Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området"

Transkript

1 Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området

2 Udgiver: Skanderborg Kommune Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Berørte vandforsyninger: Låsby Korsvej Vandværk Låsby Vandværk Flensted By Vandværk Flensted Mark Vestre Vandværk Thorminde-Flensted Mark Vandværk Nr. Vissing Mark Vandværk Sorring By Vandværk (Silkeborg Kommune) 1

3 Indholdsfortegnelse Forord til forslag Indledning Hvad er en indsatsplan? Planens opbygning Planens tilblivelse Beskyttelsesområder Lovgrundlag Miljøvurdering Habitatvurdering Vandforsyningsforhold Behov for grundvandsbeskyttelse Sårbare områder Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Indsatser Omkostninger Risikovurdering Kildepladser Låsby Korsvej Vandværk Kildeplads og råvand Sårbare områder Boringsnært beskyttelsesområde Risikovurdering Sammenfatning Låsby Korsvej Vandværk Grundvandsforhold Grundvandsmagasinet Udnyttelse af grundvandsressourcen Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Grundvandskvaliteten Kildehenvisninger Bilag 1 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder Bilag 2 Baggrundsnotat om grundvandsbeskyttelse i forhold til pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Bilag 3 Baggrundsnotat om risikovurdering indenfor BNBO

4 Forord til forslag Dette er Skanderborg Kommunes forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området. Forslag til planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne i området. Planen har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Kommunens koordinationsforum består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midtjylland, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. Forslaget har været i offentlig høring i perioden den 2. november 2016 til den 8. februar I den efterfølgende behandling er Skanderborg Kommune blevet opmærksom på, at der bør ske en genberegning af BNBO bl.a. på grund af ændrede indvindingstilladelser. Derfor sendes planen i fornyet 12 ugers offentlig høring i periode X.XXX 2018 til X.XXX Eventuelle indsigelser og bemærkninger skal være kommunen i hænde senest den XX. XXX 2018 og skal fremsendes til: Skanderborg Kommune Jord og grundvand Skanderborg Fælled Skanderborg E mail: grundvand@skanderborg.dk Efter høringsfasen behandler Byrådet planen med henblik på endelig vedtagelse. Alle, som er direkte berørt af planens indsatser, bliver individuelt orienteret. 3

5 1 Indledning Staten har siden år 2000 foretaget en omfattende kortlægning og vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen dækker områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og de oplande til almene vandværker, der ligger uden for OSD. Grundvandskortlægningen har givet os viden om, hvordan jordens mange lag er fordelt, og hvordan regnvandet siver ned igennem lagene. På baggrund af denne kortlægning skal Skanderborg Kommune udarbejde planer for beskyttelse af grundvandet. Planerne skal være helhedsorienterede, så grundvandet bliver beskyttet mod alle potentielle typer af forurening. Skanderborg Kommunes natur og miljøpolitik Plads til alle blev vedtaget af Byrådet i februar Visionen i natur og miljøpolitikken er at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af natur og miljø i kommunen. Under overskriften Grundvand alle har ret til rent drikkevand beskrives politikken for grundvand og drikkevand. Derudover vedtog Byrådet i januar 2016 niveau for nødvendig indsats over for pesticider. Byrådets beslutning om niveauet for indsats over for pesticider har dannet rammen for den del af arbejdet med indsatsplanlægningen, som omhandler indsats over for pesticider. Beslutningen har dermed dannet rammen for dialogen med interessenterne. Natur- og miljøpolitikken samt byrådets beslutning om niveau for nødvendig indsats over for pesticider føres blandt andet ud i livet gennem indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet. Skanderborg Kommune har ved udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse haft særlig fokus på at skabe en proces og en plan, der understøtter et øget samarbejde vandforsyningerne imellem. Samarbejde er en forudsætning for en helhedsorienteret planlægning i forhold til forsyningssikkerhed og grundvandsbeskyttelse. Udarbejdelsen af indsatsplanen er sket i tæt samspil med Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan Hvad er en indsatsplan? En indsatsplan beskriver de målrettede indsatser, der er nødvendige inden for de aktuelle grundvandsdannende oplande, for at der også i fremtiden kan leveres nok rent drikkevand til forbrugerne i indsatsplanområdet. Indsatsplanen sikrer grundvandet, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. Indsatsplanen for Låsby-området udgør sammen med den overordnede rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune det samlede grundlag for beskyttelse af grundvandet i Låsby-området. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af rækkefølgen og placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at der skal indgås aftaler om pesticidfri drift eller nedbringelse af kvælstofudvaskningen på alle kildepladser i indsatsplanområdet. Det betyder, at der samlet set skal beskyttes nok vand til at forsyne området i fremtiden som helhed. 4

6 Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune beskriver de målsætninger, der gælder i alle indsatsplanområder. Rammeplanen angiver endvidere retningslinjer for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at gøre, samt Skanderborg Kommunes overordnede indsatser, som foretages i alle indsatsplanområder. Rammeplanen indeholder den konkrete myndighedsregulering, der er nødvendig, hvor den generelle regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. 1.2 Planens opbygning Indsatsplanen har tre funktioner i forhold til sikring af grundvandet: 1. Oversigt over målrettet grundvandsbeskyttelse 2. Tidsplan for udførelse af målrettet grundvandsbeskyttelse 3. Dokumentation for behovet for målrettet grundvandsbeskyttelse Derfor er planen opdelt i følgende afsnit med relation til dette. Afsnit 2-3: Gennemgang af vandforsyningsforhold i området samt behovet for grundvandsbeskyttelse. Afsnit 4: Beskrivelse af Skanderborg Kommunes vurdering af sårbare områder. Afsnit 5-7: Beskrivelse af områder med målrettet grundvandsbeskyttelse, de nødvendige indsatser i indsatsplanområdet, samt økonomien forbundet med gennemførelse af indsatserne. Afsnit 8-9: Gennemgang af kildepladser, hvor der skal gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, sårbarhed og arealanvendelse samt beskrivelse af øvrige kildepladser. Afsnit 10: Beskriver grundvandsforhold samt resume af Statens grundvandskortlægning. 1.3 Planens tilblivelse Planen er udarbejdet af Skanderborg Kommune i samarbejde med vandforsyningerne i området. Planen har været forelagt og drøftet i kommunens koordinationsforum. Dette forum er nedsat for at hjælpe kommunen med at udarbejde indsatsplanen. Forummet består af repræsentanter fra Vandrådet i Skanderborg Kommune, Region Midt, Landbrugsforeningen Odder-Skanderborg, Naturstyrelsen, Embedslægeinstitutionen, Skovdyrkerforeningen Østjylland og Dansk Industri. Ved udarbejdelse af indsatsplanen har der været nedsat en arbejdsgruppe med de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet. Planens forudsætninger og indsatser er drøftet i arbejdsgruppen, og resultaterne fra gruppens arbejde er indarbejdet i planen. 1.4 Beskyttelsesområder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen har Staten lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder. Statens kortlægningsrapporter kan findes under kildehenvisninger i kapitel 11. 5

7 Skanderborg Kommune har suppleret Statens grundvandskortlægning med en vurdering af områdernes sårbarhed over for pesticider. Områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) Områder med særlig drikkevandsinteresse er de områder, hvor grundvandet er særligt vigtigt for indvindingen af drikkevand. Områderne omfatter cirka 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Områderne skal udgøre de områder, hvor det fremtidige behov for rent drikkevand skal indvindes. Se kort. Sårbare områder Skanderborg Kommune er forpligtet til at vurdere, om anvendelse af sprøjtemidler og andre miljøfremmede stoffer i indsatsområderne giver anledning til en uacceptabel belastning af grundvand og drikkevand. Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, har Skanderborg Kommune vurderet, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Se kort. I områder med målrettet grundvandsbeskyttelse har Skanderborg Kommune konkret vurderet, om der er et behov for en særlig indsats for at begrænse pesticiders udvaskning til grundvandet. Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Boringsnære beskyttelsesområder er beregnet af Skanderborg Kommune med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er det muligt at benytte miljøbeskyttelseslovens 24 til at forbyde aktiviteter, der udgør en risiko for forurening af et vandindvindingsanlæg. Se kort. Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse er den del af de sårbare områder, hvor Skanderborg Kommune har vurderet, at det kan svare sig at gennemføre en særlig indsats for at begrænse pesticid- og/ eller nitratudvaskningen. I forbindelse med vurdering af i hvilke områder en indsats er nødvendig og økonomisk kan betale sig, har Skanderborg Kommune inddelt de sårbare grundvandsdannende oplande til vandforsyningerne i og 3. prioritet. 1. prioritet er inden for det beregnede boringsnære beskyttelsesområde. 2. prioritet er områder, hvor det er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. 3. prioritet er områder, hvor det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Områderne med målrettet grundvandsbeskyttelse for de enkelte kildepladser kan ses her. 1.5 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i vandforsyningsloven. Hvor Staten har udpeget indsatsområde mht. nitrat, er indsatsplanen udarbejdet og vedtaget med hjemmel i vandforsyningslovens 13 (se Figur 1). I indsatsplanområdet er Statens udpegning af indsatsområde mht. nitrat ikke alle steder sammenfaldende med sårbare områder i Skanderborg Kommunes. I sårbare områder udenfor Statens udpegede indsatsområder er indsatsplanen vedtaget efter 13a. Se kort. 6

8 Indholdet og den nærmere udarbejdelse af indsatsplaner er reguleret af indsatsplanbekendtgørelsen, der fastlægger minimumskrav til indsatsplaner. Planer kan derfor godt indeholde yderligere tiltag end beskrevet i bekendtgørelsen. Figur 1 Indsatsområder inden for indsatsplanområdet, hvor Staten har udpeget områdets sårbarhed med hensyn til nitrat og sprøjtemidler udlagt af Staten. 1.6 Miljøvurdering Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området er miljøscreenet og vurderet jf. lov om miljøvurdering af planer og projekter. Planforslaget vurderes ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. Afgørelse om, at forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, har været offentliggjort i november 2016 sammen med forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området. 1.7 Habitatvurdering Natura 2000 områder Det fremgår af 8, stk. 4, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 926 af 27. juni 2016 om udpegning og administration af internationale beskyttelsesområder, samt beskyttelse af visse arter, at der skal foretages en vurdering af, 7

9 om en påtænkt plan kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt. Dette gælder også for planer, der finder sted udenfor Natura 2000 områder, men som kan have betydning ind i Natura 2000 området. Området, som indsatsplanen dækker, ligger i god afstand til Natura 2000 områder, og der er kun lagt op til at øge indvindingen i det samlede område med m³ enten på eksisterende boringer i Låsby by eller i et andet sted i nærheden af Låsby. Nærmeste Natura 2000 område er nr. 232 (Habitatområde nr. 232) "Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose". Nærmeste afstand fra indsatsområdet Natura 2000 området er ca. 6 km. Den beskedne øgning i indvindingsmængde vurderes ikke at kunne påvirke Natura 2000 området over så stor afstand. Strengt beskyttede Bilag IV-arter En plan kan ikke vedtages, hvis planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV arterne Grundvandsindvinding kan potentielt påvirke yngle- og rasteområder for bilag IV arter knyttet til fugtige og våde levesteder. I Skanderborg Kommune er det især stor vandsalamander, spidssnudet frø og grøn mosaikguldsmed der er relevante i denne sammenhæng. Hvorvidt indsatsplanen vil medføre en påvirkning bilag IV arter, kan ikke vurderes uden detaljerede oplysninger om hver enkelt vandindvinding. Disse oplysninger er ikke til stede på et overordnet planmæssigt niveau. Der vil i forbindelse med sagsbehandlingen af alle nye/fornyelser af vandindvindingstilladelser blive foretaget en konkret vurdering af konsekvenserne for de enkelte bilag IV arter. Det afgørende krav i den forbindelse er, at indvindingerne ikke påvirker bilag IV arternes yngle og rasteområder. Grundet den ret begrænsede øgning i vandbehov i Låsby-området vurderes det dog, at dette kan indrettes uden at påvirke bilag IV arters yngle- og rasteområder. 2 Vandforsyningsforhold Indsatsplanen omfatter 7 almene vandforsyninger med 8 kildepladser beliggende inden for hovedforsyningsområde Låsby. Låsby Korsvej Vandværk tre kildepladser (Vandværksvej, Århusvej og Randersvej) Låsby Vandværk Skovsrod Vandværk Thorsminde-Flensted Mark Vandværk Flensted Mark Vestre Vandværk Nr. Vissing Mark Vandværk Sorring By Vandværk (Silkeborg Kommune) (kun indvindingsoplandet ligger inden for området) Hovedforsyningsområde Låsby er som helhed præget af en spredt indvinding. På nuværende tidspunkt indvindes der knapt m 3 /år i området ( m 3 /år inklusiv Sorring By Vandværk) (Tabel 1). Prognosen for vandforbruget i hovedforsyningsområdet viser et svagt stigende vandbehov 1. Ved fuld udnyttelse af alle udlæg i Kommuneplan 16 forventes et vandbehov på ca m 3 /år i området. 1 Prognosen er beskrevet i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan

10 Skovsrod Vandværks vandforbrug regnes med i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området, da vandværket på sigt ønsker at blive forsynet fra Ry Vandværk. Tabel 1 Oversigt over vandforsyninger og kildepladser, samt angivelse af kildepladskategorier, indvindingstilladelse, oplandets naturlige beskyttelse mod forurening samt behov for beskyttelse. *Skovsrod Vandværks vandforbrug regnes med i Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse for Ry-området. Vandforsyning Låsby Korsvej Vandværk vandværksvej Låsby Korsvej Vandværk Århusvej Låsby Korsvej Vandværk Randersvej Oppumpet vandmængde (2016) Kildepladskategori Indvindingstilladelse i m³ Tæt by Ja Ja Tæt by - - Ja Ja Spredt by - - Ja Ja Naturlig beskyttelse Målrettet grundvandsbeskyttelse Låsby Vandværk Tæt by Nej Nej Skovsrod Åbent land * Nej Nej Vandværk Flensted Mark Åbent land Nej Delvist Vestre Vandværk Thorsminde- Flensted Mark Vandværk Åbent land Nej Nej Nr. Vissing Mark Vandværk Sorring By Vandværk (Silkeborg Kommune) Åbent land Nej Nej Spredt by Nej Nej Der er i indsatsplanområdet i alt 41 ikke almene vandforsyningsanlæg. De forskellige ikke almene vandforsyningstyper kan ses i Tabel 2 og deres placering kan ses på Figur 2. Tabel 2 Antal ikke almene vandforsyningsanlæg i indsatsplanområdet. Ikke almene vandforsyningstype Antal anlæg Fælles vandforsyningsanlæg (2-9 husstande) 4 Enkeltanlæg (1 husstand) 35 Øvrige anlæg 2 9

11 Figur 2 Kortet viser placeringen af vandforsyningsanlæg i indsatsplanområdet og i hovedforsyningsområdet. De røde huse repræsenterer, hvor den almene vandforsynings behandlingsanlæg er placeret. Hovedparten af de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet har på nuværende tidspunkt hver en kildeplads med en til to boringer, og har derudover nødforsyningsledning til Låsby Korsvej Vandværk. Dermed har de fleste vandforsyninger ifølge Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan en god og tilstrækkelig forsyningssikkerhed i Låsby Korsvej Vandværk. Låsby Korsvej Vandværk har tre kildepladser. Der er nødforsyningsledning mellem Skovsrod Vandværk og Thorsminde-Flensted Mark Vandværk, dog er Thorsminde-Flensted Mark Vandværk kategoriseret som vandværk under afvikling i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan Låsby Vandværk og Flensted Mark Vestre Vandværk har alle nødforsyning til Låsby Korsvej Vandværk. Nr. Vissing Mark Vandværk og Thorsminde-Flensted Mark Vandværk arbejder allerede på at sikre bedre forsyningssikkerhed til Låsby Korsvej Vandværk. For yderligere information om vandforsyningsstruktur og forsyningssikkerhed henvises til Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan Behov for grundvandsbeskyttelse 10

12 I Danmark beskyttes grundvandet på flere måder. Dels gennem en generel regulering og en konkret regulering. Hvor den generelle regulering ikke er tilstrækkelig sker en skærpet regulering. Her sker beskyttelsen på konkrete arealer, hvor det er nødvendigt med en yderligere indsats. Inden for indsatsplanområdet sker den konkrete regulering gennem kommunens administrative retningslinjer, som beskrevet i rammeplanen, samt via de konkret målrettede tiltag, som beskrives i denne plan. For at sikre rent drikkevand til forbrugerne i hovedforsyningsområdet i fremtiden er det nødvendigt at beskytte en tilstrækkelig mængde grundvand, så områdets vandforsyninger også i fremtiden kan levere rent drikkevand til deres forbrugere. Beskyttelsen kan ske ved at basere den fremtidige vandindvinding på kildepladser, hvor grundvandsmagasinerne er velbeskyttede, ved at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttende tiltag i områder, hvor grundvandsmagasinerne ikke er velbeskyttede ved at etablere nye kildepladser eventuelt med grundvandsbeskyttende tiltag. Beskyttelsen af grundvandet skal ske som en helhedsorienteret beskyttelse. Derfor foretager Skanderborg Kommune en risikovurdering af alle potentielle forureningstrusler i oplandet til kildepladserne. Låsby Korsvej og Flensted Mark Vestre Vandværkers grundvandsdannende oplande er naturlig beskyttede i indsatsplanområde Låsby. De andre vandværkers grundvandsdannende oplande er ikke velbeskyttet. Det medfører, at skal alle kildepladser fortsat bruges fremadrettet, skal der foretages en målrettet grundvandsbeskyttelse i området for at sikre rent drikkevand i fremtiden. Idet den langsigtede grundvandsbeskyttelse ofte er en indgribende og dyr proces, er det vigtigt, at der foretages en prioritering af rækkefølgen og placeringen af den målrettede grundvandsbeskyttelse. Det betyder nødvendigvis ikke, at der skal indgås aftaler om pesticidfri drift på alle kildepladser i indsatsplanområdet, men at der samlet set skal beskyttes nok vand til at forsyne området i fremtiden som helhed. Prognosen for vandbehovet i området viser, at der er brug for ca m 3 /år rent drikkevand i fremtiden. Prioriteringen af hvilke kildepladser, der skal sikres med målrettet grundvandsbeskyttelse, baserer sig på kildepladsens placering, hvor velbeskyttet kildepladsen er, om der er tilstrækkeligt grundvand i området, hvilke forureningskilder der er i oplandet, hvordan den enkelte vandforsyning ser fremtiden for deres vandforsyning, samt hovedforsyningsområdets samlede interesser (se mere i afsnit 11 i Rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Prioriteringen er foretaget i samarbejde med vandforsyningerne i området igennem en møderække på 3 møder i efteråret 2015 og foråret 2016, samt på opfølgende møder med Låsby Korsvej Vandværk i foråret og sommeren Det er på disse møder vurderet, at det på følgende kildepladser kan betale sig at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse: Låsby Korsvejs Vandværk tre kildepladser o Vandværksvej o Århusvej o Randersvej 11

13 For de øvrige kildepladser i indsatsplanområdet vurderes det ikke at kunne betale sig at gennemføre målrettet grundvandsbeskyttelse. Vurderingerne er primært baseret på vandforsyningernes indmeldinger på arbejdsgruppemøderne og kan sammenfattes til: Vandforsyningernes ønsker til fremtiden, blandt andet om der også om 8-10 år forsat er et vandværk Kildepladsernes placering i forhold til naturlig beskyttelse Om der er vand nok i området Uforholdsmæssigt stort areal udpeget som sårbart område i forhold til antal forbrugere, der bliver forsynet fra kildepladsen Følgende kildepladser sikres ikke via målrettet grundvandsbeskyttelse: Låsby Vandværk Thorsminde-Flensted Mark Vandværk Flensted Mark Vestre Vandværk Nr. Vissing Mark Vandværk Skovsrod Vandværk De almene vandforsyninger med kildepladser, hvor det er vurderet, at der ikke skal foretages en målrettet grundvandsbeskyttelse af deres kildepladser (med undtagelse af Sorring By Vandværk), ønsker at sikre deres forsyningssikkerhed ved på sigt at etablere nødforsyningsledninger til Låsby Korsvej Vandværk. Såfremt dette etableres, vil Låsby Korsvej Vandværks kildepladser i fremtiden levere rent drikkevand til forbrugerne ved de øvrige almene vandforsyninger, hvis en forurening af deres egen kildeplads skulle forekomme. Sorring By Vandværks kildeplads er beliggende nord for Lyngbygård Å i Silkeborg Kommune. Vandværkets indvindingsopland strækker sig ind i Skanderborg Kommune, mens vandværkets grundvandsdannende opland ligger uden for indsatsplanområdet i Silkeborg Kommune. En eventuel indsats til beskyttelse af Sorring By Vandværk vil derfor blive beskrevet i den indsatsplan, som Silkeborg Kommune skal udarbejde for området nord for Lyngbygård Å. 4 Sårbare områder Staten har foretaget en omfattende vurdering af grundvandsforekomsternes naturlige beskyttelse og sårbarhed. På baggrund af grundvandskortlægningen er der lokaliseret og udpeget nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvor udvaskning af nitrat udgør en risiko, samt indsatsområder mht. nitrat. Afgrænsningen af nitratfølsomme indvindingsområder tager i Statens kortlægning udgangspunkt i Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Heraf fremgår, at i områder med nogen eller stor grundvandsdannelse afgrænses de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor mindst et af følgende kriterier er opfyldt: Nitratkoncentrationer over 25 mg/l i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Nitratkoncentrationer over 5 mg/l med stigende tendens i indvindingsboringer eller i grundvandsmagasinet Ringe geologisk beskyttelse over for nitrat (mindre end 15 m iltfrit ler). Staten har gennemført en kortlægning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, SFI, på sandjord i hele landet. De parametre, der er afgørende for Statens udpegning af sprøjtemiddelfølsomheden på 12

14 sandjord, er finsand- og siltindholdet og indholdet af organisk materiale. Statens anvendte metodik for udpegning af SFI på sandjord er ikke valid alle steder, og alle parametre, som har betydning for nedsivning af pesticider til grundvandet, er ikke medtaget. Derfor skal kommunen vurdere om arealer, der ikke er udpeget af Staten, alligevel er følsomme over for sprøjtemidler jf. vejledning om indsatsplaner samt indsatsplanbekendtgørelsens 3, stk. 1 nr. 5. Staten har ikke udpeget indsatsområder mht. sprøjtemidler på sandjorde i indsatsplanområdet. Staten har ikke vurderet lerjordes og ikke alle sandjordes sårbarhed over for pesticider. Det er på nuværende tidspunkt kommunens opgave. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet har Skanderborg Kommune vurderet, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Skanderborg Kommune har derfor foretaget en konkret vurdering af områder med målrettet grundvandsbeskyttelses sårbarhed over for pesticider. Læs mere om baggrunden i bilag 2. Områdernes følsomhed over for pesticider er blevet konkret vurderet ud fra en samlet vurdering af følgende tre forhold baseret på Statens vejledning om indsatsplaner og 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner: 1. Ringe naturlig beskyttelse 2. Stor grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold 3. Grundvandskemiske forhold 5 Områder med målrettet grundvandsbeskyttelse Det grundvandsdannende opland til de kildepladser, hvor det er vurderet, at en målrettet indsats kan betale sig, inddeles normalt i tre prioriter. I indsatplanområde Låsby er det kun nødvendigt med en prioritet, som vist på Figur 3. Prioriteten repræsenterer følgende: Første prioritet er området inden for boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), her er området vurderet sårbart. Det er det område, hvor vandet har kortest transporttid til boringen. 13

15 Figur 3 Viser områder i indsatsplanområdet, hvor den målrettede grundvandsbeskyttelse skal udføres. Prioriteterne er yderligere beskrevet i afsnit 1.4. Prioriteringen beskriver den anbefalede rækkefølge, hvormed der skal indgås aftaler om pesticidfri drift og eventuelt tiltag for reduktion af nitratudvaskningen. Den nuværende samlede indvindingstilladelse for de tre kildepladser, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at gennemføre en målrettet grundvandsbeskyttelse, er på m³ pr/år. Dette er ikke tilstrækkeligt til i fremtiden at forsyne forbrugerne i området med rent drikkevand. Derfor skal vandforsyningerne i området arbejde for at sikre yderligere m 3 /år. Dette kan for eksempel gøres ved at undersøge muligheden for at øge indvindingen på Låsby Korsvej Vandværks eksisterende kildepladser. Alle almene vandforsyninger i Skanderborg Kommune skal deltage i et vandsamarbejde omkring grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet skal udføre grundvandsbeskyttelse i overensstemmelse med Skanderborg Kommunes vedtagne indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. jf. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan retningslinje 6. Skanderborg Kommune forventer, at vandsamarbejdet etableres på frivillig basis inden 1. juni Er dette ikke tilfældet, vil Skanderborg Kommune om nødvendigt benytte vandforsyningslovens 48 til at påbyde samarbejde mellem de almene vandforsyninger i kommunen. Et vandsamarbejde med et fælles økonomisk samarbejde i forhold til grundvandsbeskyttelse er afgørende for, om grundvandsbeskyttelsen kan betale sig i Skanderborg Kommune, særligt i forhold til en mindre vandforsyning. 14

16 Skanderborg Kommune vurderer, at hvis der etableres et fælles økonomisk samarbejde i forhold til grundvandsbeskyttelse for enten hele Skanderborg Kommune eller for hovedforsyningsområdet Låsby, vil det kunne betale sig at gennemføre grundvandsbeskyttelse for Låsby Korsvej Vandværks kildepladser. Ved etablering af et fælles økonomisk samarbejde imellem vandforsyningerne i området vil alle de almene vandforsyninger på sigt få gavn af beskyttelsen af Låsby Korsvej Vandværks kildepladser. 6 Indsatser Tabel 3 og Tabel 4 samler de indsatser, som Skanderborg Kommunes vurderer er nødvendige og proportionelle for at gennemføre en helhedsorienteret beskyttelse af grundvandet i Låsby-området. Alle potentielle forureningstrusler er vurderet i afsnit 9. Indsatserne skal udføres indenfor BNBO på Låsby Korsvej Vandværks tre kildepladser. Indsatserne forventes udført af et vandsamarbejde i enten hovedforsyningsområdet eller et vandsamarbejde på kommuneniveau. Såfremt et sådant vandsamarbejde eller de enkelte vandværker ikke ønsker at gennemføre indsatserne, vil Skanderborg Kommune sikre, at de nødvendige indsatser beskrevet i denne plan bliver gennemført jf. vandforsyningsloven 13c stk. 2. I Tabel 4 beskrives de indsatser, som Skanderborg Kommune specifikt vil udføre i indsatsområdet. Tabel 3 Oversigt over de indsatser, som Skanderborg Kommune forventer, at vandforsyningerne udfører i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. *Tidsplanen afhænger af afklaring af vandsamarbejde i hovedforsyningsområdet, afklaring om eventuelt jordfordeling er mulig i området, samt afklaring om vandsamarbejdet ønsker at gennemføre aftaler om dyrkningsrestriktioner. Indsats Beskrivelse Tidsplan Tilsyn med boringer Vandforsyningernes boringer skal være tætte, så der ikke kan ske nedsivning langs forerøret. Det anbefales, derfor, at der fx foretages videoinspektion af boringer hvert 10 år. Løbende Der skal gennemføres forhandlinger med Ændret arealanvendelse i lodsejere efter vandforsyningslovens 13d forhold til pesticider i områder om indgåelse af frivillige aftaler om ingen med målrettet opbevaring, håndtering eller anvendelse af grundvandsbeskyttelse med 1. pesticider. Det anbefales, at der indgås prioritet varige aftaler som tinglyses Forbud mod anvendelse af Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler pesticider kontaktes Skanderborg Kommune 2018 Erstatning i henhold til forbud efter miljøbeskyttelsesloven 24 Tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste deklarationer Sikre tilstrækkeligt rent drikkevand i fremtiden Der gives fuld erstatning i forbindelse med rådighedsindskrænkninger. Der skal løbende føres tilsyn med indgåede aftaler og tinglyste deklarationer. Vandforsyningerne i hovedforsyningsområde Låsby skal sammen sikre, at der kan indvindes yderligere m 3 /år enten på de tre kildepladser, hvor der gennemføres målrettet grundvandsbeskyttelse eller ved anden løsning, så der i fremtiden er tilstrækkeligt rent drikkevand i hovedforsyningsområdet Inden

17 Forbedret forsyningssikkerhed jf. handleplaner i Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan Inaktive boringer og brønde Overvågning af grundvandskvalitet Opfølgning på indsatsplan Følgende vandforsyninger skal udarbejde en plan for forbedret forsyningssikkerhed: Nr. Vissing Mark Vandværk I forbindelse med, at en ejendom bliver tilsluttet vandværket, orienteres kommunen, som sikrer, at boringen eller brønden bliver sløjfet. Får vandværket kendskab til andre brønde og boringer, som ikke er i brug, skal kommunen kontaktes, så det kan blive vurderet, om disse skal sløjfes. Efter gældende analyseprogram for vandforsyningen, eller hvis andet er fastsat i vandindvindingstilladelsen. Vandforsyningerne deltager i møder om opfølgning på indsatsplanen. Senest 1. maj 2021 Løbende Løbende Løbende Tabel 4 Tabellen viser de indsatser, som Skanderborg Kommune vil fortage i områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Indsats Beskrivelse Tidsplan Virksomheder Skanderborg Kommune fører målrettet tilsyn med virksomheder inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse (jf. indsats i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). Forurenede grunde Skanderborg Kommune vil bede Region Midtjylland om at gennemgå alle muligt forurenede lokaliteter inden for indvindingsoplandet til Låsby Korsvej 2018 Vandværk, og sikre at lokaliteterne ikke udgør en risiko for grundvandet i området. Spildevandsledninger I Skanderborg Kommunes spildevandsplan er det beskrevet, at Skanderborg Forsyningsvirksomhed i forbindelse med sanering af kloakledning i prioriteringen skal tage hensyn til grundvandsbeskyttelse Hvis der i indvindingsoplandet kan være arealer, som er eller kan være forurenet, vil Skanderborg Kommune snarest i forbindelse med fastsættelse af kontrolprogram for de Oplandsbestemt enkelte vandforsyninger efter analyseprogram drikkevandsbekendtgørelsen 6 stk medtage forurenende stoffer, medmindre stofferne vurderes ikke at udgøre en trussel for grundvandet (jf. indsats 13 i rammeplan for grundvandsbeskyttelse). 16

18 7 Omkostninger For at vurdere om en indsats for den enkelte kildeplads kan betale sig, er der udarbejdet et økonomisk estimat over udgifterne for grundvandsbeskyttelses i indsatplanområdet, både pr. kildeplads samt for hele hovedforsyningsområdet (se Tabel 5). Estimatet er udelukkende udarbejdet ud fra den forudsætning, at der alene gennemføres aftaler med tinglyste deklarationer om ingen anvendelse af pesticider. Aftalerne om ingen opbevaring, håndtering og brug af pesticider indgås, hvor det er vurderet nødvendigt for at beskytte vandforsyningerne. Andre indsatser i Tabel 3 er ikke medregnet. Det betyder, at der vil være flere udgifter blandt andet til etablering af nødforsyningsledninger. Den endelige fastsættelse af erstatning ved eventuelle rådighedsindskrænkninger vil blive afgjort af en taksationsmyndighed, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse. Estimaterne er beregnet med udgangspunkt i, at omkostningerne til erstatninger finansieres ved et lån til en 4 % rente, der afdrages over 30 år. Der er antaget en erstatning på kr./ha for en dyrkningsaftale for pesticidfri drift på landbrugsjord, og på kr. pr. privat boligenhed 2. Det er ikke alle vandforsyninger, der har behov for at låne alle pengene. I det tilfælde, hvor vandforsyningen allerede har sparet penge sammen, vil udgiften til grundvandsbeskyttelse have mindre betydning for vandprisen. Der er indsat en driftsomkostning på 15 %. Driftsudgiften omfatter konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af dyrkningsaftaler, erstatningsfastsættelse, samt tilsyn af, at aftalerne overholdes. Driftsomkostningerne er fastsat efter erfaringstal fra vandsamarbejdet VPU i Aarhus Kommune. Hvis der etableres et fælles økonomisk vandsamarbejde i hovedforsyningsområde Låsby, hvor alle forbrugere betaler til fælles grundvandsbeskyttelse vil en indsats til grundvandsbeskyttelse mod anvendelsen af pesticider give en stigning i vandprisen på 13 øre pr. m³ (se Tabel 5). Skanderborg Kommune vurderer at fordelene ved bevarelse af den spredte vandindvindings- og forsyningsstruktur i kommune som helhed, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for de tre kildepladser altså kunne svare sig. I Tabel 5 nederst kan man få et samlet overblik over, hvad indgåelse af aftaler med tinglyste deklarationer om ingen anvendelse af pesticider vil betyde for vandprisen for vandforsyningerne i hovedforsyningsområdet. Beregningsmetoden er yderligere beskrevet i bilag 2. Naturstyrelsen har i 2016 beregnet, at det koster gennemsnitlig 1,6 kr. pr. m³ på vandprisen at flytte en kildeplads 10 km, hertil kommer eventuelle omkostninger til grundvandsbeskyttelse for den nye kildeplads. Til sammenligning er udgifterne til avanceret vandbehandling, som renser for pesticider på 0,4-1,3 kr. pr. m³ afhængig af rensningsmetode og forureningsgrad, jf. Orbicon Skanderborg Kommune vurderer, at fordelene ved bevarelse af den spredte vandindvindings- og forsyningsstruktur, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for de tre kildepladser altså kunne svare sig. 2 Jf. politisk behandling af sag om rådighedsindskrænkninger i BNBO områder på Miljø- og planudvalgsmøde den 4. marts

19 Tabel 5 Økonomisk overslag over udgifter til aftaler om ingen brug af pesticider i hovedforsyningsområde Låsby. 8 Risikovurdering Der er gennemført en risikovurdering for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området. Risikovurderingen er udarbejdet for at sikre en helhedsorienteret vurdering af grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor en indsats vurderes at kunne betale sig, og dermed er nødvendig. Der er for de kildepladser, som danner grundlag for den fremtidige forsyning i området, opstillet en tabel som Tabel 6. En farvet markering i tabellen viser, at den potentielle forureningstrussel findes inden for oplandet til det aktuelle vandforsyningsanlæg. Farvekoden grøn viser, at den potentielle trussel ikke vurderes at udgøre en risiko for grundvandet i området. Gul indikerer, at den potentielle trussel skal undersøges nærmere, for at afklare om det udgør en trussel for grundvandet. Rød indikerer, at den potentielle trussel vurderes at udgøre en risiko for grundvandet, og der skal derfor handles på denne trussel, hvilket indskrives som en indsats for det aktuelle opland. Tabel 6 Eksempel på hvilke potentielle forureningstrusler der kan være i oplandet til et aktuelt vandindvindingsanlæg. Potentielle trusler Fladekilder Linjekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldepladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke 18

20 Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Kommunens databaser og kort er gennemgået for at vurdere, hvilke af disse potentielle forureningstrusler, som er til stede i oplandet til den enkelte kildeplads. Det er ikke alle potentielle forureningskilder, der udgør en risiko i alle dele af et opland. Derfor beskrives det her, hvor de forskellige potentielle forureningskilder er vurderet for den enkelte kildeplads. Vurderet i hele indvindingsoplandet: Alle fladekilder Jernbaner, større trafikanlæg, olieledninger Forurenede grunde, losse- og fyldpladser, industrigrunde, tanke til husdyrgødning, påfyldepladser og vaskepladser for pesticider, opfyldte råstof- og mergelgrave, vandindvindingsboringer, gamle/sløjfede boringer. Kun vurderet i det grundvandsdannende opland: Kloakledninger Olie- og benzinanlæg, spildevandsanlæg, regnvandsbassiner, kloakledninger. Kun vurderet inden for BNBO: Villaolietanke, jordvarmeanlæg, nedsivning af vejvand, saltning af veje. 9 Kildepladser Låsby Korsvej Vandværk 9.1 Kildeplads og råvand Låsby Korsvej Vandværks har tre kildepladser. En beliggende på Vandværksvej 5 i Låsby, en ved Århusvej, Låsby og en syd for motorvejen ved Randersvej. Kildepladsen på Vandværksvej består af to boringer (DGU nr og ) med en indbyrdes afstand på 24 m. Knap 300 m mod øst ligger kildepladsen ved Århusvej, som består af en boring DGU nr m syd for Vandværksvej ligger vandværkets tredje kildeplads ved Randersvej bestående af en boring DGU nr Tabel 7 Oversigt over kildepladserne og boringer. Bemærk at meter under terræn er forkortet m.u.t. Kildeplads Boring (DGU Filtersat Udførelses år nr.) m.u.t. Bemærkninger Vandværksvej Videoinspiceret i Videoinspiceret i 2015 Århusvej ,5-45,5 Videoinspiceret i 2015 Randersvej Videoinspiceret i 2015 Tabel 8 Tabellen viser udvalgte grundvandskemiske stoffer fra kildepladsernes boringer (seneste analyser). DGU nr. Årstal Sulfat Nitrat Miljøfremmede (mg/l) (mg/l) stoffer Vandtype mg/l Ikke påvist BAM (0,023 µg/l) C mg/l Ikke påvist BAM (0,040 µg/l) C mg/l Ikke påvist Ikke påvist C 19

21 mg/l Ikke påvist Ikke påvist C Det indvundne vand er svagt reduceret fra alle boringer. Sulfatindholdet viser ikke umiddelbart indikationer på, at vandkvalitet er overfladepåvirket. Der er ingen fund af nitrat i boringerne. Der er fund af BAM i begge boringer på kildepladsen ved Vandværksvej. I DGU nr blev det første gang påvist ved analysen i 2006, mens det i den anden boring blev påvist med boringskontrollen i Sårbare områder Området omkring Låsby Korsvej Vandværks kildepladser er primært lerede aflejringer. Over det primære magasin, som vandværkets henter deres vand fra, er der akkumuleret mellem 27 og 49 m moræne ler (se Figur 4). I moræneleren er det vekslende sandlag af forskellig tykkelse. Indvindingen fra kildepladserne sker fra kvartært magasin afsat under istiden. Oplandet til kildepladserne strækker sig mod øst (Figur 5). VEST ØST Figur 4 Hydrostratigrafisk profil gennem Låsby Korsvej Vandværks indvindingsoplande. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende og oftest lerede aflejringer, og røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. Det grundvandsdannende opland og indvindingsoplandet for kildepladserne er ikke fuldstændigt sammenfaldende (se Figur 5). Den primære grundvandsdannelse til magasinet sker omkring kildepladserne og mod øst. Staten har vurderet at området ikke er sårbart over for nitrat. Primært på grund af lerdæklagets tykkelse i området (se Figur 4). 20

22 Skanderborg Kommune vurderer ikke, at området er særligt følsomt over for regelret anvendelse af pesticider, primært på grund af lerdæklagets tykkelse i området. Figur 5 Viser de sårbare og prioriterede områder for Låsby Korsvej Vandværks kildepladser. Den røde linje indikerer det hydrostratigrafisk profil på Figur Boringsnært beskyttelsesområde De boringsnære beskyttelsesområder for Låsby Korsvej Vandværks boringer er beregnet på baggrund af statens vejledning om boringsnære beskyttelsesområder- BNBO. Områderne er vist, som 1. prioritet på Figur 6. 21

23 Figur 6 Viser boringsnære beskyttelsesområde for Låsby Korsvej Vandværks kildeplads på Vandværksvej og det prioriterede områder. Skanderborg Kommune vurderer, at spild og uheld med pesticider og miljøfremmede stoffer inden for BNBO udgør en risiko for indvindingsanlæggene. Vurderingen er baseret på de hydrologiske forhold herunder beregninger af, om et spild kan genfindes over grænseværdien i indvindingsanlægget og sandsynligheden for at et spild inden for området finder sted (se bilag 3). Til vurdering af hvorvidt et spild kan genfindes i indvindingsboringerne benyttes beregningsværktøjet BRIBE. Beregningen viser, at et uheld med spild af 1 l koncentreret glyphosat (f.eks. i Roundup koncentrat produkt) vil give en overskridelse af grænseværdien af pesticider i boringerne. Den forsyningsmæssige konsekvens vil være meget høj i et opland som dette med målrettet grundvandsbeskyttelse. Derfor vil anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider inden for BNBO udgøre en væsentlig risiko. BRIBE beregningerne ses i bilag 1. Det vurderes ud fra den hydrologiske model, at den primære grundvandsdannelse sker tæt på kildepladserne. 22

24 9.4 Risikovurdering Ud over nedenstående beskrivelse af de potentielle kilder, som er fundet inden for indvindingsopland, refereres der til afsnit 9 i Rammeplanen for grundvandsbeskyttelse. Her er risikovurderingen af de enkelte kilder mere generelt beskrevet. Kildepladsen på Vandværksvej er omgivet af by. Ved kildepladsen ved Århusvej er der idrætsanlæg mod vest og nord, mens der mod øst er flere virksomheder. Kildepladsen ved Randersvej er omgivet af fredsskov og en lille del landbrugsjord. Oplandet til de tre kildepladser gennemskæres af motorvejen, med by nord for motorvejen og landbrugsareal syd for motorvejen. Tabel 9 Potentielle forureningstrusler for Låsby Korsvej Vandværk. Potentielle forureningstrusler - Vandværksvej Fladekilder Linjekilder Punktkilder Landbrug Kloakledninger Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager Større trafikanlæg Olie- og benzinanlæg Virksomheder Olieledninger Tanke til husdyrgødning Private haver Nedsivning af vejvand Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider Kommunale arealer Saltning Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsslam Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Jordvarmeanlæg Landbrug (pesticider og nitrat): Da det grundvandsdannende opland til kildepladserne ikke ligger inden for et område, som er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det ikke at regelret opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider udgør en risiko for forurening af grundvandet. Det vurderes dog, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild eller uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde (se afsnit 9.3). Da området ikke er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde vurderes det at være en risiko for forurening af grundvandet med nitrat. Gartneri: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Skov/plantage: Inden for indvindingsoplandet omkring kildepladsen ved Randersvej er der skov. Skoven har fredskovsstatus, derfor kan den som udgangspunkt ikke fældes, og arealet kan derfor som udgangspunkt 23

25 ikke udnyttes til andet end skov, eller aktiviteter der er relateret hertil. Afhængig af driftsform kan der ske anvendelse af pesticider på arealerne. Da det grundvandsdannende opland til kildepladserne ikke ligger inden for et område, som er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det ikke at regelret opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider udgør en risiko for forurening af grundvandet. Det vurderes dog, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild og uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde (se afsnit 9.3). Virksomheder: Inden for indvindingsoplandet findes der 88 CVR-registrerede virksomheder. Inden for de boringsnære beskyttelsesområder er der 17 CVR-registrerede virksomheder. For at vurdere om virksomhederne udgør en risiko for grundvandet, vil Skanderborg Kommune foretage en screening af virksomhedernes aktiviteter og føre tilsyn med relevante virksomheder inden for områder med målrettet grundvandsbeskyttelse. Private haver: I den nordvestlige del af de grundvandsdannende opland er der privat bebyggelse, særligt omkring kildepladsen på Vandværksvej. Da området ikke er vurderet sårbart over for pesticider, vurderes det ikke, at regelret anvendelse af pesticider hos private udgør en risiko. Det vurderes dog, at opbevaring, anvendelse eller håndtering af pesticider og andre grundvandstruende stoffer kan udgøre en risiko for forurening af grundvandet ved spild eller uheld inden for det boringsnære beskyttelsesområde (se afsnit 9.3). Kommunale arealer: Inden for det grundvandsdannende opland ejer Skanderborg Kommune blandt andet vejarealer. Derudover har kommunen et større areal nord for kildepladsen på Århusvej. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer, jf. rammeplan for grundvandsbeskyttelse. Derfor vurderes denne arealanvendelse ikke at udgøre en risiko for området. Spildevandsslam: Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer inden for det grundvandsdannende opland. På grund af lille sårbarhed inden for det grundvandsdannende opland, vurderes anvendelse af spildevandsslam ikke at kunne udgøre en risiko for grundvandet, hvis det udbringes på arealerne inden for der grundvandsdannende opland. Kloakledninger: Hele Låsby er kloakeret. Indenfor BNBO til kildepladsen på Vandværksvej er der i 2014 lagt ny plastkloakledning langs den østlige del Vandværksvej. I den vestlige del af Vandværksvej er der forsat en fælleskloakledning af beton fra Syd og vest for kildepladsen på Århusvej findes en regnvandsledning og kloakledning. Begge ledninger er fra Spildevandsledningen er af plast, mens regnvandsledningen er af beton. Langs den sydlige del af Århusvej er der også en fælleskloakledning fra 1949 af beton. Det vurderes ikke, at anlæg yngre end 1980 udgør en risiko for udsivning af kloakvand til omgivelserne. Skanderborg Forsyningsvirksomhed skal inddrage grundvandshensyn i prioriteringen af sanering af kloakledninger. Dette er beskrevet i Skanderborg Kommunes Spildevandsplan Nedsivning af vejvand: Inden for BNBO er der flere vejanlæg. Nedsivning af vejvand indenfor BNBO vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet på grund af tykkelse af lerlaget over grundvandsmagasinet samt at sandsynligheden for spild og uheld ikke er særlig stor (se bilag 3). Saltning: Saltning af veje indenfor BNBO vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet på grund af tykkelse af lerlaget over grundvandsmagasinet. 24

26 Forurenede grunde: Inden for indvindingsoplandet er der 10 kortlagte grunde. 3 på vidensniveau 2, og 7 på vidensniveau 1. Region Midtjylland vil gennemgå alle lokaliteterne og sikre, at lokaliteterne ikke udgør en risiko for grundvandet i området. Losse- og fyldpladser: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Påfyldningspladser og vaskepladser for pesticider: Der er enkelte landbrugsejendomme inden for området, men der er ikke kendskab til, om der erhvervsmæssigt håndteres pesticider i dag. Hvis der håndteres pesticider, vurderes det ikke at regelret anvendelse udgør en risiko for grundvandet med mindre det er inden for BNBO (se afsnit 9.3). Tanke til husdyrgødning: Der er ikke registret gyllebeholdere inden for indvindingsoplandet. Opfyldte råstof- og mergelgrave: Ingen kendte inden for indvindingsoplandet. Spildevandsanlæg: Der er 6 ejendomme inden for det grundvandsdannende opland, hvor der sker nedsivning af husspildevand. På Randersvej er 2 af anlæggene beliggende mindre end 300 m fra boringen ved Randersvej. Der har i boringens levetid ikke vist sig problemer med placeringen af nedsivningsanlæggene, hvilket formentlig skyldes det tykke lerlag over magasinet. De gældende afstandskrav for nedsivningsanlæg til almene vandindvindingsanlæg er 300 meter. Afstandskravene er primært fastsat for at beskytte vandindvindingsanlæggene mod forurening for bakterier. Der er dog andre forureningskilder fra spildevand blandt andet miljøfremmede stoffer, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen. Det vurderes ikke, at nedsivningsanlæggene inden for det grundvandsdannende opland udgør en risiko for grundvandet. Regnvandsbassiner: Inden for det grundvandsdannende opland er der to regnvandsbassiner. Vejdirektoratet har et syd for motorvejen, og nord for kildepladsen ved Århusvej er dele af Låsby Søpark inden for det grundvandsdannende opland. Begge bassiner er etableret med tæt bund mod nedsivning og udgør derfor ikke en risiko for grundvandet. Olietanke: Der er registret olietanke inden for BNBO. Alle tankene overholder afstandskravet på 50 m fra boringen og vurderes ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Vandindvindingsboringer: Der er 1 aktiv vandindvindingsboring inden for indvindingsoplandet. Den ene boring DGU nr tilhører Ersholtvej 17, og benyttes som en drikkevandsforsyning. Der indvindes fra et mere terrænnært magasin fra denne boring. Det vurderes ikke, at anlægget giver anledning til forurening af grundvandet, så længe det overholder gældende lovgivning. Jordvarmeanlæg: På Niels Bohrs Vej 3 er der etableret jordvarmeanlæg, som er placeret inden for BNBO til kildepladsen ved Århusvej i en afstand på 50 m fra boringen. Anlægget indeholder 54 l IPA-sprit. Der er ingen tilsætningsstoffer i brinen. Så længe anlægget overholder afstandskravet, vurderes det ikke at udgøre en risiko for grundvandet. 25

27 9.5 Sammenfatning Låsby Korsvej Vandværk Inden for de boringsnære beskyttelsesområder til Låsby Korsvej Vandværks boringer vurderes det, at spild og uheld med brug af pesticider og andre miljøfremmede stoffer udgør en risiko for grundvandet. For at gennemføre en helhedsorienteret grundvandsbeskyttelse inden for området er det nødvendigt med indsats over for anvendelsen af pesticider inden for beskyttelsesområderne. Hvis disse indsatser gennemføres, vurderes det, at der kan leveres rent drikkevand fra kildepladserne også i fremtiden. Det vurderes, at det kan svare sig for hovedforsyningsområdet som helhed at beskytte kildepladsen, da den kan levere en betydelig mængde drikkevand til områdets forbrugere. Omkostningerne for vandforsyningerne i området til indsatsen over for pesticider inden for BNBO til kildepladserne er beskrevet i afsnit Grundvandsforhold Staten har inden for indsatsområdet gennemført en række undersøgelser og beregninger for at kunne vurdere grundvandsmagasinernes udstrækning, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse. Der er eksempelvis anvendt geofysiske undersøgelser for blandt andet at bestemme grundvandsmagasinernes udbredelse og nedre grænse. De geofysiske undersøgelser er også anvendt til en vurdering af eventuelle beskyttende lerlag over grundvandet. Derudover er der udført pejlinger og suppleret med kemiske analyser i eksisterende boringer. Skanderborg Kommune har beregnet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for vandforsyningernes kildepladser (se kapitel 10.3) samt suppleret Statens udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) med en vurdering af sårbarhed over for pesticider (se bilag 2). Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for indsatsplanområdet, er detaljeret beskrevet i Statens redegørelsesrapporter for følgende Statslige kortlægningsområde. Aarhus Vest grundvandskortlægning (Naturstyrelsen 2014) Grundvandsmagasinet Generelt er hele området et morænelandskab. Landskabet er dannet ved gentagne isfremstød, hvor isen har afsat moræneler, mens der mellem de enkelte isfremstød er afsat smeltevandssand. Isbevægelserne betyder, at de enkelte lag er blevet skubbet godt rundt i hinanden. Efter isens afsmeltning, har smeltevand skåret dybe erosionskløfter specielt i Lyngbygård Å dalsystemet mod nord og Knudsø/Ravnsø systemet længere mod syd. Ådalssystemerne kan genkendes på det typografiske kort på Figur 7. 26

28 Figur 7 Viser topografien i indsatsplanområdet samt placeringen af de boringsnære beskyttelsesområder som reference. Den sorte linje viser placeringen af det hydrostratigrafiske profil vist på Figur 8. I den centrale del af indsatsplan området er de aflejringer, der er afsat før istiderne tættere på terræn. Særligt mod vest, hvor der i Kalbygård grusgrav graves sand og grus fra miocæne aflejringer. Dalfyldet i form af smeltevandssand udgør primært de nuværende såvel som de fremtidige grundvandsmagasiner i området. Enkelte steder indvindes der lokalt fra miocæne sandlag. Nederst udgøres bunden af grundvandmagasinerne af fed tertiær ler, som i vandforsyningsmæssig sammenhæng er uden interesse (se Figur 8). De begravede dalsystemer er komplekst opbyggede og er styrende for grundvandets strømninger i området. 27

29 Figur 8 Hydrostratigrafisk profil gennem indsatsplanområdet. Brune og mørkeblå farver repræsenterer vandstandsende aflejringer oftest lerede aflejringer, røde samt lyseblå farver repræsenterer vandførende aflejringer, typisk sand og grus. De røde og lyseblå lag indvindes der vand fra, mens de brune og mørkeblå lag, giver en vis beskyttelse af magasinerne. Profilets placering kan ses på Figur 7. Grundvandsmagasinerne i indsatsplanområdet består af kvartære sandlag og miocænt kvartssand. I den østlige del af indsatsplanområdet er magasinerne velbeskyttet med op til 40 m sammenhængende ler over magasinerne. Dette ses blandt andet i Låsby Korsvej Vandværk og Flensted Mark Vestre Vandværks boringer. Der er en primær grundvandsstrømning mod de store vandløbssystemer fra de centrale dele af området Udnyttelse af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen vurderes at være tilstrækkelig i forhold til den aktuelle grundvandsindvinding i indsatsplanområdet, og der er således balance mellem det indvundne grundvand og det dannede grundvand. I Vandområdeplanerne er det vurderet, at alle grundvandsforekomster for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn har en god kvantitativ tilstand. Vandbalance er vurderet ud fra den aktuelle, gennemsnitlige indvinding i forhold til den langsigtede grundvandsdannelse. GEUS har vurderet vandbalancen på baggrund af et screeningskriterie med en udnyttelsesgrad på 30 %. Det kan dog ikke afvises, at en mere detaljeret, lokal vurdering vil kunne vise et indsatsbehov, herunder i forhold til vandindvindingens påvirkning af mindre vandløb. Skanderborg Kommunes lokale vurdering af indsatsplanområdet viser, at der er en god vandbalance i området, og at der ikke sker en overudnyttelse af ressourcen. 28

30 10.3 Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og boringsnære beskyttelsesområder Vandforsyningernes indvindingsopland afspejler det område i grundvandsmagasinet, hvorfra vandforsyningen indvinder grundvand (se Figur 9). Vandforsyningens indvindingsstrategi og grundvandsdannelsen i området har betydning for størrelsen af det optegnede areal, mens grundvandets strømningsretning har betydning for oplandets retning. I indsatsområdet er indvindingsoplandene beregnet ud fra grundvandsmodeller i den statslige grundvandskortlægning. Figur 9 Boringsnære beskyttelsesområder, grundvandsdannende oplande samt indvindingsoplande til de almene vandforsyninger i indsatsplanområdet. Grundvandsmodellen beregner vandets strømning fra det falder som regn, til det indvindes i boringens filter. Indvindingsoplandet er defineret som det område i grundvandsmagasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringen, mens det område på jordoverfladen, der primært bidrager med nedbør som grundvandsdannelse til indvindingen, kaldes for det grundvandsdannende opland. Et resultat af modellen er et overblik over transporttider fra vandet falder som nedbør på jordoverfladen til det hentes op i en indvindingsboring. Disse data bruges til at prioritere de grundvandsbeskyttende indsatser. Skanderborg Kommune har efter Statens vejledning udpeget boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) omkring alle boringer til almen vandforsyning. BNBO defineres som arealet af det opland i magasinet, hvor grundvandet strømmer til en boring inden for et bestemt tidsrum. Tidsrummet er lig analysefrekvensen for organiske mikroforureninger, som er afhængig af indvindingsmængden i boringen (mellem ½-2 år). 29

31 10.4 Grundvandskvaliteten Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, som vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til boringens filter. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Generelt forbedres vandkvaliteten med hensyn til nitrat med dybden, hvor vandet bliver reduceret (iltfrit) og er nitratfrit. I indsatsområdet er det primært i de terrænnære indvindinger, der er fund af nitrat (se Figur 10). Der er ved seneste analyse ikke fund over grænseværdien i de almene vandforsyninger i området. Der er fund af nitrat under grænseværdien i Låsby Vandværk. Figur 10 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for nitrat. Indholdet af sulfat i grundvandet er vigtigt i forhold til vurdering af et grundvandsmagasins sårbarhed over for især nitrat. Et forhøjet og/eller stigende sulfatindhold kan stamme fra iltning af mineralet pyrit, som forekommer i mange jordlag. Iltningen sker enten med ilt eller nitrat i det vand, der trænger ned til magasinet. Der ses et forhøjet og stigende indhold af sulfat i den vestlige del af området (se Figur 11), som betyder, at magasinet er sårbart over for nitrat. Dette er sammenfaldende med statens områdeudpegning. 30

32 Figur 11 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for sulfat. Den kemiske sammensætning af en grundvandsprøve kan bruges til at klassificere grundvandet i et system af vandtyper. Ud fra en række af de redoxfølsomme stoffer og forvitringsgrad opstilles fire vandtyper. Redoxforholdene i grundvandet har afgørende betydning for vandets sårbarhed over for nitrat og for nedbrydelighed af mange organiske forbindelser eksempel pesticider. Nogle forbindelser nedbrydes lettest under iltede forhold, andre under reducerede forhold. Redoxtilstanden siger også noget om alderen af grundvandet. I indsatsområdet ses både iltede vandtyper (A og B), samt reducerede vandtyper (C og D). Primært i de terrænnære boringer ser vi iltede forhold, blandt andet ved Låsby. I de resterende almene vandforsyningers kildepladser ses i dag reducerede forhold. Der har været fund af pesticider i enkelte boringer i indsatsområdet (se Figur 12). Der er eller har været fund af pesticider i boringer i indsatsområdet ved Låsby Vandværk, Låsby Korsvej Vandværks boringer ved Vandværksvej samt i en undersøgelsesboring vest for Låsby. I Låsby Vandværk er der fundet bentazon lige under grænseværdien. Der har tidligere været fund af BAM i boringen også. BAM er også det, der er fundet i Låsby Korsvej Vandværks boringer ved Vandværksvej. I undersøgelsesboringen DGU nr er der fundet stoffet ethylenthiourea lige over detektionsgrænsen. Ethylenthiourea, ETU, er et nedbrydningsprodukt, som kan stamme fra nedbrydning af en række svampemidler som maneb og mancozeb. Derud over er der ikke fundet andre miljøfremmede stoffer i grundvandet i indsatsområdet. 31

33 Figur 12 Viser boringer i indsatsplanområdet, hvor der er analyseret for pesticider, samt om der er fund i boringen over eller under grænseværdien. 11 Kildehenvisninger Alectia Erstatning ved pålæg om ændret dyrkningspraksis i BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) udarbejdet for Skanderborg og Favrskov Kommune i 2013 Naturstyrelsen 2014 Redegørelse for Aarhus Vest, Skanderborg Kommune, Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Naturstyrelsen Udkast til Vejledning om indsatsplaner, kapitel 7. Naturstyrelsen 2016 Notat til Vandområdeplaner : Virkemidler relateret til grundvand for Vandområdeplaner Orbicon Optimering af vandbehandling af pesticidforurenet grundvand. et%20grundvand.pdf 32

34 Bilag 1 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder Bilag 2 Baggrundsnotat om grundvandsbeskyttelse i forhold til pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune Bilag 3 Baggrundsnotat om risikovurdering indenfor BNBO 33

35 Bilag 1 BRIBE-beregning for boringsnære beskyttelsesområder

36 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Glyphosat Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 1 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 50 år Opløselighed mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,00 l/kg Grundvandsspejl 24,5 m u.t Max-koncentration i boring 0,4634 µg/l Spildareal 0,01 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,30E , Lag 2 Dybe lerlag 52,7 1,62 0,1 2, ,03E ,

37 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Glyphosat Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 1 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 50 år Opløselighed mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,00 l/kg Grundvandsspejl 13,5 m u.t Max-koncentration i boring 0,4347 µg/l Spildareal 0,01 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,30E , Lag 2 Dybe lerlag 27,7 1,62 0,1 2, ,03E , Lag 3 Sand, mellem 3 1,46 0, ,03E ,00005

38 BRIBE version 3.0 Parameter Værdi Enhed Stof Glyphosat Ukrudtsmidler Koncentration/opløselighed mg/l Forklaring: Spildmængde 1 l xxx Værdien udregnes/indsættes automatisk Nettonedbør 287 mm/år xxx Værdien indsættes manuelt af bruger Oppumpning fra boring m 3 /år Antal år = -1 Ved Antal år = -1 stopper beregningerne når alle lag er under grundvandskvalitetskriteriet Tidsskridt 9, timer Beregningstid Er afhængig af dispersivitet, cellehøjde og nettonedbør Antal år 50 år Opløselighed mg/l Cellehøjde 0,1 m Grundvandskvalitetskriterium 0,1 µg/l Indtrængningsdybde 1 m Koc 0,00 l/kg Grundvandsspejl 7 m u.t Max-koncentration i boring 0,9867 µg/l Spildareal 0,01 m 2 Grundvandsdannelse 100 % Visning af resultater Resultat med plot Lag nr. Sediment Lagtykkelse Tør bulkdensitet Effektiv porøsitet Dispersivitet t ½ K d Afstrømning Hydraulisk ledningsevne - - m kg/l - m dage l/kg % m/s Lag 1 Lerjorde 0,3 1,59 0, ,30E , Lag 2 Dybe lerlag 39,7 1,62 0,1 2, ,03E ,

39 2 -- Baggrundsnotat om grundvandsbeskyttelse i Bilag 4 forhold til pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Kommune November 2017 Indhold 1 Resumé Indledning Hvorfor en indsats? Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Pesticidstrategi meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Sandjorde Lerjorde Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? Opsummering Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Opsummering Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig? Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning Økonomiske betragtninger Henvisninger... 27

40 7.1 Lovhenvisninger Bilag A Indledning Den Nationale Grundvandsovervågning Resultater for Grundvandsovervågningen Datagrundlag Tilstand, udvikling og årsager Godkendte, regulerede og forbudte stoffer Dybdens betydning for fund af pesticider Boringer, der er lukket Fordeling af fund land, by og skov Sammenfatning Henvisning

41 1 Resumé Dette notat er udarbejdet som materiale til at forstå baggrunden for den indsats, der gennemføres i Skanderborg Kommune for at beskytte grundvandet mod pesticider. Hele problemstillingen om pesticider i grundvandet er ikke mulig at forklare med få ord, da der ligger mange kompleksiteter bag. Dette gælder både love og regler, godkendelse og overvågning, samt antal stoffer, de kemiske egenskaber og en række geologiske forhold der påvirkes. Ikke mindst er tid en væsentlig faktor i forståelsen af de fund, der gøres af pesticider. I notatet er der dels beskrevet grundforudsætningerne om, at vi anvender rent grundvand til drikkevand. Dels er der beskrevet en gennemgang af lovgivning og vejledninger, der er meldt ud fra staten. Det er en beskrivelse af udviklingen fra 1998 og til i dag, hvor der er oplysninger om godkendelsesordning, varslingssystem og overvågning. Desuden er der beskrevet, hvilke pesticider, der bliver fundet, og hvilke kilder, der kan være til denne forurening. Afslutningsvis er det beskrevet, hvordan Skanderborg Kommune vil gennemføre en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider, steder, hvor den generelle indsats ikke er tilstrækkelig, samt omfanget og økonomien ved beskyttelse. 2 Indledning Det overordnede princip for grundvandsbeskyttelsen i Danmark er forebyggelse og indsats ved kilden frem for rensning og fortynding. Det skyldes, at den danske vandforsyning er baseret på rent grundvand, som ikke kræver videregående vandbehandling. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket. Så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år på grund af vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. Den samlede beskyttelse af grundvandet over for pesticider består af generelle og konkrete målrettede tiltag. Generel regulering 1 beskytter hele grundvandsressourcen, mens de konkrete målrettede tiltag beskytter grundvandet, hvor det er mest sårbart, og hvor det indvindes til produktion af drikkevand. I Danmark varetages grundvandsbeskyttelsen både af staten, regionerne og kommunerne. Staten står for den generelle regulering, regionerne for oprydning af punktkilder, mens kommunerne står for den konkrete målrettede beskyttelse. Den generelle regulering varetages af Staten og består blandt andet af registrering og godkendelse af pesticider. I den konkrete og målrettede beskyttelse ses på de områder, hvor der, trods den naturlige beskyttelse og den generelle regulering, alligevel er behov for en særlig indsats til sikring af drikkevandsinteresserne 1 For eksempel pesticidhandlingsplaner, godkendelsesordning for pesticider, harmonikrav for udspredning af gødning og obligatorisk 25-meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer med mere. Hertil kommer den konkrete regulering i form af tilladelses- og godkendelsesordninger for en række aktiviteter (blandt andet udspredning af slam) og placering og drift af anlæg (for eksempel spildevandsanlæg, listevirksomheder, husdyrbrug med videre). Ligeledes udgør den offentlige indsats mod jordforurening et væsentligt element i den generelle beskyttelse. 3

42 og dermed grundvandet. I kommunens indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal Skanderborg Kommune beskrive den nødvendige indsats, der skal til for at beskytte grundvandet. På baggrund af Drikkevandsudvalgets anbefalinger fra , blev det derfor indført, at Staten skulle kortlægge Danmark. Formålet var at identificere disse områder, hvor der er behov for særlig indsats. Grundvandskortlægningen gennemføres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Disse områder udgør tilsammen ca. 50 % af Skanderborg Kommunes areal. Skanderborg Kommunes Vandforsyningsplan har følgende overordnede målsætninger: At sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand til borgerne i Skanderborg Kommune. At sikre, at forsyning af drikkevand i Skanderborg Kommune kan ske på grundlag af rent grundvand, og at der alle steder i kommunen er en tilstrækkelig ren grundvandsressource til at forsyne nuværende og fremtidige generationer. At drikkevandsforsyningen baseres på en indvindings- og forsyningsstruktur med en høj grad af forsyningssikkerhed. Når der konkret konstateres pesticider i grundvandsressourcen er det sjældent muligt præcist at konkludere, hvor forureningen kommer fra. Pesticiderne er på en eller anden måde nået ned i grundvandet, hvilket viser, at der i oplandet til den pågældende boring, hvor der er fund, findes områder, hvorfra pesticiderne kan sive ned uden, at de nedbrydes. Det kan være fra en mark, en vejrabat, et parcelhusområde, en vaskeplads for sprøjteudstyr eller fra andre kilder. De fleste aktivstoffer, som findes i grundvandet, har været anvendt eller anvendes i forskellige sektorer, både i jordbruget og i byen, så det er som regel ikke muligt med sikkerhed at sige, hvorfra et fund stammer, når det først er nået grundvandet. Områder med indsatsbehov: En særlig indsats overfor pesticider skal målrettes de særlig sårbare områder, samt områder hvor spild og uheld er særligt problematisk for eksisterende forsyningsanlæg. Områder, hvor der skal ske en særlig indsats er: Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om BNBO) Områder, som vurderes at være særlig sårbare overfor pesticider. (Områderne fastsættes i henhold til Naturstyrelsens vejledning om indsatsplaner) Der laves en proportionalitetsvurdering af arealerne. 2 Drikkevandsudvalgets betænkning, (Miljøstyrelsen, 1998) 4

43 Arealmæssigt er de fleste arealer i Skanderborg Kommune velbeskyttede, og det vil vare mange år før en eventuelt forurening trænger ned i grundvandsmagasinerne. Geologisk kortlægning viser, at nogle områder ikke er tilstrækkeligt beskyttet fra naturen side. I disse områder er der derfor behov for en særlig indsats. Der konstateres stadig pesticider i grundvandet i Skanderborg Kommune, både i det gamle og det helt unge grundvand, både forbudte og godkendte pesticider findes (se bilag A). En sikring af grundvandsressourcen kan derfor omfatte indsatserne: Fortsat pesticidfri drift på kommunens egne arealer Pesticidfri drift i boringsnære beskyttelsesområder, hvor en konkret vurdering viser, det er nødvendigt, med henblik på at beskytte anlæg mod spild og uheld. Pesticidfri drift i grundvandsdannende oplande, der konkret vurderes sårbare, og hvor det kan svare sig at lave beskyttelse. Regulering af vaskepladser, hvor pesticider håndteres og sprøjteudstyr påfyldes og vaskes. Dette notat beskriver i afsnit 3 grundlaget for den særlige pesticidindsats i Skanderborg Kommune ud over den generelle regulering. Afsnit 3.4 er en gennemgang af kortlægningsgrundlaget. Områderne for den nødvendige indsats bliver vurderet i afsnit 4 og beskrevet konkret i de enkelte indsatsplaner. I afsnit 5 beskrives, hvilke indsatser overfor pesticider, Skanderborg Kommune vurderer, er nødvendige for at sikre beskyttelse af grundvandet. 3 Hvorfor en indsats? I løbet af 1990 erne begyndte man at analysere for pesticider i dansk grundvand, og det blev hurtigt klart, at grundvandet indeholdt pesticider. I 1996 orienterede Miljøministeren Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om, at der ville blive nedsat et udvalg under Miljøstyrelsen med berørte parter, der skulle redegøre for blandt andet: om den gældende lovgivning sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet Drikkevandsudvalgets betænkning kom i Udvalget anbefalede; at der gennemføres en kortlægning af, hvilke områder der er følsomme overfor pesticider at der tilvejebringes en hjemmel til mod kompensation til de berørte ejendomme at pålægge de nødvendige restriktioner i pesticidanvendelsen i disse områder at pesticidanvendelsen begrænses eller forbydes via indsatsplaner I 1998 blev Vandforsyningsloven revideret (Folketinget, 1997/98) med bestemmelser om udarbejdelse af indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse. Parallelt hermed blev Miljøbeskyttelsesloven revideret med bestemmelser om regulering af pesticidanvendelser: 3 Miljøstyrelsen,

44 26 a. Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter vandforsyningslovens 13 eller 13a, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider 4. Efter vedtagelsen af ændringerne i Vandforsyningsloven iværksatte amterne en udpegning af Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som blev inddelt i såkaldte indsatsområder, hvor der for hvert indsatsområde skulle udarbejdes en indsatsplan for drikkevandsbeskyttelse. Tabel 1 Ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune Myndighedsfordeling ved indsatsplanlægning, indsats overfor pesticider Grundvandskortlægning Kortlægning af geologi, grundvand og kemi Udpegning af særlig pesticidfølsomme områder Indsatsplaner Anvendelse af pesticider Myndighedsbehandling Punktkildeforurening fra håndtering af pesticider (opbevaring, påfyldning og vask af sprøjter, afbrænding eller nedgravning af emballage) Kommunen Kommunen kan vælge selv at kortlægge Målrettet beskyttelse i form af rådighedsindskrænkninger i pesticidfølsomme områder Nye forureninger: Kommunen via påbud. Tilladelser til nye vaskepladser Øvrige myndigheder og aktører Miljøstyrelsen Et vandværk kan også selv kortlægge Generel beskyttelse og overvågning: Miljøstyrelsen Kampagner: Miljøstyrelsen Gamle forureninger: Region Midtjylland Tilsyn med eksisterende vaskepladser: Landbrugsstyrelsen 4 Folketinget, 1997/98 6

45 Af bekendtgørelse om indsatsplaner fremgår det, at indsatsplanerne skal beskrive de nødvendige indsatser til at sikre drikkevandsinteresserne i områder med særlige drikkevandsinteresser 5. I Tabel 1 er ansvarsfordelingen vedrørende indsatsplanlægning i Skanderborg Kommune beskrevet. 3.1 Godkendelsesordning og varslingssystemet (VAP) Alle stoffer, der sælges som bekæmpelsesmiddel, skal være godkendt 6. Godkendelsesordningen bygger på informationer og modelleringer af aktivstoffernes egenskaber. Disse beregninger skal producenten oplyse om i sin ansøgning til godkendelsen. Vi har i Danmark en restriktiv godkendelsesordning, der giver os mulighed for at forbyde stoffer, som er tilladt i andre EU lande med henvisning til geologi og/eller klimaforhold. Hvis et pesticid er godkendt, men der fremkommer nye oplysninger fx fra monitering og varslingssystemer, som viser, at der er problemer i forhold til grundvand, vil Miljøstyrelsen foretage en genvurdering. Hvis vurderingen viser, at der er fagligt belæg for et indgreb, vil styrelsen forbyde nogle eller alle anvendelser af pesticidet. Godkendelsen indeholder flere parametre, som skal være overholdt. Blandt andet må et givet pesticid højest i 1 ud af 20 simulerede år (svarer omtrentligt til 5 % af de simulerede år) udvaskes i gennemsnitskoncentrationer, der ligger over 0,1 μg/l. Samme gennemsnitskoncentrationer gælder for metabolitter (nedbrydningsprodukter af aktivstoffer i pesticider). Den nuværende godkendelsesordning tager ikke direkte hensyn til transport i sprækker i jorden (præferentiel transport), hvor der ikke sker nedbrydning af stofferne. Modeller, der anvender præferentiel transport, kan benyttes, men det er ikke et krav fra myndighedernes side på nuværende tidspunkt. Om end man anerkender, at denne transportvej er væsentlig på lerjordene, har man endnu ikke fundet egnede værktøjer til at håndtere dette. De stoffer, hvor en "ad-hoc vurdering" skønner, at der er en potentiel mulighed for udvaskning, bliver undersøgt på varslingssystemets marker (se nedenfor). Resultaterne fra varslingssystemet bekræfter for størstedelen af stofferne, at modelsimuleringerne er konservative. 7 Det er almindelig accepteret, at præferentiel transport på lerjorde spiller en væsentlig rolle i udvaskningen af specielt stærkt, sorberende pesticider. Danske undersøgelser har også vist, at præferentiel transport på opsprækkede lerjorde er væsentlig for pesticidtransporten til det unge og højtliggende grundvand. I Rigsrevisionens beretning fra 2011 skrives der 8, at godkendelsesordningen ikke beskytter de særlig pesticidfølsomme områder. Ca. 8 % af de danske sandjorde er mere sårbare, end godkendelsesordningen 5 Bekendtgørelse om indsatsplanlægning, 2 stk. 1 nr Se for yderligere oplysninger om godkendelse. 7 Miljøministeriet, Rigsrevisionen,

46 forudsætter. I disse områder kan regelret anvendelse med godkendte midler være et problem for grundvandet. De pesticider, der gennem årene er fundet i grundvandet på landsplan og i Skanderborg Kommune, har alle været godkendt gennem godkendelsesordningen. Godkendelsesordningen er således ikke i sig selv nogen garanti for, at der ikke sker forurening. Derfor er der etableret et såkaldt Varslingssystem (VAP) 9, der registrerer udvaskning af pesticider ved regelret anvendelse. Varslingssystemet har givet anledning til revurdering af pesticider, da de blev udvasket på systemets forsøgsmarker. Varslingssystemet er således et redskab til at reducere konsekvenserne af, at godkendelsesordningen ikke altid er en sikkerhed for, at der ikke sker udvaskning. VAP består af 5 marker, hvor der er almindelig landbrugsdrift, og hvor stofferne kan testes under realistiske klima og jordbundsforhold. Markerne er intensivt instrumenterede således, at udvaskning af pesticider kan bestemmes og kvantificeres. VAP repræsenterer imidlertid ikke alle jordtyper, og derfor har der gennem to perioder været arbejdet med en metode, der kan udpege jordtyper, der er mere følsomme end de følsomste VAP lokaliteter, og som dermed ikke er med i beskyttelsesstrategien i godkendelsesordningen og VAP. 10 Det er ikke alle godkendte pesticider, der bliver testet på forsøgsmarkerne. Udvaskningsrisikoen for 51 pesticider samt 62 nedbrydningsprodukter er op til juni 2015 undersøgt på fem marker 11. Der findes pt. 173 godkendte midler i Danmark, dvs. at mindre end 1/3 af midlerne er testet på forsøgsmarkerne. Varslingssystemet er et vigtigt supplement til godkendelsesordningen, og moniteringsdata herfra har bidraget til regulering eller forbud af i alt 4 pesticider 12. I årsrapport fra varslingssystemet (GEUS 2015) konkluderes følgende for hele moniteringsperioden ( ): Ud af de i alt 51 pesticider (48 plus 3), var der fund i grundvandet af 15 pesticider og/eller deres nedbrydningsprodukter, hvor koncentrationerne i nogle tilfælde overskred grænseværdien på 0,1 µg/l. 13 af de 15 pesticider blev tillige fundet i 1 meters dybde med en årlig gennemsnitskoncentration efter udbringningen på over 0,1 µg/l. På opsprækkede lerjorde resulterede brugen af 11 af de 15 pesticider til tider i fund over grænseværdien, mens dette kun var tilfældet for fire af de 15 pesticider på sandjorde. Brugen af 11 andre godkendte pesticider resulterede hverken i detektioner i vandprøver fra dræn og sugeceller eller fra grundvandsfiltre Mail fra den 23. oktober 2009 til Aarhus Kommune beskriver GEUS, hvorfor godkendelsesordningen, varslingssystemet mv. er en generel regulering, som ikke nødvendigvis sikrer grundvandet i udsatte områder. 11 GEUS, Miljøministeriet,

47 3.2 Pesticidstrategi Regeringen har i foråret 2017 indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om Pesticidstrategi Strategien har i sommeren 2017 været i høring og er i oktober 2017 endelig udgivet. Pesticidstrategien bygger på en langvarig og målrettet indsats for at nedbringe pesticid-belastningen i Danmark. Strategien er samtidig Danmarks nationale handlingsplan for bæredygtig anvendelse af pesticider. Det overordnede formål er fortsat, at brugen af pesticider skal begrænses mest muligt, og at belastningen fra pesticider for natur, miljø og sundhed skal minimeres. Strategien omfatter en lang række forskellige indsatser, som på forskelligvis bidrager til et mindre belastende pesticidforbrug. Strategien har derfor fire hovedområder: Godkendelse af pesticider Målrettet kontrol Indsamling af viden gennem forskningsprogrammet Oplysning, rådgivning og vejledning Pesticidstrategien beskriver følgende emner, som har direkte relevans til at sikre beskyttelsen af grundvandet mod pesticider. Der foreslås ændringer i forhold til hvordan pesticider godkendes Grænseværdien for nedbrydningsprodukter uden pesticideffekt kan sættes op fra 0,1 µg/liter til 0,75 µg/liter. Fortsat test af godkendte pesticider i VAP og sikre hurtig opfølgning, hvis der er overskridelser af grænseværdien i grundvand. Bedre beskyttelse omkring drikkevandsboringer Forbud mod påfyldning og opblanding af pesticider og vask af pesticidsprøjter indenfor BNBO ingen reel betydning i Skanderborg Kommune, da der ikke findes vaskepladser i dag indenfor BNBO. Bekendtgørelse allerede i høring. Udarbejdelse af handleplan for yderligere tiltag til mulig nedbringelse af pesticidbelastningen i BNBO aftaleparterne fremlægger endelig handleplan primo Brug af pesticider på offentlige arealer 13 Pesticidstrategi

48 I 1998 blev der indgået en frivillig aftale mellem staten, amterne og KL om at udfase brugen af pesticider på offentlige arealer. Målet er at begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed. Aftalen blev som følge af kommunalreformen opdateret med en ny aftale i 2007 med mål om fortsat at afvikle brugen af pesticider. Denne aftale ønskes videreført. Miljø- og fødevareministeren vil invitere KL og Regionerne til at drøfte muligheden for at udarbejde et tillæg til Aftale om fortsat afvikling af brugen af pesticider på offentlige arealer. Dette skal ske på baggrund af opgørelsen af forbruget i 2016, og en vurdering af kommunernes udfordringer og omfanget af disse. Det skal drøftes om der, i særlige tilfælde, kan anvendes pesticider til at bekæmpe invasive arter og i begrænset omfang på befæstede arealer forudsat, at brugen samlet set fortsat nedbringes bl.a. ved brug af ny sprøjteteknologi og konkrete bekæmpelsesplaner. Målsætningen om et fortsat lavt pesticidforbrug og mulig yderligere reduktion fastholdes meter beskyttelseszone om vandindvindingsboringer Med en ændring af miljøbeskyttelsesloven i juni 2011, blev der indført et krav om udlægning af en cirkelformet beskyttelseszone med en radius på 25 meter omkring alle boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg ( 21 b i loven). Formålet med zonen er at sikre en bedre beskyttelse af grundvand og drikkevand mod forurening med pesticider og disses nedbrydningsprodukter og nitrat. Nitratfølsomme indvindingsområder Figur 1 Forskellige zoner omkring en almene vandforsyningsboring, samt særlige drikkevandsområder (OSD) og sårbare områder. For boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg, har kommunen normalt udlagt et beskyttelsesområde, den såkaldte fysiske sikringszone eller fredningsbælte, på typisk 10 meter i radius, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes. 10

49 Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi oppumpning af grundvand kan skabe»undertryk«tæt på den enkelte indvindingsboring, og derved trækkes overfladenært vand relativt hurtigt ned tæt ved boringen (den såkaldte tragt-effekt). Regelret anvendelse af pesticider og gødskning tæt på en indvindingsboring udgør derfor en særlig risiko for grundvand og drikkevand. Dette gælder også uheld, spild, ikke-regelret anvendelse og utætte/forkert konstruerede indvindingsboringer. Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i beskyttelseszonen omfatter kun erhvervsmæssig anvendelse. Ved erhvervsmæssig anvendelse forstås en person eller virksomhed, som har et CVR-nr. og er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt SKAT. Det svarer til at have en omsætning på minimum kr. årligt. 3.4 Sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Kortlægning af grundvandsressourcen er en opgave, som Miljøstyrelsen udfører 14. Kortlægningen foretages af nitratfølsomme indvindingsområder i hele OSD (områder med særlig drikkevandsinteresse) og indvindingsoplande udenfor OSD, og er afleveret til Skanderborg Kommune med udgangen af Kortlægningerne omfatter indsamling og analyse af data, som udover geologiske, geofysiske og hydrologiske data også indbefatter kemiske grundvandsdata. Pesticider opfører sig ikke så simpelt i undergrunden som blandt andet nitrat. Derfor har Staten på nuværende tidspunkt (november 2017) ikke fundet en endelig metode til udpegning af pesticidfølsomme områder på alle jordtyper i Danmark. I maj 2016 har staten foretaget de første udpegninger af sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde Sandjorde I 2000 blev et projekt under GEUS (Danmarks Geologiske Undersøgelser) om karakteristika for pesticidfølsomme områder sat i gang, (KUPA-projekt Koncept for Udpegning af Pesticidfølsomme Arealer 15 ). Målet med projektet var at finde en metode til at karakterisere og identificere særligt pesticidfølsomme jordarealer, hvilket vil sige arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end den mest følsomme jordlokalitet i Varslingssystemet for Pesticider (VAP) (om VAP se afsnit 3.1). Staten har i februar 2015 endelig afrapporteret konceptet for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder. Konceptet beskriver, hvordan Staten har udpeget de sandede arealer, som er mere følsomme overfor udvaskning end varslingssystemet - VAP 16. Disse områder er blevet udpeget af Miljøministeren i en bekendtgørelse i maj Jf. Vandforsyningslovens 11 og 11a Naturstyrelsen, 2015 samt GEUS,

50 De følsomme indvindingsområder på sandjorde er identificeret ud fra jordens følsomhed over for sprøjtemidler. Dette er baseret på en vurdering af jordens indhold af humus, ler, silt, fint sand og groft sand ned til to meters dybde 17. Konceptet har dog nogle begrænsninger, som gør, at flere arealer kan være sårbare overfor pesticider end de, som Staten har udpeget i dette koncept. Begrænsningerne af konceptet består bl.a. af følgende elementer: Konceptet gælder kun for arealer i landbrugsarealer i omdrift, hvor overjorden ikke er gravet væk. Arealer, som konceptet ikke gælder for, er blandt andet golfbaner, byarealer, vej og jernbanearealer, havneområder, større anlægsområder, byparker og kirkegårde. Ikke alle godkendte pesticider og nedbrydningsprodukter er omfattet af modellering, som danner baggrund for konceptet, jf. GEUS rapport fra Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand 18. Konceptet er valideret mod sandjorde på hedesletterne i Midt- og Sønderjylland. Der er ikke i konceptet taget højde for den komplekse geologi, der findes i både overjord og i de underliggende lag i det østjyske moræne landskab. Der er ikke taget højde for områder med stor grundvandsdannelse. Der er ikke taget højde for områder med fund af godkendte og forbudte stoffer udenfor de udpegede områder Lerjorde Naturstyrelsen offentliggjorde i foråret 2015 GEUS rapport om vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder 19. Konklusionen er, at det ud fra den samlede gennemgang af alle analyserne og kendskab til de eksisterende data og nye forskningsresultater vurderes det, at det er muligt, at udvikle en metode til at udpege områder, der er mere følsomme eller lige så følsomme overfor udvaskning af sprøjtemidler til grundvandet som forsøgs-lermarkerne fra varslingssystemet (VAP). Der er ikke udarbejdet en metode til at identificere de særligt pesticidfølsomme lerjorde i GEUS rapport, men der kan peges på de data/elementer, der skal indgå i en sådan udpegning. På det nuværende datagrundlag er der ifølge Naturstyrelsen ikke et holdbart koncept for udpegning af sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) på lerjord. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen arbejder videre med udarbejdelse af koncept. Der kan søges 17 Naturstyrelsen, GEUS, 2013 Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand. 19 Vurdering af mulighederne for udpegning af pesticidfølsomme lerområder (SFO-ler) på grundlag af eksisterende data. 12

51 midler i Miljøstyrelsen til udvikling af koncept. Der er ingen afklaring på, hvornår der foreligger et koncept og en udpegning, men der vurderes ikke at foreligge et koncept eller udpegning inden udgangen af Er det udelukkende gamle pesticider vi finder? I hele perioden er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter i Skanderborg Kommune. Af disse 95 stoffer er 25 stadig godkendte eller regulerede midler. Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 i dag er forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte. Forbudte pesticider forekommer i 31,2 % af alle undersøgte boringer, i 10,4 % af tilfældene over kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 11,8 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 2,1 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer (i alt 2 boringer, et alment vandværk og en enkeltindvinder), der har været fund over kvalitetskravet i et tilfælde (læs mere i bilag A). Hvert tredje fund af pesticider er af nedbrydningsproduktet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (blandt andet solgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden Midlet er blevet brugt mange steder, blandt andet i juletræsplantager, på gårdspladser, boligområder og rundt om vandværksboringer for at holde arealerne fri for ukrudt. Miljøstyrelsen 1997 har anslået, at fra 1970 til 1992 har fordelingen af brugen af dichlobenil været 90 % i juletræsplantager og planteskoler samt 10 % på udyrkede arealer, mens fordelingen er 50/50 mellem de to anvendelser i Figur 2 viser, at der er eller har været fund af pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider i ca. hver tredje boring i Skanderborg. Hver 8. boring har et indhold af godkendte eller regulerede midler. Figur 2 20 Møde med Naturstyrelsens vandforsyningsrejsehold, Hammel 12. maj

52 viser, at der er fund af pesticider mange steder i kommunen (læs mere i bilag A, om fund og om boringen er placeret i by, skov eller mark). Figur 2 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Der lukkes boringer pga. fund af pesticider i Danmark. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket, har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. I Skanderborg Kommune er der fra sløjfet 10 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien for pesticider, og yderligere 8 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværk har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, som de har sløjfet, og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Vandværkerne indvinder vand fra varierende dybde. Generelt indvindes der fra boringer, der er mere en 30 m dybe. Det tager generelt flere årtier for regnvand at sive fra overfladen ned til disse dybder. De pesticider, der findes i vandværksvand, kan således i visse områder være mere end 50 år gamle. 14

53 Det er derfor relevant at se på, om det øvre unge grundvand også er påvirket af pesticider for dermed at se på udviklingen. Dette er blevet undersøgt i den nationale grundvandsovervågning 21. Her er det påvist, at der ses en bedring i det yngre grundvand. Dvs. de tiltag, der er gjort for at mindske udvaskningen af pesticider til grundvandet har hjulpet. Men det konkluderes også, at der stadig findes pesticider i det yngste grundvand, både forbudte og godkendte midler. Tabel 2 Tabellen viser en opgørelse af fund af pesticider og overskridelser i boringer i det øvre grundvand i Skanderborg Kommune (Udtræk fra GEUS Jupiter 6. august 2015). Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt (aktive boringer) ,0 % 4,3 % 24,3 % (alle boringer) ,1 % 12,1 % 34,2 % I bilag A er der en nærmere gennemgang af fund af pesticider i Skanderborg Kommune. 3.6 Opsummering Naturstyrelsen opsummerer i kapitel 7 i vejledning om indsatsplaner 22 : Godkendelsesordningen for sprøjtemidler sikrer med sine restriktive kriterier generelt mod, at sprøjtemidler udvaskes til grundvandet. Godkendelsesordningen for sprøjtemidler hindrer dog ikke fuldt ud sprøjtemidler i at nå grundvandet, når midlerne anvendes på særligt følsomme jorde. Eventuel udvaskning af godkendte sprøjtemidler til grundvandet over grænseværdien for grundvand og drikkevand overvåges via undersøgelser af godkendte sprøjtemidler på testmarker i Varslingssystem for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). De arealer, som er relevante i forhold til en supplerende beskyttelse gennem en kommunal indsatsplanlægning mht. sprøjtemidler, er derfor sandjorder, som er mere følsomme end testmarkerne i varslingssystemet. På disse arealer kan der således være risiko for udvaskning til grundvandet, selv om sprøjtemidlerne er godkendt og anvendes regelret. For andre jorder end sandjorder, blandt andet lerjorder, henvises i vejledningen om indsatsplaner til afsnit (senere beskrevet også her i afsnit 4). Det vil sige, når vi stadig finder godkendte pesticider i grundvandet kan det skyldes følgende forhold: - Pesticiderne er anvendt regelret på særligt følsomme arealer (hvilket er lovligt) 21 GEUS, Grundvandsovervågning Status og udvikling , Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen,

54 - At pesticider er brugt tæt på en indvindingsboring, hvor det via det helt unge grundvand er trukket ned i magasinet. - At midlet endnu ikke er testet på VAP. Vi har kun testet under en tredjedel af de godkendte midler, og en andel af disse må forventes at have uønskede udvaskningsegenskaber. - At der har været uheld og uhensigtsmæssig håndtering herunder ulovlig anvendelse af et pesticid. - At der sker nedsivning langs utætte boringer. For at sikre rent drikkevand til alle borgerne i Skanderborg Kommune også i fremtiden, er det nødvendigt at sikre de arealer, der er udpeget som særlig følsomme overfor blandt andet pesticider. Er en boring først forurenet med pesticider, er det begrænset, hvad der kan gøres. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge og ikke først forsøge at rette skaden, når forureningen er sket, så er det i de fleste tilfælde for sent. Den indsats, vi laver i dag, vil først kunne mærkes om mange år pga. vandets transporttid fra overfladen til grundvandet. Vi vil derfor også i fremtiden se gamle pesticider i grundvandet, som vi ikke kan gøre noget ved. Indsatsen, der laves i dag, er fremadrettet. 4 Hvor skal der være en indsats? - Udpegning af særligt sårbare områder Gennem den statslige grundvandskortlægning modtager kommunerne udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder. Staten har som sagt ikke udpeget alle pesticidfølsomme områder. Det er derfor nødvendigt, at kommunen vurderer hvilke områder, der er sårbare. I vejledning til indsatsplan skriver Naturstyrelsen: Ved udarbejdelse af en indsatsplan skal kommunalbestyrelsen altid forholde sig til alle relevante forureningskilder, f.eks. nitrat, sprøjtemidler eller andre stoffer. Det er et krav, at indsatsplanen angiver en detaljeret opgørelse over behov for beskyttelse, jf. indsatsplanbekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 5. Indsatsplanerne skal derfor omfatte alle forureningskilder. Hvis det er et indsatsområde inden for et nitratfølsomt område, skal der sandsynligvis foretages indsatser over for nitrat, men der kan på baggrund af en konkret vurdering også være tale om sprøjtemidler, opløsningsmidler mv. Naturstyrelsen orienterede i et brev den 6. oktober og senere af 1. september alle landets kommuner om, at lovgrundlaget er tilstrækkeligt til, at kommunalbestyrelsen kan udstede påbud efter Miljøbeskyttelsesloven 26 a om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, også selvom der ikke foreligger en statslig pesticidkortlægning. Det vil sige, at det er muligt for kommunerne at give påbud 24 Naturstyrelsen, Brev til alle kommuner: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen

55 mod brug af pesticider også selv om Staten ikke har udpeget pesticidfølsomme områder. Det er en forudsætning for påbuddet, at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for pesticider, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. I brevet af 2011 fra Naturstyrelsen beskrives følgende om udpegning af disse områder: Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder, der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes på baggrund af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Her skal dog tilføjes endnu en bemærkning fra forarbejdet til loven, som ikke er med i Statens orientering til kommunerne. Det er ikke meningen, at der skal ske indgreb for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Efter udpegningen er det derfor relevant at inddrage grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. De valgte indsatser må ikke være mere indgribende, end målet med indsatsen tilsiger (proportionalitetsprincippet). Notat fra Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen 2015 beskriver følgende om særlig sårbare områder: Der kan herunder være særligt pesticidfølsomme jordtyper, som kun findes i en begrænset del af landet, som der ikke tages højde for i godkendelsesordningen og i VAP. På sådanne arealer kan der være behov for særlige begrænsninger. Disse særlig pesticidfølsomme arealer kan beskyttes af kommunerne gennem reglerne i miljøbeskyttelsesloven, f.eks. gennem indsatsplanlægning. På den baggrund er det i Vejledning om indsatsplaner 26 (side 11-12) beskrevet, at viden om konkrete forhold kan pege på behovet for at gennemføre en særlig indsats. De konkrete forhold kan være en eller flere af følgende: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, f.eks. tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. 26 Miljøstyrelsen,

56 Vurderingen af, om der er behov for rådighedsindskrænkninger over for pesticider, skal jf. 7 i bekendtgørelse om indsatsplaner foretages ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks. data fra vandanalyser, f.eks. fra den lovpligtige boringskontrol, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller andre relevante forhold. I vejledning om indsatsplaner beskrives det, at det kan være relevant at inddrage følgende forhold i den konkrete vurdering: Aktuelle anvendelser af sprøjtemidler, fx jordbrug, golfbaner og private områder. Moniteringsresultater, herunder fund af godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Lokal viden om jordbundsforhold. I december 2011 fremlagde Rigsrevisionen en beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider 27. Beretningen omhandler perioden fra vedtagelse af lovgivningen vedrørende pesticidindsatser i 1998 frem til Naturstyrelsens udsendelse af ovenstående brev i oktober 2011: Desuden skal Rigsrevisionen pege på, at Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder, som udgør en lille del af arealet i Danmark. De særligt pesticidfølsomme områder er ikke beskyttet af godkendelsesordningen og varslingssystemet for nedsivning af pesticider, hvorfor der kan være behov for særlig beskyttelse heraf. Samtidig har Miljøministeriet ændret retsopfattelse af kommunernes adgang til at sikre særligt pesticidfølsomme områder, så kommunerne herefter har mulighed for at udstede påbud om ikke at anvende pesticider uden at afvente et grundlag herfor fra ministeriet. Ministeriet informerede imidlertid ikke kommunerne herom. Disse forhold har medført en risiko for en uensartet forvaltning af sikringen af de særligt pesticidfølsomme områder og kan have svækket den lokale sikring af disse områder mod nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet. Samlet set har manglerne i Miljøministeriets gennemførelse af de forebyggende initiativer medført en risiko for, at der har kunnet ske nedsivning af pesticider over grænseværdien til grundvandet Rigsrevisionen tydeliggør her, at kommunerne har en mulighed for at gøre en indsats på trods af, at der endnu ikke foreligger en vejledning om udpegning af pesticidfølsomme områder. Desuden fremhæves det, at den manglende hidtidige indsats kan have medført fortsat/øget forurening af grundvandsressourcerne. Det beskrives endvidere, at godkendelsesordningen og varslingssystemet ikke er en garanti for, at der ikke sker udvaskning over grænseværdierne på de særligt sårbare områder, samt at indsatsplanlægning er af forebyggende karakter. 27 Rigsrevisionen,

57 Rigsrevisionen fulgte beretningen op med et nyt notat i november 2014, hvor de konstaterede, at der stadig ikke forelå et fagligt grundlag for udpegning af særligt pesticidfølsomme områder. Dette notat er skrevet, før Staten kom med en udpegning for sprøjtemiddelfølsomme områder på sandjorde. Et opfølgende notat fra Rigsrevisionen konkluderer følgende: Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har afsluttet projektet om pesticidfølsomme sandjorde og omsat resultaterne i en bekendtgørelse. Miljø- og Fødevareministeriet har besluttet at afslutte sit projekt om pesticidfølsomme lerjorde uden resultat. I stedet har ministeriet i de senere år efterspurgt forskningsansøgninger via sit program for bekæmpelsesmiddelforskning. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet nu i det regi har iværksat yderligere forskning. I januar 2013 forespurgte landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & fødevarer Naturstyrelsen om, hvorvidt grundlaget for, at Aarhus Kommune gennemfører indsatser overfor landbrugets anvendelse af pesticider, var til stede 28. Naturstyrelsen svarede, at vandforsyningslovens 13a giver kommunen mulighed for at vedtage en indsatsplan for et område, hvis det vurderes, at det er nødvendigt for at sikre drikkevandsressourcerne. Dermed havde Aarhus Kommune lovhjemmel til at lave en indsats. Naturstyrelsen svarende endvidere følgende: Aarhus Kommunes anvendelse af parameteren stor grundvandsdannelse, som et af flere kriterier for fastlæggelse af indsatsområdet for pesticider, er kommunes ansvar. Jeg vil dog i den forbindelse fremhæve, at det afspejler Naturstyrelsens anvendelse af stor grundvandsdannelse som parameter ved vurdering af risiko ved byudvikling i områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Styrelsen har i den forbindelse valgt denne parameter som udgangspunkt for vurderingen, fordi man i områder med stor grundvandsdannelse alt andet lige vil have en relativ hurtig og stor transport af eventuel forurening til grundvandet. Naturstyrelsen vurderer herudover, at de øvrige parametre som kommunen har lagt til grund ved fastlæggelse af indsatsområdet, er relevante, i og med at man blandt andet inddrager grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug. 4.1 Vejledning om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse Vandplanerne for planperioden blev den 1. juli 2016 erstattet af de nye vandområdeplaner for planperioden Sammen med vandplanerne bortfaldt de retningslinjer, der var indeholdt i vandplanerne. Dette gælder også retningslinjerne 40 og 41 om planlægning for arealanvendelse, der udgør en væsentlig risiko for forurening af grundvandet, inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (herefter OSD) og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (herefter indvindingsoplande). 28 Aarhus Kommune,

58 Retningslinjerne 40 og 41 om byudvikling moderniseres og videreføres gennem bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse Heri skriver Staten følgende: Arealer med stor grundvandsdannelse kan have relativt stor sårbarhed overfor stoffer, der kan udvaskes til grundvandet, da evt. forureninger alt andet lige vil blive udvasket relativt hurtigt og i store mængder til grundvandet. Områder med stor grundvandsdannelse kan derfor indgå i kommunens vurdering af, hvorvidt der er behov for en særlig indsats over for f.eks. sprøjtemidler. 4.2 Bemærkninger til lovforslaget (LF56) Der er rigtig mange stoffer og deres nedbrydningsprodukter, som i dag er godkendte, hvor vi ikke har kendskab til, om de findes i vores grundvand. Det skyldes, at der kun analyseres for et begrænset antal pesticider og nedbrydningsprodukter i de almene drikkevandsboringer. Lovforslaget om indsatsplanlægning blev første gang fremlagt i I bemærkningerne til lovforslaget (LF56) beskrives grundlaget for, at det er nødvendigt med yderligere regulering og kortlægning: Tilbage er, at Drikkevandsudvalget har anbefalet, at det bliver muligt ud over den generelle regulering af pesticider og gødningsanvendelse, at sikre at der ikke sker en uacceptabel anvendelse på særligt sårbare arealer, der er væsentlige for drikkevandsproduktionen. Imidlertid kan godkendelsesordningen ikke give nogen absolut garanti for, at de højst tilladelige grænseværdier for drikkevand fremtidigt kan overholdes overalt. Drikkevandsudvalget anbefaler derfor, at der gennemføres en følsomhedskortlægning, for at vurdere, hvor der er behov for at indføre en ekstra sikkerhed mod forurening med pesticider. Hvor en sådan kortlægning dokumenterer, at der for at opretholde en høj grundvandskvalitet, egnet til produktion af drikkevand uden videregående rensning, er behov for at forbyde eller begrænse anvendelsen af pesticider i et område, skal dette indarbejdes indsatsplanen for området. Om omfanget af de arealer, man forventede kunne blive berørt af indsats, skrives der i lovforslaget under økonomiske konsekvenser: For pesticider er det langt mere usikkert hvor store arealer, der kan blive berørt. Miljøstyrelsen har i samarbejde med GEUS anslået, at arealet kan være større, muligvis pct. af Danmarks areal. Det område, hvor der skal indgås aftaler om pesticider kan forsigtigt sættes til 10 pct. af Danmarks areal eller ca (km2) ( ha). Ved samme kompensation som for nitrat nemlig kr./ha bliver den årlige udgift således 430 mio. kr. 20

59 Grundlaget for lovgivningen er således, at der forventes en indsats på dele af landets arealer, som er mere sårbare, end godkendelsesordningen og varslingssystemet forudsætter, samt at jordbrugerne kan forvente en kompensation for pesticidreguleret drift på ca. 430 mio. kr. pr år Opsummering Skanderborg Kommune vil for hvert indsatsplanområde vurdere både nødvendighed og behovet over for pesticider ud fra en samlet vurdering af de hydrogeologiske forhold samt arealanvendelsen, herunder f.eks. data fra vandanalyser, fx fra den lovpligtige boringskontrol, forekomst af miljøfremmede stoffer i grundvandet, stigende tendenser af nitrat, pesticider eller øvrige relevante stoffer, eller andre relevante forhold. De konkrete forhold og den hydrogeologiske vurdering kan medtage en eller flere af følgende, jf. vejledning om indsatsplaner: Stor grundvandsdannelse Særlig ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, fx tynde jordlag beliggende over kalken eller krystallinske bjergarter Fund af i dag godkendte sprøjtemidler i grundvandet. Særlig sårbare områder: Sårbare områder er fællesbetegnelsen for de områder, som er sårbare over for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer. Da nitratfølsomme indvindingsområder er udpeget på baggrund af stor eller nogen grundvandsdannelse og ringe naturlig beskyttelse af grundvandet, vurderer Skanderborg Kommune, at områderne som udgangspunkt også er sårbare over for pesticider og andre miljøfremmede stoffer. I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner vil Skanderborg Kommune for hvert indsatsplanområde konkret vurderer både nødvendighed og behovet for indsats over for pesticider ud fra ovenstående kriterier. Se områderne her. 5 Hvad gøres der? - Indsatsplanlægning Der er nogle særligt sårbare områder, hvor den generelle nationale regulering ikke er tilstrækkelig for at beskytte grundvandet. Derfor sikrer Skanderborg Kommune i indsatsplanen, at disse områder beskyttes ved at forebygge og gøre en indsats ved kilden frem for at skulle rense og fortynde os ud af et eventuelt problem. Dette lægger sig op ad de overordnede principper for drikkevand i Danmark om minimal behandling af vores grundvand til drikkevand 30. Skanderborg Kommune iværksætter indsatser for pesticider i de områder, hvor en konkret 29 Folketinget, 1997/98 30 Folketinget, 1997/98, som danner grundlaget for grundvandskortlægningen. 21

60 vurdering viser, at det er nødvendigt. I særlig sårbare områder og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), er det relevant at vurdere, om der er behov for en særlig indsats for anvendelse og håndtering af pesticider. Beskyttelsesbehovet vurderes for hvert hovedforsyningsområde 31 hovedsageligt ud fra det pågældende områdes ressourcemæssige betydning, sårbarhed, arealanvendelse og forureningstrusler. Med i betragtningerne er også, om det kan betale sig at lave indsatsen i det pågældende område, eller om der er billigere alternativer for at sikre forsyningssikkerheden for de enkelte vandværker i hovedforsyningsområdet. 5.1 Politisk vedtagelse af principper for indsatsplanlægning Skanderborg Kommune vedtog 6. september 2017 rammeplan for Grundvandsbeskyttelse for Skanderborg Kommune Heri er beskrevet retningslinjer for den kommunale sagsbehandling på flere områder, som vil kunne betyde en minimering af risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet. Med rammeplanen er principper for indsatsplanlægningen og prioritering af indsatser vedtaget. Derudover traf byrådet i Skanderborg Kommune den 26. januar 2016 følgende beslutning: Skanderborg Kommune vil beskytte sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis det kan betale sig at lave en indsats. En konkret vurdering af, hvilke områder der skal beskyttes, skal bero på en proportionalitetsvurdering, hvor fordelene i forhold til at sikre rent vand bliver vurderet i forhold omkostningerne og de langsigtede fordele/ulemper for forbrugere og lodsejere. Kommunens indsats vil være baseret på den nyeste viden om de lovligt anvendelige pesticiders påvirkning af drikkevandet på de konkrete jordtyper, som det blandt andet kommer til udtryk gennem Miljøministeriets og GEUS løbende analyser. Udgangspunktet er at lave frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med de berørte lodsejere. Skanderborg Kommune er som udgangspunkt åben for metodefrihed til at sikre rent drikkevand. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler. Skanderborg Kommune indleder snarest en proces i samarbejde med Vandrådet og de berørte vandværker, hvor målet er at indgå forpligtigende aftaler og/eller samarbejder i forhold til: 31 I vandforsyningsplan for er Skanderborg Kommune blevet delt op i 8 hovedforsyningsområder, inden for hvilke det skal sikres, at tilstrækkelig ressource er beskyttet for områdets forbrugere. 22

61 Grundvandsbeskyttelse Forsyningssikkerhed Økonomisk fordeling af udgifter til grundvandsbeskyttelse. Miljø- og Planudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med at nå forpligtende aftaler i forhold til grundvandsbeskyttelse, forsyningssikkerhed og modeller til fordeling af udgifterne forbundet med disse. De endelige aftaler om disse skal behandles af og vedtages i Byrådet, før de kan træde i kraft. Byrådet skal godkende de første påbud, der bliver givet i forhold til restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider. Det sker for at sikre en administrationspraksis og sætte retning for det videre arbejde. Herefter overgår beslutningskompetencen vedrørende påbud til administrationen, mens den politikkontrollerende opgave på området overgår til Miljø- og Planudvalget. 6 Hvad er omfanget? Hvad kan svare sig? Når Skanderborg Kommune har vurderet, hvilke arealer i kommunen, der kan være sårbare, skal det yderligere vurderes, hvor det er nødvendigt at lave en indsats. I denne konkrete vurdering af nødvendigheden er det vigtigt at se på, om en indsats kan svare sig. Om en indsats kan svare sig, kaldes proportionalitetsvurdering. Det er Skanderborg Kommunes vurdering af indsatsen i første omgang. For at kunne vurdere om en indsats kan svare sig for det enkelte vandværk er det vigtigt at kende vandværkets rolle i den samlede forsyningsstruktur og vandværkets tanker om fremtiden. Derfor har Skanderborg Kommune samtidig med indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse været i gang med at udarbejde en ny vandforsyningsplan gældende for I vandforsyningsplanen inddeles kommunen i 8 hovedforsyningsområder bestående af 4-9 vandværker i hvert område. Det er intentionen, at der vil blive lavet en indsatsplan for hvert af disse hovedforsyningsområder. Formålet med hovedforsyningsområderne er, at øge graden af samarbejde mellem vandværkerne om fx grundvandsbeskyttelsen. Forudsætningen for et godt samarbejde er, at vandværkerne lærer hinanden at kende og for en fælles forståelse for, hvor hvert enkelt vandværk ser sig selv. For at understøtte denne forventningsafstemning inddeles vandværkerne i tre vandværkskategorier, som beskriver hvilken rolle vandværket har i den kommende vandforsyningsstruktur. Områdevandværker: Områdevandværker er veldrevne almene vandværker, der beskytter den nødvendige grundvandsressource, har god forsyningssikkerhed og den nødvendige kapacitet til at dække det forventede fremtidige vandbehov. Lokalvandværker: Lokalvandværker er veldrevne almene vandværker med tilstrækkelig ressource til at forsyne det nuværende forsyningsområde. Vandværket har taget aktivt stilling til, hvordan der opnås sikkerhed for den fremtidige forsyning for eksempel via grundvandsbeskyttelse, nødforsyning og/eller flere kildepladser. Vandværker under afvikling: Vandværker under afvikling er almene vandværker, hvor behandlingsanlæg og/eller kildeplads er i en uacceptabel stand, og hvor der er ikke er vilje til at udvikle vandværket. Disse vandværker vil ikke få tilladelse til at lave nye boringer. 23

62 Skanderborg Kommune arbejder tæt sammen med vandværkerne, og ovenstående vurdering laves i dialog med vandværkerne. Som et input til proportionalitetsvurdering er det vigtigt at vide, hvad en indsats kan komme til at koste. Derfor er der lavet en overslagsberegning af (se afsnit 6.1), hvor stort omfanget af grundvandsbeskyttelse vil være i Skanderborg Kommune, økonomisk og arealmæssigt. Først i forbindelse med de enkelte indsatsplaner vil det, i dialog med vandværkerne, blive vurderet om en indsats er nødvendigt og proportional. Principper for prioritering af indsatsen er yderligere beskrevet i rammeplanen for grundvandsbeskyttelse kapitel 10. De mulige indsatsområder, der kan blive berørt af pesticidfri drift i de kommende indsatsplaner, er vist på Figur 3. Det er vigtigt at nævne, at det ikke er et endeligt kort, men en foreløbig vurdering af behovet foretaget i Den foreløbige vurdering viser, at det areal, der skal beskyttes med pesticidfri drift, vil være på ca ha, hvilket svarer til 3 % af kommunens areal. Det er Skanderborg Kommunes vurdering, at Figur 3 viser en maksimal udpegning, og at der i forbindelse med den konkrete vurdering i de enkelte indsatsplaner vil blive skåret arealer væk, som det ikke kan svare sig at beskytte. Der vil ved udarbejdelse af indsatsplanen blive arbejdet konkret med det kortlægningsdata, som vi har modtaget fra den Statslige Grundvandskortlægning. Indsatsen indenfor hvert opland, vil så vidt det er muligt blive opdelt i 1., 2., og 3. prioritet. Det er muligt, at en proportionalitetsvurdering viser, at det ikke kan svare sig at lave en indsats, fx hvis det at lave aftaler om pesticidfri drift vil betyde en stigning i vandprisen 10 kr. pr. m³. Det betyder ikke, at det areal, hvor grundvandet dannes, ikke er sårbart. Det betyder til gengæld, at vandværket skal sikres alternativ forsyning, hvis kildepladsen bliver forurenet. hvilket sker blandt andet via vandforsyningsplanens handleplaner. En handleplan for et vandværk, der ikke laver grundvandsbeskyttelse, kan blandt andet være, at de etablerer nødforsyning til nabovandværket, som sikrer, at deres kildepladser er beskyttet og bidrage til beskyttelsen af denne. En anden vigtig parameter i vurderingen af, om en indsats kan betale sig er, om vandværkerne i Skanderborg Kommune løfter opgaven med grundvandsbeskyttelse i fællesskab, eller om det enkelte vandværk selv skal sørge for at beskytte sin egen indvinding. 24

63 Figur 3 Beregningerne er baseret på de røde områder, som er mulige indsatsområder. Det er disse arealer, hvis størrelse i hektar, der bliver benyttet i overslagsberegningerne. 6.1 Økonomiske betragtninger For at vurdere om en indsats for det enkelte vandværk kan betale sig, er der lavet et groft økonomisk estimat over udgifterne for grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland. Det er en overordnet vurdering, at der ikke er behov for indsats vedrørende kvælstofudvaskning i Skanderborg Kommune, det kan dog komme på tale i få områder. Overslaget er derfor udelukkende lavet for pesticidfri dyrkningsaftaler, indenfor vandværkets grundvandsdannende opland. I de enkelte indsatsplaner vil der blive foretaget en beregning for en eventuel indsats over for kvælstofudvaskning. Indtil videre er det en grov vurdering, og næsten alle sårbare områder indenfor de grundvandsdannende oplande er medtaget. Enkelte vandværkers sårbare oplande er frasorteret, fordi det på forhånd er vurderet ikke at kunne svare sig at lave en indsats. Hvis fx hele eller store dele af oplandet ligger indenfor byzone. Den endelige fastsættelse af erstatning ved eventuelle rådighedsindskrænkninger vil i sidste ende blive afgjort af en taksationsmyndighed, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale om erstatningens størrelse. Beregningen tager udgangspunkt i, at omkostningerne finansieres ved et lån til en 4 % rente, der afdrages over 30 år. Det er ikke alle vandværker, der har behov for at låne alle pengene, nogle har allerede sparet penge sammen. I det tilfælde, hvor vandværket allerede har sparet penge sammen, vil udgiften til grundvandsbeskyttelse have mindre betydning for vandprisen. Der er indsat en driftsomkostning på 15 %. Omkostninger inkl. konsulentbistand i forbindelse med indgåelse af aftaler samt tilsyn, som sikrer, at 25

64 aftalerne efterfølgende overholdes. De 15 % er et erfaringstal fra Vandsamarbejdet i Aarhus Kommune (VPU). Den årlige omkostning på vandprisen er beregnet som følgende. Engangsomkostning: Hektar jord, der skal beskyttes x erstatning pr. ha ( kr.) + 15 % i driftsomkostninger Stigning i vandpris pr. m 3 hvert år i 30 år: Engangsomkostningen afdrages over 30 år med en rente op 4 %. Dette er omregnet til vandpris pr. år i 30 år ved at dele den årlige omkostning med oppumpet vandmængde for det enkelte vandværk. I Skanderborg Kommunes vandforsyningsplan er målsætningen at opretholde en spredt vandindvindingsstruktur. For at kunne understøtte dette er det vigtigt, at de fleste nuværende kildepladser kan forsætte deres i drift uden forureninger. Derfor er det nødvendigt med grundvandsbeskyttelse ved flere kildepladser. Hvis der fravælges at lave grundvandsbeskyttelse på en kildeplads, skal der aktivt være taget stilling til alternativ forsyningssikkerhed for vandværket. Det er vigtigt, at der som minimum beskyttes nok grundvand til at forsyne forbrugerene indenfor hovedforsyningsområdet. Hvis der laves et fælles økonomisk vandsamarbejde i Skanderborg Kommune, hvor alle forbrugere betaler til fælles grundvandsbeskyttelse, vil en indsats til grundvandsbeskyttelse forventeligt give en stigning i vandprisen på 1,88 kr. pr. m 3 i 30 år. Skanderborg Kommune vurderer, at fordelene ved bevarelse af den decentrale vandforsyningsstruktur, er så store, at de står mål med den beregnede udgift. Hvis grundvandsbeskyttelsen løftes i fællesskab, vil grundvandsbeskyttelse for vandværkernes kildepladser altså kunne svare sig. Beregningerne er baseret på beskyttelse af de røde arealer, som ses på Figur 3. Hovedforsyningsområde Forbrug (m 3 /år) Hektar beskyttes Stigning i m 3 - pris Ejer Bavnehøj ,6 1,71 Skanderborg ,1 0,87 Virring ,5 2,67 Hørning ,6 2,06 Ry ,1 2,50 Himmelbjerget ,6 6,58 Galten-Skovby ,7 2,06 Låsby ,1 3,88 26

65 Samlet hele Skanderborg Kommune ,3 1,88 Der er flere vandværker, som på nuværende tidspunkt ikke har anden forsyningssikkerhed end deres ene kildeplads. Det betyder, at vandværkerne udover grundvandsbeskyttelse også skal sikre bedre forsyningssikkerhed på anden måde. Det kunne være ved at lave nødforsyningsledning til et andet vandværk, som har en beskyttet kildeplads, eller ved at etablere en kildeplads, hvor det er billigere at lave grundvandsbeskyttelse. Denne udgift er ikke medregnet i ovenstående m 3 -pris. I de kommende år falder vandprisen med henholdsvis 28 øre i samt med yderligere 30 øre i , pga. at bidraget til grundvandskortlægningen gradvist sættes ned. Det vil sige et fald i 2018 med 58 øre i forhold til i dag. 7 Henvisninger By- og Landskabsstyrelsen. (2010). Rettelse om sprøjtegifte. Pressemeddelelse 3. juni Hentet fra Folketinget. (1997/98). Lovforslag nr. 56 Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v,. GEUS. (2010). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra GEUS. (2013). Afslutning af vurderingen af det oprindelige KUPA Sand. Hentet fra GEUS. (Marts 2015). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra GEUS. (December 2016). Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand. Hentet fra Miljøministeriet. (2009). Vejledning til bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af bekæmpelsesmidler. Hentet fra 4/pdf/ pdf Miljøministeriet. (2013). Byudvikling og risiko for forurening af grundvandet med pesticider. Miljøministeriet. (2013). Projekt om grundvandsbeskyttelse i andre lande mth. Pesticider. Miljøstyrelsen. (1997). Vejledning fra Miljøstyrelsen nr.2, Boringskontrol på vandværker. Miljøstyrelsen. (1998). Drikkevandsudvalgets betænkning. Hentet fra 27

66 Miljøstyrelsen. (2005). Pesticider i dansk grundvand; GRUMO- og Boringskontroldata. Miljøprojekt nr Hentet fra Miljøstyrelsen. (2013). Sprøjtemiddelstrategien Hentet fra Miljøstyrelsen. (2017). Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015: Forbrug lavere end indkøb. Hentet fra / Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen. (2015). Notat om grundvandsbeskyttelse ift. pesticider. Miljøstyrelsen. (2017). Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Naturstyrelsen. (2013). Brev til alle kommuner af 6. oktober 2013: Indsatsplaner og Miljøbeskyttelseslovens 26a. Naturstyrelsen. (2015). Vejledning om indsatsplaner af 21. april Naturstyrelsen. (2015). Sandjordes følsomhed over for udvaskning af sprøjtemidler. Hentet fra Region Midt. (2012). Forureningsundersøgelse og risikovurdering af grundvandsrelaterede punktkilder, Harlev J. Rigsrevisionen. (2011). Beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. Hentet fra Skanderborg Kommune. (2017). Rammeplan for grundvandsbeskyttelse for Skanderborg Kommune Aarhus Kommune. (2013). Indsatsplan Beder. Hentet fra Lovhenvisninger Bekendtgørelse nr. nr 912 af 27/06/2016 om indsatsplanlægning Miljøbeskyttelsesloven. Lov om miljøbeskyttelse, lovbek. nr. 966 af 23. juni 2017 Vandforsyningsloven. Lov om vandforsyning, lovbek. nr. 299 af 26. januar

67 8 Bilag A Bilag A - Pesticidanalyser og fund i Skanderborg Kommune 29

68 Bilag A Pesticidanalyser og fund i Skanderborg Kommune 1 Indledning Dette notat er udarbejdet for at se på fund af pesticider i Skanderborg Kommune. Notatet er baseret på de indberetninger af analyser, der sker fra akkrediterede laboratorier til den offentlige tilgængelige nationale database Jupiter. I notatet vil der blive set på om fund i Skanderborg Kommune adskiller sig fra landstendenserne, som hvert år bliver afrapporteret af GEUS (Danmark og Grønlands geologiske undersøgelser) i Grundvandsovervågningen. Notat er udarbejdet efter ønske fra Skanderborg Kommunes Koordinationsforums parter. Det er forsøgt at opstille nogle af de samme tabeller og statistikker, som er opstillet af GEUS i grundvandsovervågningen for, at få det bedste sammenligningsgrundlag. Dog er der forskel på datagrundlaget i dette notat og i GEUS årlige grundvandsovervågning. Dette vil blive beskrevet i afsnit 2. Pesticider kan inddeles i tre grupper: Godkendte, regulerede og forbudte. De regulerede er i denne sammenhæng stoffer, hvor der efter den oprindelige godkendelse er indført yderligere begrænsninger på anvendelsen blandt andet af hensyn til en beskyttelse af grundvandet. Midlerne er stadig godkendt til brug, men med begrænsninger. 2 Den Nationale Grundvandsovervågning Hvert år udgiver GEUS en rapport over grundvandets tilstand og udvikling. Overvågningen har fundet sted i 25 år, siden man startede en systematisk dataindsamling og rapportering i I den årlige rapport fra Grundvandsovervågningen fra GEUS benyttes fire forskellige datasæt. 1) Landovervågningsdata (LOOP) 2) Grundvandsovervågningsdata (GRUMO) 3) Almene vandværkers boringskontroldata (BK) 4) En restgruppe benævnt Andre analyser Udtrækket Andre analyser indeholder data fra den nationale boringsdatabase Jupiter, som ikke er udtrukket i nogen af de 3 første datasæt. Det omfatter blandt andet nedlagte vandværksboringer, små private vandforsyningsanlæg, der forsyner mindre end 9 husstande, forureningsboringer mm. Landovervågningen (LOOP) er en del af Vandmiljøovervågningen. Programmet blev etableret i 1989 med det formål, at indsamle data til dokumentation af udviklingen i landbrugspraksis, samt til beregning af kvælstofudvaskningen. Boringer fra dette datasæt er i Skanderborg Kommune maks. 4 m dybe. Datasæt nr. 2 (GRUMO) fra Grundvandsovervågningen giver et billede af grundvandets tilstand, som er uafhængigt af udviklingen i vandindvindingsstrukturen. Datasættet indeholder boringer, som kun benyttes som overvågningsboringer. Analyserne fra vandværkernes boringskontrol (BK) giver derimod et billede af omfanget af pesticider i det råvand, som vandværkerne indvinder fra deres aktive indvindingsboringer. Altså det vand, som forbrugerne drikker. GRUMO boringer kan derfor give et mere repræsentativt billede af, i hvilket omfang grundvandet er forurenet med pesticider, fordi overvågningsboringer i modsætning til vandværksboringer ikke lukkes eller sløjfes, hvis der konstateres en forurening i boringen. 30

69 I den årlige rapport for Grundvandsovervågningen er der anvendt en række forskellige opgørelsesmetoder, for at beskrive, hvorledes pesticider optræder i grundvandet. Dels vises den aktuelle status for det specifikke overvågningsår f.eks Derudover vises den samlede påvirkning over hele den moniterede periode, for at illustrere i hvilket omfang indtagene i hele perioden har været påvirket af pesticider. I dette notat benyttes to datasæt for Skanderborg Kommune. A) Pesticid analyser fra aktive almene vandværksboringer B) Alle boringer med pesticidanalyser Datasæt B repræsenterer alle boringer (inkl. almene vandværkes boringer) i Skanderborg Kommune, hvor der er foretaget pesticidanalyser af råvandet og indberettet til Jupiter. 2.1 Resultater for Grundvandsovervågningen 2014 Rapporten fra Grundvandsovervågningen 2014 viser, at der stadig findes en betydelig udbredelse af pesticider i grundvandet. I 2013 blev der i det samlede datasæt fundet pesticider i 37 % af alle indtag, mens drikkevandskravet på 0,1 μg/l var overskredet i 10 % af indtagene. Særligt de øvre grundvandsmagasiner er påvirket af pesticider og nedbrydningsprodukter fra disse, mens pesticidindholdet i det dybtliggende og ældre grundvand er mindre. Her følger den samlede konklusion fra Grundvandsovervågningen 2014: I 2013 blev der fundet godkendte stoffer i ca. 1,6 % af indtagene (0,2 % 0,1 µg/l), mens regulerede stoffer blev fundet i 4,5 % (1,9 % 0,1 µg/l) og forbudte stoffer i 34 % (8,8 % 0,1 µg/l). Pesticidanalyserne for de sidste syv år viser, at ca. 80 % af fundene udgøres af forbudte stoffer. Udvikling i koncentrationen i prøver med fund for fire udvalgte forbudte og regulerede stoffer (hhv. BAM og DEIA, og dichlorprop og bentazon), udviser generelt tendenser til faldende koncentrationer i prøver med fund, mens der ikke er tilstrækkelige data til at vurdere udviklingen for tilladte stoffer som fx glyphosat og dets nedbrydningsprodukt, AMPA 32. I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over kvalitetskravet. Parallelt hermed ses en stigende hyppighed af indtag med pesticider i koncentrationer under kvalitetskravet i de øverste 50 m u.t. Dette peger på, at den gennemførte regulering af anvendelsen af pesticider nu giver resultat i det øverste og yngste grundvand. Samtidig har der de senere år været en større andel af indtag med pesticider over kvalitetskravet i det dybereliggende og ældre grundvand. Dette skyldes, at en puls af pesticider bevæger sig ned gennem grundvandslagene på grund af en langsom nedbrydning i grundvandet af pesticider og ikke mindst de i dag forbudte pesticider. Det er således fortidens synder, der i den dybere del af grundvandet giver anledning til en forringet grundvandskvalitet. Her følger konklusionen for datasættet bestående af vandværkerne boringskontrolanalyser: 32 Dette skyldes, at glyphosat og AMPA kun har været med i analyseprogrammet siden

70 Andelen af aktive vandværksboringer, hvor grundvandet indeholder pesticider, er de sidste 5-10 år stabiliseret på 25 %. I 2013 blev der således fundet pesticider i grundvandet i 25 % af de undersøgte vandværksboringer, mens kvalitetskravet på 0,1 µg/l (grænseværdien for drikkevand og grundvand for enkeltstoffer) var overskredet i 3,5 % af boringerne. Denne påvirkningsgrad har været nogenlunde konstant siden 2004, hvor der var fund i 26 % af boringerne, heraf 4,5 % over kvalitetskravet. Nedbrydningsproduktet BAM udgør fortsat det hyppigst fundne stof med fund i 19 % af de undersøgte vandværksboringer i Årsagen til, at andelen af fund i almene vandforsyningsboringer er lavere sammenlignet med fund i alle landets boringer, er, at vandværkerne løbende lukker boringer med pesticidfund. 3 Datagrundlag I dette notat anvendes alle pesticidanalyser, der er foretaget af grundvandet i perioden august 2015 i Skanderborg Kommune. Prøverne er taget af råvandet, som er det ubehandlede vand, der hentes op fra undergrunden. Der har igennem årene været et forskelligt antal stoffer på analyseprogrammerne. I starten var der kun få stoffer, der blev analyseret for i grundvandet, mens der i dag er 31 pesticider og nedbrydningsprodukter herfra på analyseprogrammet. Analyseprogrammet består af 1 godkendt, 5 regulerede og 7 forbudte moderstoffer. Derudover analyseres der for 19 nedbrydningsprodukter (Tabel 3). Der er i Danmark godkendt 173 moderstoffer til brug, hvoraf der kun analyseres for 6 i vandværkernes boringer. Analyseprogrammet blev i 2012 udvidet med 18 nye moderstoffer og nedbrydningsprodukter, som ikke er blevet analyseret for før. Blandt andet kom glyphosat, som er det aktiv stof, der benyttes i blandt andet Round-Up, på analyseprogrammet. Vandværkernes boringer analyseres ikke hvert år, men i en turnus på 3-5 år afhængig af, hvor meget vand det enkelte vandværk indvinder. Det betyder, at ikke alle boringer i Skanderborg Kommune har været igennem det nye analyseprogram endnu. For almene anlæg under m³/år, samt ikke almene vandforsyningsanlæg (forsyner mindre end 9 husstande) er der i dag ikke krav til, at analysere råvandet. Derfor er der få analyser fra denne kategori i datasættet, og vi kender derfor ikke til grundvandets tilstand under disse boringer. Tabel 3 viser de 31 pesticider, som indgår i vandværkernes kontrol af indvindingsboringer Boringskontrollen fra 2012 (MST, 2011). 18 stoffer, som er markeret nyt, er stoffer, som ikke tidligere var i analyseprogrammet, og alle vandværker har endnu ikke analyseret for disse stoffer. Nedbrydningsprodukter er markeret med *. Pesticid/ Nedbrydningsprodukt Juridisk Status Glyphosat nyt AMPA* nyt Bentazon Simazin Hexazinon Atrazin Godkendt Godkendt Reguleret Forbudt Forbudt Forbudt 32

71 Deethylatrazin* Deethylhydroxyatrazin* nyt DEIA, Deethyldesisopropylatrazin* nyt Deethylterbutylazin* nyt Deisopropylatrazin* Didealkyl-hydroxy-atrazin* nyt Deisopropyl-hydroxy-atrazin* nyt Hydroxyatrazin* Hydroxysimazin* nyt MCPA Mechlorprop (MCPP) Dichlorprop (2,4-DP) 2,4-D 2,6-DCPP* nyt 4-CPP* nyt Dichlobenil 2,6-dichlorbenzosyre* nyt BAM, 2,6-dichlorbenzamid* 4-nitrophenol* nyt Diuron nyt Ethylenthiourea (ETU)* nyt Metribuzin nyt Metribuzin-diketo* nyt Metribuzin-desamino* nyt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Reguleret Reguleret Reguleret Reguleret Reguleret, forskellige kilder heraf er nogle forbudte andre regulerede Reguleret, forskellige kilder heraf er nogle forbudte andre regulerede Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Forbudt Fra godkendte, nedbrydningsprodukt bl.a. fra maneb og mancozeb Forbudt Forbudt Forbudt 33

72 Metribuzin-desamino-diketo* nyt Forbudt Datagrundlaget, som benyttes i dette notat, er udtrukket fra den nationale boringsdatabase Jupiter den 6. august I Skanderborg Kommune indeholder datasættet altså både analyser fra den nationale LOOP overvågning, fra den Nationale grundvandskortlægning, de almene vandværkernes boringskontroller, ikke almene vandværker og andre vandindvindingsanlæg, som har fået foretaget boringskontrol med pesticidanalyser gennem årene. Der findes på nuværende tidspunkt ingen GRUMO boringer i Skanderborg Kommune, men der er nye på vej. Datasættet indeholder i alt 272 indtag/boringer, hvor der er taget pesticidanalyser, heraf er de 157 indtag/boringer tilhørende almene vandforsyninger (både aktive og sløjfede boringer). Der er i alt udtaget analyser for enkeltstoffer. Datasættet er som før omtalt delt op i to. Det første datasæt A består kun af aktive boringer fra almene vandværker (157 boringer). Det andet datasæt B indeholder alle pesticidanalyser, dvs. for alle boringer også de boringer, som er ikke er aktive i dag, men sløjfede (272 indtag/240 boringer). Når det beregnes, hvor stor en andel af grundvandet, der i hele perioden har været påvirket af pesticider eller nedbrydningsprodukter, medtages den enkelte boring kun en gang, selv om der har været udtaget mange vandprøver med fund. Opgørelsen på boringsniveau anvendes for at undgå en skævvridning af datasættene, fordi der ofte er blevet udtaget flere prøver fra boring med fund. Endelig fokuseres der i afsnit 5 nærmere på udvalgte aspekter af de konkrete fund i form af tidsserier eller fordeling mht. dybde i grundvandet. Tabel 4 viser, at der er fund af pesticider i 35,6 % af alle indtag i Skanderborg Kommune. Tabel 4 Oversigt over alle antal indtag med analyser og antal analyser foretaget i Skanderborg Kommune siden Stof gruppe Type Antal analyseret Antal fund af pesticider Over grænseværdien % fund af pesticider % over grænseværdien Analyser enkelt stoffer Indtag ,5 % 5,1 % 4 Tilstand, udvikling og årsager Tilstanden i vandværkernes boringer illustrerer befolkningens eksponering for pesticider, i modsætning til overvågningsdata, der illustrerer grundvandets påvirkning. Da vandværkerne løbende nedlægger og etablerer boringer, afspejler udviklingen i fund pr. år ikke situationen i grundvandsmagasinerne, men 34

73 vandværkernes evne til at håndtere problemerne med pesticider i de boringer, hvorfra der indvindes grundvand. Derfor er der lavet de to datasæt A og B, som hver vil blive vist i det følgende (Tabel 5 og Tabel 6). Tabel 5 viser i øverste række fund af pesticider i aktive boringer for almene vandværksboringer i det seneste 5 år. I yderligere 42 vandværksboringer har der tidligere også været fund. De tidligere fund er både BAM, atriazin og bentazon med flere. At der i den seneste 5 årig periode ikke findes pesticider i disse boringer, kan skyldes flere ting, blandt andet at kildestyrken på forureningen varierer, for eksempel som følge af at forureningsfanen har skiftet retning, eller vandværket er droslet ned for indvindingen i boringen, og dermed vil den mindre indvinding fra en boring kunne ændre strømninger i grundvandet. Tabel 5 Viser fund af pesticider i boringer til almene vandværker. Den øverste række viser antal fund i vandforsyningernes aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Almene indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr (aktive boringer) ,9 3,5 24, (alle aktive boringer) ,2 10,8 35,0 I alt Der er fund af pesticider i 24,4 % af de aktive vandværksboringer, hvilket stemmer overens med landsgennemsnittet, som i dag ligger på mellem %. Tabellen viser også, at der er overskridelser af grænseværdien på fire boringer. Årsagen til, at disse boringer er aktive og ikke sløjfede, er, at vandværkerne ofte blander vandet med andre boringer og derfor når under grænseværdien i det vand der sendes ud til forbrugerne. Ser man på hele perioden ses, at 35 % af boringerne har haft et indhold af pesticider. Fra omkring år 2000 har andelen af pesticidpåvirkede indvindingsboringer været faldende, og andelen har de sidste 5-6 år stabiliseret sig til omkring 20 til 25 %, hvilket Tabel 5 også viser. Der blev i 2013 på landsplan fundet pesticider i 25 % og 3,5 % med overskridelse af drikkevandskvalitetskravet 33, hvilket er det samme som ses i perioden i Skanderborg Kommune. De pesticider og nedbrydningsprodukter, der hyppigst findes i vandværkernes indvindingsboringer, er generelt stoffer, som er forbudt, og som ikke har været i handelen i 6 til ca. 15 år, eller stoffer pålagt regulering i form af anvendelsesbegrænsninger i Danmark. Alderen af det vand, som vandværkerne indvinder til drikkevandsformål, er ofte mere end år i gammelt. De stoffer, der findes i boringerne, må derfor forventes at kunne påvirke grundvandet og eventuelt drikkevandet i mange år frem. I Skanderborg Kommune er vandet ofte op til 50 år gammelt før det pumpes op til forbrugerne. 33 Grundvandsovervågningen , GEUS

74 Tabel 6 Viser fund af pesticider i alle boringer med pesticidanalyser. Den øverste række viser antal fund i aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. Alle indvindingsboringer Antal boringer Antal boringer i % I alt Fund u. gr. Fund over gr. Fund u. gr. Fund over gr. I alt (aktive boringer) ,0 % 4,3 % 24,3 % (alle boringer) ,1 % 12,1 % 34,2 % Tabel 6 viser antallet af fund i hele datasættet B. Dvs. alle boringer i kommunen, hvor der er taget pesticidanalyser. Det er både indvindingsboringer, moniteringsboringer mm. Tabellen viser, at der i hele perioden er fundet pesticider i 34,2 % af alle boringer. I 12,1 % af tilfældene er grænseværdien overskredet. 5 Godkendte, regulerede og forbudte stoffer I hele perioden er der samlet set blevet analyseret for 95 pesticider og nedbrydningsprodukter. Dette er et langt større antal stoffer end det obligatoriske antal i boringskontrollen, og skyldes primært analyser fra landovervågningen (LOOP). Ud af disse 95 stoffer, blev der fundet 30 forskellige stoffer, hvoraf 18 var forbudte, 10 regulerede og 2 godkendte (10 har ukendt juridisk status), se Tabel 7. Tabel 7 Viser hvor mange forskellige aktivstoffer/nedbrydningsprodukter, der er analyseret for i perioden fra Antal analyserede stoffer Godkendte Regulerede Forbudte Ukendt status Tabel 8 viser en opgørelse over fordelingen af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden Det fremgår, at de forbudte pesticider forekommer i 22,5 % af alle undersøgte boringer, og at 5,4 % af disse overskred kvalitetskravet på 0,1 μg/l. De regulerede stoffer forekommer i 6,4 % af de undersøgte boringer, mens kvalitetskravet er overskredet i 0,8 %. Det skal bemærkes, at fund af høje koncentrationer af regulerede stoffer kan stamme fra en mindre restriktiv anvendelse før reguleringen, men da opholdstiden af grundvand, der indvindes fra vandværksboringerne ikke er kendt, kan disse forhold ikke kvantificeres. Ofte er der tale om lange filtre, der opblander vand med meget forskellig alder fra forskellige dybder i magasinerne. De godkendte stoffer forekom i perioden i 1,3 % af de undersøgte boringer, mens der ikke har været fund over kvalitetskravet. Dette stemmer meget godt overens med landsgennemsnittet. 36

75 Tabel 8 Forekomst af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden i grundvandet i vandværksboringer på aktive vandværker. Antal boringer % boringer Ikke Fund Fund I alt Fund u. gr. Ikke fund Fund u. gr. fund over gr. over gr. Forbudte stoffer ,8 20,8 10,4 Regulerede stoffer ,1 9,7 2,1 Godkendte stoffer ,1 1,3 0,6 Som tidligere beskrevet er der siden 1. januar 2012 tilføjet 18 nye pesticider og nedbrydningsprodukter i kontrolprogrammet. Tilføjelsen af de 18 nye stoffer er blandt andet på grund af fund af pesticider i grundvandsovervågningen (GRUMO) eller i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet (VAP). Som beskrevet tidligere analyseres der kun for en brøkdel af del stoffer, som i dag er godkendte. Tabel 9 viser de fundne stoffer i grundvandet fra hele datasættet. Her kan det ses, at hvert tredje fund er af stoffet BAM. BAM, som er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlet dichlobenil (blandt andet solgt under navnene Prefix og Casoron), har været forbudt siden Derudover er der, som beskrevet, fundet 2 godkendte stoffer (glyphosat og dettes nedbrydningsprodukt AMPA) og 10 regulerede stoffer i grundvandet. Alle de stoffer der analyseres for i boringskontrollen i Tabel 3 er fundet i Skanderborg Kommune mindst en gang. De godkendte og regulerede midler er fundet på 16 forskellige lokaliteter i Skanderborg Kommune. Fundene kan ses på liste form i tabel 10 og 11. Tabel 9 Tabellen viser fordelingen af fund baseret på de enkelte aktivstoffer og nedbrydningsprodukter. Pesticid (* nedbrydningsprodukt) Juridisk status Analyser Andel % Koncentration i µg/l antal fund over gr. fund over gr. min. max. 2,6-Dichlorbenzamid (BAM) * Forbudt ,0 3,7 0,01 0,81 Atrazin Forbudt ,4 0,4 0,01 0,3 Atrazin, desethyl-* Forbudt ,9 1,8 0,01 0,82 DEIA* Forbudt ,1 4,3 0,01 0,26 Atrazin, desisopropy* Forbudt ,7 2,6 0,011 0,45 Bentazon Reguleret ,8 0,3 0,01 0,91 Atrazin, hydroxy-* Forbudt ,2 0,0 0,01 0,06 Dichlorprop Reguleret ,1 0,2 0,012 0,98 Simazin Forbudt ,0 0,1 0,011 0,15 Isoproturon Forbudt ,7 0,5 0,02 1,07 Mechlorprop Reguleret ,2 0,1 0,01 0,32 Hexazinon Forbudt ,3 0,4 0,007 1,6 4-CPP Reguleret ,5 0,0 0,023 0,078 Dichlobenil Forbudt ,9 0,0 0,01 0,061 37

76 4-Nitrophenol* Forbudt ,9 0,3 0,011 0,14 Glyphosat Godkendt ,7 0,0 0,01 0,018 Metsulfuron methyl Reguleret ,8 0,8 0,104 0,104 Ethofumesat Reguleret ,7 0,7 0,173 0,173 Lenacil Forbudt ,7 0,0 0,042 0,042 Trichloreddikesyre Forbudt ,7 0,0 0,02 0,02 Fenpropimorph Forbudt ,6 0,0 0,034 0,034 2,6-dichlorbenzosyre* Forbudt ,4 0,0 0,016 0,016 Ethylenthiourea* Reguleret ,4 0,0 0,012 0,012 2,6-DCPP* Reguleret ,4 0,0 0,01 0,01 Terbut.azin,desethyl* Forbudt ,3 0,0 0,03 0,03 Metribuzin Forbudt ,3 0,0 0,019 0,019 AMPA* Godkendt ,2 0,2 0,21 0,21 Terbuthylazin Forbudt ,1 0,0 0,016 0,016 2,4-D Reguleret ,1 0,1 4,2 4,2 MCPA Reguleret ,1 0,0 0,016 0,016 6 Dybdens betydning for fund af pesticider Figur 4 viser, hvorledes andelen af alle pesticidfund (forbudte, regulerede og godkendte) falder med dybden, målt som afstanden fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der er fundet pesticider i grundvandet i ca. 64,8 % af boringerne, hvor analysen er foretaget af grundvand fra intervallet 0 til 10 m u.t. Her af er der i ca. 29,7 % af boringerne et pesticidindhold over grænseværdien. De fleste undersøgte boringer har top af indtag mellem 20 og 50 m u.t., mens antallet af analyserede indtag i intervallet 70 til 110 m er lavere m m m m m > 110 m Dybdemæssig fordeling af pesticider og nedbrydningsprodukter 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 100,0 > m 110 m 100 m m m m m m m m m m fund over gr. 15,4 0,0 9,1 0,0 0,0 0,0 0,0 4,0 6,3 13,3 28,6 29,7 fund under gr. 15,4 0,0 0,0 9,1 41,7 12,0 6,3 12,0 18,8 20,0 33,3 35,1 ikke fund 69,2 100,0 90,9 90,9 58,3 88,0 93,8 84,0 75,0 66,7 38,1 35,1 38

77 Figur 4 Dybdemæssig fordeling af alle pesticider i alle boringer vist som funktion af dybden til overkanten af filteret. Fund af pesticider i boringerne i hele perioden , viser, at der er fundet pesticider mindst én gang i ca. 50 % af det øverste grundvand i intervallet 0 til 30 m u.t., heraf 22 % med et pesticidindhold over kvalitetskravet. Bemærk, at sammenlignet med overvågningsboringerne fra Grundvandsovervågningen (GEUS 2015), er der samlet set en større påvirkning i de dybere lag end i landsgennemsnittet. Dette gælder især i området omkring Himmelbjerget i det vestlige Skanderborg Kommune. Det skal dog bemærkes at der er fundet pesticider i mere end 100 meters dybde i Skanderborg Kommune, også over grænseværdien. Dybdemæssig fordeling af godkendte og regulerede pesticider og nedbrydningsprodukter m m m m m > 110 m 0,00% 10,00% 20,00% 30,00% 40,00% 50,00% 60,00% 70,00% 80,00% 90,00% 100,00% > m 110 m 100 m m m m m m m m m 0-10 m % fund 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 4,00% 3,10% 8,00% 6,10% 6,80% 26,30% 29,70% % fund ov gr. 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 0,00% 3,00% 4,50% 0,00% 8,10% % ikke fund 100,00%100,00%100,00%100,00%100,00%96,00% 96,90% 92,00% 90,90% 88,60% 73,70% 62,20% Figur 5 Dybdemæssig fordeling af godkendte og regulerede pesticider i alle boringer vist som funktion af dybden til overkanten af filteret. Figur 5 viser, hvorledes andelen af pesticidfund fra godkendte og regulerede stoffer også falder med dybden, målt som afstanden fra terræn til toppen af boringernes indtag. Det fremgår, at der er fundet pesticider i grundvandet i ca. ca. 38 % af boringerne, hvor analysen er foretaget af grundvand fra intervallet 0 til 10 m under terræn. Her af er der i ca. 8 % af boringerne et pesticidindhold over grænseværdien. De fleste undersøgte boringer har top af indtag mellem 20 og 50 m under terræn. Der er ikke fund af godkendte og regulerede midler i intervallet under 70 m. 7 Boringer, der er lukket Der lukkes boringer pga. fund af pesticider. Men, hvor mange boringer, der på landsplan bliver lukket har været vanskeligt at opgøre, fordi der ikke har været en systematisk indberetning og opgørelse. Derfor blev 39

78 det i pr. 1. januar 2013 et krav for vandværkerne 34, at de hvert år skal indberette status på deres boring, samt årsag til sløjfning. Den første opgørelse, hvor 58 % af de almene vandværker havde indberettede status, viste, at der var lukket 22 boringer, som følge af pesticider. I Skanderborg Kommune er det fra sløjfet 6 boringer pga. af overskridelse af grænseværdien, og yderligere 10 boringer er sløjfet med fund under grænseværdien. Antallet af boringer, der er sløjfet, er opgjort efter, hvor der i den seneste analyse har været fund af pesticider enten over eller under grænseværdien. 5 almene vandværker har haft boringer med fund af pesticider over grænseværdien, som de har sløjfet og yderligere 5 almene vandværker har sløjfet boringer, der hvor der har været fund af pesticider under grænseværdien. Udover lukkede boringer har 4 vandværker nu eller tidligere haft overskridelser af grænseværdien i en eller flere af deres nuværende aktive boringer. Årsagen til, at boringerne ikke er lukkede/sløjfet kan blandt andetvære, at vandværket har andre boringer, hvor de kan blande vandet med, og dermed overholder grænseværdien. Yderligere 16 almene vandværker har boringer med pesticider under grænseværdien Fordeling af fund land, by og skov Når der i dag bliver etableret nye kildepladser til vandværker, etableres de oftest udenfor byerne. De fleste gamle kildepladser ligger i byerne, og mange af disse bliver efterhånden flyttet ud på landet. Flere kommuner vurderer, at de fleste kildepladser i byerne ikke er bæredygtige, og de prioriteres derfor ikke højt i forhold til grundvandsbeskyttelse. Det skyldes, at der i byerne er risiko for flere forureningskilder end på landet, blandt andet fra gamle forurenede grunde. På Figur 6 ses fordelingen af boringer, hvor der er foretaget pesticidanalyser, samt status på analyserne. Kortet viser, at der de fleste steder i kommunen er fundet pesticider. Figuren viser både godkendte, regulerede og forbudte stoffer. Figur 7 viser, hvor der er fundet godkendte og regulerede stoffer i Skanderborg Kommune. Her ses også, at fundene ikke koncentrerer sig om et område i kommunen, men det er fund flere steder. Figur 8 viser sammenhængen mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte stoffer. Det ses af Figur 8, at der er et stort sammenfald mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte midler. Kun i to tilfælde ses der ikke forbudte midler sammen med godkendte og regulerede. Kortet viser tre lokaliteter, men i den sydligste boring, rød prik på Figur 8, har der tidligere været fund af BAM i afgang vandværk. 34 Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, 26 stk. 2. Første status notat kan findes her: 35 I Skanderborg Kommune er der 50 almene vandværker. 40

79 Figur 6 viser, hvor der er analyseret for pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. Figuren viser alle fund, dvs. godkendte, regulerede og forbudte midler. Figur 7 viser, hvor der er analyseret for godkendte og regulerede pesticider i Skanderborg Kommune, samt hvordan fund og ikke fund fordeler sig. På denne figur er forbudte stoffer ikke medtaget. 41

80 Figur 8 viser, sammenhængen mellem fund af godkendte/regulerede midler og forbudte midler. Der er kun tre steder i kommunen, hvor vi ikke ser fund af forbudte stoffer sammen med fund af godkendte/regulerede stoffer. Figur 9 viser placeringen af de boringer med fund i forhold til byer, skov og markblokke 36. Der ses en række boringer, som har anden placering end disse. En gennemgang af boringer viser dog, at alle boringerne med anden placering på figuren ligger i kanten af en markblok i det åbne land. Figuren viser den aktuelle placering af boringen, men den viser ikke, hvor oplandet er placeret, og hvor grundvandet dannes til den enkelte boring. En boring kan godt ligge på landet, men der hvor vandet dannes til boringen, kan ligge under en by, eller omvendt. Men figuren viser, at der både ses forureninger i byen, skov og på landet, og at der ikke kun er en kildetype til forurening med pesticider. 36 En markblok er en geografisk sammenhængende enhed bestående af landbrugsarealer. Markblokkenes grænser følger typisk permanente skel i landskabet. Markblokke anvendes oftest ved administrationen af sager, der knytter sig til geografisk stedfæstelse af dyrkningsarealer, primært af EU's arealbaserede støtteordninger. Kortet giver et overblik over hvor der er dyrket landbrugsjord i Skanderborg Kommune. 42

81 Figur 9 Viser de 84 boringer, hvor der er fundet pesticider og deres placering i forhold til by, skov, markblokke. 9 Sammenfatning Gennemgangen af fund af pesticider i Skanderborg Kommune sammenholdt med GEUS årlige rapport for grundvandsovervågning viser, at Skanderborg Kommune ikke adskiller sig fra landsgennemsnittet. 10 Henvisning GEUS. (Marts 2015). Grundvandsovervågning Status og udvikling Hentet fra 43

82 Bilag 3 Baggrundsnotat om risikovurdering indenfor BNBO

83 NOTAT Risikovurdering 1. Indledning BNBO har til formål at beskytte indvindingsanlægget mod forurening fra de nærmeste omgivelser. Det er muligt med påbud eller forbud at fastsætte konkrete beskyttelsesforanstaltninger efter 24 i miljøbeskyttelsesloven. Det er en betingelse, at det kan begrundes, at en given aktivitet, situation eller et lignende forhold kan true eller truer med at forurene vandindvindingsanlæg /1/. Dato Charlotte Bamberg Sebastian Ravn Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Det følger heraf, at påbud eller forbud - efter 24 - kan meddeles, når der konstateres en forurening eller en fare for en forurening. Det er kommunalbestyrelsen, der har bevisbyrden for: at der består en forurening eller fare herfor at indgrebet er begrundet i denne fare at indgrebet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Rækkevidden af 24 er således længere end til alene at omfatte forbud eller påbud til sikring af selve anlægget og risikoen for en udledning direkte i vandboringen. Hvorvidt der skal betales erstatning i anledning af et forbud eller påbud efter 24, afgøres af taksationsmyndighederne /1/. Anvendelsen af beskyttelseszoner skal anvendes, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der kan ske en forurening som vil føre til en overskridelse af drikkevandskvalitetskravene /1/. Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at 1/9 Rambøll Danmark A/S CVR NR Medlem af FRI

84 afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /1/. Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinier for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde og afstand til boringen ikke er kendt på vurderingstidspunktet /1/. Vurderingen og skønnet kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende forhold /1/: den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, de hydrogeologiske forhold, den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. Der kan ikke angives en fuldstændig liste over, hvilke forhold der kan nedlægges forbud mod eller påbud om. Følgende er en mulig liste over forhold, som kunne være relevante: Oplag og håndtering af kemikalier, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler, samt salt, pesticider og gødning. Anlæg og drift af vaskepladser til brug for landbrugsdrift og anden erhvervsmæssig drift og anvendelse af vaskepladser. Aktiviteter, anlæg eller forhold med henblik på at forebygge eller forhindre uheld, overdosering eller fejlanvendelse af kemikalier, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler, samt salt, pesticider og gødning. Anvendelse af pesticider på afgrøder, gårdspladser, fodboldbaner m.m. med henblik på at forebygge spild, uheld og fejldoseringer. Etablering af jordvarmeanlæg, oplag af kemikalier i miljøcontainer, herunder olie- og benzinprodukter, opløsningsmidler samt salt, pesticider og gødning. Restriktionerne skal have til formål at forhindre, at der sker en forurening eller at begrænse risikoen for uheld, som kan medføre en forurening af grundvandet og dermed boringen. Det er således ikke tilstrækkeligt, at forureningen truer grundvandet generelt 2/9

85 2. Risikovurderinger som beror på vurdering af sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld med miljøfremmede stoffer Risiko begrebet kan defineres som kombinationen af sandsynligheden af en uønsket hændelse og dens konsekvens (såsom personskader, dødsfald, miljøskade eller materielle værdier): Risiko = Frekvens Konsekvens Den samlede risiko defineres som summen af risiko af de enkelte mulige uønskede hændelser: Samlet risiko = Σ Frekvens Konsekvens I en vurdering af risikoen kan de mulige sikringstiltag/barrierer også indgå. Barriererne kan være indført for enten at sænke sandsynligheden for at hændelsen opstår eller for at minimere konsekvensen af den uønskede hændelse. Risiko begrebet anvendes for at kunne sammenligne forskellige hændelser med forskellig konsekvens, men for dette skal være muligt, skal risikoen klassificeres og rangeres. Dette kan laves på forskellige detaljeringsniveauer: Kvalitativt (kvalitativ vurdering af frekvens og konsekvens, egnet til sortering af væsentlige/uvæsentlige risici tidligt i et projekt). Semi-kvalitativt (vurdering af frekvens og konsekvens eksempelvis ved at anvende en risikomatrice, hvor intervallerne er kalibreret til kvantitative mål. Semi-kvalitative risikoanalyser er vidt anvendelige inden for forskellige typer af analyser). Kvantitativt (vurdering af risiko med præcise tal, egnet til eksempelvis detaljeret konsekvensvurdering og myndighedsgodkendelser). Ved valg af detaljeringsniveau for en risikoanalyse skal bl.a. definitionen af relevante risikoacceptkriterier betragtes. I det konkrete tilfælde er der tale om en semi-kvalitativ risikovurdering, hvor der anvendes en risikomatrice som acceptkriterium. Risikomatricen er valgt til en 3x3 matrice, hvorfor både sandsynlighed (frekvens) og konsekvens opdeles i 3 intervaller (se tabel 1). 3/9

86 Tabel 1: 3x3 matrice som viser, hvorledes sandsynligheden og konsekvensen for spild og uheld inddeles i 3 intervaller. Sker jævnligt Sker sjældent Sker stort set aldrig En gang pr år En gang pr år En gang pr. 100 år eller mindre Sandsynlighed 3 Sker jævnligt Stor 2 Sker sjældent Moderat 1 Sker stort set aldring Lille Risiko for forurening af indvindingsanlægget Ingen skade Lille skade Medium skade Stor Skade Konsekvens Risiko = Sandsynlighed x konsekvens 6-9 Høj risiko for forurening af indvindingsanlægget 3-4 Moderat risiko for forurening af indvindingsanlægget 1-2 Lav risiko for forurening af indvindingsanlægget 2.1 Vurdering af sandsynligheder for mulige aktivitet og anlæg Ved vurderingen af sandsynlighed og konsekvens skal sandsynligheden for det givne scenarium placeres i det rette interval (af de 3 mulige). Dette gøres ud fra erfaring med vurdering af lignende scenarier og fra erfaring med kvantitative risikovurderinger, hvor sandsynligheden beregnes mere præcist. I det konkrete tilfælde er sandsynlighederne vurderet uafhængigt af 2 personer med stor erfaring inden for risikovurderinger, og herefter er resultaterne sammenlignet. Sandsynlighederne fra de to vurderinger var stort set identiske. I de få tilfælde, hvor der var forskel på de 2 vurderinger, blev begge personers begrundelser for placering af sandsynlighed vurderet og diskuteret, indtil der var enighed om det rette interval. På baggrund af dette er det vurderet, at sandsynlighederne er placeret i de rette intervaller. Der er lavet en sandsynlighedsvurdering på anlæg og mulig aktivitet i BNBO er efter ønske fra Skanderborg Kommune (tabel 2). 4/9

87 På baggrund af ovenstående er følgende sandsynligheder estimeret: Tabel 2 viser den estimerede sandsynlighed for spild ved uheld og lækage. Anlægstype/håndteringstype Scenarium Sandsynlighed Anvendelse opbevaring og håndtering af Pesticider Veje let befærdet (grusveje eller mindre lokale veje) Vej moderat befærdet (landeveje) Vej meget befærdet (motortrafikveje og motorveje) Parkeringsarealer Jernbane Spild ved uheld med marksprøjten, hvor 2 denne fx vælter Spild og uheld i forbindelse med 3 håndtering, blanding og opbevaring af pesticider på vaskepladser og i marken Spild i private haver 3 At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At tankvogne med enten pesticider eller 1 andre miljøfremmede stoffer vælter At godsvogn med miljøfremmede stoffer 1 vælter. 2.2 Procedure for vurdering af konsekvens Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /1/. Vurderingen og skønnet tager udgangspunkt i følgende forhold /1/: den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, de hydrogeologiske forhold, den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. Konsekvensen beskrives derfor som en sum af nedenstående faktorer: De hydrogeologiske forhold, som er afgørende for om stoffet kan genfindes i ind indvindingsanlægget Forurenende stoffer mængde, egenskaber, grænseværdier, som er afgørende for om stoffet kan genfindes i indvindingsanlægget. Indvindingens værdi, som er afgørende for den risikoaccept, der tillægges indvindingsanlægget 5/9

88 2.2.1 Vurdering af mulig forurening af indvindingsanlægget Den praktiske vurdering af effekten på vandkvaliteten i indvindingsanlæggene ved spild af miljøfremmede stoffer beror på en konservativ vurdering af de hydrogeologiske forhold og spildstoffest egenskab /3/. Til denne vurdering er der udviklet et beregningsværktøj til risikovurdering af forureninger inden for BNBO (BRIBE) /4/. BRIBE er udviklet af COWI på baggrund af en efterspørgsel fra Aarhus Kommune. Naturstyrelsen har finansieret udviklingen af værktøjet og har derfor stillet krav om, at værktøjet skal kunne benyttes af øvrige kommuner, rådgivere og interessenter. Rambøll har anvendt version januar 2014, hvortil viden om dræn kan fratrækkes grundvandsdannelse /3/. Med udgangspunkt i forskellige scenarier anvendes BRIBE til beregning effekten af vandkvaliteten i indvindingsanlægget inden for BNBO til alle kildepladser og magasiner /3/ /5/ Vurdering af indvindingens værdi Indvindings værdi er afgørende for den risikoaccept, der tillægges indvindingsanlægget. Indvindingens værdi er en samlet opgørelse der tillægges nødvendigheden af foranstaltninger. Indvindings værdi kan derfor beskrive som en sum af nedenstående faktorer. Skanderborg Kommune kan, hvis de finder det relevant, vurdere indvindingens værdi på baggrund af nedenstående faktorer. Indvindings værdi Indvindings størrelse < m3/år Vandværkets mulighed for alternativ forsyning Vandværkets mulighed for etablering af ny kildeplads Placering af indvinding (OSD/NFI/ION) Placering af indvinding (by/åben land) Vandværket og boringernes tilstand Grundvandsressourcens tilstand Inden for byområde m3/år Delvis > m3/år Uden for byområde Stor Moderat Ingen Udenfor OSD og NFI Inden for byområde Inden for OSD ej NFI Delvis Inden for NFI Uden for byområde Acceptabel God Særdeles god Uacceptabel Acceptabel God 6/9

89 3. Sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld ved anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinjer for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde ikke er kendt på vurderingstidspunktet /1/. Derfor er der opsat konservative scenarier, som er vist herunder: 1. Spild og uheld med marksprøjten, hvor denne fx vælter 4000 liter spild med bentazon 1, med en koncentration på 7 g/l. 2. Spild og uheld i forbindelse med håndtering, blanding og opbevaring af pesticider 5 liter koncentreret spild med bentazon 2, med en koncentration på 480 g/l. 3. Spild og uheld i private haver 1 liter koncentreret spild med MCPA 1, med en koncentration på 76,5 g/l 1 Bentazon anvendes til ukrudtsbekæmpelse i forskellige landbrugsafgrøder. Et spild af bentazon vurderes at være et realistisk worce case scenarie, idet stoffet grundet den tilladte dosering samt dets fysisk/kemiske egenskaber er et af de mest mobile stoffer, der anvendes i landbruget i dag. Blandt de stoffer der i dag anvendes i landbruget, er bentazon det stof, der hyppigst finder i grundvandet /7/. 2 MCPA (2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre) anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver (primært plænerens) samt i flere landbrugsafgrøder. Næst efter glyphosat er MCPA det pesticid, der anvendes mest i byen. Da stoffet grundet sine fysik kemiske egenskaber derudover er blandt de mest mobile, /6/ vurderes et spild af MCPA at være et realistisk worce case scenarie i forhold til privat anvendelse. Til vurdering af konsekvensen for forurening af indvindingsanlægget anvendes BRIBE /4/. BRIBE er et værktøj, der bygger på flere forsimplede antagelser. Der kan derfor ikke forventes eksakte beregningsresultater, men en under de givne omstændigheder angives en realistisk størrelsesorden som kan angive om det er sandsynligt at spild og uheld kan forurene indvindingsanlægget. Arealanvendelsen inden for BNBO er afgørende for hvilke af de tre ovenstående scenarier, der udføres beregninger for. BRIBE beregner koncentrationen af pesticider (MCPA eller Bentazon), der genfindes i indvindingsboringen ved spild og uheld. Denne koncentration inddeles i 3 kategorier: Tabel 3: Konsekvensen ved spild og uheld i forbindelse med anvendelse, opbevaring og håndtering af pesticider, inddelt i 3 kategorier, se endvidere tabel 1. Konsekvens pesticider BRIBE beregning Ingen fund Under grænseværdien Over græseværdien Risikoen for forurening af anlægget ved spild ved uheld med pesticider er opgjort i et særskilt regneark for hver BNBO /5/, hvor konsekvensen af forureningen (tabel 3) ganges med sandsynligheden for hændelsen (tabel 2). 7/9

90 For at lave en endelig vurdering af risikoen skal indvindingsanlæggets værdi også indgå i risikoafvejningen. 4. Sandsynlighed og konsekvens for spild og uheld ved transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbane og ved parkering på større parkeringsarealer (> 20 biler). Der er lavet en overordnet betragtning ved spild og uheld på veje, jernbaner og større parkeringsarealer, hvorpå der transporteres miljøfremmede stoffer. Der transporteres mange forskellige stoffer og i forskellige koncentrationer og mængder. Da usikkerheden bør komme miljøet til gode antages det, at et spild ved uheld altid vil forurene indvindingsanlægget og dermed stor skade (tabel 1). Sandsynligheden for spild ved uheld i forbindelse med transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbaner og parkeringsarealer er vurderet på baggrund af ovenstående redegørelse om vurdering af sandsynlighed (afs. 2.1.). Sandsynligheden for spild og uheld i forbindelse med transport af miljøfremmede stoffer på veje, jernbaner og parkeringsarealer er vurderet til at være en hændelse der stort set aldrig sker (tabel 1 og 2). Risikoen for forurening af indvindingsanlægget ved spild i forbindelse med transport på veje, jernbane og parkeringsarealer er opgjort i et særskilt regneark for hver BNBO /5/, hvor konsekvensen af forureningen ganges med sandsynligheden for hændelsen (tabel 2). Konsekvensen for indvindingsanlægget vil som nævnt altid være stor (stor skade). Derfor vil spild ved uheld på veje, jernbaner og parkeringsarealer altid udgøre en moderat risiko for forurening af anlægget (tabel 1). For at lave en endelig vurdering af risikoen skal indvindingsanlæggets værdi indgå i risikoafvejningen. 8/9

91 5. Referenceliste /1/ Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsnalæg, BEK nr af 31/10/2011 /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO. /3/ Notat om beregning og antagelser der ligger til grunde for beregning af risiko for forurening af indvindingsanlægget. /4/ BRIBE VERSION 3.0 Dokumentation og brugervejledning. Udarbejdet af COWI for Aarhus Kommune 30. januar /5/ Regneark med beregninger af effekten på vandkvaliteten indenfor alle BNBO er med beregningsværktøjet BRIBE /6/ Naturstyrelsen 2014, Byudvikling of risiko for forurening af grundvand med pesticider, ISBN , Udarbejdet af Rambøll for Naturstyrelsen, februar /7/ Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby,S.2012:Grundvand.Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS 2012 ISBN , ISBN.pdf. 9/9

92 NOTAT Projekt BRIBE beregning, antagelser og scenarier Kunde Skanderborg Kommune Notat nr. 1 Dato Til Fra Lone Kildal Møller Skanderborg Kommune Sebastian Ravn, Charlotte Bamberg 1. Baggrundsnotat for antagelser og parametre der er lagt til grunde for beregningerne i BRIBE Dato Beskyttelseszoner skal anvendes, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at der kan ske en forurening, som vil føre til en overskridelse af drikkevandskvalitetskravene /2/. Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete situation udøve et skøn over, hvor fjerntliggende faren for forurening må være, ved at afveje hensynet mellem vandboringens vigtighed og de geologiske forhold omkring vandboringen jf. proportionalitetsprincippet /2/. T F Vurderingen og skønnet kan eksempelvis tage udgangspunkt i følgende forhold /2/: a. den mulige anvendelse af arealet, den mulige aktivitet på arealet og de mulige anlæg og installationer på arealet, b. de hydrogeologiske forhold, c. den mulige forureningsmængde, som skal spildes for at forurene grundvandet eller indvindingsboringen, konsekvensen for grundvandet og indvindingen, herunder om boringen kunne blive permanent eller midlertidigt lukket, d. de forsyningsmæssige konsekvenser af en forurening. For at lave en vurderingen af ovenstående (b og c) fik Aarhus Kommune i 2011 udviklet et Excel-baseret beregningsværktøj til at vurdere den mulige effekt på vandkvaliteten i indvindingsboringen ved spild af pesticider på jordoverfladen inden for BNBO /1/. Skanderborg Kommune har valgt at anvende BRIBE til at sandsynliggøre om spild og uheld med pesticider i byen og på landet, vil udgøre en risiko for kildepladsen. 1/4 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

93 1.1 Scenarier, antagelser og parametre Da vurderingen omfatter en potentiel fremtidig forurening, er det vanskeligt at opstille præcise retningslinier for vurderingen, da forureningstype, mængde, spildemåde og afstand til boringen ikke er kendt på vurderingstidspunktet /2/. Den praktiske vurdering af effekten på vandkvaliteten i indvindingsanlæggene ved spild af miljøfremmede stoffer beror på en konservativ vurdering af de hydrogeologiske forhold og spildstoffest egenskab, som beskrevet i dette notat. Rambøll har anvendt versionen 3.0 fra 30. januar 2014, hvortil viden om dræn kan fratrækkes grundvandsdannelse. Ved beregning med beregningsværktøjet BRIBE ift. til estimering af konsekvensen for indvindingsanlægget ved spild og uheld indenfor BNBO er der fastsat er række parametre samt fortaget en række antagelse. Med udgangspunkt i forskellige scenarier anvendes BRIBE til beregning effekten af vandkvaliteten i indvindingsanlægget inden for BNBO til alle kildepladser og magasiner. Beregningsscenarier: Aktivitet Scenarie Spild type Spild mængde koncentration Anvendelse opbevaring og håndtering af pesticider Spild ved uheld med marksprøjten, hvor denne fx vælter Spild og uheld i forbindelse med håndtering, blanding og opbevaring af pesticider på vaskepladser og i marken Spild og fejldosering i private haver Bentazon liter 7 g/l Bentazon 2 5 liter 480 g/l MCPA 1 1 liter 76,5 g/l 2/4

94 Der er indtastet standardværdier i BRIBE som anvendes ved alle beregninger: Nettonedbør 287 mm Cellehøjde 0,1m Grundvandsspejl Nedbrydning og sorption Gennemsnitlige grundvandsspejl for kildepladsen Standart værdier fra BRIBE. For pesticider anvendes data fra Pesticid Propper DataBAse (PPDB) De geologiske lag som indtastes i BRIBE er vurderet på baggrund af tværsnit for kildepladsen Tværsnittene er et udtræk fra GeoScene 3D, hvor alle eksisterende geologiske data er tilgængelige. Geologien bliver tolket ned til filter top, hvor BRIBE beregner maks koncentrationen i boringen. Ved flere filtre i et BNBO-område er det højst placeret filter valgt. Ved indtastning i BRIBE skal geologien/jordarten for de første 30 cm beskrives særskilt. I BRIBE er det muligt, at benytte enten sandjord eller lerjord for de øverste 30 cm. Ved tolkning af sand i de øverste meter er der anvendt sandjord og ved tolkning af ler i de øverste meter er der anvendt lerjord. Sand mellem er valgt som gennemsnitslag for tolket sand og Dybe lerlag er valgt som gennemsnitslag for tolket lerlag. 1 MCPA (2-methyl-4-chlorophenoxy eddikesyre) anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver (primært plænerens) samt i flere landbrugsafgrøder. Næst efter glyphosat er MCPA det pesticid der anvendes mest i byen. Da stoffet grundet sine fysik kemiske egenskaber derudover er blandt de mest mobile /3/ vurderes et spild af MCPA at være et realistisk worce case scenarie i forhold til privat anvendelse. 2 Bentazon anvendes til ukrudtsbekæmpelse i forskellige landbrugsafgrøder. Et spild af bentazon vurderes at være et realistisk worce case scenarie, idet stoffet grundet den tilladte dosering samt dets fysisk/kemiske egenskaber er et af de mest mobile stoffer der anvendes i landbruget i dag. Blandt de stoffer der i dag anvendes i landbruget er bentazon det stof der hyppigst finder i grundvandet /4/. 3/4

95 2. Reference /1/ BRIBE VERSION 3.0 Dokumentation og brugervejledning. Udarbejdet af COWI for Aarhus Kommune 30. januar /2/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr Boringsnære beskyttelsesområder BNBO /3/ Naturstyrelsen 2014, Byudvikling of risiko for forurening af grundvand med pesticider, ISBN , Udarbejdet af Rambøll for Naturstyrelsen, februar /4/ Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R., og Mielby,S.2012:Grundvand.Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS 2012 ISBN , ISBN.pdf. 4/4

96 Notat vedrørende risikovurdering i forbindelse med boringsnære beskyttelsesområder i byer I forbindelse med risikovurdering af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i 2014 foretog Rambøll beregninger af om spild og uheld udgjorde en risiko for grundvandet inden for BNBO. I den forbindelse blev MCPA benyttet til at beregne, om spild og uheld med pesticider udgjorde en risiko. I dag er det dog ikke muligt for private at købe produkter, der indeholder den koncentration af MCPA, som beregningen er foretaget efter. Derfor har Skanderborg Kommune ved brug af beregningsværktøjet BRIBE genberegnet om spild og uheld med stoffet glyphosat, som er det mest anvendte pesticid i byer, kan udgøre en risiko for grundvandet. Dato 19. august 2016 Sagsnr.: P Din reference Lone Kildal Møller Tlf: Mobil: Beregningsscenarie: Aktivitet Anvendelse opbevaring og håndtering af pesticider Spild og fejldosering i private haver Glyphosat 1 1 liter 120 g/l Glyphosat anvendes til ukrudtsbekæmpelse i både private haver samt i flere landbrugsafgrøder. Teknik og Miljø Miljøbeskyttelse Knudsvej Ry

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Udgiver: Skanderborg Kommune Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Berørte vandforsyninger: Låsby Korsvej

Læs mere

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Låsby-området

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Udgiver: Titel: Skanderborg Kommune Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Berørte vandforsyninger: Ry Vandværk Alling-Tørring Vandværk Skovsrod

Læs mere

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Berørte

Læs mere

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området

Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Titel: Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området Berørte

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013

Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Løkken Vandværk 12 Kildepladser 13 Vandkvalitet 14 Boringsdata 15 Om indsatsplanen 16 Statens kortlægning 17 Grundvandsressourcen

Læs mere

Bilag 1 Kragelund Vandværk

Bilag 1 Kragelund Vandværk ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Rammeplan for Indsatsplanlægning Rammeplan for Indsatsplanlægning Indholdsfortegnelse Rammeplan 3 Målsætninger og indsatser 4 Overordnede indsatser 5 Retningslinjer 9 Om indsatsplaner 10 Opbygning 11 Udarbejdelse 12 Statens kortlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014 Dagsorden til teknisk arbejdsgruppe Velkomst og præsentation 1. Orientering om:

Læs mere

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Indsatsplan for Løkken Vandværk Indsatsplan for Løkken Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Løkken Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 11 Om Løkken Vandværk 13 Kildepladser 14 Vandkvalitet 15 Boringsdata 16 Om indsatsplanen

Læs mere

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender

Læs mere

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare

Læs mere

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. Indsatsplanlægning Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening. En indsatsplan har en høj placering i planhierakiet, som vist på figur 1. Figur

Læs mere

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals oktober 2015 Status for indsatsplanlægning Hvad er der sket siden sidst? Byrådet har vedtaget: Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse, Tylstrup Vandværk Indsatsplan

Læs mere

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry Odder, d. 30. august 2016 Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry I de forløbne år har Landboforeningen med stor interesse deltaget i konstruktive møder med Skanderborg Kommunes

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER INDLEDNING Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se figur 9 side 9) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor nitrat. Området er endvidere udpeget som

Læs mere

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted

Bilag 1 TREFOR Vand Hedensted Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse

Læs mere

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL INDLEDNING UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL BESKYTTELSE OVERFOR NITRAT OG PESTICIDER Staten har i 2013 udpeget ca. 900 ha indvindingsopland (se bilag 1) for Løkken Vandværk, som er følsom overfor

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Program 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål Indsatsplan for beskyttelse af grundvandet i Slagelse Ved Brian Badike Thomsen,

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst 2016-056296 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til tillæg til indsatsplan for

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Niels Peter Arildskov, COWI

Niels Peter Arildskov, COWI Indsatsplanlægning i Brønderslev Kommune Opdaterede udkast til indsatsplaner for Brønderslev Kommune Niels Peter Arildskov, COWI 1 Lovgrundlag og indsatser Lovgrundlaget for indsatsplanlægningen For de

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Indsatsplan for Bredkær Vandværk

Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indsatsplan for Bredkær Vandværk Indholdsfortegnelse Indsatsplan for Bredkær Vandværk 3 Handlingsplan 4 Prioriterede områder 10 Om Bredkær Vandværk 13 Kildepladser 15 Vandkvalitet 16 Boringsdata 17 Om

Læs mere

Bilag 1 Øster Snede Vandværk

Bilag 1 Øster Snede Vandværk Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Heden Aslundve j Øs te rh a ss in lun As er g t Øs Ve j in Sk db am Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Vester Hassing Vandværk, Øster Hassing Vej Juni 2013 ej gv jer Bro d d Udgiver: Aalborg Kommune,

Læs mere

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Forsyningernes forventninger til indsatsplaner Natur og Miljø 2017 Christian Ammitsøe Disposition 1.Indsatsplaner i Odense Kommune Odense Vest 2.Finansiering 3.Konkrete formuleringer Nitrat Pesticider

Læs mere

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup Punkt 4. Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup 2018-062489 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at at revision af indsatsplan for OSD 1476,

Læs mere

Bilag 1 Båstrup By Vandværk

Bilag 1 Båstrup By Vandværk Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen

Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget. Mandag, 5. februar 2018 Kl Fursund Hallen Offentligt møde om indsatsplanlægning Selde - Junget Mandag, 5. februar 2018 Kl. 19-21 Fursund Hallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. Punkt 14. Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup. 2013-1974. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der træffes beslutning om pålæg af rådighedsindskrænkninger

Læs mere

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17. december 2014 Forslag til Indsatsplan til beskyttelse af drikkevand Forslag til Indsatsplan StautrupÅbo er klar til vedtagelse

Læs mere

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup Punkt 11. Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup 2018-062490 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender forslag til revision af indsatsplan

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune DISPOSITION Lovstof Målretning Case fra Odense Kommune Konklusion LOVSTOF Bekendtgørelse

Læs mere

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016

Møde med vandværkerne på Helgenæs. 7. marts 2016 Møde med vandværkerne på Helgenæs 7. marts 2016 Dagsorden 1. Velkomst: 2. Resultatet af grundvandskortlægningen. 3. Udfordringer på grundvandsområdet. - Korte boringer - Pesticider/nitrat mv. 4. Forsyningsstruktur.

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version

Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet.

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Byudvikling i OSD det muliges kunst Dansk Vand Konference 2016 Byudvikling i OSD det muliges kunst Gunnar Larsen, geolog 01/11/2016 Råstofårsmøde 2015 1 Statslige udmeldinger Ny bekendtgørelse Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4601-00476 Ref. hvb Den 12. februar 2015 Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i 2012-2013. 1. Indledning Regeringen (Socialdemokraterne,

Læs mere

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling

Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Offentligt møde om indsatsplanlægning Durup - Balling Torsdag, 8. februar 2018 Kl. 19-21 Sallinghallen 1 Indsatsplaner til beskyttelse af grundvandet Kommunen SKAL udarbejde indsatsplaner På baggrund af

Læs mere

Vandforsyningsplan

Vandforsyningsplan Vandforsyningsplan 2017-24 Dialogmøde Udvalget for NTM og Følgegruppen 7. April 2017 Dagsorden: Velkomst. 1. Vandforsyningsstruktur. - Nuværende og fremtidig struktur Ressourceområder. - Hvordan får vandværkerne

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse UDKAST Tillæg til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse OSD 1435 - Aalborg Sydøst Miljø- og Energiforvaltningen Indholdsfortegnelse Forside 4 Forord 5 Planens opbygning 6 Lovgrundlag 7 Kortlægning, zonering

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Bilag 1 Daugård Vandværk

Bilag 1 Daugård Vandværk Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen

Læs mere

Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker

Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker Indsatsplaner for Em, Hundelev og Lørslev Vandværker Indholdsfortegnelse Hundelev Vandværk, forslag 4 Handlingsplan 5 Prioriterede områder 8 Om indsatsplanen 10 Om Hundelev Vandværk 11 Vandkvalitet 12

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse til sikring af rent drikkevand

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse til sikring af rent drikkevand UDKAST Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse til sikring af rent drikkevand OSD 1476 - Hvorup Miljø- og Energiforvaltningen Indholdsfortegnelse Forside 5 Planens udarbejdelse 6 Planens opbygning 7 Lovgrundlag

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune

Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune 2017-2025 Udgiver: Skanderborg Kommune Titel: Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune 2017-2025 1 1 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013

Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Hvorfor er det vigtigt med et vandsamarbejde? Møde med vandværker og byråd den 16. maj 2013 Præsentation Tina Callesen, Afdelingsleder, Vand & Jord Henrik Züricho, Geolog, Vand & Jord Louise Appel Bjergbæk,

Læs mere

1 Hvad er en grundvandsredegørelse?

1 Hvad er en grundvandsredegørelse? Grundvandsredegørelse for muligt Kommuneplantillæg for erhvervsareal ved Christiansmindevej i Skanderborg. - supplement til gældende grundvandsredegørelse Jan. 2019 Indhold 1 Hvad er en grundvandsredegørelse?...2

Læs mere

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse 3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes miljømål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet grundvand. For at opfylde dette, er Kommunens målsætning

Læs mere

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV ! "#$%&'()*'++),-.( "/#. ! Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 142 Aalborg SV!" # $$ %$# $& 01 2 % 1 1...- %45'.,.6 7() 5 5 (85 / )!% / (!% - 2 '/ / 5 8) 58)5 5 8 (/#

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Område: Regional Udvikling Afdeling: Miljø og Råstoffer Journal nr.: 15/20835 Dato: 20. september 2016 Udarbejdet af: Strategiteamet Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar Indledning

Læs mere

Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011

Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011 Vandværksmøde i Brovst Hallen den 29. marts 2011 PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt Information fra kommunen Status for vandforsyningsplanen Status for indsatsplanlægningen PAUSE Kaffe og kage og Jammerbugt

Læs mere

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Notat Til: Kommunerne Vandsektor, Byer og Klimatilpasning J.nr. NST-467-00052 Ref.: maskr Den 12. december 2011 Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO Dette vejledende notat har til hensigt

Læs mere

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen.

Projektet med beregning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev afsluttet i juni 2014 og nu er de sidste data også lagt i Miljøportalen. Hjørring Kommune Vandværker, BNBO projekt Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hjørring den 04-08-2014 Sagsnr.:

Læs mere

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016

DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 DEL 3 GRØNBJERG-LANGELUND VANDVÆRK OG ØGELUND VANDVÆRK 2016 TEKNIK Indsatsplan & MILJØ for Grønbjerg-Langelund Vandværk og Øgelund Vandværk 01 Grønbjerg-Langelund Vandværk Grønbjerg-Langelund Vandværk

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk

Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og

Læs mere

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 21. marts 2016 Sagsnr. 14/3594 Løbenr. 51400-16 Sagsbehandler Ole Stokholm Lauridsen Direkte telefon 79 79 74 60 E-mail olla@kolding.dk Emne: Indsatsplaner

Læs mere

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Indsatsplanen set i et juridisk lys Indsatsplanen set i et juridisk lys Regelgrundlaget Den konkrete sagsbehandling Kursus om indsatsplanlægning til beskyttelse af drikkevandet den 20. august 2014 v/sten W. Laursen Områdeudpegning (VFL 11

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del Høringsudkast Herning Kommune 1 Indholdsfortegnelse 2 INDLEDNING... 1 2.1 FORMÅL... 1 2.2 MÅLSÆTNING... 1 2.3 BAGRUNDSMATERIALE...

Læs mere

Viborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014

Viborg Nord. Dagsorden. Offentligt møde. D. 5. august 2014 Offentligt møde D. 5. august 2014 Dagsorden Velkomst Indsatsplaner Indsatsplan Landbrugets syn Vandværkets syn - Pause - Debat Afslutning Offentligt møde Indsatsplan d. 5. august 2014 side 1 Dagsorden:

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE 2018 1 TEKNIK & MILJØ Vejle Kommunes retningslinjer Formål Formålet med retningslinjerne er at beskytte grundvandet mod forurening, så borgerne sikres en stabil forsyning

Læs mere

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde Bente Villumsen 21. maj 2008 1 Indsatsplanen for Drastrup delindsatsområde Et lille område på 150 ha - kildepladsnært 25 lodsejere, heraf 13 i byzone Indvindingsområdet

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere