Kvalitetssystem Kvalitetspolitik og strategi Erhvervsakademi Dania

Transkript

1 Filnavn: Kvalitetssystemet Til: Alle medarbejdere Udarbejdet af: IA gruppen Arkiveres /j.nr: Dania Intranet/kvalitet/Kvalitetssystemet Udgivelse: Senest revideret: Kvalitetssystem Kvalitetspolitik og strategi Erhvervsakademi Dania Gyldig fra 1. januar 2017

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Kvalitetspolitik Kvalitetsstrategi De strategiske målsætninger for kvalitetsarbejdet Kvalitetssikring Proces og resultatmål for kvalitetsarbejdet Kvalitetsarbejdets overordnede systematik Kvalitetssikringsarbejdets organisering Kvalitetsmanualen kvalitetssikringsarbejdets koncepter, standarder og procedurer Kvalitetsaktiviteter planlagt i årshjul Kvalitetsarbejdets dokumentation Kvalitetsarbejdets informationssystem Den ledelsesmæssige forankring af kvalitetssikringsarbejdet

3 1. Indledning Erhvervsakademi Danias kvalitetssikringssystem, som beskrives i det følgende, rammesætter kvalitetsarbejdet på erhvervsakademiet. Kvalitetssikringssystemet rummer Danias kvalitetspolitikker, strategier og procedurer samt en beskrivelse af den ledelsesmæssige forankring af kvalitetssikringsarbejdet. Kvalitetssikringssystemet indgår som en naturlig del af Erhvervsakademi Danias samlede styringsgrundlag, således at der er en tydelig sammenhæng mellem den overordnede mission, vision, politikker og strategier til de konkrete kvalitetsmål og procedurer, der understøtter kvalitetsarbejdet. Nedenstående figur illustrerer denne sammenhæng. Fig. 1.1 Kvalitetssikringssystemet en del af Danias styringsgrundlag De enkelte kvalitetsmål, i form af en række procesmål og resultatmål, spejler sig: i målsætningerne på visionsniveau Hvor vil vi hen?, i de overordnede politikker Hvad vil vi opnå? og i Danias strategiske indsatsområder og tilhørende handlingsplaner Hvordan gør vi? Fokus er på kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes videngrundlag, uddannelsernes tilrettelæggelse og gennemførelse samt relevansen af de udbudte uddannelser. Danias kvalitetssikringssystem følger retningslinjerne jf. European Standards and Guidelines (ESG). I det følgende beskrives Danias kvalitetspolitik (afsnit 2), Danias kvalitetsstrategi og procedurer (afsnit 3) og endelig den ledelsesmæssige forankring af kvalitetsarbejdet (afsnit 4). 3

4 2. Kvalitetspolitik Erhvervsakademi Danias kerneopgave er at tilbyde erhvervslivet dimittender, som kan understøtte vækst og innovation i samfundet. Det sker gennem udbud af praksisnære og relevante videregående uddannelser af høj kvalitet. Dette kræver, at kvalitetsarbejdet har et udviklingsperspektiv. Derfor indeholder Danias kvalitetspolitik følgende overordnede retningslinjer: at kvalitetssikringssystemet løbende udvikles og evalueres, således det nøje er tilpasset behov og lovgivningsmæssige krav at kvalitetsarbejdet sker med fokus på udvikling, læring og systematisk opsamling og anvendelse af akkumulerede erfaringer frem for kontrol at kvalitetsarbejdet gennemføres ved løbende at involvere ledelse, undervisere, studerende samt interne og eksterne aktører og interessenter at det for alle, til enhver tid, er muligt at hente viden om institutionens kvalitet og udvikling, og at alle har adgang til aktuelle og opdaterede informationer herom at kvalitetsarbejdet organiseres og gennemføres således, at det fremmer udvikling og vedligeholdelse af en inkluderende kvalitetskultur, der understøtter og fremmer uddannelsernes kvalitet og relevans at handlinger på alle niveauer baserer sig på klare standarder for kvalitet og deraf følgende procedurer for evaluering og opfølgning at der produceres en årlig kvalitetsberetning om kvalitetsmålenes opnåelsesgrad, og derudfra fastlægges konkrete mål for handling og opfølgning De kvalitetspolitiske retningslinjer udmøntes via Danias kvalitetsstrategi, som beskriver, hvordan målsætninger for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling nås. 3. Kvalitetsstrategi Danias kvalitetsstrategi beskriver indledningsvis de overordnede strategiske målsætninger for kvalitetsarbejdet. Dernæst gives en oversigt over alle de områder, der er genstand for sikring og udvikling af kvaliteten. Det følgende afsnit beskriver de konkrete proces og resultatmål for kvalitetsarbejdet. Herefter beskrives kvalitetssikringsarbejdets overordnede systematik og de koncepter, standarder og tilhørende procedurer, som skal følges for at understøtte opnåelsen af kvalitetsmålene. Endelig beskrives, hvordan kvalitetsarbejdet dokumenteres. 4

