Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart."

Transkript

1 Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen

2 De moderne fysiske teorier giver os Opskriften på Partikelaccelerator Kvark-gluon-plasma Atomkerne Mikroskopiske ormehuller Atomkerne TRIN 1 Fang eller fremstil et ormehul At bygge en tidsmaskine kræver et ormehul, en tunnel mellem to forskellige steder i universet. Måske findes der allerede store ormehuller i universet, som blev dannet efter big bang. Hvis det er tilfældet, vil ormehuller ligesom sorte huller rumme enorme masser, så de kan afsløres, fordi de bøjer lyset fra fjernere galakser. Et alternativ er at fange og udvide et af de ekstremt små ormehuller, som ifølge de fysiske teorier hele tiden opstår og forsvinder i det tomme rum. Det mest praktiske ville dog være at fremstille bittesmå ormehuller i acceleratorer på Jorden. Den nye LHC-accelerator, som åbner i 2007 på CERN i Genève, skal bl.a. kollidere tunge blykerner for at genskabe ursuppen kort efter big bang. I den ekstremt varme ursuppe flød stoffets mindste byggesten kvarker, gluoner og elektroner frit mellem hinanden. Et sådant kvark-gluonplasma kan muligvis bruges til at fremstille ormehuller. Ormehul Ormehul Casimirplader skaber negativ energi Negativ energi TRIN 2 Stabiliser ormehullet 78 Af Rolf Haugaard Nielsen Hvis man komprimerer kvark-gluon-plasmaet til et volumen, som er gange mindre end dets i forvejen ekstremt lille størrelse, kommer ursuppen ned i en skala, hvor rumtiden er fyldt med ormehuller, som spontant opstår og forsvinder. I dag kan vi ikke komprimere et kvark-gluon-plasma, men hvem ved, hvad fysikerne kan om hundrede eller fem hundrede år. Hvis det lykkes at skabe et ormehul, kollapser det og forsvinder i samme øjeblik, det bliver dannet, medmindre det lykkes at stabilisere hullet i dannelsesøjeblikket. Det kan fx opnås med en puls af negativ energi. Negativ energi er et område i rummet, som indeholder mindre end ingenting! Udgangspunktet er, at selv det mest tomme vakuum ikke er tomt, fordi virtuelle partikler konstant opstår og forsvinder. Et område, hvor der er færre virtuelle partikler end i det omgivende rum, har negativ energi. Det såkaldte Casimirforsøg har vist, at negativ energi faktisk findes.

3 en tidsmaskine Kraftfuld laser Negativ energi Halvgennemskinneligt spejl Positiv energi TRIN 3 Blæs ormehullet op Pulser af negativ energi kan ikke blot bruges til at stabilisere små ormehuller, men kan også bruges til at blæse dem op til en størrelse, som tillader, at fx en astronaut eller ligefrem et rumskib kan rejse gennem hullet. Teoretisk set kan en ekstremt energirig laser muligvis bringes til at udsende ultrakorte pulser, som både indeholder positiv og negativ energi. Disse to typer af energi kan så fx adskilles ved hjælp af et halvgennemsigtigt spejl, som lader det almindelige lys passere, samtidig med at det reflekterer den negative energi lige ind i ormehullets ene mund. Pulserne vil på den måde blæse ormehullet op til den ønskede størrelse. Når ormehullet først er stort nok, forudsiger nogle teoretikere, at hullet efterfølgende selv vil være i stand til at danne negativ energi nok til, at det kan holde sig åbent. Uden denne egenskab ville man være nødt til hele tiden at pumpe negativ energi i ormehullet for at holde det åbent. Neutronstjerne Bugseringsrumskib Vores Solsystem TRIN 4 Træk ormehullets to munde langt fra hinanden Til sidst skal ormehullet omdannes til en tidsmaskine, ved at man trækker dets to munde langt fra hinanden i tid og rum. Man kan fx inducere elektriske felter i mundene og anvende felterne som trækkroge. På den måde kan den ene mund parkeres lige uden for Solsystemet, mens et avanceret rumskib trækker den anden mund ud til en neutronstjerne, som har en ekstrem høj massetæthed og derfor et enormt stærkt tyngdefelt. Det voldsomme tyngdefelt får tiden til at gå langsommere nær neutronstjernen end i Solsystemets udkant. Efter et par år ved neutronstjernen kan åbningen trækkes tilbage til Solsystemets udkant. Nu har man så to munde tæt på hinanden, som er kraftigt adskilt i tid. En anden metode kan være at fastholde den ene mund på et lille ormehul og sende den anden mund i kredsløb i årevis i en accelerator ved nær lysets hastighed. På den måde vil de to munde blive adskilt i tid, inden de blæses op. 79

