Studieordning Fællesdel. Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Fællesdel. Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration"

Transkript

1 Studieordning 2016 Fællesdel Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Bachelor of Product Development and Integrative Technology Revideret oktober 2016

2 Indhold 1. Studieordningens rammer Ikrafttrædelsesdato Overgangsordninger Optagelse på uddannelsen Krav til uddannelse og fagfordeling Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Tidsmæssig placering af uddannelseselementer i uddannelsen Kerneområder Kerneområdet Teknologisk projektarbejde Kerneområdet skabsteori og metode Kerneområdet Teknisk integration Kerneområder indenfor studieretningerne Kerneområdet Innovation og produktudvikling underlagt studieretningerne... 9 For studieretningen: IT og elektronik... 9 For studieretningen: Installation og automation... 9 For studieretningen: Udvikling af produkter og produktion Kerneområdet Konstruktion og projektering underlagt studieretningerne For studieretningen: IT og elektronik For studieretningen: Installation og automation For studieretningen: Udvikling af produkter og produktion Kerneområdet Miljø og bæredygtighed underlagt studieretningerne For studieretningen: IT og elektronik For studieretningen: Installation og automation For studieretningen: Udvikling af produkter og produktion Obligatoriske uddannelseselementer indenfor uddannelsens tværfaglige kerneområder og studieretningers kerneområder Obligatorisk uddannelseselement: Teoretisk produktudvikling Obligatorisk uddannelseselement: Faglig produktudvikling og design Obligatorisk uddannelseselement: Tværfaglig produktudvikling og design Obligatorisk uddannelseselement: Bæredygtighed i produktudvikling Praktik Bachelorprojekt Merit Forhåndsmerit Godkendelse

3 1. Studieordningens rammer Studieordningens fællesdel for professionsbacheloruddannelsen produktudvikling og teknisk integration, er fælles for nedenstående institutioner (uddannelsesnetværket). Københavns Erhvervsakademi Professionshøjskolen University College Nordjylland Erhvervsakademiet Lillebælt VIA University College Erhvervsakademi Aarhus Justeringer i den fælles del af studieordningen foretages i netværket på baggrund af løbende evalueringer. For uddannelsen gælder følgende love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven). Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEPbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (adgangsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelsesog Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration. Gældende love og bekendtgørelser offentliggøres på Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og professionelt at kunne integrere forskellige teknologier og videnformer ved udvikling og konstruktion af tekniske systemer og produkter i industri-, produktions- og installationsvirksomheder, såvel nationalt som internationalt. Herudover skal den uddannede kunne varetage tværfaglige teknisk betonede ledelsesopgaver. Uddannelsen er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne inden for: Energiinstallation (installatør AK) Netværksteknik og elektronik (it-teknolog AK) Produktion (produktionsteknolog AK) Energiteknologi (energiteknolog AK) Automation (automationsteknolog AK) Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Uddannelsen er indplaceret på niveau 6 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring. 3

4 Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen: Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration. Den engelske titel er: Bachelor in Product Development and Integrative Technology Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Product Development and Integrative Technology Ikrafttrædelsesdato Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2015 og har virkning for alle studerende, som optages på uddannelsen fra og med studiestart august Overgangsordninger Der er ingen overgangsordninger. Studerende der er startet før 1. august 2015 følger de tidligere studieordningers undervisnings- og uddannelsesforløb. 2. Optagelse på uddannelsen 2.1. Krav til uddannelse og fagfordeling Adgang via erhvervsakademiuddannelse: Automationsteknolog Energiteknolog Installatør, stærkstrøm Installatør, VVS It-teknolog Produktionsteknolog Ingen specifikke adgangskrav Adgang via anden relevant erhvervsakademiuddannelse: Autoteknolog Miljøteknolog Ingen specifikke adgangskrav 4

5 3. Uddannelseselementer og uddannelsens moduler Uddannelseselementer ECTS-point Obligatoriske uddannelseselementer Undervisning Praktik I alt Valgfrie uddannelseselementer 5 5 Bachelorprojekt I alt Tabel 1: Uddannelseselementer og fordeling af ECTS point Tidsmæssig placering af uddannelseselementer i uddannelsen Uddannelsesforløbet for PTI 1. semester Teoretisk Produktudvikling (15 ECTS) 2. semester Bæredygtig produktudvikling (7 ECTS) 3. semester Praktik (15 ECTS) Tabel 2: Uddannelsesforløbet for PTI. Faglig Produktudvikling og design (15 ECTS) Tværfaglig Produktudvikling og design (18 ECTS) Bachelor eksamensprojekt (15 ECTS) Valgfrit uddannelseselement (5 ECTS) 4. Kerneområder Uddannelsen indeholder dels tre kerneområder - herefter refereret til som tværfaglige kerneområder - der dækker alle uddannelsens studieretninger, dels tre kerneområder, der er særegne for hver af uddannelsens tre studieretninger (se oversigt i tabel 3 nedenfor). Uddannelsen indeholder følgende tværfaglige kerneområder: 1. Teknologisk projektarbejde 15 ECTS 2. skabsteori og metode 10 ECTS 3. Teknisk integration 15 ECTS I alt 40 ECTS. Uddannelsen har følgende kerneområder inden for hver af de tre studieretninger hhv.: It og elektronik, Installation og automation samt Udvikling af produkter og produktion: 1. Innovation og produktudvikling 5 ECTS 2. Konstruktion og projektering 5 ECTS 3. Miljø og bæredygtighed 5 ECTS I alt 15 ECTS. 5

6 Obligatoriske uddannelseselementer Tværfaglige kerneområder Teoretisk produktudvikling Faglig Tværfaglig Bæredygtighed i produktudvikling produktudvikling produktudvikling og design og design Teknologisk projektarbejde skabsteori og metode Teknisk integration I alt Kerneområder Inden for hver studieretning Innovation og produktudvikling Konstruktion og projektering Miljø og bæredygtighed I alt I alt, 55 ECTS Tabel 3: Viser sammenhængene mellem tværfaglige kerneområder, kerneområder inden for hver studieretning og obligatoriske uddannelsesmenter på uddannelsen. I alt 4.1. Kerneområdet Teknologisk projektarbejde Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor problemorienterede og projektorganiserede arbejds- og læringsformer under gennemførelse af teknologiske projekter. ECTS omfang 15 ECTS redegøre for den metodiske opbygning i et teknologisk projektarbejde redegøre for en grundlæggende viden om ledelse, projektledelse, projektstyring og projektorganisation i forbindelse med gennemførelse af projekter i virksomheder redegøre for en produktudviklingsproces i alle dens faser herunder kunne dokumentere projektets økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift. 6

7 vurdere kvaliteten af et teknologisk projektarbejde set i forhold til resultater, gyldighed, pålidelighed og relevans identificere og bidrage til opfyldelsen af egne læringsbehov under projektarbejdet forstå begrebers betydning og anvendelse i sammenhæng med udviklingen i fagsprog og teknologi fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling skrive projektrapporter efter gængse formelle regler herunder regler for citat- og litteraturhenvisninger. opbygge et projektdesign for et teknologisk projektarbejde på baggrund af valg og analyse af en problemstilling formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller til, fagfæller, brugere og samarbejdspartnere set ud fra en virksomhedskontekst anvende sproget som et værktøj i formidlingen på en reflekteret måde konceptualisere åbne teknologiske problemstillinger med henblik på at afgrænse løsningsrum anvende relevante it-værktøjer i formidlingen Kerneområdet skabsteori og metode Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor videnskabsteori og metoder til anvendelse i forbindelse med opsamling, bearbejdning og udvikling af viden inden for professionsområdet. Desuden sigter temaet på at styrke den studerendes metodebevidsthed i forhold til en udviklingsbaseret problem- og opgaveløsning i praksis. ECTS omfang 10 ECTS redegøre for gængse videnskabsteoretiske tilgange, der er relevante for belysning af professionens praksis redegøre for videnskabsbaserede metoder herunder induktion, deduktion og hypotetisk deduktiv metode redegøre for forskellige vidensformer, der anvendes i professionens praksis, herunder eksplicit viden og tavs viden og udvikling af teknologiske løsninger inden for professionens område redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling. 7

8 udføre mindre analyser inden for professionens område på baggrund af en grundlæggende viden om kvantitative og kvalitative metoder herunder reliabilitet og validitet. anvende videnskabelige artikler, rapporter og afhandlinger i forbindelse med bearbejdning af problemstillinger Kerneområdet Teknisk integration Indhold Temaet sigter på at give den studerende en baggrundsviden for arbejdet med teknisk integration, med udgangspunkt i professionsbachelorens integratorrolle, på tværs af organisationen og gængse faggrænser, samt i relation til virksomhedens omgivelser, herunder konkurrenter, kunder og leverandører. ECTS-omfang 15 ECTS redegøre for væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt. identificere væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt have forretningsforståelse i relation til arbejdet med teknisk integration forstå produktudvikling og innovation set i sammenhæng med virksomhedens organisation identificere og analysere betydende forhold vedrørende et produkts konstruktion, fremstilling og brug. gennemføre behovs- og funktionsanalyser med henblik på produkt- og teknologiudvikling herunder også i forbindelse med modifikationer af produkter og systemer anvende viden om integration af flere teknologier til løsning af kundespecifikke opgaver. 8

9 5. Kerneområder indenfor studieretningerne 5.1. Kerneområdet Innovation og produktudvikling underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder i forlængelse af den gennemførte erhvervsakademiuddannelse. ECTS omfang 5 ECTS For studieretningen: IT og elektronik redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og design af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger. identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi inden for professionsretningen anvende avancerede elektroniske elektronikkomponenter, datatekniske komponenter og netværkskomponenter i forbindelse med produktudvikling. fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger udføre planlægning af udviklingsarbejdet planlægge og gennemføre test af produktet/løsningen (proof of concept). For studieretningen: Installation og automation 9

10 redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation og udvikling af automatiske anlæg og installationsløsninger redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for automatiske anlæg og installationsløsninger herunder også teknologier med grænseflader til mekaniske systemer. identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi med henblik på optimering af installationsløsninger og automatiske anlæg anvende avancerede komponenter i forbindelse med udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg. fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg udføre planlægning af udviklingsarbejdet Planlægge og gennemføre test af det udviklede anlæg/installationsløsning (Proof of concept). For studieretningen: Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer redegøre for viden om anvendelse og valg af materialer og teknologier i forbindelse med produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer. identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af nye produkter og ny teknologi inden for professionsretningen anvende avancerede komponenter i forbindelse med nye produkter og ny teknologi inden for professionsretningen. fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af produkter og produktionssystemer udføre planlægning af udviklingsarbejdet planlægge og gennemføre test af produktet/løsningen (proof of concept). 10

11 5.2. Kerneområdet Konstruktion og projektering underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor konstruktion af produkter, maskiner og apparater samt projektering af komplekse tekniske anlæg og installationer. ECTS omfang 5 ECTS For studieretningen: IT og elektronik redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for elektronikog datakonstruktion samt netværksprojektering. anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med konstruktion og analyse af elektroniske og datatekniske systemer analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder i disse. vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation omkring konstruktion af elektroniske og datatekniske systemer samt projektering af komplekse netværk formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering. For studieretningen: Installation og automation redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for projektering og optimering af automatiske anlæg og installationsløsninger 11

12 anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med projektering af automatiske anlæg og installationsløsninger analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye komponenter og teknologier i installationer og automatiske anlæg samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af driftsmæssige forhold. vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation omkring projektering af installationer og automatiske anlæg formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og samarbejdspartnere samt rådgive kunder i forbindelse med projektering af installationer og automatiske anlæg. For studieretningen: Udvikling af produkter og produktion redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer. anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med formgivning og konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer anvende ERP-systemer og medvirke ved udvikling/ændring af disse analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser i produktionen knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af optimale driftsmæssige forhold. vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation og udføre koordineringsopgaver omkring konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer. 12

13 5.3. Kerneområdet Miljø og bæredygtighed underlagt studieretningerne Indhold Kerneområdet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor udvikling af bæredygtige og energirigtige produkter og teknologiske løsninger set i lyset af integration af flere teknologier. ECTS omfang 5 ECTS For studieretningen: IT og elektronik redegøre for viden om netværksinstallationers og elektronik- og datatekniske konstruktioners miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter. forstå hvordan miljø- og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses-, planlægnings- og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler. gennemføre en livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment) på netværksinstallationer og elektronik og datatekniske produkter samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø- og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen. udføre analyse og ændringer af elektroniske, og datatekniske apparater og netværkskomponenter/ produkter ved anvendelse af nyeste teknologier med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen. For studieretningen: Installation og automation 13

14 redegøre for viden om installationers og automatiske anlægs miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter forstå hvordan miljø- og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses-, planlægnings- og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler. gennemføre en livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment) på installationer og automatiske anlæg samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø- og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen. udføre analyse og ændringer af eksisterende installationer og automatiske anlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen. For studieretningen: Udvikling af produkter og produktion redegøre for en generel viden om industriprodukters miljø og bæredygtighedsmæssige aspekter redegøre for viden om produktionssystemers miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, spild og miljøforhold vedrørende rengøring og anvendelse af materialer og hjælpestoffer i produktionen forstå hvordan miljø- og bæredygtighedsperspektivet spiller ind på en virksomheds forretning demonstrere generel viden om ledelses-, planlægnings- og vurderingsværktøjer på miljøområdet herunder miljøstyring, miljøledelsessystemer og bæredygtighedsfilosofier redegøre for EU's energimærkningsregler. gennemføre en livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment) på industriprodukter samt anvise fremgangsmåder, der sikrer den optimale miljøindsats inddrage miljø- og bærerdygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen. 14

15 udføre analyse og ændringer af eksisterende produkter og produktionsanlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen. 6. Obligatoriske uddannelseselementer indenfor uddannelsens tværfaglige kerneområder og studieretningers kerneområder For at understøtte uddannelsens sigte om integreret produktudvikling mellem professionsfaglighederne integreres studieretningernes kerneområder ind i de tværfaglige uddannelseselementer. For at sikre at den enkelte studieretning fremstår tydelig, er læringsmålene synliggjort separat, således at det er muligt at eksaminere hver studieretning individuelt. Obligatoriske uddannelseselementer: Uddannelsens obligatoriske uddannelsesmenter på tværs af studieretningerne er (som det også fremgår af tabel 3): 1. Teoretisk Produktudvikling (15 ECTS) 2. Faglig produktudvikling og design (15 ECTS) 3. Tværfaglig produktudvikling og design (18 ECTS) 4. Bæredygtighed i produktudvikling (7 ECTS) I alt 55 ECTS. De fire obligatoriske uddannelseselementer afsluttes med en prøve. Til prøven eksamineres særskilt i uddannelseselementernes tværfaglige kerneområder og kerneområder knyttet til studieretningerne Obligatorisk uddannelseselement: Teoretisk produktudvikling Indhold Det første projektforløb i uddannelsen gennemføres på baggrund af tre temaer. Projektforløbet skal overordnet skabe grundlag for, at den studerende kan transformere sin erhvervsakademibaggrund til et individuelt læringsforløb, der sigter mod at blive professionsbachelor. ECTS omfang 15 ECTS, heraf 5 ECTS fra kerneområdet Teknologisk projektarbejde 5 ECTS fra kerneområdet skabsteori og metode 15

16 5 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration redegøre for den metodiske opbygning i et teknologisk projektarbejde redegøre for en grundlæggende viden om ledelse, projektledelse, projektstyring og projektorganisation i forbindelse med gennemførelse af projekter i virksomheder redegøre for gængse videnskabsteoretiske tilgange, der er relevant for belysning af professionens praksis redegøre for videnskabsbaserede metoder herunder induktion, deduktion og hypotetisk deduktiv metode redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling redegøre for væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt. identificere og bidrage til opfyldelsen af egne læringsbehov under projektarbejdet skrive projektrapporter efter gængse formelle regler herunder regler for citat- og litteraturhenvisninger forstå produktudvikling og innovation set i sammenhæng med virksomhedens organisation have forretningsforståelse i relation til arbejdet med teknisk integration. opbygge et projektdesign for et teknologisk projektarbejde på baggrund af valg og analyse af en problemstilling anvende relevante it-værktøjer i formidlingen. Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement, teoretisk produktudvikling og design, afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen og har et omfang af 15 ECTS. for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Faglig produktudvikling og design Indhold Uddannelseselementet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger, ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder i forlængelse af den gennemførte erhvervsakademiuddannelse. Yderligere skal den studerende kunne inddrage tværfaglige problemstillinger i udfærdigelsen af en løsning inden for eget område. 16

17 ECTS-omfang 15 ECTS, heraf: 4 ECTS fra kerneområdet Teknologisk projektarbejde 2 ECTS fra kerneområdet skabsteori og metode. Yderligere indgår der 5 ECTS fra studieretningernes kerneområder, som er ens på tværs af de tre studieretninger: 4 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 4 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed. redegøre for forskellige vidensformer, der anvendes i professionens praksis herunder eksplicit viden og tavs viden anvende viden om metodikker inden for idéudvikling, idégenerering og innovation. Yderligere for studieretningen IT og elektronik: redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og design af elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger. redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for elektroniske systemer, datatekniske systemer og netværksløsninger. Yderligere for studieretningen Installation og automation: redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation og udvikling af automatiske anlæg og installationsløsninger redegøre for viden om anvendelse og valg af de nyeste teknologier inden for automatiske anlæg og installationsløsninger herunder også teknologier med grænseflader til mekaniske systemer. Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion: redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for innovation, produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer redegøre for viden om anvendelse og valg af materialer og teknologier i forbindelse med produktudvikling og formgivning af industriprodukter samt inden for udvikling af produktionssystemer. fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling identificere behov for nye løsninger og medvirke ved udvikling af ny teknologi inden for professionsretningen konceptualisere åbne teknologiske problemstillinger med henblik på at afgrænse løsningsrum 17

18 gennemføre behovs- og funktionsanalyser med henblik på produkt- og teknologiudvikling herunder også i forbindelse med modifikationer af produkter og systemer inddrage miljø- og bæredygtighedsmæssige hensyn i produktudviklingen. Yderligere for studieretningen IT og elektronik: anvende avancerede elektroniske elektronikkomponenter, datatekniske komponenter og netværkskomponenter i forbindelse med produktudvikling. Yderligere for studieretningen Installation og automation: anvende avancerede komponenter i forbindelse med udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg. Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion: anvende avancerede komponenter i forbindelse med udviklingen af produkter og produktionsanlæg i forbindelse med produktudvikling. forstå begrebers betydning og anvendelse i sammenhæng med udviklingen i fagsprog og teknologi udføre mindre analyser inden for professionens område på baggrund af en grundlæggende viden om kvantitative og kvalitative metoder herunder reliabilitet og validitet formidle praksisnære og faglige problemstillinger samt løsningsmodeller til fagfæller, brugere og samarbejdspartnere set ud fra en virksomhedskontekst udføre planlægning af udviklingsarbejdet gennemføre planlægning af test af produktet/løsningen. Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement, faglig produktudvikling og design, afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen. for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen Obligatorisk uddannelseselement: Tværfaglig produktudvikling og design Indhold Uddannelseselementet skal give den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger ved at omsætte og anvende teknisk viden, metoder samt analytiske og praktiske færdigheder. Vægten lægges på det tværfaglige, og den konkrete anvendelse af kerneområderne på en kompleks problemstilling. ECTS-omfang 18 ECTS, heraf: 4 ECTS fra kerneområdet Teknologisk projektarbejde 2 ECTS fra kerneområdet skabsteori og metode 9 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration. 18

19 Yderligere indgår der 3 ECTS fra studieretningernes kerneområder, som er ens på tværs af de tre studieretninger: 1 ECTS fra kerneområdet Innovation og produktudvikling 1 ECTS fra kerneområdet Konstruktion og projektering 1 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed. Redegøre for en produktudviklingsproces i alle dets faser herunder kunne dokumentere projektets økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift redegøre for sammenhængen mellem forskning og teknologisk udvikling. Yderligere for studieretningen IT og elektronik: redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for elektronikog datakonstruktion samt netværksprojektering. Yderligere for studieretningen Installation og automation: redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for projektering og optimering af automatiske anlæg og installationsløsninger. Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion: redegøre for viden om teori og metode samt reflektere over praksis inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer. identificere og analysere betydende forhold vedrørende et produkts konstruktion, fremstilling og brug identificere væsentlige praktiske og teoretiske aspekter ved integrationen i forbindelse med produkter og systemer herunder relationerne mellem teknologi, teknik, viden, organisation og produkt vurdere kvaliteten af et teknologisk projektarbejde set i forhold til resultater, gyldighed, pålidelighed og relevans. Yderligere for studieretningen IT og elektronik: analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder i disse anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med konstruktion og analyse af elektroniske og datatekniske systemer. Yderligere for studieretningen Installation og automation: analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser knyttet til brugen af nye komponenter og teknologier i installationer og automatiske anlæg samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af driftsmæssige forhold anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med projektering af automatiske anlæg og installationsløsninger. 19

20 Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion: analysere, planlægge og realisere implementeringsprocesser i produktionen knyttet til brugen af nye teknologier samt identificere styrker og svagheder ved disse set i lyset af optimale driftsmæssige forhold anvende CAD/CAE værktøjer i forbindelse med formgivning og konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer anvende ERP-systemer og medvirke ved udvikling/ændring af disse. anvende videnskabelige artikler, rapporter og afhandlinger i forbindelse med bearbejdning af problemstillinger gennemføre dele af en projekteringsproces i forhold til den fase projektet er situeret i, i forhold til krav betinget af projektformuleringen herunder kunne dokumentere projektfasens økonomiske konsekvens både under fremstilling/opbygning og drift vælge plausible/relevante/mulige dimensioneringsmetoder svarende til de krav projektformuleringerne stiller indgå professionelt i samarbejde på tværs af virksomheders organisation og udføre koordineringsopgaver anvende viden om integration af flere teknologier til løsning af kundespecifikke opgaver. Yderligere for studieretningen IT og elektronik: formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig produktudvikling. Yderligere for studieretningen Installation og automation: formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og samarbejdspartnere samt rådgive kunder i forbindelse med projektering af installationer og automatiske anlæg fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af installationsløsninger og automatiske anlæg. Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion: formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller, kunder og samarbejdspartnere inden for konstruktion af industriprodukter samt projektering af produktionssystemer fastlægge og realisere en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig udvikling af produkter og produktionssystemer. Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement, tværfaglig produktudvikling og design, afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen. for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 20

21 6.4. Obligatorisk uddannelseselement: Bæredygtighed i produktudvikling Indhold Uddannelseselementet sigter på at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer indenfor udvikling af bæredygtige og energirigtige produkter og teknologiske løsninger set i lyset af integration af flere teknologier. Elementet gennemføres som et eller flere fælles projekter på tværs af uddannelsens studieretninger, med afsæt i de miljø- og bæredygtighedsaspekter, der har været inddraget i de foregående læringselementer. ECTS-omfang 7 ECTS, heraf: 2 ECTS fra Kerneområdet Teknologisk projektarbejde 1 ECTS fra kerneområdet skabsteori og metode 1 ECTS fra kerneområdet Teknisk integration. Yderligere indgår der 3 ECTS fra studieretningernes kerneområder, som er ens på tværs af de tre studieretninger: 3 ECTS fra kerneområdet Miljø og bæredygtighed. For studieretningen IT og elektronik: redegøre for viden om netværksinstallationers og elektronik- og datatekniske konstruktioners miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter. For studieretningen Installation og automation: redegøre for viden om installationers og automatiske anlægs miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, EMC, effekt og miljøforhold vedrørende materialer og komponenter. For studieretningen Udvikling af produkter og produktion: redegøre for viden om produktionssystemers miljø- og bæredygtighedsmæssige aspekter, herunder energiforbrug, spild og miljøforhold vedrørende rengøring og anvendelse af materialer og hjælpestoffer i produktionen. gennemføre en livscyklusvurdering (LCA - Life Cycle Assessment). anvende viden om CSR (Corporate Social Responsibility) samt klima og miljø til udvikling og konstruktion samt fremstilling af bæredygtige produkter og tekniske løsninger anvende viden om et produkts livscyklus i konstruktionsarbejdet eller i projekteringen anvende sproget som et værktøj i formidlingen på en reflekteret måde. 21

22 Yderligere for studieretningen IT og elektronik: udføre analyse og ændringer af elektroniske datatekniske apparater og netværkskomponenter/produkter ved anvendelse af nyeste teknologier med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt. Yderligere for studieretningen Installation og automation: udføre analyse og ændringer af eksisterende installationer og automatiske anlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt. Yderligere for studieretningen Udvikling af produkter og produktion: udføre analyse og ændringer af eksisterende produkter og produktionsanlæg ved anvendelse af nyeste teknologier og komponenter med henblik på at reducere energiforbruget og miljøbelastningen i øvrigt. Bedømmelse Det obligatoriske uddannelseselement, bæredygtighed i produktudvikling, afsluttes med en prøve. Prøven bedømmes efter 7-trinskalaen. for uddannelseselementet er identisk med læringsmålet for prøven. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 7. Praktik Praktikken tilrettelægges således, at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at den studerende udvikler praktiske kompetencer. Praktikopholdet har til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder, teorier og redskaber gennem løsning af konkrete praktiske opgaver inden for uddannelsens kerneområder. og indholdsbeskrivelse for praktikken udformes endeligt af den studerende i samarbejde med institutionen og virksomheden, under iagttagelse af opfyldelse af nedenstående praktikmål for uddannelsen. ECTS omfang 15 ECTS Den studerende har overordnet viden om den konkrete virksomheds økonomiske og organisatoriske forhold den overordnede virksomhedsbeskrivelse herunder produkter og markeder den kontekst praktikken indgår i ift. virksomheden praktikantens rolle i relation til virksomheden. 22

23 planlægge og gennemføre systematiske udviklingsopgaver i virksomheden, hvor der inddrages tværfaglige elementer i processen udvælge og anvende tilegnede teoretiske og analytiske arbejdsmetoder, der knytter sig til udvikling inden for erhvervet formidle problemstillinger og opstilling af løsningsmuligheder for virksomheden og dennes interessenter. håndtere og komplekse praktiske og faglige situationer i forhold til virksomheden identificere egne læringsbehov, og tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Bedømmelse Bedømmelsesgrundlaget for prøven er de specifikke læringsmål, der er aftalt mellem kontraktens parter studerende, virksomheden(erne) og vejlederen fra uddannelsen i fællesskab. Praktikken afsluttes med en prøve. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse henvises til den institutionelle del af studieordningen. 8. Bachelorprojekt ECTS-omfang 15 ECTS Bachelorprojektet skal dokumentere, at den studerende har opnået uddannelsens afgangsniveau set i relation til uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Den studerende skal udvise evner til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde og formidle en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for uddannelsens formål. Det afsluttende bachelorprojekt skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået, jf. bilag 1 i BEK for professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration skal opnå i uddannelsen. Den uddannede kan: reflektere over professionens teori og praksis inden for produktudvikling og teknisk integration på baggrund af et teknologibegreb, der omfatter elementerne teknik, viden, organisation og produkt, har viden om og kan kombinere relevant videnskabsteori med tekniske og teknologiske problemstillinger inden for produktudvikling og teknisk integration, har viden om uddannelsens særskilte fagligheder set i forhold til produktudvikling, konstruktion og teknisk projektering samt teknisk integration i forskellige former for virksomheder og har viden om betydningen af etiske problemstillinger i forbindelse med produktudvikling og teknisk integration med særlig henblik på miljø, sikkerhed og bæredygtighed. 23

24 Den uddannede inden for studieretningen it og elektronik har desuden: fagspecifik viden om metoder og teori til udvikling, projektering og anvendelse inden for itog netværksløsninger samt elektroniske og datatekniske systemer. Den uddannede inden for studieretningen installation og automation har desuden: fagspecifik viden om metoder og teori til udvikling, projektering og anvendelse inden for komplekse bygnings- og industriinstallationer samt optimering og drift af automatiske anlæg. Den uddannede inden for studieretningen udvikling af produkter og produktion har desuden fagspecifik viden om metoder og teori til udvikling, projektering og anvendelse inden for formgivning, design og konstruktion af industriprodukter samt optimering og drift af produktionssystemer. Den uddannede kan: vurdere, udvælge og anvende metoder og redskaber til produktudvikling, konstruktion og teknisk projektering samt teknisk integration, anvende metoder til udvikling af produkter og komplekse tekniske løsninger inden for professionen, vurdere og inddrage problemstillinger inden for energi, miljø, etik og bæredygtighed konkret og praktisk i udvikling af produkter og tekniske løsninger, indsamle og formidle relevant viden inden for forskning og udvikling og vurdere samt anvende resultater herfra inden for produktudvikling og teknisk integration og formidle tekniske problemstillinger og løsningsmuligheder til kunder, samarbejdspartnere, leverandører samt internt i virksomheden. Den uddannede inden for studieretningen it og elektronik kan desuden: vurdere, udvælge og begrunde anvendelse af metoder inden for komplekse it- og netværksløsninger samt elektroniske og datatekniske systemer. Den uddannede inden for studieretningen installation og automation kan desuden: vurdere, udvælge og begrunde anvendelse af metoder inden for komplekse bygnings- og industri installationer og optimering samt drift af automatiske anlæg. Den uddannede inden for studieretningen udvikling af produkter og produktion kan desuden: vurdere, udvælge og begrunde anvendelse af metoder inden for formgivning, design og konstruktion af industriprodukter og optimering samt drift af produktionssystemer. Den uddannede kan: håndtere produktudvikling, konstruktion og teknisk projektering under inddragelse af interne og eksterne samarbejdspartnere og kunder set i forhold til produktets eller ydelsens udvikling, fremstilling, anvendelse og bortskaffelse eller ophør, selvstændigt og i samarbejde med andre, håndtere komplekse udviklingsorienterede situationer på tværs af faggrænser og virksomhedens organisation, håndtere tekniske tværfaglige ledelsesopgaver, herunder projektledelse, og identificere egne læringsbehov samt udarbejde en strategi eller plan for dækning af behovet inden for viden, færdigheder eller kompetencer. 24

25 Den uddannede inden for studieretningen it og elektronik kan desuden: samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med komplekse it- og netværksløsninger samt elektroniske og datatekniske systemer, der skal integreres i tværfaglige projekter, og videreudvikle egen faglig, tværfaglig og metodisk viden samt færdigheder og kompetencer inden for komplekse IT- og netværksløsninger samt elektroniske og datatekniske systemer i relation til udvikling af tværfaglige tekniske løsninger. Den uddannede inden for studieretningen installation og automation kan desuden: samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med komplekse bygnings- og industriinstallationer og optimering samt drift af automatiske anlæg og videreudvikle egen faglig, tværfaglig og metodisk viden samt færdigheder og kompetencer inden for komplekse bygnings- og industriinstallationer og optimering samt drift af automatiske anlæg i relation til tværfaglige tekniske løsninger. Den uddannede inden for studieretningen udvikling af produkter og produktion kan desuden: samarbejde med andre faggrupper i forbindelse med formgivning, design og konstruktion af industriprodukter og optimering og drift af produktionssystemer, der skal integreres i tværfaglige projekter og videreudvikle egen faglig, tværfaglig og metodisk viden samt færdigheder og kompetencer inden for formgivning, design og konstruktion af industriprodukter og optimering og drift af produktionssystemer i relation til udvikling af tværfaglige tekniske løsninger. Bedømmelse Prøven er ekstern og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven består af et projekt og en mundtlig del. Der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken og uddannelsens øvrige prøver er bestået. For prøveform og prøvens tilrettelæggelse mv. henvises til den institutionelle del af studieordningen. 9. Merit Beståede uddannelseselementer ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering Forhåndsmerit Den studerende har ret til merit for dele af en uddannelse på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Merit gives af den enkelte uddannelsesinstitution på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning og beskæftigelse, der står mål med de fag, uddannelsesdele og praktikdele, der søges merit for. 25

26 10. Dispensationsregler Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Institutionerne som udbyder professionsbacheloruddannelsen I produktudvikling og teknisk integration samarbejder om en ensartet dispensationspraksis. 11. Godkendelse Denne fælles del af studieordningen er vedtaget og godkendt af uddannelsesnetværket for professionsbacheloruddannelsen i produktudvikling og teknisk integration. 26

Studieordning PBa i Produktudvikling og. Fællesdel. Teknisk integration

Studieordning PBa i Produktudvikling og. Fællesdel. Teknisk integration Studieordning PBa i Produktudvikling og Fællesdel Teknisk integration Indholdsfortegnelse Senest revideret: juli 2015 Ikrafttrædelse: 1. august 2015 Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer...

Læs mere

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del

Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles del Dokumentdato: 15. maj 2014 Dokumentansvarlig: JCK Senest revideret: 4. juni 2014 Senest revideret af: JCK Sagsnr.: Studieordning professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration Fælles

Læs mere

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration (PTI) Senest revideret: juli 2015

Studieordning. Professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration (PTI) Senest revideret: juli 2015 Studieordning Professionsbacheloruddannelsen Produktudvikling og Teknisk integration (PTI) Senest revideret: juli 2015 Ikrafttrædelse: 1. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Studieordningens rammer 4 1.1

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration BEK nr 892 af 08/07/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 056.03G.251 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Indholdsfortegnelse Formålet med studieordningen 1. Uddannelsens formål 2. Profil for professionsbachelor

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Indholdsfortegnelse Formålet med studieordningen 1. Uddannelsens formål 2. Profil for professionsbachelor

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017

BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 BEK nr 473 af 05/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.04D.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 247 af 15/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser BEK nr 1047 af 30/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6, 22, stk. 2, 23 og 30 i lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

PTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS

PTI PROF. BACHELOR PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS PROF. BACHELOR PTI PRODUKT- UDVIKLING OG TEKNISK INTEGRATION HORSENS TEKNOLOGI OG BUSINESS UDDANNELSER VIA UNIVERSITY COLLEGE CAMPUS HORSENS Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens +45 8755 4000 horsens@viauc.dk

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Lovtidende A. 2013 Udgivet den 19. december 2013. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lovtidende A 2013 Udgivet den 19. december 2013 16. december 2013. Nr. 1521. Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser I medfør af 9, stk. 2, 22, stk. 1, nr. 1 og 3-6,

Læs mere

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling

STUDIEORDNING. professionsbachelor i softwareudvikling STUDIEORDNING for professionsbachelor i softwareudvikling Revideret 9. juni 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Udvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel

STUDIEORDNING. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel STUDIEORDNING for Professionsbacheloruddannelsen i e-handel Ikrafttrædelse 18. august 2017 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 2 2. Uddannelsen indeholder seks nationale fagelementer... 2

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Bachelor of Innovation and Entrepreneurship September 2014 Side 0 af 21 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Studieordning del 1-2015

Studieordning del 1-2015 Studieordning del 1-2015 Fællesdel Professionsbachelor i webudvikling Bachelor of Web Development Version 1.0 Revideret august 2015 Side 0 af 10 1. Indhold fælles del 1. Indhold fælles del...1 1. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK) BEK nr 1507 af 16/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del

Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del Studieordning Professionsbachelor i Webudvikling Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder... 1 3.1 Kerneområdet Webudvikling

Læs mere

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del

Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del Studieordning Professionsbachelor i softwareudvikling National del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 3. Uddannelsen indeholder fire nationale

Læs mere

12. Modulbeskrivelse

12. Modulbeskrivelse 12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi BEK nr 1178 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 176.60C.021 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2016-2018 Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management September 2016. Side 0 af 28 Indhold 1. Studieordningens rammer... 3 1.1 Studieordningens

Læs mere

Studieordning 2014-2016 Fællesdel

Studieordning 2014-2016 Fællesdel Studieordning 2014-2016 Fællesdel Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Bachelor in Agricultural and Environmental Management Version 1.2 Side 0 af 24 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1.

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for kommunikationsteknik og elektronik BEK nr 643 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Indstillet af studienævnet i Odense den 11. februar 2016 og i Esbjerg

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016

Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Tillæg til studieordning Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Særligt tilrettelagt forløb for studerende med SSA uddannelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, september 2016 Godkendt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN) STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA University College Nordjylland (UCN) Gældende for studiestart august 2014 Formål med studieordningen Fra ministeriel

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Global Nutrition and Health BEK nr 504 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk

Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve. Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk Professionshøjskolen University College Nordjylland Att.: Jens Christian Kløve Sendt pr. e-mail: jck@noea.dk ucn@ucn.dk Akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk

Læs mere

Teknisk manager offshore. Studieordning 2017

Teknisk manager offshore. Studieordning 2017 Teknisk manager offshore Studieordning 2017 Indholdsfortegnelse Forord... 3 DEL 1: FÆLLES DEL... 3 1 Uddannelsen... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Uddannelsens opbygning og omfang.... 3 1.3 Ikrafttrædelsesdato:...

Læs mere

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2014 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske lærere og kliniske

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017

Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Eksamenskatalog for procesteknologuddannelsen Studieretning mejeriteknologi, Odense optaget efteråret 2017 Gældende for efterårs-/forårssemestret 2017/2018 og efterårs/forårssemestret 2018/2019 01-09-2017

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (jordbrugsteknolog) BEK nr 169 af 16/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Multimediedesigneruddannelsen

Multimediedesigneruddannelsen Aftale om praktik for Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi MidtVest I perioden fra: 04.01.2016 til: 01.04.2016 Mellem de tre parter: Virksomheden: Navn: Adresse: Postnr.: By: T: E: Kontaktperson:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed

Studieordning for 2014-2016. Professionsbachelor i. Jordbrugsvirksomhed Studieordning for Professionsbachelor i 2014-2016 Jordbrugsvirksomhed Miljø- og jordbrugsbachelor Bachelor of Agrobussines and Enviromental Management 1. sept. 2014 Indholdsfortegnelse Uddannelsens formål...

Læs mere

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER

SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold

Læs mere

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.

Der henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv. Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe

Læs mere

Studieordning del 3 - valgfag

Studieordning del 3 - valgfag Studieordning del 3 - valgfag Automationsteknolog (AK), Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automation Engineering Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2017 Revideret 6. april 2017 Indhold

Læs mere

Radiologisk studieretning

Radiologisk studieretning 11. Modulbeskrivelse Radiologisk studieretning Gældende pr. 1. februar 2013 MAGO 19. november 2012 1 Forord Modulbeskrivelse er primært tænkt som et opslagsværk for radiografstuderende, kliniske og teoretiske

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet

Modul 9RN. Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning. Katrine Borg-Hansen, Eksamensbekendtgørelse rettet Modul 9RN Radiologisk og nuklearmedicinsk studieretning Gældende pr. 1.februar 2012 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4.

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde

3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Generel beskrivelse af Valgmodulerne 11 og 12 3. studieårs tema: Det tværprofessionelle arbejde og tværprofessionelle samarbejde Hold 3K 2013 Modulbeskrivelse Modul 11 og 12 Januar 2016 Udarbejdet i henhold

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed

Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Professionsbachelor i Jordbrugsvirksomhed August 2015 Indhold Indhold 1 Studieordningens rammer... 3 1.1 Studieordningens ikrafttrædelsesdato... 3 1.2 Overgangsordninger...

Læs mere

Digital konceptudvikling

Digital konceptudvikling Digital konceptudvikling Professionsbacheloruddannelse (PBA) Studieordning Gældende for udbydere af uddannelsen i digital konceptudvikling i Danmark August 2015 1 Indhold Studieordningens fællesdel...

Læs mere

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017

Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring. Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Eksamenskatalog for Professionsbachelor i international handel og markedsføring Gældende for studerende med studiestart efterårssemesteret 2017 Udarbejdet 17.08.2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik

Læs mere

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5

1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte 4 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer 5 2.1. Service & Oplevelser 5 2.2. Forretningsforståelse 6 2.3. Samarbejde & Relationer 7 2.4. Forretningsudvikling

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015 STUDIEORDNING Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktørr PBA Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Campus Næstved Gældende for studiestart januar 2015 Formål med studieordningen Fra

Læs mere

Studieordning 2014 fælles del

Studieordning 2014 fælles del Studieordning 2014 fælles del Professionsbachelor i softwareudvikling Bachelor of Software Development Version 2.0 Revideret 1. juli 2014 Side 0 af 13 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2.

Læs mere

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015

Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015 Studieordning for Designteknolog (AK) Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for tekstil, beklædning, design og business FÆLLES DEL Årgang 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 STUDIEORDNINGENS RAMMER... 3 1.1

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014

Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul december 2014 Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelsen modul 14 9. december 2014 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College Nordjylland Professionshøjskolen Metropol Indholdet

Læs mere

Studieordning

Studieordning Studieordning 2014-2016 Autoteknolog Erhvervsakademigrad Automotive Technology AP Degree Version 2.4 Revideret 16. september 2014 e Side 0 af 26 Indhold Fælles del Indhold Fælles del... 1 1. Studieordningens

Læs mere

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen

Anføres på eksamensbevis 1. semester Studiestartsprøve Bestået/ikke bestået Specialefaglig matematik og fysisk kemi Intern eksamen Eksamenskatalog for OPBLF17ED Udarbejdet 1-08-2017 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre... 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven... 4 4. Beskrivelser af udprøvning

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation Side 1 af 9 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for energiinstallation BEK nr 639 af 30/06/2000 (Gældende) LOV Nr. 1115 af 29/12/1997 Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Profilbeskrivelse for Business Controlling Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for

Læs mere