Energiforbedring. Lading arkitekter + konsulenterter A/S Juni 2008 for Velfærdsministeriet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energiforbedring. Lading arkitekter + konsulenterter A/S Juni 2008 for Velfærdsministeriet"

Transkript

1 Energiforbedring af ældre etageejendomme potentialer og strategi Lading arkitekter + konsulenterter A/S Juni 2008 for Velfærdsministeriet

2 Udarbejdet af Lading arkitekter + konsulenter A/S Store Søndervoldstræde København K Tlf Medarbejdere Lena Gerlach, arkitekt maa Frank Pedersen, arkitekt maa Tove Lading, arkitekt maa Støttet af Velfærdsministeriets pulje for forsøg i byfornyelsen 2 energiforbedring i etageejendomme kolofon

3 Indhold Indledning side 5 Resumé...side 6 Kvanitetet og energiforbrug - hvor meget er der tale om...side 7 Kan vi lære af udlandet? side 13 Udenlandske eksempler side 16 Kan vi bruge erfaringerne fra eksemplerne?...side 22 Et dansk eksempel side 34 Energi for pengene - hvad kan betale sig? side 36 De 6 håndtag...side 38 Den gode strategi side 39 Nye projekter?...side 42 Henvisninger side 44 indhold energiforbedring i etageejendomme 3

4 4 energiforbedring i etageejendomme

5 Indledning tag utætheder kuldebroer gavl ydervægge anlæg og installationer vinduer Ændringerne i bygningsreglementet, der trådte i kraft i 2006, betød en kraftig skærpelse af kravene vedrørende bygningers energiforbrug - ikke kun i nybyggeriet, men i princippet også ved større renoveringssager. Dette i erkendelsen af, at størstedelen af det bygningsrelaterede energiforbrug i mange år fremover vil ligge i den ældre boligmasse. Energiforbruget i den ældre boligmasse ligger 2-4 gange så højt som i byggeri opført efter 2006-bestemmelserne. Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt at nedbringe energiforbruget i eksisterende boliger, hvis målene i de internationale aftaler vedrørende reduktioner i CO 2 - udslippet skal opnås. Det er meget store besparelser, der skal opnås. Den erkendelse er der efterhånden bred konsensus om. Derimod er det ikke åbenbart, hvordan målet skal nås. Der er ingen lette løsninger. De lavesthængende æbler er plukket. Fx har stort set alle ældre boliger fået tolags-løsninger i vinduerne og tætningslister. Det er bare ikke tilstrækkeligt - der skal mere til. Man ved i princippet godt, hvilke håndtag man har at trække i, men for stort set alle er der barrierer af teknisk, økonomisk, arkitektonisk eller anden art. De kendte metoder til indvendig efterisolering og tætning er ikke uproblematiske i forhold til bygge teknikken og arkitekturen i ældre bygninger. Risiciene, hvis energiforbedringen ikke udføres rigtigt, er råd- og svampeskader, dårligt indeklima, skimmelsvamp etc. Bygge- og varmeteknisk bedre løsninger er mulige, men også mere omfattende, og medfører ofte en markant ændring i arkitekturen. Det er samtidigt dyrere, hvilket heller ikke er uvæsentligt. Formålet med denne kortlægning er at give et overblik over området med særlig fokus på nedbringelse af energiforbruget i etageboliger. Rapporten koncentrerer sig om etageboliger opført før den boligtype, der er omfattet af den gældende byfornyelseslov - og primært efter ca. 1920, fordi det er de bygninger, der står foran renovering, dvs. næste generation af byfornyelsen. København, juni 2008 Lading arkitekter + konsulenter A/S indledning energiforbedring i etageejendomme 5

6 Resumé Omfang Etageboliger opført før 1950 tegner sig for ca. 15% af det samlede bygningsrelaterede energibehov (= beregnede energiforbrug) i boliger. I snit bruger ældre etageboliger 200 kwh/m2/år, hvilket skal sammenholdes med bygningsreglementets krav til nye boliger på ca. 70 kwh/m2 om året. Kan vi lære af udlandet? Ja - og nej. Dét, der virker i de tyske og schweiziske eksempler er de metoder, som vi også kender i Danmark, nemlig de 5+1 håndtag, som er nævnt neden for. Der er desværre ingen markant nye effektive løsninger at hente i udlandet - hverken i henseende til teknologier eller metoder, og især ikke, hvis man ser på økonomien i forhold til de opnåede besparelser. Kompaktisolering som fx vacuumisolering er langt fra at være et færdigudviklet produkt. Som det tegner nu, udgør det ikke et alternativ til traditionel bygningsisolering, og især ikke til renoveringsopgaver. Potentialet ligger formentlig primært til anvendelse i præfabrikerede bygningskomponenter som døre, kviste og lignende. De seks håndtag Den gode løsning for de fleste ældre beboelsesejendomme ligger i en kombination af kendte løsninger. Der er seks håndtag at trække i, eller rettere 5+1: 1. Efterisolering 2. Forbedring af vinduer og døre 3. Tætning 4. (Kontrolleret) ventilation 5. Optimering af installationer og apparater, pumper, hvidevarer etc Alternativ energi, - som dog aldrig må træde i stedet for optimering af selve bygningen, men skal ses som et supplement. Det vil imidlertid betyde en markant ændring af arkitekturen på de fleste ældre danske bygninger, der i modsætning til fx den tyske bygningstradition ofte står i blank mur. Samtidig vil forudsætningen også være, at der samtidig med efterisoleringen udføres tagrenovering, nye vinduer etc. Der er altså tale om et stort samlet projekt for den enkelte ejendom. Indvendig efterisolering vil ofte være væsentligt lettere at gennemføre. Man kan i de fleste tilfælde isolere med 100 mm mineraluld, mens større isoleringstykkelser indebærer risiko for skader. Det er imidlertid de første 100 mm af isoleringen, der har den største effekt. Det betyder at der i praksis er to modeller for energiforbedring, den store og den lille model. Forskellen er, at den store model tager udgangspunkt i en udvendig isolering og er ret omfattende, mens den lille baseres på en indvendig isolering. Barrierer for energiforbedring Energiforbedrende tiltag, der gennemføres alene for energiforbedringens skyld, vil næppe få den store gennemslagskraft. Derimod skal det ind som et fast element i forbindelse med vedligehold, renovering og boligforbedring. Potentialet ligger primært i de ejendomme, der er opført i perioden ca , som er næste generation af byfornyelsen. Ejendommene fra før 1920 er i vid udstrækning istandsat og fornyet, og det vil derfor vare en årrække, før disse ejendomme når næste renoveringsbølge. Boliger fra er generelt præget af byggeteknisk og funktionel nedslidning. Bl.a. derfor hører de p.t. til den billigste del af boligmassen, som kan betales af beboere med lave indkomster. Deres mulighed for at finansiere selv helt nødvendige renoveringer er stærkt begrænset. Det betyder, at der er en social og økonomisk barriere for energiforbedringer. Den anden store barriere ligger i de æstetiske og byggetekniske udfordringer. Især udvendig efterisolering indebærer store indgreb, der kan få meget synlige og mærkbare konsekvenser i mange byområder, hvis ikke de håndteres rigtigt. De to modeller Hvis den ældre bygningsmasse skal nå samme lave energiforbrug som nybyggeriet, er udvendig efterisolering svær at komme uden om, fordi man ikke med indvendig isolering kan opnå tilstrækkeligt store isoleringstykkelser. ESCO-ordninger til boliger ESCO-koncepter vil givet have et potentiale også i boligsektoren. Dels fordi der er en direkte kobling mellem finansiering og besparelser, dels fordi ESCO er kan være med til at optimere driften, så der opnås det lavest mulige energiforbrug. 6 energiforbedring i etageejendomme resumé

7 Kvantitet og energiforbrug - hvor meget er der tale om? Typisk etage ejendom fra 1940 erne. Boligtyper og energiforbrug Det samlede antal boliger i Danmark er ca Af dem er ca. 40% eller knap 1 mill. etageboliger. Husholdningernes el-forbrug omfatter såvel det forbrug, der relaterer sig til hårde hvidevarer, TV, belysning osv. som det bygningsrelaterede forbrug. Der findes ingen samlede opgørelser over det samlede bygningsrelaterede energiforbrug, forstået som varmeforbruget samt den del af elforbruget, der relaterer sig til selve bygningen. Derfor er det ikke muligt at sige helt præcist, hvor stort et energiforbrug, som direkte kan påvirkes gennem energiforbedrende renovering. Der findes beregninger over varmeforbrug/behov og for husholdningernes el-forbrug. Varme er et bygningsrelateret energiforbrug. Selv om individuelle vaner har betydning, er det bygningens og boligens evne til at holde på varmen, der er den væsentligste faktor. Etageboligerne tegner sig for 27 % af det samlede boligareal 27 % af det samlede varmebehov Etageboligerne tegner sig for 27 % af det samlede boligareal 19 % af det samlede elforbrug Etageboliger før tegner sig for 13% af det samlede boligeareal 15% af det samlede varmebehov og 47% af etageboligarealet 55% af varmebehovet i etageboliger Der er således et overforbrug af varme i ældre boliger, men der er ingen markant forskel i energibehovet på boliger opført før 1930 og boliger opført i perioden Tallene er hentet fra By og Byg Dokumentation 057: Vur dering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger SBi 2005:12: Husholdningers elforbrug - hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? kvantitet energiforbedring i etageejendomme 7

8 Areal og varmeforbrug fordelt på boligtyper og opførelsesår Arealfordeling Fordeling på areal øvrige boliger efter % Fordeling i varmebehov Fordeling på varmeforbrug øvrige boliger efter % Etageboliger efter % Etageboliger efter % Etageboliger før % øvrige boliger før % Etageboliger før % øvrige boliger før % BR 2008 Boligers beregnede energibehov til op varmning, ventilation, køling og varmt brugsvand (nybyggeri): max. ( /A) kwh/m2 pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. El indgår i beregningen, hvor det vægtes 2,5 gange i forhold til varme (dvs. 1 kwh el skal indgå i beregningen som 2,5 kwh). Renoveringsbyggeri skal følge kravene til nybyg geri, når der er tale om større ombygninger, der enten omfatter mere end 25% af klimaskærmen eller hvor ombygningsudgifterne overstiger 25% af ejendommens værdi ekskl. grundværdien (heri ikke medregnet udgifter til almindeligt vedligehold, fx pudsning af facader, malerbehandling etc.) Udgiften skal være rentabel (årlig besparelse x levetid af foranstaltning / investering >1,33). I praksis er der ikke mange renoveringsbyggerier, der reelt kommer til at opfylde kravene til nybyggeri. Ældre etageboliger bruger i gennemsnit ca. 210 kwh/m2/år, eller ca.3 gange så meget som kravet til nybyggeri. Ca. 1/3 af energibehovet til opvarmningen dækkes af gratisvarme: passiv solvarme og varme fra personer, apparater, belysning etc. Ca. 2/3 dækkes af varmeanlæg. Forbrug i etageboliger kontra lave huse Set under ét bruger etageboliger lige så meget varme som lave huse (parcel- og rækkehuse etc.). Man kunne imidlertid have forventet en forskel: at etageboliger viste sig mere varmeøkonomiske, fordi de er mere kompakte, eller at de lave huse samlet set ville have en mindre andel af det samlede forbrug, fordi de må antages at være bedre isoleret. Det fremgår ikke umiddelbart af tallene, men begge udsagn kan godt alligevel være rigtige - hvis effekterne udligner hinanden. 8 energiforbedring i etageejendomme kvantitet

9 Procentvis fordeling af el-forbrug i husholdninger (både etage- og lave boliger) Fordelig af el forbrug Køl/frys Belysning Vask/Tørretumbler Madlavning Standby Tv+video+Hifi Opvask EDB Rest Det er markant, at el-forbruget pr. m 2 er væsentligt højere i lave huse end i etageboliger. Etageboligernes varmeforbrug Varmebehovet i ældre etageboliger ligger på ca kwh/m2/år med et gennemsnit på 210. Skal bygningsreglementets krav til nybyggeri opfyldes, skal behovet reduceres med 50-75%. Det er næppe realistisk. De nemme energibesparelser er stort set taget. Fx har så godt som alle ældre boliger fået vinduer med to lag glas. Ud fra SBI s tal kan besparelsespotentialet*) for etageboliger bygget før 1950 beregnes til ca. 21%. Etageboligers el-forbrug Der findes ingen opgørelser over det bygningsintegrerede el-forbrug, kun over husholdningsforbruget, der i gennemsnit ligger på små kwh pr. bolig pr. år, eller ialt ca. 8,5 mill MWh. Man kan ikke direkte ud af tallene læse det bygningsintegrerede el-forbrug, men det ligger for- mentlig i størrelsesordenen 0,8-1 mill. MWh pr. år. Elforbruget til husholdninger er således langt det største, men også den del af forbruget, som det er vanskeligst at påvirke. El-forbruget i parcelhuse ligger ca % over forbruget i lejligheder og det skyldes i høj grad at det bygningsintegrerede elforbrug, som er relativt større i mindre huse. Det betyder også, at det bygningsintegrerede besparelsespotentiale er begrænset. Indeklima og energiforbrug - to sider af samme sag Indeklima og energiforbrug er to sider af samme sag. Størstedelen af bygningers energiforbrug går til regulering af indeklimaet - dvs. til opvarmning, ventilation og evt. køling. Mange ældre etageboliger har imidlertid problemer med dårligt indeklima og manglende komfort. Det kan bl.a. dreje sig om: træk og kuldenedfald utilstrækkelig opvarmning i den kolde tid overophedning i den varme tid *) Ved vurdering af de mulige energibesparelser antages det, at 50% af alle ydervægge og gulve med en U-værdi på 1,0 W/m²K og derover kan forbedres til en U-værdi svarende til 0,45 W/m²K. Tilsvarende antages det at 50% af alle tage med en U-værdi over 1,0 W/m²K kan forbedres til 0,35 W/m²K. Alle vinduer forudsættes at kunne udskiftes til dagens standard, svarende til en gennemsnitlig U-værdi på 1,6 W/ m²k. For alle U-værdier af forbedrede konstruktioner gælder at der er tale om gennemsnitlige værdier hvor der er taget højde for kuldebroer og linjetab som ikke, eller kun vanskeligt kan forbedres i forbindelse med energirenoveringen. Citat fra By og Byg Dokumentation 057 kvantitet energiforbedring i etageejendomme 9

10 I de senere år støder man stadigt oftere i tilbudsaviserne på anlæg til individuel klimaregulering - ventilation, køling og airconditioning. Køle- og airconditonanlæg har et betydligt energiforbrug, som er skjult i forhold til de normale opgørelser over bygningers energiforbrug. *) De oplagte faktorer som utætte døre, vinduer, kalfat ringsfuger og lignende er selv følgelig kendte - men hvor stort er problemet herudover? Er det en væsentlig faktor, eller kommer det langt nede på listen? utilstrækkelig ventilation skimmelsvamp, som ofte er en følge af de øvrige problemer Et højt energiforbrug er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at energibehovet - forstået som den energi, der skal til for at skabe et godt indeklima - dækkes. Mange ældre boliger vil have et latent behov for et større energiforbrug (som ikke dækkes, fordi boligerne ikke er tidssvarende). Det kan være en af årsagerne til, at energibesparende foranstaltninger ikke altid fører til den for ventede reduktion i energiforbruget, men man opnår i stedet en komfortforbedring. Ventilation og tæthed Ældre etageboliger har typisk været naturlig ventileret, primært gennem vinduer, men ofte suppleret med en ventilationsskakt fra hver lejlighed ført over tag. I en del af de ejendomme, der er renove ret inden for de senere år, kan ventilations-forholdene være forbedret med (spalte) ventiler og evt. mekanisk udsugning fra bad og køkken. Varmegenvinding fra mekanisk ventilation er ikke almindelig. En del af luftskiftet i de ældre boliger kommer via utætheder. Det fremføres ofte, at gamle boliger er utætte. Det er formentlig generelt rigtigt, men der findes ingen data eller målinger på ældre etageboligers tæthed, og heller ingen specifikke undersøgelser af, hvilke bygningsdele, som utæthederne relaterer sig til. *) Derfor er det også svært at sige generelt, hvor stor betydning utætheder har for ældre boligers energiforbrug, og for hvor let eller svært det er at komme problemet til livs. Overophedning og kølebehov Der er i realiteten intet energiforbrug til køling i etageboliger, fordi stort set ingen ældre boliger har køling. Det er ikke ensbetydende med, at behovet ikke er der. Mange boliger har problemer med overophedning, og problemet kan forventes at blive større i fremtiden. 10 energiforbedring i etageejendomme kvantitet

11 Danmarks årsmiddel tempe ratur korrigerede værdier. Den normale årsmiddeltemperatur er defineret som gennemsnittet af årene , angivet med den stiplede box. Kilde: DMI Netop denne periode er atypisk i forhold til stigningstakten før og efter. Det tyder således på, at den årsmiddeltemperatur, der benyttes som udgangspunkt for beregning af bygningers energibehov, er for lav. Der er eksperter, der mener, at de højere temperaturer vil medføre færre solskinstimer. I så fald vil problemer med overophedning formentlig blive mindre. Det samme vil varmetilskuddet om vinteren Klimaet ændrer sig, og tendensen er at det bliver varmere. I følge DMI har årsmiddeltemperaturen stort set alle år siden 1988 ligget over normalen, der er defineret som gennemsnittet i årene Otte af de ti varmeste år siden 1873 har ligget indenfor de sidste 10 år (Rob Marsh, SBi). Samtidig er der også en tendens til, at der stilles større krav til komforten - folk accepterer simpelthen ikke så store udsving i indetemperaturen. Det er nok intet tilfælde, at mobile aircondition anlæg stadigt oftere dukker op i byggemarkedernes tilbudsaviser. Der findes ingen opgørelser over omfanget af overophedning i eksterende etageboliger og dermed kølebehovet. Der findes målinger på nogle af de nyere lav - energibyggerier, hvor passiv solvarme har været anvendt som et af elementerne til nedbringelse af energiforbruget. Her viser det sig i mange tilfælde at være vanskeligt at holde temperaturen nede på et acceptabelt niveau om sommeren. Det er ikke kun et problem i dagtimerne, men også om natten i fx soverum, der vender mod syd eller vest, og som har haft stort solindfald i de sene dagtimer. Det vil sige, at energibesparelsen til dels opnås på bekostning af, at man undlader at opfylde behovet for et rimeligt indeklima og komfort om sommeren. Man kan antage, at det samme problem gør sig gældende i ældre boliger med samme orientering, som også ofte har relativt store vinduesarealer. I følge Rob Marsh vil der i det kommende år ske et paradigmeskift i takt med klimaændringerne. Indtil nu har man i høj grad fokuseret på opvarmning som som den væsentlige faktor i bygningers energiforbrug. Fremover vil det i stigende grad være køling - eller det at undgå overophedning - som vil være det væsentligste. Efter Rob Marshs vurdering vil kølebehovet om år være større end opvarmningsbehovet for boliger i Danmark. Det kan enten føre til øget energiforbrug (hvis der installeres køling), eller manglende komfort (hvis der ikke installeres køling). Forskel på behov og forbrug Når der er et behov for fx opvarmning eller køling, er det ikke ensbetydende med, at der er et tilsvarende forbrug. Fx er der i mange ældre boliger ikke radiatorer i køkkener og badeværelser, og derfor dækkes varmebehovet ikke. Det er de færreste boliger, der har køling, så i stedet for et energiforbrug til køling har man nedsat komfort. Da vores krav til komfort stiger, må man regne med, at behovet for både køling og opvarmning med tiden vil blive dækket. Det kan føre til et øget energiforbrug, hvis ikke man i stedet reducerer behovet, fx ved hjælp af natkøling, solafskærmning, efterisolering osv. kvantitet energiforbedring i etageejendomme 11

12 Individuelle aircondition-anlæg på svensk etageejendom, der tydeligt må have indeklimaproblemer forårsaget af for stort solindfald. Potentialet for besparelser Udkast til Faglig baggrundsrapport - Handlingsplan for en fornyet indsats - Energibesparelser og marked, Energistyrelsen, december Hentet fra Det Økologiske Råds pjece Energirigtige renoveringer af eksisterende bygninger. Varme Som tidligere nævnt vurderede SBi i 2005 potentialet for varmebesparelser i den ældre boligmasse til ca. 21%. Omregnet til tal opgør Energistyrelsen det samlede potentiale 44,7 PJ (petajoule) eller ca. 12½ mill. MWh pr. år. Dette besparelsespotentiale er de tiltag, som vurderes som umid delbart rentable, og som man kan forvente vil blive gennemført i de kommende år i takt med den generelle vedligeholdelse og renovering af den ældre boligmasse. Det resterende potentiale - som kan anslås til et sted mellem 12½ og 25 mill. MWh/år (svarende til rundt regnet 20-50% af det samlede varmeforbrug,afhængig af hvordan man regner det ud) - bliver kun realiseret, hvis noget ændrer sig. Det skal blive billigere og/eller mere rentabelt, og/eller der skal ske en samfundsmæssig indsats for det. Det er selvklart ikke realistisk at løfte potentialet fuldt ud. Afhængig af markedsvilkårende og den samfundsmæssige prioritering vil yderligere mill MWh / år nok ligge inden for det lag, der kan diskuteres. El-besparelser Energistyrelsen har vurderet det samlede poten tia le for elbesparelser i husholdninger til 28%, sva rende til ca. 8,76 PJ eller 2,4 mill. MWh pr. år *). Det bygningsrelaterede el-forbrug kan som nævnt ikke udskilles direkte af tallene, men ligger formentlig omkring 0,8-1 mill. MWh pr. år. Besparelsespotentialet kan anslås til ca. 0,2-0,3 mill. MWh, hvoraf parcelhusene tegner sig for størsteparten. De store el-besparelser ligger således primært i husholdningsforbruget. Det største bygningsrelaterede potentiale ligger nok i at undgå at elforbruget stiger, fx som følge af utilstrækkelig regulering af indeklimaet Jokeren I beregningen af potentialet er der ikke taget højde for det udækkede energibehov i forhold til manglede komfort. Der findes ingen undersøgelser af, hvor store tal der er tale om. Det kan vise sig at være en joker i beregningen, så man ikke opnår de forventede besparelser. 12 energiforbedring i etageejendomme kvantitet

13 Kan vi lære af udlandet? Energibesparelser i det eksisterende byggeri er ikke nemt - og derfor bliver der ofte stillet store forhåbninger til, at nogen i udlandet har løsninger på problemet, som kan overføres til danske forhold. Der bliver refereret til bl.a. tyske og schweiziske projekter eksempler, hvor der øjensynlig er op nået store energibesparelser i forbindelse med renovering. Der er også store forventninger om, at højeffektive kompakte isoleringsmaterialer kan føre til en teknisk revolution, der muliggør en effektiv efterisolering uden de ulemper, der er ved de traditionelle løsninger. For at undersøge det er der foretaget en vurdering af passivhus-konceptet i forhold til renovering, som er udviklet i Tyskland og Østrig. Desuden er der set nærmere på tre eksempler på energiforbedrende renovering til næsten passivhus-standard. At netop disse tre eksempler er valgt ud skyldes dels, at der er opnået meget markante besparelser på energiforbruget; dels at de jævnligt fremhæves som gode eksempler. De to schweiziske projekter har været præsentere flere gange i Danmark, bl.a. af Det Økologiske Råd, og det tyske eksempel er præsenteret i en pjece fra Passivhaus Institut. Tevestrasse, Magnusstrasse og Nietgengasse - tre eksempler på energiforbedrende renovering. Kan vi bruge erfaringerne i Danmark? Er det tilfældet? - eller er det stadig (mest) ønsketænkning? udenlandske erfaringer energiforbedring i etageejendomme 13

14 Passivhaus Sanierung er en tilpasning af passivhuskonceptet til renoveringssager. Normalt omfatter det: Udvendig efterisolering af hele klimaskærmen Tætning hele vejen rundt om det opvarmede areal (man skal kunne tegne det lufttætte lag i både plan og snit uden at løfte blyanten fra papiret!). Nye vinduer i passivhus-standard (3 lags lavemissionsruder, højisolerede rammer og karme). Se side 28. Mekanisk ventilation med varmegenvinding - ofte med et decentralt anlæg til hver lejlighed. Ofte helt ny højisoleret tagetage. Eksemplet er hentet fra Tevestrasse, der omtales på næste side. Illustration: Passiv-Haus Institut Princip-konstruktion af et passiv-hus. Illustration: Passiv-Haus Institut Hvad er et passivhus? forbrug til rumopvarmning max. 15 kwh/m2/år *) primært energiforbrug < 120 kwh/m2/år*)**) overophedning (indetemperatur > 25 C) max. 10% af året høj tæthed mekanisk ventilation med varme genvinding (+ evt. supplerende varmekilde); hovedparten af varmeforbruget kommer fra varmegenvinding *) For passivhuse regnes der med et netto-areal, dvs. excl. ydervægge, hvor man normalt i Danmark bruger bruttoarealer. **) Primær-energiforbruget er energiforbruget til varmt brugsvand, rumopvarmning/køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm, belysning, computere, TV m.v. I beregningen af primærenergiforbruget vægtes forskellige energi-former i forhold til, hvor meget fossilt brændstof, der bruges. Passivhuse Alle tre eksempler bygger på passivhus-konceptet, der er udviklet af det selv ejende forskningsog rådgivningscenter Passiv Haus Institut i Darmstadt i Tyskland. For at opnå betegnelsen passivhuse skal bygningerne dokumentere at kunne opfylde en række specifikke krav. Passivhus-instituttet har deres egen certificeringsordning. Der fokuseres især på et meget lavt var mebehov, så husene kan klare sig stort set uden opvarmning. Det opnås gennem en energioptimeret facade med fokus på højisolering, minimering af kuldebroer og energieffektive (3- lags) vinduer, kombineret med tæthed og kontrolleret ventilation med varmegenvinding. Der er sat en grænse for det maximale primærenergiforbrug **), som også omfatter det energiforbrug, der ikke er direkte bygningsrelateret - fx til belysning og husholdningsapparater, men også til TV, computere etc. Passivhus konceptet er mest møntet på nybyggeri, men der er også gennemført renoveringer, der næsten lever op til standarden (de skal i princippet opfylde samme krav som nybyggeriet). Passivhuse kan sammenlignes med det danske bygningsreglements lavenergihuse, men kravene er anderledes skruet sammen og er derfor ikke direkte sammenlignelige. Fx er husholdningsstrøm med i passivhuses primær energiforbrug, der regnes med nettoarealer (iøvrigt på en anden måde end i det tyske bygningsreglement), der er ingen justering i forhold til areal osv. Afhængig af forholdene og det konkrete projekt kan et passivhus godt have et højere energiforbrug end et dansk lavenergihus, hvis man beregner det ud fra de danske regler. Det hænger bl.a. sammen med el-forbruget til mekanisk ventilation og varmegenvinding. Der er i passivhuskonceptet heller ikke samme fokus på et muligt kølebehov som i de danske regler (hvor et kølebehov indgår i energiberegningen og straffes, uanset om der køles eller ej). Der er ganske vist en anbefaling af, at overophedning kun må forekomme 10% af året, men det kan også være ganske meget. Det vil i praksis betyde, at overophedning kan forekomme i hele den varmeste sommerperiode. Men uanset visse svagheder i konceptet er der mange fornuftige principper og erfaringer, som man med fordel kan overføre til danske forhold. 14 energiforbedring i etageejendomme udenlandske erfaringer

15 udenlandske erfaringer energiforbedring i etageejendomme 15

16 Eksempel 1 Renovering til næsten passivhusstandard Tyskland Tevestrasse 36-54, Frankfurt am Main to boligblokke fra 1950 erne pudset murværk, dybtliggende vinduer før: 60 lejligheder á 50m² Renovering omfattende lejlighedssammenlægninger ny tilbygget tagetage facade- og vinduesrenovering Energiforbedring Før utæt - n50=4,0 1/h (4 gange i timen) en del vinduer med ét lag glas varmeforbrug ca. 200 kwh/m2/år udvendig efterisolering med 260 mm polystyrol ( flamingo ), efterfølgende pudset ny højisoleret tagetage vinduer i passivhus-standard - 3 lags ruder, velisoleret ramme/karmkonstruktion og dyb glasfals (= bred ramme/karmkonstruktion) kuldebrosisolering ved alle samlinger tætning, bl.a. indvendig pudsning af ydervægge samt lufttætte kalfatringsfuger omkring vinduer; tætning af gulv i stueetage mod kælder mekanisk ventilation med styring og varmegenvinding - separat anlæg til hver lejlighed Efter tæt - n50=0,5 1/h (1/2 gang i timen) varmeforbrug 18 kwh/m2/år Tætheden måles ved en blower door test. Før - og det er et farvebillede. Er forholdene sammenlignelige? Klimaet ligner det danske. Dagtemperaturerne om sommeren er en smule højere i Frankfurt, mens gennemsnitstemperaturerne den øvrige del af året stort set er som de danske. DMI angiver ikke antal solskinstimer for Frankfurt, men omkringliggende byer har flere solskinstimer forår og efterår. Varmeforbruget svarer til det danske gennemsnit, som er 210 kwh/m2/år. Det er formentlig lidt bedre, end det ville have været hvis huset havde ligget i Danmark - de mange enkeltlags- 16 energiforbedring i etageejendomme udenlandske erfaringer

