Indhold. Indhold. Amager Hospital. Årsrapport Direktionens forord: Øget patienttilfredshed 4-5

Transkript

1 Årsrapport 2005

2 Indhold Indhold Direktionens forord: Øget patienttilfredshed 4-5 Kvalitetsarbejdet: Høj bevidsthed om kvalitet hver dag! 6-7 Digitalisering: Landets mest moderne røntgenafdeling 8-9 Rehabilitering: Genoptræning med nytænkning Psykiatri: Nyskabelser for psykiatriske patienter I + II Færdighedstræning: Færdighedslaboratoriet løfter kvaliteten Sammedagskirurgi: Planlægning er kodeordet I Færdighedslaboratoriet har de hospitalsansatte mulighed for at øve sig på fantomer. Læs om det nye færdighedslaboratorium på side 18 Åbent hus: KOL-dagen blev et tilløbsstykke Joint Care: Det var nærmest en fornøjelse at få to nye knæ Nøgletal: s nøgletal Årsrapport

3 Direktionens forord Direktionens forord Øget patienttilfredshed Hospitalsdirektør Peder Christian Mogensen og sygeplejedirektør Kirsten Poulsen. På har året 2005 båret præg af arbejdet med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, og vi har fået klare beviser på, at vi bevæger os i den rigtige retning. Kvalitet er som bekendt svær at måle. Men vi måler på mange parametre, og i det omfang hårde tal kan belyse kvaliteten, går det den rigtige vej. Patienternes tilfredshed med hospitalet er en af de væsentlige pejlinger på vores kvalitet, og netop øget patienttilfredshed er meget centralt i Vision 2007 en del af s virksomhedsgrundlag. Det var derfor med stor glæde, at vi kunne konstatere en bemærkelsesværdig stigning i patienttilfredsheden, da H:S analysen for patienttilfredshed udkom i Andelen af patienter, der i 2005 angiver, at den samlede behandling på har været virkelig god eller god, er steget til 88,8%, hvor vi blot to år tidligere i den landsdækkende undersøgelse lå på 78,9%. Fremgangen i patienttilfredshed, vores mange interne målinger på kvaliteten af det daglige arbejde og genakkrediteringen, som vi i 2005 bestod med flotte karakterer alle disse resultater peger på, at hospitalet bevæger sig i den rigtige retning. At alle medarbejdere hver dag gør en stor indsats og arbejder med på visionen om, at vi skal have en endnu højere patienttilfredshed ved næste offentliggørelse i I arbejdet for at nå Vision 2007 er den evidensbaserede behandling helt central. Vi tilstræber altid at tilbyde det højst tilgængelige evidensniveau i vores behandling og pleje, og vi lykkes faktisk ret godt hermed. Vi opdaterer løbende vores tilbud til patienterne netop på baggrund af den nyeste forskning. Udviklingen af nye metoder, medikamenter og teknik går fantastisk hurtigt, samtidig med at vi arbejder hårdt på, at hospitalets ansatte skal have det nødvendige udsyn. At de skal kende de allernyeste udviklinger på deres felt og beherske teknikkerne. Det kræver, at medarbejderne konstant dygtiggør sig, og det kræver naturligvis også, at hospitalet stiller de nødvendige rammer for dette til rådighed. Patienterne har krav på, at vi på alle felter lever op til dagens standardniveau og ikke gårsdagens. Fremtiden tegner lys. Med indbyggere på Amager, en kraftig befolkningstilvækst i sigte og det faktum, at Amager er en ø, hvor broer forsinker ambulancetrafikken til fastlandet, er det hospitalsdirektionens klare opfattelse, at der også i fremtiden vil være brug for som et akutsygehus. Et akutsygehus med skadestue samt medicinske og kirurgiske akutmodtagelser. Ud over akutfunktionerne skal vi naturligvis fortsat bygge videre på vores ekspertise inden for de medicinske, kirurgiske og anæstesiologiske områder samt de tilhørende servicefunktioner såsom klinisk biokemisk laboratorium og vores gennemdigitaliserede røntgenafdeling. Når vi her ikke nævner vores psykiatriske afdeling med de flotte faciliteter på Digevej, er det fordi Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet at udskille alle regionens psykiatriske hospitaler i en særskilt organisation. Afdelingerne vil derfor fra 2007 ikke høre under. I Årsrapporten 2005 har vi valgt at se nærmere på nogle af de mange nye tiltag og udviklingsområder, som har præget 2005 på alle har de fokus på at kombinere menneskelighed med høj kvalitet og effektivitet. God læselyst. Med venlig hilsen Hospitalsdirektionen Peder Christian Mogensen, hospitalsdirektør Kirsten Poulsen, sygeplejedirektør 4 Årsrapport

4 Kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdet Hospitalets kvalitetsarbejde bestod en vigtig eksamen i 2005 genakkrediteringen. Samtidig satte hele hospitalet fokus på medicinering og der blev uddannet interne kvalitetskontrollører. Kvalitetsarbejdet sætter fokus på de daglige arbejdsgange. Høj bevidsthed om kvalitet hver dag! Ingen kan være uenige i, at et hospitals kvalitet skal være i top, både når det gælder behandling, omsorg, hygiejne og ernæring. Men vejen til målet kan der være flere holdninger til. Nogle mener, at det er nødvendigt med standarder og tjek udefra. Andre er overbeviste om, at en stærkt værdibaseret ledelse automatisk betyder arbejde af højeste kvalitet. s direktør er ikke i tvivl om, hvad der skal til. På en arbejdsplads som vores, hvor patienterne er afhængige af, at arbejdsgangene fungerer optimalt, og at journalerne er udfyldt korrekt, ser jeg systematisk kvalitetskontrol som et helt nødvendigt redskab. Værdibaseret ledelse kan på glimrende vis understøtte den kontante tilgang til kvalitetsarbejdet, men kan ikke stå alene, siger direktør for Peder C. Mogensen. Auditorer fra USA Den største af opgaverne inden for kvalitetsarbejdet i 2005 har været forberedelserne til den såkaldte genakkreditering. Fire auditorer fra Joint Commission International, USA brugte i foråret tre dage på at gennemgå hospitalets dokumentation og arbejdsgange. Auditorerne besøger alle afdelingerne og tjekker, om journalerne indeholder de oplysnin- ger, de skal ifølge standarderne. De spørger ind til vurdering, behandling og medicinering. De vurderer rengøring, håndtering af mad og brandsikring af bygninger alt det, der har indflydelse på patienten. I månederne op til auditorernes ankomst står hospitalet på gloende pæle. Det ville være et alvorligt problem, hvis vi ikke fik det blå kvalitetsstempel og blev genakkrediterede, siger kvalitetschef Anne Gram. Når man først har sagt ja til at deltage i et akkrediteringssystem som Joint Commission, så fanger bordet. Vi bliver tjekket hvert tredje år. Det er med til at opretholde den høje bevidsthed omkring kvalitet, siger hospitalsdirektøren. Kvalitetschefen indrømmer, at arbejdet med at opnå akkreditering og genakkreditering til en vis grad kan opleves som en slags stokkemetode. Der bliver arbejdet meget hårdt op til genakkrediteringen. Men det er også her, vi rykker, siger Anne Gram. Fokus på medicinering bestod genakkrediteringen med bravour, men efterfølgende har man selvfølgelig kigget på de områder, som ikke fik topkarakterer. Vi har tre områder, hvor vi skal stramme op. Her kan det blive endnu bedre. Det er ernæring, smertebehandling og medicinering. Derfor har sidste del af 2005 været præget af opfølgninger på akkrediteringen ude på afdelingerne. På eksempelvis medicineringsområdet har vi gennemført et tværfagligt forløb for hele hospitalet med temadage og oprydning i samtlige medicinskabe, siger kvalitetschefen. Intet område er fredet. Alle skal sammen med deres faglighed altid have en bevidsthed om arbejdsgange og kvalitet. For at det ikke skal blive til tomme ord i en travl hverdag, har hospitalets kvalitetsafdeling i 2005 uddannet 12 interne auditorer, altså en slags kontrollører, der tjekker op på de vedtagne standarder imellem besøgene fra USA. Derudover er dokumentationen, altså udfyldelse af journalerne altid et område, vi har et stærkt fokus på. En journal er en god indikator på vores omhyggelighed, siger kvalitetschefen, som også har brugt 2005 til at omlægge hele hospitalets kvalitetsorganisation, så den er blevet langt mere effektiv og fleksibel. EPM (Elektronisk Patient Medicinering) mindsker risikoen for fejlmedicinering. 6 Årsrapport

5 Digitalisering Digitalisering Landets mest moderne røntgenafdeling På er alle røntgenrum nu fuldt digitaliserede. For patienterne betyder den ny teknologi kortere ventetid og undersøgelsestid samt færre røntgenstråler. Røntgenafdelingen har med digitaliseringen opnået et langt bedre patientflow. Du befinder dig på Danmarks mest moderne røntgenafdeling, nærmest jubler ledende overlæge Anna Rosted. I løbet af to et halvt år er Røntgenafdelingen gået fra at være meget gammeldags til at være absolut førende på det teknologiske område var året, hvor de fire, nye, fuldt digitaliserede røntgenrum blev taget i brug, og i december ankom så det rullende vidunder det mobile, digitale røntgenapparat. Når vi skal tage røntgenbilleder af meget dårlige patienter på f.eks. Intensivafsnittet, kan vi i dag gøre det lynhurtigt og har billedet på apparatets display efter få sekunder. Tidligere havde vi også mobile røntgenapparater, men vi skulle løbe tilbage til Røntgenafdelingen med kassetten og fremkalde billederne, tilbage igen og tage nye, hvis de ikke var gode nok osv. I nogle tilfælde kan det redde liv, at det kan gå så hurtigt, siger ledende overlæge Anna Rosted. Store fordele Røntgenafdelingen har med digitaliseringen opnået et langt bedre patientflow, og det skyldes ikke kun, at man springer fremkaldelsen over, men også at radiograferne kan finpudse og rette op på de digitale billeder. Tidligere måtte patienten blive liggende på det hårde røntgenleje, indtil billedernes kvalitet var godkendt. Nu kan man i de fleste tilfælde gå ind og rette i billedet på skærmen. Det betyder virkelig noget for en patient med meget dårlig ryg, at han sparer 15 minutter på lejet. Ligesom det er væsentligt, at alle vores patienter får en langt lavere dosis røntgenstråler med den ny teknologi, og endelig har billederne simpelthen en højere kvalitet, forklarer Anna Rosted. Kæmpe omlægning Men Røntgenafdelingen er ikke blevet landets mest moderne, uden at det har kostet. Det har været belastende for personalet at lære så mange nye apparater at kende på så kort tid, og samtidig har vi ligget i byggerod. Alligevel nåede vi faktisk flere undersøgelser i 2005 med det nye udstyr end året før med det gamle. Det er fantastisk flot af personalet, siger Anna Rosted. Maskinstormere har hun ikke mødt nogen af. Alle har glædet sig til at se billeder på skærm. Der er ingen her, der er bange for ny teknologi heller ikke vores ældre medarbejdere. De er jo vant til computere, siger Anna Rosted. Populær arbejdsplads Som leder glæder hun sig også over, at den højteknologiske afdeling har langt lettere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft end tidligere. Tidligere har vi oplevet at have ledige stillinger. Nu er der mange ansøgere. Det rygtes åbenbart hurtigt i byen, at vi har fået nyt udstyr, siger den ledende overlæge. PACS og RIS Men alt er jo ikke gjort med digital fotografering og billedbehandling. I efteråret 2005 gik Røntgenafdelingen desuden i gang med at indføre PACS (arkivering af digitalbilleder) og i 2006 skal man så endelig kobles på RIS (Røntgen Informations- Systemet i H:S). Indtil da kan man stadig ind imellem se sekretærer slæbe rundt på de store brune kuverter med gammeldags røntgenbilleder taget før Ledende overlæge Anna Rosted indtaler sine kommentarer til de digitale røntgenbilleder. 8 Årsrapport

6 Færdighedstræning Færdighedstræning Færdighedslaboratoriet løfter kvaliteten Grisefødder, fantomer og kunstigt blod. I det nye færdighedslaboratorium øver det kliniske personale sig i at sy, lægge kanyler til drops og aflæse den nyeste røntgenteknologi. Her udgør fejl ingen risiko. I Færdighedslaboratoriets fryser ligger grisefødder. Disse er meget anvendelige, når der skal øves sutur. Det nyindrettede færdighedslaboratorium sender et signal til personalet om, at det er legalt og nødvendigt at øve praktiske færdigheder og nye metoder. For en nyansat læge kan det handle om at øve sig i sutur (syning). For en garvet sygeplejerske kan det dreje sig om betjening af nyt materiel eller nye måder at informere patienter på. Færdighedslaboratoriet skal på ingen måde afløse den læring, der foregår ude på afdelingerne, hvor de rutinerede personaler oplærer de unge. Laboratoriet er derimod et supplement. Her kan læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter træne nogle færdigheder i ustressede omgivelser uden kimende telefoner og patienter, der råber av, siger sygeplejerske Janne Dynesen, der har det daglige ansvar for laboratoriet. Hun ser færdighedslaboratoriet som en vigtig brik i hospitalets fokus på kvalitet. Nyeste viden Lige siden august 2005, hvor det nyindrettede færdighedslaboratorium slog døren op, har en lang række forskelligartede kurser været udbudt. De er typisk af to timers varighed og har bl.a. handlet om lægning og pleje af blærekatetre, sutur (syning), modtagelse af medicinforgiftede patienter, røntgendiagnostik og blodprøvetagning. Vi satser på at have kursustilbud fast én gang om ugen, og derudover kan man altid sige til mig, at man har en underviser og gerne vil låne lokalet, eller at man selv gerne vil øve sig i eksempelvis sutur. Men grundlæggende vil vi gerne have, at der er en underviser med. Det sikrer, at det er den nyeste viden i forhold til teknik, materialer, hygiejne, pleje og information til patienter, som bliver indlært. Det er meget væsentligt, når vi snakker evidensbaseret behandling og kvalitet, siger Janne Dynesen. Vidensdeling Kurset i blodprøvetagning er et eksempel på læringsmetoden. Først øver læger og sygeplejersker sig under instruktion i Færdighedslaboratoriet på en dukke, derefter øver de sig på hinanden og senere inviterer bioanalytikerne deltagerne med rundt på en af deres daglige blodtagningsture rundt på hospitalet. Her kan deltagerne så under vejledning prøve at tage blodprøver på forskellige patienter. Almindeligvis er det jo bioanalytikerne selv, der tager blodprøver på patienterne, men det kan være praktisk, at lægen eller sygeplejersken også kan gøre det. Med denne læringsmetode udnytter vi viden, som allerede findes internt i huset. Man lærer nye kolleger at kende og skaber netværk, siger Janne Dynesen. Hun lægger også meget vægt på, at Færdighedslaboratoriet har sat fokus på nogle grundlæggende kliniske færdigheder. Det var da urimelige vilkår, hvis helt unge læger på skadestuen ikke havde mulighed for at træne suturteknik i fred og ro, før de stod og skulle sy en patient på en nattevagt, siger Janne Dynesen, som selv tidligere arbejdede som sygeplejerske på skadestuen. Det kræver øvelse og vejledning at få stingene lagt helt korrekt. 18 Årsrapport

7 Italiensvej 1 Hans Bogbinders Allé 3 Psykiatrisk Afdeling Digevej 110 Distriktspsykiatrisk Center Amt Amager Landevej Kastrup Distriktspsykiatrisk Center Syd Kirkegårdsvej 25 B Distriktspsykiatrisk Center Nord Lyongade sal Telefon amager.hospital@ah.hosp.dk