3 Kommuneplantillæg nr og Lokalplan nr Rådhuspladen i Hørning, forsl ag til udsendelse i høring

Transkript

1 Referat Dato: :00:00 Udvalg: Miljø- og Planudvalget Sted: Mødelokale nr. 8, Rådhuset i Skanderborg 1 Godkendelse af dagsorden til 12. januar 2016 Sagsnr.: 16/50 Fraværende: Henrik Qvist Dagsordenen blev godkendt. 2 Meddelelser til møde den 12. januar 2016 Sagsnr.: 16/50 Orientering om undersøgelse af mulighederne for at få en gastankstation til kommunen med henblik på at få tunge køretøjer, busser, materielgård, Renosyd til at køre på gas. Fraværende: Henrik Qvist Orienteringen blev taget til efterretning. 3 Kommuneplantillæg nr og Lokalplan nr Rådhuspladen i Hørning, forsl ag til udsendelse i høring Sagsnr.: 15/25608 Skanderborg Kommune vedtog i september 2010 at arbejde for gennemførelse af helhedsplan for Hørning Bymidte, Ramblaen. I forlængelse heraf vedtog Økonomiudvalget den 11. marts 2015 at igangsætte kommune- og lokalplanlægning for Rådhuspladsen på grundlag af et volumenstudie dateret den 25. februar Med denne sag skal Byrådet tage stilling til, om vedlagte forslag til Kommuneplantillæg nr og Lokalplan nr skal sendes i offentlig høring. Link til kort: Projektområdet Lokalplanområdet omfatter grunden Rådhuspladsen 1 og 1b - med undtagelse af

2 biblioteksbygningen og de hertil nødvendige antal parkeringspladser og adgangsvej, samt den kommunalt ejede grund, Kirkevej 1, og del af stien Kirkevej. Forslag til kommuneplantillæg Forslag til kommuneplantillæg nr skal bringe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen, så der opnås mulighed for en højere grad af fortætning jf. kommuneplanens retningslinje 2.1 om byfortætning. Tillægget medfører også en mindre justering af rammeafgrænsningen mod syd i overensstemmelse med de nuværende eksisterende forhold. Forslag til lokalplan Lokalplanen giver mulighed for at opføre etageboliger, fordelt på fire byggefelter, med mulighed for etablering af liberale erhverv i stueetagen i to af byggefelterne. Den eksisterende bygningsfløj mod Adslevvej overlapper det ene byggefelt. Lokalplanen giver mulighed for enten at nedrive eller bevare og udvide denne bygning med etageforøgelse til i alt 4 etager. Lokalplanen forudsætter, at grillbaren mod Nørre Allé nedrives. Lokalplanen giver hermed sammenlagt mulighed for op til 8250 m 2 boligareal. Udover at muliggøre etablering af boliger, liberale erhverv og tilhørende parkering, har lokalplanen til formål at fastlægges retningslinjer for bebyggelsens omfang, placering og udseende, blandt andet for at sikre tilpasning af bebyggelsen til omgivelserne. Kirkevej 1 (matr.nr. 3o) medtages i lokalplanen og omdannes til parkeringsplads og vejforbindelse mellem Nørre Allé og parkeringspladsen mellem Adslevvej og butikkerne mod Nørre Allé. Lokalplanens disponering med en forventet boligstørrelse på gennemsnitligt 100 m forudsætter en parkeringsnorm på en parkeringsplads pr. bolig i lokalplanområdet. 2 Lokalplanen estimeres at give mulighed for ca. 70 nye boliger i Hørning. Hertil skal det bemærkes, at nærværende lokalplanforslag - i sammenhæng med den generelle udbygning af Hørning med nye boligområder - er med til at aktualisere et behov for at udbygge skolekapaciteten i området. Der arbejdes aktuelt på en strategi for udvidelse af skolekapaciteten i Hørning i regi af Byrådets Undervisnings- og Børneudvalg. Borgerinddragelse Borgerinddragelse sker efter planlovens bestemmelser, det vil sige direkte meddelelse til grundejere og andre berørte parter samt ved annoncering på kommunens hjemmeside. Derudover indrykkes henvisningsannonce i Lokalavisen. Miljøscreening Der er med henvisning til Lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet foretaget en miljøscreening. Miljøscreeningen har ikke medført krav om udarbejdelse af en egentlig

3 miljøvurdering. Miljøscreeningen indgår om bilag i lokalplanforslaget. Vej og Trafik vurderer i sammenhæng med lokalplanens boligudlæg, at en krydsningshelle over Vester Allé vil gøre skolevejen mere sikker. Krydsningshellen vurderes at koste ca kr. (excl. moms). Anlægsbevilling og finansiering af en eventuel ny krydsningshelle forudsættes afklaret i forbindelse med budgetlægningen. Med henvisning til miljøscreeningen vurderes det, at der ikke er væsentlige sundhedsmæssige konsekvenser. Stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning indstiller, at forslag til kommuneplantillæg nr og lokalplan nr offentliggøres og sendes i 8 ugers høring at der ikke foretages en egentlig miljøvurdering af planen at den offentlige bekendtgørelse af kommunens beslutning om, at der ikke skal fortages en egentlig miljøvurdering af planen, offentliggøres samtidig med planforslaget at parkeringsnormen for lokalplanområdet fastsættes til 1 parkeringsplads pr. bolig at anlægsbevilling og finansiering af en eventuel ny krydsningshelle afklares i forbindelse med budgetlægningen. Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Fraværende: Henrik Qvist Miljø- og Planudvalget vedtog at tiltræde indstillingen fra stabschefen for Kultur, Borgere og Planlægning, dog med den tilføjelse, at der afholdes et borgermøde i høringsperioden. Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Udkast til Lokalplan nr 1102 Rådhuspladsen i Hørning 4 Årsplanlægning for 2016 Sagsnr.: 15/50648 Miljø- og Planudvalget skal med dette punkt fortsætte sin drøftelse af årsplanen for 2016 for udvalgets arbejde. Drøftelsen har fokus på HVAD udvalget vil arbejde med i 2016 og HVORDAN. Styrelsesvedtægten Det fremgår af 22 i Styrelsesvedtægten for Skanderborg Kommune at: Miljø- og Planudvalget varetager på Byrådets vegne den politikformulerende og politikkontrollerende funktion på følgende af de fastlagte politikområder:

4 (Numrene henviser til politikområdernes nummerering i Skanderborg Kommunes Politikerhåndbog) 4. Klima og energi Forsyning (myndighed/planlægning) Renovation herunder bortskaffelse af olie og kemikalieaffald Strategisk energiplanlægning Klimaplanlægning CO2-regnskab. 5. Udviklingsstrategi, kommuneplan og lokalplaner Lokalplanlægning efter Økonomiudvalgets retningslinjer og erklæringer afgivet i henhold til 15). 9. Natur og miljø Naturfremme og -beskyttelse. Miljøbeskyttelse Vandløb Grønne områder. 10. Veje og trafik Veje Kollektiv trafik herunder hyre-, rute- og fragtbilkørsel Trafiksikkerhed. 20. Kommunale ejendomme a. Kommunale bygninger anlæg b. Kommunale bygninger vedligeholdelse c. Kommunale bygninger energibesparende foranstaltninger Det fremgår endvidere, at det er Byrådet, der træffer alle endelige beslutninger om Udviklingsstrategien, om Kommuneplan og lokalplaner, om politikker og om forandringer, standarder og bevillinger (budgettet), men at det sker på baggrund af indstillinger fra henholdsvis Økonomiudvalget og de stående udvalg. Miljø- og Planudvalget udøver således sin funktion gennem politikkontrollerende og

5 politikformulerende arbejde på ovenstående politikområder. Årsplanlægningen for 2016 Med dette punkt skal Miljø- og Planudvalget drøfte: hvilke af ovenstående politikområder og indsatser Miljø- og Planudvalget ønsker skal være genstand for politikkontrol eller formulering i 2016, udover de i budgettet for 2016 vedtagne forandringer (november-mødet) hvilke metoder, der ønskes anvendt i forbindelse med politikkontrol og politikformulering (december-mødet) hvornår der ønskes politikontrol eller fomulering af de enkelte politikområder/indsatser/forandringer (december-mødet) Tidsplan Årsplanlægningen er planlagt behandlet på Miljø- og Planudvalgets november- og decembermøder. Administrationen foreslår på den baggrund, at Udvalget på novembermødet særlig har fokus på hvad Udvalget ønsker at arbejde med i 2016, og at Udvalget på decembermødet fokuserer på valg af metoder og tidspunkter for politikkontrol og politikformulering. Planlægningen af f.eks. dialogmøder eller dialog generelt som en metode til Udvalgets politikkontrollerende eller politikformulerende arbejde, vil primært skulle ske på decembermødet. Det skal bemærkes, at årsplanen også efter, at den er vedtaget i Miljø- og Planudvalget er et dynamisk arbejdsredsskab for Udvalget, som løbende bliver justeret eller suppleret efter behov. Det betyder bl.a., at Udvalget i forlængelse af en politikkontrol kan vælge at vedtage f.eks. en yderligere politikkontrol, anmode om supplerende oplysninger eller vedtage at indstille til Byrådet, at f.eks. en politik eller standarder ændres. Oversigt Vedlagt som bilag til dette punkt er en oversigt over politikker, standarder og forandringer (vedtaget i budgettet) indenfor Miljø- og Planudvalgets område. Direktør Lars Clement indstiller, at Udvalget drøfter hvilke politikområder og hvilke indsatser, udover de i budgettet for 2016 vedtagne forandringer, Udvalget ønsker gjort genstand for enten politikkontrol eller politikformulering at sagen genoptages på decembermødet til videre drøftelse. Fraværende. Henrik Qvist Miljø- og Planudvalget vedtog,

6 at udvalget gennemfører en drøftelse af, hvordan udvalget kan gennemføre sin politikkontrol at udvalget drøfter udvalgets arbejds- og mødeform at udvalget i 2016 ud over de i budgettet for 2016 vedtagne forandringer blandt andet arbejder med politikkontrol af følgende temaer: de besluttede politikker, herunder natur- og miljøpolitikken udmøntning af budgettet, herunder de besluttede anlægsprojekter at udvalget i 2016 bl.a. skal arbejde med borgerinddragelse at årsplanen genoptages på decembermødet til videre drøftelse af tidsplanen m.v. I udvalgets forsatte drøftelse af årsplanen for udvalgets arbejde i 2016 lægges der op til en drøftelse af følgende: Hvilke konkrete forslag til politikkontrol har udvalgsmedlemmerne til 2016 dvs. hvilke standarder og hvilke emner i de forskellige politikker ønskes behandlet i udvalget i 2016? Det enkelte udvalgsmedlem opfordres til at pege på prioriterede emner indenfor udvalgs ressort til politikkontrol. Hvilke metoder ønskes taget i brug til de ønskede politikkontroller, f.eks. præsentation af cases i udvalget, udflugter/besigtigelser mv. Udvalgets ønsker til dialogmøder: hvilke dialogparter og hvad der skal på dagsordenen på dialogmøder. Herunder en drøftelse af i højere grad at overlade initiativet til dialogmøder til dialogparter, og i stedet invitere udvalgte dialogpartnere, når udvalget i et konkret tema f.eks. klimasikring ønsker at drøfte det med en dialogpart f.eks. Skanderborg Forsyning, eller at drøfte fælles fiskekort med fiskeriforeningerne. Herved bliver dialogmøderne anvendes som et konkret redskab i en konkret politikformulering eller kontrol i udvalget frem for generelle årlige møder. Udvalget vil til enhver tid kunne tage et emne op i løbet af året til politikformulering eller kontrol. Denne drøftelse af årsplanlægning er udvalgets anledning til at prioritere udvalgets politiske fokus i 2016, og en drøftelse af udvalgets arbejdsform. Miljø- og Planudvalget drøftede udvalgets arbejdsform, og genoptager drøftelsen og den konkrete planlægning af politikkontrollen i 2016 hvad, hvordan og hvornår på næste møde. Fraværende: Henrik Qvist Miljø- og Planudvalget drøftede årsplanlægningen og behandler den igen på næste møde på grundlag af et nyt oplæg. Miljø- og Planudvalget vedtog endvidere, at som en forsøgsordning over de næste tre møder, kan udvalgsmedlemmer sende spørgsmål til kort orientering om sager af principiel karakter under meddelelser på næste møde. Spørgsmål sendes til hele udvalget og følgende: Lars

7 Clement, Luise Pape Rydahl og Bente Hornbæk senest dagen før udvalgsmødet kl. 10. Det afprøves over de næste tre møder. Administrationen kan orientere om status på aktuelle sager i øvrigt under punktet. Miljø- og Planudvalget forventer i 2016 at holde dialogmøder med Entreprenørafdelingen, Skanderborg Forsyning, Vandrådet, Klimarådet, Reno Syd, Det Grønne Råd, søsterudvalg i nabokommuner om grænseoverskidende emner og i øvrigt lade den konkrete sag være bestemmende for mødefrekvens. Formen kvalificeres i forhold til det enkelte møde, i udvalget vil evt. invitere nogle af dialogparter med til fælles besigtigelsesture eller lignende. Oversigt over politikker og forandringer M&P 5 Niveau for nødvendig indsats overfor pesticider - grundvandsbeskyttelse Sagsnr.: 11/22114 Sagen fremlægges til Byrådets beslutning om, hvad det ønskede beskyttelsesniveau overfor pesticider er i Skanderborg Kommune. Byrådets beslutning om niveauet for indsats overfor pesticider vil danne en nødvendig ramme for arbejdet med indsatsplanlægningen og dermed for dialogen med interessenterne. Præcisering af sagen Økonomiudvalget behandlede sagen den 30. september 2015 og besluttede her at returnere sagen til Miljø- og Planudvalget. Sagen er udskudt til udvalgets decembermøde med henblik på, at der afholdes dialog med Forsyningens bestyrelse og dialog med Vandrådet. I mellemtiden har Vandrådet afholdt møde med alle vandværker, og Skanderborg Forsyning har drøftet sagen på deres bestyrelsesmøde. Sagsfremstillingen er blevet forenklet i forhold til tidligere, idet det er tydeliggjort, hvad der skal tages stilling til på nuværende tidspunkt. For yderligere information omkring emnet se bilagene og specielt videoerne i bilag 4. Beslutning om de samlede indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal træffes af Byrådet inden udgang af Baggrund I Danmark er vandforsyningen udelukkende baseret på grundvand. Det er målet, at grundvandet kun skal gennemgå en simpel vandbehandling uden rensning. Grundvandsbeskyttelse handler om at forebygge. Er en boring først forurenet med pesticider er det begrænset, hvad der kan gøres. I de kommende indsatsplaner for grundvand skal Skanderborg Kommune tage stilling til den nødvendige indsats overfor bl.a. pesticider.

8 Forurening af grundvandet med pesticider Selv om et middel er godkendt til brug i Danmark, kan det stadig godt ende i grundvandet af følgende årsager: pesticiderne er anvendt regelret på særligt følsomme arealer (hvilket ikke er forbudt) pesticider er brugt tæt på en indvindingsboring, hvor det via det helt unge grundvand er trukket ned i magasinet (hvilket ikke er forbudt i afstande længere væk end 25 m fra boringen) der har været uheld og uhensigtsmæssig håndtering herunder ulovlig anvendelse af et pesticid. Særligt sårbare områder Danmark er kortlagt geologisk, så man har ret godt kendskab til hvilke jordtyper, der er forskellige steder. Nogle områder er mere sårbare overfor forurening end andre. De sårbare områder har Skanderborg Kommune vurderet som værende sammenfaldende med de områder, som Staten har udpeget som værende følsomme overfor nitratforurening (NFI) se mere i bilag 3 og tilhørende videopræsentationer (bilag 4). Lerlag kan hindre nedsivning af bl.a. nitrat. NFI er primært udpeget på baggrund af den manglende naturlige beskyttelse i form af lerlag over grundvandsmagasinet. I disse områder vil der også være en risiko for, at pesticider kan trænge ned til grundvandet. En af indsatserne for at beskytte grundvandet kan derfor være ændringer i anvendelsen af pesticider på arealer, hvor grundvandet dannes. Det er op til kommunalbestyrelsen at træffe beslutning om, hvad den nødvendige indsats overfor pesticider er. Niveau for nødvendig grundvandsbeskyttelse Nedenfor præsenteres tre niveauer for den nødvendige indsats overfor pesticider i Skanderborg Kommune: 1. Skanderborg Kommune vil beskytte alle sårbare områder indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og vil pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse. Se kort på bilag 1 de sårbare områder udgør i alt ca. 30 % af kommunens areal. 1. Skanderborg Kommune vil beskytte de sårbare områder indenfor de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at lave en indsats. I de grundvandsdannede oplande vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider, med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse. Se kort på bilag 2 de sårbare områder inden for de grundvandsdannende oplande udgør 3 % af kommunens areal. 1. Skanderborg Kommune ser det ikke nødvendigt at pålægge rådighedsindskrænkninger overfor brug af pesticider for at beskytte den fremtidige drikkevandsressource. Det enkelte

9 vandværk kan lave frivillige aftaler med lodsejere, hvis de finder det nødvendigt. Administrationen anbefaler model nr. 2, da det vurderes, at der er sårbare arealer i Skanderborg Kommune, som er nødvendige at beskytte for at sikre forsat rent drikkevand til forbrugerne. Der skal i forbindelse med indsatsplanlægningen laves en proportionalitetsvurdering af, hvor det konkret kan betale sig at lave en indsats altså fordelene i forhold til sikring af rent vand vejet op imod omkostningerne for forbrugere og lodsejere. Inddragelse af interessenter Skanderborg Kommunes koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse, som består af interessenter fra de berørte parter, har gennemgået dagsordenspunktet på møde den 18. august Deltagerne er efterfølgende blevet inviteret til at komme med bemærkninger til punktet. De indkomne bemærkninger inkl. bemærkninger fra Fagsekretariatet er vedlagt dagsordenen. Vandrådet efterfølgende afholdte møde for foreningens medlemmer den 9. nov. Vandrådets bestyrelses yderligere bemærkninger er vedhæftet som bilag. Videopræsentation Vedhæftet dagsordenen er der i bilag 4 link til videopræsentation af problemstillingen. Direktør for Skanderborg Forsyning Jens Bastrup deltager i starten af punktets behandling i Miljø- og Planudvalget. Der er lavet foreløbige beregninger omkring, hvad den nødvendige indsats vil betyde i stigning i vandprisen for forbrugerene. Her henvises til kap 6.1 i bilag 3 og videoen. Rent drikkevand er af stor betydning for borgernes sundhed. Teknisk chef indstiller, at Skanderborg Kommune vil beskytte de sårbare områder indenfor de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at lave en indsats. at Skanderborg Kommune vil pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider i de sårbare grundvandsdannede oplande, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse. Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Miljø- og Planudvalget vedtog at genoptage sagen på næste møde. I forbindelse med indgåelse af aftaler om pesticidfri dyrkning på landbrugsarealer er der flere muligheder for beskyttelse af de sårbare områder. Vandværkerne og lodsejere kan bl.a. aftale, at der plantes skov, som drives uden brug af pesticider. Beregningerne vedlagt sagsfremstillingen blev lavet ud fra en antagelse om at omkostninger til

10 erstatning er de samme for alle arealer. De mulige indsatsområder udgør 3 % af kommunens areal. Af disse er ca. 2/3 landbrugsarealer (900 ha). Det vil sige, at de landbrugsarealer, hvor grundvandsbeskyttelse kan komme på tale (mulige indsatsområder), udgør 2 % af kommunens samlede areal. Se arealfordelingen i bilag 9. Hvis beregning af omkostninger sker ud fra den aktuelle arealanvendelse, eks. landbrugsjord, skovarealer og parcelhuse, resulterer det i en stigning i vandprisen på 1,18 kr. pr. m³. Efterfølgende skal der laves en proportionalitetsvurdering, som med stor sandsynlighed vil mindske arealet og omkostningerne yderligere. Teknisk chef har i nedenstående indstilling præciseret, at der kun laves en indsats mod pesticider, hvor det er proportionalt. Der vedlægges notat, som belyser opgaven med indgåelse af frivillige aftaler. Andre kommuner, som har etableret vandsamarbejder, har opgaven med indgåelse af frivillige aftaler som en integreret del af vandsamarbejdets arbejde. Der er ikke i lovgivningen krav om, at denne opgave skal løftes i et vandsamarbejde. Hvis ikke vandsamarbejdet eller forsyningerne løfter opgaven, skal den varetages af kommunen. Teknisk chef indstiller, at Skanderborg Kommune vil beskytte de sårbare områder indenfor de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvor det er vurderet, at det kan betale sig at lave en indsats, jf. proportionalitetsprincippet at Skanderborg Kommune vil pålægge restriktioner i de områder, hvor det kan betale sig, om ingen brug, håndtering og opbevaring af pesticider i de sårbare grundvandsdannede oplande, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale om grundvandsbeskyttelse. Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Fraværende: Henrik Qvist Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille følgende: Skanderborg Kommune vil beskytte sårbare områder inden for de almene vandværkers grundvandsdannende oplande, hvis det kan betale sig at lave en indsats. En konkret vurdering af, hvilke områder der skal beskyttes, skal bero på en proportionalitetsvurdering, hvor fordelene i forhold til at sikre rent vand bliver vurderet i forhold omkostningerne og de langsigtede fordele/ulemper for forbrugere og lodsejere. Kommunens indsats vil være baseret på den nyeste viden om de lovligt anvendelige pesticiders påvirkning af drikkevandet på de konkrete jordtyper, som det bl.a. kommer til udtryk gennem Miljøministeriets og GEUS løbende analyser.

11 Udgangspunktet er at lave frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse med de berørte lodsejere. Skanderborg Kommune er som udgangspunkt åben for metodefrihed til at sikre rent drikkevand. Hvis der ikke kan indgås frivillige aftaler eller opnås enighed om en tilstrækkelig grundvandsbeskyttelse, vil Skanderborg Kommune pålægge restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 24 og 26a. Dette vil medføre fuld erstatning ifølge gældende regler. Skanderborg Kommune indleder snarest en proces i samarbejde med Vandrådet og de berørte vandværker, hvor målet er at indgå forpligtigende aftaler og/eller samarbejder i forhold til: Grundvandsbeskyttelse Forsyningssikkerhed Økonomisk fordeling af udgifter til grundvandsbeskyttelse Miljø- og Planudvalget vil løbende blive orienteret om arbejdet med at nå forpligtigende aftaler ift. grundvandsbeskyttelse, forsyningssikkerhed og modeller til fordeling af udgifterne forbundet med disse. De endelige aftaler om disse skal behandles af og vedtages i Byrådet, før de kan træde i kraft. Byrådet skal godkende de første påbud, der bliver givet i forhold til restriktioner om ingen brug, håndtering og opbevaring af bestemte pesticider. Det sker for at sikre en administrationspraksis og sætte retning for det videre arbejde. Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Bilag 3 Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Skanderborg Ko mmune - august samlet.pdf Bilag 6a - Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-grundvandsbeskyttelse-i pdf - Høringssvar på Sagsfremstilling Niveau for pesticidindsats-grundvandsbeskyttelse-i pdf Bilag 1 - Indsatsniveau - hele NFI.pdf Bilag 2 - Indsatsniveau - Mulig indsatsområder.pdf Bilag 4 - Links til videopræsentationer Arealanvendelse indenfor de muligt sårbare områder Vedr.:Indgåelse af frivillige aftaler om grundvandsbeskyttelse Bilag 6d - Fagsekretatiatets bemærkninger Bilag 6b - Høringssvar fra vandrådet - beskyttelsesniveau i indsatsplaner.pdf

12 Bilag 6c - Landbrugets bemærkninger.pdf Vandrådets bemærkninger til indstilling 1. december Orientering om Vandforsyningsplan Processen og samspillet med grun dvandsbeskyttelse Sagsnr.: 15/53674 Forud for den endelige formulering af vandforsyningsplanen lægges der op til en drøftelse i Miljø- og Planudvalget af principperne og ambitionsniveauet i den kommende vandforsyningsplan. Skanderborg Kommune skal ifølge vandforsyningsloven udarbejde en vandforsyningsplan for, hvordan vandforsyningen i kommunen skal tilrettelægges. Målet med planen er at skabe grundlag for den fremtidige vandforsyning i Skanderborg Kommune, så borgernes og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning sikres. Administrationen har påbegyndt arbejdet med Vandforsyningsplan Vandforsyningsplanen spiller tæt sammen med, og er en del af fundamentet for Skanderborg Kommunes indsatsplanlægning for grundvandsbeskyttelse. Drøftelsen af denne sag hænger tæt sammen med sagen om niveau for grundvandsbeskyttelse, som genoptages på udvalgets decembermøde, idet forsyningsstruktur og mulighed for finansiering af grundvandsbeskyttelse har betydning for det videre arbejde med grundvandsbeskyttelse. Processen Det indledende arbejde blev påbegyndt i sommeren Indtil videre har administrationen ført tilsyn på kommunens 46 almene vandforsyninger. På baggrund af tilsynene og administrationens viden om de enkelte forsyninger, er der lavet en vurdering af alle almene forsyninger. Konklusionen er, at hovedparten af forsyningerne er i en god stand og egnet til at indgå i den fremtidige forsyningsstruktur. Administrationen har ligeledes indsamlet tekniske data, beregnet forsyningernes forsyningsevne og arbejder pt. med prognoser for det fremtidige vandbehov. I perioden fra maj til september 2015 er der holdt dialogmøder med forsyningerne inddelt i 8 hovedforsyningsområder. På møderne har kommunen præsenteret tankerne bag inddeling af kommunen i en ny hovedforsyningsstruktur, og muligheden for et øget samarbejde mellem forsyningerne er blevet drøftet. Vandforsyningsplanen forventes klar til politisk behandling i foråret 2016.

13 Samspillet med grundvandsbeskyttelse: Vandsamarbejde I vandforsyningsplanen bliver der for alle almene forsyninger lavet en vurdering og en handleplan for indsatser i planperioden. Når Skanderborg Kommune skal lave indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse skal der for alle forsyninger, hvor grundvandsbeskyttelse kan komme på tale, laves en proportionalitetsvurdering, altså en vurdering af om det kan betale sig at beskytte grundvandet. Vandforsyningsplanens vurderinger og handleplaner er et vigtigt input til denne vurdering. Det er administrationens vurdering, at det bliver af afgørende betydning for såvel muligheden for at lave helhedsorienteret vandforsyningsplanlægning som grundvandsbeskyttelse, at der etableres et økonomisk vandsamarbejde i Skanderborg Kommune. På mødet vil tankerne bag vandforsyningsplanen blive præsenteret med udgangspunkt i vedhæftede præsentation. Teknisk chef indstiller, at følgende spørgsmål drøftes på baggrund præsentationen: Er der fortsat politisk opbakning til en decentral indvindings- og forsyningsstruktur, hvor Skanderborg Kommune understøtter alle typer forsyninger, herunder også forsyninger som drives af lokale engagerede borgere? Hvad er alternativet? Skal Skanderborg Kommune fortsat arbejde for en øget forsyningssikkerhed? Og skal kommunen følge vandforsyningsplanens retningslinjer op med påbud i tilfælde, hvor forsyningssikkerheden ikke øges frivilligt? Vandforsyningsplanen retningslinjer er alene bindende for Skanderborg Kommune. Skal retningslinjer i vandforsyningsplanen generelt følges op med afgørelser, hvis det er nødvendigt for at opnå intentionen med vandforsyningsplanen? Mener udvalget, at der skal etableres et økonomisk vandsamarbejde til beskyttelse af grundvandet i Skanderborg Kommune? Fraværende: Henrik Qvist Miljø- og Planudvalget drøftede de præsenterede spørgsmål. Sagen genoptages på et kommende møde. Følgende bilag er tilføjet sagen: oversigt over forsyningssikkerheden i Skanderborg Kommune oversigt over takster for vandbidrag og fast årlig afgift notat vedr. opsummering på møderække med hovedforsyningsområderne. Miljø- og Planudvalget udsatte sagen til næste møde.

14 Fraværende: Henrik Qvist Miljø- og Planudvalget tog orienteringen til efterretning. Vedr. Opsummering på møderække med hovedforsyningsomraderne Oplæg til Miljø- og Planudvalget pdf Oversigt over takster for vandbidrag og fast årlig afgift.docx Oversigt over forsyningssikkerheden i Skanderborg Kommune 7 Sikker Skolevej Skanderborg Bakker - orientering om borgerhøring Sagsnr.: 14/67943 Byrådet vedtog den 27. maj 2015 at gennemføre en løsning for stiforbindelse fra Skanderborg Bakker til Egholmsvej således: Løsningen omfatter stier i begge sider af Låsbyvej og Banegårdsvej samt nye signalanlæg i krydset Banegårdsvej/Krøyer Kielbergsvej/P.B. Lunds Vej samt i krydset Banegårdsvej/ Egholmsvej/ Østergade. Signalanlægget Banegårdsvej/Jernbanevej/Låsbyvej skal ombygges for en mere sikker stipassage. Med denne sag orienteres udvalget om gennemførelse af en borgerhøring som grundlag for fastlæggelse af valg af løsning for signalregulering på Banegårdsvej ved Egholmsvej. Resultatet af høringen forelægges Byrådet med henblik på beslutning om en løsning for krydset. Projekt sikker skolevej fra Skanderborg Bakker er ved at blive implementeret. Projektering ved ekstern rådgiver pågår i december 2015 og januar Der forventes afholdt licitation primo februar 2016, og anlægget udføres i foråret Der er dog behov for en politisk afklaring af løsningen for krydset Banegårdsvej/Egholmsvej/Østergade. Kryds Banegårdsvej/Egeholmsvej/Østergade Hvis dette kryds signalreguleres som besluttet, kan trafikken til/fra Østergade ikke afvikles, idet Østergade ikke er bred nok til, at der kan holde en bil (end ikke en personbil) for rødt, mens en anden bil skal dreje ind i Østergade. Løsningsmulighed 1 (se bilag) Egholmsvej lukkes ved Banegårdsvej. Denne løsning betyder, at man kan nøjes med et signalreguleret fodgængerfelt over Banegårdsvej. Fordele i øvrigt: fredeliggørelse af Egholmsvej. Ingen gennemkørende trafik. Ulemper: den gennemkørende trafik (som i øvrigt er forbudt) skal finde andre ruter. Derfor bør P.B. Lunds Vej også lukkes for gennemkørsel, således at bilister til Morten Børup Skolen benytter de overordnede veje Skanderborgvej-Vroldvej-Møllegade-

15 Adelgade-Banegårdsvej. Beboerne på Egholmsvej vil dermed kun have adgang til/fra området via Møllegade, Villavej og Skanderupgade. Løsningsmulighed 2 (se bilag) Egholmsvej lukkes ikke, men Østergade ensrettes. Denne løsning betyder, at der kan etableres et signalreguleret kryds Banegårdsvej-Egholmsvej-Østergade. Fordele: Opretholdelse af adgangen til Egholmsvej fra Banegårdsvej (ulempe for de beboere, som ønsker vejen lukket). Ulemper: for trafikken fra Kirkevej til Egholmsvej kan det kun være tilladt at svinge til højre, da der ikke er plads til at komme ud til stoplinien for signalanlægget. Østergade skal ensrettes på hele strækningen fra Banegårdsvej til Enghavevej, da der ikke er mulighed for etablering af vendeplads på denne strækning. Ensretning imod øst Der er ca. 30 boliger langs hele Østergade. Når de skal mod centrum, kan de køre via Nørregade (intet problem). Mod Ladegårdsbakken via Nørregade (intet problem). Mod Låsby eller Ry via Krøyer Kielbergs Vej (evt. problem, men der er nok kun tale om ture om dagen), eller de skal køre via Nørregade, Mindet og Banegårdsvej (en mindre omvej). Der er ca. 10 boliger langs den ensrettede strækning af Østergade. Når de skal hjem og kommer fra centrum, kan de køre via Banegårdsvej (intet problem). Fra Ladegårdsbakken via Jernbanevej/Banegårdsvej (en minimal omvej). Fra Låsby eller Ry via Banegårdsvej (intet problem). Ensretning imod vest Udkørsel for beboerne på strækningen mellem Banegårdsvej og Enghavevej bliver kun lidt vanskeligere for ture mod Ladegårdsbakken. Tilsvarende bliver det lidt vanskeligere for bilister fra Låsbyvej, Skanderborgvej og Skanderborg Station, som har ærinde på Østergade (hele strækningen), idet disse får en omvej via Krøyer Kielbergs Vej eller via Mindet og Nørregade. Høring Der gennemføres en høring af beboerne på Egholmsvej, Kirkevej, Bryggervej, P.B. Lunds Vej og Østergade som grundlag for valg af løsning for krydset Banegårdsvej-Egholmsvej-Østergade. Ved høringen bliver der overfor borgerne redegjort for problemet og løsningsmulighederne. Borgerne får mulighed for at kommentere og fremsætte andre ønsker/løsningsforslag. Høringen kan gennemføres i februar 2016, således at valg af løsning kan ske uden at forsinke tidsplanen for gennemførelse af anlægget samt projektets øvrige aktiviteter (signalanlæg og cykelstier). Trafiksikring af Egeholmsvej og P.B. Lundsvej Det er en del af det samlede projekt at trafiksikre Egeholmsvej og P.B. Lundsvej. Denne trafiksikring afventer resultatet af borgerhøringen og tilrettelægges efter, om der vælges

16 vejlukning eller ensretning. Trafiksikkerhedstiltagene kan omfatte etablering af bump eller chikane, såvel som etablering af cykelbaner. En særlig udfordring er det eksisterende antal parkeringer på vejene i forhold til cyklende skolebørn. Dette arbejde udføres i sammenhæng med de øvrige arbejder, det vil sige i foråret Anlægget skal finansieres af de midler, der stammer fra Sjælsøs garanti. Umiddelbart forventes der kun mindre mer- eller mindreudgifter i forhold til det oprindelige projekt, afhængigt af valg af løsning. Arbejdet udbydes i øvrigt, så omfanget af det samlede anlæg om nødvendigt kan tilpasses den til rådighed værende økonomi. Det er ikke muligt at opgøre de nøjagtige midler, der er til rådighed for projektet, idet det er afhængigt af de endelige omkostninger til broprojektet på Dr. Sophies Alle. Slutregningerne på dette projekt er endnu ikke modtaget. Projektet forventes at fremme beboernes mulighed for at kunne cykle sikkert mellem Skanderborg Bakker og midtbyen/skoler. Teknisk chef indstiller, at orienteringen om høring af valg af løsning for krydset Banegårdsvej/ Egholmsvej/ Østergade tages til efterretning. Miljø- og Planudvalget tog orienteringen til efterretning. Miljø- og Planudvalget vedtog endvidere, at der afholdes et informationsmøde for de berørte borgere om trafiksikkerhedsløsningen i krydset. Skolesti Skanderborg bakker til Egholmsvej løsning 1 i Skolesti Skanderborg bakker til Egholmsvej løsning 2 i 8 Politikkontrol af politik for fremtidens kommunale byggeri Sagsnr.: 15/63177 Byrådet vedtog den 28. november 2012 politikken for fremtidens kommunale byggeri i Skanderborg Kommune. Politikken indeholder retningslinjer, der både fremmer bæredygtighed og sikrer fornuftige investeringer ved at opføre energirigtigt og miljørigtigt nybyggeri og renovering. Der bliver på mødet orienteret om, hvilke bygge- og renoveringsarbejder, der er udført i 2015, samt hvordan politikken søges udmøntet. Ud over Fælledbyggeriet har der i 2015 kun været udført mindre anlægsarbejder. Der kan nævnes følgende: Borgernes Hus 2,6 mio. kr. Hylke Skole 5,5 mio. kr. Flygtningeboliger Vesterskovvej, Skanderborg. 3,75 mio. kr. Flygtningeboliger Tippethøj, Ry 1,5 mio. kr.

17 Porskjær Fritidsklub 0,5 mio. kr. Børnehaven Skovkanten, Hørning, nyt køkken 0,6 mio. kr. Børnehaven Bakkehuset krybberum m.m. 1,0 mio. kr. Galgebjergvej, Voerladegård, 2 boliger 3,0 mio. kr. Sølund bygning 5 ombygning/renovering 2,8 mio. kr. Niels Ebbesen Skolen, renovering omklædning 0,5 mio. kr. Skovby Skolen, handicaptoilet 0,2 mio. kr. Entreprenørgården, Ry ombygning 1,0 mio. kr. Børnehaven Bakketoppen, Galten, tilbygning krybberum 0,7 mio. kr. Ud over anlægsmidler er der som driftsmidler afsat ca. 15 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse af klimaskærm og tekniske installationer. Der er bl.a. lavet følgende støre arbejder i 2015: Skovby Hallen - tag og facaderenovering Skovbyskolen - facaderenovering Niels Ebbesen Skolen udskiftning af vinduer Låsby Skole sternrenovering Bakkeskolen- tagrenovering fløj D Højboskolen tagrenovering gymnastiksal Rottespærre kloakker ved kommunale bygninger Sølund facaderenovering bygning 3 Der vil på mødet blive vist eksempler på en del af de udførte arbejder, og der vil bliver orienteret nærmere om, hvordan politikken anvendes i hverdagen. Muligheder for den videre udvikling drøftes. Funktionsleder Torben Lykke Nielsen deltager under behandling af dette punkt. Byggeriers kvalitet og indeklima har betydning for sundhed. Tekniskchef indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Fraværende: Henrik Qvist

18 Plancher fra oplægget vedlægges referatet. Miljø- og Planudvalget tog orienteringen til efterretning. Miljø- og Planudvalget vedtog endvidere at genoptage sagen maj 2016, herunder en drøftelse af konsekvenserne af evt. at bruge svanemærkning af byggeri. Politik for fremtidens kommunale byggeri Dias - Politik for fremtidens kommunale byggeri politikkontrol jan 2016.pptx Politik for fremtidens kommunale byggeri 9 Politikkontrol af sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet Sagsnr.: 15/43267 Der gennemføres en politikkontrol af sagsbehandlingen på natur- og miljøområdet via udvalgets drøftelse af fremlagte cases. På mødet fremlægges cases, som kan danne grundlag for udvalgets politikkontrol på henholdsvis virksomhedsmiljøområdet (midlertidig aktivitet), vandløbsområdet (vandløbsvedligeholdelse) og landbrugsområdet (lugtkrav). Der lægges op til en drøftelse af balancen mellem indsatsen for at finde løsninger og se muligheder for erhvervsdrivende og hensynet til naboer, natur og miljø. Drøftelsen skal give administrationen en retning for sagsbehandlingen fremadrettet. Afdelingsleder Hans Brok-Brandi deltager under sagens behandling. Miljøforhold har betydning for menneskers sundhed og trivsel. Forurening i form af røg, støj og møg kan påvirke både den mentale og den fysiske sundhed. Teknisk chef indstiller, at de præsenterede cases drøftes. Fraværende: Henrik Qvist Plancher fra præsentationen er vedlagt. Miljø- og Planudvalget tog orienteringen til efterretning.

19 Miljø- og Planudvalget vil på et kommende møde behandle en sag om løsning af problemer med oversvømmelser ved regnskyl. Præsentation af NM cases den 12. januar 2016 i MPU - vandløb-husdyr-midlertidigaktivitet.pdf 10 Standard for bådebroer mv. i Skanderborg Kommune Sagsnr.: 15/62984 Som et led i implementeringen af natur- og miljøpolitikken fremlægges udkast til standard for behandling af sager vedr. bådebroer og lignende anlæg, til godkendelse. Sagen videresendes til Økonomiudvalget og Byrådet med henblik på godkendelse og udsendelse i 4 ugers offentlig høring. Standarden har til formål at sikre en ensartet administration af sager ang. broanlæg mv., således at disse ikke belaster hverken landskab, natur eller miljø, og i mindst mulig omfang forringer mulighederne for rekreativ udfoldelse. Standarden skal ligeledes gøre det lettere for borgerne forud for en ansøgning om etablering af broanlæg at opnå den rette forventning til, hvad der kan tillades. Standarden skaber også et overblik over de forskellige lovgivningers betydning for afgørelser vedr. broer. Silkeborg Kommune har en lignende standard (retningslinje), og her har kommunen erfaret, at det gør det lettere at forklare borgerne, hvorfor det er vigtigt at ansøge om brotilladelse, og at borgerne i højere grad forstår de situationer, hvor kommunen er nødsaget til at håndhæve (f.eks. kræve et anlæg fjernet). Uanset standarden skal der altid foretages en konkret vurdering ud fra lokaliteten. Forslaget til standard er vedlagt. Administrationspraksis I standarden karakteriseres to typer af vandområder. Dels robuste vandområder og dels følsomme vandområder. I robuste vandområder kan der som udgangspunkt gives tilladelse/dispensation til bådebroer med dimensionen 6 x 1 meter, når broen placeres i forbindelse med en have. Større anlæg kan undtagelsesvist godkendes, hvis der er helt særlige forhold, der taler for det. I følsomme vandområder, som i forvejen ikke er præget af bebyggelse eller anden forstyrrelse, kan der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til nye broer. Tæt på bymæssig bebyggelse kan der i nogle tilfælde opnås tilladelse /dispensation til en dimension tilpasset forholdene, når broen placeres i forbindelse med have.

20 Broanlæg som er etableret før kommunalreformen den 1. januar 2007, anses som lovlige, såfremt de er opført i overensstemmelse med daværende regulativer for vandløb og søer, og det uanset, at der ikke er udstedt tilladelse/dispensation. På baggrund af amtets tidligere forvaltningspraksis ønsker fagsekretariatet at trække en streg i sandet fra den dag, ansvaret for administration af broer blev kommunens. Implementering af standarden Fagsekretariatet foreslår følgende fremgangsmåde i forhold til brosagerne (når standarden er endelig godkendt): At broanlæg, som er etableret før kommunalreformen den 1. januar 2007, anses som lovlige, såfremt de er opført i overensstemmelse med daværende regulativer for vandløb og søer, og det uanset, at der ikke er udstedt tilladelse/dispensation. At Fagsekretariatet arbejder videre med lovliggørelse af broanlæg - fysisk eller retsligt, med udgangspunkt i den fremlagte brostandard. At standarden for broer, efter offentlig høring og endelig godkendelse, udsendes til samtlige lodsejere langs vandløb og søer i Skanderborg Kommune. Høring Der lægges op til at standarden sendes i offentlig høring i 4 uger med annoncering, fremsendelse til relevante høringsparter samt alle bro- og bredejere i Skanderborg Kommune. Ved en hurtig gennemgang af tilgængelige luftfotos og arkiver fra tiden fra udgangen af 2006 og frem til i dag, kan det konstateres, at der er op mod 100 brosager, hvor der ikke foreligger en tilladelse. Der har ikke hidtil været ressourcer til at få disse forhold lovliggjort. Sagerne er kun taget op i forbindelse med klagesager, samt når fagsekretariatet har modtaget reelle ansøgninger. På baggrund af erfaring vurderes det, at det i gennemsnit kræver 25 timers sagsbehandling at få fysisk eller retsligt lovliggjort en bro. Fagsekretariatet vil i første omgang prioritere sager, hvor der foreligger klager, eller hvor broen konflikter med naturhensyn i følsomme vandområder. Der vurderes ikke at være sundhedsmæssige konsekvenser. Teknisk chef indstiller, at forslag til standard for broer offentliggøres og sendes i høring i 4 uger. Sagen fremsendes til Økonomiudvalget og Byrådet. Fraværende: Henrik Qvist og Peder Porse Miljø- og Planudvalget bad om en yderligere præcisering af, hvad der er muligt inden for rammerne af lovgivningenog Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser, og en uddybning af administration af sager vedr. henholdsvis bådebroer opført før 2007 og efter. Sagen genoptages.

21 Standard for bådebroer og lignende anlæg i Skanderborg Kommune UDKAST.docx 11 Evt. til møde den 12. januar 2016 Sagsnr.: 16/50 Fraværende: Henrik Qvist og Peder Porse Der var ingen emner under evt..