PROJEKT KLIMA OG VARME. TEKNOLOGI B OG FYSIK A

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PROJEKT KLIMA OG VARME. TEKNOLOGI B OG FYSIK A"

Transkript

1 TEKNOLOGI RAPPORT PROJEKT KLIMA OG VARME. TEKNOLOGI B OG FYSIK A Kl. 1.1 Roskilde HTX Regitze, Lene & Jesper

2 Indholdsfortegnelse Problemformulering.(Lene)... 4 Årsager til den globale opvarmning(regitze)... 5 Fossile brændstoffer... 5 Permafrosten... 5 Konsekvenser(Lene)... 6 Ideer til løsningsforslag.(lene)... 7 biobrændstoffer... 7 Grønne tage Halm som isolering til tage Produkterne... 9 Målekassen.(Jesper)... 9 Vi fremstillede vores isoleringsevne målingskasse af følgende materialer:... 9 Følgende værktøjer blev brugt til fremstilling af kassen:... 9 Kassen er bygget ud fra følgende arbejdstegninger:...10 følgende fremgangsmåde blev brugt til fremstilling af kasse:...10 Tagkonstruktion(Regitze)...11 Materialeliste:...11 Arbejdstegning:...12 Udvikling...12 Målinger:(Jesper)...13 Konklusion...15 Produkt vurdering(jesper)...15 Integrering af halm isolering i samfundet.(jesper)...15 Fakta om halm som isolering(regitze)...16 Hvad er halm isolering?...16 Hvilke fordele og ulemper har halm som isolering?...16 Hvor kan halm bruges som isolering?...16 Isolerings evne...17 Miljø...17 Tilsætning af kemikalier...17 Indeklima...17 Hvilke ulemper er der ved alternativ isolering?...17 Side 2

3 Holdbarhed...18 Bedst for miljøet...18 Isoleringsevnen er god nok...18 English summery(lene)...18 Konklusion(Lene)...19 Evaluering(Lene og Jesper)...19 Kilder:(Lene)...20 Forside: Jesper Indholdsfortegnelse: Lene Sat sammen og layout: Lene Side 3

4 Problemformulering. Halm som isolering til tage. Hvad er årsagerne til den globale opvarmning, konsekvenserne her af og kan der peges på en teknologisk løsning af problemet? Vi har valgt halm som isolering til tage som en mulig løsning på problemet, da vi ønsker at arbejde med noget anderledes som med mindre energi kan isoler huse. Vi ønsker at undersøge følgende om halm som isolering til tage: Hvorfor er det en mulig løsning? Hvordan bygger man dem? Isolere det lige så godt som andre isolerings former fx rockwool? Fordele og ulemper ved halm som isolering til tage. Side 4

5 Årsager til den globale opvarmning Fossile brændstoffer En stor del af den globale opvarmning skabes på grund af afbrænding af fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Afbrændingen danner CO2 som er en såkaldt drivhusgas. Drivhusgasserne holder på varmen, fordi den infrarøde stråling fra solen, der reflekteres fra jorden, ikke kan forsvinde tilbage ud i rummet på grund af drivhusgasserne. Den infrarøde stråling bliver derfor i vores atmosfære, og opvarmer atmosfæren og jorden. Dette er et problem, fordi det skaber en stigende temperatur på hele jorden, deraf navnet global opvarmning. De fossile brændstoffer har bundet CO2 en over millioner af år, men når vi brænder dem af på så kort tid, kan kredsløbet ikke fungere, og CO2 en kommer ud i atmosfæren som drivhusgasser i store mængder. Som eksempler fra hverdagen kan nævnes: Når vi skal varme vores huse op om vinteren, får de fleste af os strøm og varme fra kraftvarmeværkerne, som laver energien ved at brænde fossile brændstoffer af. De fleste kraftvarmeværker i Danmark afbrænder kul. Når vi skal tænde lys, se fjernsyn, varme mad i en mikrobølgeovn, bruge computeren og en hel masse andet, skal vi bruge strøm fra stikkontakten. Denne strøm får vi ligeledes fra kraftvarmeværkerne, som afbrænder de fossile brændstoffer for at producere den energi i form af varme og el, som vi skal bruge. De fleste af vores transportmuligheder bidrager ligeledes til CO2 udledningen. Biler, busser, færger, fly og tog. Alle anvender brændstof, der er fremstillet af fossile brændstoffer, primært olie. Permafrosten Klimaet er som nævnt ovenfor begyndt at blive varmere den globale opvarmning - og det resulterer bl.a. i, at permafrosten i Sibirien smelter. I permafrosten er der en masse lufthuller. Disse lufthuller er fyldt med metan CH3 som er en drivhusgas, der er langt farligere for klimaet end kuldioxid. Der findes mange tabeller med forskellige tal for, hvor meget værre metan er i forhold til kuldioxid. En af tabellerne siger, at metan er 21 gange så slem en drivhusgas som kuldioxid. Side 5

6 Konsekvenser Hvis den globale opvarmning fortsætter, må man forvente flere alvorlige konsekvenser, såsom flere ekstreme tilfælde af tørke, oversvømmelser, storme og voldsom nedbør. Det kan også indebære ændrede temperaturer på jorden, som også kan medføre at isen på polerne smelter. En særlig alvorlig konsekvens er en ændring af temperaturen i havoverfladen i Stillehavet, som kan ændre klimaforholdene i hele det tropiske bælte rundt om jorden. Livet i og omkring havet overalt på jorden er truet af varmere have, større tilførsel af ferskvand og øget tilskud af kuldioxid til havvandet. Da disse ting alle har betydning for bl.a. vandets temperatur, surhedsgrad og saltindhold, kan det medføre, at mange fiskeracer uddør eller ændrer deres udbredelsesområder. Dette kan betyde, at små samfund, der tidligere har levet af havets fisk og anden population, kan få svært ved at overleve. Det kan også få meget store konsekvenser for koralrevene, der ikke har nogen mulighed for at flytte sig. Mange af dem vil derfor uddø, og de vil tage mange sjældne fiskeracer med sig, da de kun kan leve i koralrevene. De varmere have og den smeltende is kan også medføre store konsekvenser for små øsamfund, der ligger tæt på havoverfladen, da de kan risikere fuldstændigt at forsvinde. Også på land vil der være mange alvorlige konsekvenser, som i værste tilfælde kan ende ud i, at det meste af klodens befolkning uddør. Naturen er allerede godt i gang med at tilpasse sig til den højere temperatur ved at både dyr og planter flytter deres udbredelsesområder, og i visse tilfælde forrykker deres vækstsæsoner og forplantningstidspunkter. Dog er det ikke alle planter og dyr, der kan følge med og det vil forårsage, at mange plante- og dyreracer vil uddø. Global opvarmning kan også medføre, at mange samfund vil lide af vandmangel, da en ændret fordeling af nedbøren, tørke og oversvømmelser vil kunne få store negative konsekvenser, specielt for de fattige lande i Afrika, Asien og sydamerika. Det bliver sværere og sværere at finde ferskvand, også selv om nedbørsraten på jorden generelt vil stige. Dette risikerer at skabe mange millioner af klimaflygtninge, som det vil blive svært at finde plads til i resten af verden. Dette kan udløse krige på grund af konkurrence om naturressourcer og mad. Side 6

7 Ideer til løsningsforslag. Det første vi gjorder efter at have læst opgave oplæget, var at brainstorme, så vi kunne få nogle ideer til et løsningsforslag. Her er nogle af de ting vi kom frem til: Bruge flere biobrændstoffer i stedet for fossile brændstoffer. Bedre og mindre energi krævende isolering af huse. Grønne tage. Vind energi Vand energi Sol energi Jordvarme biobrændstoffer Den idé vi først valgte at arbejde videre med var biobrændstoffer, vi ville se hvilket biobrændsler der indeholder mest energi, vores resultater ville vi så bruge til at finde det bedste alternativ til kul, naturgas og olie. Nogle af de ting vi ville prøve at brænde af var halm, træ/træpiller, avispapir, korn, blade og nødder. Vi ville bruge et kaloriemeter, med termometer og tilførsel af ren ilt, til at måle hvor meget energi du får ud af de forskellige materialer afgiver ved afbrænding (deres latente energi), derefter ville vi stille dem op efter hvilke materialer der afgiver mest energi når de bliver afbrændt. Vi kunne så ved at gøre det samme med et stykke kul finde ud af hvilket af vores 6 stoffer der ville være det bedste alternativ. Vi kunne dog ikke få lov til at bruge denne ide, da det værksted vi skulle bruge ikke var åbent, så vi gik tilbage til vores liste for at finde en ny ide. Grønne tage. Vi valgt at gå videre med grønne tage, da det virkede som en god og sjov løsning på problemet, der samtidig giver os et mere grønt by liv, og da grønne tage også laver fotosyntese ville de ikke bare være CO 2 neutrale, men ville kunne formindske CO 2 i verden. Vi ville bygge en lille kasse, som vi ville bruge til at finde ud af hvor meget græs enlig isolere, det ville vi gøre ved hjælp af et varmt lod, græs og noget halm. Vi ville starte med at se hvor godt Side 7

8 kassen kunne isoler, hvis vi kun brugte halm i siderne og ikke noget i toppen, derefter ville vi gøre det igen, men denne gang med græs ovenpå. Vi har valgt at lave forsøget med halm i siderne for at gøre det så CO 2 neutralt som overhoved muligt. Vi ville så bruge målingerne til at se om det kan betale sig, at bruge græs som isolering. Dertil ville vi også bygge et lille udsnit af et tag i realistisk målestoksforhold, som vi kunne bruge til at illustrere og forklare, hvordan det ville se ud i virkeligheden. Denne ide blev vi rådet af værkstedslærerne til at gøre simplificere da de ikke mente at vi havde tid til både at bygge produkterne og derefter lave målingerne. Så vi valgte at i stedet for at finde på noget helt nyt, byttede vi bare græsset ud med halm, da det ville være nemmere at håndtere og ikke krævede at vi lagde 20cm jord på taget først. Halm som isolering til tage. Halm er ikke en helt lige så sjov- og god løsning på CO 2 problematikken som græs er, men det er en CO 2 neutral måde at isolere huse på, da den CO 2 der er i halm er blevet bundet i nyere tid, så det er stadig en del af økosystemet. Den enorme energi der bliver brugt til at fremstille rockwool er ikke CO 2 neutral da det er fra planter som levede for millioner af år side. Produktet er lidt det sammen som før dog kun små ændringer. Vi fremstillede en kasse som skulle bruges til at sammenligne halms isolerings evnen med rockwools, for at gøre dette blev vi nød til at bygge en lille kasse mere til at putte inden i, så man havde et sted at gøre af det varme lod og for at undgå eventuel brænd da vi ikke havde brugt brandhæmmende midler på halmen og halm antændes ved relativt lave temperaturer denne kasse byggede vi af hønsenet så den ikke ville isolere og der med give os forkerte resultater. Side 8

