Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden. Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden. Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) www.ekd.de"

Transkript

1

2 Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) Og Verenigung Evangelisher Freikirchen (VEF) Hannover, november 2013 Oversat af Viggo Haarløv

3 1. Indledning: glæde og ansvar Asylansøgere er interesserede i det befriende budskab, de finder i evangeliet. De lader sig døbe i lutherskevangeliske menigheder. Dette er en glædelig begivenhed. Selvom disse menigheder ofte oplever en tilbagegang i medlemstallet, og at kirkerne bliver mere tomme, er der mennesker fra Iran, Afghanistan, Pakistan, Vietnam, Tyrkiet, Syrien, Egypten og andre lande, for hvem det at kunne blive kristen rummer en særlig tiltrækningskraft. En dåb i Tyskland kan spille en vigtig rolle i afgørelsen af en ansøgning om asyl. Man kan gå ud fra, at baggrunden for overgangen til den kristne tro ved høringer og i retten vil blive kritisk undersøgt. Også Tysklands evangeliske kirke (Evangelische Kirche in Deutschland, EKD) og foreningen af evangeliske frikirker (Vereinigung Evangelischer Freikirchen, VEF) såvel som de enkelte kirkeledelser har fået mange tilbagemeldinger fra præster, der gør det klart, at de og deres menigheder er yderst påpasselige med anmodninger fra flygtninge om at blive døbt. Mange er bevidste om det særlige ansvar, de føler for de nye kirkemedlemmer. Der er også usikkerhed blandt præsterne: er denne konvertering alvorligt ment? Er det for den person, der døbes måske kun et spørgsmål om at sikre sig sit ophold her? Har jeg som præst fyldestgørende påpeget, at konverteringen ikke automatisk beskytter mod en eventuel udvisning? Skulle jeg anbefale en længere prøvetid før den egentlige dåb? Eller er dåben snarere det første skridt mod at blive optaget i menigheden, for at troen derefter gennem aktiv deltagelse i menighedslivet kan vokse? Hvilke farer truer? Den foreliggende vejledning behandler disse spørgsmål. Som kirke er vi alle med til at bære den angst for at blive sendt tilbage til hjemlandet, som de konverterede asylansøgere giver udtryk for, fordi "Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig." (Paulus Første Brev til Korintherne, kapitel 12, vers 26). "Jeg kom fra Togo. Nogle familiemedlemmer er forsvundet, andre er døde og nogle er blevet myrdet. Her viste de ingen omsorg. De gjorde mig ældre, de anerkendte mig ikke. Så kom jeg ind i en kristen gruppe. De hjalp mig videre. De gav mig et hjem, og jeg så, at de var kristne. Jeg lærte en masse om det, og så var det rigtigt, at jeg lod mig døbe. Jeg er stadig i Tyskland. Dåben har aldrig spillet en rolle i asylproceduren. «2. Kriterier For et barn som skal døbes og som står i en asylprocedure er der særlige konsekvenser af dåbshandlingen. Men dybest set: dåb af voksne asylansøgere er ikke anderledes end en dåb af en hvilken som helst anden voksen. Som ved enhver dåb er der også formelle kriterier, der skal tages i betragtning ved dåb af asylansøgere. De er angivet i de respektive kirkeforordninger for de kirker, der er medlem af den evangeliske kirke i Tyskland (Evangelische Kirche in Deutschland, EKD) og medlemskirkerne i foreningen af evangeliske frikirker (Vereinigung Evangelischer Freikirchen, VEF). Opgaven for de kirkelige menigheder er at ledsage og undervise de dåbssøgende: i deres venden sig mod Kristus og mod troen; i tilegnelsen af troens elementer og af troens udtryksformer; i troens vækst og fortrolighed med Kristus at finde et åndeligt hjem i et fællesskab i en lokal menighed.

4 For at kunne løse denne opgave, er det nødvendigt at kende den dåbssøgendes nuværende livssituation. Denne viden går begge veje. Mennesker, der ønsker at blive døbt, har brug for megen tid. Den skal være tilstrækkelig til at lære troen og menigheden at kende. Hvor meget tid der er nødvendig, må den dåbssøgende og den der skal døbe ham eller hende afgøre på meget ansvarlig vis. Til denne periode hører regelmæssige drøftelser om troens indhold, kirkegang og øvelser, der indfører i troens praksis. Netop fordi den kristne tro er et levende forhold mellem Kristus, hans kirke og de troende, hører ved siden af udbredelse af viden om de grundlæggende kristne trosspørgsmål også den praktiske udformning af troen og det at finde ind i trosfællesskabet. I denne sammenhæng er det endvidere nødvendigt at henvise til de enkelte troendes myndighed og tydeligt bemærke, at i henhold til den protestantiske forståelse kan præsterne ikke foreskrive detaljerede livsregler, som det undertiden kan være tilfældet i andre religionssamfund. Hvor de lokale forhold måtte tillade det, skal denne undervisning altid foregå som et særligt dåbskursus i en gruppe af flere dåbssøgende. Finder dåben sted i et udvisningsfængsel, vil den døbte også blive døbt ind i den lokale kirke i dette område. (Hertil behøves et dimissorialbrev (tilladelsesbevis) af det stedlige sogneembede; superintendenten/biskoppen eller dekanen/domprovsten skal underrettes.) Ved dåbskandidater med muslimsk baggrund er det vigtigt at diskutere princippet om apostasi/frafald og de mulige konsekvenser heraf. Det skal gøres klart, at en offentliggørelse af dåben og en offentlig praksis af kristen tro også kan være forbundet med farer. Efter en vidt udbredt islamisk tradition er ethvert menneske født som muslim. Den der forlader dette fællesskab har forrådt sin religion, sin nation og sin familie og dets ære. Ifølge en streng fortolkning af islamisk lov straffes dette med døden. I nogle lande kan også fængselsstraf eller anden statslig forfølgelse være en følge heraf. I tilfælde af dåb kan den døbte blive truet i oprindelseslandet af betydelige sociale ulemper som at blive gjort arveløs, bandlysning, tab af arbejde, tab af borgerlige rettigheder og tvungen skilsmisse. Disse mulige konsekvenser skal drøftes med dåbskandidaten også i lyset af en mulig negativ udgang på asylansøgningen. I asylproceduren vil det bl.a. også blive undersøgt, om asylansøgerne i tilfælde af udvisning til oprindelseslandet vil komme i fare for svære menneskerettighedskrænkelser dér på grund af deres religiøse overbevisning. Det kan kræves af asylansøgeren, at han eller hun i oprindelseslandet giver afkald på religiøse aktiviteter, hvis disse ikke er en del og et udtryk for deres religiøse identitet. Dette har den konsekvens, at de i asylprocessen opfordres til detaillereret at fremlægge deres religiøse baggrund og deres egne religiøse overbevisninger. I asylprocessen ved en konvertering til kristendommen først efter en mislykket første asylanmodning gælder det desto mere som en selvskabt grund til flugt ". Så dåb er generelt under mistanke for misbrug. Det giver derfor mening på et tidligt tidspunkt i processen at sikre sig en kompetent assistance. "Jeg er fra Afghanistan. Da jeg kom til Tyskland, har ingen budt mig velkommen, ingen har fortalt mig noget. På et tidspunkt gik jeg til en kirke ved siden af flygtningecenteret. De sendte mig til en præst. Hun har taget sig af mig, hun sørgede for at jeg fik en tolk, og at jeg tog et sprogkursus. Jeg sagde, at jeg ønskede at blive en kristen. Vi havde derefter dåbsundervisning. Og til sidst en smuk dåbsfest. Efter halvandet år er min

5 asylansøgning blevet accepteret. Nu tilhører jeg denne kirke og om søndagen hjælper jeg med at lave kaffe. Jeg fik en chance og min tro vokser. " 3. Praktiske aspekter Indledende samtaler: Før den egentlige dåbsundervisning bør der holdes grundige, indledende samtaler, som har til formål at lære dåbskandidaterne at kende og forstå hans eller hendes herkomst og livshistorie, det hidtidige religiøse præg og uddannelsesniveau, at lodde den sproglige forståelsesevne og at gøre opmærksom på de forbundne følger og konsekvenser i forbindelse med at blive døbt. Kommer der derved til en vurdering, at dåben er forbundet med håbet til en vellykket afgørelse om asylansøgningen, skal det være helt klart, at der ikke ved dåben kan garanteres positive virkninger på den løbende asylprocedure. Sprog: Da mange asylansøgere endnu ikke har tilstrækkeligt kendskab til tysk, er der det særegne, at dåbsundervisnngen må finde sted med hjælp fra oversættere. Derved kommer det i hvert enkelt tilfælde an på, om og med hvilken baggrund dåbsønsket blev udtalt. De gejstlige skal forsøge at etablere et pålideligt niveau for formidlingen. I denne forbindelse skal det bemærkes, at børn ikke bør bruges til oversættelsesopgaver. Det er vigtigt at sikre, at oversætterne er seriøse og selv er kyndige i den kristne tro, da indholdet ellers ikke kan formidles på samme niveau. Skulle der være nogen kontakt med en nabomenighed med et andet sprog og oprindelsesland eller i storbyområder til et internationalt konvent af kristne menigheder, kan en tilkaldelse af præster med samme modersmål også være nyttig. Under alle omstændigheder bør en bibel på modersmålet være for hånden. Motivation: Erfaringer med flygtninge der gerne vi lade sig døbe viser, at der ud over den entusiasme og fascination for den kristne tro også er en fremmedgørelse for det land og dets religiøse præg, hvorfra personen er flygtet, der kan føre til en ændring af religion. Desuden forbinder mange med dåben en omfattende påvirkning af den ny kultur, ved siden af den nye tro altså også håbet om et ny åndeligt hjem, på frihedsværdier, på et ægte fremtidsperspektiv og accept i tilflugtslandet. Hvorvidt og i hvilket omfang derudover at dåben er forbundet med et positivt resultat af asylproceduren, skal der også søges svar på. Medier: Der skal stærkt anbefales en meget forsigtig omgang med medierne. Bliver konvertitter omtalt i et menighedsblad, på en hjemmeside eller fotograferet til den lokale presse, er der fare for at den respektive efterretningstjeneste fra oprindelseslandet vil bemærke dette. De pårørende i oprindelseslandet kan blive udsat for fare på grundlag af en sådan notits i pressen. Hvis nogen bliver fotograferet, er det ubetinget vigtigt at tale med den fotograferede om de konsekvenser det kan få for ham eller hende og familien i oprindelseslandet. Velkomstkultur: Menigheder, hvor asylansøgere døbes, skal gøre sig overvejelser om deres egen evne til integration. Hvor godt er de klædt på til at tage imod ukendte mennesker, der søger kontakt i forbindelse med Gudstjenesten eller andre begivenheder i kirken? Hvem taler til dem? Er der ved kaffen og teen efter Gudstjenesten mulighed for at byde dem velkomne og spørge dem ud om deres hverdag? Hvis kirkemenighederne åbner sig for dåbsinteresserede flygtninge, oplever de normalt i den videre kontakt en berigelse for sig selv. En særlig situation foreligger for menigheder i områder, hvor der er et modtagelsescenter for nye flygtninge. Her er der kun mulighed for kontakt over nogle få uger. Det er vigtigt med videreformidlingen af de dåbsinteresserede eller nydøbte til de sogne som kommer til at blive flygtningenes nye bopæl.

6 Tilbud: Menigheden er evangeliets konkrete sociale form. Hvordan og til hvilke arrangementer kan man indbyde de dåbsinteresserede flygtninge? Bibelgrupper eller hjemmegrupper med deres familiære atmosfære kan her få en vigtig ny opgave. Desuden er fadderskaber i menigheden meningsfulde, så at man sammen under søndagsgudstjenesten og ved indbydelser i hverdagen kan bygge vigtige broer. Er der aktiviteter såsom fortællingscaféer eller biografiske værksteder, hvor man kan fortælle hinanden livshistorier og i fællesskab tænke sammen over den kristne tro? "Vi er en yezidifamilie og kommer fra Armenien. I Tyskland søgte vi kontakt med den lokale menighed. Vi deltog jævnligt i gudstjenester, vore børn gik til en børnekreds og til konfirmandundervisning, vi forældre deltog i dåbsundervisningen. Lidt efter lidt lod vi os døbe og blev medlemmer af vores menighed. Menigheden overtog tidligt ansvaret for os og kontaktede flygtningerådgivningscenteret og advokater. Da asylproceduren mislykkedes, offentliggjorde vores menighed truslen om den forestående udvisning og søgte en dialog med myndighederne, indsamlede underskrifter, skrev til appeldomstolen for asylansøgende og overvejede om de kunne give os kirkeasyl." Adgang: Igen og igen sker det, at konvertitter anbringes et sted, hvorfra de ingen mulighed har, for eksempel en søndagmorgen, at tage til en Gudstjeneste i deres kirke med offentlig transport. Især i landdistrikterne er dette et problem. Også i løbet af ugen kan deltagelse i arrangementer i et fjernt menighedshus være forbundet med høje omkostninger. Ved den indlogering myndighederne har anvist, kan mennesker således være forhindret i udøvelsen af deres religiøse grundrettigheder. En menighed må have dette problem med i tankerne, når de tager stilling til asylansøgeres ønsker om at blive døbt. Sjælesorg: Som en del af forberedelserne til en dåb kommer altid mange andre spørgsmål og temaer igen. Nogle gange ønskes en psykologisk og social rådgivning. Også belastende oplevelser forbundet med flugt eller forhistorien i hjemlandet kan blive genstand for samtale. Det er vigtigt, for det første: i planlægningen af dåbsforberedende kurser at give mulighed for tid til sjælesorgssamtaler. For det andet er det vigtigt: at bemærke grænsen mellem sjælesorg og terapeutisk støtte - og om nødvendigt hjælpe med henvisning til rådgivningscentre. Teologi: Mange religioner bruger en tilsvarende teologisk terminologi. Den der følger den dåbssøgende skal være opmærksom på, at mange enslydende begreber, fx i islam, har en anden indholdsmæssig betydning. Således forstås under "bøn" den på arabisk udførte rituelle bøn, under "åbenbaring" den bogstavelige overførsel af Koranen fra Gud til menneskene og "treenighed" forstås som en polyteistisk tro på tre guder. Det er nødvendigt at forklare disse ords kristne betydning. Der er specifikke kulturelle begreber og former for adfærd (f.eks ære og sandhed, kvinders rolle), som vil spille en rolle i samtalen og diskussionerne i dåbsundervisningen. Dette skal man være opmærksom på. Ansvar: En menighed i hvilken en flygtning bliver døbt ind i overtager et socialt ansvar. I tilfælde hvor en dåbsansøgende person er i fare i sit hjemland og forstødes af sin egen familie, træder menigheden ofte i stedet på dette tidspunkt, og danner et vigtigt socialt helle. Som et resultat heraf kan nye former for samhørighed og gensidig opmærksomhed vokse i menigheden. Møderne mellem menighedsmedlemmerne og dåbsinteresserede flygtninge udgør ofte en berigelse for begge parter, fordi de ansporer til også at reflektere over deres egen kulturelle forståelse. Skulle overgangen til den kristne tro spille en rolle i asylprocessen, kan det være vigtigt for ansøgeren om præsten og eventuelt også medlemmer af

7 menigheden ledsager ansøgeren til mødet med myndighed eller domstol. Hvis ansøgeren ønsker det, skal præsten bevidne ansøgerens vej til den nye tro. Religionsundervisning i skolen: Mennesker der konverterer til den kristne tro skal gøres opmærksomme på, at deres børn kan deltage i religionsundervisningen, også selv om de ikke er døbt. Religionsundervisning i skoler af børn er en vigtig tilføjelse til katekesen/undervisningen i menigheden: børn og forældre taler derhjemme om de kristne temaer og netop den grundlæggende religiøse undervisning i grundskolen kan være et vigtigt hjælpemiddel. Også religionslærerne er meget vigtige samarbejdspartnere for menigheden: de ser børnene over længere tid, to gange om ugen og har kontakt med de andre elever. Netværk: For en præst der døber asylansøgere hjælper et godt netværk. Meget vigtigt er kontakterne med andre mennesker der taler det sprog, som asylansøgerne taler. De kan i givet fald hjælpe med oversættelse og dermed hjælpe forståelsen. Her er en høj grad af tillid nødvendig, så der i forståelse med dåbskandidaten kan forklares spørgsmål og baggrunde. Det er vigtigt at kontakte et advokatfirma med fokus på rettigheder for udlændinge, især med hensyn til spørgsmål af høring eller retssag. Desuden er det klogt med et tillidsfuldt forhold til flygtninge- og indvandrerrådgivningen i provstiet og i de lokale diakoniske institutioner. Det er en god hjælp om menighedsrådet er informeret om den særlige situation for asylansøgere. Men også den ganske praktiske støtte fra medlemmer af menigheden er nødvendig. De kan fx stille cykler til rådighed, tilbyde sig til at give tyskundervisning, invitere dåbssøgende til deres hjem eller besøge dem i deres bolig/kollegium. Alt dette for at den person, der skal døbes, finder et hjem i den lokale menigheds fællesskab. Til hjælp kan også være personlige kontakter til lokale indvandrerkontorer, til det lokale indvandrings- og migrationsråd og til andre kristne menigheder. Gennemsigtighed: En hjælp er det at fremstille elementerne i dåbsforberedelsen på en meget gennemskuelig måde såvel over for statslige organer, såsom forbundsdepartementet for migration og flygtninge (Bundesamt für Migration und Flüchtninge, BAMF) eller i forhold til diakoniske rådgivningssteder, kirkekreds og nabomenigheder. Det skaber nemmere tillid, når fremgangsmåden og indholdet af en dåbsforberedelse vil kunne beskrives forståeligt og kontrollerbart. Derved bliver det synligt, at dåbsforberedelsen af asylansøgere er sammenlignelig med enhver anden dåbsforberedelse af voksne. Med kirkekontorets attestationer kan dåbsforberedelsen dokumenteres. Iblandt bliver præsterne i forbindelse med en asylansøgningssag som vidne bedt om at give oplysning om strukturen og indholdet af en dåbsforberedelse. En dokumentation af dåbsforberedelsen til ens eget arkiv er nyttigt. Finder dåbsforberedelse sted som et intensivt kursus i det tidsrum, hvor asylansøgeren opholder sig i et modtagecenter, anbefales det at kontakte repræsentanter for BAMF ligesom rådgivningscentrene for at fremlægge standardelementerne i dåbsforberedelsen. Dybest set gælder, jo mere specifik den religiøse udviklingshistorie beskrives, desto tidligere kan myndigheder og domstole bedømme den asylsøgendes bevæggrunde og bedømme en mulig livsfare. "Jeg kommer fra Teheran. For to år siden begyndte jeg at læse i Bibelen. En veninde havde inviteret mig til Gudstjeneste i kirken. Den blev fejret i familiens dagligstue. Et par uger senere modtog vi en advarsel fra naboen. Efterretningsvæsnet var dukket op hos min veninde. Så er jeg flygtet. Her i Tyskland har jeg straks - allerede i de første par uger - opsøgt en luthersk-evangelisk kirke og spurgt præsten, om jeg kan blive døbt. Efter et forberedelseskursus blev jeg døbt. Da jeg blev overført fra modtagelsescenteret til en anden by, hjalp sognepræsten mig med at knytte kontakter, og der hjalp det mig, at jeg kunne komme i kontakt med en lokal kirke. Især bibelkredsen er jeg glad for. "

8 4. Mulige byggesten for dåbsundervisning af asylansøgere Gæstfrihed og velkomstkultur er begreber, der skal have er indhold. I mange kulturer er der velkomstceremonier, hvor man først taler med hinanden om vejret, familien og om hvordan man går og har det. Denne uformelle udveksling anses for et nødvendigt trin, før man kommer til det virkelige anliggende. I de vestlige samfund går man imidlertid hurtigt "til sagen", i stedet for i fællesskab at opbygge en atmosfære, i hvilken en åben samtale er mulig. Ydre rammer såsom te, et tændt stearinlys eller fælles bøn spiller en vigtig rolle for den fælles dåbsundervisning. Der udbydes allerede mange gode dåbskurser for de forskellige aldersgrupper. Et udvalg er anført i tillægget. Også børnebibler med mange billeder er nyttige til at fortælle historier og for at klarlægge troens indhold. Mange dåbskandidater er analfabeter eller har problemer med det fremmede sprog. Men der er ingen uddannelsesmæssige krav for at kunne blive kristen. Også bibelstudiekredse kan hjælpe trods alle sprogvanskeligheder og oversættelsesbehov undervejs. En kantor/korleder eller medlemmer af kirkekoret kan inviteres til at øve salmer og til at tale om dem. For mange dåbskandidater er det nyttigt og en stor glæde, når de får cd'er med kristne salmer på modersmålet. Der er grundlæggende elementer i den kristne tradition, der bør tilegnes og forstås. Der skal dog ikke stilles højere krav til dåbskandidater end til andre kristne. Mulige grundtekster om den kristne tro kunne være: De ti bud (Anden Mosebog, kapitel 20, vers 1-17) Den aronitiske velsignelse (Fjerde Mosebog, kapitel 6, vers 24-26) Salme 23 (Salmernes bog) Saligprisningerne (Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 3-12) Fadervor (Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-13) Et liv i tro (Romerbrevet, kapitel 8) Filipperbrevshymnen/Kristushymnen (Paulus Brev til Filipperne, kapitel 2, vers 5-11) Den apostolske trosbekendelse På webbadressen står de ovennævnte tekster på forskellige sprog som tyrkisk, arabisk og kinesisk. Desuden bør der også være plads til en indføring i kirkeåret med dets fester og helligdage samt mulige former for fromhed. Grundlæggende spørgsmål om etik som det dobbelte kærlighedsbud kan også diskuteres såvel som konfessionskundskab i store træk for at fremme forståelsen af den kristne tro og dens forskellige trosretninger. Flygtningenes egne temaer bør også medtages.

9 For at i Taizé andagter, aftenbøn, Gudstjenester, bønnegrupper eller en-verden-grupper at kunne blive inddraget i et aktivt trosliv, kan dåbskandidater på partnerbasis forbindes med mentorer / partnerskaber / dåbsledsagere eller med medlemmer fra menighedsrådet, hjemmegrupper eller bibelstudiekredse. Dåbsgudstjeneste Efter en fælles forberedelse præsenteres de vigtigste trosvidnesbyrd ved dåbsgudstjenesten. Her kan dåbskandidaterne som gruppe eller som enkeltperson sammen med de personer, der har ledsaget undervejs, forberede noget. Såvidt muligt skal dåbsgudstjenesten integreres i søndagens højmesse. Udformningen af dåbsgudstjenesten bør ske i et tæt samråd og efter aftale med den person der står for at skulle døbes og følge hans eller hendes behov. Ud over den apostolske trosbekendelse kan en egen trosbekendelse udarbejdes og præsenteres. En bibelsk historie, der er vigtig for dåbskandidaten, kan også blive opført som et lille optrin. Mennesker, der betyder noget for den person, der skal døbes, udvælger velsignelsesord og taler til ham eller hende under dåben i begyndelsen af Gudstjenesten eller til afslutning efter den egentlige dåbshandling. Dåbskandidatens egne musikønsker bør tages i betragtning i videst muligt omfang. Rækkefølgen af Gudstjenestens elementer og udvalg af sange og salmer bør aftales og øves forud i god tid. Et stort dåbsstearinlys, som et minde om fejringen af dåben, kan blive overrakt med Jesus-ordene: "Jeg er verdens lys, den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket." Efter dåben kan en menighedsfest med en fælles spisning danne afslutning. Mange nydøbte føler sig værdsat, hvis de får lov til at bidrage med specialiteter fra deres hjemland. Mange flere ideer til denne særlige gudstjeneste vil vokse ud af den fælles forberedelsestid. Under alle omstændigheder markerer dåbsfesten en milesten på den fælles vej - og ikke afslutningen. Den bør arrangeres festligt og fejres festligt. 5. Ansvar ud over dåben Gejstlige, menighedsråd og ledere i menighederne bør gøre sig det klart, at dåb af mennesker, der er i asylproceduren, skal være meget velovervejet. I en situation hvor folk gennem den kirkelige dåbshandling vil kunne komme i fare ved en udvisning til deres oprindelsesland opstår der for de respektive menigheder et særligt ansvar for de nye menighedsmedlemmers liv. Enhver dåb fører ind til Jesus Kristi menighed, som finder sin synlige form i et bestemt lokalt kirkesamfund. Det er vigtigt at give nydøbte en hjemstavn i den til enhver tid værende lokale kirke. Nydøbte personer kan have brug for en oversættelseshjælp, når de deltager i en gudstjeneste. Bibelsamtalegrupper, hjemmegrupper eller andre arrangementer på de forskellige modersmål kan tilbydes på sogne- eller regionalt niveau. Det er vigtigt at understøtte de nydøbte i at føle sig hjemme i kirken. "Mit navn er Pham og jeg er fra Vietnam. Da jeg for mange år siden kom til Tyskland for at søge asyl, var jeg ateist. I den lille by, hvor jeg opholdt mig, mødte jeg en vietnamesisk præst, der fortalte mig om Guds kærlighed, og så blev jeg troende. Derefter kom min kone til troen. Mine tre børn blev konfirmeret i den evangelisk-lutherske kirke. I dag besøger min kone og jeg (og ofte også børnene) gudstjenesten i den vietnamesiske luthersk-evangeliske Tin Lanh menighed i Reutlingen. "

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.

Åbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21. studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet, Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. LEDERNES HÅNDBOG Kære medlem af lederholdet, Tak, fordi du vil hjælpe med at forberede andre familier til deres barns dåb. Hvert

Læs mere

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher

Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/ Slotskirken kl. 10 Ida Secher Prædiken til Trinitatis søndag 08 18/5-2008 Slotskirken kl. 10 Ida Secher 725 313 449 364 363 318 1 Ida Secher I den treenige, den trefoldige, Gud, i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vi

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! 16. søndag efter trin. - Joh. 11,19-45 754, 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! Amen I dag for 15 år siden blev Vesten vækket af sin tårnerosesøvn.

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016

Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016 Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016 Vejledning til familien Glæden er stor, når vi fejrer konfirmation og fester sammen med vores unge mennesker. Det er herligt at se,

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016 Læsninger: Salme 40,2-6 Jud 20-25 Mark 2, 14-22 Salmer: 752: Morgenstund har guld i mund 729: Nu falmer skoven 320: Midt iblandt os er Guds rige 730:

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB HISTORIE I Kvaglund Kirke har vi arbejdet med vores vision og værdier fra efteråret 2009 til forsommeren 2010. Det har været et spændende

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK

Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Vision & strategi FOR METODISTKIRKEN I DK Metodistkirken er... Kirke med hjerte, hoved og hænder Kirkens opgave er At lede og udruste menighederne til at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple Værdier

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345

Salmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345 5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret lyder som om, vi er lige ved at blive indhentet. Indhentet i dette tilfælde af advent. Første søndag i advent.

Sidste søndag i kirkeåret lyder som om, vi er lige ved at blive indhentet. Indhentet i dette tilfælde af advent. Første søndag i advent. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Vor Frue Kirke, 2014 Stine Munch Det er sidste søndag i kirkeåret. Sidste søndag i kirkeåret lyder lidt som sidste salgsdato. Sidste betalingsdato. Sidste afleveringsfrist.

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Program for efteråret 2015

Program for efteråret 2015 Program for efteråret 2015 Indre Mission i Birkerød Velkommen til efterårets møder i Ansgar I løbet af efterårets program for tirsdagsmøderne berører vi forskellige aspekter ved livet med Gud. Formen er

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Nr.8. August sept. 2015. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 12.00. Kl. 10.30. Kl. 10.30. Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. 1 August sept. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 16. august 11.søndag Kl. 10.30 Lægmandsgudstjene ste Kl. 12.00 Gudstjeneste på tysk: Tysk præst:

Læs mere

2. søndag efter påske

2. søndag efter påske 2. søndag efter påske Salmevalg 408: Nu ringer alle klokker mod sky 664: Frelseren er mig en hyrde god 217: Min Jesus, lad mit hjerte få 227: Som den gyldne sol frembryder 42: I underværkers land jeg bor

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11

18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 18. søndag efter trin. Joh. 15,1-11 729, 730, 750, 728 / 368, 477, 11 Ørslev, høst Som vintræsgrene til Kristus bundet, af Kristus brugt, skal vi i hverdagens nærkamp bære Guds nådes frugt! Amen Hver stubbet

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere