Torvegade København K Tlf Fax ing.fa@bangbeen.dk

Transkript

1 BANG & BEENFELDT A/S RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA F.R.I. Torvegade København K Tlf Fax ing.fa@bangbeen.dk Termografirapport Vuggestuen Firkanten Firkanten I Taastrup København den Sag ABO/sb Rekvirent: Rockwool International A/S Udført af: Civilingeniør Anders Bang Olsen og tek. assistent Steffen Brund. INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Forudsætninger: Testmetode og rapportopbygning Udstyr Vejrforhold Brug af undersøgelsen Sådan læses termografiske billeder Termografiske fotos Sammenfatning...15 CVR-nr Danske Bank Giro Danske Bank konto

2 1. Forudsætninger: 1.1. Testmetode og rapportopbygning Bygningen er termograferet efter DS/EN 13187: Bygningers termiske ydeevne. Kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm. Infrarød metode Metode nr. 2 er benyttet iht. DS/EN Udstyr Termografikamera NEC Avio TH7800N Vindmåler (varmetrådsanometer) KIMO VT 100 Ved alle målinger var emission sat til 0, Vejrforhold Vejrforhold Overskyet, vind ca. 4 m/s Temperaturforhold, ude/inde Ca. -3 / grader 2. Brug af undersøgelsen Nærværende undersøgelse bygger udelukkende på de vurderinger som de termografiske billeder har givet os anledning til. Årsagerne til de målte temperaturer kan ikke altid udledes alene ud fra en termografisk undersøgelse. Alle de i rapporten nævnte vurderinger tager således forbehold at der ved en egentlig bygningsinspektion og åbning af konstruktioner kan drages andre konklusioner. Der tages ligeledes forbehold for ikke opdagede fejl i bygningen.

3 3. Sådan læses termografiske billeder Et termografisk billede viser overfaldetemperaturen på et given objekt/konstruktion. Forskellige farver og nuancer indenfor farver angiver de forskellige temperaturer der optræder på det termografiske billede. Rød angiver varmere overflader og blå angiver køligere overflader. Hvide farver betyder at temperaturen er så høj at den ligger uden for den på billedet valgte temperaturskala/temperaturspænd. Sort/mørkeblå angiver det modsatte. Til højre for termografiet kan den valgte temperaturskala ses og der er ud fra de forskellige farver angivet den tilhørende overflade temperatur. Generelt kan det siges at ved termografi billeder udefra er det ønskeligt at overfalde temperaturen er så lav som muligt (blålige farver) hvorimod at der ved termografi billeder taget inde i huset er at foretrække høje overflade temperaturer (rødlige farver).

4 4. Termografiske fotos Termofoto + alm. foto Dør ved teknik/depot rum. Det er tydeligt, at der trækker kold luft ind ved dørparti.

5 c 18.2 a 13.6 b Igen ved teknik/depot rum. I samlinger ved indvendig beklædning og ved vinduesrammer ses tydeligt en forskel på varme og kolde overflade, som skyldes randeffekter. Der er altså tale om en konstruktionsbetinget kuldebro.

6 a 30.4 b Ved loft i kontor (rum 18). Resultatet af at varmerør ikke er isoleret tilstrækkeligt ses tydeligt.

7 b a Ved vaskerum. Det ses at fundamentssoklen virker som en kuldebro. Dette giver anledning til overfaldetemperaturer der er et stykke under den anbefalede minimumstemperatur på grader på overflader i opvarmede rum.

8 b a Ved emhætte i køkken. Der trækker kold luft ind fra emhætte i køkken. Det ses samtidig at overfaldetemperaturen på vinduerne er relativ lav, og der derved er stor risiko for kondensering af vand i vindueskanter.

9 a Mod dør i mellemgangen. Det vurderes at damspærren er utæt og der derved trækkes kold luft ned i samling mellem vægge og lofter.

10 b 17.7 a Legerum (rum 12). Det ses at fundamentssoklen virker som en kuldebro. Samtidig virker det som at der trækkes kold luft igennem samling mellem ydervæg/fundamentsokkel og gulv.

11 Ydervægge. Et billede der viser, at samlinger i træskelet ydervægge (uden gennemgående isolering) generelt er et svagt punkt med øget kuldebroer og utætheder.

12 Gavl mod Øst. Indgangsparti/ dør bør udskiftes med en ny og bedre isoleret dør.

13 Gavl mod vest. Igen et illustrativt billede der med tydelighed viser varmetab igennem fundamentssoklen.

14 Sokkel/vindue, gavl mod øst. Både fra vindue og ved sokkel ses der tegn på et relativt stort varmetab.

15 5. Sammenfatning Bygningen er udført med fladt build-up tag med gavle i gasbeton og facader i træskeletvægge. Bygningen vurderes overordnet hverken at være værre eller bedre end andre sammenlignelige bygningstyper fra perioden i midt 1970erne. De typiske problemer viser sig således også ved denne bygning. Følgende generelle problemer kunne konstateres: o Konstruktionsbetinget kuldebroer i lette træskeletvægge. Problemet er at de bærende træstolper er gennemgående fra det ydre til det indre og derved ikke er isoleret. Der er udført isolering i tavler mellem stolper, men de mange opdelinger giver problemer med varmetab i samlingen mellem isolering i tavler og tilstødende stolper. Det viser sig ofte at isoleringen ikke slutter helt tæt imod tilstødende stolper og der herudover er mulighed for at trække kold luft igennem samlingerne. o Generelt er gamle termoruder ikke på niveau med moderne energiruder. o Vinduer og døre er ikke tilstrækkelig isoleret og slutter ikke tæt med karmen (manglende eller dårlige tætningslister). o Der er et stort varmetab ud igennem fundament og fundamentssokkel. Der er sandsynligvis ikke udført nogen former for kuldebros isolering mellem fundament/ydervæg og gulv. o Varmtvandsførende rør i bygningen er ikke tilstrækkelig isoleret. o Der trækkes (ufrivilligt) kold luft ind igennem emhætte. o Med henvisning til den udførte tæthedsprøvning er bygningen meget utæt iht. moderne lovkrav.