Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden. Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden. Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) www.ekd.de"

Transkript

1

2 Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) Og Verenigung Evangelisher Freikirchen (VEF) Hannover, november 2013 Oversat af Viggo Haarløv

3 1. Indledning: glæde og ansvar Asylansøgere er interesserede i det befriende budskab, de finder i evangeliet. De lader sig døbe i lutherskevangeliske menigheder. Dette er en glædelig begivenhed. Selvom disse menigheder ofte oplever en tilbagegang i medlemstallet, og at kirkerne bliver mere tomme, er der mennesker fra Iran, Afghanistan, Pakistan, Vietnam, Tyrkiet, Syrien, Egypten og andre lande, for hvem det at kunne blive kristen rummer en særlig tiltrækningskraft. En dåb i Tyskland kan spille en vigtig rolle i afgørelsen af en ansøgning om asyl. Man kan gå ud fra, at baggrunden for overgangen til den kristne tro ved høringer og i retten vil blive kritisk undersøgt. Også Tysklands evangeliske kirke (Evangelische Kirche in Deutschland, EKD) og foreningen af evangeliske frikirker (Vereinigung Evangelischer Freikirchen, VEF) såvel som de enkelte kirkeledelser har fået mange tilbagemeldinger fra præster, der gør det klart, at de og deres menigheder er yderst påpasselige med anmodninger fra flygtninge om at blive døbt. Mange er bevidste om det særlige ansvar, de føler for de nye kirkemedlemmer. Der er også usikkerhed blandt præsterne: er denne konvertering alvorligt ment? Er det for den person, der døbes måske kun et spørgsmål om at sikre sig sit ophold her? Har jeg som præst fyldestgørende påpeget, at konverteringen ikke automatisk beskytter mod en eventuel udvisning? Skulle jeg anbefale en længere prøvetid før den egentlige dåb? Eller er dåben snarere det første skridt mod at blive optaget i menigheden, for at troen derefter gennem aktiv deltagelse i menighedslivet kan vokse? Hvilke farer truer? Den foreliggende vejledning behandler disse spørgsmål. Som kirke er vi alle med til at bære den angst for at blive sendt tilbage til hjemlandet, som de konverterede asylansøgere giver udtryk for, fordi "Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig." (Paulus Første Brev til Korintherne, kapitel 12, vers 26). "Jeg kom fra Togo. Nogle familiemedlemmer er forsvundet, andre er døde og nogle er blevet myrdet. Her viste de ingen omsorg. De gjorde mig ældre, de anerkendte mig ikke. Så kom jeg ind i en kristen gruppe. De hjalp mig videre. De gav mig et hjem, og jeg så, at de var kristne. Jeg lærte en masse om det, og så var det rigtigt, at jeg lod mig døbe. Jeg er stadig i Tyskland. Dåben har aldrig spillet en rolle i asylproceduren. «2. Kriterier For et barn som skal døbes og som står i en asylprocedure er der særlige konsekvenser af dåbshandlingen. Men dybest set: dåb af voksne asylansøgere er ikke anderledes end en dåb af en hvilken som helst anden voksen. Som ved enhver dåb er der også formelle kriterier, der skal tages i betragtning ved dåb af asylansøgere. De er angivet i de respektive kirkeforordninger for de kirker, der er medlem af den evangeliske kirke i Tyskland (Evangelische Kirche in Deutschland, EKD) og medlemskirkerne i foreningen af evangeliske frikirker (Vereinigung Evangelischer Freikirchen, VEF). Opgaven for de kirkelige menigheder er at ledsage og undervise de dåbssøgende: i deres venden sig mod Kristus og mod troen; i tilegnelsen af troens elementer og af troens udtryksformer; i troens vækst og fortrolighed med Kristus at finde et åndeligt hjem i et fællesskab i en lokal menighed.

4 For at kunne løse denne opgave, er det nødvendigt at kende den dåbssøgendes nuværende livssituation. Denne viden går begge veje. Mennesker, der ønsker at blive døbt, har brug for megen tid. Den skal være tilstrækkelig til at lære troen og menigheden at kende. Hvor meget tid der er nødvendig, må den dåbssøgende og den der skal døbe ham eller hende afgøre på meget ansvarlig vis. Til denne periode hører regelmæssige drøftelser om troens indhold, kirkegang og øvelser, der indfører i troens praksis. Netop fordi den kristne tro er et levende forhold mellem Kristus, hans kirke og de troende, hører ved siden af udbredelse af viden om de grundlæggende kristne trosspørgsmål også den praktiske udformning af troen og det at finde ind i trosfællesskabet. I denne sammenhæng er det endvidere nødvendigt at henvise til de enkelte troendes myndighed og tydeligt bemærke, at i henhold til den protestantiske forståelse kan præsterne ikke foreskrive detaljerede livsregler, som det undertiden kan være tilfældet i andre religionssamfund. Hvor de lokale forhold måtte tillade det, skal denne undervisning altid foregå som et særligt dåbskursus i en gruppe af flere dåbssøgende. Finder dåben sted i et udvisningsfængsel, vil den døbte også blive døbt ind i den lokale kirke i dette område. (Hertil behøves et dimissorialbrev (tilladelsesbevis) af det stedlige sogneembede; superintendenten/biskoppen eller dekanen/domprovsten skal underrettes.) Ved dåbskandidater med muslimsk baggrund er det vigtigt at diskutere princippet om apostasi/frafald og de mulige konsekvenser heraf. Det skal gøres klart, at en offentliggørelse af dåben og en offentlig praksis af kristen tro også kan være forbundet med farer. Efter en vidt udbredt islamisk tradition er ethvert menneske født som muslim. Den der forlader dette fællesskab har forrådt sin religion, sin nation og sin familie og dets ære. Ifølge en streng fortolkning af islamisk lov straffes dette med døden. I nogle lande kan også fængselsstraf eller anden statslig forfølgelse være en følge heraf. I tilfælde af dåb kan den døbte blive truet i oprindelseslandet af betydelige sociale ulemper som at blive gjort arveløs, bandlysning, tab af arbejde, tab af borgerlige rettigheder og tvungen skilsmisse. Disse mulige konsekvenser skal drøftes med dåbskandidaten også i lyset af en mulig negativ udgang på asylansøgningen. I asylproceduren vil det bl.a. også blive undersøgt, om asylansøgerne i tilfælde af udvisning til oprindelseslandet vil komme i fare for svære menneskerettighedskrænkelser dér på grund af deres religiøse overbevisning. Det kan kræves af asylansøgeren, at han eller hun i oprindelseslandet giver afkald på religiøse aktiviteter, hvis disse ikke er en del og et udtryk for deres religiøse identitet. Dette har den konsekvens, at de i asylprocessen opfordres til detaillereret at fremlægge deres religiøse baggrund og deres egne religiøse overbevisninger. I asylprocessen ved en konvertering til kristendommen først efter en mislykket første asylanmodning gælder det desto mere som en selvskabt grund til flugt ". Så dåb er generelt under mistanke for misbrug. Det giver derfor mening på et tidligt tidspunkt i processen at sikre sig en kompetent assistance. "Jeg er fra Afghanistan. Da jeg kom til Tyskland, har ingen budt mig velkommen, ingen har fortalt mig noget. På et tidspunkt gik jeg til en kirke ved siden af flygtningecenteret. De sendte mig til en præst. Hun har taget sig af mig, hun sørgede for at jeg fik en tolk, og at jeg tog et sprogkursus. Jeg sagde, at jeg ønskede at blive en kristen. Vi havde derefter dåbsundervisning. Og til sidst en smuk dåbsfest. Efter halvandet år er min