4 Man kan sagtens rejse ind i fremtiden, hvis bare man bevæger sig hurtigt nok gennem rummet. Dét påviste Albert Einstein allerede i 1905, da han offentliggjorde sin specielle relativitetsteori. Forestil dig, at du har en tvilling, som du vinker farvel til, inden du stiger om bord på et rumskib, der bringer dig ud til den nærmeste stjerne og retur med nær lysets hastighed. Rumrejsen varer kun et år for dig, men når du igen lander på Jorden, er din tvilling i mellemtiden blevet ti år ældre. Du er landet i fremtiden. At rejse tilbage i tiden er mere besværligt, og det er der ikke noget underligt i. Man kan sammenligne tiden med en flod, der flyder fra fortiden ind i fremtiden, og vi sidder alle i en båd, som driver med strømmen. For at rejse længere ind i fremtiden skal man sådan set bare gribe en åre og ro godt til. Så bevæger båden sig hurtigere end strømmen i floden. Men hvis vi vil rejse tilbage til fortiden, må vi først finde et sted, hvor floden slår en krumning som i et U. Her graver vi en kanal mellem de to ben i U et og ror tilbage gennem kanalen. Når båden forlader smutvejen og sejler ud i floden igen, er vi kommet til et sted, hvor vi har været før det vil sige til et sted i fortiden. Matematisk bevis for tidsrejser For nylig har professor Igor Novikov fra Niels Bohr Institutet i København ført matematisk bevis for, at der intet er i fysikkens love, som forhindrer rejser tilbage i tiden selv om der er grænser for, hvad man kan foretage sig, hvis man møder sit yngre jeg. Tidsrejser er mulige, fordi den såkaldte rumtid, der udgør universet omkring os, ikke altid danner Ukendt naturlov giver dødsstødet til den frie vilje Indtil nu har det såkaldte bedstefarparadoks været et af de bedste argumenter for, at tidsrejser aldrig bliver mulige. Men med de nye teorier kan paradokset undgås ved at afskaffe den frie vilje. 3 Ved ankomsten til fortiden skyder han straks sig selv. 2 Han går ind i ormehullet og rejser tilbage, til før han tog af sted. 3 Ved ankomsten til fortiden forsøger han straks at skyde sig selv. 2 Han går ind i ormehullet og rejser tilbage, til før han tog afsted. 1 En mand beslutter sig for at rejse en tur i tiden. 4 Manden dør, og det er uvist, om tidsrejsen har fundet sted. 1 En mand beslutter sig for at rejse en tur i tiden. 4 En ukendt naturlov forhindrer, at han rammer sig selv, før han tager af sted han kan altså ikke ændre på fortiden. PROBLEMET Bedstefarparadokset opstår, hvis folk kan rejse tilbage i tiden og ændre fortiden fx ved at slå deres bedstefar ihjel, så de aldrig selv bliver født, eller ved at skyde sig selv inden tidsrejsen. Denne situation er logisk set så absurd, at den ifølge skeptikerne strider mod fysikkens grundlæggende love om årsag og sammenhænge. LØSNINGEN Paradokset kan undgås helt blot ved at forudsætte, at der åbenbart må findes en naturlov, som lægger visse begrænsninger på de begivenheder, der kan finde sted under en tidsrejse ganske som når tyngdeloven forhindrer os i at slentre op ad en mur. Som konsekvens heraf følger samtidig, at den frie vilje er en illusion. 80

5 en lige linje. Store masser som stjerner og galakser får rumtiden til at krumme som bakker og dale. Og hvis to bakketoppe kommer tæt på hinanden, som de to ben i U et, kan man rejse i både tid og rum, hvis man kan finde en måde at krydse fra den ene bakketop til den anden. Rumtiden behøver altså ikke at være den lige landevej gennem universet. På steder, hvor rummet krummes tilstrækkeligt meget, kan rejsen derimod ligne en cirkel. På hvert lille skridt på turen bevæger du dig med tidens flod videre ind i fremtiden. Men når du har været på farten længe nok, nærmer du dig udgangspunktet. Hvis du kan finde en kanal og sejle gennem den tilbage til start, besøger du fortiden. At sådanne kanaler eksisterer, forudsiges af de moderne fysiske teorier om alting, der forener Einsteins generelle relativitetsteori om tiden, rummet og tyngdekraften med den moderne atomfysik, der bygger på kvantemekanikken. På meget korte afstande langt mindre end atomets mindste byggesten er Ormehuller kan flytte os i både tid og rum Når ormehuller ifølge teorierne kan bruges til at sende os på rejse i både tiden og rummet på tværs af universet, så skyldes det, at de er nært knyttet til selve den rumtid, der ifølge Einsteins relativitetsteori udgør universet, som vi kender det. Ormehullerne deformerer rumtiden så voldsomt, at der opstår en smutvej mellem to ellers fjerntliggende områder af universet. Smutvej Traditionel rejserute Tidsrejser så langt er vi i dag Forbløffende nok er meget begrænsede tidsrejser faktisk allerede mulige men kun ind i fremtiden. Derimod er rejser til fortiden indtil videre kun en flygtig vision, selv om de teoretiske forudsætninger ser lovende ud. VISION STATUS TEORIEN BAG Tidsrejser ind i fremtiden. Tidsrejser tilbage til fortiden. Ormehuller skaber kanaler til fortiden. Bevist ved målinger med atomure: Tiden går 10 nanosekunder langsommere på et fly, der flyver med 920 km/t. i otte timer. Ved landingen er man rejst en smule ind i fremtiden. Tiden går 500 mikrosekunder langsommere i en ubåd efter et halvt år i 300 meters dybde. Bevist gennem observationer: Partikler i kosmisk stråling, som bevæger sig ved nær lysets hastighed, kan på et kvarter nå en rejse, der for os ser ud til at vare år. Måske muligt ingen eksperimentelle beviser. Måske muligt ingen eksperimentelle beviser for, at ormehuller findes. Rejser ind i fremtiden ved nær lysets hastighed er forklaret af Albert Einsteins specielle relativitetsteori, som er bevist eksperimentelt og via astronomiske observationer. Matematisk bevis for, at rejser tilbage i tiden er mulige med visse begrænsninger. Eksistensen af ormehuller forudsiges af nye teorier om alting, som dog stadig er ufuldendte. Ormehul Eksotisk stof med negativ energi stabiliserer og udvider et ormehul. Bevist eksperimentelt i form af Casimireffekten. Observationer af rummet peger på, at 73 procent af massen i universet består af eksotisk stof. Frastødende energi i form af eksotisk stof indgår i de moderne kosmologiske og fysiske teorier, som delvist understøttes af eksperimenter og direkte observationer. 81

6 rumtiden fyldt med bittesmå ormehuller, som hele tiden dannes og forsvinder igen. Et ormehul består af to munde, som er forbundet med et rør. Hvis man kan fange et ormehul, stabilisere det og udvide det, så hullet bliver stort nok til at sende en astronaut eller et rumskib gennem røret, har man en kanal, som kan forbinde nutiden med fortiden og bruges til at bygge en tidsmaskine. Fra at have været ren science fiction er studiet af tidsmaskiner i dag blevet til en seriøs hobby for mange af verdens førende fysikere. Hobby, fordi tidsmaskiner er en spændende udfordring for tanken, selv om de er uden for rækkevidde med nutidens teknologi. Seriøs, fordi ingen kan udelukke, at rejser i tid og rum en dag kan blive til virkelighed. Fysikken fastlåser fortiden Mange fysikere og filosoffer har gennem tiden ment, at tidsmaskiner er principielt umulige, fordi de kan bringe kaos i årsagssammenhænge. Problemet er sat på spidsen i det såkaldte bedstefarparadoks. Hvis du rejser tilbage i tiden og slår din bedstefar ihjel, så ophører du jo selv med at eksistere i samme øjeblik ja, faktisk har du aldrig været her. Det strider jo mod al logik og årsagssammenhæng. Nogle har forsøgt at løse problemet ved at indføre parallelle verdener fx én, hvor du slår din bedstefar ihjel og derfor aldrig bliver født, og en anden, hvor du lever videre. Heller ikke det virker særligt logisk, idet det hurtigt giver anledning til uendeligt mange parallelle verdener. For at undgå den slags problemer går Igor Novikov og hans kollega Jakob Hansen anderledes hårdt til værks: Sagen er, at der slet ikke er noget paradoks. Vi har ført matematisk bevis Fra at have været ren science fiction er studiet af tidsrejser i dag blevet en seriøs hobby for mange af de bedste fysikere for, at tidsrejser ikke strider mod årsagssammenhængen. Men man kan ikke ændre fortiden på en måde, der udelukker nutiden og fremtiden. Og man kan ikke både eksistere og ikke eksistere. Hvis man som gammel rejser tilbage til fortiden og møder sit yngre jeg, vil det yngre jeg hele tiden vide, at besøget har fundet sted, mens livet går videre. Oplevelsen vil altid være i erindringen og Tidsmaskinen vil markere en ny tid Der vil altid kun være én fortid og én fremtid. Men alligevel er der grundlæggende forskel på æraen før tidsmaskinens opfindelse og æraen efter. Det skyldes, at æraen efter tidsmaskinens opfindelse nu også vil rumme konsekvenserne af eksistensen af en tidsmaskine dvs. konsekvenserne af at det nu pludselig vil være muligt at besøge andre tidsaldre. påvirke ens liv. Men når man som gammel tager ud på tidsrejsen, kan man ikke ændre fortiden og få sit yngre jeg til at begå selvmord eller droppe i et ulykkeligt ægteskab. Der er altså grænser for den frie vilje, når man besøger fortiden. Netop begrænsningen af den tidsrejsendes frie vilje er en hård nød at sluge for mange. Men Igor Novikov ser intet problem i, at fysikkens love forhindrer fuldstændig fri udfoldelse, når man rejser tilbage til fortiden: Fysikkens love sætter i forvejen en masse begrænsninger for at gøre præcis, hvad man har lyst til. Måske kunne du godt tænke dig at spadsere op ad en lodret væg eller hoppe flere kilometer op i luften. Men det sætter tyngdekraften en stopper for. På samme måde forbyder fysikkens love en tidsrejsende at bringe kaos i årsagssammenhænge. Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre. Maskinen skaber en ny verden Hvis det en dag lykkes at fremstille en tidsmaskine, betyder det helt fra begyndelsen, at den forbinder fortiden med fremtiden. Men viden om fremtiden kan kun påvirke den del af fortiden, hvor tidsmaskinen allerede findes. Man vil aldrig kunne rejse tilbage til en tid, hvor tidsmaskinen endnu ikke var opfundet. Så der er ingen mulighed for at holde ferie hos de gamle egyptere eller i middelalderens Europa. Hvis tidsmaskinen opfindes i dag, vil vi altså i morgen ikke kunne rejse længere tilbage end til i dag. Opfindelsen af en tidsmaskine vil skabe to tidsaldre en før tidsmaskinen og en ny tidsalder efter tidsmaskinens opfindelse. Verden vil aldrig igen blive den samme. Find mere om emnet på Æra 1 Tidsmaskinen opfindes FORTID før tidsmaskinen NUTID før tidsmaskinen FREMTID før tidsmaskinen Rejser til tiden før tidsmaskinens opfindelse er fysisk umulige, fordi den tid allerede for længst er gået og derfor ikke pludselig kan komme til at rumme konsekvenserne af en tidsmaskine. Vi kan altså aldrig nå den tidsæra igen. Tidsmaskinen vil ændre hele vores forhold til tiden. 82

7 Fremtidsrejser vender op og ned på vores liv Tidsrejser til fortiden og fremtiden vil medføre store ændringer af vores opfattelse af verden og vores dagligdag. Både praktisk og psykologisk vil konsekvenserne være helt uoverskuelige. Det vilde liv bliver ufarligt I en verden med tidsmaskiner vil vi kunne vide en masse ting om vores egen personlige fremtid ikke kun som forudsigelser, men som sikre kendsgerninger. Måske vil du kende din egen præcise dødsdag, hvilket vil vende op og ned på din tilværelse. Hvis man er sikker på at leve 50 år endnu i bedste velgående, kan man jo med sindsro kaste sig ud i livsfarlige aktiviteter. Begivenheder bliver uinteressante Tidsmaskiner vil også betyde dødsstødet for den begivenhedskultur, der dominerer mediebilledet i dag alt fra sport til politik vil miste det element af spænding og uvished, som gør det interessant i dag. Forestil dig fx, at en sportsjournalist efter en tidsrejse til fremtiden kan afsløre resultaterne af samtlige konkurrencer ved De Olympiske Lege, længe før legene finder sted. Trist. Udviklingen vil gå i ring Muligheden for at rejse tilbage i tiden vil ændre opfattelsen af al evolution, teknologisk udvikling og kunst. Tænk bare på en maler eller en forsker, som i sin ungdom kan se resultaterne af sin senere genialitet, og som derfor straks går i gang med at kopiere sine egne kunstværker eller forskningsresultater. Problemet med, om hønen eller ægget kom først, vil få en helt ny betydning. PETER HEYDENREICH T I D S R E J S E T I D S R E J S E FORTID efter tidsmaskinen Fortiden kan ikke ændres NUTID efter tidsmaskinen Æra 2 Fremtiden kendes FREMTID efter tidsmaskinen Efter tidsmaskinens opfindelse kan man rejse i tiden både frem og tilbage, men dog aldrig længere tilbage end til den dag, hvor maskinen blev opfundet. Man kan ikke komme til at ændre i, hvad der er sket i fortiden, men til gengæld er det muligt at kende fremtidens begivenheder. 83

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye

Læs mere

Standardmodellen og moderne fysik

Standardmodellen og moderne fysik Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?

Læs mere

Så hvis man forsøger at definere, hvad tid egentlig er, havner man let i banaliteter. En meget berømt amerikansk INDHOLD

Så hvis man forsøger at definere, hvad tid egentlig er, havner man let i banaliteter. En meget berømt amerikansk INDHOLD HVAD ER TID? NOGET MÆRKELIGT NOGET Tiden er noget mærkeligt noget. Jeg har aldrig helt forstået, hvad den egentlig er for noget : Sådan indleder Kaj og Andrea Povl Kjøllers børnesang fra midten af 70 erne

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives

VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen

Læs mere

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015

Relativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Mørkt stof og mørk energi

Mørkt stof og mørk energi Mørkt stof og mørk energi UNF AALBORG UNI VERSITET OUTLINE Introduktion til kosmologi Den kosmiske baggrund En universel historietime Mørke emner Struktur af kosmos 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Universet. Fra superstrenge til stjerner

Universet. Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic

Læs mere

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.

Universet udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem. Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori

Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik

Skriftlig Eksamen i Moderne Fysik Moderne Fysik 10 Side 1 af 7 Navn: Storgruppe: i Moderne Fysik Spørgsmål 1 Er følgende udsagn sandt eller falsk? Ifølge Einsteins specielle relativitetsteori er energi og masse udtryk for det samme grundlæggende

Læs mere

24 Jagten på de ekstra dimensioner

24 Jagten på de ekstra dimensioner Jagten på de ekstra dimensioner Af Jørgen Beck Hansen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Idéen om ekstra dimensioner ud over vores, fra dagligdagen, velkendte fire dimensioner, har eksisteret

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling

Læs mere

Perfektionisme. Perfektionisme

Perfektionisme. Perfektionisme Perfektionisme Perfektionisme I denne artikel (5 sider) kan du læse om perfektionisme. Du kan bl.a. læse om, hvad der kendetegner perfektionisme, om hvorfor perfektionisme er en illusion, og om forskellige

Læs mere

Acceleratorer og detektorer

Acceleratorer og detektorer Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet Acceleratorer og detektorer CERN, 16. marts 2016 Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet, København Naturens byggestene Børge Svane Nielsen, Niels Bohr Institutet

Læs mere

PROLOG SUPERFLEX SUPERMETRO PROLOG

PROLOG SUPERFLEX SUPERMETRO PROLOG 1. PROLOG PROLOG Hvis en flok rumvæsener blev sat til at beskrive metroen, ville de muligvis beskrive den som en maskine, der kan rekonfigurere forholdet mellem tid og rum i en by. Hvis de var særligt

Læs mere

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie

Forventet bane for alfapartiklerne. Observeret bane for alfapartiklerne. Guldfolie Det såkaldte Hubble-flow betegner galaksernes bevægelse væk fra hinanden. Det skyldes universets evige ekspansion, der begyndte med det berømte Big Bang. Der findes ikke noget centrum, og alle ting bevæger

Læs mere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere

Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere TM Jeg er professor N. Magnussen og jeg er fascineret af fysik. Kineserne opfandt krudtet omkring år 250 e. Kr. De brugte det til at producere fyrværkeri og våben til at skræmme deres fjenders heste. Mange,

Læs mere

Kvalifikationsbeskrivelse

Kvalifikationsbeskrivelse Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

Universet bliver mørkere og mørkere

Universet bliver mørkere og mørkere Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt

Læs mere

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior

Solformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse

Einsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte

Læs mere

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019

Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Alt det vi IKKE ved Morten Medici Januar 2019 Universets historie Første atomer 379.000 år Udviklingen af galakser, planeter, etc. Big Bang Hubbleteleskopet Første stjerner omkring 200 millioner år Big

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B

Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B Billedet til venstre viser et lille stykke af den 27 km lange accelerator LHC på Cern i Genève, hvor man forsøger at genskabe de fysiske egenskaber, som stoffet

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse

Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over

Læs mere

Atomets opdagelse (1-3)

Atomets opdagelse (1-3) (1-3) Tema: Atomet Fag: Kemi A+B+C, Fysik A+B+C Målgruppe: Ungdomsuddannelser QR-kode Fører til posten i mitcfu Tv-serie i 3 afsnit: DR2, 24.08.2009-26.08.2009, afsn.1/50min, afns.2/50min, afsn.3/50min

Læs mere

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016

Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen

Trivsel og Bevægelse i Skolen Trivsel og Bevægelse i Skolen Indholdsfortegnelse : Politi og røvere Udbryderkongen Grænselegen Hvad er klokken Hr. Løve De blå de må gå s.1 s.2 s.3 s.4 s.5 : Sjipning Trylleelastik Diabolo Kendama Jonglering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel

Læs mere

Frikvartersaktiviteter

Frikvartersaktiviteter Trivsel og Bevægelse i Skolen Eksempelsamling Frikvartersaktiviteter Indholdsfortegnelse CHASE: Politi og røvere s.1 Udbryderkongen s.2 Grænselegen s.3 Hvad er klokken Hr. Løve s.4 De blå de må gå s.5

Læs mere

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud: Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4

Spilstrategier. Indhold. Georg Mohr-Konkurrencen. 1 Vindermængde og tabermængde 2. 2 Kopier modpartens træk 4 Indhold 1 Vindermængde og tabermængde 2 2 Kopier modpartens træk 4 3 Udnyt modpartens træk 5 4 Strategityveri 6 5 Løsningsskitser 7 Spilstrategier De spiltyper vi skal se på her, er primært spil af følgende

Læs mere

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900

Kvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

De fire Grundelementer og Verdensrummet

De fire Grundelementer og Verdensrummet De fire Grundelementer og Verdensrummet Indledning Denne teori går fra Universets fundament som nogle enkelte små frø til det mangfoldige Univers vi kender og beskriver også hvordan det tomme rum og derefter

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Astronomer

Læs mere

Bjarke Schjødt Larsen SKJ LD DE UDØDELIGE. Illustreret af Kristian Eskild Jensen

Bjarke Schjødt Larsen SKJ LD DE UDØDELIGE. Illustreret af Kristian Eskild Jensen Bjarke Schjødt Larsen SKJ LD DE UDØDELIGE Illustreret af Kristian Eskild Jensen MIT NAVN ER SIMON Havde nogen fortalt mig, at jeg skulle blive superhelt, ville jeg bare ryste på hovedet af dem. Men det

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy

Læs mere

Astrologi & Einsteins relativitetsteori

Astrologi & Einsteins relativitetsteori 1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den

Læs mere

Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum

Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum Kedelig tur på lokum: Derfor virker dit wi-fi ikke i alle rum Et stort hus, betonvægge eller mange naboer med trådløst netværk, kan skabe døde zoner hjemme hos dig. Få den videnskabelige på hvorfor det

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Drømmerejser Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 En rumraket skal have en bestemt fart for at slippe væk fra Jorden. Hvor stor er denne fart? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds.

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Vi er her ikke - igen

Vi er her ikke - igen Vi er her ikke - igen en opløsningsroman Vagn Remme Forlaget Em byskiltet ved, at det ikke er en grænse, grænsen ligger inde i beboerne, at skiltet er noget, de møder i sig selv, når de nærmer sig skiltet,

Læs mere

Lyset fra verdens begyndelse

Lyset fra verdens begyndelse Lyset fra verdens begyndelse 1 Erik Høg 11. januar 2007 Lyset fra verdens begyndelse Længe før Solen, Jorden og stjernerne blev dannet, var hele universet mange tusind grader varmt. Det gamle lys fra den

Læs mere

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET?

OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? 38 5 OM ANTISTOF: HVORFOR ER HALVDELEN AF UNIVERSET FORSVUNDET? Af JEFFREY HANGST PROFESSOR, PH.D. INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: THE ALPHA-G

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget

Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000

Læs mere

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

På jagt efter Higgs-bosonen

På jagt efter Higgs-bosonen På jagt efter Higgs-bosonen Af Stefania Xella, Niels Bohr Institutet Higgs-bosonen er den eneste partikel forudsagt af partikelfysikkens Standardmodel, som ikke er blevet observeret eksperimentelt endnu.

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Runesmedning. Indledning. Regler for runerne. At smede en rune. Runeopskrifter. Runers synlighed

Runesmedning. Indledning. Regler for runerne. At smede en rune. Runeopskrifter. Runers synlighed Runesmedning Indledning Runesmedningens kunst handler om at bruge kraftfulde tegn til at fortrylle våben og andre genstande med mægtige egenskaber. Dværgene er ophavsmænd til dette stolte håndværk, men

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Cover Page. The handle holds various files of this Leiden University dissertation.

Cover Page. The handle   holds various files of this Leiden University dissertation. Cover Page The handle http://hdl.handle.net/1887/65380 holds various files of this Leiden University dissertation. Author: Nielsen, A.B. Title: The spin evolution of accreting and radio pulsars in binary

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn...

Arbejdspapir. Grib dagen livet venter ikke Navn... Arbejdspapir Grib dagen livet venter ikke 2017 Navn... Din bedst mulige fremtid Livet er det, der sker, mens du har travlt med at lægge andre planer - John Lennon Tiden er nu, og det er tid til at sætte

Læs mere

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?

jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og

Læs mere

Rikke Heimark Coaching

Rikke Heimark Coaching Find dit rette fokus Pixi E-bog Af Rikke Heimark, 2. februar 2017 For at tiltrække de rigtige ting i livet, hvad en det er mennesker, oplevelser, kontakter, muligheder osv, så er det alt afgørende at du

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

et eller andet. Klara bliver lidt nervøs. Tænk hvis der er sket noget med Preben. Lugten. Hmmm det er en lugt af uld. vådt uld!

et eller andet. Klara bliver lidt nervøs. Tænk hvis der er sket noget med Preben. Lugten. Hmmm det er en lugt af uld. vådt uld! 4. December Preben det er tid til at pakke dine ting. Kom ud af din hytte og lad os komme afsted siger Klara begejstret. Julehyggen venter på os derude og ham glæder jeg mig til at møde. Klara er frisk

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen

Læs mere