De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd."

Transkript

1 1 UNGE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser unges alkoholvaner i forhold til alkoholforbrug, debutalder, alkoholrelateret sygehuskontakt, alkoholrelateret død og de unges angivelse af negative oplevelser med alkohol. Desuden belyses de unges forbrug i forhold den øvrige befolknings alkoholforbrug og unge i andre landes forbrug. Oplysninger stammer fra: Den Nationale Sundhedsprofil (16-24 år) Rusmidler i Danmark (15-29 år) Health Behavior in School-aged Children (11, 13 og 15 år) Skolebørnsundersøgelsen (11, 13 og 15 år) European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) (15-16 år) Landspatientregisteret (15-24 år) Dødsårsagsregisteret (15-24 år) Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) (15-24 år) Lægemiddelstatistikregisteret (LSR) (15-24 år) Generelle tendenser De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd. En stigende andel af de unge, som drikker over højrisikogrænsen, ønsker at nedsætte forbruget. Udviklingen er mest markant for de unge mænd. Siden 1984 er alderen for alkoholdebuten steget. Der har været en særlig markant udvikling fra Siden 1984 har en stadig faldende andel af unge i 11, 13 og 15-års alderen erfaringer med at være beruset. Fra 21 til 214 har udviklingen været meget markant. Danmark har dog sammenlignet med resten af Europa stadig den højeste andel af 15-årige (211-data), der har erfaringer med at være fulde. De unge oplever i langt højere grad negative følger ved at drikke alkohol, sammenlignet med den øvrige befolkning. Andelen af unge, der modtager medicin mod alkoholafhængighed og/eller modtager offentligt finansieret alkoholbehandling, er faldet siden 28. Udviklingen dækker over, at andelen, der modtager medicin for alkoholafhængighed, er faldet, samtidig med at andelen, der modtager offentligt finansieret alkoholbehandling, er steget. Antallet af unge, der kommer i kontakt med sygehus på grund af beruselse, er faldende. Der har været 93 alkoholrelaterede dødsfald blandt unge (16-24 år) over de seneste 12 år. Hovedparten skyldtes ulykker, og 9 ud af 1 af dødsfaldene var blandt mænd. 55 ALKOHOLSTATISTIK 215

2 1.1 UNGES ALKOHOLVANER resultater fra Den Nationale Sundhedsprofil (16-24 år) Når det gælder unge mænd, viser Den Nationale Sundhedsprofil 213 (7), at: 8,4 % havde ikke drukket alkohol inden for det sidste år 17,5 % havde ikke drukket alkohol inden for den sidste uge 28,4 % drak over lavrisikogrænsen for mænd 14,2 % drak over højrisikogrænsen for mænd 6,9 % drak fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst en gang månedligt. Når det gælder unge kvinder, viser undersøgelsen, at: 1,4 % havde ikke drukket alkohol inden for det sidste år 17, % havde ikke drukket alkohol inden for den sidste uge 37,2 % drak over lavrisikogrænsen for kvinder 14,9 % drak over højrisikogrænsen for kvinder 53,3 % drak fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst en gang månedligt. Der er sket et tydeligt fald i de unges alkoholforbrug fra 21 til 213. Se figur 1.1 og 1.2. Det signifikant faldende forbrug ses for begge køn, både når det gælder ikke at have drukket alkohol den sidste uge, ikke at overskride lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse i en typisk uge, og ikke at overskride højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge. For mænd ses yderligere en signifikant stigning i andelen, der ikke har drukket alkohol det sidste år, mens det for kvinder er uforandret. Faldet i alkoholforbrug er mest markant hos de unge mænd. Fx steg andelen af mænd, der ikke havde drukket alkohol inden for den sidste uge fra 11,7 % i 21 til 17,5 % i 213. Tilsvarende havde 13, 3 % af de unge kvinder i 21 ikke drukket alkohol inden for den sidste uge, mod 17 % i 213. Undersøgelsen indikerer, at der blandt unge er et ønske om at nedsætte alkoholforbruget. Ikke blot har unge nedsat forbruget, men der er også en stigende andel blandt de, der drikker over højrisikogrænsen for alkoholindtagelse, som ønsker at nedsætte alkoholforbruget. Denne udvikling er mest markant for de unge mænd, se figur ALKOHOLSTATISTIK 215

