Aulum Vinding Vind. Valgmenighed. Konfirmation St. Bededag 2013

Transkript

1 Aulum Vinding Vind Valgmenighed Konfirmation St. Bededag 2013 juli - august - september

2 Kirkespejl Døbte Ella Brich Larsen, Vinding. William Pallisgaard Bärtel, Aulum Døde Anna Marie Nielsen, Aulum Konfirmerede I Vinding Kirke St. Bededag den 26. april Gustav Birkkjær Bjerrum, Emma Højbjerg Madsen Helene Andersen, Stine Tandrup Larsen, Rikke Tandrup Larsen Præst: Kjeld Sloth Nielsen Kirkelige handlinger Dåb, vielse, begravelse. Kontakt præsten for nærmere oplysninger. Nyt fra præsten Jeg holder ferie den august, begge dage inkl. I perioden varetages embedet af valgmenighedspræsterne i Holstebro Telefon Ønsker du fælles transport? Ved Gudstjenester og arrangementer, der ikke er i valgmenighedens eget regi og hvor nogle af jer måske ønsker / har brug for transport muligheder, da kan Ronald kontaktes. Han vil så sørge for fælles kørsel eller bestilling af taxa. Kontakt Ronald i god tid og gerne senest en uge før selve arrangementet Telefon Kirkebladet udkommer næste gang medio september Hjemmeside: Valgmenighedspræst Ronald Risvig, Holstebrovej 9, 7490 Aulum Telefon Træffes hele døgnet ronald-risvig@hotmail.com Valmenighedens bestyrelse kan altid kontaktes for spørgsmål: formand Carsten Bjerrum telefon KIRKEBLADET NR

3 Kære Nærværende kirkeblad ser ikke ud som det plejer. Lige så lidt som alt andet har været som det plejer, det seneste år i vores Valgmenighed. Kirkebladet vender dog tilbage til sit mere normale udseende i september. Ansættelse af vores nye præst Ronald Risvig og renovering af præstegården har været en stor udfordring for bestyrelsen. Så vi var meget glade for den store deltagelse ved indsættelsen af Ronald og indvielsen af præstegården den 12. maj. Det øvrige personale er også kommet på plads. Fra den 1. september er Margit Toftdahl ansat som organist. Vi råder igen over 3 kirkesangere, det er Kristoffer Sass, Emile Høgagaard og Lene Pedersen. Vores kirketjenere hedder fortsat Christian Pedersen og Tage Hansen. I dette blad er vedhæftet en artikel, Folkekirken er en tre i en kirke, bragt i Dansk Kirketidende februar Den er skrevet af Marie Thomsen og skal ses som en del af et forløb hen over efteråret/vinteren: 1 Artikel, Folkekirken er en tre i en kirke 2 Artikel, Om den Grundtvigske Menighedsskole(sep. Udg.) 3 Børneteater om Grundtvig, skal ses af 3 generationer 4 Debat aften: Grundtvigsk (at være bevist om at være grundtvigianer) Hvis man har spørgsmål eller kommentarer er man naturligvis altid velkommen til at henvende sig til bestyrelsen. I ønskes alle en god sommer. Pbv. Carsten Bjerrum 3

4 HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE GRUNDT- VIGSK AT VÆRE GRUNDTVIGIANER? Det kan være svært at svare på eller blot indkredse, men det bliver det ikke mindre vigtigt af, snarere tværtimod. Bestyrelsen vil sammen med de øvrige vest- og midtjyske valgmenigheder gerne sætte en samtale i gang om dette tema. Nedenstående artikel er første oplæg, der følges op af flere se hilsen fra bestyrelsen ligesom det er et tema, der i alle sammenhænge er en del af samtalen. I løbet af de sidste par år er jeg flere gange blevet kontaktet af journalister, der gerne ville have mit bidrag til en historie, som de på forhånd havde formuleret i så sensationsprægede vendinger, som en historie om folkekirken nu kan bære. Historien går på, at de nye valgmenigheder er i konkurrence med folkekirken underforstået med folkekirken som den forudsigelige taber. Der kan siges meget om den historie og ikke mindst journalisternes vinkel på den. For det første den manglende forståelse for, at valgmenighederne (også de nye!) fuldt og helt er en del af folkekirken og i øvrigt har været det i langt størstedelen af folkekirkens historie. Dernæst den heraf følgende kortslutning, at folkekirken med sine valgmenigheder særligt de nye skulle være i konkurrence med sig selv. Og endelig at en sådan konkurrencesituation, skulle man tage den for pålydende, ville være noget entydigt dårligt for folkekirken som helhed. I alle tilfælde, hvor jeg er blevet bedt om at bidrage til denne historie, har jeg meddelt pågældende journalist, at det havde jeg ikke belæg for at gøre. Men at jeg i stedet hellere end gerne ville fortælle, hvordan jeg ser menighedslandskabet i Danmark lige nu. Sjældent var journalisten interesseret heri, men det skal nu ikke afholde mig fra at dele mine observationer i denne artikel. Fortsættes side 6 Folkekirken er en tre-i-én -kirke Hvilken historie vil vi bidrage til? N.F.S. Grundtvig 4 KIRKEBLADET NR

5 ARRANGEMENTER Invitation til at møde H.C. Andersen den 1. september kl :30 i Aulum Fritidscenter Da jeg den 3. august fylder 60 år har jeg sendt bud efter min gode ven digteren H.C. Andersen alias skuespiller Bjarne G Nielsen. Det bliver et par timer med sang og fortælling og en forestilling for hele familien af Skuespiller Bjarne G Nielsen og om H.C. Andersen. H.C. Andersen er med os hele eftermiddagen, så vil I tale med ham eller få ham til at lave et papirklip, kan det også lade sig gøre. Se også Grundtvigs fødselsdag den 8. september Gudstjeneste - Frokost og efterfølgende foredrag ved Biskop Elisabeth Dons Kristensen Gudstjeneste i Råsted kirke kl. 10:00 og efterfølgende frokost og foredrag på Skærum Mølle Pris for frokost, foredrag og kaffe kr. 150,00 Der kan arrangeres fælles kørsel og fælles bestilling af frokost for de der har ønske om dette. Kontakt Ronald for nærmere oplysning, så så tidligt som muligt af hensyn til antal pladser ved foredraget og gerne senest en uge før telefon PS Jeg ønsker ingen gaver men blot i kommer og får nogle gode timer og selv betaler for fortæring. Kaffe /the og bolle med pålæg kr. 50 pr. pers. For børn på og under 12 år kr. 30 inkl. saftevand Øl og vand kan også købes Biskop Elisabeth Dons Kristensen Ronald Risvig. 5

6 Det aktuelle menighedslandskab: en regulær tre-i-én er I efteråret forsvarede jeg ph.d.-afhandlingen, Et åbent hus med mange indgange, der gennem empiriske studier af menighedsliv inden for og i periferien af folkekirken nærmere bestemt i valg-, friog sognemenigheder søger at give et billede af folkekirkens aktuelle skikkelse. Skønt frimenighederne formelt set står uden for folkekirken, fandt jeg det oplagt at inddrage dem, da de igennem folkekirkens historie er blevet betragtet som folkekirkeperifere snarere end helt udenfor. Jeg undersøgte menighedernes aktiviteter, samt præster og menighedsrådsformænds teologiske identifikation, indstilling til menighedsarbejdet, hvilke udfordringer, de oplever, og hvilke drømme, de har på menighedens vegne. Resultaterne peger på en række tendenser i det aktuelle menighedslandskab, hvoraf den tydeligste er, at landskabet kan deles i tre: de gamle valg- og frimenigheder (oprettet fra 1868 til 1948), de nye valg- og frimenigheder (oprettet fra 1990 frem til i dag) og sognemenighederne. Sidstnævnte kan sandsynligvis med god ret deles i flere kategorier, for eksempel efter urbaniseringsgrad, men i det følgende ses sognemenighederne under et. Af overskuelighedshensyn har jeg udvalgt tre nedslagspunkter til at sammenligne de tre dele af menighedslandskabet: Teologisk identifikation, missional temperatur og kerneaktiviteter. Disse kan ses i tabellen og vil blive gennemgået i det følgende. Teologisk identifikation Missional temperatur Menighedern es kerneaktivite ter foruden højmessen og de kirkelige handlinger Sognemenigheder grundtvigsk (med lille) De gamle valg- og frimenigheder Grundtvigsk (med stort) De nye valg- og frimenigheder Missionsk, karismatisk, konservativ Mellem Lav Høj Sociale aktiviteter for ældre Kirkelige aktiviteter for børn og unge (Undervisning for børn Særgudstjenester) Sociale og alment dannende aktiviteter (Undervisning for børn Særgudstjenester) Organiserede fællesskaber Livshjælp Trosoplæring for voksne (Undervisning for børn Særgudstjenester) 6 KIRKEBLADET NR

7 Teologisk identifikation I det aktuelle landskab er det tydeligt, at det er de nye valg- og frimenigheder, der skiller sig ud. Som de eneste har de en stærk identifikation med betegnelserne missionsk, karismatisk og konservativ. På tværs af de nye menigheder kan de tre betegnelser vægtes forskelligt, men det ændrer ikke ved, at de har en teologisk identifikation, der er væsensforskellig fra og svagt repræsenteret i både sognemenighederne og de gamle valg- og frimenigheder. Her er identifikationen for sidstnævntes vedkommende entydigt grundtvigsk, mens identifikationen i sognemenighederne breder sig en anelse mere ud, men dog med klar grundtvigsk dominans. Det grundtvigske tankegods med en snæver sammenhæng mellem folkelighed og kristelighed har så at sige forplantet sig fra de gamle menigheder og over i sognemenighederne i en sådan grad, at de gamle valg- og frimenigheder ikke længere repræsenterer en distinkt opposition eller et alternativ til de dominerende strømninger i folkekirken som helhed snarere tværtimod, det grundtvigske er blevet mainstream. sætte dagsordnen mere, end de allerede har gjort. Oppositionsrollen er nemlig i dag overtaget af de nye valg- og frimenigheder. Og disse bliver interessante at følge, da de ekspliciterer en allerede eksisterende og måske øget teologisk polarisering i det folkekirkelige landskab. En polarisering, der ikke er blevet mindre tydelig efter indførelsen af et kirkeligt vielsesritual for par af samme køn. Når vi i dag ser denne nye generation af valg- og frimenigheder, er der tale om, at den ventil (valgmenighedsloven), der har været en del af folkekirkens struktur siden 1868, har genvundet sin aktualitet og nødvendighed. Ventilen bevarer nemlig muligheden for reel folkekirkelig rummelighed den form for rummelighed, hvor forskellene rummes inden for samme kirke, frem for at føre til enten tvungen ensretning eller kirkesplittelse. De gamle menigheder er derfor højest interessante i historisk lys, da den vækkelse, de blev oprettet på baggrund af, har formet folkekirken igennem de seneste halvandet hundrede år. Men når man ser på det aktuelle landskab og ikke mindst kigger i den folkekirkelige krystalkugle, er der ikke meget der tyder på, at de gamle, grundtvigske menigheder kommer til at 7

8 Missional temperatur Forskellene i teologisk identifikation giver sig også udslag i det, jeg har valgt at betegne som den missionale temperatur, her forstået som et mål for, hvor meget præsterne (og i sognemenighederne også formændene) i de forskellige menigheder vægter missionsopgaven i menighedsarbejdet. Analysen bliver naturligvis udfoldet i afhandlingen, men som nedslagspunkt skal det her blot konstateres, at de nye menigheder ligger højt på den missionale temperaturskala, sognemenighederne ligger midt på skalaen, og de gamle menigheder ligger klart lavest på skalaen. Der kan forsøgsvist gives forskellige historiske forklaringer på, hvorfor landskabet tegner sig, som det gør. Men det ændrer ikke ved, at nogle af de væsentligste forskelle, der (skal) rummes i det folkekirkelige landskab i dag, vedrører de kirkelige aktørers indstilling til mission. De nye menigheder skiller sig i den forbindelse ud ved at arbejde målrettet med missionsstrategier og gennemførelsen af dem i praksis, ja, menighedernes identitet kan i de fleste tilfælde betegnes som helt igennem missional. Dette er også en af grundene til, at disse nye menigheder fylder meget i landskabet lige nu på trods af et overskueligt medlemsantal, når man sammenligner med både sognemenighederne og de gamle menigheder. Kerneaktiviteter Der er ikke kun tale om sproglig forlegenhed eller en eventuelt historisk begrundet afstandtagen til et bestemt begreb, in casu mission, når sognemenighederne og de gamle menigheder ligger lavere på den missionale temperaturskala end de nye menigheder. Den missionale orientering er ganske enkelt ikke lige stærk hos de tre grupper, og dette afspejler sig i menighedernes aktiviteter. Der gennemføres flere hundrede forskellige aktiviteter rundt om i menighederne, så for overblikkets skyld har jeg i tabellen anført kerneaktiviteterne altså de aktiviteter, der gennemføres i størstedelen af menighederne og med en frekvens, der vidner om, at de er de bærende elementer i menighedslivet foruden højmessen og de kirkelige handlinger. Undervisning for børn og diverse særgudstjenester er sat i parentes, da de er kerneaktiviteter i alle tre dele af landskabet. De gamle menigheder har sociale og alment dannende arrangementer som kerneaktiviteter. Disse har ofte karakter af foredrag, kirkehøjskole, udflugter, sangaftener og lignende. De udtrykker en stærk betoning af det folkelige ved menighedsfællesskabet og har som regel ingen eksplicit kirkelig ramme eller noget eksplicit religiøst indhold. Sognemenighederne bæres af sociale aktiviteter for ældre, der ligner de sociale aktiviteter i de gamle menigheder, samt eksplicit kirkelige aktiviteter for børn og unge. I forhold til børn og unge tones der så at sige rent kirkeligt flag nogen vil måske endda hævde, at der missioneres og aktiviteterne har et helt andet trosoplærende præg end de sociale aktiviteter for den ældre del af menigheden. Endelig har de nye menigheder tre kerneaktiviteter. Det drejer sig om organiserede fællesskaber, celler, klynger, mikromakkerskaber og lignende, der alle er en 8 KIRKEBLADET NR

9 Sidstnævnte er begyndt at få mere udbredelse også i sognemenighederne, for eksempel i genopdagelsen af katekumenatet, men er endnu ikke nået et omfang, hvor det kan kaldes en kerneaktivitet. Intern konkurrence eller et legeme med mange lemmer? Selv denne korte gennemgang skulle gerne give et indtryk af, at menighedernes aktiviteter er snævert knyttet til deres teologiske identifikation og missionale orientering. Alt afhængig af teologi gør menighederne altså kirke på forskellig vis. Den indledningsvise tredeling af landskabet er i disse tre nedslagspunkter meget tydelig, og den afspejler en spænding mellem de gamle menigheder over sognemenighederne til de nye menigheder. Tre forskellige måder at tænke og gøre kirke på. Men alle tre dele udgør til sammen folkekirken. Og her er vi så tilbage ved journalisternes henvendelse. For denne opdeling af landskabet kunne umiddelbart give vind i sejlene til historien om (skadelig) intern konkurrence i folkekirken. Når jeg alligevel vil fastholde, at der ikke er tale om et konkurrenceforhold, men derimod folkekirkelig rummelighed for fuld udblæsning, er det, fordi det overordnede mål for alle tre dele af landskabet er det samme at være kirke og menighed lokalt efter bedste evne og overbevisning. De tre dele af landskabet, de forskellige menigheder og de forskellige medlemmer er alle, uden undtagelse, lemmer på det legeme, som vi kender som folkekirken. Den store udfordring er så, om vi hver især vil acceptere og anerkende de andre lemmers evner og funktioner, selv når de er forskellige fra vore egne? Det er her mere end oplagt at gribe til Paulus belæring om, at ikke et eneste af lemmerne kan undværes, hvis legemet skal forblive helt. Folkekirken er ikke i konkurrence med sig selv, men folkekirken har mange forskellige udtryk og fortolkninger både i den enkelte menighed og i menighedslandskabet som sådan. Det kan i sagens natur give grundlag for konflikter, men hvis vi skærer lemmer fra eller forsøger at ensrette ved at gøre alting til øje eller øre, ja så ender vi med et amputeret legeme, der hverken kan kravle eller gå. Ovenstående artikel er bragt i Dansk Kirketidende februar 2013 og er skrevet af Cand. Theol. Ph.d. Marie Mortensen 9

10 Lad os mødes Kære medlemmer Endnu en gang tak fordi I valgte mig til jeres præst og for den store og hjertelige deltagelse ved min indsættelse den 12. maj. Det blev nogle gode timer i såvel kirken som ved sammenkomsten på Aulum Hotel og kro og ikke mindst ved åbent hus i præstegården, hvor rigtig mange tog mod indbydelsen fra bestyrelsen. Og hverdagen den er begyndt. Sammen med bestyrelsen er gudstjenester, foredrag og arrangementer på plads til og med højskoledagene i januar, ligesom der er taget hul på det første halvår i 2014, hvilket I vil kunne læse mere om i det kommende kirkeblad til september. At lære alle valgmenighedens cirka 550 medlemmer at kende og de deres præst, lader sig ikke sådan lige gøre, men det skal ikke afholde os fra at gøre forsøget og komme godt i gang med opgaven. Jeg har allerede mødt en del af jer, enten i kirken, på plejehjemsbesøg og plejehjemsgudstjeneste eller ved hjemmebesøg. Ligesom flere af jer, har givet jer til kende, når vi har truffet hinanden ude i byen. Og bliv endelig ved med at hilse på når I ser mig, i f.eks. supermarkedet eller hos bageren. Det vil naturligvis ikke glæde mig mindre, at møde jer i kirken til Gudstjeneste og eller til nogle af de øvrige arrangementer valgmenigheden afholder. Og for at tage lidt mere målrettet fat på at møde og lære hinanden at kende, vil I hen over sensommeren, efterår, vinter og det tidlige forår modtage indbydelser i grupper på cirka 40 personer. Her indbydes I til et møde i præstegården, hvor en eller flere fra bestyrelsen også vil deltage. Sammenkomsten vil enten blive i forbindelse med en Gudstjeneste, en aften eller et eftermiddagsmøde. Jeg kommer med et kort oplæg, ligesom vi synger nogle sange og får en kort fortælling. Hvert oplæg, sange og fortælling vil være tilpasset den gruppe, der er inviteret. På denne måde ligges der op til en samtale om, hvad der kan og skal binde os sammen som et folkeligt og kirkeligt fællesskab i den grundtvigske tradition. Og hvordan det også efter jeres mening, kan og skal forme sig i de kommende år. Valgmenigheden 10 KIRKEBLADET NR

11 bestyrelse vil, hver gang være vært ved et mindre traktement. Jeg og bestyrelsen håber I vil tage godt imod denne mulighed til at mødes og derved komme lidt tættere på hinanden og være med til at holde samtalen og fælleskabet levende på en måde, så den enkelte og familien kan genkende sig selv deri Brug præsten Præsten er til for menigheden og jeg kan til en hver tid kontaktes af jer for en samtale og eller et møde, af den ene eller anden art. Det gælder Ikke kun i forbindelse med f.eks. dåb, vielse, konfirmation og dødsfald, da der kan være så mange andre årsager til, at I som par eller familie, eller du som enkeltperson ønsker at møde præsten. Måske tumler I /du med problemer af den ene eller anden art. Det være sig alment menneskeligt og eller kristeligt. Måske driller jobbet, måske er det svært at blive gammel og kræfterne ikke længere slår til, ligesom sorgen efter at havde mistet kan tynge. Måske vil du / I blot gerne mødes med mig. Intet er for stort eller for småt. Det som I eller du finder vigtig, er altid relevant. Måske kender du / I nogen der kunne have brug for et besøg, ved f.eks. sygdom, men som af den ene eller anden grund ikke selv giver lyd fra sig. Da er I meget velkommen til at give mig et tip om dette. Og husk; som præst har jeg naturligvis tavshedspligt en tavshedspligt der gælder hele livet. Ronald Risvig Foredrag og arrangementer 1. september MØD H.C. ANDERSEN Aulum Fritidscenter kl :30 se nærmere under omtale 11. september MATADOR OG KRISTENDOM fortællinger om vort liv Foredrag ved Ronald Risvig, Aulum Fritidscenter kl. 19: September FROKOST EFTER HØSTGUDSTJENESTE se under gudstjenesteliste 3. oktober 200 ÅR GAMMEL OG STADIG KNIVSKARP! Søren Kirkegaard, formidlet folkeligt og forståeligt. Ved sognepræst Hannah Lyngberg- Larsen, Viborg 17. November GRUNDTVIG KLIMPE OG KNOLD Der spilles, synges og fortælles så Grundtvigs liv står lyslevende. En Opera med humor og dybde. Forestillingen kan ses af tre generationer Aulum Kirke kl. 14:00-15:30 11

12 Afs.: Søndermarken 11, 7490 Aulum B Aulum-Vinding-Vind Valgmenigheds gudstjenester juli - august - september Juli Sørvad Plejehjem kl. 10:00 Præst Ronald Risvig 7. Juli 6. s.e.tr. Aulum kl. 10:30 Præst Ronald Risvig 14. Juli 7. s.e.tr. Vinding kl. 10:30 Præst Ronald Risvig 21. Juli 8. s. e.tr. Vind kl. 10:30 Præst Ronald Risvig 28. Juli 9. s. e.tr. Vinding kl. 10:30 Præst Ronald Risvig 4. Aug. 10. s.e.tr. Aulum Kl. 10:30 Præst Ronald Risvig 11. Aug. 11.s.e.tr. Vinding kl. 08:30 Præst Peter Hedegaard 18. Aug. 12.s.e.tr. Vind kl. 08:30 Præst Peter Hedegaard 25. Aug. 13. s.e.tr. Vinding kl Præst Ronald Risvig 1. Sept. 14. s.e.tr. Aulum kl Præst Ronald Risvig Efterfølgende er der reception i Aulum Fritidscenter, hvor I kan møde H.C. Andersen. En eftermiddag for alle generationer. Se omtale 3. Sept. Plejehjemsgudstjeneste i Aulum Kirke kl. 10:15 for Kastaniegården og Birketoften Præst Ronald Risvig. H.C. Andersen alias skuespiller Bjarne G Nielsen medvirker i en dialog prædiken med præsten, ligesom han synger salmer af H.C. Andesen 8. Sept. 15. s. e. tr. Gudstjeneste I Råsted Kirke kl ved Biskop Elisabeth Dons Christensen Efterfølgende middag og herefter foredrag også ved Biskop Elisabeth Dons Christensen på Skærum Mølle Folkeuniversitet. Se omtale. 15. sept. 16.s.e.tr. Vind Kirke kl. 10:30 Høstgudstjeneste med efterfølgende frokost og konfirmandindskrivning i Landsbycenter Vind 12 KIRKEBLADET NR Layout/tryk: Aulum Bogtryk & Offset