Energirenovering i fredede bygninger
|
|
- Rune Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksempelprojekt Energirenovering i fredede bygninger Afdækning af muligheder for implementering af energibesparende tiltag i fredede bygninger med afsæt i det fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgård Midtvejsrapport Marts 2009 Udarbejdet af Strunge Jensen A/S
2 Energirenovering i fredede bygninger - Afdækning af muligheder for implementering af energibesparende tiltag i fredede bygninger med afsæt i det fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgård Midtvejsrapport - Marts 2009 Udarbejdet af Strunge Jensen A/S I samarbejde med arbejdsgruppen: Realea A/S Nørregade 29, 5000 Odense C, tlf.: , mail: info@re.dk, web: Kulturarvsstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, tlf.: , mail: post@kulturarv.dk, web: Varmings Tegnestue ApS Kronprinsessegade 8, 1306 København K, tlf.: , fax.: , mail.: mail@varmings-tegnestue.dk Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører A/S Lille Kongensgade 34, 1074 København K, tlf.: , fax.: , mail.:ing@jorgen-nielsen.dk Strunge Jensen A/S Rådgivende Ingeniører Solrød Center 29, 2.sal, Postboks 111, 2680 Solrød Strand, tlf , fax.: , mail.: ingenior@strunge.dk Omslag: Fæstningens materialgård, Varmings Tegnestue Øvrige fotos: Varmings Tegnestue og Strunge Jensen ISBN: Rapporten kan hentes på Realeas hjemmeside:
3 Energirenovering i fredede bygninger Afdækning af muligheder for implementering af energibesparende tiltag i fredede bygninger med afsæt i det fredede bygningskompleks Fæstningens Materialgård Midtvejsrapport - Marts 2009 Udarbejdet af Strunge Jensen A/S
4 Forord I verden omkring os, hvor debatten om CO2-udslip fortsat bliver mere intens, og Danmark i slutningen af dette år skal være vært ved FN s klimakonference, hvor forventningerne til vedtagelse af fremtidige CO2-reduktioner er store, har Realea sammen med Kulturarvsstyrelsen med nærværende rapport søgt at vise vejen i forhold til CO2-reduktion ved restaurering af fredede bygninger, der er indrettet til kontor- og administrationsformål. Målet med rapporten er således at inspirere andre bygningsejere, som står overfor en kommende restaurering af en fredet bygning, der har samme anvendelse, og som ønsker fokus på CO2-besparelser og arbejdsmiljømæssige indeklimaforhold set i en helhed. Dette har relevans for godt andre fredede bygninger i Danmark, der anvendes til kontorformål. Anlægget Fæstningens Materialgård, som Realea har udvalgt til forsøgsprojekt, har været enestående at foretage energiundersøgelser på, fordi anlægget består af en meget forskelligartet bygningsmasse, opført i et bredt tidsspænd fra 1748 til Forsøgsprojekt forventes efterfølgende realiseret. Det har betydet, at arbejdsgruppen blev givet gode muligheder for at diskutere mange forskellige problemstillinger og løsningsforslag til indførelse af energibesparende foranstaltninger ud fra mange forskellige fredningsmæssige forudsætninger. Bygningsanlægget blev overtaget med god dokumentation for forbrugsdata, og der var i forvejen gennemført de klassiske energibesparelsestiltag, såsom efterisolering i tagværk samt etablering af forsatsrammer på eksisterende vinduer. På denne baggrund har der kunnet opstilles relativt sikre forudsætninger for det tidligere forbrugsmønster, og det har herigennem været muligt at få en tydelig indikation af det eksisterende termiske indeklima. 4/46
5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Opgaveformulering Opgaveløsning Opgavebeskrivelse for arbejdsgruppens deltagere Beskrivelse af forskellige anvendte begreber Arbejdsprocesser Registreringer og beregninger Registreringer af eksisterende bygningsmasse Præsentation af beregningsprogrammer og deres anvendelse Builddesk Energimærkningen - anvendelsen BSim Beregningsmodel - analysemetode Resultatbehandlingen Arbejdsgruppens vurderinger af registreringer og beregninger Forudsætninger for arbejdsgruppens vurderinger Bygning 1 - Forvalterboligen Bygning 4 - Kontorbygningen mod Byghusgade Bygning 7, 8 og 9 - Halvtagshusene Bygning 11 - Bindingsværksbygningen Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger Det videre forløb, 2.fase Tiltag som implementeres i projektet Opfølgningsproces på det overordnede CO2-mål Opfølgningsmetode Bilag Læsevejledning til nettoliste Nettoliste Bruttoliste Bygningsundersøgelser - blowerdoortests (særskilt bilag) Vurderingsskemaer (særskilt bilag)... 5/46
6 1 Sammenfatning Arbejdsgruppens opgave har bestået i fire tværfaglige vurderinger, udført på baggrund af dybdegående analyser af eksisterende og fremtidige energiforbrug og indeklimaforhold, og de danner tilsammen energiprojektet på Fæstningens Materialgård. De overordnede konklusioner er: 1. Det har været muligt at anvise en forventet samlet relativ CO2- besparelse på 18 % i forhold til eksisterende forhold med nødvendig respekt for bygningernes bærende fredningsværdier. Den faktisk forventede CO2-besparelse kan opgøres til 7,8 %. Årsagen til at den reelle besparelse er så meget lavere end den relative besparelse skal findes i, at vi samtidigt væsentligt forbedrer indeklimaforholdene fra et utilfredsstillende niveau til et nutidigt acceptabelt niveau, samtidig med at bygningsanlægget indrettes med 40 arbejdspladser mere end der var i den eksisterende indretning. 2. En række umiddelbart oplagte energibesparende tiltag lader sig ikke realisere i bygningerne af hensyn til de bærende arkitektoniske fredningsværdier, ligesom ingeniørmæssige forhold/krav omkring ændrede fugtbalancer i bygningskonstruktionerne sætter begrænsninger. 3. Det termiske indeklima er arbejdsmiljømæssigt dårligt i fredede bygninger, der anvendes til kontorformål, hvis man ikke ved tidligere restaureringer har haft øje for nødvendigheden af at etablere ventilation og/eller køling i takt med, at der er etableret de klassiske energibesparelsestiltag, såsom etablering af forsatsvinduer, efterisolering af tagværk o.l. 4. Gennemførte tæthedsprøvninger (blowerdoortests) af bygningerne viser store og koncentrerede utætheder i klimaskærmen. Ud over at give betydelige varmetab, giver de også indeklimamæssige gener i form af træk og asymmetriske temperaturforhold i rummene. Endvidere kan de koncentrerede utætheder påvirke bygningernes sundhedstilstand, da der kan sker en stor fugtophobning i de omkringliggende bygningskonstruktioner. 5. De termiske indeklimaforhold har ofte betydning for hvilke energibesparende tiltag, der kan realiseres. Årsagen er, at passive energibesparende tiltag, eksempelvis efterisolering m.v., hyppigt giver en uønsket påvirkning af det termiske indeklima, idet en øget isoleringstilstand resulterer i uønskede høje rumtemperaturer. Hvis rumtemperaturen ikke samtidig gennem tekniske installationer som ventilation eller køling kan reduceres til et fornuftigt arbejdsmiljømæssigt komfortniveau, må energibesparelsestiltaget derfor undgås. Dette er ikke sjældent, da tekniske installationer som ventilation og køling typisk er pladskrævende og meget synlige og derfor ofte ikke kan indpasses i et fredet bygningsværk på grund af manglende føringsveje m.m. Samtidig bør den CO2-mæssige rentabilitet ved passive energibesparelsestiltag, såsom efterisolering, nøje vurderes, da besparelserne reduceres, som følge af nødvendig energikrævende nedkøling af rumtemperaturen allerede fra det tidlige forår af. 6/46
7 6. El-mæssige energibesparelser i kontormiljøet bør vægtes højt, idet disse både giver direkte CO2-besparelser, men også afledte CO2-besparelser som følge af et reduceret kølebehov i sommerhalvåret. Som eksempel kan nævnes reduktioner i form af en central afbrydelse af strømmen uden for arbejdstid, som sikrer, at alt EDB udstyr, lys osv. slukkes. Indretningsmæssigt kan der også opnås en del ved at flytte strømforbrugende varmeafgivende apparater væk fra kontormiljøet til et fælles teknikrum. 7. Den anvendte arbejdsmetode, som senere bliver beskrevet nærmere, har medført en helhedstænkning, hvor det - uden at gå på kompromis med de bærende fredningsværdier - har været muligt at sammentænke indretning, føringsveje og energibesparelser. Det er således muligt at anvise forskellige løsninger, der tilsammen giver energibesparelser, kombineret med at der kan skabes et tilfredsstillende indeklimaniveau svarende til klasse C, som opfylder det gældende Bygningsreglement og Arbejdstilsynets krav til indeklima ved indretning af faste arbejdspladser. 7/46
8 2 Opgaveformulering I forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram og projektforslag for restaurering og ombygning af det fredede anlæg Fæstningens Materialgård ønskede ejendomsselskabet Realea at få gennemført en nærmere analyse af mulige CO2-/energibesparende tiltag. Dette med henblik på at skabe viden om samt at kunne anvise generelle CO2-/energibesparende tiltag i fredede bygninger, som ombygges til nutidig kontormæssig anvendelse. Analysen skulle ud over de energimæssige konsekvenser også redegøre for, hvilke effekter forslagene vil have ud fra et bevaringsmæssigt, arkitektonisk, økonomisk, konstruktiv og indeklimamæssigt perspektiv. Resultatet af arbejdet skulle udmøntes i en rapport, der ved offentliggørelse skulle medvirke til inspiration for fremtidige opgaver. Rapporten skulle endvidere redegøre for til- og fravalg af energibesparende tiltag. De valgte energibesparende tiltag skulle dokumenteres med beregninger af de CO2- og energimæssige besparelser set ud fra et driftsmæssigt perspektiv og med beregning af simpel tilbagebetalingstid for de foreslåede tiltag. 8/46
9 3 Opgaveløsning Til opgavens løsning er der nedsat en arbejdsgruppe af fagpersoner med stor erfaring indenfor bygningsrestaurering. Arbejdsgruppen består af: Anders Brüel Realea A/S Bygherre Birte Skov Kulturarvsstyrelsen Fredningsmyndighed Signe Hommelhoff Kulturarvsstyrelsen Fredningsmyndighed Anne Lene Jørgensen Varmings Tegnestue ApS Arkitekt Pernille Christensen Varmings Tegnestue ApS Arkitekt Erik Nielsen Jørgen Nielsen, Konstruktionsingeniør Rådgivende Ingeniører A/S Martin Funch Strunge Jensen A/S, Vvs-ingeniør Rådgivende Ingeniører F.R.I Jesper Strunge Jensen Strunge Jensen A/S, Vvs-ingeniør Rådgivende Ingeniører F.R.I 3.1 Opgavebeskrivelse for arbejdsgruppens deltagere Bygherre Bygherrens rolle var at foretage en vurdering af de konkrete forslag ud fra et ejermæssigt synspunkt. Tiltagets indvirkning på udlejningsmuligheder og drifts- og vedligeholdelsesmæssige forhold blev blandt andet vurderet. Endelig blev der, hvor det var muligt, foretaget mere generelle vurderinger. Kulturarvsstyrelsen Kulturarvsstyrelsens opgave var at vurdere de enkelte tiltag, ud fra et bevarings-/fredningsmæssigt synspunkt. Endvidere var det ønsket, at vurderingerne blev suppleret med en mere generel vurdering/holdning baseret på bygningstypologi i det omfang, det var muligt. Arkitekt Arkitektens opgave bestod i, at vurdere tiltagene ud fra et arkitektonisk synspunkt. Blandt andet blev form, udseende, funktionalitet og indretningsmæssige forhold vurderet. Der blev endvidere suppleret med mere generelle vurderinger/holdninger. Konstruktionsingeniør Konstruktionsingeniøren foretog, vurderinger ud fra et bygningsfysisk og konstruktionsmæssigt synspunkt. Tiltagets indvirkning på de eksisterende konstruktioner blev risikovurderet specielt i forhold til fugtbalancer m.m. Stedvist blev der suppleret med en mere generel vurdering/holdning med henvisninger til relevant litteratur. Vvs-ingeniør Vvs-ingeniørens rolle var at foretage en vurdering, bygningsvist, på et konkret plan ud fra et energimæssigt og indeklimamæssigt synspunkt. Tiltagets virkning omkring energibesparelseseffekt og rumtemperatur blev vurderet specielt kritisk. Stedvist blev der suppleret med en mere generel vurdering/holdning med henvisninger til relevant litteratur. 9/46
10 Arbejdet er blevet udført i en proces, hvor de enkelte gruppemedlemmer med hver deres kompetencer løbende har bedømt de mange forslag til energibesparende tiltag. Arbejdet påbegyndtes med opstilling af en bruttoliste (se bilag 8.3) for enkeltstående mulige energibesparende tiltag. Bruttolisten er i løbet af projektet blevet reduceret til ét samlet løsningsforslag til energibesparelser for hver af de fire selvstændige bygningstyper, der indgår i bygningsanlægget. 10/46
11 handlingsplan Udarbejdet af projektleder: JSJ Dato: Byggeprogram Varm ings Tegnestue: Ideer som er i konflikt m ed funktionalitet m.m. Arkitektoniske holdninger osv. Strunge Jensen A/S: Ideer som ikke kan gennem føres m ht. forsyningsbetingelser eller ideer som um iddelbart ikke ses h a v e tilstræ kke lig e ffe k t Total Bruttoliste Arbejdsgruppevurdering I: Grovsortering Vurderingsskeam er udfyldes. Realea, bygherre/udlejer: Ideer som ikke kan accepteres ud fra et udlejningsm æ ssigt synspunkt. Kulturarvsstyrelsen: Id e e r so m ikke kan accepteres ud fra et fredningsm æ ssigt synspunkt. J ørgen Nielsen A/S: Ideer som absolut ikke kan anbefales ud fra et byggeteknisk synspunkt. Brandforhold. Frasorterede lø s n in g e r årsagsbeskrives Realea, bygherre/udlejer vurderer løsninger, herunder d riftsm æ s s ig e p ro b le m s tillin g e r o g bygningens anvendelsesm æ ssige kapacitet Varm ings Tegnestue vurderer funktionelle og arkitekttoniske konsekvenser af forslagene Strunge Jensen A/S vurderer forslagenes kvaliteter i forhold til: - indeklim a -energibesparelser - CO 2 -rentabilitet Realea Varm ings Tegnestue 1. beregning af Bruttoliste efter grovsortering A rb e jd sg ru p p e vu rd e rin g II: Tvæ rfaglig konsekvensanalyse af e n ke lts tå e n d e fo rs la g. Vurderingsskem a udfyldes og N ettoliste udarbejdes. A rb e jd sg ru p p e vu rd e rin g III: På baggrund af Nettoliste for enkeltstående forslag udvælges en retningsbestem t N ettoliste. Frasorterede lø s n in g e r årsagsbeskrives Kulturarvsstyrelsen vurderer løsninger ud fra et fredningsm æ ssigt og bygningshistorisk hensyn Jø rgen Nielsen A/S vurderer løsninger ud fra et byggeteknisk synspunkt, herunder: -fugtbalancer - ventilation af konstruktioner - udførelsesm æ ssige konsekvenser - brandtekniske forhold Kulturarvsstyrelsen Strunge Jensen A/S Jø rgen Nielsen A/S Realea, bygherre/udlejer vurderer om resultatet stem m er overnes m ed de indeklim am æ ssige, drfitsøkonomiske og anlægsøkonomiske forventninger, m an har som udlejer og ejer Varmings Tegnestue Energi- og in d e klim a b e re g - ningsanalyse af retningsbestem t N ettoliste Arbejdsgruppevurdering IV: Resultatvurdering af sam let energi- og in d e klim a vu rd e rin g Kulturarvsstyrelsen Jø rgen Nielsen A/S Strunge Jensen A/S Evt. revision af in d e klim a - o g energiberegning Realea, bygherre/udlejer Kulturarvsstyrelsen Varmings Tegnestue Arbejdsgruppens - Resultatevaluering - Sam arbejdsevaluering -Godkendelse af endelig rapport J ørgen Nielsen A/S Strunge Jensen A/S Rapport Udførelse 11/46
12 Nedenfor er opstillet en liste over begreber, der er anvendt i arbejdsprocessen, og som senere i rapporten vil blive uddybet nærmere. 3.2 Beskrivelse af forskellige anvendte begreber Bruttoliste Bruttoliste over mulige energibevidste tiltag, der bør overvejes i forbindelse med ombygning af et hvilket som helst bygningskompleks. Udgangspunktet er et ældre, utidssvarende bygningskompleks, der ombygges til en nutidig anvendelse, hvor man vil foretage en energibevidst projektudformning. Vurderingsskema For hvert energibesparelsesforslag i bruttolisten foreligger der et vurderingsskema, hvori det kan ses, hvorfor eller hvorfor ikke energibesparelsesforslaget bliver anbefalet til videre bearbejdning gennem arbejdsprocessen. Nettoliste bilag 8.2 Nettolisten er udarbejdet ved at frasortere de af bruttolistens energibevidste tiltag, der ikke kan anbefales realiseret. Frasorteringen kan være sket af mange årsager, eksempelvis af fredningshensyn, arkitektonisk, konstruktive og/eller af indeklimahensyn m.v. Elementkort Der er udarbejdet elementkort for alle energibesparende forslag, der er anbefalet videre til Nettolisten. Elementkortet beskriver det enkelte energibesparende tiltags omfang, besparelsespotentiale, simpel tilbagebetalingstid og endelig forslagets forventede CO2-besparende effekt. I nærværende rapport er hvert elementkort lagt ind som sidste side i de sammenhørende vurderingsskemaer. Indeklimaniveau For at kunne skelne mellem forskellige kvalitetsniveauer af indeklimaforhold i opholdsrum, samt at kunne beskrive et ønskeligt fremtidigt niveau har normen DS/EN ISO 7730 defineret tre forskellige indeklimaniveauer. Klasse A, "Optimalt" indeklima. Beskriver de strengeste krav, som det vurderes at være realistisk at stille til indeklimaet. Klasse B, Lidt bedre indeklima end minimumskravene. Denne klasse vil almindeligvis kunne opnås uden større ekstraomkostninger ved at tænke indeklimaet ind i designet af bygningen. Klasse C, Beskriver gældende krav i Bygningsreglementet og vejledninger fra Arbejdstilsynet, og fungerer dermed som minimale krav ved nybyggeri og større renoveringer. Indeklimaet opfattes generelt som acceptabelt. I klassificeringen er indeholdt følgende ting: Temperaturer Lufthastigheder Luftkvalitet Ventilation - Forureninger fra byggematerialer - Forureninger i øvrigt, herunder partikler - Akustisk indeklima - Lysforhold. I denne rapport benyttes temperaturforholdene, som beskrevet i niveau klasse C, som et mål for et acceptabelt termisk indeklima. De andre parametre forventes at være opfyldt til et klasse C niveau. Hvor vi ventilerer via 12/46
13 naturlig ventilation (via oplukkelige vinduer) kan krav til lufthastighed og evt. støj fra udeforhold ikke forventes overholdt. 3.3 Arbejdsprocesser Byggeprogram Det udarbejdede byggeprogram fra april 2008 dannede grundlag for energiprojektet. I programmet er indeholdt: bygningshistorien, beskrivelse af de eksisterende forhold samt en antikvarisk/arkitektonisk værdianalyse af bygningskomplekset. Bruttoliste Indledningsvist blev der udarbejdet en bredt dækkende liste for energibesparende tiltag. Listen blev udarbejdet uden hensyntagen til bygningernes arkitektur og fredningsværdi, ligesom forslagene heller ikke tog hensyn til beliggenhed, konkrete bygningsfysiske forhold, funktion eller lignende, der umiddelbart ville gøre, at forslagene ikke kunne gennemføres. Bruttolisten blev lavet for at se så bredt som muligt på alle tiltag, uden at man nærmere havde forholdt sig til det fælles i arbejdsgruppen. På baggrund af bruttolisten blev der opstillet vurderingsskemaer for alle energibesparelsesforslag til de fremtidige vurderinger. Arbejdsgruppevurdering 1 Første arbejdsgruppevurdering var en grovsortering af bruttolisten. Alle projektgruppedeltagere foretog således deres overordnede vurdering som de forlods havde redegjort for på vurderingsskemaet. Bruttolistens forslag blev således udsat for en første tværfaglig vurdering. På baggrund af den første tværfaglige vurdering blev der udarbejdet en opkvalificeret bruttoliste for forslag til viderebearbejdning. Arbejdsgruppevurdering 2 Inden anden arbejdsgruppevurdering blev der på baggrund af eksisterende forbrugsmålinger for vand, varme og el udarbejdet en overordnet model for, hvorledes eksisterende forbrug, varmetab, varmtvandsproduktion, osv. var fordelt. Samtidig blev alle bygningerne detaljeret inddateret i et simuleringsprogram for indeklima/energi, hvor bygningernes enkeltstående bygningsdele blev indberettet med eksisterende konstruktioner, arealer og orientering i forhold til verdenshjørner. Simuleringsmodellen blev suppleret med eksisterende personbelastninger og belysningsanlæg. Modellen gav mulighed for at udlæse det eksisterende energiforbrug fordelt på bygningsdele, men også at få indtryk af det eksisterende termiske indeklima i forskellige referencerum fordelt på forskellige etager. Endelig blev der oprettet elementkort for de af bruttolistens energibesparende forslag, der på baggrund af den første vurdering var blevet anbefalet til videre behandling. Elementkortene redegjorde for det enkelte tiltags omfang og effekter på det fremtidige forbrug. Som før nævnt er elementkortene i nærværende rapport lagt ind som sidste side i de sammenhørende vurderingsskemaer. Resultatet af den anden vurdering var således en nærmere beskrivelse af, hvordan det enkelte energibesparelsesforslag konkret kunne tænkes udført samt hvilken virkning forslaget havde set i forhold til en CO2-besparelse, energibesparelse og indeklimamæssige virkninger. Resultaterne blev angivet i nettolisten. 13/46
14 Arbejdsgruppevurdering 3 Tredje arbejdsgruppevurdering blev foretaget på baggrund af resultaterne, der fremkom efter den anden vurdering, hvor der detaljeret blev taget stilling til de enkeltstående energibesparelsesforslag i nettolisten. Den tredje vurdering blev foretaget med henblik på at foretage en retningsbestemt udvælgelse af energibesparende tiltag som samlet set understøtter hinanden og som var fornuftige set i forhold til de overordnede indretningsønske. Arbejdsgruppevurdering 4 Den fjerde arbejdsgruppevurdering blev foretaget for at gennemgå og eventuelt korrigere den vedtagne model, såfremt de samlede tiltag ikke opfyldte forventningerne til de ønskede effekter indenfor CO2-besparelse, energibesparelse og indeklimamæssige virkninger. De konkrete arbejdsgruppevurderinger fremgår i afsnit 5. 14/46
15 4 Registreringer og beregninger 4.1 Registreringer af eksisterende bygningsmasse Beregningsmodellerne er opbygget ud fra de eksisterende forhold. Registreringerne af bygningsdelene er udført via opmåling og mindre destruktive undersøgelser. Bygningstætheden, der har stor betydning for kortlægning af energiforbruget, er blevet undersøgt via en trykprøvning. Historisk forbrug er fundet fra logbøger for perioden med forbrugsmålinger af el, vand og varmeforbruget. Forbrugsmønsteret og personbelastningen er fastsat ud fra den eksisterende indretning samt kendskab til områdets funktion. Bygningstæthed (blowerdoortest) Bygningstætheden i bygninger defineres ved, hvor meget luft bygningerne skal tilføres, når der etableres en trykforskel mellem ude og inde. Når det er konstateret, hvor tæt en bygning er, kan det beregnes, hvor stort et ukontrolleret luftskifte bygningen forventes at have. I forbindelse med kortlægningen af bygningernes tæthed blev trykprøvningen opdelt i forskellige bygningszoner. På den måde var det muligt at lokalisere de kritiske områder. Foto: Her er placeret to ventilatorer i døråbningen i midten af Halvtagshusene. Ventilatorerne skaber hhv. et undertryk og overtryk på 50 Pa i bygningen. Det tilsvarer en vindpåvirkning på ca. 10m/s. I de i denne rapport omfattede bygninger er det beregnet, at % af bygningernes samlede varmeforbrug skyldes det høje luftskifte fra bygningernes utætheder i klimaskærmen. Samtidig med blowerdoortesten blev utæthederne i klimaskærmen nærmere lokaliseret ved en bygningstermografering. 15/46
16 Foto: Termografering benyttes til at lokalisere de luftstrømme, som ved et undertryk i bygningen kommer ind gennem klimaskærmen. Bygningsundersøgelserne blev udført af et eksternt firma og afsluttet med en rapport for hver bygning (se bilag 8.4). 4.2 Præsentation af beregningsprogrammer og deres anvendelse Der er benyttet to forskellige beregningsprogrammer: Builddesk energimærkningsprogrammet Programmet er en simplificeret beregningsmetode til at dokumentere bygningernes energimæssige tilstand beregnet ud fra en normal brug af bygningen. Heri indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og belysning. BSim (Building Simulation) BSim er et bygningssimuleringsværktøj som er udviklet af Statens Byggeforskningsinstitut. BSim rummer en samling avancerede værktøjer til simulering og beregning af bl.a. termisk indeklima, energiforbrug, dagslysforhold, fugtsimulering, naturlig ventilation og elektrisk ydelse fra bygningsintegrerede solceller. Hver enkelt bygning blev opbygget særskilt i en BSim-beregningsmodel. Modellerne blev opbygget ud fra de eksisterende bygningskonstruktioner og deres areal, udførte trykprøvningsmodeller, eksisterende brugsmønster og forbrug. Modellerne indeholder også relevante skygger og bygningernes orientering. Hver bygningsmodel er opdelt i relevante klimazoner. For hver klimazone er der mulighed for at tilknytte forskellige systemer som, opvarmning, ventilation, udluftning, infiltration, belysning, personbelastning, varmeafgivelse fra edb udstyr, og køling. 16/46
17 Ovenfor: De 4 opbyggede modeller. 4.3 Builddesk Energimærkningen - anvendelsen I projektet er beregningsmodellen udelukkede brugt til at klassificere bygningerne i forhold til myndighedskrav og som sammenligningsgrundlag for den eksisterende danske bygningsmasse. Myndighedskrav Eksist. forhold. BR08, for nybyggeri Forvalterboligen 99 kwh/m2 213kWh/m2 Energiklasse E Kontorbygn. 97 kwh/m2 229 kwh/m2 v/bryghusg. Energiklasse F Halvtagshusene 98 kwh/m2 221 kwh/m2 Energiklasse F Bindingsværksbygningen 98 kwh/m2 222 kwh/m2 Energiklasse F Nye forhold. 173kWh/m2 Energiklasse D 182 kwh/m2 Energiklasse E 184kWh/m2 Energiklasse E 170kWh/m2 Energiklasse D Ovenstående skema viser myndighedskrav anno 2008 for nybyggerier, samt de eksisterende og nye beregnede energiklasseniveauer for bygningerne. I de nye forhold er bygningerne indeholdt de i denne rapport foreslåede energibesparende tiltag. 4.4 BSim Beregningsmodel - analysemetode Der blev opbygget en beregningsmodel for hver bygning. Beregningsmodellerne blev brugt til afprøvning af de forskellige tiltag som arbejdsgruppevurderingerne anbefalede til videre behandling. For at sikre troværdige beregningsmodeller blev bygningerne opbygget med den eksisterende indretning og personbelastning og sammenholdt med de sidste fem års forbrug af vand, varme og el. Modellerne blev udført sideløbende med projektforslagets udarbejdelse. 17/46
18 Beregningstrin 1 Den første beregning blev opbygget ud fra de eksisterende forhold og forbrug. Denne beregning danner grundlag for beregningstrin 2 og 3. Beregningstrin 2 Den anden beregning blev en renset model af beregningstrin 1, hvori specialforbrug såsom trykkeriområde i bygning 11, ventilationsanlæg i bygning 7, kølemaskine i bygning 4, samt varmecentral i bygning 1 blev taget ud. Indretning og personbelastninger blev fastholdt som i beregningstrin 1. De fleste energibesparende forslag har ikke kun en direkte indvirkning på energiforbruget, men også en indvirkning på rumtemperaturen. For at sikre at effekten af de energibesparende forslag kunne sammenlignes med de eksisterende forhold, blev der i de nuværende forholds beregninger indlagt en fiktiv køling. Niveauet blev fastholdt på et C-niveau, der er det lavest acceptable niveau jf. DS Rumtemperaturen er i vintersæsonen fastholdt til over 20 grader og i sommersæsonen til 24,5 grader plus/minus 2,5 grader. Ved beregninger på de enkelte energibesparende forslag er nettobesparelsen derfor beregnet ud fra den direkte besparelse fratrukket de energimæssige omkostninger til køling. Endvidere er belysning valgt til at være dagslysstyret. På den måde vil et eventuelt reduceret lysindfald kunne modregnes via et øget lysbehov. Beregningsmodellen var basismodel for beregning af alle bruttolistens energibesparelsesforslag, som skulle værdisættes inden projektforslaget blev endelig fastlagt. Beregningstrin 3 Den tredje beregning blev udført sideløbende med projektforslagets udarbejdelse. Indretningen, vinduesåbninger og en øget personbelastning blev implementeret i denne model. Hvert energibesparende forslag blev genberegnet og resultaterne vist i nettolisten. Denne beregningsmodel er også referencemodel for de kombinerede løsninger, hvor flere af de energibesparende forslag er sammenført i en beregning. Resultatvisningen For hvert af de energibesparende tiltag er resultaterne fra de udførte beregninger flyttet til det pågældende tiltags elementkort. Derfra er de mest relevante data flyttet til et skema på nettolisten (bilag 8.2). Beregningerne tager udgangspunkt i det simulerede indeklima og varmebalance. Skemaerne i bilag 8.2 tager udgangspunkt i forbrugsændringer og indeklimakonsekvens. 18/46
19 Beregning af forbrugskonsekvens. Nedenstående eksempel viser forvalterboligen, hvor energitiltaget 2a, nye energiforsatsglas i eksisterende rammer etableres. Graf ovenfor: Viser reference varmebalancen i forvalterboligen. Varmebalancen tager udgangspunkt i den fremtidige indretning, med den fremtidige personbelastning hvor temperaturniveauet fastholdelses til et klasse C niveau via køling. Graf ovenfor: Viser energifordelingen i forvalterboligen, hvor de eksisterende forsatsglas er ændret til energiglas. Samtidig med at det termiske indeklima fastholdes via køling på samme niveau som ovenstående referenceberegning. De to ovenstående grafer blev af hensyn til sammenligningen konverteret til et skema, hvor forbrugsændringerne mellem de to grafer blev procentsat og CO2-ændringen beregnet. 19/46
20 Beregning af indeklima konsekvens. For at finde de indeklimamæssige konsekvenser, der er i forbindelse med etablering af et energibesparende tiltag, er beregningen udført med en reference beregningsmodel, hvor rumtemperaturen ikke er fastholdt med en fiktiv køling, ventilation eller øget belysning pga. mindre solindfald. Nedenstående eksempel viser det termiske indeklima i forvalterboligen, hvor energitiltaget 2a, nye energiforsat glas i eksisterende rammer etableres. Forvalterbygningen, plus tiltag 2a. Forvalterbygningen, referencemodel Temp. Temp Tid Tid Ti(1sal_kontor1) C Ti(Stue_møde) C ExtTmp([Outdoor]) C Ti(1sal_kontor1) C Ti(Stue_møde) C ExtTmp([Outdoor]) C Grafen til venstre viser det termiske indeklima i forvalterboligen på en sommerdag. Grafen til højre viser det termiske indeklima samme sommerdag hvor tiltag 2a er medregnet. Forvalterbygningen, 1 sal kontor. Forvalterbygningen, stue møderum Timer Timer Hours > 22,5 Hours > 24,5 Hours > 27 0 Hours > 22,5 Hours > 24,5 Hours > 27 Grader Grader Reference model Reference model plus tiltag 2a Reference model Reference model plus tiltag 2a Grafer ovenfor: Viser antal af timer hvor temperaturen overstiger en angivende temperatur hhv. i 1 sal kontor og stue møderum. De ovenstående grafer blev af hensyn til sammenligningen konverteret til et skema, hvor antal timer som temperaturen overskrider en angivende temperatur er påført som vist på næste side. 20/46
Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereBygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005
Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereGAMLE BYGNINGER (BLANDT ANDET KIRKER) & ENERGIBESPARELSER
GAMLE BYGNINGER (BLANDT ANDET KIRKER) & ENERGIBESPARELSER DET STORE PERSPEKTIV SKAL KIRKER VÆRE ENERGIBESPARENDE? FREDEDE BYGNINGER, ENERGIBESPARELSE, HVAD KAN MAN? KIRKEN OG KIRKENS BYGNINGER STATUS,
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.
BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige
Læs mereVejledning Energimærkning af nybyggeri
Vejledning Energimærkning af nybyggeri Energistyrelsen har udarbejdet en vejledning med et spørgsmål/svar-skema på baggrund af en række spørgsmål, som vi typisk modtager i forbindelse med energimærkning
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereEnergirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri. Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI
Energirenovering af erhvervsbyggeri Trends og muligheder for renovering af erhvervsbyggeri Fællesskab mellem Rockwool, DONG Energy og COWI Agenda: Præsentation af samarbejdsparter Hvorfor renovere? Eksempler
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereBLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BLEGDAMSGADE 7 NYBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 10.03.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2013-7.82.07/450-0001 Kommune: Nyborg Kommune Adresse: Blegdamsgade
Læs mereBillede 1:
Ejendom: Ejer: Rådgiver: Gladsaxe Idrætscenter Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Total Concept method Trin 1-3. Opfølgning på resultater Bygningerne I Opførelsesår: 1970 erne Opvarmet areal: 14.900 m 2
Læs mereBygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI
Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:
Læs mereDet forudsættes, at dagslyset i de nye tagboliger opfylder kravene i BR18.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Bilag 4 Notat om lysforhold Notatet skal oplyse nærmere om lovgrundlaget for at regulere tagboliger ud fra den byggelovmæssige helhedsvurdering
Læs mere4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereBÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER
BÆREDYGTIG RENOVERING AF BYGNINGER HER KAN DU SE GODE EKSEMPLER PÅ RENOVERINGER MED FOKUS PÅ ENERGI OG BÆREDYGTIGHED Københavns Kommunes mål er at blive CO 2 -neutral i 2025. Et af midlerne til at opnå
Læs mereBR10. Membran-Erfa møde om Tætte Tage. Orientering om BR10 s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage.
Membran-Erfa møde om Tætte Tage Orientering om s krav til energiforbedringer ved tagrenoveringer: samt Sikker oplægning af undertage. Sted: GI, Ny Kongensgade 15, København K. Dato: Onsdag den 14. maj
Læs mereTrykprøvning af eksisterende byggeri
Trykprøvning af eksisterende byggeri I bygningsreglementet er der ikke fokus på tæthed i forbindelse med energirenovering. Tæthed er en vigtig faktor i forbindelse med energibesparelse og har stor betydning
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs mereBYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI
DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereReduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering. Toke Rammer Nielsen, DTU Byg
Reduktion af risiko for overtemperatur i etageboliger i forbindelse med facaderenovering Toke Rammer Nielsen, DTU Byg DTU Byg Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks Tekniske universitet. Videnskabeligt
Læs mereOmbygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4
Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R SLOTSGADE 22, NYKØBING GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 27.10.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereDFM Gå-hjem møde 7. november 2007
DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder
Læs mereBeslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.
[Offentliggjort den 6. november 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon +45 3395 4200 fbyg@slks.dk www.slks.dk CVR 34072191 5. november 2018 Jour.nr.: 18/01259 Ophævelse
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Østre Havnegade 44-50, Blok 3 Østre Havnegade 44 9000 Aalborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. februar 2016 Til den 25. februar
Læs mereVi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.
Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres
Læs merePRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Læs mereForvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til
Læs mereLisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,
Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereKorsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereTeknisk redegørelse af daginstitutionen Kilden, Junghansvej 14, Kolding
Notat Dato: 22. april 2014 Sagsnr.: 2014.453 Ref.: Henrik Bilberg Kontakt: HB@ingenior-ne.dk Mobil: 40 11 27 37 Sag/projekt: Bygningsgennemgang - Kilden. Vedr.: Teknisk redegørelse af daginstitutionen
Læs mereEksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag
Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom
Læs mereEnergimærkningsordningen - lovgivning og procedurer
Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden
Læs meremod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mereBlowerdoortest: XXXXX
Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor
Læs mereKonstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Læs mereFremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima
Læs mereEnergirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet
Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695
Læs mereBygningsreglementet 2015
Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS
Læs mereEnergimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:
SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Boligforeningen Enggaarden Afd 23 Jævnstrømmen 1 9240 Nibe Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. oktober 2012 Til den 5. oktober 2022.
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Adresse: Stadionparken 50 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-111478-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereRenovering af erhvervsbygninger
Renovering af erhvervsbygninger Energirenoveringer - Konference om energirigtige renoveringer i den bestående bygningsmasse. Mandag 25. september 2006. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI
Læs mereHvad siger reglerne om indeklima ved renovering?
Hvad siger reglerne om indeklima ved renovering? Underbygger lovgivningen efterspørgslen på et godt indeklima? Head of Section, Energi, indeklima og bæredygtighed Project Director Per Stabell Monby, COWI
Læs mereBautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -
Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.
SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534
Læs mereBR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool
BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad
Læs mereHvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København
Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,
Læs mereByggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10
Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med
Læs mereEnergimærke. Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by:
SIDE 1 AF 56 Adresse: Vanløse byvej 9 Postnr./by: 2720 Vanløse BBR-nr.: 101-361047-001 Energikonsulent: Jacob Wibroe Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereVejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø
Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask
Læs mereKarréen består af 13 ejendomme og ligger inden
KØBENHAVNS KLIMAKARRÉ Baggrund & koncept Karréen består af 13 ejendomme og ligger inden for Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro. Her skal der udføres en ny fælles gårdhave, der anviser løsninger for regnvandshåndtering
Læs mereBR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereBygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen
Bygningsreglementets energikrav til eksisterende bygninger v/ejner Jerking, Energistyrelsen REGULERING AF BYGGERIETS ENERGIFORBRUG Bygningsreglementet (BR10) Energikrav til bygnings- dele og komponenter.
Læs mereRyesgade 30 > Ryesgade 25
Ryesgade 30 > Ryesgade 25 BEVARE + tilføje nye kvaliteter RENOVERE + innovere SPARE ENERGI + bedre komfort Leif Rønby Pedersen ark.maa. og civ.ing. rönby.dk / e+as www.ronby.dk / www.e plus.dk Ryesgade
Læs mereErfaringer fra Ryesgade 30A-C
Erfaringer fra Ryesgade 30A-C Svend Erik Mikkelsen, COWI 1 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT Før 2 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT 3 9 DECEMBER 2013 ENERGIRENOVERING MED RESPEKT
Læs mereTilstandsvurdering. Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE
Tilstandsvurdering Vester Hornum Skole og LBO Hulen VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 6. SEPTEMBER 2017 Indhold 1 Generel information 3 2 Kapacitet i forhold til elevtal/børnetal aktuelt og i forhold til befolkningsprognosen
Læs mereAgenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering
Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???
Læs mereAB Solbjerg. Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004. Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter
AB Solbjerg Forslag til udnyttelse af tagetage marts 2004 Rådgivende Ingeniører F.R.I. i samarbejde med Thomas Kullegaard AS Arkitekter Notat Forord Andelsboligforeningen Solbjerg står i nær fremtid overfor
Læs mereBedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge
Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Jess Ingerslevs Gade 6-8 Blok 5-6 Jess Ingerslevs Gade 6 8200 Aarhus N Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2018 Til den
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport (Fjellebrovej 27) Fjellebrovej 25 4700 Næstved Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. august 2019 Til den 29. august 2029. Energimærkningsnummer
Læs mereDe nye energibestemmelser og deres konsekvenser
De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi
Læs mereEnergimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:
SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereJysk Trykprøvning A/S
Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265
Læs mere1. Der skal kun laves energirammeberegninger ved nybyggeri!
Nyhedsbrev den 5. maj 2006 Energiregler i de nye tillæg hvad GÆLDER lige nu. Allerførst: Der er INGEN ændringer på U-værdier og mindstekrav. Der er udelukkende ændringer i, hvornår der skal foretages energirammeberegninger,
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R BISPEGÅRDEN GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.11.2010 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2010-7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune Adresse:
Læs mereGALGEBAKKEN ALBERTSLUND
GALGEBAKKEN ALBERTSLUND Orienteringsmøde om Helhedsplanen Tirsdag d. 7. maj 2019 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf.: 45 65 01 11 e-mail: ekas@ekas.dk www.ekas.dk Dagsorden Præsensation
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Cortinavej 18 8660 Skanderborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 22. januar 2018 Til den 22. januar 2028. Energimærkningsnummer 311293747
Læs mereNyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum
Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Gammelbro 60 7190 Billund Bygningens energimærke: Gyldig fra 4. marts 2013 Til den 4. marts 2023. Energimærkningsnummer 310027953 ENERGIKONSULENTENS
Læs mereOVERSLAGSØKONOMI BILAG BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL FAABORG SYGEHUS. Bolig A 1. sal / 2. sal. Eksisterende. trappe til 1.
BYGNINGERNES EGNETHED TIL FORSKELLIGE FORMÅL Bolig A 1. sal / 2. sal Eksisterende trappe til 1. sal Eksisterende korridor på 1. sal Bolig B Stue / 1. sal? BILAG OVERSLAGSØKONOMI 1 OVERSLAGSØKONOMI prisniveau
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R KYSEBORGSTRÆDE 6 SVENDBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.08.2013 Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: 2013-7.82.07/479-0001 Kommune: Svendborg Kommune
Læs mere