Trafikken over Nyborg var i stadig stigning. Færgelejerne 1 og 2 blev taget i brug i henholdsvis 1883 og 1892, og Nyborg-Svendborgbanen

Transkript

1 Den høje Bro broer i hundrede år Af Leif Trebbien Den høje Bro I Fra sommeren 1871, hvor sporarbejde i forbindelse med opførelse af en ny banegård i Nyborg gik i gang, blev trafikken mellem byen og byområdet Holmen berørt. Der indrettedes overgange over jernbanesporene ved Jernbanegade og Søndergade. Overgangen Havnegade Knudshovedvej, etableret i 1865 ved anlæggelsen af den første fynske jernbane, blev reguleret. Trafikken over Nyborg var i stadig stigning. Færgelejerne 1 og 2 blev taget i brug i henholdsvis 1883 og 1892, og Nyborg-Svendborgbanen blev anlagt I år 1900 blev der overført ca godsvogne og passagerer over Storebælt. Togtrafikken blev efterhånden så omfattende, at den tværgående bomregulerede trafik var uhensigtsmæssig og mandskabskrævende. I forbindelse med Rigsdagens arbejde med trafikforholdene ved Storebælt blev der i marts 1906 bevilget penge til store trafikinvesteringer i Nyborg, bl.a. til et 3. færgeleje samt en vejbro over Knudshovedvejens overkørsel. Overgangene ved Søndergade og Jernbanegade skulle nedlægges. Fig. 1. Jernbanespor (Trap Danmark II, copyright Kort- & Matrikelstyrelsen). Allerede i 1905 foretog man grundundersøgelser, og i juli 1907 gik byggearbejdet (v. fir- 79

2 Fig. 2. Jernbanespor (Trap Danmark III, copyright Kort- & Matrikelstyrelsen). Fig. 3. Spor- og gadeforløb ca Tegning, Nyborg 80

3 maet Schiøller & Rothe, København) i gang. Broen blev bygget af armeret jernbeton, hvor 42 tyve tons tunge dragere udgjorde brodækket. Det solide jerngelænder blev smedet hos smedemester Johan Rasch, Nyborg. Lørdag den 19. marts 1910 overdrog Statsbanerne broen til Svendborg Amt og Nyborg Byråd repræsenteret ved bl.a. rebslagermester H. P. Kriebel og murermester A. Andersen. Nyborg Avis skriver:»den ny Bro udgør en overordentlig smuk Promenade, som baade Byens Beboere og Fremmede vil faa megen Glæde af«. Beboere på Holmen beklagede sig dog over, at deres vej til og fra»byen«nu blev så lang, at deres ejendomme ville miste værdi. Men denne»knudshovedbro«, i daglig tale»den høje Bro«, løste trafikale problemer for Holmen og Knudshovedvejskvarteret i 50 år. Fig. 4. Knudhovedvejens overgang ca Nyborg Fig Den høje Bro bygges. Nyborg lokalhistoriske Fig. 6. Ca Den høje Bro. Nyborg Fig Bro og bom. Nyborg Lokalhistoriske 81

4 Fig. 8. Den høje Bro vinter Nyborg Fig. 9. Den høje Bro sommer ca Nyborg Fig Foto fra Bro I mod den kommende bro II. Nyborg Lokalhistoriske Fig Bro I og bro II flankerer den nye kommandopost (opf. 1957). Nyborg Den høje Bro II I begyndelsen af 1950 erne var trafikpresset på storebæltsoverfarten blevet så voldsomt, at store investeringer var påkrævet. I 1953/54 blev der således overført ca godsvogne og ca biler fra færgehavnene i Nyborg og Korsør. I Nyborg blev 5. færgeleje taget i brug i juni 1953, og i 1953/54 blev en ny stor rangerbanegård (5,5 km spor) anlagt i Svanedammen. Folketinget vedtog i 1954 lov om etablering af ny færgefart mellem Knudshoved og Halsskov, og den 27. maj 1957 indviedes ruten med en gennemsnitskapacitet på godt det dobbelte af Nyborg- Korsørrutens. Disse nye anlæg var med til at få bugt med de generende gods- og bilophobninger, der periodevis havde præget Nyborg. Motorvejsstrækningen Knudshoved Hjulby var tænkt som del af en fynsk motorvej, der skulle tilsluttes en fremtidig storebæltsbro. 82

5 Fig Den høje Bro i fugleperspektiv. (Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen). Nyborg 83

6 Nyborgs eksisterende vejforbindelse over Den høje Bro til Knudshoved kunne ikke tilpasses det nye motorvejsanlæg. Broen havde ikke den rigtige retning, og var i øvrigt moden til udskiftning. I september 1958 påbegyndes det indledende arbejde til en ny bro med omlægning af Æblegade, Nybrogade og posthusrampen. Entreprenørfirmaet K. N. & A. Østergaard, Vejle, står for bygningen af»den høje Bro«II umiddelbart nord for den gamle (figur 10 og 11). Det drejer sig egentlig om to broer: en 52m lang bro i forspændt beton over det brede sporterræn og en bro i alm. jernbeton over Fredensgade. Vejforløbet (Storebæltsvej) over Den høje Bro II mod tilslutningen til motorvejen ses på figur 12. I byggeperioden fungerede Den høje Bro I, som den havde gjort fra 1910; men torsdag den 1. dec tages Den høje Bro II i Fig. 13. Ca Foto fra broen mod Havnegade. Nyborg Fig. 14. Ca Foto mod Den høje Bro fra øst. Nyborg Fig Den høje Bro set fra»den sidste færge». Foto: Erling Lundemann. Nyborg Fig. 16. Feb Sølystvej/Den høje Bro. Foto: Erling Lundemann. Nyborg 84

7 Fig. 17. Feb Posthusrampen. Foto: Erling Lundemann. Nyborg Lokalhistoriske Fig. 18. Aug Broen over Fredensgade. Foto: Erling Lundemann. Nyborg Fig. 19. Sep Den høje bro venter på sin skæbne. Foto: Erling Lundemann. Nyborg Fig. 20. Sep Nedrivning. Foto: Erling Lundemann. Nyborg Lokalhistoriske brug. Dog skulle cyklister og fodgængere i nogle dage benytte den gamle bro pga. endnu ikke afsluttet vejbelægningsarbejde. Den gamle bro blev brudt ned i løbet af 1961, og en arbejder fra nedbrydningssjakket fortæller, at det meste af broen blev tippet i Gasværksgraven. Før årtusindskiftet blev en fast forbindelse over/under Storebælt til virkelighed. Færger og færgelejer med tilhørende sporanlæg forsvandt. Den høje Bro stod tilbage uden naturlig brofunktion. Det besluttes, at broen skal fjernes, og fra den 21. juni 2004 ophører den almindelige daglige trafik. Entreprenørmaskinerne overtager broen, og i løbet af efteråret er»den høje Bro«gjort til et historisk afsnit i fortællingen om Nyborg. 85

8 Fig. 21. Okt Nedrivning. Foto: Erling Lundemann. Nyborg Lokalhistoriske Efter næsten 100 år på broerne kommer trafikken atter»ned på jorden«; men det byområde, der omgav Den høje Bro, er nu midt i en total forandring. Fra at have været præget af hektisk jernbaneog færgeaktivitet vil boliger og rekreative anlæg indtage det attraktivt beliggende område. I takt med denne udvikling vil trafikanlæggenes ar blive udvisket og forsvinde, så Knudshovedvejskvarteret integreres i det øvrige byrum. Den høje Bros direkte afløser bliver en rundkørsel (figur 22). Nye veje bliver anlagt med»holmens Boulevard«som den centralt forbindende. Søndergades forlængelse får navnet»banegade«, og Jernbanegades forlængelse skal hedde»remisegade«. En vej fra Holmens Boulevard til Sølystvej/Knudshovedvej kaldes»holmegade«. Gadenavnet Holmens Boulevard er vel det mest pompøse. Men Nyborg har tidligere været boulevard-by. I årene efter 1869, hvor Nyborg ophørte med at være fæstning, blev store dele af voldene sløjfet, og voldgaderne opstod. Byrådet besluttede i 1879, at Nørre- Vester- og Østervoldgade efter træplantning skulle hedde Nørre Boulevard, Vester Boulevard og Øster Boulevard. 86

9 Men efter nogle år gik glansen dog af boulevarderne, og i 1916 sagde man farvel til boulevarderne, og de gamle voldgadenavne vendte tilbage. Den høje Bro og jernbaneskinnerne er væk; men ét spor overlevede, nemlig forbindelsen mellem Nyborg Station og Avernakke. Så trafikanter på Storebæltsvej må fremover være opmærksomme på krydsende togtrafik! Kilde- og litteraturliste: Danielsen, Kim Beck: Den fynske motorvej DSB, Driftsområde Storebælt: Statistisk oversigt nov Nyborg Avis: Marts 1906, jan. og juli 1907, marts Nyborg Kommune: Særtryk Kommuneplan Nyborg Kommune: Uddrag af Nyborg Byraads Forhandlinger, , Nyborg Lokalhistoriske Arkiv: Register til»nyborg Avis Gamle Aargange I IV« Nyborg Lokalhistoriske Arkiv: Kort- tegning- og fotosamling. Nyborg Socialdemokrat: Dec Vinnholt-Nielsen, Lars: Jernbanestationerne i Nyborg Fig Projekttegning. Teknisk Afd. Nyborg Kommune. 87