9 Produkterne Målekassen. Vi fremstillede vores isoleringsevne målingskasse af følgende materialer: 1 stk. 15mm birkekrydsfinersplade 64x97cm inkl. Skæretillæg 1 stk. 100mm flamingoplade 30x30cm 1 stk. 100mm rockwool 40x60cm 1 stk. 100mm halm 40x60cm Ca. 30 stk. søm til en sømpistol 1 stk. hønsenet 50x10cm inkl. buggetillæg 1 stk. øsken eller krog til loddet 1 stk. 15mm birkekrydsfinersplade 10x10cm Følgende værktøjer blev brugt til fremstilling af kassen: 1 stk. stationær rundsav 1 stk. sømpistol inkl. kompressor 1stk. plade saks (til at klippe hønsenettet) 1 stk. blyant 1 stk. tommestok 1 stk. boremaskine 1 stk. 5mm bor 1 stk. 12mm bor Side 9

10 Kassen er bygget ud fra følgende arbejdstegninger: Set fra siden Set oppe fra følgende fremgangsmåde blev brugt til fremstilling af kasse: 1. Der tegnes op på den store krydsfinersplade hvor den skal skæres til, der skal i alt blive 6 plade stykker 4 sidder en top og en bund de to af siderne skal have målene 30cmx33cm, de to andre sider skal have målene 30x30cm og bunden og toppen skal have målene 33x33cm. 2. Nu skæres pladen til samtidig med der skæres en lille stump på 10x10 cm af samme type finer 3. Kassen samles nu med sømpistol på følgende måde en af siderne med målene 33x30 cm sættes oven på bunden der har målene 33x33cm nu vendes den side der har længden 33cm ned modbunden og der sømmes op i gennem bunden 4. Derefter sættes en 30x30cm sidde så den ene 30 side vender mod bunden og den anden vender mod den anden side. Denne side skal sidde på indersiden af de to andre sidder den sømmes nu fast. 5. De to sidste sidder monteres så de to sidder der er overfor hinanden er ens og er ens monteret husk at låget ikke skal sømmes fast! 6. Flamingopladen skæres til den skal have målene 30x30cm 7. Den placeres nu nede i bunden af kassen 8. Hønsenettet klippes til på målene 10x50cm 9. Nu bukkes det så det danner en firkantet cylinder med sidelængden 10x10cm 10. Hønsenettet monteres nu i midten af flamingoen i midten af kassen dette gøres ved forsigtigt at mase de spidse ender af hønsenettet ned i flamingoen. 11. Nu monteres krogen midt i det lille 10x10cm låg og låget placeres oven på hønsenettet Side 10

11 12. Der bores nu et hul i en af siderne midt for først bores der med 5mm bordet helt igennem 13. Derefter bores der ca. halvt igennem samme hul med 12 bordet 14. Nu er kassen klar til at blive isoleret og klar til brug Tagkonstruktion Materialeliste: 1 eternitplade 1 europalle 2 spær 4 vinkler 4 lægder Hønsenet 6 stk. 0,75 cm skruer 48 stk. 0,55 cm skruer 20 hæfteklammer Side 11

12 Arbejdstegning: Udvikling Vi startede med, at sætte spærene fast på europallen med de 4 vinkler. Da tagkonstruktionen skulle være i rigtigt målestoksforhold, skulle der være en meter mellem spærene. En europalle er 120 cm lang, så hvert spær blev sat 10 cm inde på pallen. I hver vinkel satte vi 4 skruer ned i pallen og 4 skruer ind i spæret. Til dette brugte vi 0,55 mm skruer. Spærene var lavet så det øverste bræt var 20 cm højt (så isolering som der skulle i). Vi lagde hønsenet mellem spærene. Fra det øverste af det øverste bræt på det ene spær, og ned til bunden af det øverste bræt, og vider over til det næste spær og op til det øverste at det øverste bræt. Hønse nettet satte vi fast med hæfteklammer. Her efter satte vi en lægte på undersiden af spærene til at støtte hønsenettet. Lægten lagde vi i midten, hvorefter vi satte den fast med 4 stk. 0,55 cm skruer. Vi begyndte, at sætte hønsenet mellem spærene fra det øverste af det øverste bræt på det ene spær til det øverste af det øverste bræt på det andet spær, så der dannes et hulrum af hønsenet. Dette hulrum fylder vi med løst halm. Nu lægger vi lidt mere hønsenet over, og fylder op med løst halm. Sådan fortsætter vi til vi har lagt løst halm over det hele mellem spærene. Herefter satte vi en lægte i bunden af spærene, en lægte 1,38 m højre oppe (der hvor toppe af eternitpladen kommer til at være) og en lægte i midten. Dette gjorde vi på grund af reglen om at de store plader skal sættes fast i toppen, bunden og på midten. Disse lægder er også sat fast med 0,55 cm skruer. Side 12

13 Vi målte af på eternitpladen, og satte krydser, der hvor hullerne til skruerne skulle bores. Vi satte kryds i den næst yderste top på hver side. Vi satte krydserne, så de passede med lægderne, altså en i hver side i toppen, bunden og midten. Så borede vi hullerne i eternitpladen, og satte den fast på spærene med 6 stk. 0,75 cm skruer. Målinger: Målingerne blev taget ved hjælp af et apparat kaldt en datalogger den fungere sådan at man kobler fx et termometer til den og så sætter man strøm på og kobler den til sin pc med et stykke speciel software på. Dataloggeren måler så konstant temperaturen for enden af det tilsluttede termometer og den sender så disse data videre til pc en hvor pc en så logger data en og tegner en kurve over temperaturændringerne. Vi placerede termometerede i det der tilegnede hul i vores isoleringsevnemålingskasse, da det var på plads og vi havde fyldt halm i kassen var vi klar til at begynde vores forsøg, vi kogte loddet og hængte derefter det gloende hede lod i krogen i det lille låg som vi så placerede på dets plads. Kassen blev herefter foret med noget ekstra halm så loddet var isoleret med de 10cm hele vejen rundet som vi havde tiltænkt nu klarede dataloggeren målingerne desværre måtte vi sande at vores kasse var alt for godt isoleret i forhold til vores tidshorisont så vi var tvunget til at afslutte første måling efter omtrent 11500sekunder under normale omstændigheder ville en hel kurve være at foretrække men disse målinger giver nu et meget godt billede alligevel Side 13

14 Kurve for hvor godt halm holder på varmen fra et 1kg 100 C jern lod Vores anden måling var med rockwool i stedet for halm for vi skulle have noget at sammenligne vores første måling med denne måling blev taget på præcis samme måde men desværre måtte vi stoppe dette forsøg meget tidligere end det første dette skyldes at vi ikke havde mere tid (eller at Jesper ikke turde lade sin pc stå på skolen om natten) Kurve for hvor godt Rockwool holder på varmen fra et 1kg 100 C jern lod Side 14

15 Konklusion Godt nok har vi ikke fået en hel kurve, da vores kasse var for god isoleret. Men det ses tydeligt, at rockwool er bedre til at holde på varmen end halm. Vi tror dog stadig, at man kan opnå næsten lige så gode resultater med halm som med rockwool, det kræver bare en bedre forarbejdning først, samt det skal presses, så det har den maximale isolerings evne. Måske kunne man lave halmgranulat, ligesom man laver papirgranulat og den vej igennem opnå en bedre isolerings evne. Eller måske kunne det ændre noget, hvis man simpelt hen brugte mere halm. Vi kan konkludere, at der stadig er mange muligheder, der ikke er udforsket endnu, før man kan sige, at rockwool er bedst, men ja i denne test vinder rockwool. Produkt vurdering Vi er selv godt tilfredse med produktets kosmetiske udseende, og den håndværksmæssige udførelse var også nydeligt, vores to produkter fungerede bestemt også tilfredsstillende, vi vil endda påstå at vores lille målekasse fungerede bedre end forventet. Vores målinger har selvfølgelig en begrænset troværdighed de vi kun udførte forsøget en gang for hver af de to isoleringsformer, dog mener vi at det giver et ret godt billede af de to materialers isolerings evner. Vi har ikke selv kunne finde nogle gode eller dårlige ting ved vores produkt, der er dog plads til enkelte forbedringer så som vi kunne have lavet brandsikring, dampspær, og eventuelt have sat en gipsplade på indersiden af vores tagkonstruktion. Integrering af halm isolering i samfundet. Det hjælper jo fedt, at man opfinder en ny isoleringsform, og man så ikke benytter den, fordi den er mere besværlig at bruge, og fordi man har brugt den anden isoleringsform, (isolering med rockwool og glasuld) så længe som man har. Så hvordan får man tømrende til at bruge halm i stedet for rockwool og eller glasuld? Man kunne fx brug det samme princip, som det man bruger i rockwool og glasuld, nemlig at man laver det i såkaldte batts. (det er nogle firkantede stykker, der er lette, at håndtere, og som har nogle faste mål ca. 60x90cm, de er ca. 10cm tykke) På denne måde bliver de nemme og hurtige, at anvende, og samtidig bliver de nemmere at transportere. Der udover kunne man give en økonomisk gulerod, til dem der vælger den alternative halm-isolering frem for en almindelig isolering med rockwool eller glasuld. Dette kan man gøre, fordi halmisoleringen ikke kræver lige så meget energi, at fremstille da det rent faktisk er et restprodukt fra landbruget. Ikke nok med det ikke kræver så meget energi at fremstille som rockwool og glasuld, i stedet for at udlede kuldioxid til atmosfæren, og forværre drivhuseffekten, optager den halmen jo rent faktisk kulstof fra luften og bruger kulstoffet til, at opbygge stivelse så den kan blive større. En anden måde man kunne integrere halm i samfundet på var, som hulmurs isolering i stedet for polystyren kugler. (de små hvide nogen, som også er i sækkestole) Dette kunne man måske gøre ved at bearbejde halmen, til nogle mindre stykker. Dette tjener til det formål at man så kan blæse halmen ind i en hulmur. Udover det gør det nemmere at blæse det ind så har det også en anden Side 15

16 fordel, nemlig at der kommer en større overflade dvs. mere stillestående luft, og da det er den stille stående luft der isolere så er dette jo godt. Fakta om halm som isolering Hvad er halm isolering? Halm bruges som isolering i de såkaldte halmhuse. Du må kun bygge et hus med halm som isolering, hvis du har søgt dispensation hos kommunen. Halmhuse har været kendt i USA i cirka 100 år, men i Danmark er de ikke særligt almindelige. Det første danske halmhus først blev bygget i Hvilke fordele og ulemper har halm som isolering? Det er svært at sige noget generelt om, hvor godt halm isolerer. Det er svært at måle i praksis, da der ikke er tale om noget standardiseret produkt. Halmballer kan være ret forskellige, og er dermed ikke målbare som en isoleringsbats. Halmballer er produceret meget miljøvenligt. Der er tale om en meget bæredygtig produktion, da halmen er et biprodukt ved produktionen af korn (rug og hvede) i landbruget. Der tilsættes normalt ikke nogen tilsætningsstoffer til halmballerne, bortset fra den snor, der binder dem sammen. Halms brandsikkerhed er ikke undersøgt, men halm må formodes at være et ret brændbart materiale. Halm må derfor kun bruges, hvis den indbygges i en brandsikker konstruktion, f.eks. med et 40 mm lag lerpuds på begge sider. Hvis halmen er eller bliver fugtig, er der stor risiko for angreb af svampe, insekt og råd, som hurtigt vil nedbryde halmen. Hvor kan halm bruges som isolering? Halm bruges stort set kun som isolering i såkaldte halmhuse. Væggene i et halmhus er lavet af halmballer, der er stablet oven på hinanden og bundet sammen. Væggen er som regel bygget op omkring et bærende træskelet. Det er nærmest tale om en slags bindingsværk isoleret med halm. Det er bedst at bruge halmballer af rug eller hvede, der har så lange strå som muligt. Det giver mere solide halmballer. På hver side af halmballerne er der normalt et pudslag af kalk eller mørtel, som indkapsler halmen, så konstruktionen bliver brandsikker. Desuden fungerer det udvendige pudslag som en Side 16

17 regnskærm, der beskytter mod fugt udefra. Halmhuse har som regel også et stort tagudhæng, som beskytter facaden mod slagregn mm. Det er også meget vigtigt, at halmen ikke er fugtig, når den bygges ind i huset. Halm, der skal bruges til isolering, må ikke udsættes for regn fra den, bliver høstet, og til den presses til halmballer. Halmballerne bør desuden have haft mulighed for at tørre i et år på et sted med god luftcirkulation. Fugtig halm skaber grobund for diverse mikroorganismer og svampe i halmvæggen, som vil nedbryde halmen. Halmballerne skal bindes forsvarligt sammen, så man undgår, at de synker sammen. Ellers kan der opstå revner i pudsen eller områder, hvor kulden kan trænge ind (kuldebroer). Isolerings evne For halm er varmeledningsevnen ikke testet, da det er svært at gøre i praksis, da der ikke er tale om et standardiseret produkt. Halmballer kan være ret forskellige. Miljø Produktionen af alternativ isolering som papir, træfiber og halm er mere miljøvenlig end produktionen af mineraluld, da der bruges væsentlig mindre energi til produktionen. Hør bruger dog cirka lige så meget energi til produktionen som mineraluld. Også når det gælder bortskaffelse af byggeaffaldet, er de alternative produkter væsentligt mere miljøvenlige. De kan nemlig brændes eller i nogen tilfælde genbruges. Mens mineraluld skal deponeres. Tilsætning af kemikalier Perlite, halm og træfiberisolering er normalt ikke tilsat kemikalier. Indeklima Der er ingen undersøgelser, der dokumenterer, at alternativ isolering giver et bedre indeklima. Men i teorien er det dog muligt at opnå et bedre indeklima ved at anvende alternativ isolering, fordi disse materialer gør, at huset bedre kan "ånde". Det vil sige, at de mere diffusionsåbne materialer lader fugten slippe ud af huset. Hvilke ulemper er der ved alternativ isolering? Alternativ isolering har også en række ulemper sammenlignet med traditionelle isoleringsprodukter. Alternativ isolering er som regel mindre brandsikker. Gælder ikke perlite. Er biologisk nedbrydelig og holder derfor ikke så længe. Gælder ikke perlite. Er mere modtagelig for fugt og svampe. Gælder ikke perlite. Side 17

18 Er anderledes at arbejde med end de velkendte isoleringsprodukter, hvilket kan give problemer med udførelsen af arbejdet. Holdbarhed Alternative isoleringsmaterialer af papir, træ, halm og hør er organiske materialer, som med tiden vil blive nedbrudt. Disse materialer har derfor normalt en kortere levetid end uorganisk isolering som mineraluld og polystyren. Nogle alternative produkter er dog tilsat stoffer, som gør deres holdbarhed længere. Bedst for miljøet Halm og træfiberisolering er bedst ud fra et miljøsynspunkt - i hvert fald når man ser på selve produktionen af isoleringen. De er meget bæredygtige, da der er tale om biprodukter fra henholdsvis landbrug og skovbrug. Halm og træfiber bliver normalt ikke tilsat kemikalier. Af samme grund har disse produkter den ulempe, at de er mindre brandsikre og mere modtagelige for svampeangreb. Isoleringsevnen er god nok Hvad angår isolerings evnen, er de fleste alternative produkter fuldt på højde med almindelig mineraluld, hvis man er omhyggelig, når de bygges ind. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger og dermed tage højde for, at nogle af produkterne har andre egenskaber end mineraluld. For eksempel synker papiruld sammen, så der skal lægges et ekstra lag for at opnå den ønskede isolerings evne. English summery We have been working on a project about finding a way to reduce CO 2 emissions. The problem is: What are the reasons for global warming, the consequences here of and can we point out a technical solution to the problem? Our primary idea for a solution is substituting rock wool with another material as isolation material for roofs. We wanted to investigate grass as a possibility, but changed our minds, as grass demands a thick layer of dirt to keep the grass from drying out, and it would be very heavy and demand a very strong building construction. Instead we chose straw as the substitute material, and we investigated how well it worked as isolation material compared to rock wool. First we had some discussion about our solutions, and we wrote a project description in order to agree on the precise task, what to build and how to do it. We also made a list of materials to be used. Side 18

19 Then we started to focus on how to build our product. We build the product in one of the schools workshops. It went well, and already on the second day, we started doing our tests of the isolation ability of the straw compared to rock wool. Then we got on to writing the report. We had a display in school, where we presented our project and explained how and why it could help reducing co2 emission. At the display we had a big poster to draw attention to us as well as our model of a roof with straw isolation. We are very satisfied with our project and the product, but next time we will probably plan our work a lot better. Our cooperation and coordination within the team and the communication between team members could have been better, but we learned how to use the school workshops and how to display a project we have been working on for some time and we learned a lot about working together as a group. Konklusion Vi kan konkludere at rockwool isolere bedre end halm, hvis man bruger de samme mængder, halm kan dog bruges hvis man bygger murerne tykkere så der er plads til mere isolering. Halm som isolering kan reducere CO 2 udslippet, da det ikke kræver anden energi end det fra solen, der for kornet til at gro, og den energi der skal til for at for høstet kornet, denne energi kan dog komme fra bioethanol. Halm huse/huse med halm som isolering er en realitet, og har været bygget i mange år. Vi tror at, hvis man forsker lidt i at gøre isolering med halm mere effektiv, ville det være et fremragende alternativ til rockwool. Evaluering Overordnet er vores samarbejde gået meget godt, selvom der var lidt knas i starten. Det er gået op for os hvor SUPER vigtigt det er at disponere sin tid ordentligt og, at gøre det allerede fra starten, da vi har siddet og lavet en hel masse lige i sidste sekund. Nogle andre ting vi også skal have kigget mere på næste gang er: bedre anvendelse af kilder og bedre anvendelse af modeller og hypoteser. Vores produktudvikling gik super, og vi blev hurtigt færdige. Da vi skulle til at fremstille produktet valgte vi at opdele arbejdet så vi alle havde noget at lave hele tiden, da vi var færdige med selve fremstillingen af produktet, var vi alle sammen med til at lave målingerne. Faniseringen gik godt og vi fik dokumenteret og præsenteret om vores produkt, og fik anvendt forskellige metoder til at gøre reklame for os selv. Vi kunne nok godt have gjort mere for at opsøge folk, og have gjort mere ud af at lave et vagt skema så vi kan skiftes til at stå op og forklare vores produkt. Side 19

20 Kilder: Side 20

Træfib. helt naturlig isolering

Træfib. helt naturlig isolering Træfib helt naturlig isolering Det isolerer bedre, det giver et sundere indeklima, det lydisolerer, og det virker brandhæmmende. Kan man ønske sig mere af et isoleringsmateriale? Vi tegner et portræt af

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere

SPAR OP TIL 50% ved at efterisolere 10 gode grunde til ISOLERING MED PAPIRULD SPAR Moderne og effektiv isolering OP TIL 50% ved at efterisolere Høj brandmodstand Test fortaget af Dansk Brandteknisk Institut og test vist i TV har vist, at

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker.

Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Det rigtige valg! Når naturen og miljøet er i dine tanker. Leverandør: Autoriserede CBI Danmark isolatører Isolatørerne Dagens aviser Morgendagens isolering Klimatopmøde: fokus på CO₂ Klimatopmødet i 2009:

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS

JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:

Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole: Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD CO2-udslip under produktion Brug af dampspærre Isoleringsevne/lambdaværdi Lydisolerende egenskaber Borsaltes påvirkning af murbindere Brandhæmmende egenskaber Papiruld er

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges?

Hvilke brandkrav er der til isoleringsmaterialer - og hvor må de bruges? Træinformation, Temadag om brandsikkert byggeri, december 2015 I Danmark anvendes flere og flere typer af isolering. Nogle isoleringstyper kan brande, andre kan ikke brande. Nogle kan bidrage til bygningsdeles

Læs mere

Egnen virksomhed - Carbon Capture

Egnen virksomhed - Carbon Capture Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN

SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN SE FREMTIDEN GENNEM BÆREDYGTIGE VINDUER I SMUKT DANSK DESIGN TAG ANSVAR FOR FREMTIDEN Som forbrugere i dagens Danmark er vi så privilegerede at have muligheden for at gøre en stor forskel for miljøet.

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Byg selv et solcelleskib

Byg selv et solcelleskib Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue.

Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Bygnings konstruktion i Rækkehusene, Dannevang 4xx & Kirkeleddet 5xx. Nyværende brandsikring mellem boligerne. Tag konstruktion og ovenlys vindue. Væg på baghave siden og front siden. Plantegning 1 sal.

Læs mere

Energioptimering af boliger

Energioptimering af boliger Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør: 10 gode grunde til at ISOLERE MED PAPIRULD SPAR OP TIL 50% på varmeregningen Din autoriserede Papiruldsisolatør: Hvad er Papiruld? Isoleringsmaterialet Papiruld er et granulat, der kan anvendes til nybyggeri

Læs mere

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering

Spar energi med garanti. - ideer til sikker isolering Spar energi med garanti - ideer til sikker isolering Indledning I denne lille brochure kan du få et overblik over mulighederne for efterisolering med Rockwool stenuldsgranulat og de deraf følgende energibesparelser.

Læs mere

ET HELT NATURLIGT VALG

ET HELT NATURLIGT VALG ET HELT NATURLIGT VALG DINE VALG PÅVIRKER MILJØET Som professionel bygherre har du stor påvirkningskraft i form af, hvilke styringsstrategier du anlægger for dine projekter. Dine valg af både leverandører

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form

Nyhedsbrev nr. 9. Status. Huset tager form Nyhedsbrev nr. 9 6. juli 2015 Hvordan vælger man en god isoleringsløsning, der er velegnet til en diffusionsåben konstruktion og har gode miljø- og arbejdsmiljømæssige egenskaber? I dette nyhedsbrev vil

Læs mere

Gentofte og fjernvarmen

Gentofte og fjernvarmen Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt

Læs mere

BYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF

BYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF BYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF Agenda Hvad er alternative isoleringsmaterialer? Hygroskopiske

Læs mere

Byg selv en solcellemobiloplader

Byg selv en solcellemobiloplader Byg selv en solcellemobiloplader Byggevejledning til solcelle-mobilopladeren Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at vise spejderne, hvordan de selv kan lave nyttige

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked.

CBI Danmark A/S er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. November 2014 Nutidens isolering der findes andet end mineraluld. er eneforhandler af det papirbaserede isoleringsmateriale CBI/Isocell på det danske marked. Kort fortalt: Fugtbestandigt materiale fugt

Læs mere

Frostsikring af udhuse

Frostsikring af udhuse Frostsikring af udhuse Under den kraftige kulde vi havde vinteren 2011/12, havde flere beboere problemer med frosne vandrør i udhusene. Derfor har bestyrelsen besluttet at udarbejde denne guide, som forhåbentligt

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Isoler med PAROC Løsuld

Isoler med PAROC Løsuld Isoler med PAROC Løsuld November 2010 1 Indholdsfortegnelse Isolera enkelt, enkelt effektivt...3 og miljømæssigt korrekt med Paroc Løsuld............. 3 Sänkta uppvärmningskostnader...4 Med Paroc Løsuld

Læs mere

ET HELT NATURLIGT VALG

ET HELT NATURLIGT VALG ET HELT NATURLIGT VALG MILJØCERTIFICERET Vi bruger kun PEFC -certificerede leverandører til egenproducerede produkter, og alle vores produkter er også CE-mærkede. 2 DINE VALG PÅVIRKER MILJØET Som professionel

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

Copy from DBC Webarchive

Copy from DBC Webarchive Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk

Læs mere

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER

Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER Et tværfagligt undervisningsforløb i fysik, matematik, geografi og biologi. SOLFANGER SOLFANGER - MILJØ I år har Danmarks Naturfredningsforening lavet en top 10 liste over affald fundet I naturen Dåser

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com

SKAMO PLUS. Egenskaber. Fakta. For yderligere information, kontakt: www.skamol.com SKAMO PLUS www.skamol.com Egenskaber Diffusionsåben og kapillaraktiv Skimmelhæmmende Isolerende Ubrandbar Høj trykstyrke Fri for sundhedsskadelige stoffer Nem at forarbejde med alm. håndværktøjer Fakta

Læs mere

MONTAGEVEJLEDNING (DK)

MONTAGEVEJLEDNING (DK) MONTAGEVEJLEDNING (DK) Tillykke med Deres nye møbel fra dk3 ROYAL SYSTEM reolen blev tegnet i 1948 af den legendariske danske designer og producent Poul Cadovius. Det var ét af verdens første væghængte

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering.

DET BEDSTE NATURLIGSTE ISOLERING I VERDEN. og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. DET BEDSTE og mest effektive produkt, vi nogensinde har udviklet er vores papirisolering. Det skal være det NATURLIGSTE at have et hus, der er behageligt køligt om sommeren og lunt og varmt om vinteren.

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger

GS solvarmeventilation 20. Brugervejledning til GS-luftsolfanger GS solvarmeventilation 20 Brugervejledning til GS-luftsolfanger Indhold: Solcellepanel med solceller og ventilator Varmeregulator Plastrør diameter 100 mm, længde 63 cm, inkl. trækring) Flangesamling beregnet

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Mangler der noget, eller er der vare der er i stykker, skal De

Mangler der noget, eller er der vare der er i stykker, skal De Montagevejledning: Brænderum vare nr. 16632-1 Grundmål: 198x198 cm. 2050 2868 2170 1980 2170 Læs denne vejledning grundigt igennem. Undersøg om materialet stemmer overens med det leverede. Mangler der

Læs mere

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG

MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER

Læs mere

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre

PAPIRISOLERING. Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med. Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre PAPIRISOLERING Thermofloc papirisolering med garanti! 20 års erfaring med papirisolering Det grønneste isoleringsprodukt Håndplukkede håndværksmestre MILJØRIGTIGT KVALITET ERFARING GARANTI HÅNDVÆRK Et

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma

14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER. Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma 14-2-2013 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM KLIMAFORANDRINGER Roskilde Tekniske Gymnasium Teknologi Christian, Sarah og Emma Indhold: Indledning Problemformulering Projekt beskrivelse Produktbeskrivelse Produktvurdering

Læs mere

Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: GHz.

Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: GHz. Quickguide HWAM SmartControl Wi-Fi frekvens: 2.4-2.4835GHz. DK 24.05.2018 / 53-0774 www.hwam.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Download IHS SmartControl appen* 3 Forbind rumtemperaturføleren med brændeovnen 3 Wi-Fi

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag.

Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag. Opsætningsvejledning. Galvaniseret Carport m/ Polycarbonate tag. Før du går i gang. Har du undersøgt grunden for nedgravet ledning og rør? Har du det fornødne værktøj? Du skal bruge: En impact akkudrill,

Læs mere

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE

BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE BYGNINGSDELES BRANDMODSTAND OG BRANDBESKYTTELSE UNDERVISER: MIKKEL THORSDAL HÅNDVÆRKER + BYGNINGSKONSTRUKTØR + STUDERENDE PÅ MASTER I BRANDSIKKERHED (DTU) + ERFARING = BRANDTEKNISK RÅDGIVER DER STILLES

Læs mere

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve.

Overdækningen er bygget, så den passer til huset, fordi vi har brugt samme materiale og malet med samme farve. LET SVÆRHEDSGRD: Opgaven er ikke svær. Du skal bare bruge vaterpas og tommestok flittigt. TIDSFORRUG: Selve arbejdet kan udføres på to enkelte arbejdsdage med flere dages mellemrum (tørretid for stolpebetonen).

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Fejl i tagkonstruktioner.

Fejl i tagkonstruktioner. 2016 Fejl i tagkonstruktioner. MERCANTEC HC. Andersens vej 9. Eksamensprojekt 2016 Skolens navn: Mercantec. Titel for projekt: Fag og niveau: Teknikfag B Byggeri og energi og Tømrefaget Avancerede tagkonstruktioner

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Smag for naturvidenskab

Smag for naturvidenskab Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?

Læs mere

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. God isolering En investering i godt indeklima og lavere varmeregning. Totalrenovering uden kompromisser Henrik Lindes sommerhus har den mest fantastiske beliggenhed i forreste række til vandet ved Gilleleje.

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Monteringsvejledning. www.e2a.net

Monteringsvejledning. www.e2a.net Monteringsvejledning www.e2a.net Nøglefri adgang Tak fordi du valgte et Easy2Access produkt, vi håber du må bliver glad for det. For at give dig de bedste forudsætninger til at komme godt fra start har

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Guide til CraftBot2-3D printere

Guide til CraftBot2-3D printere AARHUS SCHOOL OF ENGINEERING Guide til CraftBot2-3D printere Udarbejdet af: Jens Mejdahl j.mejdahl@post.au.dk Side 1 af 12 Gem din model Når dit emne er tegnet færdig i CAD-programmet (fx SolidWorks) skal

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn.

Søren Gleerup, Fredrik Dam & Casper Palle Kom/it - Afsluttende opgave - HTX Roskilde - d.4/ Rapport. Asociale børn. Rapport Asociale børn Side 1 af 7 Teori Vi har valgt at se på hvilket problem der ville opstå hvis skolebørn ville begynde at blive undervist hjemme i stedet for at være sociale med deres kammerater. Mange

Læs mere

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem?

Bæredygtig i fødevareproduktionen. Plastik! Har vi et problem? Bæredygtig i fødevareproduktionen Plastik! Har vi et problem? Bæredygtighed i fødevareproduktionen Den nuværende tid, er vi ved at drukne i affald og plastik. Vi bruger en masse, måske overflødig, energi

Læs mere

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker. Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder

Læs mere