3 FIGUR 1.1. Andelen af unge, der overskrider henholdsvis lav- og højrisikogrænsen for alkoholindtagelse i løbet af en typisk uge, samt andelen af unge, der drikker over højrisikogrænsen, og som ønsker at nedsætte forbruget fordelt på køn, 21 og Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Overskrider lavrisikogrænsen Overskrider højrisikogrænsen Ønsker at nedsætte forbruget Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil 213. FIGUR 1.2. Andelen af unge, der ikke har drukket alkohol det seneste år og en typisk uge fordelt på køn, 21 og Mænd Kvinder Mænd Kvinder Ikke drukket seneste år Ikke drukket seneste uge Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil ALKOHOLSTATISTIK 215

4 FIGUR 1.3. Andelen af unge, der har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed mindst en gang månedligt fordelt på køn, Mænd Kvinder Kilde: Den Nationale Sundhedsprofil UNGES ANGIVELSER AF ÅRSAGER TIL AT DRIKKE/IKKE AT DRIKKE ALKOHOL SAMT NEGATIVE OPLEVELSER MED ALKOHOL resultater fra Rusmidler i Danmark (15-29 år) Årsager til at drikke alkohol Undersøgelsen Rusmidler i Danmark (9) viser, at de unges årsager til at drikke alkohol adskiller sig fra den øvrige befolkning. De unge drikker oftere alkohol af sociale årsager, fx for at komme i stemning/godt humør (93 % mod 68 % for befolkningen som helhed), dæmpe usikkerhed (4 % mod 21 % for befolkningen som helhed), for at blive beruset (78 % mod 4 % for befolkningen som helhed), for at komme i kontakt med andre (51 % mod 27 % for befolkningen som helhed). Årsager til ikke at drikke alkohol eller have et meget lille forbrug Af begrundelser for ikke at drikke alkohol eller at have et meget lille forbrug angiver de unge hyppigst: ikke at have lyst (52 %), at alkohol ikke interesserer dem (45 %), at det er imod personens religion (4 %), ikke at kunne lide smagen (3 %), at alkohol er usundt (3 %), at alkohol er imod personens opdragelse (22 %). Unges negative oplevelser med alkohol Undersøgelsen Rusmidler i Danmark (9) belyser de unges oplevede negative konsekvenser ved eget alkoholforbrug inden for de sidste 12 måneder. Deltagerne blev spurgt til en lang række negative konsekvenser, fx negative følger for relation til ægtefælle/andre familiemedlemmer/ venner og sociale liv, negative følger for økonomi, daglige gøremål i hjemmet/skole, arbejde mv./skade på sig selv eller andre og pårørendes eventuelle bekymring for alkoholforbruget. De unge er den aldersgruppe, hvor flest oplever negative konsekvenser af eget alkoholforbrug, og det gælder for de fleste af de forhold, der er spurgt til i undersøgelsen. 58 ALKOHOLSTATISTIK 215

5 Her ses udvalgte parametre, hvor en markant større andel af de unge inden for det sidste år har oplevet negative konsekvenser i forbindelse med at have drukket alkohol: 26 % af de unge har oplevet ikke at kunne gennemføre det, der var forventet (mod 14 % af hele befolkningen). 11 % har oplevet negative konsekvenser for skolearbejdet/arbejde/ beskæftigelsesmuligheder (mod 1 % af hele befolkningen). 2 % af de unge har oplevet at gøre skade på sig selv eller andre (mod 1 % af hele befolkningen). 23 % har oplevet negative konsekvenser for økonomien (mod 1 % af hele befolkningen). 54 % har oplevet ikke at kunne huske, hvad der skete aftenen før (mod 18 % af hele befolkningen). 36 % har oplevet skyldfølelse eller samvittighedsnag (mod 15 % af hele befolkningen). 11 % har oplevet negative følger for venskaber eller sociale liv (mod 2 % af hele befolkningen). 1 % har oplevet helbredskonsekvenser (mod 3 % af hele befolkningen). 1.3 ALKOHOLDEBUT OG ERFARINGER MED AT VÆRE FULD resultater fra Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) samt fra det danske bidrag til det internationale studie, Skolebørnsundersøgelsen (11, 13 og 15 år) Data om de årige børns sundhedsadfærd og selvrapporterede helbred har været indsamlet hvert fjerde år siden lande i Europa og Nordamerika deltager i forskningsprojektet. Resultaterne publiceres i en international rapport (24), og det danske bidrag publiceres tillige i en dansk rapport (25). Alkoholdebut blandt årige Fra slutningen af 199 erne til 26 er der sket et markant fald i andelen af 11-årige og 13-årige, som har prøvet at drikke alkohol. Den seneste opdatering fra 214 viser (26), at denne udvikling fortsætter. For de 15-årige er der også sket et fald, omend dette er langt mindre tydeligt. Den seneste opdatering af undersøgelsen viser (26) imidlertid, at dette fald er mere markant fra 21 til 214. Figur ALKOHOLSTATISTIK 215

6 FIGUR 1.3. Andel 11, 13 og 15-årige, der har prøvet at drikke alkohol fordelt på køn, årige årige årige Piger Drenge Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 211. Statens Institut for Folkesundhed Upublicerede data fra Skolebørnsundersøgelsen 214. Data publiceret i Ugens tal ALKOHOLSTATISTIK 215

7 Selvom der har været positiv udvikling i forhold til alkoholdebut, er der stadig mange, der prøver at drikke alkohol i en ung alder. I 214 havde 22 % af de 11-årige drenge og 8 % af de 11-årige piger prøvet at drikke alkohol. Tilsvarende gjaldt det for henholdsvis 41 % og 34 % af de 13-årige drenge og piger og 81 % og 76 % af 15-årige drenge og piger. Erfaringer med at være fuld blandt de 11, 13 og 15-årige I perioden 1991 til 21 var der færre af de 11-årige og de 13-årige, der havde prøvet at være fulde mindst to gange. Den seneste opdatering fra 214 viser (26), at der for alle aldersgrupperne har været et fortsat markant fald i andelen, der har erfaringer med at være fuld. I samme periode er der også sket et fald for de 15- årige, omend det har været mindre udtalt. De opdaterede data viser også, at der har været et markant fald fra 21 til 214 i andelen af 15-årige, der har erfaringer med at være fuld. Se figur 1.4. I 214 havde de tre aldersgrupper følgende andele, der havde erfaringer med at være fulde mindst to gange: 11-årige piger:,1 % 11-årige drenge: 1, % 13-årige piger: 2,5 % 13-årige drenge: 4,1 % 15-årige piger: 37,6 % 15-årige drenge: 41,4 % 61 ALKOHOLSTATISTIK 215

8 FIGUR 1.4. Andel 11, 13 og 15-årige, der har prøvet at være fulde mindst to gange fordelt på køn, årige årige årige Piger Drenge Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 211. Statens Institut for Folkesundhed Upublicerede data fra Skolebørnsundersøgelsen 214. Data publiceret i Ugens tal ALKOHOLSTATISTIK 215

9 I en international sammenhæng (tal fra 211) har de 15-årige danske unge rekord i erfaring med alkohol. Andelen af danske 15-årige, der har erfaringer med at være fuld mindst to gange ligger også højst sammenlignet med andre lande. For de 13-årige ligger andelen højt sammenholdt med de fleste andre lande, men ikke højest. Når det gælder de 11-årige er de danske unge nogenlunde som gennemsnittet i de øvrige lande (24). 1.4 UNGES ALKOHOLVANER SET I INTERNATIONALT PERSPEKTIV resultater fra ESPAD undersøgelsen (15-16 år) Danmark deltager i European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs (ESPAD) undersøgelsen, hvor årige fra 37 lande besvarer spørgsmål hvert fjerde år. Undersøgelsen fra 211 (27) viser blandt andet, at de danske unge, er de unge i Europa, der har den højeste andel, som har været fulde i løbet af de sidste 3 uger (37 % mod gennemsnitlig 17 %). De unge i Danmark er blandt de unge i undersøgelsen, som har nogle af de mest positive forventninger til konsekvenserne ved at drikke alkohol, dette til trods for, at de danske unge, er blandt de, der i højere grad har oplevet negative konsekvenser i forbindelse med at drikke alkohol. Se figuren ALKOHOLSTATISTIK 215

10 FIGUR 1.5. Andel årige, der har været fulde inden for de seneste 3 dage fordelt på køn og lande Albania Iceland Montenegro Russian Fed. (Moscow) 1 Romania Bosnia and Herz. (RS) 1 Serbia Faroe Islands Estonia Belgium (Flanders) 1 Poland Italy Greece USA 2 Sweden Portugal Norway Cyprus 1 Gennemsnit Latvia Ukraine Monaco Malta Lithuania France Bulgaria Slovenia Liechtenstein Germany (5 Bundesl.) 1 Finland Czech Republic Croatia Ireland Hungary Slovak Republic United Kingdom 2 Spain 2 Denmark Kilde: The 211 ESPAD Report. Substance use Among Students in 36 European Countries. Kvinder Mænd 64 ALKOHOLSTATISTIK 215

11 1.5 UNGES ALKOHOLRELATEREDE SYGELIGHED OG DØDELIGHED resultater fra Lands patientregisteret og Dødsårsagsregisteret (15-24 år) Alkoholrelateret kontakt til sygehus I 213 havde 3.49 unge haft kontakt til sygehus på grund af en alkoholrelateret lidelse, jævnfør tabel 1.1. Andelen af unge, der har haft kontakt til sygehus med en alkoholrelateret diagnose, har varieret ganske lidt i perioden 28 til 213. Den laveste andel med en sådan kontakt var i 213, hvor ca. 4 unge ud af 1. unge var i kontakt med sygehus. Se tabel 1.2. TABEL 1.1. Antal unge med alkoholrelateret kontakt til sygehus fordelt på alder og køn, 213. Alder Mænd Kvinder I alt år år I alt Kilde: Aktivitet 213, takstsystem 214 LPR pr. 1 marts 214. TABEL 1.2. Antal unge med alkoholrelateret kontakt til sygehus og antal unge pr. 1. indbyggere, Antal unge med alkoholrelateret kontakt til sygehus Antal unge med alkoholrelateret kontakt pr. 1. indbyggere 4,5 4,3 4,5 4,5 4,6 4,2 Kilde: Aktivitet 213, takstsystem 214 LPR pr. 1 marts 214. I tabel 1.3 ses andelen af unge med alkoholrelaterede kontakter fordelt på diagnosegrupper. Som tabellen viser, har både de årige og de 2-24-årige overvejende alkoholrelateret kontakt til sygehus på grund af alkoholforgiftning. Det ses endvidere, at unge helt ned i alderen år udvikler akut betændelse i bugspytkirtlen og helt ned i alderen 2-24 år udvikler alkoholrelateret skrumpelever. De årige er fortsat den aldersgruppe, der oftest har kontakt til sygehus med alkoholforgiftning (3,5 personer pr. 1. indbyggere i 213). An delen er dog faldet siden 28 (28), hvor andelen lå på 4,5 personer pr. 1. indbyggere. 65 ALKOHOLSTATISTIK 215

12 TABEL 1.3. Antal unge med alkoholrelateret kontakt til sygehus og antal unge med alkoholrelateret kontakt til sygehus pr. 1. indbyggere fordelt på diagnosegrupper og aldersgrupper, 213. Aldersgrupper Diagnosegruppe Antal personer Antal pr.1. indbyggere år Akut betændelse i bugspytkirtlen <5 Na* år Alkoholforgiftning 14, år Akut alkoholberuselse , år år Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser ekskl. akut alkoholforgiftning 167,5 Øvrige somatiske følger og tilstande ifm. alkoholindtag 22, år Akut betændelse i bugspytkirtlen <5 Na* 2-24 år Alkoholforgiftning 9, år Akut alkoholberuselse , 2-24 år Kronisk betændelse i bugspytkirtlen <5, 2-24 år Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser ekskl. akut alkoholberuselse 43 1, år Alkoholbetinget skrumpelever <5, 2-24 år Øvrige somatiske følger og tilstande ifm. alkoholindtag 23,1 Kilde: Aktivitet 213, takstsystem 214 LPR pr. 1 marts 214. Psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser DF11-DF19. Alkoholisk leversygdom DK7. Kronisk betændelse i bugspytkirtlen DK86. Akut betændelse i bugspytkirtlen DK852. Alkoholforgiftning DT51. Akut alkoholberuselse DF1. Øvrige somatiske følger og tilstande ifm.alkoholindtag: DE244m DG312, DG621, DG721, DI426, DK292, DO354, DP43, DQ86. NA: Angiver at antallet er under 5. Alkoholrelateret dødelighed (15-24 år) I perioden har der i alt været 93 alkoholrelaterede dødsfald blandt unge. I ni af dødsfaldene var alkohol angivet som den tilgrundliggende dødsårsag. Antallet af alkoholrelaterede dødsfald varierer årligt mellem mindre end 5 til 9 dødsfald. Af tabel 1.4 ses en oversigt over de hyppigste dødsårsager, hvor alkohol kan have bidraget til dødsfaldet. De unge mænd står for 91 % af alle alkoholrelaterede dødsfald blandt unge under 25 år. 66 ALKOHOLSTATISTIK 215

13 TABEL Den alkoholrelaterede dødelighed blandt unge fordelt på diagnosegrupper ift. den tilgrundliggende dødsårsag, der var anført på dødsattesten Koder Kodetekst Antal dødsfald V1-V99 Transportulykker 29 W-X59 Andre ydre årsager til ulykkesskader (herunder drukning ved ulykkestilfælde, faldulykker og forgiftningsulykker) X6-X84, Y87 Selvmord 2 Y1-Y34 Skadehændelse der hverken kan klassificeres som ulykke, selvmord eller vold Øvrige koder Som det ses af tabellen, er der overvejende tale om ulykker og selvmord, hvor alkohol kan have medvirket til dødsfaldet. Det fremgår ikke, på hvilken måde alkohol har medvirket til dødsfaldet, og det bør nævnes at andre faktorer, som fx indtagelse af stoffer, har haft betydning for dødsfaldet. Det er blandt andet tilfældet ved forgiftningsdødsfaldene. 1.6 UNGE I BEHANDLING FOR ALKOHOLOVERFORBRUG resultater fra NAB registeret og Lægemiddelstatistikregistret (15-24 år) Andelen af unge, der kommer i behandling for alkoholoverforbrug er faldende. Det gælder både de årige og de 2-24-årige. For de årige skyldes dette fald både et fald i andelen, der modtager medicin mod alkoholafhængighed (fra ca. 22 personer i 28 til 87 personer i 213), og et svagt fald i den andel, der modtager offentligt finansieret behandling på et alkoholbehandlingscenter (fra ca. 5 personer i 28 til ca. 4 personer i 213). For de 2-24-årige dækker faldet over, at andelen, der modtager offentligt finansieret behandling på alkoholbehandlingscenter, er steget (fra ca. 2 personer i 28 til ca. 34 personer i 213), samtidig med at en markant mindre andel modtager medicin mod alkoholafhængighed (fra ca. 495 personer i 28 til ca. 37 personer i 213). De følgende figurer viser udviklinger i de unges alkoholbehandling. 67 ALKOHOLSTATISTIK 215

14 FIGUR 1.7. Antal unge, der modtager medicin mod alkoholafhængighed og/eller offentligt finansieret alkoholbehandling pr. 1. indbyggere, Antal pr. 1. indbyggere 3 2,5 2 1,5 1, år 2-24 år Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret og Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, Statens Serum Institut. FIGUR 1.8. Antal unge, der modtager medicin mod alkoholafhængighed pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1,8,6,4, år 2-24 år Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret, Statens Serum Institut. 68 ALKOHOLSTATISTIK 215

15 FIGUR 1.9. Antal unge i offentligt finansieret alkoholbehandling pr. 1. indbyggere fordelt på aldersgrupper, Antal pr. 1. indbyggere 1,2 1,8,6,4, år 2-24 år år Kilde: Det Nationale Alkoholbehandlingsregister, Statens Serum Institut. 69 ALKOHOLSTATISTIK 215

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa. 11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data ALKOHOLSTATISTIK 215 Nationale data Alkoholstatistik 215. Nationale data Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 215. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D

L G A Q I E U A R A L C B R I N D V L T I I T C A R A A A V Z X O W M D Navn: Klasse: A: B: L G A Q I E U A R A L C B R I N D V C: D: I T C L T I A R A A A V Z X O W M D Materiale ID: SBX.13.1.1.da Lærer: Dato: Klasse: A: BULGARIA B: ICELAND L G A Q I E U A R A L C B R I N

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys

Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Peter Gundelach Hvad er komparativ metode? Fokus på komparativ metode og surveys Komparativ metode Hvad er det? Sammenligninger på systemniveau (lande,organisationer,lokalsamfund etc. ) Hvorfor skal man

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden?

Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Der er køn i sundhed og sygdomme - hvordan går det lige for manden? Rigshospitalet Når man taler om mænd sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et paradoks Når manden er ramt af forkølelse og giver sig hen til sin sygdom,

Læs mere

European Social Survey. Introduktion til ESS

European Social Survey. Introduktion til ESS European Social Survey Den europæiske samfundsundersøgelse Introduktion til ESS Torben Fridberg National Coordinator tf@sfi.dk 1 Formål med ESS 1. At følge ændringer i de europæiske befolkningers holdninger,

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)

Læs mere

Arbejdsmarkedsstatistik

Arbejdsmarkedsstatistik Arbejdsmarkedsstatistik Opgørelser af løn og arbejdsomkostninger Maria Boye LØN 0-264.99 kr. 265-274.99 kr. 275-284.99 kr. 285-294.99 kr. 295 - kr. Geodatastyrelsen Lønstatistikkerne Lønstruktur Årlig

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data

Alkoholstatistik 2015. Kommunale og regionale data Alkoholstatistik 2015 Kommunale og regionale data 2015 Udgiver: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Ansvarlig institution: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen Design: Statens Serum Institut

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association EUs mål for vedvarende energi Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association Danmarks Vindmølleforening Vindtræf 2010 November 2010 EUs mål for vedvarende energi Hvilken rolle er planlagt

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn

Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning i ovn Dansk standard DS/EN ISO 8130-7 1. udgave 2011-01-21 COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DS/EN ISO 8130-7:2011 Pulvermaling Del 7: Bestemmelse af massetab efter ophedning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Skævhed i alkoholkonsekvenserne Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen

Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Dansk standard DS/EN ISO 534 1. udgave 2012-01-04 Papir og karton Bestemmelse af tykkelse, densitet og massevolumen Paper and board Determination of thickness, density and specific volume DS/EN ISO 534

Læs mere

Livskvalitet og krisen i Europa

Livskvalitet og krisen i Europa 14. maj 2014 Livskvalitet og krisen i Europa Af Nicolai Kaarsen Danmark og de fleste andre europæiske lande blev ramt relativt hårdt af den finansielle krise med stigende ledighed og faldende produktion

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer

Hvordan står det til med forebyggelsen i Danmark - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer 14. MAJ 213 Hvordan står det til med forebyggelsen i - Forsikring & Pensions Forebyggelsesbarometer AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Barometeret Forsikring & Pensions forebyggelsesbarometer rangerer i forhold

Læs mere

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen 15 år - og hvad så?, København, 2. Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom

INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom INTERNATIONAL STRATEGIUDVIKLING Case: Dangaard Telecom Situationen 2006 Salg og logistik i 16 lande Norway Finland Sweden Norway Denmark Ireland Denmark Sweden Estonia Latvia Lithuania Holland Belgium

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur

Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Dansk standard DS/EN ISO 676 1. udgave 2009-07-23 Krydderier og smagsstoffer Botanisk nomenklatur Spices and condiments Botanical nomenclature DS/EN ISO 676 København DS projekt: M230052 ICS: 01.040.67;

Læs mere

Dagens program. Svend Aage Madsen

Dagens program. Svend Aage Madsen Dagens program Velkommen Intro oplæg Præsentationsrunde Forebyggelsespakker og mænds sundhed MHW erfaringer og fremover Gruppedrøftelser og ideudvikling Afslutning Tlf: 35454767 - E-mail: svendaage@madsen.mail.dk

Læs mere

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem

Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindkraftens rolle i et CO 2 -frit europæisk elsystem Vindtræf 2011 Christian Kjaer Adm. direktør European Wind Energy Association Vestas technology R&D, Århus 5. November 2011 Outline Vindkraft ift. anden

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik?

Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Har dansk landbrug stadig brug for en fælles landbrugspolitik? Lone Saaby Direktør, Landbrug & Fødevarer Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Fødevareøkonomisk Institut Konference, onsdag den

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk

D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø. tka@sbi.aau.dk URBANISERING OG YDEROMRÅDER I DANMARK D I R E K T Ø R P H. D. T H O R K I L D Æ R Ø tka@sbi.aau.dk Menu Urbanisering Mobilitet Boligmarkedet Udfordringer og løsninger 2 Urbanisering byerne vokser Aktiviteter

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient

Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Mænds sygdomme og mænds sundhedspsykologi - Den mandlige patient Rigshospitalet Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke om

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os?

Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? Fremtidens forædlingsteknik og hybridbyg Hvad kan vi forvente os? V/Carsten Lundsteen, Syngenta Internationale trends Landmændene, på hele kloden, går lysere tider i møde Øget efterspørgsel på fødevarer

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Mænd som syge, mænd som patienter

Mænd som syge, mænd som patienter Mænd som syge, mænd som patienter Rigshospitalet Patienttilfredshed Spørgeskemaundersøgelse med 6.807 patienter indlagt 2004 i H:S Gennemgående stor tilfredshed Men især er behov for forbedringer på områder

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge

Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Arbejdsmarkedet og de udsatte unge Per Kongshøj Madsen Center for Arbejdsmarkedsforskning Aalborg Universitet EGU Årsmøde 2016 12.-13. januar

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016

Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016 Sundhed + trivsel + læring = en god skolegang KL s konference om udsatte børn og unge, Nyborg, 14. marts 2016 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Syddansk Universitet Dagens temaer Hvilken

Læs mere

DANMARK I TAL. september 2014

DANMARK I TAL. september 2014 DANMARK I TAL september 2014 DANMARK I TAL 1. Demografi Europa og Danmark 2. Det politiske system 3. Det politiske perspektiv 4. Økonomiske nøgletal 5. Pris og mængdeindeks 6. Europa fødevareandel 7. Europa

Læs mere

Alkohol i Danmark 2015

Alkohol i Danmark 2015 STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alkohol i Danmark 2015 VANER, SKADER PÅ ANDRE OG HOLDNINGER 2015 Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen Alkohol i Danmark 2015. Vaner, skader

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse

Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Dansk standard DS/EN ISO 14001 2. udgave 2004-11-30 Miljøledelsessystemer Kravbeskrivelse med råd om anvendelse Environmental management systems Requirements with guidance for use DS/EN ISO 14001 København

Læs mere

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme

Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Drikkevandsdirektivet, Byggevaredirektivet & European Acceptance Scheme Katrina Sonne Einhorn, Ph.D. Koordinator for drikkevandsgodkendelser Grundfos Management A/S 22. maj 2007 Rådets direktiv 98/83/EF

Læs mere

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner

Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner Dansk standard DS/EN 33 3. udgave 2011-10-03 Wc-kummer og wc-møbler Tilslutningsdimensioner WC pans and WC suites Connecting dimensions DS/EN 33 København DS projekt: M235262 ICS: 91.140.70 Første del

Læs mere

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE?

EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? EUROPA I ÆNDRING FÅR DET KONSEKVENSER FOR NORGE? Danish Online Gambling Association CEO, Morten Rønde FOKUS OG FREMGANGSMÅDE HVOR BLIVER RESULTATERNE SKABT? I. I EU (ved harmonisering) II. Lokalt (i den

Læs mere

Alkohol i Europa. Dr Lars Møller Programme Manager World Health Organization Regional Office for Europe

Alkohol i Europa. Dr Lars Møller Programme Manager World Health Organization Regional Office for Europe Alkohol i Europa Dr Lars Møller Programme Manager World Health Organization Regional Office for Europe Top 10 risk factors for burden of disease & injury 2013 (Lancet, published online September 11, 2015)

Læs mere

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning

Walkie Talkie APMP100. Brugsanvisning Walkie Talkie APMP100 Brugsanvisning Indholdsfortegnelse 1. Sikkerhed 1.1 Anvendelsesområde 1. Mærker i denne håndbog 1. Almindelige sikkerhedsanvisninger. Klargøring til brug.1 Udpakning. Pakkens indhold

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering?

Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? Hvorfor er DI glade for EU s klimaregulering? DI Confederation of Danish Industry DI is a private employer and business organisation, representing 10,000 companies. DI works to create the best possible

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler

Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Dansk standard Tillæg DS/EN 60061-1/A41 (elektronisk) 1. udgave 2010-06-24 Lampesokler og fatninger samt prøvelærer til kontrol af udskiftelighed og sikkerhed Del 1: Lampesokler Lamp caps and holders together

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG 8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG Dette afsnit belyser nogle af de sociale konsekvenser, som et højt alkoholforbrug kan have for den enkelte borger. Oplysninger stammer fra: Kommunale omkostninger

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland www.visitdenmark.com Markedsprofil af Rusland Det russiske rejsemarked Fakta om Rusland Befolkning 142,5 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 2,3 pct. (5,6 pct.) Samlet forbrug på udlandsrejser

Læs mere

Hvordan har unge det i de nordiske lande?

Hvordan har unge det i de nordiske lande? Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske

Læs mere

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger

Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Dansk standard DS/EN ISO 13076 1. udgave 2012-08-10 Malinger og lakker Belysning og procedure for visuel vurdering af belægninger Paints and varnishes Lighting and procedure for visual assessments of coatings

Læs mere

DS-information DS/CEN/TS 14159

DS-information DS/CEN/TS 14159 DS-information DS/CEN/TS 14159 2. udgave 2007-06-18 Textilgulvbelægninger Krav til tolerancer for (lineære) dimensioner for tæpper, løbere, tæppefliser, væg til væg-tæpper og til tolerancer for mønsterrapporter

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG

ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions. ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen Partner for Valve Solutions ARI-Armaturen Albert Richter GmbH & Co. KG ARI-Armaturen A/S Totalleverandør af damparmaturer ARI Armaturen Albert Richter GmbH & Co.KG grundlagt i 1952 ca.1000

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU

Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU Energipolitiks Fjernvarmedag Landstingssalen, Christiansborg den 30. marts 2017 Heat Roadmap Europe: Markedspotentiale I EU Henrik Lund Professor i Energiplanlægning Aalborg Universitet Heat Roadmap Europe

Læs mere