EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION. Individuel forebyggelse: BEHANDLING af risikoadfærd

Transkript

1 EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Individuel forebyggelse: BEHANDLING af risikoadfærd 1

2 Udgangspunkt for behandling Risikoadfærden er allerede til stede Mulige formål med behandling: Ophør af risikoadfærd Reduktion af risikoadfærd } Recidiv -reduktion

3 Udgangspunkt for behandling Risikoadfærden er allerede til stede Mulige formål med behandling: Ophør af risikoadfærd Reduktion af risikoadfærd } Recidiv -reduktion Substitution af risikoadfærd Påvirkning af følgevirkninger } Skadesreduktion

4 Udgangspunkt for behandling Risikoadfærden er allerede til stede Mulige formål med behandling: Ophør af risikoadfærd Reduktion af risikoadfærd } Recidiv -reduktion Substitution af risikoadfærd Påvirkning af følgevirkninger } Skadesreduktion Mulige fokusområder for behandling: Konkret risikoadfærd alene Risikoadfærd + andre livsomstændigheder

5 5 principper i behandling 1. Egen motivation er væsentlig 2. En del helbreder sig selv 3. Forholdet til behandleren er vigtigere end metoden 4. Behandlingen skal være systematisk 5. Det er ikke nødvendigvis omfanget af behandlingen, der gør forskellen

6 (Brief) Motivational Interviewing Anvendes i mange sammenhænge Som motivation til at påbegynde egentlig behandling Som behandling i sig selv

7 (Brief) Motivational Interviewing Anvendes i mange sammenhænge Som motivation til at påbegynde egentlig behandling Som behandling i sig selv Fokus: Vise forståelse for klientens situation (empati) Tydeliggøre forskellen mellem klientens nuværende situation og de ønsker, han/hun har til sin fremtidige situation Styrke klientens tro på sig selv Mindske modstand mod forandring

8 Behandling i straffesystemet, for eksempel Kognitive færdighedsprogrammer af mange slags Behandling af seksualforbrydere

9 Kognitive færdighedsprogrammer en hurtig oversigt

10 Kognitive færdighedsprogrammer generelt Bedre effekt målt på recidiv til ny dom - når: Deltagerne er mere kriminelt belastede Programmet afvikles som tænkt manualbaseret Der indgår vredeshåndtering Der indgår individuelle samtaler

11 Kognitive færdighedsprogrammer generelt Særligt vedr. unge: Terapeutiske indsatser bedst Disciplinære tiltag værst Kilde. Lipsey 2009

12 Kognitive færdighedsprogrammer Generelle: Evne til at tage bedre beslutninger Reasoning and Rehabilitation (recidivreduktion 14 pct.) Det kognitive Færdighedsprogram DK (ingen ordentlig effektevaluering) Kriminalvården Sverige (recidivreduktion problematisk design)

13 Kriminalforsorgen, DK

14 Kognitive færdighedsprogrammer Generelle: Evne til at tage bedre beslutninger Reasoning and Rehabilitation (recidivreduktion 14 pct.) Det kognitive Færdighedsprogram DK (ingen ordentlig effektevaluering) Kriminalvården Sverige (recidivreduktion problematisk design) Vredeshåndtering: Anger Management DK: Kan være del af betinget dom (redicivrisiko problematisk design) Aggression Replacement Training (metaanalyse undervejs?) DK og Norge (ingen recidivmåling)

15 Hvad siger WSIPP?

16 Seksualkriminalitet hvad virker? Medicinsk behandling Hormonmedicin Medikamentel kastration (Kirurgisk kastration)

17 Seksualkriminalitet hvad virker? Medicinsk behandling Hormonmedicin Medikamentel kastration (Kirurgisk kastration) Psykologisk behandling Kognitive programmer

18 Seksualkriminalitet størst chance for succes Frivillig deltagelse Specifikt program rettet mod seksualforbrydere Behandling i frihed (ikke fængsel/hospital) Behandling gennemføres til afslutning

19 Seksualkriminalitet størst chance for succes Frivillig deltagelse Specifikt program rettet mod seksualforbrydere Behandling i frihed (ikke fængsel/hospital) Behandling gennemføres til afslutning Men: Husk COSA

20 Misbrug af rus- og nydelsesmidler

21 Hvor skal kræfterne bruges? Kan man kategorisere rus- og nydelsesmidler efter farlighed?

22 Hvor skal kræfterne bruges? Kan man kategorisere rus- og nydelsesmidler efter farlighed? Flere har gjort forsøget Typisk metode: Ekspertvurdering: Hvert enkelt stofs farlighed For den enkelte For samfundet

23 Nutt et al. 2010

24 Kritik af metoden først og fremmest Risikerer at sammenblande to former for risici: Risici, der skyldes rus/nydelsesmidlet selv Risici, der skyldes kontrolpolitikken

25 Kritik af metoden først og fremmest Risikerer at sammenblande to former for risici: Risici, der skyldes rus/nydelsesmidlet selv Risici, der skyldes kontrolpolitikken Eksempel Dødsfald grundet overdoser Sygdom grundet urene værktøjer Kriminalitet til finansiering af illegalt forbrug

26 Sidemandsdiskussion Hvad er det/de farligste rus- og nydelsesmidler?

27 To bud på svar Nutt et al Van Amsterdam et al. 2010

28 Hvad skal yderligere overvejes? Udbredelsen af brug Udbredelsen af misbrug

29 Misbrug som led i et generelt problemadfærdssyndrom Adfærdsforstyrrelser Sociale problemer Følelsesmæssige Forstyrrelser (psykisk sygdom) Misbrug Somatiske sygdomme Kognitive forstyrrelser (inkl. ADHD) Kilde: P. Ege

30 Kilde: P. Ege

31 Egen motivation er væsentlig Stoffrihed før og under behandling. Kvinder med alkoholproblemer Procent stoffri Før telefonscreening Telefonscreening til udredning Udredning til baseline 2 dage før behandling Behandling uge 1 Behandling uge 2 Behandling uge 3 Behandling uge 4 Behandling uge 5 Behandling uge 6

32 En del helbreder sig selv

33 Udviklingen i alkoholmisbrug i normalbefolkningen i Holland - 1 DSM IV definitioner på alkoholmisbrug og -afhængighed MISBRUG: Mindst 1 af følgende Ude af stand til at opfylde sine forpligtelser Gentagen brug i farlige situationer Gentagne legale problemer Fortsat brug trods sociale eller interpersonelle skader Kilde: de Bruin m.fl. 2005

34 Udviklingen i alkoholmisbrug i normalbefolkningen i Holland - 2 DSM IV definitioner på alkoholmisbrug og -afhængighed AFHÆNGIGHED: Mindst 3 af følgende Høj tolerance Abstinenser eller drikkeri for at undgå abstinenser Drikker mere eller længere end tiltænkt Tilbagevendende ønske om, eller mislykkede forsøg på at skære ned Megen tid brugt på at skaffe eller drikke alkohol, eller på at komme sig bagefter Vigtige aktiviteter opgivet eller reduceret Fortsat brug trods fysiske eller psykologiske skader Altså: alvorlige skadevirkninger! Kilde: de Bruin m.fl. 2005

35 Udviklingen i alkoholmisbrug i normalbefolkningen i Holland - 3 Hvor mange misbruger? (N=6041) Misbrug: 4,9 procent Afhængighed: 1,4 procent Behandlingssøgende (inden for sidste 12 mdr.) 0,2 procent Kilde: de Bruin m.fl. 2005

36 Udviklingen i alkoholmisbrug i normalbefolkningen i Holland - 3 Baseline Hvor stor en andel af de forskellige kategorier har IKKE en diagnose efter 1 og 3 år? Ingen diagnose 1 år efter Ingen diagnose 3 år efter Ingen diagnose 98 % 98 % Alkoholmisbruger 81 % 85 % Alkoholafhængige 67 % 74 % Behandlingssøgende 33 % 33 % Kilde: de Bruin m.fl. 2005

37 Behandlingens sorte boks Medicin Omsorg Psykosociale foranstaltninger Sociale foranstaltninger Kilde: P. Ege

38 Behandlingens sorte boks? Medicin Omsorg Psykosociale foranstaltninger Sociale foranstaltninger Kilde: P. Ege

39 Behandlingens sorte boks De uspecifikke elementer Medicin Omsorg Psykosociale foranstaltninger Sociale foranstaltninger

40 Hvad forstår vi ved uspecifikke elementer? Egenskaber hos behandlerne En accepterende og anerkendende relation Empati Forventninger Metodetrofasthed Terapeutisk alliance Fælles mål Gensidig tillid Positive følelser over for hinanden

41 De uspecifikke elementer i behandlingen er afgørende. Men: Det er vigtigt at beherske metoder, der sikrer plan og fremskridt i behandlingen Som tilbyder klienten en forklaringsmodel, og som giver håb Som giver den behandlingssøgende tiltro til behandlerens kompetence Kilde: P. Ege

42 Om behandling af misbrugere Peter Ege, overlæge, Stofrådgivningen i København Den kliniske erfaring, og naturalistiske forsøg, viser at høj retention, og stort engagement i behandlingen, fører til bedre resultater. Kontrollerede undersøgelser viser, at døgnbehandling ikke giver bedre resultater end ambulant behandling, og at langvarig behandling ikke giver bedre resultater end kortvarig Venteliste < Ingen behandling < Kortvarig behandling = Langvarig behandling = Døgnbehandling Individuel vurdering af behov afgørende

43 Stofmisbrug Substitutionsbehandling eller ej? Metadon eller buprenorphin?

44 Stofmisbrug Substitutionsbehandling eller ej? Metadon eller buprenorphin? Eller legal heroin?

45 Stofmisbrug Substitutionsbehandling eller ej? Metadon eller buprenorphin? Eller legal heroin? Hvad er målet? Fuldstændigt ophør af stofbrug? Fastholdelse i behandling? Reduktion af følgeskader?

46 Hvilken form for substitution? Metadon Buprenorphin Holder flere i behandling længere Giver abstinenssymptomer ved fuldt ophør Flere falder fra undervejs Giver mindre abstinenser ved fuldt ophør

47 Hvad med legal heroin?

48 Undersøgelsen Sammenligning: 1. Misbrugere, der fik lægeordineret heroin i perioden personer i alt 2. Misbrugere, der fik metadon før 2010, og ikke fik heroin i personer i alt Set på data fra , herunder livskvalitet og kriminalitet

49 Undersøgelsen Sammenligning: 1. Misbrugere, der fik lægeordineret heroin i perioden personer i alt 2. Misbrugere, der fik metadon før 2010, og ikke fik heroin i personer i alt Set på data fra , herunder livskvalitet og kriminalitet Resultater: Længere forventet levetid og mindre registreret kriminalitet hos dem, der har deltaget mindst et helt år i behandlingen Dyr ordning men inddrager ikke alle samfundsmæssige omkostninger

50 5 principper i behandling - repetition 1. Egen motivation er væsentlig 2. En del helbreder sig selv 3. Forholdet til behandleren er vigtigere end metoden 4. Behandlingen skal være systematisk 5. Det er ikke nødvendigvis omfanget af behandlingen, der gør forskellen

51 EVIDENSBASERET KRIMINALPRÆVENTION Individuel forebyggelse: SELVKONTROL 51

52 SNAP-teorien: FOREBYGGELSE

53 Nogle spørgsmål.

54

55

56

57

58 KVINDER MÆND I ALT I ALT Voksen ADHD iflg. WHO Procent ADHD 22% 33% 25% Gennemsnit 1,8 2,5 2,0

59

60

61 Canada: De der er født i løbet af et kalenderår, fra januar til december, begynder i skolen samtidigt 1. januar

62 Morrow, Garland, Wright, MacLure, Taylor & Dormuth: Influence of relative age on diagnosis and treatment of attentio Hyperactivity disorder in children, Canadical Medical Association Journal, 17. april 2012, 184(7), s

63

64

65

66 SELVKONTROL ADHD Naturlig variation eller sygdom Hvis sygdom, hvor går grænsen Medicin (Ritalin, fx) hjælper (på alle) Men zombiagtige her-og-nu virkninger Ingen langtidseffekt på kriminalitet el.lign.

67 Selvkontrol Hirschi og Gotfredsson 1990: A general theory of crime Kriminalitet skyldes lav selvkontrol og deraf følgende manglende evne til at udskyde sine behov Hvad karakteriserer lav selvkontrol: -Tilbøjelighed til at søge umiddelbar behovstilfredsstillelse -Søgen efter spænding og risiko -Kortsigtethed -Ufølsomhed over for andres behov

68 The marshmallow test oy9614hq

69 Metropolitundersøgelsen i Stockholm Alle drenge født i 1953 fulgt siden Spørgeskemaundersøgelse i 1966: Valget mellem at få 100 kr. nu eller kr. om 5 år

70 Fra barn til voksen - Fra impulsstyring til selvkontrol/fra kortsigtethed til langsigtethed/fra følelsesstyring til fornuftsstyring/fra amygdala til cortex

71 Menneskelige tænke- og reaktionsmåder AMYGDALA CORTEX Det fælles med andre dyr System 1 tænkning Fast thinking Sense / følelser Spontant Koblet til de primære behov (umiddelbar overlevelse) Diagnose: Farligt eller ej? Reaktion: Fight or flight Det unikt menneskelige System 2 tænkning Slow thinking Sensibilities / fornuft Rationelt Koblet til de sekundære (opnåelse mv.) Diagnose: Væsentligt eller ej? Reaktion: Wright or wrong

72 The amygdala is in the unconscious brain. It's a small almond shaped structure in what is called the 'limbic system' of the brain, and in fact there are two of them.

73 SELVKONTROL/RISIKOTAGNING (P-faktor) samspil med DEN SOCIALE KONTEKEST (N-faktor)

74

75 6 forsøgsrækker IKKE-GRUPPE GRUPPE år år 24 år -

76

77 FØRER OS FREM TIL.. : SÆRLIGE SATSNINGSOMRÅDER?

78 ?

79 SNAP-teorien: FOREBYGGELSE? FORETAG EN MANGESIDET KOMPLEKS INDSATS

80 Primære fokusområder her og nu - I = SOCIAL KAPITAL: - institutioner - boligområder - internet

81 = SELVKONTROL: - institutioner - boligområder - internet Primære fokusområder her og nu - II

82 NÆSTSIDSTE GRUPPEARBEJDE HVILKE TILTAG KAN MAN GØRE I EN SKOLEKLASSE FOR AT ØGE DE ENKELTE ELEVERS GRAD AF SELVKONTROL OG DEN SOCIALE KAPITAL I KLASSEN?

83 FORSLAG?

84 DKR:DK

85 T R E SOCIAL PEJLING KLARE NORMER MINDSKET RISIKOADFÆRD KONTRAKTER TEAM- BUILDING SELV- KONTROL INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT- MÆGLING SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL HJÆLPE- RELATIONER

86

87 AFSLUTNING TORSDAG, Hvilke 5 ting vil du især forsøge at gå videre med tænke over, gøre, tage initiativ til, skaffe dig mere viden om? Forsøg at beskrive det så konkret og præcist som muligt. 10 minutter for dig selv 20 minutter i gruppen Plenum

88 TAK FOR DENNE GANG!