5 asylansøgning blevet accepteret. Nu tilhører jeg denne kirke og om søndagen hjælper jeg med at lave kaffe. Jeg fik en chance og min tro vokser. " 3. Praktiske aspekter Indledende samtaler: Før den egentlige dåbsundervisning bør der holdes grundige, indledende samtaler, som har til formål at lære dåbskandidaterne at kende og forstå hans eller hendes herkomst og livshistorie, det hidtidige religiøse præg og uddannelsesniveau, at lodde den sproglige forståelsesevne og at gøre opmærksom på de forbundne følger og konsekvenser i forbindelse med at blive døbt. Kommer der derved til en vurdering, at dåben er forbundet med håbet til en vellykket afgørelse om asylansøgningen, skal det være helt klart, at der ikke ved dåben kan garanteres positive virkninger på den løbende asylprocedure. Sprog: Da mange asylansøgere endnu ikke har tilstrækkeligt kendskab til tysk, er der det særegne, at dåbsundervisnngen må finde sted med hjælp fra oversættere. Derved kommer det i hvert enkelt tilfælde an på, om og med hvilken baggrund dåbsønsket blev udtalt. De gejstlige skal forsøge at etablere et pålideligt niveau for formidlingen. I denne forbindelse skal det bemærkes, at børn ikke bør bruges til oversættelsesopgaver. Det er vigtigt at sikre, at oversætterne er seriøse og selv er kyndige i den kristne tro, da indholdet ellers ikke kan formidles på samme niveau. Skulle der være nogen kontakt med en nabomenighed med et andet sprog og oprindelsesland eller i storbyområder til et internationalt konvent af kristne menigheder, kan en tilkaldelse af præster med samme modersmål også være nyttig. Under alle omstændigheder bør en bibel på modersmålet være for hånden. Motivation: Erfaringer med flygtninge der gerne vi lade sig døbe viser, at der ud over den entusiasme og fascination for den kristne tro også er en fremmedgørelse for det land og dets religiøse præg, hvorfra personen er flygtet, der kan føre til en ændring af religion. Desuden forbinder mange med dåben en omfattende påvirkning af den ny kultur, ved siden af den nye tro altså også håbet om et ny åndeligt hjem, på frihedsværdier, på et ægte fremtidsperspektiv og accept i tilflugtslandet. Hvorvidt og i hvilket omfang derudover at dåben er forbundet med et positivt resultat af asylproceduren, skal der også søges svar på. Medier: Der skal stærkt anbefales en meget forsigtig omgang med medierne. Bliver konvertitter omtalt i et menighedsblad, på en hjemmeside eller fotograferet til den lokale presse, er der fare for at den respektive efterretningstjeneste fra oprindelseslandet vil bemærke dette. De pårørende i oprindelseslandet kan blive udsat for fare på grundlag af en sådan notits i pressen. Hvis nogen bliver fotograferet, er det ubetinget vigtigt at tale med den fotograferede om de konsekvenser det kan få for ham eller hende og familien i oprindelseslandet. Velkomstkultur: Menigheder, hvor asylansøgere døbes, skal gøre sig overvejelser om deres egen evne til integration. Hvor godt er de klædt på til at tage imod ukendte mennesker, der søger kontakt i forbindelse med Gudstjenesten eller andre begivenheder i kirken? Hvem taler til dem? Er der ved kaffen og teen efter Gudstjenesten mulighed for at byde dem velkomne og spørge dem ud om deres hverdag? Hvis kirkemenighederne åbner sig for dåbsinteresserede flygtninge, oplever de normalt i den videre kontakt en berigelse for sig selv. En særlig situation foreligger for menigheder i områder, hvor der er et modtagelsescenter for nye flygtninge. Her er der kun mulighed for kontakt over nogle få uger. Det er vigtigt med videreformidlingen af de dåbsinteresserede eller nydøbte til de sogne som kommer til at blive flygtningenes nye bopæl.

6 Tilbud: Menigheden er evangeliets konkrete sociale form. Hvordan og til hvilke arrangementer kan man indbyde de dåbsinteresserede flygtninge? Bibelgrupper eller hjemmegrupper med deres familiære atmosfære kan her få en vigtig ny opgave. Desuden er fadderskaber i menigheden meningsfulde, så at man sammen under søndagsgudstjenesten og ved indbydelser i hverdagen kan bygge vigtige broer. Er der aktiviteter såsom fortællingscaféer eller biografiske værksteder, hvor man kan fortælle hinanden livshistorier og i fællesskab tænke sammen over den kristne tro? "Vi er en yezidifamilie og kommer fra Armenien. I Tyskland søgte vi kontakt med den lokale menighed. Vi deltog jævnligt i gudstjenester, vore børn gik til en børnekreds og til konfirmandundervisning, vi forældre deltog i dåbsundervisningen. Lidt efter lidt lod vi os døbe og blev medlemmer af vores menighed. Menigheden overtog tidligt ansvaret for os og kontaktede flygtningerådgivningscenteret og advokater. Da asylproceduren mislykkedes, offentliggjorde vores menighed truslen om den forestående udvisning og søgte en dialog med myndighederne, indsamlede underskrifter, skrev til appeldomstolen for asylansøgende og overvejede om de kunne give os kirkeasyl." Adgang: Igen og igen sker det, at konvertitter anbringes et sted, hvorfra de ingen mulighed har, for eksempel en søndagmorgen, at tage til en Gudstjeneste i deres kirke med offentlig transport. Især i landdistrikterne er dette et problem. Også i løbet af ugen kan deltagelse i arrangementer i et fjernt menighedshus være forbundet med høje omkostninger. Ved den indlogering myndighederne har anvist, kan mennesker således være forhindret i udøvelsen af deres religiøse grundrettigheder. En menighed må have dette problem med i tankerne, når de tager stilling til asylansøgeres ønsker om at blive døbt. Sjælesorg: Som en del af forberedelserne til en dåb kommer altid mange andre spørgsmål og temaer igen. Nogle gange ønskes en psykologisk og social rådgivning. Også belastende oplevelser forbundet med flugt eller forhistorien i hjemlandet kan blive genstand for samtale. Det er vigtigt, for det første: i planlægningen af dåbsforberedende kurser at give mulighed for tid til sjælesorgssamtaler. For det andet er det vigtigt: at bemærke grænsen mellem sjælesorg og terapeutisk støtte - og om nødvendigt hjælpe med henvisning til rådgivningscentre. Teologi: Mange religioner bruger en tilsvarende teologisk terminologi. Den der følger den dåbssøgende skal være opmærksom på, at mange enslydende begreber, fx i islam, har en anden indholdsmæssig betydning. Således forstås under "bøn" den på arabisk udførte rituelle bøn, under "åbenbaring" den bogstavelige overførsel af Koranen fra Gud til menneskene og "treenighed" forstås som en polyteistisk tro på tre guder. Det er nødvendigt at forklare disse ords kristne betydning. Der er specifikke kulturelle begreber og former for adfærd (f.eks ære og sandhed, kvinders rolle), som vil spille en rolle i samtalen og diskussionerne i dåbsundervisningen. Dette skal man være opmærksom på. Ansvar: En menighed i hvilken en flygtning bliver døbt ind i overtager et socialt ansvar. I tilfælde hvor en dåbsansøgende person er i fare i sit hjemland og forstødes af sin egen familie, træder menigheden ofte i stedet på dette tidspunkt, og danner et vigtigt socialt helle. Som et resultat heraf kan nye former for samhørighed og gensidig opmærksomhed vokse i menigheden. Møderne mellem menighedsmedlemmerne og dåbsinteresserede flygtninge udgør ofte en berigelse for begge parter, fordi de ansporer til også at reflektere over deres egen kulturelle forståelse. Skulle overgangen til den kristne tro spille en rolle i asylprocessen, kan det være vigtigt for ansøgeren om præsten og eventuelt også medlemmer af

7 menigheden ledsager ansøgeren til mødet med myndighed eller domstol. Hvis ansøgeren ønsker det, skal præsten bevidne ansøgerens vej til den nye tro. Religionsundervisning i skolen: Mennesker der konverterer til den kristne tro skal gøres opmærksomme på, at deres børn kan deltage i religionsundervisningen, også selv om de ikke er døbt. Religionsundervisning i skoler af børn er en vigtig tilføjelse til katekesen/undervisningen i menigheden: børn og forældre taler derhjemme om de kristne temaer og netop den grundlæggende religiøse undervisning i grundskolen kan være et vigtigt hjælpemiddel. Også religionslærerne er meget vigtige samarbejdspartnere for menigheden: de ser børnene over længere tid, to gange om ugen og har kontakt med de andre elever. Netværk: For en præst der døber asylansøgere hjælper et godt netværk. Meget vigtigt er kontakterne med andre mennesker der taler det sprog, som asylansøgerne taler. De kan i givet fald hjælpe med oversættelse og dermed hjælpe forståelsen. Her er en høj grad af tillid nødvendig, så der i forståelse med dåbskandidaten kan forklares spørgsmål og baggrunde. Det er vigtigt at kontakte et advokatfirma med fokus på rettigheder for udlændinge, især med hensyn til spørgsmål af høring eller retssag. Desuden er det klogt med et tillidsfuldt forhold til flygtninge- og indvandrerrådgivningen i provstiet og i de lokale diakoniske institutioner. Det er en god hjælp om menighedsrådet er informeret om den særlige situation for asylansøgere. Men også den ganske praktiske støtte fra medlemmer af menigheden er nødvendig. De kan fx stille cykler til rådighed, tilbyde sig til at give tyskundervisning, invitere dåbssøgende til deres hjem eller besøge dem i deres bolig/kollegium. Alt dette for at den person, der skal døbes, finder et hjem i den lokale menigheds fællesskab. Til hjælp kan også være personlige kontakter til lokale indvandrerkontorer, til det lokale indvandrings- og migrationsråd og til andre kristne menigheder. Gennemsigtighed: En hjælp er det at fremstille elementerne i dåbsforberedelsen på en meget gennemskuelig måde såvel over for statslige organer, såsom forbundsdepartementet for migration og flygtninge (Bundesamt für Migration und Flüchtninge, BAMF) eller i forhold til diakoniske rådgivningssteder, kirkekreds og nabomenigheder. Det skaber nemmere tillid, når fremgangsmåden og indholdet af en dåbsforberedelse vil kunne beskrives forståeligt og kontrollerbart. Derved bliver det synligt, at dåbsforberedelsen af asylansøgere er sammenlignelig med enhver anden dåbsforberedelse af voksne. Med kirkekontorets attestationer kan dåbsforberedelsen dokumenteres. Iblandt bliver præsterne i forbindelse med en asylansøgningssag som vidne bedt om at give oplysning om strukturen og indholdet af en dåbsforberedelse. En dokumentation af dåbsforberedelsen til ens eget arkiv er nyttigt. Finder dåbsforberedelse sted som et intensivt kursus i det tidsrum, hvor asylansøgeren opholder sig i et modtagecenter, anbefales det at kontakte repræsentanter for BAMF ligesom rådgivningscentrene for at fremlægge standardelementerne i dåbsforberedelsen. Dybest set gælder, jo mere specifik den religiøse udviklingshistorie beskrives, desto tidligere kan myndigheder og domstole bedømme den asylsøgendes bevæggrunde og bedømme en mulig livsfare. "Jeg kommer fra Teheran. For to år siden begyndte jeg at læse i Bibelen. En veninde havde inviteret mig til Gudstjeneste i kirken. Den blev fejret i familiens dagligstue. Et par uger senere modtog vi en advarsel fra naboen. Efterretningsvæsnet var dukket op hos min veninde. Så er jeg flygtet. Her i Tyskland har jeg straks - allerede i de første par uger - opsøgt en luthersk-evangelisk kirke og spurgt præsten, om jeg kan blive døbt. Efter et forberedelseskursus blev jeg døbt. Da jeg blev overført fra modtagelsescenteret til en anden by, hjalp sognepræsten mig med at knytte kontakter, og der hjalp det mig, at jeg kunne komme i kontakt med en lokal kirke. Især bibelkredsen er jeg glad for. "

8 4. Mulige byggesten for dåbsundervisning af asylansøgere Gæstfrihed og velkomstkultur er begreber, der skal have er indhold. I mange kulturer er der velkomstceremonier, hvor man først taler med hinanden om vejret, familien og om hvordan man går og har det. Denne uformelle udveksling anses for et nødvendigt trin, før man kommer til det virkelige anliggende. I de vestlige samfund går man imidlertid hurtigt "til sagen", i stedet for i fællesskab at opbygge en atmosfære, i hvilken en åben samtale er mulig. Ydre rammer såsom te, et tændt stearinlys eller fælles bøn spiller en vigtig rolle for den fælles dåbsundervisning. Der udbydes allerede mange gode dåbskurser for de forskellige aldersgrupper. Et udvalg er anført i tillægget. Også børnebibler med mange billeder er nyttige til at fortælle historier og for at klarlægge troens indhold. Mange dåbskandidater er analfabeter eller har problemer med det fremmede sprog. Men der er ingen uddannelsesmæssige krav for at kunne blive kristen. Også bibelstudiekredse kan hjælpe trods alle sprogvanskeligheder og oversættelsesbehov undervejs. En kantor/korleder eller medlemmer af kirkekoret kan inviteres til at øve salmer og til at tale om dem. For mange dåbskandidater er det nyttigt og en stor glæde, når de får cd'er med kristne salmer på modersmålet. Der er grundlæggende elementer i den kristne tradition, der bør tilegnes og forstås. Der skal dog ikke stilles højere krav til dåbskandidater end til andre kristne. Mulige grundtekster om den kristne tro kunne være: De ti bud (Anden Mosebog, kapitel 20, vers 1-17) Den aronitiske velsignelse (Fjerde Mosebog, kapitel 6, vers 24-26) Salme 23 (Salmernes bog) Saligprisningerne (Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 3-12) Fadervor (Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-13) Et liv i tro (Romerbrevet, kapitel 8) Filipperbrevshymnen/Kristushymnen (Paulus Brev til Filipperne, kapitel 2, vers 5-11) Den apostolske trosbekendelse På webbadressen står de ovennævnte tekster på forskellige sprog som tyrkisk, arabisk og kinesisk. Desuden bør der også være plads til en indføring i kirkeåret med dets fester og helligdage samt mulige former for fromhed. Grundlæggende spørgsmål om etik som det dobbelte kærlighedsbud kan også diskuteres såvel som konfessionskundskab i store træk for at fremme forståelsen af den kristne tro og dens forskellige trosretninger. Flygtningenes egne temaer bør også medtages.

9 For at i Taizé andagter, aftenbøn, Gudstjenester, bønnegrupper eller en-verden-grupper at kunne blive inddraget i et aktivt trosliv, kan dåbskandidater på partnerbasis forbindes med mentorer / partnerskaber / dåbsledsagere eller med medlemmer fra menighedsrådet, hjemmegrupper eller bibelstudiekredse. Dåbsgudstjeneste Efter en fælles forberedelse præsenteres de vigtigste trosvidnesbyrd ved dåbsgudstjenesten. Her kan dåbskandidaterne som gruppe eller som enkeltperson sammen med de personer, der har ledsaget undervejs, forberede noget. Såvidt muligt skal dåbsgudstjenesten integreres i søndagens højmesse. Udformningen af dåbsgudstjenesten bør ske i et tæt samråd og efter aftale med den person der står for at skulle døbes og følge hans eller hendes behov. Ud over den apostolske trosbekendelse kan en egen trosbekendelse udarbejdes og præsenteres. En bibelsk historie, der er vigtig for dåbskandidaten, kan også blive opført som et lille optrin. Mennesker, der betyder noget for den person, der skal døbes, udvælger velsignelsesord og taler til ham eller hende under dåben i begyndelsen af Gudstjenesten eller til afslutning efter den egentlige dåbshandling. Dåbskandidatens egne musikønsker bør tages i betragtning i videst muligt omfang. Rækkefølgen af Gudstjenestens elementer og udvalg af sange og salmer bør aftales og øves forud i god tid. Et stort dåbsstearinlys, som et minde om fejringen af dåben, kan blive overrakt med Jesus-ordene: "Jeg er verdens lys, den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket." Efter dåben kan en menighedsfest med en fælles spisning danne afslutning. Mange nydøbte føler sig værdsat, hvis de får lov til at bidrage med specialiteter fra deres hjemland. Mange flere ideer til denne særlige gudstjeneste vil vokse ud af den fælles forberedelsestid. Under alle omstændigheder markerer dåbsfesten en milesten på den fælles vej - og ikke afslutningen. Den bør arrangeres festligt og fejres festligt. 5. Ansvar ud over dåben Gejstlige, menighedsråd og ledere i menighederne bør gøre sig det klart, at dåb af mennesker, der er i asylproceduren, skal være meget velovervejet. I en situation hvor folk gennem den kirkelige dåbshandling vil kunne komme i fare ved en udvisning til deres oprindelsesland opstår der for de respektive menigheder et særligt ansvar for de nye menighedsmedlemmers liv. Enhver dåb fører ind til Jesus Kristi menighed, som finder sin synlige form i et bestemt lokalt kirkesamfund. Det er vigtigt at give nydøbte en hjemstavn i den til enhver tid værende lokale kirke. Nydøbte personer kan have brug for en oversættelseshjælp, når de deltager i en gudstjeneste. Bibelsamtalegrupper, hjemmegrupper eller andre arrangementer på de forskellige modersmål kan tilbydes på sogne- eller regionalt niveau. Det er vigtigt at understøtte de nydøbte i at føle sig hjemme i kirken. "Mit navn er Pham og jeg er fra Vietnam. Da jeg for mange år siden kom til Tyskland for at søge asyl, var jeg ateist. I den lille by, hvor jeg opholdt mig, mødte jeg en vietnamesisk præst, der fortalte mig om Guds kærlighed, og så blev jeg troende. Derefter kom min kone til troen. Mine tre børn blev konfirmeret i den evangelisk-lutherske kirke. I dag besøger min kone og jeg (og ofte også børnene) gudstjenesten i den vietnamesiske luthersk-evangeliske Tin Lanh menighed i Reutlingen. "

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Mission og dialog vejledning

Mission og dialog vejledning Lektion 14 Mission og dialog vejledning Formål Deltagerne skal få kendskab begrebet mission og dets bibelske fundering. Desuden skal de gøre sig overvejelser over deres eget syn på mission. Deltagerne

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba

Vi elsker alle muslimer. En kort guide til Mahabba. En kort guide til Mahabba En kort guide til Mahabba At hjælpe lokale kirker med at ruste deres medlemmer til at forkynde det kristne budskab for muslimer. For mere information, kontakt: Vi elsker alle muslimer En kort guide til

Læs mere

Flygtningenævnets præmisser

Flygtningenævnets præmisser Flygtningenævnets præmisser Flygtningenævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt et barn fra Afghanistan. Indrejst i 2014. Den mandlige klager søgte asyl

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for

Læs mere

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet, Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. LEDERNES HÅNDBOG Kære medlem af lederholdet, Tak, fordi du vil hjælpe med at forberede andre familier til deres barns dåb. Hvert

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

START hvorfor denne familie?

START hvorfor denne familie? START hvorfor denne familie? Kig alle sammen på personen du er sammen med, eller bare en der står ved siden af dig. Bare sådan en 5 sekunder. Tænk så tilbage til dengang du første gang så dem i øjnene.

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31) 1. s. e. påske I 23. april 2017 Sundkirken 10 Salmer: 408 Nu ringer alle klokker 749 I østen 875 Tak Gud 582 At tro er at komme 427 Tak for al 235 Verdens igenfødelse Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016 Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016 Vejledning til familien Glæden er stor, når vi fejrer konfirmation og fester sammen med vores unge mennesker. Det er herligt at se,

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017

Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Statsborger fra Afghanistan

Statsborger fra Afghanistan Statsborger fra Afghanistan Nævnet stadfæstede i [efteråret] 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011. Ansøgeren er etnisk [ ] og muslim af

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Kære konfirmander fra onsdagshold 2

Kære konfirmander fra onsdagshold 2 Kære konfirmander fra onsdagshold 2 Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på onsdagshold 2. Timerne ligger om onsdagen kl. 8.00-9.30. Første undervisningsgang

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på onsdagshold 1. Timerne ligger om onsdagen kl. 8.00-9.30. Første undervisningsgang

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Lindvig Osmundsen 03-04-2015 Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2015. Bording. Tekst. Matt. 26,17-30. Opstandelsen og livet. Vi lever i lyset af Jesu opstandelse. Også når vi igen hører den historie

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere