Undervisningsevaluering

Transkript

1 Undervisningsevaluering Indhold: Evaluerings- og opfølgningsplan Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 2 Realkompetencer 2 Emneuger, lejrskoler og arrangementer 3 Samlet undervisningsevaluering og opfølgning 3 Skolens fag De boglige fag 3 Linjerne 8 Emneuger, lejrskoler og arrangementer 12 1

2 Evaluerings- og opfølgningsplan Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Faglærerne evaluerer sammen med eleverne ved afslutningen af et undervisningsforløb, som typisk varer mellem 3 og 6 uger. Evalueringsformerne kan variere, og den enkelte faglærer gemmer evalueringerne, som i marts måned danner baggrund for en samlet evaluering af undervisningen i faget, hvor den enkelte lærer godtgør om der generelt undervises efter de vedtagne undervisningsplaner, og om undervisningen lever op til skolens undervisningsplaner og fagenes mål. Denne evaluering afleveres til skolens ledelse. Elevernes udbytte af undervisningen evalueres løbende af lærere og ledelse på ugentlige møder. I november foretager alle faglærere en skriftlig evaluering af alle elever i alle fag, og der gives karakterer i de prøveforberedende fag. Denne evaluering gennemgås af huslærer, elev og forældre. I januar gives standpunktskarakterer i de prøveforberedende fag. I maj foretager alle faglærere en skriftlig evaluering af alle elever i alle fag, og der gives karakterer i de prøveforberedende fag. Denne evaluering gennemgås af huslærer og elev. Realkompetencer: I efterskolen har vi valgt at arbejde med elevernes realkompetencer. Vi fokuserer på tre hovedområder, nemlig faglige kompetencer, personlige kompetencer (herunder ansvarlighed og selvindsigt) og sociale kompetencer. Når eleverne begynder på skolen, udfylder de et forholdsvist omfattende afkrydsningsskema (beskrivelsesværktøj) om de ovennævnte kompetenceområder mm. Skemaet danner udgangspunkt for en elevsamtale med huslæreren i begyndelsen af september, og herefter skriver huslæreren elevernes afkrydsninger samt hovedpunkter fra elevsamtalen ind i en udviklingsplan i vores intranet. Forud for skole-hjem-samtalerne i november finder endnu en omgang elevsamtaler sted, som huslæreren fører ind i udviklingsplanen, hvor også faglærerne skriver deres faglige vurderinger af elevens udbytte af undervisningen. Forældre og elev har mulighed for at læse udviklingsplan på intra, samt skrive kommentarer til den. På forældredagen i november drøftes udviklingsplanen af huslærer, elev og forældre. I foråret foretages endnu en evaluering af elevens samlede udbytte af undervisning og efterskoleophold. Faglærere, emneugelærere og huslærere skriver deres evaluering ind i udviklingsplanen, der danner baggrund for et realkompetencebevis. Huslærer og elev har forud for dette haft endnu en samtale, og eleven har været med til at beskrive udbytte af efterskoleåret. Realkompetencebeviset udarbejdes af huslæreren, og der lægger vægt på at beskrive elevens udbytte, udvikling, ressourcer, kompetencer og styrkesider. Realkompetencebeviset sendes sammen med projektopgaveeller DOSO-udtalelse og afgangsbevis til eleven umiddelbart efter skoleafslutningen. Eleverne får ikke karakterer i den daglige undervisning, men skriftlige afleveringsopgaver o. lign. evalueres som oftest skriftligt og/eller mundtligt i forbindelse med rettearbejdet. Derimod får eleverne karakterer i de prøveforberedende fag 3 gange årligt; første gang i forbindelse med novembers forældre-samtaler, anden gang forud for tilmeldingen til ungdomsuddannelser og tredje gang forud for prøverne i maj. På de ugentlige efterskolelærermøder er elever et fokusområde, og der tages ofte enkeltelever op på møderne. Hvis en elev har haft behov for særlig opmærksomhed eller støtte, er det bl.a. her, der er mulighed for at vurdere om der er en positiv udvikling i gang. Her kan også drøftes handleplaner for enkeltelever. Derudover informeres forældrene om, at de altid har mulighed for at kontakte skolen, i praksis ofte huslæreren, hvis de har behov for at høre om, hvordan det går med deres søn eller datter. 2

3 Emneuger, lejrskoler og arrangementer: Arrangementer, emneuger og særlige forløb evalueres altid lige efter, at begivenheden har fundet sted. I løbet af året laves ca. 20 sådanne evalueringer. Evalueringerne foretages altid af lærergruppen og ledelsen, og eleverne inddrages aktivt i evalueringerne enten på fællesmøder, som en del af forløbet eller på husmøderne. Der skrives referat af evalueringen. Samlet evaluering og opfølgningsplan: Hvert år i marts-april udarbejdes en samlet evaluering af skolens undervisning. Faglærernes og huslærernes evalueringer samt de fælles evalueringer af emneuger, lejrskoler og arrangementer danner baggrunden for denne evaluering. Herefter udarbejdes en opfølgningsplan og ændringsforslag punktsættes på lærermøder og fagudvalgsmøder i foråret, således at eventuelle ændringer kan implementeres fra begyndelse af næste skoleår. Undervisningsevaluering 2010/2011: Skolens fag: Undervisningsplaner og mål for de enkelte fag kan læses i skolens samlede indholdsplan: De boglige fag Dansk: I dansk i 9. og 10. klasse har der været arbejdet med bredt udbud af såvel ældre som nyere litteratur og med en god alsidighed inden for forskellige udtryksformer og genrer. Undervisningsforløbene har været henholdsvis emne- og genrebaserede, og der har været anvendt en bred vifte af forskellige undervisningsformer og -metoder, heriblandt informationssøgning, elevintra, læringsstile, fremlæggelse, kønsopdelt fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, meddigtning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet, obligatoriske opgaver, valgfri opgaver og frivillige opgaver mm. Eleverne har desuden lavet undervisningsministeriets eksempelprøver og har endvidere lavet skriftlige arbejdet inden for diverse genrer, når det faldt i tråd med den øvrige undervisning, fx essays, breve og digte. Danskundervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Danskundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dansklærerne oplever, at enkelte undervisningsforløb kan være meget tidskrævende og derfor ikke får den plads i undervisningen, de kunne ønske. Det gælder især, hvor eleverne selv skal udtrykke sig inden for ikke-skrevne genrer, fx reklamer, film og lydfortællinger. Der arbejdes på at skabe tid til sådanne aktiviteter, for elever føler sig på hjemmebane her, og det er undervisningsforløb, som også de svage elever ofte får meget ud af. Lidt flere fagformiddage med dansk på skolens årskalender kunne imødekomme dette behov. Dansklærerne arbejder kontinuerligt med undervisningsdifferentiering. På et efterskolehold er der i høj grad tale om sammenbragte børn, der har vidt forskellige forudsætninger for faget. Der er desuden grønlandske elever på danskholdene som ind imellem skal have særligt tilrettelagte undervisningsforløb, fordi de ikke kan følge med i den almindelige undervisning. Det er dansklærernes ønske fremover at arbejde mere med stilladsering, differentiering og med kønsopdelt undervisning. Et øget samarbejde på tværs af danskholdene kunne være med til at tilgodese behovet. 3

4 Dansklærerne kunne i fællesskab udarbejde særligt tilrettelagte undervisningsforløb for de grønlandske elever, og kunne således i højere grad benytte sig af vores grønlandske lærer til at give eleverne forforståelse i forbindelse med danskundervisningen. Dansklærerne kunne lave undervisningsforløb på tværs af holdene. Det kunne være kursusforløb til styrkelse af centrale færdigheds- og kundskabsområder, eller det kunne være kønsopdelt undervisning. Engelsk: Undervisningen i engelsk har fortrinsvis været emnebaseret, og der har bl.a. været arbejdet med emnerne New Zealand and the Maoris, Music and Politics, At Risk, South Africa, School shootings, Ireland, Australia. Teksterne er både faglitteratur, skønlitteratur og ikke-skrevet materiale, fx film. Under arbejdet med samtlige emner har de centrale kundskabsfærdigheder områder været i fokus: Kommunikative færdigheder; mundtligt og skriftligt. Sprog og sprogbrug; mundtligt og skriftligt. Sprogtilegnelse; mundtligt og skriftligt. Kultur- og samfundsforhold; mundtligt og skriftligt. Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, cooperative learning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet, grammatisk gennemgang, obligatoriske opgaver, valgfri opgaver og frivillige opgaver mm. Engelskundervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Engelskundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I 10. klasse er undervisningen niveaudelt, således at der er to engelskhold for elever, der har svært ved faget og to hold for elever, der har let ved faget. På de sidstnævnte hold foregår undervisningen udelukkende på engelsk. På holdene for de svage elever er udfordringen at få alle elever med og at tilrettelægge differentierede undervisningsforløb, der møder eleverne på det niveau, hvor de er. Det gælder især de grønlandske elever, der ofte har specielt svært ved fagets mundtlige discipliner. Engelsklærerne drøfter muligheden for at oprette et engelskhold for elever, der ikke skal til prøve, ud fra den begrundelse at der her i højere grad kunne undervises i brugs-engelsk frem for i prøverelateret engelsk for på den måde at stilladsere eleverne. Tysk: Undervisningsforløbene har været emnebaserede. I undervisningsforløbene har der indgået forskellige tekstgenrer. Der været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Freundschaft/Liebe, Anderssein, Menschen in Krise, Freizeit-Sport-Zukunft. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindholdet af talt tysk om centrale emner forstå hovedindholdet af lyd- og billedmedier om centrale emner deltage i samtaler om centrale emner, herunder redegøre for noget oplevet eller læst læse, forstå og referere hovedindholdet af forskellige typer af tekster, inden for genkendelige emner søge og udnytte relevante informationer fra forskellige medier inden for genkendelige emner udtrykke sig skriftligt i et forståeligt sprog. Der har igennem undervisningsforløbene været fokus på flg. færdigheder og kompetencer: At kunne udtrykke sig forståeligt og anvende centrale regler for sprogbrug. Anvendelse af et centralt ordforråd inden for de valgte emner. Strategier til lytning, læsning og kommunikation 4

5 Anvendelse af ordbøger og grammatiske oversigter Der har undervejs været anvendt forskellige arbejds- og undervisningsformer: Fælles gennemgang af tekster, film og musik med oplæsning, parvis læsning og gennemgang, parvis arbejde med udvidelse og fastholdelse af ordforråd, dramatisering, individuelt arbejde med læsning, grammatik og skriftlig fremstilling. Skriftligt arbejde: Eleverne har arbejdet med prøveoplæg og eksempelprøver, og de har lavet små skriftlige opgaver i forbindelse med de valgte emner. Elevernes forudfattede meninger om det tyske sprog og den tyske kultur er blevet udfordret i mødet med tyske ungdomsfilm og nyere tysk musik. Det har været med til at fjerne blokeringer og øge motivationen for at lære tysk. Dette er den første forudsætning for at opnå en indlæring, og det er lykkedes godt. Eleverne giver udtryk for overraskelse og anerkendelse af den mangfoldighed, der findes i den tyske kultur. Det er lykkedes at involvere dem følelsesmæssigt og skabe en identifikation med tyske unge og de problemstillinger, som de også møder. Dermed skabes gode forudsætninger for at møde det tyske sprog og den tyske kultur uden dybe suk og afstandtagen. Tyskundervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Tyskundervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det er helt nødvendigt systematisk at gennemgå og gentage ordforråd og sproglige strukturer, og det forudsætter, at elevernes motivation fastholdes. Dette er en udfordring, som konstant kræver nye ideer, spændende materialer og varierede arbejdsformer. Matematik i 9. klasse: I 9. klasse har undervisningsforløbene for en dels vedkommende været individuelt tilpassede, da den faglige spredning på holdet er stor. Aktiviteterne har været emnebaserede eller fagbaserede. I de emnebaserede undervisningsforløb har udgangspunktet ofte været emner fra elevernes hverdag. De fagbaserede undervisningsforløb har i et vist omfang været centret om fagets discipliner. Der været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Statistik og sandsynlighed, Funktioner, Procent og forholdsregning, Økonomi, Geometri, areal og rumfang, Trigonometri, Tegning og konstruktion, Regnearkskursus Undervisningsformer: Som nævnt har fokus været på at udnytte den enkelte elevs evner i størst muligt omfang. Det betyder at der fra skoleårets start har været lavet en faglig profil i samarbejde med eleven. Denne har så været styrende for valget af undervisningsmaterialer. Eleverne arbejder stort set altid i grupper. Eleverne har 7 gange lavet undervisningsministeriets 9. klasseprøver i problemregning og har desuden lavet skriftlige arbejder inden for færdighedsregning. Matematikundervisningen i 9. klasse lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Fokus i næste skoleår skal være på endnu større inddragelse af IT og medier i undervisningen. Skolen får i de kommende uger nye interaktive tavler og er begyndt at abonnere på internetbaserede dynamiske opgavesamlinger med automatisk evalueringer som eleverne foreløbigt har taget godt imod. Det er planen, at fagets planer og materialer skal flyttes til elevintra, så alle har adgang til at se undervisningsforløb og materialer. Matematik i 10. klasse: I 10. klasse er der 4 matematikhold; to af disse er identiske med skolens to fysikhold i 10. klasse. På disse to hold har der indimellem været arbejdet tværfagligt mellem fysik og matematik. 5

6 Undervisningsforløbene har været emnebaserede og fagbaserede, og der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Der været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Tal og størrelser; geometri; trigonometri; statistik og sandsynlighed; økonomi; funktion og modeller. Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, læringsstile, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet, obligatoriske opgaver, valgfri opgaver og frivillige opgaver mm. Eleverne har lavet undervisningsministeriets eksempelprøver og har desuden lavet skriftlige arbejdet inden for områderne, når det faldt i tråd med den øvrige undervisning. Matematikundervisningen i 10. klasse lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Fokus i næste skoleår skal være på endnu større inddragelse af IT og medier i undervisningen. Skolen får i de kommende uger nye interaktive tavler og er begyndt at abonnere på internetbaserede dynamiske opgavesamlinger med automatisk evalueringer, som eleverne foreløbigt har taget godt imod. På de to matematikhold, hvor eleverne ikke har fysik, har en del af eleverne svært ved matematik. Undervisningen har gennem året taget udgangspunkt i elevernes meget forskellige færdighedsniveauer og vekslet mellem individuelt arbejde og gruppearbejde. Udover at udvikle elevernes matematiske kompetencer, øge deres viden og kunnen, har der været lagt vægt på at fremme den kreative dimension i fagets forskellige områder. Det har krævet en del tid at få holdet til at indse at fagets opgaver ikke bare er udregninger og præcise facit. Men der er hos eleverne en stigende erkendelse af at matematik i anvendelse kan være en brugbar del af deres liv efter efterskolelivet er ovre. Biologi, geografi og fysik i 9. klasse: Fagene er sammenlæst således, at emner kan bearbejdes så bredt som muligt. Der er nogle emner der kun belyses ud fra ét fag, andre belyses ud fra to eller tre af de ovennævnte fag. Dette giver mulighed for at se flere vinkler i arbejdet. Det største sammenfald ligger imellem biologi og geografi, men viden fra de forskellige fag er i høj grad inddraget, hvor det var muligt. Undervisningsforløbene har hovedsageligt været emnebaserede, og der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Der har været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Kulturlandskaber; industri og forurening; Storbyer, affald, i- og ulande og det internationale samfund; evolution, muskler og doping; Landbrug, dyrevelfærd og naturforvaltning; syre og baser; jordens salte; metaller; luftforurening; radioaktivitet; kulstofkemi; lysets energi; radiobølger og digitalisering; elektromagnetisme. Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, læringsstile, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet, obligatoriske opgaver, valgfri opgaver og frivillige opgaver mm. Eleverne har lavet undervisningsministeriets eksempelprøver og har desuden lavet skriftlige arbejdet inden for diverse genrer, når det faldt i tråd med den øvrige undervisning. Undervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. 6

7 Fysik i 10. klasse: Som nævnt har de to fysikhold i 10. klasse været identiske med to af matematikholdene i 10. klasse, og der har indimellem været arbejdet tværfagligt mellem de to fag. Undervisningsforløbene har hovedsageligt været emnebaserede, og der har i undervisningsforløbene været inddraget relevante materialer. Der har bl.a. været undervisningsforløb inden for flg. emneområder: Bølger og svingninger; lyd; lys; atomets opbygning; næringsstoffer; organisk kemi. Der har undervejs været anvendt mange forskellige arbejds- og undervisningsformer, heriblandt informationssøgning, læringsstile, fremlæggelse, debat, diskussion, oplæsning, analyse og fortolkning, individuelt arbejde, gruppearbejde, gennemgang på holdet, obligatoriske opgaver, valgfri opgaver og frivillige opgaver mm. Eleverne har vekslet mellem teoretisk og praktisk arbejde og har desuden lavet skriftlige arbejdet inden for diverse områder, når det faldt i tråd med den øvrige undervisning. Undervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Fokus i næste skoleår skal være på endnu større inddragelse af IT og medier i undervisningen. Skolen får i de kommende uger nye interaktive tavler og er begyndt at abonnere på internetbaserede dynamiske opgavesamlinger med automatisk evalueringer som eleverne foreløbigt har taget godt imod. Samfundsfag: Undervisningen har gennem året taget udgangspunkt i den aktuelle virkelighed i Danmark og resten af verden, og den har hovedsagligt været emnebaseret. Danskheden og indfødsretsprøven, Danmark i krig (Afghanistan og Libyen), Tsunami og A-kraftkatastrofen i Japan er nogle af de emner, faget har været rundt om Gennem skoleårets undervisning, der har bestået af såvel lærerstyrede som elevstyrede projekter, er elevgruppen blevet mere aktiv, kvalificeret og engageret, og hver enkelt elev deltager ud fra sit personlige tilegnede værdigrundlag i debatterne på klassen og i gruppearbejderne. Undervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Historie og kristendom i 9. klasse: Der arbejdes emnebaseret og fagbaseret og undertiden i tværfaglige forløb med kristendom, historie og samfundsfag. Undervisningen i historie har gennem skoleåret taget udgangspunkt i den af Undervisningsministeriet opstillede Kanon for faget og har været centreret os om Danmark og Verden fra 1945 frem til nutiden. Overblik og fordybelse har været omdrejningspunktet for undervisningen. Der har været en vekselvirkning mellem lærerstyrede oplæg og individuelle/gruppevise fordybelser i emnerne. Der f.eks. har været skolen i de sidste 50 år, FN s Menneskerettighedserklæring og Røde Kors arbejde i konflikter og borgerkrige, Hippiebevægelse og Rødstrømper (menneskesyn og ligestilling). Eleverne er blevet bedre til at forstå deres umiddelbare historiske fortid og kan således også reflektere mere over de handlemuligheder, de har i et demokratisk Danmark. I kristendom har der bl.a. været arbejdet med de livsspørgsmål og svar der ligger i kristendommen, og eleverne er blevet gode til at reflektere over disse. Livsopfattelsen omkring Fødsel og død har været et tema, og især abortproblematikken skabte stor debat og interesse hos eleverne. Faget er absolut med til at give eleverne et grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i det demokratiske samfund vi lever i. 7

8 Undervisningen lever op til skolens indholdsplan og målsætning for faget. Undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Linjerne: Den kreative linje: Den kreative linje består af fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd. Billedkunst: For at opfylde den kreative linjes målsætning har der været undervist indenfor flg. områder: Tegning: Grundlæggende klassisk tegning Maleri: Farvelære og komposition Keramik: Indføring i keramiske grundteknikker, pladeteknik, modellering og også drejning. Glasering mm. Ovnformet glas: Grundlæggende skæreteknik, fremstilling af små og mellemstore ting i glas Arbejde med digitale billeder Smykker: Grundlæggende smykketeknik, savning, lodning mm. Fremstilling af forskellige smykkekæder fra grunden Planen er at vi inden skoleåret slutter også skal nå: Skulptur: Der arbejdes i gips, papmaché og andet. Keramik: Teknikkerne fra efteråret pudses af, nye elever kan også være med. Som noget nyt eksperimenter med støbning af keramik Glasarbejde fortsat: Der arbejdes også med mere komplicerede designs I andet halvår har der været mulighed for at arbejde på tværs af værkstederne med et mere selvstændigt projekt. Det er iøjnefaldende, at mange af eleverne allerede har nået fagets mål eller vil nå dem inden skoleåret er omme. Eleverne er meget tilfredse med deres resultater og stolte af dem(færdige arbejder bringes hjem og bruges ofte som gaver) er dygtige til at hjælpe hinanden med delprocesser de har fået vist påvirker indholdet af undervisningen: Kan man ikke også, mon det kan lade sig gøre at Inden skoleåret slutter, vil eleverne have været på en ekskursion til Brandts Klædefabrik for at studere professionelle kunstneres arbejde og selv afprøve kunstnernes teknikker. Vi har ikke som vi ellers havde planlagt arbejdet ret meget på tværs af værkstederne; dette skyldes formodentlig at eleverne har været dybt engagerede i deres primære linjefag, men der dukker jævnligt elever fra henholdsvis håndarbejde eller sløjd op med en konkret opgave de har brug for hjælp til at løse. Håndarbejde: For at opfylde den kreative linjes målsætning har der været undervist indenfor flg. områder: Tryk: Forskellige stoftrykteknikker, der kan bruges til dekoration af de ting, der bliver syet. Sykursus: Eleverne får et grundlæggende kursus i at bruge symaskinen, og de lærer grundlæggende syteknikker. Formgivning og Design: Eleverne lære at tage mål, tegne skitser og rette enkle mønstre til. De skal tage stilling til design og designprocessen, og de vil få forskellige designopgaver. Sy tøj til dig selv: Tøj du kan li. Eleverne kommer igennem et stort område indenfor design og syning af tøj. Der er mange teknikker og detaljer, der skal læres. Evaluering af 1.halvår: I løbet af det første halvår har linjeholdet nået langt de fleste af de overnævnte områder. Tryk mange forskellige teknikker, sykursus - og syning af forskellige mindre opgaver. Sidst i november blev der konsta- 8

9 teret vandskade i lokalet, og vi blev nødt til at flytte til et alternativt lokale. Pga. dette besluttede jeg, at eleverne ikke skulle arbejde med symaskinen i denne periode og jeg gav dem derfor en opgave omkring korsstingsbroderi. Eleverne har derfor kun nået enkelte bluser indenfor tøjsyning. De er blevet meget dygtige til at arbejde med symaskinen, og alle kan ubesværet betjene den. Håndarbejde, 2. halvår: Minitekstil: Eleverne skal sy, trykke, brodere små bitte sjove ting. Broderi: Eleverne skal lære at brodere i hånden og på symaskine. Begge måder at brodere på, har egne teknikker og udtryk. Billedsyning: Eleverne bruger forskellige broderisting og maskinsyning til at sy et portræt af sig selv. På holdet vil vi diskutere, hvordan man bedst kan komponere et billede. Strikning: Eleverne kan lære at strikke, småt og stort. Genbrug: Genbrug af gammelt tøj, omformning og re-design. Evaluering af 2. halvår: 2. halvårs undervisningsområde fokuserer på tekstile teknikker anvendt som udtryksform. Eleverne har lært hånd og maskinbroderi, med henblik på at sy tekstile billeder. Eleverne har lært at bruge en almindelig blækprinter til at printe fotos direkte på stof. De skal lære at sample foto på computeren, som derefter printes og skal bruges som delelement i den næste store opgave de får. Vi skal i foråret arbejde med tekstile selvportrætter, - besøge en udøvende tekstil kunstner, se hende arbejde og se hendes udstilling på filosofgangen. Enkelte elever har fået strikket en del, og nogle elever har slet ikke haft strikkepinde i hænderne. Indenfor mini tekstil har vi arbejdet med små maskinbroderede badges, korsstings broderi. Planen er at eleverne skal arbejde med genbrugstøj inden skoleafslutningen og kunne nå at sy lidt mere tøj. Når jeg sammenholder formålet med undervisningen med det eleverne har fået ud af undervisningen er det iøjnefaldende at mange af dem allerede har nået målene eller vil nå dem inden skoleåret er omme fordi: De generelt er meget tilfredse med deres resultater og stolte af dem. De påvirker indholdet af undervisningen: Kan man ikke også, mon det kan lade sig gøre at De er blevet meget dygtige til at bruge de materialer og redskaber der er i håndarbejdslokalet. De færdes hjemmevant i lokalet og benytter det nu selv uden at der skal være en lærer tilstede. De er gode til at hjælpe hinanden med de arbejdsprocesser de selv har været igennem. De er arbejdsomme, engagerede og giver sig nu gerne i kast med større projekter. De er selvstændige og dejlige at arbejde med som lærer. Som lærer på linjen er der nogle af mine del elementer jeg vil revidere på i forhold til undervisningen næste år; bl.a. vil jeg ændre på rækkefølgen af mine emner og lægge mere vægt på designproces og tøjdesign. Vi har ikke som vi ellers havde planlagt arbejdet ret meget på tværs af værkstederne; dette skyldes formodentlig at eleverne har været dybt engagerede i deres primære linjefag. Sløjd: For at opfylde den kreative linjes målsætning har der været undervist indenfor flg. områder: Teknikker og værkstedet. Drejning på trædrejebænk. Sten og metaller; arbejde med fedtsten og forskellige metaller. Træ og forskellige træsorter. Design. 9

10 Egne produkter: Sideløbende med ovenstående, vil der være mulighed for i hele forløbet at fremstille egne produkter. Skabet; Fælles opgave med at fremstille et lille skab med udtryk og funktion, som skal udstilles. Vi snakker design og udtryk. Fordybelse. Efter at have arbejdet med teknikker og i forskellige materialer, er eleverne nu nået til at kunne planlægge deres arbejde, at kunne træffe valg inden for design og arbejde sig frem gennem den proces, det er at fremstille produkter, som den enkle selv sætte sit helt eget præg på. Det er også lykkedes, at eleverne oplever at godt håndværk tager tid, samtidig med at de oplever ro og glæde ved fordybelse. Undervisningen på den kreative linje opfylder skolens indholdsplan og målsætningen for linjen. Livsstilslinjen: Livsstilslinjen er forholdsvis ny og under konstant revidering. Første halvår af 10/11 bød på en del udfordringer, da mange elever stoppede efter kort tid på linjen. Dette skyldtes flere ting; forkerte forhåndsforventninger fra elevernes side, manglende entusiasme da linjen kræver vilje til at ville lave forandringer i både kost og motionsvaner. Ydermere var eleverne ikke parate til selv at tage ansvar omkring tilrettelæggelse og gennemførsel af de fysiske aktiviteter. Sidste halvår af 10/11 ser således ud: Onsdag arbejder eleverne meget projektorienteret i fordybelsesområder, de selv har valgt, i håb om at motivationen dermed er i top. Eleverne har stor frihed og medindflydelse på undervisningsmåden, hvilket ruster eleverne godt til undervisningsformen på deres videre undervisningssteder. Indtil nu har eleverne skulle stå for planlægningen og gennemførslen af idrætsaktiviteter. Men fem elever ikke er nok til at videreføre denne praksis, så derfor arbejdes der med elevvalgte aktiviteter, som dyrkes i en periode og så videre til næste aktivitet. Cykling, kampsport, klatring, svømning, osv. Eleverne står for opvarmningen, og læreren er primus motor for tilrettelæggelse og gennemførsel af aktiviteten. Evaluering sker i samråd med eleverne. Torsdag arbejder eleverne med de mål, der har sat for deres egen fysiske formåen og træner individuelt frem imod dette måls indfrielse; det kan fx være at flytte deres kondital 10 point, kunne løbe 10 km på 45 min., forøge muskelmasse i forhold til fedtprocent osv. På livsstilslinjen har alle elever desuden afspænding. Der er ønske om at timerne ligger samlet, så pulsen ikke når at komme så meget ned imellem fysisk aktivitet og afspænding. Dette kunne blive et konkret eksempel på forandring til næste år. Undervisningen på livsstilslinjen opfylder skolens indholdsplan og målsætningen for linjen. Håndboldlinjen: Målet med undervisningen har været at udvikle både den enkelte spillers og holdets tekniske kunnen gennem småspil, tekniske øvelser, afleveringer og skud, kort sagt øge evnen til at gribe og kaste under bevægelse. Dette er lykkedes, både når man vurderer den enkelte spiller, og også når vi kan konstatere, at håndboldlinjen har vundet hovedparten af de kampe, de har spillet mod andre skoler. Undervisningen på håndboldlinjen opfylder skolens indholdsplan og målsætningen for linjen. Fodboldlinjen: Linjefodbold er for drenge (ca. 24 elever) og foregår på skolens boldbane samt i vinterhalvåret i byens idrætshal samt på byens multibane. Årets træning er inddelt i tre forløb efterår, vinter og forår. Efterår og forår er opbygget på samme måde opbygning af fysik, teknisk og taktisk træning og derefter vedligeholdelse og præcisering af færdigheder. Vinterens træning (indendørs) handler om teknisk træning og fitnesstræning, samt sundhed og kost. Eleverne bliver også konditionstestet mindst to gange om året. Fodboldlinjen deltager i efterskolernes turnering, og der arrangeres kampe mod lokale skoler og klubhold. 10

11 Der har igennem undervisningsforløbene været fokus på flg. færdigheder og kompetencer: Taktiske aspekter i fodbold spilsystemer, spillestil, angrebs- og forsvarsspil og dødboldsituationer. Tekniske aspekter i fodbold spark, tæmninger, driblinger, finter og tacklinger. Fysiske krav til fodbold fodboldfysiologi og konditionstest. Psykologiske og sociale aspekter i fodbold kommunikation, motivation, gruppesammenhold og hierarki. Sundhed og kost. Træningen af eleverne er baseret på DBUs tanker omkring ungdomstræning og miljø; Glæde, tryghed, tilknytning, variation, både og (ikke enten/eller), planlægning og organisation. I træningen er det vigtigt at få de fleste med og kunne inspirere og give glæden og fascinationen ved fodbolden videre. Derfor bruges bolden også i næsten alle træningsøvelser, og der er altid en bold pr. spiller til rådighed. Det er vigtigt, at eleverne bliver gjort medansvarlige i træningen, selvom det er træneren der har ansvaret for undervisningen derfor bliver eleverne også trænet i at stå for delelementer af træningen. Undervisningen på fodboldlinjen opfylder skolens indholdsplan og målsætningen for linjen. Da der til træning kun er en træner til ca. 24 elever bliver det vanskeligt at opnå den ønskelige og ideelle træningsform. Det ville derfor være ønskeligt at have en træner mere tilknyttet i perioder. Vores træningsforhold kan også forbedres, da vi pt. ikke kan træne udendørs vinteren igennem pga. baneforhold og vinterens indtag, samt manglende haltider til indendørs træning. Desuden er vores boldbanen i en ganske dårlig tilstand. Fra næste skoleår bliver det muligt at træne indendørs to gange om ugen, og skolen er ved et indhente tilbud på renovering af den udendørs fodboldbane. Musiklinjen: For at opfylde linjens målsætning har musiklinjen indeholdt flg. elementer: Sammenspil Band-træning Kor og stemmetræning Musikteori Musik på pc Mange af eleverne på linjen har haft ingen eller få forkundskaber, men har i løbet af året erhvervet sig færdigheder, så de har kunnet deltage i skolens musikarrangementer. I forbindelse med skoleårets musical har musiklinjen ydet et godt stykke arbejde med virkeligt gode resultater. Alle eleverne har deltaget i linjens node- og rytmelærekursus, og de har alle udviklet sig i forhold til deres individuelle udgangspunkt. Undervisningen på musiklinjen opfylder skolens indholdsplan og målsætningen for linjen. Det var oprindeligt planen, at kor og sangundervisning skulle være en obligatorisk del af musiklinjen, men da eleverne havde mulighed for at vælge/skifte linje efter ½ år, viste det sig, at den del af faget ville få en del af eleverne til af vælge linjen fra. Derfor blev det besluttet at gøre sangundervisning til et almindeligt kvartårsvalgfag i stedet for. Sangundervisning er således ikke længere en obligatorisk del af musiklinjen, men et fag som eleverne kan vælge til, og det har ca. halvdelen af musiklinjeeleverne gjort. Erfaringerne fra dette skoleår og fra skoleårets musical har vist, at det er vigtigt at fokusere på at der øves kontinuerligt, og det vil der blive lagt yderligere vægt på næste skoleår. 11

12 Emneuger og lejrskoler Kanotur i Sverige Kanoturen er evalueret umiddelbart efter lejrskolens afvikling af hhv. elever og lærere. Praktisk planlægning: Hvis grupperne skal fordeles rimeligt, skal vi lave alle lærerhold på én gang og ikke privat før første møde. Pakning af kasser kunne foregå i sidste uge før sommerferien. I år havde Ole sat ting frem i løbet af ferien, men der forsvandt ting fra både Sverigesudstyr og fra huse. Hvis vi ikke kan have kasserne stående sommeren over, kunne vi i det mindste have aftalt, hvem der skal sørge for hvad! Evt. kunne vi også bruge en dag eller to efter feriestart til at pakke og stille tingene i styrkerummet. Planlægningsmødet skal lægges i dette skoleår - inden mdt. prøver starter. Krydderier i lærerkassen. Introduktion af elever. Hvis vi kommer til at sige tingene for mange gange, kan det blive lidt kedeligt, men generelt virkede det som om eleverne var rigtig godt forberedt i år. Strandtur: turen bliver tit fortravlet, der laves ændringer. I år blev der arbejdet fra to stationer (to kajakker), hvilket gjorde det muligt at have 8 kanoer ude ad gangen. Eleverne blev ikke tippet, så der var ingen paniske reaktioner. Tidsplanen passer ok - ud kl og hjem kl. 15. Trangiamadlavningen gik ikke helt efter planen - nogle lagde kødet på jorden - rengøring ikke helt efter planen. Forberedelse i grupperne: Ikke helt tid nok - det var ikke muligt at sikre sig, at alle havde udstyret i orden. Vi lægger det ud til huslærerne at sikre sig at alle har, hvad de skal bruge. Madpakkesmøring: TO madpakker. Ikke helt mad nok. Bedre fordeling af madpakkesteder. Afsætningspladser: Signebyn var lidt svær at sætte i fra - og ikke den lange ekstra køretur værd. Afsætningspladser: Svärdlången, Krokviken, Badepladsen, Lelång, Skifors. Vi vil foreslå tre opsamlingssteder: Badeplads, Gustavsfors, Krokviken. Krokviken: Store frustrationer over, at der var så meget pres på at blive færdige og komme af sted, selv om afgangstidspunktet var kl. 15. Chaufførerne havde besluttet, at eleverne skulle være i samme busser, som de var derop, men det vidste vi ikke, så vi havde givet anden besked til eleverne. Pakningen blev kaotisk, fordi den blev skudt i gang, før alle var kommet. Vi skal meddele en tidsplan, som kun vi kan regulere. Oprydning om fredagen: Der er meget at gøre med at styre presenninger og kasser. Der skal være to til at tage imod trangiaer. To til vindskjul. To til rengøring af trangiaer. Evaluering med elever: Der var enighed om, at en sådan tur giver meget mere sammenhold, fællesskab, lære om ansvarlighed, sammenrystning m.m. end en almindelig skoleuge ville have gjort! Natten efter gav meget bøvl: Der skal ikke fremover være servering, når de kommer hjem. Vi anbefaler, at det IKKE er en Sverigeslærer, der har nattevagten. Det kan dog godt være en Sverigeslærer, der sover på skolen og tager morgenvagten. Udtalelser: Lærerne i de enkelte kanogrupper skriver udtalelser om deres elever. 12

13 Sikkerhed: Hvis en gruppe er kommet ud af kurs og ikke ved, hvor de er, kan der opstå en rigtig farlig situation. Begge lærere har ansvar for at vide, hvor de er. Et kompas pr. lærerkasse ønskes + kursus i at bruge det. I tilfældet, hvor en lærer måtte tage med en elev på sygehus og en lærer var alene med hele resten af gruppen, må man have en aftale om, at en anden gruppe kontaktes, så man slår to grupper sammen. Kanoturen til Sverige opfylder skolens indholdsplan og lever op til målsætningen for lejrskolen. Dramauge Dramaugen er evalueret på et efterskolelærermøde umiddelbart efter dramaugen. Dramaugen er et supergodt pædagogisk projekt, der styrker fællesskabsfølelsen hos eleverne. Den er også med til at fremkalde hidtil usete kompetencer hos den enkelte; nogle begynder at tage ansvar, tage imod udfordringer, vokser... Dramaugen kræver engagerede lærere. Der kan hentes lærerbistand udefra så længe bemandingen holder sig inden for det samlede timetal. Dramaugelærerne skal tænke sig godt om inden de ønsker såvel aften- som weekendvagt ifm. dramaugen. Aftaler for brug af billedværksted bør aftales i god tid. Dramaugens placering er god. Teaterforestilling og skolehjemsamtaler er et godt samlet arrangement. For at fastholde alle elever til lørdag skrives det i invitationen, at fredag er tiltænkt fynske forældre, der ikke behøver at have deres barn med hjem fredag aften. Det præciseres desuden i invitationen, at en dramauge og en forestilling er en super vitaminindsprøjtning til det forpligtende fællesskab, således at vigtigheden af at elever bliver til lørdag understreges. Køkkenelever i dramaugen bør gå på skift de enkelte dage. Hvis det er de samme to elever, der har køkkentjans hele ugen, er de ikke en del af dramaugens fællesskab. Liste over elevernes værksteder og dramaugelærere afleveres til kontoret ved ugens begyndelse. Praktisk arbejde fordeles efter værksteder og ikke efter elevhuse. Dramauge opfylder skolens indholdsplan og lever op til målsætningen for ugen. Vinterlejrskole: Vinterlejrskolen går til Norge, hvor hele skolen er indkvarteret i et hytteområde, der udelukkende bebos af vores elever. Indholdet er langrendsskiløb med mulighed for andre aktiviteter som isfiskeri og tur på snesko. Den lange transport, som foregår i bus, er også en del af turen, som alt andet lige ofte bliver til en lang hyggestund med snak, spil, sang og film. Formålet med turen er i høj grad at støtte og udbygge fællesskabet blandt eleverne. De oplever vigtigheden af at hjælpe hinanden både på turene og i hytterne, hvor de selv skal stå for madlavning og oprydning. Fra et lærersynspunkt giver turen tit et andet syn på nogle elever. En elev, som til hverdag er sløv og umotiveret i timerne, kan vise sig fra en helt anden side, når der kommer ski under fødderne og storslået natur omkring. De fleste udviser også betydelig større ansvarlighed, når det kan være et spørgsmål om liv og død, end de ville gøre på skolen, hvor det måske handler om rengøring af et elevhus. Elevernes udbytte af turen er selvsagt blandet, men overordnet giver rigtig mange udtryk for, at de har haft en dejlig tur, - at det var sjovt at prøve langrend, og at samvær og fællesskab er blevet styrket. Vinterlejrskolen opfylder skolens indholdsplan og lever op til målsætningen for ugen. Øvrige emneuger og arrangementer har været evalueret løbende og opfylder skolens indholdsplan. 13