5 3.1 De strategiske målsætninger for kvalitetsarbejdet Kvalitetsstrategien indeholder følgende overordnede målsætninger: at alle i organisationen kender kvalitetssystemet og den tilhørende manual for kvalitetsarbejdet overordnet set samt specifikt for eget område at alle i organisationen arbejder ud fra et Plan Do Check Act princip med fokus på kontinuerlige forbedringer at kvalitetsarbejdet til enhver tid skal italesættes som en støtte og hjælp til såvel indsigt i som grundlag for at kunne udvikle kerneopgaverne i organisationen at alle interessenter i kvalitetsarbejdet, såvel studerende, aftagere som andre institutioner og organisationer skal inddrages i kvalitetsarbejdet. 3.2 Kvalitetssikring Kvalitetssystemet på Erhvervsakademi Dania omfatter kvalitetssikring af: Alle erhvervsakademi, professionsbachelor og akademiuddannelser, som Erhvervsakademi Dania har udbudsret til Alle undervisningsformer, dvs. også e læring Erhvervsakademi Danias tilpasning af studieordninger Erhvervsakademi Danias udviklingsarbejde af nye uddannelser og udbud Forsknings og udviklingsaktiviteter. 3.3 Proces og resultatmål for kvalitetsarbejdet Kvalitetsmålene i Dania er formuleret som en række procesmål, hvis opfyldelse sikrer, at vi når en række resultatmål. Disse proces og resultatmål skal adressere kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelsernes videngrundlag, tilrettelæggelse samt gennemførsel og relevans. Samtidigt skal målene understøtte Danias overordnede strategiske indsatsområder. I nedenstående figur vises sammenhængen mellem strategi, procesmål og resultatmål i forhold til akkrediteringskriterierne for videngrundlag, tilrettelæggelse og gennemførsel samt relevans. 5

6 Figur Proces og resultatmål Strategi for Procesmål (P) Resultatmål (R) Videngrundlag Viden P 1.1 Antal FoU projekter i videnunivers (Frascati) P 1.2 Antal praksisnære læringsprojekter i samarbejde med erhvervet i videnunivers P 1.3 Antal formaliserede samarbejdsaftaler med viden og forskningsinstitutioner P 1.4 Antal studerende involveret i FoU projekter med erhvervet i videnunivers (Frascati) P 1.5 Antal hospitantophold P 1.6 Antal undervisere i FoU (Frascati) P 1.7 Antal undervisere i internationale ophold P 1.8 Antal underviser i faglige/ pædagogiske relevante efter og videreuddannelsesforløb P 1.9 Antal medarbejdere i videnuniverset, der deltager i faglige konferencer, seminarer, o. lign P 1.10 Aktiv intern videndeling Relevans R1.1 Antal opfyldte procesmål i % Udbud P 2.1 Evaluering af uddannelsernes kvalitet og relevans med inddragelse af eksterne eksperter min. hvert 6. år P 2.2 Evaluering af kvalitet og relevans af uddannelsesudbud med uddannelsesudvalg 1 gang årligt P 2.3 Praktikvirksomhedernes tilfredshed med de studerende generel tilfredshed varetagelse af opgaver faglig kompetence R.2.1 Ledighed i % R 2.2 Antal studerende på nyt udbud a) Fuldtidsuddannelser b) AU 6

7 Tilrettelæggelse og gennemførelse Udbud P 3.1 Studieordning P 3.2 Evaluering af læringsudbytte summativ evaluering P 3.3 Brugertilfredshedsanalysen: a) Studieglæde b) Udbytte c) Loyalitet d) Organisering af uddannelsen e) Undervisning P 3.4 Tilrettelæggelse af studieaktivitet Studieaktivitetsmodel pr. semester P 3.5 Tilstrækkeligt antal praktikpladser a) Med SU b) Med løn P 3.6 Gennemførelsesprocent 1. år P. 3.7 Praktiktilfredshed for de studerende Generel tilfredshed Overensstemmelse med læringsmål Øget faglig kompetence Vejledning og sparring P 3.8 Kvalitetssikring af ECTS givende læringselementer gennemført eksternt i Danmark internationalt Pædagogik P 4.1 Der foreligger reviderede forløbsplaner for alle fag/læringselementer i studieordningen pr. udbud Personale P 5.1 Arbejdspladsvurdering APV hvert 2. år a) God balance b) Involvering P 5.2 Medarbejdertilfredshed MTU hvert 2. år a) Arbejdsglæde R 3.1 Status for studieordning R 3.2 Karaktersnit R 3.3 Fuldførelse i % a) Fuldtidsuddannelser b) Akademiuddannelser R 3.2 Karaktersnit R 3.3 Fuldførelse i % Fuldtidsuddannelser Akademiuddannelser R 5.1 APV a) Balance mellem arbejdstid og arbejde b) Involvering R 5.2 MTU a) Arbejdsglæde point 7

8 Netværk og relationer P 5.3 Opdateret kompetenceudviklingsplan a) Formative evalueringer b) Plan for den enkelte medarbejder/team P 6.2 Antal lokale formaliserede samarbejds og partnerskabsaftaler med lokalt erhverv og lokale offentlige institutioner R 6.1 Status på mødeaktivitet i uddannelsesudvalg R 6.2 Antal formaliserede aftaler Internationalisering P 7.1 Antal studerende i videnuniverset i internationale a) Studieophold b) Praktikophold c) Studierejser Kommunikation P 8.1 Kendskabs og omdømmemåling på udbudsniveau R 7.1 Antal studerende i videnuniverset i internationale: a) Studieophold b) Praktikophold c) Studierejser R 8.1 Kendskabs og omdømmemåling på institutionelt niveau For alle proces og resultatmål opstilles der årligt standarder for målopfyldelse, som sikrer et konkret og operationelt grundlag for, hvornår kvaliteten er opfyldt hhv. ej opfyldt. Mål og standarder for 2017 fremgår af bilag a. Standarderne for resultatmålene for kvalitet fastlægges af rektoratet og godkendes af bestyrelsen én gang årligt. Fastlæggelse af niveauer for disse standarder tager udgangspunkt i dels den historiske udvikling dels de konkrete standarder, der fremgår af Udviklingskontakten med Ministeriet. Standarder for procesmålene fastlægges i dialog med campuscheferne, så de understøtter resultatmålene. 3.4 Kvalitetsarbejdets overordnede systematik Kvalitetsarbejdet følger kvalitetshjulets systematik, kendt som PDCA cirklen1. Figur PDCA cirklen Plan Act Do Check 1 Walter Shewart ( )/Dr. W Edwards Deming ( ) 8

9 Det planlægges således, hvad man vil opnå og hvordan. Opgaverne udføres, resultaterne behandles og endelig handler man, hvis der er brug for det. Beskrevet som: Plan Do at planlægge indsatsen. Hvad vil vi gerne opnå (kvalitetsmål) og kan vi trække på nogle erfaringer? at gennemføre aktiviteter og processer Check at følge op på resultaterne. Hvad opnåede vi? Nåede vi målene jf. de opstillede standarder? Act at erfare. Hvad lærte vi? Hvad bør vi ændre til næste gang? Input til refleksion og handling. 3.5 Kvalitetssikringsarbejdets organisering Det er et helt grundlæggende princip for Dania, at dokumentationsarbejdet i forbindelse med kvalitetsarbejdet for den enkelte underviser opleves som meningsfuldt og ikke trækker unødigt på den samlede arbejdstid. Derfor er færrest mulige kvalitetsopgaver direkte placeret hos underviserne. Samtidigt er det vigtigt, at der er en klar ledelsesforankring af alle kvalitetsopgaver. På baggrund af dette gennemføres kvalitetssikringsarbejdet på fire niveauer rent organisatorisk. Nedenstående figur illustrerer dette. Figur Niveauer i kvalitetsarbejdet Institutionelt niveau Kvalitetssikringsopgave Ansvarlig for gennemførelse 1 Institution Kvalitetspolitik Kvalitetsstrategi o Kvalitetssystem o Kvalitetsmanual Fastlæggelse af resultatmål for kvalitet Rektorat o Kvalitetsafdeling 2 Videnunivers2 (uddannelser) Videngrundlag National og regional relevans Landsdækkende og institutionel studieordning Nyt udbud og nye uddannelser Fastlæggelse af procesmål for kvalitet Videnuniversansvarlig 2 Dania har en række uddannelser, der udbydes på flere af Danias campusser. For at sikre en fælles udvikling af videngrundlaget for den enkelte uddannelse på tværs af campusser er der etableret fora (de såkaldte videnuniverser), hvor undervisere tilknyttet samme uddannelse i fællesskab sikrer videngrundlaget på den enkelte uddannelse. 9

10 3 Udbud Tilrettelæggelse og gennemførelse Lokal relevans Fastlæggelse af procesmål for kvalitet 4 Undervisere Læringsaktiviteter Forløbsplaner Udbudsansvarlige (Campuschef) Undervisere Første niveau i erhvervsakademiets kvalitetsarbejde omfatter den løbende udvikling og tilpasning af kvalitetspolitikken og kvalitetsstrategien, hvilket rektoratet er ansvarlig for med support fra kvalitetsafdelingen og øvrige relevante fællesfunktioner. Andet niveau omhandler arbejdet i det enkelte videnunivers, hvor der løbende sker kvalitetsudvikling af uddannelsens videngrundlag og relevans, ligesom der identificeres behov for nye uddannelser og nye udbud. Videnuniverserne er endvidere ansvarlige for kvalitetssikring af den landsdækkende og institutionsspecifikke studieordning. Tredje niveau omfatter kvalitetsudviklingen af de enkelte udbuds tilrettelæggelse og gennemførelse på campus. Herunder ligger ligeledes den løbende kompetenceudvikling af medarbejdere. Fjerde niveau omhandler undervisernes gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter, herunder undervisning, projektarbejde, prøver o. lign. 3.6 Kvalitetsmanualen kvalitetssikringsarbejdets koncepter, standarder og procedurer For at sikre en klar og entydig håndtering af de enkelte kvalitetssikringsopgaver er der udarbejdet en kvalitetsmanual i daglig tale kogebogen som detaljeret beskriver de enkelte kvalitetsopgaver med henvisning til kvalitetskoncepter, standarder og procedurer for kvalitetssikringsarbejdet. Kvalitetsmanualen er vedlagt i bilag a. Kvalitetsmanualen er relateret til kvalitetsopgaver og kvalitetsmål på hvert af de 4 niveauer i organisationen jf. figur ovenfor. Nedenfor gives et eksempel på en kvalitetssikringsopgave med tilknyttet procedure. Kvalitetsopgaven er tilknyttet procesmål P 3.7, som er Praktiktilfredshed hos de studerende. 10

11 Figur Evaluering af praktiktilfredshed hos de studerende Opgave: Indsamle viden om virksomhedernes tilfredshed med de studerende i praktik med henblik på udvikling og eventuel forbedring, herunder indsamle viden om uddannelsens relevans for virksomhederne. Mål: Praktiktilfredshed hos de studerende (P 3.7) Målet er at sikre høj praktiktilfredshed hos de studerende ved viden om og opfølgning på evalueringsresultaterne. Beskrivelse Udfører Ansvar Tidspunkt Form: Analyse af slutevalueringsrapport (studerende) og midtvejsevalueringsrapport baseret på centralt udarbejdet spørgeskemaundersøgelse. Efterfølgende resultatbearbejdning, møder m.m. Dokumentation: Praktikkoncept samt standard for spørgeskemaundersøgelserne, retningslinjer for kliniske forløb og retningslinjer for CRMpraktikbrugerne findes på Fronter/Dania Intranet/Kvalitet/Koncepter og skabeloner/institution/udbud. Handlingsplan ved kvalitetsudfordringer udarbejdes jf. skabelon på Fronter/Kvalitet/koncepter og skabeloner/udbud. Handlingsplan lægges på Fronter/Medarbejder campus x/uddannelser. Analyserapporten udarbejdet via MS Dynamics placeres på Fronter/Medarbejder campus x/uddannelse. Mødereferater lægges på Fronter/Medarbejder campus x/uddannelser. Inddragelse af interessenter: Undervisere, praktikkoordinator, CRM praktikbruger, udbudsansvarlig. Studerende, virksomheder, praktikreference gruppen (Dania netværk af praktikkoordinatorer) og kvalitetsafdeling. Videnunivers og uddannelsesudvalg. Manglende opfyldelse af mål: Opfølgning sker på statussamtaler med rektoratet og i udbuddets handlingsplaner. Der iværksættes indsatser baseret på dialog med studerende og virksomheder. Udbudsansvarlige og undervisere i samarbejde med CRMpraktikbrugere og praktikkoordinatorer Den udbudsansvarlige Evalueringerne foretages midtvejs og når praktikperioden er næsten afsluttet Tidsmæssig placering varierer fra uddannelse til uddannelse Proces: Plan: Inden studieårets start opstilles præcise mål for virksomhedernes tilfredshed med praktikforløbet og praktikanten, som er tilpasset kravene i udviklingskontrakten og/eller opstillede specifikke kvalitetsmål samt udbuddets erfaringer fra tidligere. Plan for gennemførelse og opfølgning indføjes i udbuddets interne aktivitetsplan og årshjul. Do: Ca. halvvejs i forløbet har praktikvejlederen en dialog med både studerende og kontaktperson og udfylder på basis heraf midtvejsevalueringen. Ved afslutningen af praktikforløbet udsendes der automatisk et evalueringsskema til alle kontaktpersoner i virksomhederne per mail via MS Dynamics. Når den officielle praktikperiode er afsluttet, genererer CRM praktikbrugeren en samlet rapport per udbud via MS Dynamics baseret på kontaktpersonernes besvarelse, der efterfølgende behandles på udbuddet sammen med rapporten for de studerendes evaluering og rapporten for praktikvejledernes midtvejsevaluering. Disse rapporter suppleres med en oversigt over svarprocenterne, som CRM praktikbrugeren ligeledes trækker via MS Dynamics. 11

12 Check: Praktikvejlederen vurderer i forbindelse med midtvejsevaluering, hvorvidt praktikforløbet lever op til praktikkontrakten inklusiv læringsmål. Analyseresultaterne bearbejdes i underviserteamet og videnuniverset samt forelægges uddannelsesudvalget. Hvis der ikke umiddelbart er kendte årsager til en eventuel afvigelse i forhold til målene, iværksættes en dialog med de studerende og virksomheder med henblik på øget viden om forløbene. Act: Praktikvejlederen faciliterer en løsningsorienteret dialog mellem studerende og kontaktperson samt kontakter praktikkoordinatoren direkte hvis relevant. Den udbudsansvarlige udvælger i samarbejde med underviserteamet udvælger en række indsatsområder, som indgår i udbuddets handlingsplan for næste år. Som man kan se, er proceduren klart opdelt i forskellige dele. Først beskrives den overordnede opgave, og hvilke mål der er med opgaven. Dernæst beskrives formen, dokumentationskravet, opgavens interessenter og endelig, hvad der skal iværksættes, hvis de fastsatte mål ikke opnås. Til højre for dette er anført, hvem der har ansvar for udførelsen, for gennemførelsen og endeligt fremgår tidspunktet. Nederst er processen beskrevet i fire trin efter kvalitetshjulet. Hvis der i proceduren skal inddrages centrale skabeloner for eksempel en bestemt måde at afrapportere et projekt på refereres der i proceduren til disse skabeloner, som er placeret på intranettet. 3.7 Kvalitetsaktiviteter planlagt i årshjul For at skabe et nemt overblik over, hvor opgaverne i kvalitetssikringssystemet er placeret hen over året, er der udformet årshjul med udgangspunkt i de forskellige niveauer i kvalitetssikringssystemet. De til enhver tid gældende årshjul på hvert af de 4 niveauer i organisationen opdateres en gang årligt, således at de foreligger til studiestart 1. september. Årshjulene er centrale for kvalitetsarbejdet på Erhvervsakademi Dania, og samtlige fastlagte kvalitetssikringsprocedurer følger kvalitetshjulets 4 trin. Når man følger denne systematik, vil nye indsatser altid bygge videre på de seneste erfaringer. Dermed har hver indsats et bedre udgangspunkt for at være målrettet og opnå et udviklingsorienteret resultat. Det overordnede årshjul for institutionen definerer rammerne for de underliggende niveauers årshjul, således afrapportering og opfølgning følger et fast mønster. En samlet oversigt over årshjul findes på Erhvervsakademi Danias intranet. 3.8 Kvalitetsarbejdets dokumentation For at sikre løbende opfølgning og feedback i forhold til målopfyldelsen på årets kvalitetsmål og tilhørende standarder gennemføres der to gange årligt statusopgørelser på kvalitetsarbejdet på underviser, udbuds og videnuniversniveau. Hvis en standard for et mål ikke er opfyldt, skal der foreligge en handlingsplan eller et referat som dokumenterer, hvilke handlinger der sættes i værk for at opfylde målet. Hermed sikres det, at der løbende sker opfølgning og læring. Statusopgørelserne indeholder de løbende resultater for proces og resultatmål med tilhørende dokumentation. Den sidste statusopgørelse finder sted ved årets afslutning og udgør grundlaget 12

13 for udarbejdelsen af den årlige kvalitetsrapport for hvert enkelt udbud og for hvert videnunivers. Informationer fra udbudsrapporterne opsamles i en kvalitetsrapport for det videnunivers, som de respektive udbud er tilknyttet. De årlige kvalitetsrapporter for videnuniverserne tilgår kvalitetsafdelingen. På baggrund af statusopgørelsen og videnuniversernes indberetninger af de opnåede resultatmål, udarbejdes en årlig kvalitetsberetning, der giver overblik over erhvervsakademiets samlede opfyldelsesgrad. Kvalitetsberetningen indeholder endvidere de overordnede anbefalinger til strategiske indsatser for at opnå målopfyldelse. Rapporten er desuden udgangspunkt for indrapportering af måltal til udviklingskontakten i årsrapporten. Hvert andet år evalueres kvalitetssikringssystemet, hvilket styres af kvalitetsafdelingen. Dette sikrer, at systemet også fremadrettet afspejler den virkelighed, der mødes på de konkrete uddannelser og i erhvervslivet. I nedenstående figur vises rapporteringsstrukturen. Fig Rapporteringsstruktur Danias årlige kvalitetsberetning Årlige kvalitetsrapporter for hvert videnunivers Kvalitetsmål og standarder for udbud og videnuniverser Årlige kvalitetsrapporter for hvert udbud 1. statusopgørelse på proces og resultatmål for udbud og videnuniverer 2. statusopgørelse på proces og resultatmål for udbud og videnuniverser 13

14 3.9 Kvalitetsarbejdets informationssystem For at understøtte videndeling om kvalitetsarbejdet og den tilhørende målopfyldelse er der opbygget et intranetbaseret informationssystem, som sikrer, at samtlige medarbejdere har adgang til tilstrækkelig viden og information. Erhvervsakademi Dania anvender Fronter som LMS system og har desuden valgt at opbygge et intranet i samme system. På intranettet samles alle kvalitetsmålinger, rapporter, planer samt referater fra møder m.v. De fleste data indsamles til og hentes fra de forskellige systemer, som anvendes i Dania, f.eks. SIS, CRM systemet og Lessors HR system. Der er til alle procedurer i kvalitetsmanualen præcist angivet, hvilke data der skal indhentes, af hvem og hvornår. 4. Den ledelsesmæssige forankring af kvalitetssikringsarbejdet Alle kvalitetssikringsopgaver på udbuddet er forankret hos campuscheferne og direktøren for Dania Erhverv med reference til rektor. Kvalitetsafdelingen understøtter dette arbejde. Hver enkelt campuschef har ansvaret for at følge op på, at deres respektive undervisere løser deres konkrete kvalitetsopgaver. Dernæst har de ansvaret for at sikre målopfyldelse på de øvrige proces og resultatmål tilknyttet det enkelte udbud. På hver enkelt campus er der udpeget en kvalitetskoordinator, som understøtter det lokale arbejde i samarbejde med kvalitetsafdelingen. Campuscheferne har endvidere et tværgående videnuniversansvar med reference til Danias uddannelsesdirektør. Dette arbejde understøttes af tilknyttede videnkoordinatorer samt af forsknings og udviklingsafdelingen. På tre årlige statusmøder mellem hver campuschef og rektoratet 3 gennemgås status for kvalitetsarbejdet i forhold til udbud og videnunivers, og der gives feedback i forhold til opfølgning. Ved årsafslutningen samles alle statusrapporter i den årlige kvalitetsberetning jf. figur ovenfor. Kvalitetsberetningen drøftes efterfølgende med ledergruppen og samarbejdsudvalget. Og endelig forelægges kvalitetsberetningen til drøftelse i bestyrelsen. 3 Rektoratet består af rektor, uddannelsesdirektør, ressourcedirektør og direktionssekretær 14

15 Ændringslog: Version Dato Udført af Beskrivelse IA gruppen Kvalitetssikringssystem foreligger som en revision af Erhvervsakademi Danias Kvalitetsplan af 2010 med senere opdateringer. I forbindelse med overgangen til institutionsakkrediteringen i 2013 er det fundet nødvendigt at foretage en gennemgribende revision af kvalitetsplanen, hvorfor der i 2014 blev igangsat en revisionsproces, som udmøntede sig i nærværende Kvalitetssikringssystem af 19. august IA gruppen Ændring af figur vedr. organisationsplan og ændring af figur for rapporteringsstruktur Anders Graae Rasmussen Redaktionelle ændringer med henblik på forenkling og større læsevenlighed Kvalitetsafdelingen Opdateret procedure indsat side 11 15