Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden. Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden. Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) www.ekd.de"

Transkript

1

2 Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) Og Verenigung Evangelisher Freikirchen (VEF) Hannover, november 2013 Oversat af Viggo Haarløv

3 1. Indledning: glæde og ansvar Asylansøgere er interesserede i det befriende budskab, de finder i evangeliet. De lader sig døbe i lutherskevangeliske menigheder. Dette er en glædelig begivenhed. Selvom disse menigheder ofte oplever en tilbagegang i medlemstallet, og at kirkerne bliver mere tomme, er der mennesker fra Iran, Afghanistan, Pakistan, Vietnam, Tyrkiet, Syrien, Egypten og andre lande, for hvem det at kunne blive kristen rummer en særlig tiltrækningskraft. En dåb i Tyskland kan spille en vigtig rolle i afgørelsen af en ansøgning om asyl. Man kan gå ud fra, at baggrunden for overgangen til den kristne tro ved høringer og i retten vil blive kritisk undersøgt. Også Tysklands evangeliske kirke (Evangelische Kirche in Deutschland, EKD) og foreningen af evangeliske frikirker (Vereinigung Evangelischer Freikirchen, VEF) såvel som de enkelte kirkeledelser har fået mange tilbagemeldinger fra præster, der gør det klart, at de og deres menigheder er yderst påpasselige med anmodninger fra flygtninge om at blive døbt. Mange er bevidste om det særlige ansvar, de føler for de nye kirkemedlemmer. Der er også usikkerhed blandt præsterne: er denne konvertering alvorligt ment? Er det for den person, der døbes måske kun et spørgsmål om at sikre sig sit ophold her? Har jeg som præst fyldestgørende påpeget, at konverteringen ikke automatisk beskytter mod en eventuel udvisning? Skulle jeg anbefale en længere prøvetid før den egentlige dåb? Eller er dåben snarere det første skridt mod at blive optaget i menigheden, for at troen derefter gennem aktiv deltagelse i menighedslivet kan vokse? Hvilke farer truer? Den foreliggende vejledning behandler disse spørgsmål. Som kirke er vi alle med til at bære den angst for at blive sendt tilbage til hjemlandet, som de konverterede asylansøgere giver udtryk for, fordi "Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig." (Paulus Første Brev til Korintherne, kapitel 12, vers 26). "Jeg kom fra Togo. Nogle familiemedlemmer er forsvundet, andre er døde og nogle er blevet myrdet. Her viste de ingen omsorg. De gjorde mig ældre, de anerkendte mig ikke. Så kom jeg ind i en kristen gruppe. De hjalp mig videre. De gav mig et hjem, og jeg så, at de var kristne. Jeg lærte en masse om det, og så var det rigtigt, at jeg lod mig døbe. Jeg er stadig i Tyskland. Dåben har aldrig spillet en rolle i asylproceduren. «2. Kriterier For et barn som skal døbes og som står i en asylprocedure er der særlige konsekvenser af dåbshandlingen. Men dybest set: dåb af voksne asylansøgere er ikke anderledes end en dåb af en hvilken som helst anden voksen. Som ved enhver dåb er der også formelle kriterier, der skal tages i betragtning ved dåb af asylansøgere. De er angivet i de respektive kirkeforordninger for de kirker, der er medlem af den evangeliske kirke i Tyskland (Evangelische Kirche in Deutschland, EKD) og medlemskirkerne i foreningen af evangeliske frikirker (Vereinigung Evangelischer Freikirchen, VEF). Opgaven for de kirkelige menigheder er at ledsage og undervise de dåbssøgende: i deres venden sig mod Kristus og mod troen; i tilegnelsen af troens elementer og af troens udtryksformer; i troens vækst og fortrolighed med Kristus at finde et åndeligt hjem i et fællesskab i en lokal menighed.

4 For at kunne løse denne opgave, er det nødvendigt at kende den dåbssøgendes nuværende livssituation. Denne viden går begge veje. Mennesker, der ønsker at blive døbt, har brug for megen tid. Den skal være tilstrækkelig til at lære troen og menigheden at kende. Hvor meget tid der er nødvendig, må den dåbssøgende og den der skal døbe ham eller hende afgøre på meget ansvarlig vis. Til denne periode hører regelmæssige drøftelser om troens indhold, kirkegang og øvelser, der indfører i troens praksis. Netop fordi den kristne tro er et levende forhold mellem Kristus, hans kirke og de troende, hører ved siden af udbredelse af viden om de grundlæggende kristne trosspørgsmål også den praktiske udformning af troen og det at finde ind i trosfællesskabet. I denne sammenhæng er det endvidere nødvendigt at henvise til de enkelte troendes myndighed og tydeligt bemærke, at i henhold til den protestantiske forståelse kan præsterne ikke foreskrive detaljerede livsregler, som det undertiden kan være tilfældet i andre religionssamfund. Hvor de lokale forhold måtte tillade det, skal denne undervisning altid foregå som et særligt dåbskursus i en gruppe af flere dåbssøgende. Finder dåben sted i et udvisningsfængsel, vil den døbte også blive døbt ind i den lokale kirke i dette område. (Hertil behøves et dimissorialbrev (tilladelsesbevis) af det stedlige sogneembede; superintendenten/biskoppen eller dekanen/domprovsten skal underrettes.) Ved dåbskandidater med muslimsk baggrund er det vigtigt at diskutere princippet om apostasi/frafald og de mulige konsekvenser heraf. Det skal gøres klart, at en offentliggørelse af dåben og en offentlig praksis af kristen tro også kan være forbundet med farer. Efter en vidt udbredt islamisk tradition er ethvert menneske født som muslim. Den der forlader dette fællesskab har forrådt sin religion, sin nation og sin familie og dets ære. Ifølge en streng fortolkning af islamisk lov straffes dette med døden. I nogle lande kan også fængselsstraf eller anden statslig forfølgelse være en følge heraf. I tilfælde af dåb kan den døbte blive truet i oprindelseslandet af betydelige sociale ulemper som at blive gjort arveløs, bandlysning, tab af arbejde, tab af borgerlige rettigheder og tvungen skilsmisse. Disse mulige konsekvenser skal drøftes med dåbskandidaten også i lyset af en mulig negativ udgang på asylansøgningen. I asylproceduren vil det bl.a. også blive undersøgt, om asylansøgerne i tilfælde af udvisning til oprindelseslandet vil komme i fare for svære menneskerettighedskrænkelser dér på grund af deres religiøse overbevisning. Det kan kræves af asylansøgeren, at han eller hun i oprindelseslandet giver afkald på religiøse aktiviteter, hvis disse ikke er en del og et udtryk for deres religiøse identitet. Dette har den konsekvens, at de i asylprocessen opfordres til detaillereret at fremlægge deres religiøse baggrund og deres egne religiøse overbevisninger. I asylprocessen ved en konvertering til kristendommen først efter en mislykket første asylanmodning gælder det desto mere som en selvskabt grund til flugt ". Så dåb er generelt under mistanke for misbrug. Det giver derfor mening på et tidligt tidspunkt i processen at sikre sig en kompetent assistance. "Jeg er fra Afghanistan. Da jeg kom til Tyskland, har ingen budt mig velkommen, ingen har fortalt mig noget. På et tidspunkt gik jeg til en kirke ved siden af flygtningecenteret. De sendte mig til en præst. Hun har taget sig af mig, hun sørgede for at jeg fik en tolk, og at jeg tog et sprogkursus. Jeg sagde, at jeg ønskede at blive en kristen. Vi havde derefter dåbsundervisning. Og til sidst en smuk dåbsfest. Efter halvandet år er min

5 asylansøgning blevet accepteret. Nu tilhører jeg denne kirke og om søndagen hjælper jeg med at lave kaffe. Jeg fik en chance og min tro vokser. " 3. Praktiske aspekter Indledende samtaler: Før den egentlige dåbsundervisning bør der holdes grundige, indledende samtaler, som har til formål at lære dåbskandidaterne at kende og forstå hans eller hendes herkomst og livshistorie, det hidtidige religiøse præg og uddannelsesniveau, at lodde den sproglige forståelsesevne og at gøre opmærksom på de forbundne følger og konsekvenser i forbindelse med at blive døbt. Kommer der derved til en vurdering, at dåben er forbundet med håbet til en vellykket afgørelse om asylansøgningen, skal det være helt klart, at der ikke ved dåben kan garanteres positive virkninger på den løbende asylprocedure. Sprog: Da mange asylansøgere endnu ikke har tilstrækkeligt kendskab til tysk, er der det særegne, at dåbsundervisnngen må finde sted med hjælp fra oversættere. Derved kommer det i hvert enkelt tilfælde an på, om og med hvilken baggrund dåbsønsket blev udtalt. De gejstlige skal forsøge at etablere et pålideligt niveau for formidlingen. I denne forbindelse skal det bemærkes, at børn ikke bør bruges til oversættelsesopgaver. Det er vigtigt at sikre, at oversætterne er seriøse og selv er kyndige i den kristne tro, da indholdet ellers ikke kan formidles på samme niveau. Skulle der være nogen kontakt med en nabomenighed med et andet sprog og oprindelsesland eller i storbyområder til et internationalt konvent af kristne menigheder, kan en tilkaldelse af præster med samme modersmål også være nyttig. Under alle omstændigheder bør en bibel på modersmålet være for hånden. Motivation: Erfaringer med flygtninge der gerne vi lade sig døbe viser, at der ud over den entusiasme og fascination for den kristne tro også er en fremmedgørelse for det land og dets religiøse præg, hvorfra personen er flygtet, der kan føre til en ændring af religion. Desuden forbinder mange med dåben en omfattende påvirkning af den ny kultur, ved siden af den nye tro altså også håbet om et ny åndeligt hjem, på frihedsværdier, på et ægte fremtidsperspektiv og accept i tilflugtslandet. Hvorvidt og i hvilket omfang derudover at dåben er forbundet med et positivt resultat af asylproceduren, skal der også søges svar på. Medier: Der skal stærkt anbefales en meget forsigtig omgang med medierne. Bliver konvertitter omtalt i et menighedsblad, på en hjemmeside eller fotograferet til den lokale presse, er der fare for at den respektive efterretningstjeneste fra oprindelseslandet vil bemærke dette. De pårørende i oprindelseslandet kan blive udsat for fare på grundlag af en sådan notits i pressen. Hvis nogen bliver fotograferet, er det ubetinget vigtigt at tale med den fotograferede om de konsekvenser det kan få for ham eller hende og familien i oprindelseslandet. Velkomstkultur: Menigheder, hvor asylansøgere døbes, skal gøre sig overvejelser om deres egen evne til integration. Hvor godt er de klædt på til at tage imod ukendte mennesker, der søger kontakt i forbindelse med Gudstjenesten eller andre begivenheder i kirken? Hvem taler til dem? Er der ved kaffen og teen efter Gudstjenesten mulighed for at byde dem velkomne og spørge dem ud om deres hverdag? Hvis kirkemenighederne åbner sig for dåbsinteresserede flygtninge, oplever de normalt i den videre kontakt en berigelse for sig selv. En særlig situation foreligger for menigheder i områder, hvor der er et modtagelsescenter for nye flygtninge. Her er der kun mulighed for kontakt over nogle få uger. Det er vigtigt med videreformidlingen af de dåbsinteresserede eller nydøbte til de sogne som kommer til at blive flygtningenes nye bopæl.

6 Tilbud: Menigheden er evangeliets konkrete sociale form. Hvordan og til hvilke arrangementer kan man indbyde de dåbsinteresserede flygtninge? Bibelgrupper eller hjemmegrupper med deres familiære atmosfære kan her få en vigtig ny opgave. Desuden er fadderskaber i menigheden meningsfulde, så at man sammen under søndagsgudstjenesten og ved indbydelser i hverdagen kan bygge vigtige broer. Er der aktiviteter såsom fortællingscaféer eller biografiske værksteder, hvor man kan fortælle hinanden livshistorier og i fællesskab tænke sammen over den kristne tro? "Vi er en yezidifamilie og kommer fra Armenien. I Tyskland søgte vi kontakt med den lokale menighed. Vi deltog jævnligt i gudstjenester, vore børn gik til en børnekreds og til konfirmandundervisning, vi forældre deltog i dåbsundervisningen. Lidt efter lidt lod vi os døbe og blev medlemmer af vores menighed. Menigheden overtog tidligt ansvaret for os og kontaktede flygtningerådgivningscenteret og advokater. Da asylproceduren mislykkedes, offentliggjorde vores menighed truslen om den forestående udvisning og søgte en dialog med myndighederne, indsamlede underskrifter, skrev til appeldomstolen for asylansøgende og overvejede om de kunne give os kirkeasyl." Adgang: Igen og igen sker det, at konvertitter anbringes et sted, hvorfra de ingen mulighed har, for eksempel en søndagmorgen, at tage til en Gudstjeneste i deres kirke med offentlig transport. Især i landdistrikterne er dette et problem. Også i løbet af ugen kan deltagelse i arrangementer i et fjernt menighedshus være forbundet med høje omkostninger. Ved den indlogering myndighederne har anvist, kan mennesker således være forhindret i udøvelsen af deres religiøse grundrettigheder. En menighed må have dette problem med i tankerne, når de tager stilling til asylansøgeres ønsker om at blive døbt. Sjælesorg: Som en del af forberedelserne til en dåb kommer altid mange andre spørgsmål og temaer igen. Nogle gange ønskes en psykologisk og social rådgivning. Også belastende oplevelser forbundet med flugt eller forhistorien i hjemlandet kan blive genstand for samtale. Det er vigtigt, for det første: i planlægningen af dåbsforberedende kurser at give mulighed for tid til sjælesorgssamtaler. For det andet er det vigtigt: at bemærke grænsen mellem sjælesorg og terapeutisk støtte - og om nødvendigt hjælpe med henvisning til rådgivningscentre. Teologi: Mange religioner bruger en tilsvarende teologisk terminologi. Den der følger den dåbssøgende skal være opmærksom på, at mange enslydende begreber, fx i islam, har en anden indholdsmæssig betydning. Således forstås under "bøn" den på arabisk udførte rituelle bøn, under "åbenbaring" den bogstavelige overførsel af Koranen fra Gud til menneskene og "treenighed" forstås som en polyteistisk tro på tre guder. Det er nødvendigt at forklare disse ords kristne betydning. Der er specifikke kulturelle begreber og former for adfærd (f.eks ære og sandhed, kvinders rolle), som vil spille en rolle i samtalen og diskussionerne i dåbsundervisningen. Dette skal man være opmærksom på. Ansvar: En menighed i hvilken en flygtning bliver døbt ind i overtager et socialt ansvar. I tilfælde hvor en dåbsansøgende person er i fare i sit hjemland og forstødes af sin egen familie, træder menigheden ofte i stedet på dette tidspunkt, og danner et vigtigt socialt helle. Som et resultat heraf kan nye former for samhørighed og gensidig opmærksomhed vokse i menigheden. Møderne mellem menighedsmedlemmerne og dåbsinteresserede flygtninge udgør ofte en berigelse for begge parter, fordi de ansporer til også at reflektere over deres egen kulturelle forståelse. Skulle overgangen til den kristne tro spille en rolle i asylprocessen, kan det være vigtigt for ansøgeren om præsten og eventuelt også medlemmer af

7 menigheden ledsager ansøgeren til mødet med myndighed eller domstol. Hvis ansøgeren ønsker det, skal præsten bevidne ansøgerens vej til den nye tro. Religionsundervisning i skolen: Mennesker der konverterer til den kristne tro skal gøres opmærksomme på, at deres børn kan deltage i religionsundervisningen, også selv om de ikke er døbt. Religionsundervisning i skoler af børn er en vigtig tilføjelse til katekesen/undervisningen i menigheden: børn og forældre taler derhjemme om de kristne temaer og netop den grundlæggende religiøse undervisning i grundskolen kan være et vigtigt hjælpemiddel. Også religionslærerne er meget vigtige samarbejdspartnere for menigheden: de ser børnene over længere tid, to gange om ugen og har kontakt med de andre elever. Netværk: For en præst der døber asylansøgere hjælper et godt netværk. Meget vigtigt er kontakterne med andre mennesker der taler det sprog, som asylansøgerne taler. De kan i givet fald hjælpe med oversættelse og dermed hjælpe forståelsen. Her er en høj grad af tillid nødvendig, så der i forståelse med dåbskandidaten kan forklares spørgsmål og baggrunde. Det er vigtigt at kontakte et advokatfirma med fokus på rettigheder for udlændinge, især med hensyn til spørgsmål af høring eller retssag. Desuden er det klogt med et tillidsfuldt forhold til flygtninge- og indvandrerrådgivningen i provstiet og i de lokale diakoniske institutioner. Det er en god hjælp om menighedsrådet er informeret om den særlige situation for asylansøgere. Men også den ganske praktiske støtte fra medlemmer af menigheden er nødvendig. De kan fx stille cykler til rådighed, tilbyde sig til at give tyskundervisning, invitere dåbssøgende til deres hjem eller besøge dem i deres bolig/kollegium. Alt dette for at den person, der skal døbes, finder et hjem i den lokale menigheds fællesskab. Til hjælp kan også være personlige kontakter til lokale indvandrerkontorer, til det lokale indvandrings- og migrationsråd og til andre kristne menigheder. Gennemsigtighed: En hjælp er det at fremstille elementerne i dåbsforberedelsen på en meget gennemskuelig måde såvel over for statslige organer, såsom forbundsdepartementet for migration og flygtninge (Bundesamt für Migration und Flüchtninge, BAMF) eller i forhold til diakoniske rådgivningssteder, kirkekreds og nabomenigheder. Det skaber nemmere tillid, når fremgangsmåden og indholdet af en dåbsforberedelse vil kunne beskrives forståeligt og kontrollerbart. Derved bliver det synligt, at dåbsforberedelsen af asylansøgere er sammenlignelig med enhver anden dåbsforberedelse af voksne. Med kirkekontorets attestationer kan dåbsforberedelsen dokumenteres. Iblandt bliver præsterne i forbindelse med en asylansøgningssag som vidne bedt om at give oplysning om strukturen og indholdet af en dåbsforberedelse. En dokumentation af dåbsforberedelsen til ens eget arkiv er nyttigt. Finder dåbsforberedelse sted som et intensivt kursus i det tidsrum, hvor asylansøgeren opholder sig i et modtagecenter, anbefales det at kontakte repræsentanter for BAMF ligesom rådgivningscentrene for at fremlægge standardelementerne i dåbsforberedelsen. Dybest set gælder, jo mere specifik den religiøse udviklingshistorie beskrives, desto tidligere kan myndigheder og domstole bedømme den asylsøgendes bevæggrunde og bedømme en mulig livsfare. "Jeg kommer fra Teheran. For to år siden begyndte jeg at læse i Bibelen. En veninde havde inviteret mig til Gudstjeneste i kirken. Den blev fejret i familiens dagligstue. Et par uger senere modtog vi en advarsel fra naboen. Efterretningsvæsnet var dukket op hos min veninde. Så er jeg flygtet. Her i Tyskland har jeg straks - allerede i de første par uger - opsøgt en luthersk-evangelisk kirke og spurgt præsten, om jeg kan blive døbt. Efter et forberedelseskursus blev jeg døbt. Da jeg blev overført fra modtagelsescenteret til en anden by, hjalp sognepræsten mig med at knytte kontakter, og der hjalp det mig, at jeg kunne komme i kontakt med en lokal kirke. Især bibelkredsen er jeg glad for. "

8 4. Mulige byggesten for dåbsundervisning af asylansøgere Gæstfrihed og velkomstkultur er begreber, der skal have er indhold. I mange kulturer er der velkomstceremonier, hvor man først taler med hinanden om vejret, familien og om hvordan man går og har det. Denne uformelle udveksling anses for et nødvendigt trin, før man kommer til det virkelige anliggende. I de vestlige samfund går man imidlertid hurtigt "til sagen", i stedet for i fællesskab at opbygge en atmosfære, i hvilken en åben samtale er mulig. Ydre rammer såsom te, et tændt stearinlys eller fælles bøn spiller en vigtig rolle for den fælles dåbsundervisning. Der udbydes allerede mange gode dåbskurser for de forskellige aldersgrupper. Et udvalg er anført i tillægget. Også børnebibler med mange billeder er nyttige til at fortælle historier og for at klarlægge troens indhold. Mange dåbskandidater er analfabeter eller har problemer med det fremmede sprog. Men der er ingen uddannelsesmæssige krav for at kunne blive kristen. Også bibelstudiekredse kan hjælpe trods alle sprogvanskeligheder og oversættelsesbehov undervejs. En kantor/korleder eller medlemmer af kirkekoret kan inviteres til at øve salmer og til at tale om dem. For mange dåbskandidater er det nyttigt og en stor glæde, når de får cd'er med kristne salmer på modersmålet. Der er grundlæggende elementer i den kristne tradition, der bør tilegnes og forstås. Der skal dog ikke stilles højere krav til dåbskandidater end til andre kristne. Mulige grundtekster om den kristne tro kunne være: De ti bud (Anden Mosebog, kapitel 20, vers 1-17) Den aronitiske velsignelse (Fjerde Mosebog, kapitel 6, vers 24-26) Salme 23 (Salmernes bog) Saligprisningerne (Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 3-12) Fadervor (Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-13) Et liv i tro (Romerbrevet, kapitel 8) Filipperbrevshymnen/Kristushymnen (Paulus Brev til Filipperne, kapitel 2, vers 5-11) Den apostolske trosbekendelse På webbadressen står de ovennævnte tekster på forskellige sprog som tyrkisk, arabisk og kinesisk. Desuden bør der også være plads til en indføring i kirkeåret med dets fester og helligdage samt mulige former for fromhed. Grundlæggende spørgsmål om etik som det dobbelte kærlighedsbud kan også diskuteres såvel som konfessionskundskab i store træk for at fremme forståelsen af den kristne tro og dens forskellige trosretninger. Flygtningenes egne temaer bør også medtages.

9 For at i Taizé andagter, aftenbøn, Gudstjenester, bønnegrupper eller en-verden-grupper at kunne blive inddraget i et aktivt trosliv, kan dåbskandidater på partnerbasis forbindes med mentorer / partnerskaber / dåbsledsagere eller med medlemmer fra menighedsrådet, hjemmegrupper eller bibelstudiekredse. Dåbsgudstjeneste Efter en fælles forberedelse præsenteres de vigtigste trosvidnesbyrd ved dåbsgudstjenesten. Her kan dåbskandidaterne som gruppe eller som enkeltperson sammen med de personer, der har ledsaget undervejs, forberede noget. Såvidt muligt skal dåbsgudstjenesten integreres i søndagens højmesse. Udformningen af dåbsgudstjenesten bør ske i et tæt samråd og efter aftale med den person der står for at skulle døbes og følge hans eller hendes behov. Ud over den apostolske trosbekendelse kan en egen trosbekendelse udarbejdes og præsenteres. En bibelsk historie, der er vigtig for dåbskandidaten, kan også blive opført som et lille optrin. Mennesker, der betyder noget for den person, der skal døbes, udvælger velsignelsesord og taler til ham eller hende under dåben i begyndelsen af Gudstjenesten eller til afslutning efter den egentlige dåbshandling. Dåbskandidatens egne musikønsker bør tages i betragtning i videst muligt omfang. Rækkefølgen af Gudstjenestens elementer og udvalg af sange og salmer bør aftales og øves forud i god tid. Et stort dåbsstearinlys, som et minde om fejringen af dåben, kan blive overrakt med Jesus-ordene: "Jeg er verdens lys, den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket." Efter dåben kan en menighedsfest med en fælles spisning danne afslutning. Mange nydøbte føler sig værdsat, hvis de får lov til at bidrage med specialiteter fra deres hjemland. Mange flere ideer til denne særlige gudstjeneste vil vokse ud af den fælles forberedelsestid. Under alle omstændigheder markerer dåbsfesten en milesten på den fælles vej - og ikke afslutningen. Den bør arrangeres festligt og fejres festligt. 5. Ansvar ud over dåben Gejstlige, menighedsråd og ledere i menighederne bør gøre sig det klart, at dåb af mennesker, der er i asylproceduren, skal være meget velovervejet. I en situation hvor folk gennem den kirkelige dåbshandling vil kunne komme i fare ved en udvisning til deres oprindelsesland opstår der for de respektive menigheder et særligt ansvar for de nye menighedsmedlemmers liv. Enhver dåb fører ind til Jesus Kristi menighed, som finder sin synlige form i et bestemt lokalt kirkesamfund. Det er vigtigt at give nydøbte en hjemstavn i den til enhver tid værende lokale kirke. Nydøbte personer kan have brug for en oversættelseshjælp, når de deltager i en gudstjeneste. Bibelsamtalegrupper, hjemmegrupper eller andre arrangementer på de forskellige modersmål kan tilbydes på sogne- eller regionalt niveau. Det er vigtigt at understøtte de nydøbte i at føle sig hjemme i kirken. "Mit navn er Pham og jeg er fra Vietnam. Da jeg for mange år siden kom til Tyskland for at søge asyl, var jeg ateist. I den lille by, hvor jeg opholdt mig, mødte jeg en vietnamesisk præst, der fortalte mig om Guds kærlighed, og så blev jeg troende. Derefter kom min kone til troen. Mine tre børn blev konfirmeret i den evangelisk-lutherske kirke. I dag besøger min kone og jeg (og ofte også børnene) gudstjenesten i den vietnamesiske luthersk-evangeliske Tin Lanh menighed i Reutlingen. "

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Kære konfirmand fra onsdagshold 1

Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på onsdagshold 1. Timerne ligger om onsdagen kl. 8.00-9.30. Første undervisningsgang

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE MUNKEBO KIRKE FOLKEKIRKEN MAR-APR-MAJ 2015 Påske og Pinse Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække Tanke og tro - en foredragsrække

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse

NYHEDSBREV for resten af august 2015. En ny begyndelse NYHEDSBREV for resten af august 2015 En ny begyndelse Sommeren går nu på hæld og en ny sæson i kirkens arbejde går i gang. Også i efteråret vil vi arbejde på at blive et udadrettet fællesskab med Jesus

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S

LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S LÆS OM: Et forvandlende møde med Jesus Missionsaften med Jariya Menighedsweekend Dåbsundervisning Gæsteprædikant Røde Kors-indsamling Teen U&S www.vanløsefrikirke.dk Kirkeblad september-oktober 2014 Vanløse

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Studie. Kristen forvaltning

Studie. Kristen forvaltning Studie 17 Kristen forvaltning 93 Åbent spørgsmål Sorter følgende efter hvor vigtige, de er for dig, hvor 1 er mest vigtig og 5 mindst vigtig. Hvad ønsker Gud mest fra os? Tid Tjeneste Penge og ressourcer

Læs mere

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

De nye danskere. - det nye potentiale. Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere - det nye potentiale Er der plads til etniske minoriteter med handicap i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? De nye danskere, det nye potentiale At give plads til mennesker med

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

At sige ordentligt FARVEL

At sige ordentligt FARVEL AFSKED AF LENE ØSTERGAARD At sige ordentligt FARVEL Folkekirken Kirkelige bisættelser og begravelser indeholder, hvad mange pårørende betragter som en nødvendig afsked med den afdøde. En præst har gennem

Læs mere

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE MAJ - AUGUST 2011 ANNA SOGNS KIRKEBLAD 100 ÅRS FØDSELSDAG for K9 - FDF DEN 28. AUGUST 2011 er vi alle inviteret til FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00 I ANNA KIRKE Efter gudstjenesten tager vi sammen ud i hytten

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder med.

Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder med. Tjørring sogn Referat MR - møde d. 6. marts, 2014 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK

Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16. Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK Velkommen til CHRISTIANSKIRKEN INFORMATION OM AKTIVITETER 2015/16 Christianskirken CHRISTIANSKIRKEN.DK En palet af gudstjenester Alle mennesker er forskellige. Derfor tilbyder Christianskirken en bred

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne

Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Rejsebrev nr. 2 Januar 2011 Praktik i SOS Youth Village Cebu, Filippinerne Indledning: I mit første rejsebrev skrev jeg lidt om mig selv og min motivation for at have taget min tredje praktik i Filippinerne.

Læs mere