EN SJÆLLANDSK BONDE. Under min virksomhed i Sydsjælland stødte jeg gang KR. TÅRUP, KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG VED FORORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN SJÆLLANDSK BONDE. Under min virksomhed i Sydsjælland stødte jeg gang KR. TÅRUP, KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG VED FORORD"

Transkript

1 EN SJÆLLANDSK BONDE LEVNEDSSKILDRING OM GÅRDEJER SJOLTE VED KR. TÅRUP, HØJSKOLEFORSTANDER KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG 1911 FORORD Under min virksomhed i Sydsjælland stødte jeg gang efter gang på Jens Olsens navn og iagttog spor af hans arbejde. Derved fik jeg lyst til at kende denne mærkelige mands liv nøjere; men jeg spurgte forgæves efter en levnedsskildring om ham. Flere af hans venner opmuntrede mig derfor til at samle de spredte minder om ham, som endnu lever hist og her, men vel nok ellers snart vil gå tabt, og jeg besluttede mig så til at gøre forsøget, da ingen anden syntes villig dertil. Frugten af mine undersøgelser er efterfølgende lille file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (1 af 32) [ :26:17]

2 skrift, som nu udsendes i tiåret efter Jens Olsens død. Jeg har søgt at tegne et så klart og sandt billede af Jens Olsen, som det under de givne forhold var mig muligt. Han var naturligvis heller ikke uden fejl; men jeg har ikke set det som min opgave at opspore og påvise dem. De skrifter, hvoraf jeg har hentet oplysninger, er nævnt anden steds. Enkelte oplysninger har jeg fået af de gamle kirkebøger på provinsarkivet og af samtidens blade, som opbevares på Det kgl. bibliotek. Langt de fleste oplysninger har jeg dog fået gennem mundtlige og skriftlige meddelelser fra Jens Olsens slægt og venner, og for den beredvillighed, hvormed de har samlet oplysningerne og stillet dem til min rådighed, bringer jeg dem alle min hjærteligste tak. Testrup folkehøjskole, v. Mårslet st., efteråret Kr. Tårup. I. Bondeopvækkelsen i Sydsjælland. Første halvdel af forrige hundredår var i mange henseender en grødefuld tid for det danske folk. Mange af fortidens hæmmende og snærende bånd løsnede sig eller sprængtes. Almuen vågnede op efter den lange vintersøvn, og bonden løftede hovedet og trådte frem til kamp for materiel og åndelig frigørelse. Rundt omkring i hele landet gik kække og offervillige mænd foran i det brydfulde og vanskelige arbejde med at vække deres standsfæller til nationalt, politisk og kristeligt liv. Her må i første række nævnes mænd som den jyske gårdmand Ole Christian Kirk, der udførte et udmærket arbejde mellem sine landsmænd for national og politisk fremgang, og den fynske husmand Kristen Madsen (Bregnør), som på Fyn udførte et ikke mindre betydende arbejde for det kristelige livs pleje og vækst der ovre. Men heller ikke mellem Sjællænderne skortede det på gode kræfter, der vilde lægge ud. Og godt var det; for åndelig død og dvale hvilede endnu over store dele af den sjællandske befolkning. Dette var forøvrigt ikke så underligt, da præsterne, som hidtil var de eneste, der havde haft betingelser for at kunne tage sig af folkets åndelige opdragelse, grundigt havde forsømt denne vigtige side af deres gærning. Den såkaldte file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (2 af 32) [ :26:17]

3 rationalisme havde desværre i alt for høj grad vendt mange præsters opmærksomhed bort fra de store åndelige og kristelige værdier. I stedet for optoges tankerne af alskens landøkonomiske studier og forsøg med det formål for øje at gøre landbruget mere indbringende end hidtil. I Sydsjælland, herreborgenes og de adelige slottes egn, var selvsagt bøndernes åndelige tilstand ikke den bedste. Men også her var præsterne stærkt optagne af materielle opgaver. Her sad f. eks. i Everdrup i Præstø amt præsten L. M. Wedel og spekulerede over landbrubrugets drift. Han forfattede og udgav et skrift: Samlinger om Agerdyrkning og Landvæsen og fik på sin præstegård indrettet et komplet sommerstaldfodringssystem, så han i den henseende var omtrent 100 år forud for Sin tid. Ligeså var Nabopræsten Brandt i Snesere ivrig sysselsat med at fremhjælpe agerbruget i sit sogn ved opmuntring og lån af sædekorn og penge, ligesom han selv var en fremragende landmand. I og for sig var det naturligvis udmærkede opgaver, disse og mange andre præstemænd i Sydsjælland satte sig; men man kan jo ikke have sin fulde opmærksomhed to steder på en gang. Derfor blev under disse forhold folkets åndelige opdragelse ofte i høj grad forsømt, og tiden blottedes for åndelig varme og idealisme. Det er ikke at vente, at den unge N. F. S. Grundtvigs to kortvarige virksomheder som kapellan, i Udby og i Præstø , skulde kunne sætte dybere spor i Sydsjælland. Han var jo endnu ikke den gang ret bleven sig sit kald bevidst, og hans virksomhed udadtil var desuden endnu væsentlig kun litterær. En af de første, som med held søgte at bringe liv i de døde vande, var den mærkelige skolelærer Rasmus Sørensen i Vensløv ved Slagelse. Navnlig efter at han havde taget sin afsked som skolelærer og i fire år omvandrede i landet, før han (1848) drog til Amerika, kom han i nøje personlig berøring med almuen omkring i landet, ikke mindst i Sydsjælland, og øvede derigennem en stærk påvirkning på den. Hans arbejde var dels politisk, dels almindelig folkeoplysende og dels kristeligt. Han søgte at tilskynde og vejlede bønderne til for stænderforsamlingerne at fremføre deres ønsker, for eksempel angående den almindelige værnepligts indførelse eller vedrørende beskatnings og tiendeforhold. For fæstevæsenets ophævelse og herregårdenes udstykning virkede han utrætteligt. For at fremme den sidste sag fik han således et møde i stand i Rønnede kro, og ved denne lejlighed stiftedes en Landcommunalforening for bønderne i Præstø amt. I sit arbejde for at frigøre og højne bøndernes økonomiske og politiske stilling fandt Rasmus file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (3 af 32) [ :26:17]

4 Sørensen en ivrig hjælper i husmand Peder Hansen fra Lundby i Præstø amt, der dog fortrinsvis søgte at fremhjælpe den undertrykte husmandsstand. For almindelig folkeoplysning virkede Rasmus Sørensen på mangfoldige måder. Han opmuntrede bønderne til at stifte læseforeninger, så de en aften ugentlig kom sammen med deres skolelærer eller en anden mand, der kunde læse og forklare godt, og der kunde da udvikle sig fri samtale og indbyrdes tankeudveksling om det læste. Hvor han kom omkring, gav han desuden skolelærerne tilskyndelse og vejledning til at holde aftenskole for ungdommen. Men Rasmus Sørensens tanke gik endnu videre. Længe havde han haft det stille håb, at han ved hjælp af en af ham oprettet udstykningsforening kunde få et stykke jord med bygning i besiddelse, og her vilde han så indrette en skole og, som han selv skriver, være Skolelærer for de voxne Bondesønner, der da sammesteds kunde være sendt til ham til Undervisning i de Vintermaaneder, da de havde Tid nok til at lære saa meget, at der i Tiden af dem kunde vorde [et] Mellemled mellem de andre Bønder hjemme og deres Skolelærer og Præst. Det var da hans håb, at selvstændig Oplysning, Retskaffenhed og Christendom vilde vorde eftertragtet, paaskjønnet og udbredt, saa at Læsning, Skrivning, Regning, Forhandling og Behandling af de fælles gode og almengavnlige Anliggender maatte paa denne selvvirksomme og selvdeeltagende Maade have vundet Anerkjendelse og Indgang hos alle de mange, der lærte at erfare, at Oplysning og Forædling ved Tro og Gudsfrygt er netop det, der formaaer at besørge de materielle Interesser saaledes, at selv disse vorde en Skole for dem til at eftertragte, udvikle og besørge deres åndelige og evige Interesser. Gik det godt med dette forsøg, tænkte han sig flere sådanne skoler oprettet på samme måde. Det er jo intet mindre end planen til en dansk folkehøjskole, Rasm. Sørensen her udvikler. Og det er beklageligt, at det aldrig lykkedes for ham at få denne plan udført i virkeligheden. Gennem Rasm. Sørensens virksomhed på de forskellige områder gik som en understrøm hans varme og ildfulde Kristentro, så også i ren kristelig henseende fik han stor betydning for sin tid. Han stod også som udgangspunkt for det lægmandsarbejde, der i de følgende år med iver optoges, bl. a. af den blinde lægprædikant Jens Sørensen Dyrholm. Man har kaldt denne foran kortelig skildrede første bevægelse i Sydsjælland for Bondeopvækkelsen. Den viser i hvert fald, at folkeageren ikke her henlå uænset. Nu gjaldt det så om, at der kunde fremstå mænd, som kunde og vilde fortsætte det påbegyndte arbejde og føre bevægelsen file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (4 af 32) [ :26:17]

5 videre. Og sådanne mænd kom heldigvis i rette tid. Det er en af disse, vi i det følgende skal lære nærmere at kende. II. Jens Olsens fødehjem og hans opvækst. En tre fjærdingvej nord for den lille skønt beliggende by Præstø ligger landsbyen Sjolte. Fra Præstø fjords vestlige bred ( Lillestrand ) er der kun en fjærdingvej op til byen; men på dette korte stykke stiger vejen en snes meter. Der er derfor fra højdepartierne ved Sjolte et pragtfuldt udsyn over de ejendommelige omgivelser i øst: ret en romantisk blanding af land og hav. Der nede ligger den venlige, sølignende Præstø fjord, begrænset af den lave tange Fedet, der lig en lang, fremstrakt arm varlig lukker for den stille fjord som for at værne om dens fred og beskytte den mod Præstø bugtens kraftige bølgeslag. Men hist ude bag Fedet breder sig havets blå flade, og der ser man sejlere glide frem som hvide svaner og bringe bud om den store verden. Dog drages blikket videre ud; det strejfer Jungshoveds kraftige kystparti og standser først ved det høje landskab der ude i baggrunden. Det er Høje Møn. Er vejret klart, ser man som en bredt, hvidt bælte, der skiller mellem land og hav. Det er et Parti af den berømte klint, som navnlig i aftensolens belysning kan se pragtfuld og lokkende ud. Naturen har altså gjort sit til at værne Sjoltes beboere mod at henfalde til et snæversyn eller en smålighed, der har nok i sit eget. Selve byen gør ellers et hyggeligt og hjemligt indtryk. Dens navn Sjolte kommer formodentlig af sjø holte = sø skov. Dette stemmer i hvert fald godt med byens tidligere omgivelser, som netop bestod af sø og skov. Mod vest lå en lille ferskvandssø, hvor nu en lavning findes, og bakken, som hæver sig op fra lavningen, kaldes endnu Søbakken. Mod øst lå som nu den sølignende, foran omtalte Præstø fjord, mens smukke skove indtil slutningen af 17 hundredtallet omgav byen mod nord og syd. I en af byens gårde boede i begyndelsen af forrige hundredår gårdmand Ole Jensen og hans hustru Else Nielsdatter. Ole Jensen var en mand af stærk karakter. Hermed følger ofte en noget stræng natur, og Ole Jensen var stræng, både over for sig selv og over for sine omgivelser også over for sin kone, som ellers var så ualmindelig godsindet. file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (5 af 32) [ :26:17]

6 Ole Jensen og Else Nielsdatter havde flere børn. Den 28. Oktober 1816 forøgedes familjen med et drengebarn, som dagen efter blev hjemmedøbt og i dåben fik navnet Jens Olsen. Faddere var i følge den gamle kirkebog: Mætte Rasmusdatter i St. Ryttinge. Lars Nielsen, Jens Nielsen, Hans Nielsen, Peder Jensen, alle af Siolte. Årene gik, og jens Olsen voksede til; men hans barndom i hjemmet ved man kun lidt om. At hans strænge fader allerede tidlig har ladet ham få en forsmag på, at livet også har en ublid side, kan der ingen tvivl være om; men hos sin moder har han da kunnet hente hjælp til at bevare det milde og bløde i sit sind. Og godt var dette; for lille Jens kom allerede i en tidlig alder til at døje meget ondt. Først var der den ulykkelige hændelse, hvorved han mistede sit ene øje. Han var den gang 6 7 år gammel. Han legede med en ældre broder; denne holdt en oplukket kniv i hånden. Jens vilde have den og rakte efter den; men broderen holdt den i vejret og var da så uheldig at tabe den ned i Jens' ene øje. Tungt var det for hans moder, når hun siden måtte dryppe ham i det sårede øje og så, hvor han led derved; men tungere var det dog for Jens selv; hans øje mistede nemlig sekraften. Dog fik han mere af livets lys og herlighed at se med sit ene øje end de fleste med deres to! Dernæst var der skolelivet med alle dets lidelser. Den gamle Sjolte skole, der 1854 brændte ved ildspåsættelse, lå omtrent på samme sted som den nuværende. Da lille Jens skulde til at gaa i skole, var velagtede hr. Hans Suhr lærer. Han havde oprindelig været røgter hos pastor Warthoe i Snesere; men ved præstens hjælp var han bleven forberedt til skolelærergærningen. Han var en stræng lærer og havde desværre den opfattelse, at lærdommen skulde prygles ind i børnene. Flere gange havde han straffet adskillige af børnene lovlig hårdt, og til sidst blev det beboerne for meget. En aften kom der ind i skolen to mandspersoner, forklædte i kvindeklæder. De foregav at ville tale med Suhr, men overfaldt ham og mishandlede ham i høj grad. Hans bryst blev stærkt medtaget, og han døde et fjærdingår efter af brystsvaghed. Misgærningen blev aldrig opdaget eller påtalt. Lærer Suhr havde iøvrigt, forinden denne skæbnesvangre begivenhed fandt sted, modtaget en meget erkendtlig skrivelse fra det kgl. danske kancelli, hvori der udtaltes tilfredshed med hans udviste Nidkærhed i embedsførelsen! På hans gravsten, bekostet af pastor Warthoe, Snesere, står nederst : Hans sjældne Duelighed, Flid og Retskaffenhed har efterladt ham et varigt Minde i Menigheden. Lærer Suhrs eftermand var en hr. Eskildsen, der var file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (6 af 32) [ :26:17]

7 lærer i Sjolte indtil sin død 1831 samme år, som Jens Olsen blev konfirmeret. Om ham meddeles det, at han var af et let pirreligt og hæftigt sind! Af disse korte oplysninger om de Sjolte skolelærere vil man let forstå, at skolegangen hos dem ikke var lutter fryd og glæde for Jens Olsen. Han blev konfirmeret den 10. April 1831 af pastor Warthoe, som bl. a. roses for sine konfirmationstaler, der var i høj grad indtrængende og bevægende, saa det skulde være en meget ligegyldig Natur, der ikke bevægedes ved disse Lejligheder. Saaledes erindre flere gamle ikke alene Teksten, men lange Stykker af Tiltalen og den af ham holdte Bøn ved deres Konfirmation, saa vel som den specielle Tiltale, han holdt for hver enkelt Dagen forinden, da han ovre i Kirken kaldte hvert Barn op til sig i Degnestolen og gav dem enkeltvis Formaning; Trøst og Opmuntring eftersom tiltrængtes. (Jensen: Snesere Sogn.) Man kan af dette slutte sig til, at Jens Olsens konfirmation blev fyndig og alvorlig. Ja, strænge og nidkære har Jens Olsens opdragere utvivlsomt været. Og det er sikkert ikke mere, end hvad der kan tilkomme ham, når der i Snesere kirkebog under 10de April 1831 til notitserne om hans konfirmation er føjet følgende Dom angaaende Kundskab og Opførsel: Meget gode Kundskaber og Opførsel. Jens Olsen kom vel over den vanskelige overgangstid fra dreng til karl den, man har kaldt lømmelalderen, og som af mange spildes og ødsles bort til pjankede adspredelser til at øve sig i at ryge tobak og spytte, spille kort og fjase med pigerne osv. Hos Jens Olsen var imidlertid for længst en alvorlig grundtone anslået. Vel kunde han nok more sig med de andre unge; men han var dog ikke som alle de andre. Når de unge kom sammen i legestue, viste han sig som en ypperlig danser; men han bar sig heller ikke her ad som de fleste unge karle, der kun er ivrige efter at danse med de piger, der i forvejen er rigtig i vinden. Nej, Jens Olsen skulde nok sørge for, at alle kom til at more sig, og han trak derfor de piger frem på dansegulvet, som ellers måtte finde sig i at sidde over ved dans efter dans. Allerede i disse tidlige ungdomsår, mens han gik hjemme som karl, blev hans sans vakt for det åndelige livs værdier. Der var på herregården Engelholm, en halv mils vej fra hans hjem, en ung huslærer, som var grebet af den kristelige lægmandsbevægelse. Han holdt på bestemte aftener kristelige sammenkomster på Engelholm, og Jens Olsen gik dertil for at være med. Ja, det kunde ganske vist ske, når han kom noget sent hjem fra arbejdet, at han kunde liste en hest ud af stalden og snige sig bort på den, uden at hans fader mærkede det; men ellers var det nok i almindelighed ikke så let for ham at slippe hjemme fra, og mange file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (7 af 32) [ :26:17]

8 gjorde sig lystige over ham. De betragtede det vistnok som en særhed ved ham. Men Jens Olsen gik støt og rolig sine egne veje. III Jens Olsens giftermål. I Brøderup boede husmand Peder Christensen og hustru Kirsten Jensdatter. Deres kår var små; men børneflokken øgedes hurtig. Når Peder Christensen med mellemrum kom ned til Sjolte til sin kones søster Karen, der var barnløs, og fortalte, at nu havde han fået en ny arving, sagde hun gærne med et stænk af misundelse: Det er da også forfærdeligt med alle de børn! Dertil plejede Peder Christensen sagtmodig at svare: Ja, nu er det også den sidste. De fik dog ialt kun fem børn nede idet lille hjem, deriblandt en pige, som kom til at bære navnet Lisbeth Pedersdatter. Hun blev født den 23. April 1816 og blev samme dag hjemmedøbt. Mellem fadderne var gmd. Jens Nielsen af Sjolte, der var gift med Peder Christensens svigerinde, den foran omtalte Karen. Der er ingen, som ved, hvilke tanker Jens Nielsen har haft, da han stod fadder til Lisbeth Pedersdatter; men som foran bemærket var hans og hans hustru Karens ægteskab barnløst, og det blev da sådan, at de tog Lisbeth til sig og lod hende træde i datters sted med arveret til, hvad de efterlod sig. Den 18. April 1830 blev hun konfirmeret af pastor Warthoe. Og nu vendte plejeforældrenes tanker sig mere alvorligt mod datterens fremtid; men i hin tid kunde man kun tænke sig kvindens fremtid betrygget i ægteskabets sikre havn. Gården var fæste under baroniet Gavnø; men Lisbeth stod dog som den selvskrevne til at blive fremtidig gårdmandskone der. Det var en af de bedste gårde i Sjolte. Spørgsmålet var nu, hvem hun vilde føre der ind som sin husbond og herre? Dette spørgsmål var, forstår man nok, både alvorligt og vigtigt for Jens Nielsen og Karen. Der var ikke langt mellem Jens Nielsens og Ole Jensens Jens Olsens forældre. Man havde derfor fra gammel tid bagt sammen på de to gårde. Hver gård havde sin ovn; men for at spare både arbejde og brændsel bagte man skiftevis hos hinanden. Om morgenen tidlig bar man da dejgen fra den ene gård hen til den anden, hvor bagningen skulde gå for sig. Når så brødene var satte i ovnen, gik konerne gærne en omgang ud at se på kreaturerne, og ved sådanne file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (8 af 32) [ :26:17]

9 lejligheder kom det mere end en gang på tale imellem dem, hvor rart det kunde være, om Jens kunde komme hen i Jens Nielsens gård og få Lisbeth til kone. Og hvor mærkeligt kan det ikke ofte gå! Da tiden kom, fik de to unge virkelig sind til hinanden. Og den 16. Juli 1845 stod de bægge for alteret i Snesere kirke, hvor pastor Østrup viede dem sammen som rette ægtefolk at være. Jens Nielsen og Karen havde allerede da med glæde afstået gården, så de to unge kunde tage fat. Kort før brylluppet kørte Jens Olsen til Vindbyholt godskontor for at få papirerne på gården bragt i orden. Godsforvalteren spurgte da skarpt: Er det nu også Deres alvorlige mening, at De vil ægte pigen, så De ikke først får disse sager bragt i orden og derefter narrer hende og beholder gården? Jens Olsen forsikrede dog, at godsforvalteren kunde være ganske rolig i så henseende. De nygifte var omtrent lige gamle, da de bægge var født samme år. Jens Olsen gik nu i sit 29de år. Lisbeth havde allerede fyldt sit. Det blev et lykkeligt ægteskab. De to udfyldte hinanden på en ypperlig måde. Lisbeth Jens Ols' delte ikke blot sin mands opfattelse, men stod ham også altid trofast bi i hans arbejde. Stadig så man den lille; trivelige kone i den travleste virksomhed, og hendes fødder gik næsten altid som trommestikker. Folk taler altid om Jens Olsen, Jens Olsen, sagde provst Paludan Müller engang; men de taler aldrig om hans kone. Hvis ikke Jens Olsen havde haft en kone som Lisbeth, der kan styre alt på det bedste, når Jens Olsen så ofte er ude, da vilde han ikke have været, hvad han er. Jens Olsen er en mand, der kræver meget arbejde file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (9 af 32) [ :26:17]

10 af sine folk; men hans kone giver dem nogen god mad, sagde andre. Men fik Lisbeth betydning for Jens Olsens liv, så fik han ikke mindre betydning for hendes. Det var ham, der holdt ideens fane højt. Det var hos ham, begejstringens ild brændte, så han aldrig tabte modet. Lisbeth kunde nok til tider blive lidt modløs og traurig over et eller andet; men så var det ikke usædvanligt, at Jens Olsen for at opmuntre hende tog hende om livet og svingede hende rundt. Og det hjalp så godt. Jens Olsen og Lisbeth fik otte børn; men de havde den sorg at miste de fleste af dem igen. En af sønnerne, Niels, blev ét år gammel. Når lille Niels inde i stuen blev løftet op ved vinduet, kunde han staa og pikke på ruden ud efter faderen, som holdt saa uhyre meget af ham. Hans død var derfor et hårdt slag og til dyb sorg for Jens Olsen, som ellers var en stærk natur, der ikke let lod sig bøje. De seks af børnene døde som ganske små; det syvende, pigen Maren, døde en halv Snes år gammel af hjærnebetændelse. Kun pigen Kirsten nåede den voksne alder. Hun er nu gift med gårdejer Kr. Kristoffersen i Sjolte og bor i sine forældres gamle gård. Jens Olsen og hans hustru havde altså mere end en gang været gæstet af sorgen. Men de kunde som få sige med sandhed: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet! Derfor var det ikke sorgen, men glæden, der sad til højbords og stadig var til huse i hjemmet i Sjolte. IV Træk af hjemlivet i Jens Olsens gård. Der levedes et rigt hjemliv i Jens Olsens gård i Sjolte. Alle i gården betragtedes som hørende til huset og familjen. Folkene kaldte altid Jens Olsen og hans hnstru for Vor far og Vor mor, og det var ikke mundsvejr, men netop betegnende for det gensidige forhold. Når alle om aftenen efter endt dagværk sad samlede i dagligstuen, modtog den indtrædende fremmede et ejendommeligt, hyggeligt indtryk. Nær ved kakkelovnen stod et lille bord, hvorpå der var anbragt file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (10 af 32) [ :26:17]

11 en oljelampe eller et lys. Omkring bordet havde så alle samlet sig i kreds og var travlt beskæftiget hver med sit særlige husflidsarbejde: Vor mor spandt, den ene af pigerne kartede, en anden syede; den ene karl sad og istandsatte seletøjet eller syede grimer, den anden karl og drengen lavede riskoste; men den lille datter sad og læste lektier eller lyttede sammen med de andre til Vor far, der sad for enden af det lange, svære egetræsbord og ofte læste højt af Anton Nielsens nyudkomne fortællinger eller af andre gode bøger. Aftenen sluttede altid med en eller anden aftensang. Når Jens Olsen og Lisbeth rejste ud, sagde de gærne til folkene: Skulde her komme nogen, så sørg for, at de får noget at spise og drikke! Og så modtog folkene de fremmede, beværtede dem og viste dem omkring, ganske som om de var husbondsfolk. Men det hændte sig heller ikke så sjældent, når Jens Olsen og Lisbeth skulde køre til kirke eller ud at besøge venner, at Jens Olsen f. eks. kunde sige til karlen: Vil du med mig og Vor mor, så skynd dig og tag tøj på! Når folkene gik hjem til julen, fik hver af dem et hvedebrød under den ene arm og et sigtebrød under den anden til dem hjemme. Det kaldte man julerente. Ja, at Jens Olsen havde sine folk så længe og altid fandt dem så trofaste, havde ikke mindst sin grund i, at hans kone plejede og omgikkes dem så godt. Hun var dem også i bogstaveligste forstand en god madmoder. For Jens Olsen og Lisbeth var ikke af dem, der skiftede folk hvert halvår. Nej, de havde i reglen deres folk i årevis, ikke sjældent op mod en halv snes år. Og når de så rejste bort, tabte Jens Olsen og Lisbeth dem ikke af syne, men var altid glade for siden at kunne række dem en hjælpende hånd. Det kan deres gamle endnu levende tjænestfolk fortælle om og gør det også gærne. En af Jens Olsens karle, som havde tjænt hos ham i mange år, skulde giftes. Vor far kunde svært godt lide karlens kæreste, og han forærede hende da 100 kroner, idet han sagde: Det skal være til bohave. Ja, siger så Vor mor til karlen, så vil jeg såmænd give dig brudeklæderne. Og hun gav ham lov til at bestille en flunkende ny dragt fra top til tå på hendes regning. Den kostede over 100 kroner. Siden gav Jens Olsen de unge folk et får. Da de derefter begyndte at lægge vind på roer, bad Jens Olsen dem tage en ko på foder og for en tid give den roer, da den ikke ret vilde give mælk. Men det endte med, at da de vilde aflevere koen, sagde Jens Olsen, at nu måtte de heller beholde den. En anden af hans gamle tjænestekarle vilde fæste et hus under Bækkeskov. Men for at få nogenlunde gunstige vilkår ved en sådan lejlighed, måtte man den gang smøre forvalteren med et eller andet, så han derved kunde blive stemt lidt eftergivende. Karlen har næppe iagttaget denne formalitet. I hvert fald file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (11 af 32) [ :26:17]

12 henvendte han sig til Jens Olsen og beklagede sig over, at forvalteren var vanskelig at komme til. Det skal vi såmænd nok komme over, sagde Jens Olsen. Så talte han med sin hustru om sagen, og resultatet blev, at karlen fik en dejlig stor gås med sig fra gården. Og nu var der intet i vejen med forvalteren; han blev hurtig stemt mildere, og fæstet kom i orden. Disse er kun enkelte Træk af mange lignende. Det skal blot tilføjes, at når Jens Olsens gamle tjænestefolk fortæller om ham, erkender de, at foruden disse materielle værdier gav han dem langt større åndelige værdier for hele livet; og meddeleren heraf har set, hvordan mindet om deres gamle husbond kan overvælde dem sådan, at de må græde som børn. V Jens Olsen som foregangsmand på landbrugets område. Da Jens Olsen overtog gården efter Jens Nielsen og Karen, var den, som foran bemærket, fæste under baroniet Gavnø; men han blev en af de første i sin egn, som købte gården ind til fri ejendom. Og han havde fra første dag af taget fat på at forbedre den. Det viste sig også snart, at han var en mand, der vilde have sit kram i orden. Bygningerne var gamle og faldefærdige. Han lod dem derfor efterhånden ombygge, længerne i årene og stuehuset Bygningerne blev indrettet efter alle datidens fordringer, så de endnu den dag i dag er fuldt tidssvarende og statelige at se til. I stuehuset indrettede han store og rummelige stuer, der i mange år blev benyttet til de møder, som siden skal blive nærmere omtalt. Men da han byggede sin gård så flot, var det ikke frit for, at folk anså ham for ikke at være rigtig klog. Han nøjedes dog ikke med at rejse første klasses bygninger; men han sørgede ikke mindre for at få oparbejdet et første klasses landbrug. file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (12 af 32) [ :26:17]

13 Han så, at når bønderne stod så langt tilbage med deres bedrifter den gang, beroede det for en stor del på, at de ikke kom ud og lærte andre skikke og fremgangsmåder at kende. Derfor sørgede Jens Olsen for selv at komme ud og hente ny og befrugtende indtryk. Han besøgte blandt andet den meget bekendte og dygtige landmand etåtsråd Tesdorpf på Ourupgård på Falster. Denne mand havde lært landbrug i Holsten, og i hin tid stod det holstenske landbrug lige så højt over det danske som nu det danske over det holstenske. Tesdorpfs arbejde på landbrugets område har derfor været banebrydende her i landet, og af ham lærte Jens Olsen meget, som han søgte at føre sig til nytte i sin egen bedrift, og til ham sendte han stadig unge karle, for at de der kunde lære moderne landbrug. Jens Olsen fik snart udviklet en enestående kreatur og fårebesætning. Han kunde føre flere køer til dyrskuerne og tog en mængde præmier hjem, så hans navn som kvægopdrætter var kendt viden om. Desuden indførte han i sin egn afkøling af mælken ved koldt vand. Han blev således på disse områder foregangsmand for sine standsfæller. Det var derfor ganske naturligt, at han i mange år var dommer ved Præstø amts landboforenings dyrskuer; og ved den nordiske industri, landbrugs og kunstudstillings jubilæumsdyrskue i København 1888 nød han den sjældne ære at blive valgt ind i dommerkomiteen. Som Jens Olsen lærte af etatsråd Tesdorpf at drive lønnende kvægavl, sådan lærte han af godsejer Valentiner, Bredeshave, at drive lønnende agerbrug. Valentiner havde begyndt at dræne og mærgle på sin jord. Bønderne så med mistænksomme øjne på, hvad en sådan herremand foretog sig; men Jens Olsen opdagede snart, at det var et arbejde i den riglige retning. Han tog derfor fat på samme måde i sine egne marker og kom derved også her til at vise vej for bønderne i sin egn. Han kunde ikke lade nogen landmand, som han kom i berøring med, i fred i den gamle slendrian. Snart gav hans jord større udbytte file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (13 af 32) [ :26:17]

14 end nogen af de andres, og skønt hans åndelige interesser krævede både tid og penge, voksede dog hans velstand. Dette var kendsgærninger, som folk kunde forstå og vilde bøje sig for. Jens Olsen tog personlig ivrig del i arbejdet. Han var morgenmand tidlig på færde. Det skete jo ikke så sjældent, at han måtte ud på længere rejser; men næppe var han kommen hjem fra en sådan rejse, før han atter var i sit gamle tøj og tog del i arbejdet. Det var i virkeligheden også et enestående arbejde, han udførte på sin gård. Da han overtog gården, lå den halve del af jorden udyrket hen; men han fik den bragt under kultur. Her ryddede han et krat. Der afgravede han en lerskrænt for at føre leret ned på den lave, tørvemuldede del af jorden, der trængte til fyld. Jens Olsen fortalte ofte som gammel, at han havde gravet og siden jævnet nitten mærgelgrave på gårdens jorder. Når han og hans karle havde gravet mærgel af en bakke og ikke længer vilde benytte den til mærgelgravning, sløjfede de resten af bakken og jævnede jorden ned i lavningerne først underlaget og dernæst muldlaget, som de tog sidst for at få det oven på. Dette arbejde kaldte de spøgende for fæstningsarbejde. Og vi må jo sige, at Jens Olsen og de mange andre flittige danske mærgelgravere ved at øve deres slidfulde gærning og forbedre og udnytte den danske jord virkelig byggede en god fæstning om vort land. VI Lægmandsmøderne og vennemøderne i Sjolte. Af det foranstående ses det, at Jens Olsen forstod at leve et Jævnt og muntert, virksomt liv. Men han forstod også at holde øjet, som det skabtes, himmelvendt. Han blev en mærgelgraver i dobbelt forstand ikke blot en mærgelgraver der ude i sin egen mark; men han blev også en åndelig mærgelgraver mellem sine standsfæller i Sydsjælland. Og her fik han sin største betydning. Hans åndelige livsytringer lod ham aldrig falde i søvn. Aldrig skyede han møje eller vanskeligheder af nogen slags, når det gjaldt om at tilegne sig åndelig næring. Det viste han allerede i sin tidlige Ungdom, da han gik ud til Engelholm til møderne der. Som ældre viste han dette endnu mere fremtrædende. Han skulde file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (14 af 32) [ :26:17]

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

LAURITS CHRISTIAN APPELS

LAURITS CHRISTIAN APPELS VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig! PRÆDIKEN MARIÆ BEBUDELSESDAG 25.MARTS 2012 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL.10.15 KRARUP KL. 14 Tekster: Es.7,10-14; 1.Kor.21-31; Luk.1,46-55 Salmer: 10,441,71,73,117 Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30.

1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. 1 s e Trin. 29.maj 2016. Vinderslev kirke kl.9.00. Hinge kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 36-208/ 379-680 Hinge kl.10.30: 36-208- 621/ 379-287- 680 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE

VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14, Bruger Side 1 15-05-2016. Tekst. Johs. 14, 15-21. Der er altid noget overstadigt over Pinsesøndags gudstjeneste. Det er så let at synge og i al sin glans stråler livslyset over Guds nåde. Det er centrum

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Drenge spiller kugler

Drenge spiller kugler Drenge spiller kugler Henning Ipsen I parken er der en sti, som er ganske plan og fast, lige så jævn som en tennisbane. Den fandt drengene en dag ganske tilfældigt, og med deres sikre, hurtige drengeøjne

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting. Velkommen til friluftsgudstjeneste i Byoasen. Vi har jo virkelig været heldige med vejret, og vi har også virkelig været heldige med musikken, for i dag har vi fornøjelsen af akkompagnement til salmerne

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie

Carl Nielsens mor. AJHanne Christensen. i november 1854: Jørgine Caroline i juni 1856: Mathilde Sophie i oktober 1857: Karen Marie Carl Nielsens mor AJHanne Christensen Carl Nielsens barndomshjem i Nr. Lyndelse er indrettet som et museum, hvor der især er samlet materiale fra komponistens unge år med relation til familien og hjemmet,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

EN HILSEN TIL DANMARK

EN HILSEN TIL DANMARK Fra Danmarks berømte SANGER, - SANGSKRIVER og KOMPONIST --- - J O H N - M O G E N S E N modtog vi den 8. maj 2017 denne friske og humørfyldte HILSEN til DANMARK, fordi JOHN MOGENSEN simpelthen ikke kunne

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere