De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog
|
|
- Arne Eriksen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog
2 Program 2 Oplæg kl Ultrakort gennemgang af udvalgt forskning Almindelige reaktioner på hjerte-kar-sygdom Stress, angst og depression Pause kl Oplæg kl Hjerte-kar-sygdom: En familiesag Om livsglæde Spørgsmål og diskussion: Løbende
3 3 Livsglæden skal genfindes Viden, handlemuligheder og støtte
4 Hjerte-kar-sygdom De psykologiske aspekter At blive ked af det, bange, irritabel, træt, glemsom, forvirret, rundt på gulvet og ude af sig selv er helt almindelige reaktioner blandt både patienter og pårørende. Forekomsten af depression er 3 gange så høj blandt mennesker med hjerte-kar-sygdom (og andre kroniske sygdomme fx diabetes), sammenlignet med en rask befolkning (1). Sygdom i familien øger risikoen for depression blandt de pårørende (2) Livet med en hjertesygdom 2. Sundhedsstyrelsen:
5 Hjerte-kar-sygdom De psykologiske aspekter 5 Mennesker med hjerte-kar-sygdom OG depression har sværere ved at passe godt på helbredet og overholde behandlingen. Ny dansk undersøgelse viser, at næsten 20 % af hjerte-kar-patienter havde symptomer på angst (1). Angst kan føre til undgåelse af fysisk aktivitet og dermed udgøre en helbredsrisiko (3-4). 1. Livet med en hjertesygdom 2. Berg et al. BMC Cardiovascular Disorders 2011, 11:
6 Hjerte-kar-sygdom De psykologiske aspekter 6 Stress over længere tid øger risikoen for udvikling af behandlingskrævende depression. Stress anses for at være en alvorlig risikofaktor for hjerte-kar-sygdom på linje med rygning (1). Undersøgelser tyder på, at særlig langvarig stress ( udbrændthed ) kan være en væsentlig risikofaktor for udvikling af hjerte-kar-sygdom (2-3). 1. Theorell, T. Søndergård Kristensen, M. Kornitzer, M. Marmot, K. Orth-Gomér, A Steptoe. Stress and cardiovascular disease. 2006, Brussels Schnohr P, Marott JL, Kristensen TS, Gyntelberg F, Grønbæk M, Lange P, Jensen MT, Jensen GB, Prescott E. Ranking of psychosocial and traditional risk factors by importance for coronary heart disease: the Copenhagen City Heart Study. Eur Heart J. 2015;36(22):
7 Hjerte-kar-sygdom En traumatisk krise En pludselig, uventet og dramatisk begivenhed! En begivenhed, der har udsat os for farer eller store livsændringer, og som kan være en reel eller oplevet trussel mod vores: Fysiske eksistens Helbred og førlighed Sociale identitet Mulighed for glæde og tilfredsstillelse i tilværelsen Verden, som vi kender den Vores tidligere erfaringer og almindelige måde at reagere på er ikke nok til, at vi med det samme kan forstå, overskue og klare situationen. 7
8 8 Krise Følelsesmæssige reaktioner: ked af det magtesløs og hjælpeløs urolig og rastløs bekymret og angst vred / irritabel Krise påvirker også vores måde at tænke og handle på: mangler overblik svært ved at træffe beslutninger svært ved at tage information ind svært ved at huske
9 Krise Hvad kan du selv gøre? 9 Giv tid! Sæt tæring efter næring Du har måske mere brug for hvile end vanligt. Du orker måske ikke så meget kontakt til andre. Svært ved at huske, koncentrere dig og overskue ting? Søg overblik, planlæg og sæt i system. Lav referater af samtaler med behandlere. Brug dit netværk Familie, venner, naboer, kolleger og andre i samme situation Kræver åbenhed og kommunikation Andre er ikke altid gode til at gætte dine behov og dine behov skifter.
10 10 Stress Stress = Vores reaktioner på belastning Kropslige reaktioner fysiologiske og hormonelle Psykologiske reaktioner tanker, følelser og adfærd Belastninger = stressorer Stressorer kan både være fysiske eller psykiske.
11 11 Hvorfor stress? Stress gør os i stand til at håndtere trusler og farer i vores omgivelser. I en truende eller belastende situation forsøger kroppen at reagere bedst muligt for at være beredt på at: Slås! Flygte!
12 12 Kan udløse en stressreaktion Farligt dyr
13 13 Kan også udløse en stressreaktion Travlhed og pres i hverdagen.
14 14 Stress: Gavnligt eller skadeligt? Den kortvarig stress er ofte gavnlig. Den skærper vores sanser og gør os i stand til at handle hurtigt og effektivt. Den kan sørge for, at vi præsterer maksimalt og yder vores bedste. Den langvarige stress kan være skadelig. Fordi den ikke er tilstrækkelig til/egnet til at fjerne belastningen. Fordi den slider på krop og psyke og gør os dårligere til at klare nye belastninger. Fordi den fra at være et værn mod farer, er gået hen og blevet en trussel mod vore fysiske og psykiske helbred.
15 Livsstil og stress 15 Sunde vaner kan udgøre en buffer mod den skadelige virkning af stress.
16 16 Når tanker giver stress Hvad vi tænker om os selv og verden, kan give os stress. Leveregler, som er generelle retningslinjer for, hvordan vi hver især synes, at vi skal opføre os, kan medvirke til at give os stress. Selv de mest beundringsværdige leveregler, som ingen kan sætte en finger på, kan nemlig have en bagside
17 17 Man skal altid gøre sit bedste
18 Man skal altid behandle andre godt 18
19 19 Man skal altid gøre sig umage
20 20 Man skal altid holde på sin ret
21 21 Reducering af stress 1. Skær ned på mængden af opgaver. 2. Skær ned på ambitionsniveauet.
22 Skær ned på mængden af opgaver 22 Lav en liste over konkrete ting, som du oplever som stressende her og nu. Er der noget, du kan skære helt væk eller begrænse i en periode? Kan du blive fritaget for en bestemt opgave på arbejdet? Kan ægtefællen overtage bestemte opgaver derhjemme? Skal der være mere tid til ikke at lave, gøre og deltage i noget? Kan du gøre, som du plejer, men på nedsat blus?
23 23 Sig nej!
24 24 Skær ned på ambitionsniveauet Hvor godt synes du, at du skal klare alle dine opgaver ude og hjemme på en skala fra 0-10 (hvor 10 er helt perfekt)? Arbejde Rengøring Havearbejde Være der for andre Være stærk ud ad til Virke som en, der har styr på det hele Være en god ægtefælle/forældre/bedsteforældre Kan dine krav til dig selv sættes lidt ned på nogle punkter? Måske bare i en periode?
25 25 Sig pyt!
26 26 Angst Angst er en meget udbredt reaktion blandt mennesker, der har fået konstateret en hjerte-kar-sygdom og deres pårørende. Det er ikke spor mærkeligt, fordi der jo har være tale om en mere eller mindre truende situation. Angst må derfor som udgangspunkt betragtes som en helt naturlig reaktion på hjerte-kar-sygdom.
27 27 Symptomer på angst? Du har hjertebanken. Du ryster. Du sveder. Du bliver tør i munden. Du føler dig svimmel. Du får tunnelsyn. Du har en følelse af uvirkelighed. Du er anspændt. Du har åndenød.
28 Angst Hvornår er der grund til bekymring? 28 Hvis angsten varer ved og bliver så omfattende, at det påvirker din livskvalitet. Fysisk, psykisk eller socialt Hvis du begynder at undgå ting, som du tidligere har kunnet. Ting, som der ikke helbredsmæssigt er noget til hinder for, at du kan gøre. Ting, som du savner at kunne nu. Ting, som er vigtige for dig selv og/eller for din familie.
29 Angst Hvad kan du selv gøre? 29 Søg viden om hjerte-kar-sygdom Sygdom, behandling og symptomer. Hvad der er godt for dig, og hvad der er mindre godt. Vær åben om angst Tal med dine pårørende. Tal med dine behandlere. Gør ting, der kan få tankerne over på noget andet. Gør ting, du tidligere kunne og gerne vil, men som du er bekymret for nu. Hvis det ikke er farligt for dig.
30 Kan du - så skal du! Men gå bare med livrem og seler. 30 Er der noget, du skal være forsigtig med på grund af sygdom? Hvis nej: Øv dig i at kunne! Angsten fastholdes, hvis du bliver ved med at undgå ting f.eks.: At presse dig selv fysisk At rejse / tage på ferie At være alene hjemme At være alene med børn eller børnebørn At gå ture i naturen At være sammen med mange mennesker At gå i butikker At gå i biografen / teatret At transportere sig selv (bil, bus, tog)
31 Overvindelse af angst - trin for trin 31 Øv dig gradvist i at gøre ting, du er bange for. Ting, som ikke er farlige, og som er vigtige for dig at kunne.
32 Depression Den store livsglædeæder 32
33 Depression Kernesymptomer 33 Nedtrykthed (depressivt stemningsleje) Du føler dig ked af det, nedtrykt og trist. Nedsat lyst og interesse Du har ikke rigtigt lyst til noget, og du har svært ved at glæde dig over noget. Nedsat energi eller øget trætbarhed Du bliver nemmere træt. Du magter ikke det samme som tidligere. Du har svært ved at tage dig sammen til at få tingene gjort.
34 Depression Ledsagesymptomer Dårlig koncentration Forringet hukommelse Svært ved at tage beslutninger Rastløs Svært ved at overskue Svært ved at føle glæde Græder nemmere Mere irritabel Sortsyn og pessimisme Selvkritisk Mindre lyst/overskud til at være sammen med andre Ændret søvn og appetit Nedsat lyst til sex Selvmordstanker eller ønsker 34
35 35 kan ikke tage mig sammen Depression kan være en effektiv stopklods for en sund livsstil.
36 36 Depression skal behandles Depression giver dårligere livskvalitet. Depression gør det sværere at overkomme de ting, der er godt for dig. Depression kan påvirke dit helbred negativt. Behandling af depression: Opsøg praktiserende læge. Psykolog Medicin
37 Depression Hvad kan du selv gøre? 37 Ro, renlighed og regelmæssighed Søvn (tidligt op og tidligt i seng) Fysisk aktivitet Regelmæssige måltider Ro og hvile Sociale aktiviteter Pligter Aktiviteter, der giver livsglæde
38 Depression Hvad kan du selv gøre? 38 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Morgen Stå op Måltid Stå op Måltid Stå op Måltid Stå op Måltid Stå op Måltid Stå op Måltid Stå op Måltid Middag Måltid Måltid Måltid Måltid Måltid Måltid Eftermid dag Gåtur Gåtur Gåtur Gåtur Gåtur Gåtur Aften Gå i seng Gå i seng Gå i seng Gå i seng Gå i seng
39 39 Samarbejde ved sygdom Nye roller Fra mand og kone til patient og pårørende Sygdom er et krævende arbejde, der kan sætte parforholdet på prøve. Misforståelser og konflikter Tættere tilknytning og stærkere bånd Kommunikation, ansvarsfordeling og samarbejde er afgørende.
40 40 Kommunikation Giv Hjerte-kar-sygdom plads men ikke al pladsen. Hvad binder os ellers sammen? Hvad var vigtigt for os tidligere? Hvad kan vi stadig gøre (måske på nedsat blus)? Sæt jer i hinandens sted. Spørg og lyt. Man bliver ikke en bedre tankelæser af at være gift i lang tid. Skru ned for de gode råd.
41 Kommunikation Forskellige behov? 41
42 42 Hvem tager styringen? Den pårørende som Den lovgivende, Dømmende og Udøvende magt Beslutningstager Dommer Politibetjent Forældre Sygeplejerske
43 Behov for at kontrollere andre 43 kan handle om mange ting: Det er bare nemmere, hvis man selv har styringen. At man har behov for overblik og forudsigelighed. Kan være et forsøg på at undgå stress. Ofte vil man jo den andens bedste. Der kan være angst for at At det går galt Miste...
44 44 Kontrol kan give bagslag Når vi forsøger at kontrollere andre, kan det give bagslag. Vi får færre informationer. Den anden skjuler problemerne. Så kan det også være lige meget! - adfærd Vi får sværere ved at hjælpe. Der kan opstå konflikter.
45 45 Vil du gerne hjælpe? Man er ofte en god hjælper, når man: Spørger til, hvilken hjælp, der er brug for. Hjælper uden at overtage ansvaret. Respektere den andens selvbestemmelse. Respektere den andens grænser. Sørger for at tilgodese sine egne behov.
46 46 Har du brug for hjælp? Gør dig klart: Hvad du ønsker hjælp til. Hvad du ikke ønsker hjælp til. Hvordan hjælpen skal gives. I hvilke situationer? På hvilken måde? Hvad der skal siges og gøres? Kommunikere forhandle - kompromis
47 47 Ansvarsfordeling Hvem udfører hvilke opgaver i hvilket omfang - hvornår? Skal løbende genforhandles efter behov, lyst og ressourcer. Hold fri og lad op - sammen og hver for sig.
48 48 Ægteskabeligt dilemma Vil du have ret, eller vil du være lykkelig? - Marshall B. Rosenberg
49 49 Livsglæde Livsglæden er foranderlig og man skal selv ud og lede efter den. Du er din egen lykkes smed
50 50 Hvad er livsglæde? Noget, der forandrer sig livet igennem
51 51 Hvad er livsglæde? Det daglig brød og tag over hovedet. Nogen der holder af os, og nogen vi holder af. resten er forskelligt fra person til person. Lav en liste over ting, som du tror, kan gøre dig i godt humør. Idéliste over Lystbetonede Aktiviteter Skema 40
52 Aftenterapi Brug minutter. Gennemgå dagens aktiviteter og hændelser: Formål: Mål: Hvad har været positivt? Hvad har været neutralt? At opdage positive eller neutrale hændelser. At nuancere dagens oplevelser. At bedre afslutningen på dagen og dermed begyndelsen på en ny dag.
53 53 Morgenterapi Hvad vil jeg nyde i dag?
54 54 Hold fast i livsglæden Livsglæden er individuel og ændrer sig over tid. Vi skal aktivt og dagligt søge efter de ting, der kan give os livsglæde. At være bange, ked af det, vred, forvirret og træt er helt almindeligt og naturligt, når sygdom rammer familien. Tal med dine pårørende. Tal med andre i samme situation. Tal med professionelle. Vær opmærksom på tegn på depression. Søg hjælp ved depression - og forsøg at hjælpe dig selv. Søg hjælp, hvis angsten tager overhånd og der er for meget, du ikke længere tør. Pas på dig selv: Mad, motion, medicin, og en god nats søvn. Find en glæde og tag kontakt til en ven.
55 55 Hjerteforeningens tilbud Rådgivning Telefonrådgivning via Hjertelinjen Online-rådgivning En personlig rådgivende samtale med en fagperson (gratis for medlemmer) Sygeplejerske, diætist, fysioterapeut, psykolog eller socialrådgiver Netværksgrupper ad hoc Temamøder og foredrag Kurser Samtale med Hjerteforeningens patientstøtter Lokalforeninger og motionsklubber
56 56 Tilskud til psykologbehandling Personer ramt af alvorlig sygdom OG Pårørende til personer ramt af alvorlig sygdom Kontakt praktiserende læge inden 6 (- 12) måneder efter den begivenhed, der er grunden til, at du ønsker psykologbehandling. En henvisning giver ret til 12 samtaler. Depression Kontakt praktiserende læge. Mulighed for op til 2 x 12 samtaler. Tilskud Med en henvisning fra din læge er egenbetalingen for psykologhjælp i 2017 kr. 393,- for første konsultation og kr. 328,- for følgende konsultationer. Danmark / sundhedsforsikring / familieforsikring Psykologeridanmark.dk
57 57 Accept, mod og visdom Giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan ændre og visdom til at se forskellen. (Reinhold Niebuhr, 1932)
De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog
De psykologiske aspekter ved hjerte-kar-sygdom Det er livsglæden - det gælder! Anne Hvarregaard Mose, psykolog 2 Oplægsholder Uddannet Psykolog, cand.psych. (1991) 2-årig terapeutisk videreuddannelse (KAT)
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereDet gode møde - med hjerteborgere. Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober Middelfart.
Det gode møde - med hjerteborgere Årsmøde i Hjertemotion fredag d. 14. oktober lørdag d. 15.oktober 2016. Middelfart. 2 Program Kl. 13.00 13.45 Kl. 13.45 13.55 Kl. 13.55 14.20 Kl. 14.20 14.30 De psykologiske
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereNÅR LANDMÆND FÅR STRESS
NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereSådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events Stressekspert og instruktør
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereRådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014
Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld
Læs mereDiabetes og psyken. Kort fortalt
Diabetes og psyken Kort fortalt Diabetes og psyken Diabetes kræver overskud, omhu, planlægning og indsigt. Alt sammen noget der er svært at håndtere og overskue, hvis du ikke har det godt. Du står selv
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereLivet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr
Livet med en kronisk sygdom Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: lonkn@rcfm.dk Tlf nr. 2265 2494 Dagens format Opmærksomhedsøvelse Oplæg og samtale i mindre grupper Fortroligt rum Opmærksomhedsøvelse Navn
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereRådgivning Region syd
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan efterår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-10 Aktiviteter i Rådgivning Odense 11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereRådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region syd. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig
Rådgivning Region syd Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-9 Aktiviteter i Rådgivning Odense 10-11 Aktiviteter i Rådgivning Varde 12-13
Læs mereRådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014
Rådgivningscenter København Aktivitetsplan efterår 2014 1 INDHOLD 3-6 Foredrag/temamøder 7 Kurser 8 Uderådgivning 9-10 Faste tilbud 11 Lad dig inspirere Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereEfterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk
Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereSådan forebygger spotter og håndterer du stress
MATERIALE FRA FOREDRAGET Sådan forebygger spotter og håndterer du stress LIKE eller CONNECT og få nyheder, tips og info om gratis events BEVIDSTHED Du skal blive så bevidst om dig selv og din omverden,
Læs mereRådgivning. Aktivitetsplan forår 2015. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig
Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2015 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-7 Aktiviteter i Rådgivning København 8 Aktiviteter i
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereGRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte
Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271
3. udgave. 1. oplag. 2009. Foto: Scanpix.Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 271 SEX OG SAMLIV Et godt sexliv - også med hjertekarsygdom TO MÅ MAN VÆRE Har man været indlagt med en hjertekarsygdom, melder
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereStress og kriser i livet
Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257
3. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 257 STRESS Kend symptomerne og styr din stress HVAD ER STRESS? Vi bliver stressede, når vi bliver stillet over for større krav, end vi kan
Læs mereKRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende
KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereKære medlem, patient og familie
Har du cystenyrer? Kære medlem, patient og familie Har du fået diagnosen cystenyrer? Så kan Nyreforeningen hjælpe! Vi arbejder for at skabe gode vilkår, støtte og bedre livskvalitet for både patienter
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereArbejdsmiljø OK 2005
Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens
Læs merePsykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer
Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk
Læs merePsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst
PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereStress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...
Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom
Læs merePatientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager
Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs merePsykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Psykoedukation om depression Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Psykoedukation om depression Dagens program: 1) Velkommen og præsentation af dagens program 2) Oplæg om symptomer på
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereMotion - fysisk aktivitet
Motion - fysisk aktivitet under din tilknytning til Sygehus Himmerland Velkommen til Sygehus Himmerland Fysisk aktivitet giver velvære og glæde - ved at bevæge dig, medvirker du til at bevare dit humør,
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereSOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest
SOV GODT Stress og søvn Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvorfor kan jeg ikke sove? Søvnproblemer er meget almindelige. Nogle oplever det i kortere perioder, andre i længere. For nogle er der
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereStress hvad er det og hvordan håndterer vi det. AM-Gruppen A/S
1 Stress hvad er det og hvordan håndterer vi det AM-Gruppen A/S Mads Trampedach Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 E-mail: kontakt@am-gruppen.dk bringer mennesker og organisationer i balance... 2 bringer
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereRådgivning. Aktivitetsplan forår 2016. Region sjælland og hovedstaden. Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig
Rådgivning Region sjælland og hovedstaden Aktivitetsplan forår 2016 Hjerteforeningens rådgivning kommer tættere på dig 1 INDHOLD 3-4 Få rådgivning 5-8 Aktiviteter i Rådgivning København 8-9 Aktiviteter
Læs mereBørn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov
Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:
Læs mereStress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger
Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereRådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014
Rådg ivningsce n t e r E s bj e rg Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag 6 Kurser 7 Inspiration 9 Kurser 8 Uderådgivning 9-11 Faste tilbud Hjertepatient eller pårørende? så bliv gratis medlem
Læs mereGODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK
GODE RÅD Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK Et liv med kroniske smerter I en tværfaglig smertebehandling samarbejder forskellige faggrupper. Det kan være: Et liv med kroniske smerter
Læs mereAngst i kølvandet på en kræftsygdom
Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?
Læs merePsykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge
Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,
Læs mereStress er en tilstand
1 Stress er en tilstand kroppens svar på belastning fysiologiske reaktioner gør kroppen klar til at yde sit maksimum kortvarigt stress kan være stimulerende og udviklende langvarigt stress kan medføre
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereEr du stressramt? en vejledning. dm.dk
1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode
Læs mereOmsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende
Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,
Læs mere