EN SJÆLLANDSK BONDE. Under min virksomhed i Sydsjælland stødte jeg gang KR. TÅRUP, KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG VED FORORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN SJÆLLANDSK BONDE. Under min virksomhed i Sydsjælland stødte jeg gang KR. TÅRUP, KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG VED FORORD"

Transkript

1 EN SJÆLLANDSK BONDE LEVNEDSSKILDRING OM GÅRDEJER SJOLTE VED KR. TÅRUP, HØJSKOLEFORSTANDER KØBENHAVN H. HAGERUP S FORLAG 1911 FORORD Under min virksomhed i Sydsjælland stødte jeg gang efter gang på Jens Olsens navn og iagttog spor af hans arbejde. Derved fik jeg lyst til at kende denne mærkelige mands liv nøjere; men jeg spurgte forgæves efter en levnedsskildring om ham. Flere af hans venner opmuntrede mig derfor til at samle de spredte minder om ham, som endnu lever hist og her, men vel nok ellers snart vil gå tabt, og jeg besluttede mig så til at gøre forsøget, da ingen anden syntes villig dertil. Frugten af mine undersøgelser er efterfølgende lille file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (1 af 32) [ :26:17]

2 skrift, som nu udsendes i tiåret efter Jens Olsens død. Jeg har søgt at tegne et så klart og sandt billede af Jens Olsen, som det under de givne forhold var mig muligt. Han var naturligvis heller ikke uden fejl; men jeg har ikke set det som min opgave at opspore og påvise dem. De skrifter, hvoraf jeg har hentet oplysninger, er nævnt anden steds. Enkelte oplysninger har jeg fået af de gamle kirkebøger på provinsarkivet og af samtidens blade, som opbevares på Det kgl. bibliotek. Langt de fleste oplysninger har jeg dog fået gennem mundtlige og skriftlige meddelelser fra Jens Olsens slægt og venner, og for den beredvillighed, hvormed de har samlet oplysningerne og stillet dem til min rådighed, bringer jeg dem alle min hjærteligste tak. Testrup folkehøjskole, v. Mårslet st., efteråret Kr. Tårup. I. Bondeopvækkelsen i Sydsjælland. Første halvdel af forrige hundredår var i mange henseender en grødefuld tid for det danske folk. Mange af fortidens hæmmende og snærende bånd løsnede sig eller sprængtes. Almuen vågnede op efter den lange vintersøvn, og bonden løftede hovedet og trådte frem til kamp for materiel og åndelig frigørelse. Rundt omkring i hele landet gik kække og offervillige mænd foran i det brydfulde og vanskelige arbejde med at vække deres standsfæller til nationalt, politisk og kristeligt liv. Her må i første række nævnes mænd som den jyske gårdmand Ole Christian Kirk, der udførte et udmærket arbejde mellem sine landsmænd for national og politisk fremgang, og den fynske husmand Kristen Madsen (Bregnør), som på Fyn udførte et ikke mindre betydende arbejde for det kristelige livs pleje og vækst der ovre. Men heller ikke mellem Sjællænderne skortede det på gode kræfter, der vilde lægge ud. Og godt var det; for åndelig død og dvale hvilede endnu over store dele af den sjællandske befolkning. Dette var forøvrigt ikke så underligt, da præsterne, som hidtil var de eneste, der havde haft betingelser for at kunne tage sig af folkets åndelige opdragelse, grundigt havde forsømt denne vigtige side af deres gærning. Den såkaldte file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (2 af 32) [ :26:17]

3 rationalisme havde desværre i alt for høj grad vendt mange præsters opmærksomhed bort fra de store åndelige og kristelige værdier. I stedet for optoges tankerne af alskens landøkonomiske studier og forsøg med det formål for øje at gøre landbruget mere indbringende end hidtil. I Sydsjælland, herreborgenes og de adelige slottes egn, var selvsagt bøndernes åndelige tilstand ikke den bedste. Men også her var præsterne stærkt optagne af materielle opgaver. Her sad f. eks. i Everdrup i Præstø amt præsten L. M. Wedel og spekulerede over landbrubrugets drift. Han forfattede og udgav et skrift: Samlinger om Agerdyrkning og Landvæsen og fik på sin præstegård indrettet et komplet sommerstaldfodringssystem, så han i den henseende var omtrent 100 år forud for Sin tid. Ligeså var Nabopræsten Brandt i Snesere ivrig sysselsat med at fremhjælpe agerbruget i sit sogn ved opmuntring og lån af sædekorn og penge, ligesom han selv var en fremragende landmand. I og for sig var det naturligvis udmærkede opgaver, disse og mange andre præstemænd i Sydsjælland satte sig; men man kan jo ikke have sin fulde opmærksomhed to steder på en gang. Derfor blev under disse forhold folkets åndelige opdragelse ofte i høj grad forsømt, og tiden blottedes for åndelig varme og idealisme. Det er ikke at vente, at den unge N. F. S. Grundtvigs to kortvarige virksomheder som kapellan, i Udby og i Præstø , skulde kunne sætte dybere spor i Sydsjælland. Han var jo endnu ikke den gang ret bleven sig sit kald bevidst, og hans virksomhed udadtil var desuden endnu væsentlig kun litterær. En af de første, som med held søgte at bringe liv i de døde vande, var den mærkelige skolelærer Rasmus Sørensen i Vensløv ved Slagelse. Navnlig efter at han havde taget sin afsked som skolelærer og i fire år omvandrede i landet, før han (1848) drog til Amerika, kom han i nøje personlig berøring med almuen omkring i landet, ikke mindst i Sydsjælland, og øvede derigennem en stærk påvirkning på den. Hans arbejde var dels politisk, dels almindelig folkeoplysende og dels kristeligt. Han søgte at tilskynde og vejlede bønderne til for stænderforsamlingerne at fremføre deres ønsker, for eksempel angående den almindelige værnepligts indførelse eller vedrørende beskatnings og tiendeforhold. For fæstevæsenets ophævelse og herregårdenes udstykning virkede han utrætteligt. For at fremme den sidste sag fik han således et møde i stand i Rønnede kro, og ved denne lejlighed stiftedes en Landcommunalforening for bønderne i Præstø amt. I sit arbejde for at frigøre og højne bøndernes økonomiske og politiske stilling fandt Rasmus file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (3 af 32) [ :26:17]

4 Sørensen en ivrig hjælper i husmand Peder Hansen fra Lundby i Præstø amt, der dog fortrinsvis søgte at fremhjælpe den undertrykte husmandsstand. For almindelig folkeoplysning virkede Rasmus Sørensen på mangfoldige måder. Han opmuntrede bønderne til at stifte læseforeninger, så de en aften ugentlig kom sammen med deres skolelærer eller en anden mand, der kunde læse og forklare godt, og der kunde da udvikle sig fri samtale og indbyrdes tankeudveksling om det læste. Hvor han kom omkring, gav han desuden skolelærerne tilskyndelse og vejledning til at holde aftenskole for ungdommen. Men Rasmus Sørensens tanke gik endnu videre. Længe havde han haft det stille håb, at han ved hjælp af en af ham oprettet udstykningsforening kunde få et stykke jord med bygning i besiddelse, og her vilde han så indrette en skole og, som han selv skriver, være Skolelærer for de voxne Bondesønner, der da sammesteds kunde være sendt til ham til Undervisning i de Vintermaaneder, da de havde Tid nok til at lære saa meget, at der i Tiden af dem kunde vorde [et] Mellemled mellem de andre Bønder hjemme og deres Skolelærer og Præst. Det var da hans håb, at selvstændig Oplysning, Retskaffenhed og Christendom vilde vorde eftertragtet, paaskjønnet og udbredt, saa at Læsning, Skrivning, Regning, Forhandling og Behandling af de fælles gode og almengavnlige Anliggender maatte paa denne selvvirksomme og selvdeeltagende Maade have vundet Anerkjendelse og Indgang hos alle de mange, der lærte at erfare, at Oplysning og Forædling ved Tro og Gudsfrygt er netop det, der formaaer at besørge de materielle Interesser saaledes, at selv disse vorde en Skole for dem til at eftertragte, udvikle og besørge deres åndelige og evige Interesser. Gik det godt med dette forsøg, tænkte han sig flere sådanne skoler oprettet på samme måde. Det er jo intet mindre end planen til en dansk folkehøjskole, Rasm. Sørensen her udvikler. Og det er beklageligt, at det aldrig lykkedes for ham at få denne plan udført i virkeligheden. Gennem Rasm. Sørensens virksomhed på de forskellige områder gik som en understrøm hans varme og ildfulde Kristentro, så også i ren kristelig henseende fik han stor betydning for sin tid. Han stod også som udgangspunkt for det lægmandsarbejde, der i de følgende år med iver optoges, bl. a. af den blinde lægprædikant Jens Sørensen Dyrholm. Man har kaldt denne foran kortelig skildrede første bevægelse i Sydsjælland for Bondeopvækkelsen. Den viser i hvert fald, at folkeageren ikke her henlå uænset. Nu gjaldt det så om, at der kunde fremstå mænd, som kunde og vilde fortsætte det påbegyndte arbejde og føre bevægelsen file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (4 af 32) [ :26:17]

5 videre. Og sådanne mænd kom heldigvis i rette tid. Det er en af disse, vi i det følgende skal lære nærmere at kende. II. Jens Olsens fødehjem og hans opvækst. En tre fjærdingvej nord for den lille skønt beliggende by Præstø ligger landsbyen Sjolte. Fra Præstø fjords vestlige bred ( Lillestrand ) er der kun en fjærdingvej op til byen; men på dette korte stykke stiger vejen en snes meter. Der er derfor fra højdepartierne ved Sjolte et pragtfuldt udsyn over de ejendommelige omgivelser i øst: ret en romantisk blanding af land og hav. Der nede ligger den venlige, sølignende Præstø fjord, begrænset af den lave tange Fedet, der lig en lang, fremstrakt arm varlig lukker for den stille fjord som for at værne om dens fred og beskytte den mod Præstø bugtens kraftige bølgeslag. Men hist ude bag Fedet breder sig havets blå flade, og der ser man sejlere glide frem som hvide svaner og bringe bud om den store verden. Dog drages blikket videre ud; det strejfer Jungshoveds kraftige kystparti og standser først ved det høje landskab der ude i baggrunden. Det er Høje Møn. Er vejret klart, ser man som en bredt, hvidt bælte, der skiller mellem land og hav. Det er et Parti af den berømte klint, som navnlig i aftensolens belysning kan se pragtfuld og lokkende ud. Naturen har altså gjort sit til at værne Sjoltes beboere mod at henfalde til et snæversyn eller en smålighed, der har nok i sit eget. Selve byen gør ellers et hyggeligt og hjemligt indtryk. Dens navn Sjolte kommer formodentlig af sjø holte = sø skov. Dette stemmer i hvert fald godt med byens tidligere omgivelser, som netop bestod af sø og skov. Mod vest lå en lille ferskvandssø, hvor nu en lavning findes, og bakken, som hæver sig op fra lavningen, kaldes endnu Søbakken. Mod øst lå som nu den sølignende, foran omtalte Præstø fjord, mens smukke skove indtil slutningen af 17 hundredtallet omgav byen mod nord og syd. I en af byens gårde boede i begyndelsen af forrige hundredår gårdmand Ole Jensen og hans hustru Else Nielsdatter. Ole Jensen var en mand af stærk karakter. Hermed følger ofte en noget stræng natur, og Ole Jensen var stræng, både over for sig selv og over for sine omgivelser også over for sin kone, som ellers var så ualmindelig godsindet. file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (5 af 32) [ :26:17]

6 Ole Jensen og Else Nielsdatter havde flere børn. Den 28. Oktober 1816 forøgedes familjen med et drengebarn, som dagen efter blev hjemmedøbt og i dåben fik navnet Jens Olsen. Faddere var i følge den gamle kirkebog: Mætte Rasmusdatter i St. Ryttinge. Lars Nielsen, Jens Nielsen, Hans Nielsen, Peder Jensen, alle af Siolte. Årene gik, og jens Olsen voksede til; men hans barndom i hjemmet ved man kun lidt om. At hans strænge fader allerede tidlig har ladet ham få en forsmag på, at livet også har en ublid side, kan der ingen tvivl være om; men hos sin moder har han da kunnet hente hjælp til at bevare det milde og bløde i sit sind. Og godt var dette; for lille Jens kom allerede i en tidlig alder til at døje meget ondt. Først var der den ulykkelige hændelse, hvorved han mistede sit ene øje. Han var den gang 6 7 år gammel. Han legede med en ældre broder; denne holdt en oplukket kniv i hånden. Jens vilde have den og rakte efter den; men broderen holdt den i vejret og var da så uheldig at tabe den ned i Jens' ene øje. Tungt var det for hans moder, når hun siden måtte dryppe ham i det sårede øje og så, hvor han led derved; men tungere var det dog for Jens selv; hans øje mistede nemlig sekraften. Dog fik han mere af livets lys og herlighed at se med sit ene øje end de fleste med deres to! Dernæst var der skolelivet med alle dets lidelser. Den gamle Sjolte skole, der 1854 brændte ved ildspåsættelse, lå omtrent på samme sted som den nuværende. Da lille Jens skulde til at gaa i skole, var velagtede hr. Hans Suhr lærer. Han havde oprindelig været røgter hos pastor Warthoe i Snesere; men ved præstens hjælp var han bleven forberedt til skolelærergærningen. Han var en stræng lærer og havde desværre den opfattelse, at lærdommen skulde prygles ind i børnene. Flere gange havde han straffet adskillige af børnene lovlig hårdt, og til sidst blev det beboerne for meget. En aften kom der ind i skolen to mandspersoner, forklædte i kvindeklæder. De foregav at ville tale med Suhr, men overfaldt ham og mishandlede ham i høj grad. Hans bryst blev stærkt medtaget, og han døde et fjærdingår efter af brystsvaghed. Misgærningen blev aldrig opdaget eller påtalt. Lærer Suhr havde iøvrigt, forinden denne skæbnesvangre begivenhed fandt sted, modtaget en meget erkendtlig skrivelse fra det kgl. danske kancelli, hvori der udtaltes tilfredshed med hans udviste Nidkærhed i embedsførelsen! På hans gravsten, bekostet af pastor Warthoe, Snesere, står nederst : Hans sjældne Duelighed, Flid og Retskaffenhed har efterladt ham et varigt Minde i Menigheden. Lærer Suhrs eftermand var en hr. Eskildsen, der var file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (6 af 32) [ :26:17]

7 lærer i Sjolte indtil sin død 1831 samme år, som Jens Olsen blev konfirmeret. Om ham meddeles det, at han var af et let pirreligt og hæftigt sind! Af disse korte oplysninger om de Sjolte skolelærere vil man let forstå, at skolegangen hos dem ikke var lutter fryd og glæde for Jens Olsen. Han blev konfirmeret den 10. April 1831 af pastor Warthoe, som bl. a. roses for sine konfirmationstaler, der var i høj grad indtrængende og bevægende, saa det skulde være en meget ligegyldig Natur, der ikke bevægedes ved disse Lejligheder. Saaledes erindre flere gamle ikke alene Teksten, men lange Stykker af Tiltalen og den af ham holdte Bøn ved deres Konfirmation, saa vel som den specielle Tiltale, han holdt for hver enkelt Dagen forinden, da han ovre i Kirken kaldte hvert Barn op til sig i Degnestolen og gav dem enkeltvis Formaning; Trøst og Opmuntring eftersom tiltrængtes. (Jensen: Snesere Sogn.) Man kan af dette slutte sig til, at Jens Olsens konfirmation blev fyndig og alvorlig. Ja, strænge og nidkære har Jens Olsens opdragere utvivlsomt været. Og det er sikkert ikke mere, end hvad der kan tilkomme ham, når der i Snesere kirkebog under 10de April 1831 til notitserne om hans konfirmation er føjet følgende Dom angaaende Kundskab og Opførsel: Meget gode Kundskaber og Opførsel. Jens Olsen kom vel over den vanskelige overgangstid fra dreng til karl den, man har kaldt lømmelalderen, og som af mange spildes og ødsles bort til pjankede adspredelser til at øve sig i at ryge tobak og spytte, spille kort og fjase med pigerne osv. Hos Jens Olsen var imidlertid for længst en alvorlig grundtone anslået. Vel kunde han nok more sig med de andre unge; men han var dog ikke som alle de andre. Når de unge kom sammen i legestue, viste han sig som en ypperlig danser; men han bar sig heller ikke her ad som de fleste unge karle, der kun er ivrige efter at danse med de piger, der i forvejen er rigtig i vinden. Nej, Jens Olsen skulde nok sørge for, at alle kom til at more sig, og han trak derfor de piger frem på dansegulvet, som ellers måtte finde sig i at sidde over ved dans efter dans. Allerede i disse tidlige ungdomsår, mens han gik hjemme som karl, blev hans sans vakt for det åndelige livs værdier. Der var på herregården Engelholm, en halv mils vej fra hans hjem, en ung huslærer, som var grebet af den kristelige lægmandsbevægelse. Han holdt på bestemte aftener kristelige sammenkomster på Engelholm, og Jens Olsen gik dertil for at være med. Ja, det kunde ganske vist ske, når han kom noget sent hjem fra arbejdet, at han kunde liste en hest ud af stalden og snige sig bort på den, uden at hans fader mærkede det; men ellers var det nok i almindelighed ikke så let for ham at slippe hjemme fra, og mange file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (7 af 32) [ :26:17]

8 gjorde sig lystige over ham. De betragtede det vistnok som en særhed ved ham. Men Jens Olsen gik støt og rolig sine egne veje. III Jens Olsens giftermål. I Brøderup boede husmand Peder Christensen og hustru Kirsten Jensdatter. Deres kår var små; men børneflokken øgedes hurtig. Når Peder Christensen med mellemrum kom ned til Sjolte til sin kones søster Karen, der var barnløs, og fortalte, at nu havde han fået en ny arving, sagde hun gærne med et stænk af misundelse: Det er da også forfærdeligt med alle de børn! Dertil plejede Peder Christensen sagtmodig at svare: Ja, nu er det også den sidste. De fik dog ialt kun fem børn nede idet lille hjem, deriblandt en pige, som kom til at bære navnet Lisbeth Pedersdatter. Hun blev født den 23. April 1816 og blev samme dag hjemmedøbt. Mellem fadderne var gmd. Jens Nielsen af Sjolte, der var gift med Peder Christensens svigerinde, den foran omtalte Karen. Der er ingen, som ved, hvilke tanker Jens Nielsen har haft, da han stod fadder til Lisbeth Pedersdatter; men som foran bemærket var hans og hans hustru Karens ægteskab barnløst, og det blev da sådan, at de tog Lisbeth til sig og lod hende træde i datters sted med arveret til, hvad de efterlod sig. Den 18. April 1830 blev hun konfirmeret af pastor Warthoe. Og nu vendte plejeforældrenes tanker sig mere alvorligt mod datterens fremtid; men i hin tid kunde man kun tænke sig kvindens fremtid betrygget i ægteskabets sikre havn. Gården var fæste under baroniet Gavnø; men Lisbeth stod dog som den selvskrevne til at blive fremtidig gårdmandskone der. Det var en af de bedste gårde i Sjolte. Spørgsmålet var nu, hvem hun vilde føre der ind som sin husbond og herre? Dette spørgsmål var, forstår man nok, både alvorligt og vigtigt for Jens Nielsen og Karen. Der var ikke langt mellem Jens Nielsens og Ole Jensens Jens Olsens forældre. Man havde derfor fra gammel tid bagt sammen på de to gårde. Hver gård havde sin ovn; men for at spare både arbejde og brændsel bagte man skiftevis hos hinanden. Om morgenen tidlig bar man da dejgen fra den ene gård hen til den anden, hvor bagningen skulde gå for sig. Når så brødene var satte i ovnen, gik konerne gærne en omgang ud at se på kreaturerne, og ved sådanne file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (8 af 32) [ :26:17]

9 lejligheder kom det mere end en gang på tale imellem dem, hvor rart det kunde være, om Jens kunde komme hen i Jens Nielsens gård og få Lisbeth til kone. Og hvor mærkeligt kan det ikke ofte gå! Da tiden kom, fik de to unge virkelig sind til hinanden. Og den 16. Juli 1845 stod de bægge for alteret i Snesere kirke, hvor pastor Østrup viede dem sammen som rette ægtefolk at være. Jens Nielsen og Karen havde allerede da med glæde afstået gården, så de to unge kunde tage fat. Kort før brylluppet kørte Jens Olsen til Vindbyholt godskontor for at få papirerne på gården bragt i orden. Godsforvalteren spurgte da skarpt: Er det nu også Deres alvorlige mening, at De vil ægte pigen, så De ikke først får disse sager bragt i orden og derefter narrer hende og beholder gården? Jens Olsen forsikrede dog, at godsforvalteren kunde være ganske rolig i så henseende. De nygifte var omtrent lige gamle, da de bægge var født samme år. Jens Olsen gik nu i sit 29de år. Lisbeth havde allerede fyldt sit. Det blev et lykkeligt ægteskab. De to udfyldte hinanden på en ypperlig måde. Lisbeth Jens Ols' delte ikke blot sin mands opfattelse, men stod ham også altid trofast bi i hans arbejde. Stadig så man den lille; trivelige kone i den travleste virksomhed, og hendes fødder gik næsten altid som trommestikker. Folk taler altid om Jens Olsen, Jens Olsen, sagde provst Paludan Müller engang; men de taler aldrig om hans kone. Hvis ikke Jens Olsen havde haft en kone som Lisbeth, der kan styre alt på det bedste, når Jens Olsen så ofte er ude, da vilde han ikke have været, hvad han er. Jens Olsen er en mand, der kræver meget arbejde file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (9 af 32) [ :26:17]

10 af sine folk; men hans kone giver dem nogen god mad, sagde andre. Men fik Lisbeth betydning for Jens Olsens liv, så fik han ikke mindre betydning for hendes. Det var ham, der holdt ideens fane højt. Det var hos ham, begejstringens ild brændte, så han aldrig tabte modet. Lisbeth kunde nok til tider blive lidt modløs og traurig over et eller andet; men så var det ikke usædvanligt, at Jens Olsen for at opmuntre hende tog hende om livet og svingede hende rundt. Og det hjalp så godt. Jens Olsen og Lisbeth fik otte børn; men de havde den sorg at miste de fleste af dem igen. En af sønnerne, Niels, blev ét år gammel. Når lille Niels inde i stuen blev løftet op ved vinduet, kunde han staa og pikke på ruden ud efter faderen, som holdt saa uhyre meget af ham. Hans død var derfor et hårdt slag og til dyb sorg for Jens Olsen, som ellers var en stærk natur, der ikke let lod sig bøje. De seks af børnene døde som ganske små; det syvende, pigen Maren, døde en halv Snes år gammel af hjærnebetændelse. Kun pigen Kirsten nåede den voksne alder. Hun er nu gift med gårdejer Kr. Kristoffersen i Sjolte og bor i sine forældres gamle gård. Jens Olsen og hans hustru havde altså mere end en gang været gæstet af sorgen. Men de kunde som få sige med sandhed: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet! Derfor var det ikke sorgen, men glæden, der sad til højbords og stadig var til huse i hjemmet i Sjolte. IV Træk af hjemlivet i Jens Olsens gård. Der levedes et rigt hjemliv i Jens Olsens gård i Sjolte. Alle i gården betragtedes som hørende til huset og familjen. Folkene kaldte altid Jens Olsen og hans hnstru for Vor far og Vor mor, og det var ikke mundsvejr, men netop betegnende for det gensidige forhold. Når alle om aftenen efter endt dagværk sad samlede i dagligstuen, modtog den indtrædende fremmede et ejendommeligt, hyggeligt indtryk. Nær ved kakkelovnen stod et lille bord, hvorpå der var anbragt file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (10 af 32) [ :26:17]

11 en oljelampe eller et lys. Omkring bordet havde så alle samlet sig i kreds og var travlt beskæftiget hver med sit særlige husflidsarbejde: Vor mor spandt, den ene af pigerne kartede, en anden syede; den ene karl sad og istandsatte seletøjet eller syede grimer, den anden karl og drengen lavede riskoste; men den lille datter sad og læste lektier eller lyttede sammen med de andre til Vor far, der sad for enden af det lange, svære egetræsbord og ofte læste højt af Anton Nielsens nyudkomne fortællinger eller af andre gode bøger. Aftenen sluttede altid med en eller anden aftensang. Når Jens Olsen og Lisbeth rejste ud, sagde de gærne til folkene: Skulde her komme nogen, så sørg for, at de får noget at spise og drikke! Og så modtog folkene de fremmede, beværtede dem og viste dem omkring, ganske som om de var husbondsfolk. Men det hændte sig heller ikke så sjældent, når Jens Olsen og Lisbeth skulde køre til kirke eller ud at besøge venner, at Jens Olsen f. eks. kunde sige til karlen: Vil du med mig og Vor mor, så skynd dig og tag tøj på! Når folkene gik hjem til julen, fik hver af dem et hvedebrød under den ene arm og et sigtebrød under den anden til dem hjemme. Det kaldte man julerente. Ja, at Jens Olsen havde sine folk så længe og altid fandt dem så trofaste, havde ikke mindst sin grund i, at hans kone plejede og omgikkes dem så godt. Hun var dem også i bogstaveligste forstand en god madmoder. For Jens Olsen og Lisbeth var ikke af dem, der skiftede folk hvert halvår. Nej, de havde i reglen deres folk i årevis, ikke sjældent op mod en halv snes år. Og når de så rejste bort, tabte Jens Olsen og Lisbeth dem ikke af syne, men var altid glade for siden at kunne række dem en hjælpende hånd. Det kan deres gamle endnu levende tjænestfolk fortælle om og gør det også gærne. En af Jens Olsens karle, som havde tjænt hos ham i mange år, skulde giftes. Vor far kunde svært godt lide karlens kæreste, og han forærede hende da 100 kroner, idet han sagde: Det skal være til bohave. Ja, siger så Vor mor til karlen, så vil jeg såmænd give dig brudeklæderne. Og hun gav ham lov til at bestille en flunkende ny dragt fra top til tå på hendes regning. Den kostede over 100 kroner. Siden gav Jens Olsen de unge folk et får. Da de derefter begyndte at lægge vind på roer, bad Jens Olsen dem tage en ko på foder og for en tid give den roer, da den ikke ret vilde give mælk. Men det endte med, at da de vilde aflevere koen, sagde Jens Olsen, at nu måtte de heller beholde den. En anden af hans gamle tjænestekarle vilde fæste et hus under Bækkeskov. Men for at få nogenlunde gunstige vilkår ved en sådan lejlighed, måtte man den gang smøre forvalteren med et eller andet, så han derved kunde blive stemt lidt eftergivende. Karlen har næppe iagttaget denne formalitet. I hvert fald file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (11 af 32) [ :26:17]

12 henvendte han sig til Jens Olsen og beklagede sig over, at forvalteren var vanskelig at komme til. Det skal vi såmænd nok komme over, sagde Jens Olsen. Så talte han med sin hustru om sagen, og resultatet blev, at karlen fik en dejlig stor gås med sig fra gården. Og nu var der intet i vejen med forvalteren; han blev hurtig stemt mildere, og fæstet kom i orden. Disse er kun enkelte Træk af mange lignende. Det skal blot tilføjes, at når Jens Olsens gamle tjænestefolk fortæller om ham, erkender de, at foruden disse materielle værdier gav han dem langt større åndelige værdier for hele livet; og meddeleren heraf har set, hvordan mindet om deres gamle husbond kan overvælde dem sådan, at de må græde som børn. V Jens Olsen som foregangsmand på landbrugets område. Da Jens Olsen overtog gården efter Jens Nielsen og Karen, var den, som foran bemærket, fæste under baroniet Gavnø; men han blev en af de første i sin egn, som købte gården ind til fri ejendom. Og han havde fra første dag af taget fat på at forbedre den. Det viste sig også snart, at han var en mand, der vilde have sit kram i orden. Bygningerne var gamle og faldefærdige. Han lod dem derfor efterhånden ombygge, længerne i årene og stuehuset Bygningerne blev indrettet efter alle datidens fordringer, så de endnu den dag i dag er fuldt tidssvarende og statelige at se til. I stuehuset indrettede han store og rummelige stuer, der i mange år blev benyttet til de møder, som siden skal blive nærmere omtalt. Men da han byggede sin gård så flot, var det ikke frit for, at folk anså ham for ikke at være rigtig klog. Han nøjedes dog ikke med at rejse første klasses bygninger; men han sørgede ikke mindre for at få oparbejdet et første klasses landbrug. file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (12 af 32) [ :26:17]

13 Han så, at når bønderne stod så langt tilbage med deres bedrifter den gang, beroede det for en stor del på, at de ikke kom ud og lærte andre skikke og fremgangsmåder at kende. Derfor sørgede Jens Olsen for selv at komme ud og hente ny og befrugtende indtryk. Han besøgte blandt andet den meget bekendte og dygtige landmand etåtsråd Tesdorpf på Ourupgård på Falster. Denne mand havde lært landbrug i Holsten, og i hin tid stod det holstenske landbrug lige så højt over det danske som nu det danske over det holstenske. Tesdorpfs arbejde på landbrugets område har derfor været banebrydende her i landet, og af ham lærte Jens Olsen meget, som han søgte at føre sig til nytte i sin egen bedrift, og til ham sendte han stadig unge karle, for at de der kunde lære moderne landbrug. Jens Olsen fik snart udviklet en enestående kreatur og fårebesætning. Han kunde føre flere køer til dyrskuerne og tog en mængde præmier hjem, så hans navn som kvægopdrætter var kendt viden om. Desuden indførte han i sin egn afkøling af mælken ved koldt vand. Han blev således på disse områder foregangsmand for sine standsfæller. Det var derfor ganske naturligt, at han i mange år var dommer ved Præstø amts landboforenings dyrskuer; og ved den nordiske industri, landbrugs og kunstudstillings jubilæumsdyrskue i København 1888 nød han den sjældne ære at blive valgt ind i dommerkomiteen. Som Jens Olsen lærte af etatsråd Tesdorpf at drive lønnende kvægavl, sådan lærte han af godsejer Valentiner, Bredeshave, at drive lønnende agerbrug. Valentiner havde begyndt at dræne og mærgle på sin jord. Bønderne så med mistænksomme øjne på, hvad en sådan herremand foretog sig; men Jens Olsen opdagede snart, at det var et arbejde i den riglige retning. Han tog derfor fat på samme måde i sine egne marker og kom derved også her til at vise vej for bønderne i sin egn. Han kunde ikke lade nogen landmand, som han kom i berøring med, i fred i den gamle slendrian. Snart gav hans jord større udbytte file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (13 af 32) [ :26:17]

14 end nogen af de andres, og skønt hans åndelige interesser krævede både tid og penge, voksede dog hans velstand. Dette var kendsgærninger, som folk kunde forstå og vilde bøje sig for. Jens Olsen tog personlig ivrig del i arbejdet. Han var morgenmand tidlig på færde. Det skete jo ikke så sjældent, at han måtte ud på længere rejser; men næppe var han kommen hjem fra en sådan rejse, før han atter var i sit gamle tøj og tog del i arbejdet. Det var i virkeligheden også et enestående arbejde, han udførte på sin gård. Da han overtog gården, lå den halve del af jorden udyrket hen; men han fik den bragt under kultur. Her ryddede han et krat. Der afgravede han en lerskrænt for at føre leret ned på den lave, tørvemuldede del af jorden, der trængte til fyld. Jens Olsen fortalte ofte som gammel, at han havde gravet og siden jævnet nitten mærgelgrave på gårdens jorder. Når han og hans karle havde gravet mærgel af en bakke og ikke længer vilde benytte den til mærgelgravning, sløjfede de resten af bakken og jævnede jorden ned i lavningerne først underlaget og dernæst muldlaget, som de tog sidst for at få det oven på. Dette arbejde kaldte de spøgende for fæstningsarbejde. Og vi må jo sige, at Jens Olsen og de mange andre flittige danske mærgelgravere ved at øve deres slidfulde gærning og forbedre og udnytte den danske jord virkelig byggede en god fæstning om vort land. VI Lægmandsmøderne og vennemøderne i Sjolte. Af det foranstående ses det, at Jens Olsen forstod at leve et Jævnt og muntert, virksomt liv. Men han forstod også at holde øjet, som det skabtes, himmelvendt. Han blev en mærgelgraver i dobbelt forstand ikke blot en mærgelgraver der ude i sin egen mark; men han blev også en åndelig mærgelgraver mellem sine standsfæller i Sydsjælland. Og her fik han sin største betydning. Hans åndelige livsytringer lod ham aldrig falde i søvn. Aldrig skyede han møje eller vanskeligheder af nogen slags, når det gjaldt om at tilegne sig åndelig næring. Det viste han allerede i sin tidlige Ungdom, da han gik ud til Engelholm til møderne der. Som ældre viste han dette endnu mere fremtrædende. Han skulde file:///k /Forfattere/Sjællandsk%20Bonde/JensOlsenSjolte.htm (14 af 32) [ :26:17]

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen

!!!!!!!! Om adventskransen. 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent. 74, Vær velkommen 1. december kl. 10.30-1. søndag i advent 74, Vær velkommen 78, 1-5, Blomstre som en rosengård 85, Op, Zion, at oplukke Prædiken m.m. 87, Det første lys 439, 2 Nadververs: 83, 1-2, Glæd dig Zion 78, 6-7,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere