribe Har D3-vitamintilskud betydning for patienter i behandling mod depression en dobbeltblind randomiseret undersøgelse Nyere forskning peger på, at lav koncentration af D-vitamin kan være med-
41 39 virkende årsag til øget forekomst af psykiske symptomer, herunder depressionslidelser. Omkring 40 % af befolkningen har et suboptimalt niveau af D-vitamin, og særligt i vinterhalvåret og de tidlige forårsmåneder er koncentrationen af D-vitamin lav. Formålet er at undersøge, hvorvidt der er sammenhæng mellem koncentration af D-vitamin i blodet og alvorligheden af depression, og hvorvidt patientens grad af depression bliver påvirket af et supplerende D-vitamin tilskud under traditionel medicinsk behandling mod depression gennem 6 måneder. Connie Thurøe Nielsen Forskningskoordinator, overlæge ph.d., Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion NACOS. Effekten af N-acetylcystein på det oxidative stress hos patienter med bipolar depression: En dobbelt blindet randomiseret placebo kontrolleret forsøg med follow-up Psykiske lidelser er forbundet med lavere gennemsnitslevetid, hvor væsentlige bagvedliggende processer og grunde tilskrives øget oxidativt stress. N-acetylcystein (NAC) virker fremmende på kroppens vigtigste antioxidant (gluthation), og samtidig virker NAC impulsregulerende via glutamat og dermed er også symptom regulerende. Formålet med projektet er, at påvise effekten af (NAC) ved måling af niveauet af det oxidative stress hos patienter med bipolar depression, samt måling af de depressive symptomer, søvnighed i løbet af dagen, livskvalitet og sociale funktioner. Dorte Bundgaard Andersen Cand. psych., specialpsykolog og specialist i børnepsykologi. Ansat i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Odense Collaborative care ved depression et cluster randomiseret multicenter forsøg Skizofreni er en invaliderende psykiatrisk lidelse, hvor en tidlig opsporing og indsats er afgørende for prognosen. Udredning af børn og unge er dog ofte vanskelig og tidskrævende, og det er væsentligt for klinikeren at anvende undersøgelsesmetoder, der er kendetegnet ved størst mulig sensitivitet og specificitet i forhold til at afdække en skizofren udvikling. Projektet har til hensigt at undersøge, hvorvidt TDI I højere grad end Exners The Comprehensive System kan skelne mellem skizofrene tankeforstyrrelser og forstyrret tænkning, der ikke har grundlag i skizofreni. Frederik Alkier Gildberg Forskningskoordinator, ph.d., postdoc, Institut for Regional Sundhedsforskning, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet & Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Psykiatrien i Region Syddanmark Reduktion af tvang i retspsykiatrien Tvang er en del af den retspsykiatriske kliniske praksis på de retspsykiatriske afdelinger. Projektets formål er at udvikle viden om, hvad der kendetegner det retspsykiatriske personale og patienternes håndtering af tvangs- og konfliktsituationer, og ud fra denne viden at udvikle og afprøve strategier til reduktion af tvang.
42 40 Øvrige igangværende forskningsprojekter Jens Peter Hansen Funktionsleder, ph.d., postdoc Forskningsenheden, Psykiatrisk Afdeling Esbjerg og Institut ofr Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet Collaborative Care ved depression et cluster randomiseret forsøg Formålet med dette collaborative care studie i Region Syddanmark (Shared Care Vestjylland) er at evaluere effekten af Collaborative Care modellen med indbygget videokonferering og kommunikation gennem IT-platform for patienter med depression eller angst. Shared Care Vestjylland, kan bidrage med ny viden omkring en mere optimal udnyttelse af ressourcerne, inklusiv brug af videokonference ved behandling af patienter med depression eller angst. Kim Juul Larsen Cand. psych., centerleder, Center for selvmords-forebyggelse, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Risiko og beskyttelse blandt børn og unge med selvmordsadfærd Formålet er at identificere specifikke mål for risiko- og beskyttelsesvurdering i det daglige behandlingsarbejde af de selvmordstruede med henblik på intervention og bedre ressource udnyttelse. Børn og unge med færre beskyttelsesfaktorer og mange belastninger (høj risiko) har mere og sværere selvmordsadfærd end andre børn og unge. Kim Juul Larsen Cand. psych., centerleder, Center for selvmords-forebyggelse, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Stine Lundstrøm Kamionka Cand. merc., Center for selvmords-forebyggelse, Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense Tværsektorielle forløb for udsatte patientgrupper Udsatte patienter, der ofte omhandler socialt udsatte, kronikere og sindslidende, har forløb der involverer mange sundheds- og socialfaglige personaler. Disse patienter har sjældent ressourcer til at forvalte eget forløb, hvorfor der er behov for tværfagligt og tværsektorielt samarbejde for at undgå yderligere stigmatisering af disse grupper. Det er ikke afdækket, hvordan samarbejdet om disse patienter foregår i praksis. Derfor er formålet med dette projekt at udforske området for at tilvejebringe viden, der vil muliggøre målrettede indsatser der skal etablere, understøtte og udvikle sammenhæng i forløb for udsatte patientgrupper. Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, ph.d., Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense Den Integrative Psykiatriske Afdeling (DIPA). Et forskningsbaseret kvalitetsudviklingsprojekt I de sidste årtier er indsatsen overfor patienter med svære sindslidelser i stor udstrækning overgået til ambulant distriktspsykiatri og den kommunale socialpsykiatri. De organisatoriske ændringer har betydet, at behandling og rehabilitering
43 41 af patienter med svære psykiske lidelser varetages af mange parallelle sektorer. En uafhængig faglig indsats, hvor viden indhentet i den ene sektor ikke anvendes i den anden sektor, vil kunne forringe kvaliteten af den samlede indsats og øge omkostningerne. Projektets overordnede formål er at bedre patientbehandlingen ved at ændre den psykiatriske indsats fra en overvejende parallel praksis til en integrativ praksis. Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, ph.d., Psykiatrisk Afdeling, Universitetsfunktion, Odense Motivational Enhancement Therapy and Community Reinforcement Approach For Treating Alcohol Problems in the Elderly To faktorer bevirker at alkoholoverforbrug er og bliver en stigende udfordring de kommende år. Dels stiger andelen af ældre med alkoholoverforbrug i disse år, og dels stiger andelen af ældre i samfundet generelt. Trods dette er der meget lidt viden om behandlingen af ældre med alkoholproblemer. Data fra undersøgelser, hvor ældre har indgået, men blot som en mindre del af deltagerne, og hvor undersøgelserne ikke har været målrettet ældre, tyder på, at behandlingsindsatsen kan i mindre grad være sammenlignet med yngre med alkoholproblemer. Dette undersøges i herværende studie. Principal Investigator på projekt om behandling målrettet ældre med alkoholproblemer. Undersøgelsen laves i samarbejde med professor Gerhard Bühringer, IFT Institut für Therapieforschung München, og Addiction Research Unit, Technische Universität, Dresden, Tyskland og med professor Michael Bogenschutz, Center on Alcoholism, Substance Abuse and Addiction (CASAA), Albuquerque, USA. Undersøgelsen er led i RESCueH-programmet ved Enhed for Klinisk Alkoholforskning ved SDU. Professor, MSO, ph.d. Bent Nielsen Lene Bjerregaard Adjunkt, ph.d. (koordinator på projektet) Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Fagfområde for Psykiatri, Syddansk Universitet Relay model for recruiting alcohol dependent patients in general hospitals. A single-blind pragmatic randomised trial en del af RESCueH-forskningsprogrammet Blandt de ca danskere, der er fysisk afhængige af alkohol, er kun i behandling for deres alkoholproblem. Der er store menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser heraf, da ubehandlede alkoholproblemer medfører signifikant flere henvendelser til sundhedsvæsenet på grund af alkoholrelaterede symptomer, skader og sygdomme. Reviews af screeningsstudier peger på, at op mod en fjerdedel af alle indlagte patienter lider af alkoholproblemer. Der er behov for at udvikle en henvisningsmodel, der sikrer at alkohol afhængige patienter starter i behandling og fortsætter denne efter udskrivelse fra hospitalet. Målet med Relay studiet er at udvikle strategier til at sikre patienter med behov herfor starter i alkoholbehandling efter udskrivelse fra sygehus.
Psykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs mereForskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.
Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs merePakke udredning i specialiserede enheder
Camilla Rossen Sygeplejerske, cand. cur og ph.d. studerende Pakke udredning i specialiserede enheder Vejledere: Elsebeth Stenager, Niels Buus, Egon Stenager og Bent Nielsen Udvikling i det danske sundhedsvæsen
Læs mereVelkommen til Konference om ADHD. 21. november 2016
Velkommen til Konference om ADHD 21. november 2016 ADHD Hyppig tilstand 2-3% af børn / 1-2% af voksne (ICD-10) 20-25% af alle henvisninger til BUP Mange voksne henvises Voldsom stigning (nu stagneret)
Læs mereForskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.
Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Enheden for Klinisk Alkoholforskning The RESCueH forskningsprogram I samarbejde med Professor
Læs mereHvordan går det børn med ASF senere i livet? Hvordan måler man outcome? - Outcome -undersøgelser. 1. Normativ vurdering:
Hvordan går det børn med ASF senere i livet? - Outcome -undersøgelser Lennart Pedersen Psykolog Center for Autisme Hvordan måler man outcome? 1. Normativ vurdering: sammenligner med alderssvarende funktion
Læs merePsykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Læs mere8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..
8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os.. Temaer og baggrund 1. Patienter og pårørende 2. Ulighed i sundhed 3. Sammenhæng og forebyggelse
Læs mereRegionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)
Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor
Læs mereNyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015
Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens
Læs mereRegionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser
Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Læs merePsykiatrisk Forskning med patienten først STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING
Psykiatrisk Forskning med patienten først STRATEGI FOR PSYKIATRISK FORSKNING 2017 2020 Indledning, vision og indsatsområder FORSKNING er en vigtig opgave for Psykiatrien i Region Syddanmark. Forskning
Læs mereCRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR)
CRAFT (Community Reinforcement And Family Therapy) ved ass. prof. Randi Bilberg Unit of Clinical Alcohol Research (UCAR) CRAFT CRAFT har 3 formål med rådgivningen: 1) At få den drikkende i behandling 2)
Læs mere5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning
5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereMentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse
Mentale helbredsproblemer hos børn og unge forekomst og forebyggelse Pia Jeppesen, overlæge, Ph.d., seniorforsker, associate clinical professor Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center - Region Hovedstadens
Læs mereDin deltagelse i projektet hvad sker der?
Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereNordjysk Praksisdag 2016
Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs merePsykiatrisk sygepleje
FORSKNINGSKONFERENCE Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning Program 9:30-10:00 Registrering og kaffe 10:00-10:05 Velkomst ved sygeplejefaglig direktør, Ole Ryttov, Psykiatrien,
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd
ADHD database Implementering i BUP Danske regioner ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd November; 2012 HKD KLASSIFIKATION ICD-10 DIAGNOSE (HKD) Uopmærksomhed Hyperaktivitet + + Impulsivitet + Adfærdsforstyrrelse
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs merePsykiatri- og Socialudvalget
Psykiatri- og Socialudvalget 20. NOVEMBER 2018: Oplæg ved Charlotte R. Josefsen og Torben Kyed Larsen Regeringens psykiatriplan det aktuelle politiske og faglige grundlag for psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mereTidlige tegn ved Psykose
Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereVelkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...
og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD
Læs mereUdvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
Læs mereRevideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark
ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereShared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug
STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs mere13-05-2013. Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING. Årsberetning 2012
13-05-2013 Psykiatrien i Region Syddanmark FORSKNING Årsberetning 2012 53 - 1 - INDHOLD Forord. 2 Organisering af psykiatrisk forskning i Region Syddanmark 4 Igangværende ph.d. projekter. 6 Forsvarede
Læs mereStine Lundstøm Kamionka Cand. Merc. International Management. Indvandrermedicinsk Klinik/ Center for global sundhed, Syddansk Universitet
Hvordan kan man organisere sundhedstjenesten så den bedre kan tilpasses til flygtninges meget sammensatte behov for støtte og vejledning i samarbejde mellem flere specialer. Stine Lundstøm Kamionka Cand.
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereVideokonsultation i psykiatrien
Videokonsultation i psykiatrien Projektleder Trine Helverskov Teamleder Marie Paldam Folker Telepsykiatrisk Center, Psykiatrien i Region Syddanmark Nye Trends i Samarbejde og Organisering 28. januar 2016
Læs mereHvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor
Læs merePRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN
Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereUdredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE
Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereKlinik Børn og Unge. Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose
Klinik Børn og Unge Velkommen til Ambulatorium for Autisme og Psykose Denne pjece er til dig, der skal have et forløb i Ambulatorium for Autisme og Psykose og dine forældre. Pjecen indeholder forskellige
Læs merePå vej mod ny psykiatriplan. 28. Januar 2019 v. Jane Kraglund og Charlotte Rosenkrantz Josefsen
På vej mod ny psykiatriplan 28. Januar 2019 v. Jane Kraglund og Charlotte Rosenkrantz Josefsen Baggrund Budgetforlig for 2019: Igangsættes et arbejde om udvikling af ny psykiatriplan.. herunder fokus på:
Læs mereUlighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen
Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs merePSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017
PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017 ORGANISERING Jobcentre Behandling Psykiatri sygehusene Lokal psykiatrien Region Syddanmark Sygehusene Skoler og daginstitutioner Socialpædagogisk indsats
Læs mereStrategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland
Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs merePRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13
PRÆSENTATION AF FORLØB I VALGMODUL 13 2014-10-01 Valgmodulets titel : Patient- og pårørendeinddragelse i psykiatrien Klinisk undervisningssted: Aarhus Universitetshospital, Risskov og Børne- og Ungdomspsykiatrisk
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereAfdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/ Dato: Telefon:
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Journal nr.: 15/5559 E-mail: Bo.B.Mikkelsen@rsyd.dk Dato: 25-11-215 Telefon: 292 1337 Notat Politik for Sundhedsforskning - status 215 Baggrund Regionsrådet
Læs mereBehandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013
Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereUdeblivelser og afbud i Psykiatrisygehuset.
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/13297 Dato: 8. februar 2016 Udarbejdet af: Anne Moesgaard og Niels Aagaard E-mail: Niels.Aagaard@rsyd.dk Telefon: 99444909 Notat Udeblivelser
Læs mereRegion Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI
Region Hovedstaden Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI FORORD Region Hovedstaden har ansvaret for at diagnosticere, behandle og rehabilitere mennesker med psykisk sygdom. Det er et meget kompliceret sundhedsvidenskabeligt
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs merebipolar affektiv sindslidelse
Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs mereFORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M
FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.
Læs mereperiodisk depression
Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer
Læs mereStatus på behandlingsretten september 2011
Journal nr.: 11/10746 Dato: 21. september 2011 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 76646033 Notat Status på behandlingsretten september 2011 Nærværende
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-
Læs mereKommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark
- Revideret den 19. november 2018 Kommissorium for arbejdsgruppe om udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser i Region Syddanmark Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i juni 2018 nye anbefalinger
Læs merePsykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge
Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs merePsykiatrien i Region Sjælland
Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien i Region Sjælland tilbyder undersøgelse, diagnosticering og behandling enten ambulant eller ved indlæggelse i åbne eller lukkede afsnit. Patienter i de lukkede
Læs mereModel for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 5. august 2014 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser
Læs mereVoksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi
Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center
Læs mereModel for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark
Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser
Læs mereFunktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå?
Funktionelle Lidelser hos børn og unge nye veje at gå? Debat om forebyggelse af psykiske lidelser hos børn og unge d. 18/1-2019 Charlotte Ulrikka Rask Klinisk professor, overlæge, ph.d. Hvad er en funktionel
Læs mereOpgaveudvikling på psykiatriområdet
Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mere27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014
Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U
Læs mereFælles Fremtidsbillede
Fælles Fremtidsbillede (Den korte udgave) 1 Sundhedskoordinationsudvalgets møder med kommunerne April juni 2014 Formål At beskrive særlige syddanske kendetegn, muligheder og udfordringer på sundhedsområdet
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mere