17 Ejendommen har fået påbygget en helt ny tagetage. Kilde: Altbaumoderniserung Tevestrasse Frankfurt am Main, (Passivhaus Institut). ruder taget i betragtning. Det kan hænge sammen med flere solskinstimer forår og efterår. Facadearkitektur - her adskiller en gængs tysk etageejendom som den ne sig fra den tilsvarende danske bygningskultur på to væsentlige punkter: Facaden er pudset, hvor de fleste danske ejendomme står i blankt murværk. Udvendig efterisolering med puds har ikke samme arkitektoniske konsekvenser på en i forvejen pudset ejendom som på blankt murværk. Vinduernes konstruktion adskiller sig væsentligt fra dansk tradition. Traditionelt er danske vinduer væsentligt spinklere i ramme/karmkonstruktionen, og de åbner udad. Tyske vin duer åbner indad, og det har i mange år været praksis med en relativt kraftig konstruktion. Vurdering Det er et meget realistisk projekt, hvis metoder og erfaringer man sagtens kan overføre til danske forhold. Om ikke til alle ældre danske ejendomme, så dog til de mange mere anonyme ældre beboelsesejendomme, som trænger til gennemgribende renovering, modernisering og boligforbedring. Er facaden dårlig, trænger vinduerne til udskiftning og skal taget renoveres - så er dette projekt et meget godt bud på, hvordan man kan gøre det og samtidig opnå en væsentlig energiforbedring. Det skal dog bemærkes, at man i Danmark formentlig ikke ville kunne opnå helt samme besparelse målt i forhold til før-forbruget. Som nævnt ville et dansk hus med de beskrevne forhold have et højere varmeforbrug p.g.a. klimaet. Nogle af de opnåede besparelser er derfor nemme point, fx udskiftning af vinduer med enkeltglas. Økonomien i projektet er ikke oplyst, men det vil formentlig ligge inden for dét, der er realistisk for danske byfornyelsesprojekter og tilsvarende. Arkitekturen i dette projekt er måske ikke lige efter dansk smag, men man kan sagtens forestille sig et projekt udfra samme principper, men tilpasset en dansk arkitekturopfattelse. Se uddybning i afsnittet: Kan vi bruge erfaringerne fra eksemplerne? Termofotografi - tv før og th efter. Jf farveskalen i kanten af billederne har de røde og gule partier det største varmetab og de blå det mindste. udenlandske erfaringer energiforbedring i etageejendomme 17

18 Eksempel 2 Renovering 2001 til næsten passivhusstandard Fredet/bevaringsværdigt hus, Schweiz Magnusstrasse 23, Zürich byhus fra omkring 1900 pudset murværk, sandstenskanter om vinduer mod gaden indadgående vinduer med skodder 4 lejligheder Renovering omfattende total renovering og nyindretning ny præfabrikeret tagetage nye altaner Efter renoveringen. Solfangerne er placeret i tagfladen mod gaden, mellem kvistene. Før utæt (ikke målt) en del vinduer med ét lag glas varmeforbrug ca. 122 kwh/m2/år Efter tættere (men ikke tæt ) - n50=2.11/h, dvs. 2,11 gange i timen varmebehov 24.6 kwh/m2/år samlet primær energiforbrug 123,4 kwh/m2/år *) *) el vægtes med faktor 2,97, træ til brændeovn med 1,01 Energiforbedring gadefacade isoleret udvendigt og indvendigt med 30 mm mineraluld begge steder; efterfølgende pudset gårdfacade isoleret udvendigt med 160 mm mineraluld, efterfølgende pudset gavle isoleret udvendigt med mm mineraluld, efterfølgende pudset gesimser, vinduesnicher og sokkel i natursten er ikke efterisoleret kviste isoleret med 60 mm mineraluld nyt tag, isoleret med 400 mm mineraluld tætning nye vinduer (passivhusvinduer) mekanisk ventilation med varmegenvinding varmelager, opvarmet af 15m 2 solfangere; udnyttes til opvarmning via en varmepumpe brændeovne Bemærkninger På gadefacaden har de fremspringende dekorationer i natursten været bestemmende for valg af isoleringsløsning. Det er derfor, at der er valgt en relativt beskeden tykkelse, som er fordelt indvendigt og ud- vendigt. Isoleringstykkelsen kunne have været øget indvendigt, men det ville have reduceret boligernes nettoareal. Er forholdene sammenlignelige? Klima. Gennemsnitstemperaturerne ligner de danske. Dagtemperaturerne om sommeren er en smule højere i Zürich, mens gennemsnitstemperaturerne den øvrige del af året stort set er som de danske. Der er væsentlig flere solskinstimer forår og efterår end i Danmark, hvilket øger tilskuddet af (passiv) solvarme og giver et mindre opvarmningsbehov. Det øger også effektiviteten af solfangeren. Varmeforbruget var som udgangspunkt væsentligt lavere end det danske gennemsnit på 210 kwh/m 2 /år. Der foreligger ingen oplysninger om årsagen, men det kan skyldes et større varmetilskud fra passiv solvarme. Dels p.g.a. klimaet, dels fordi gadefacaden vender mod syd. Der kan også have været andre varmekilder som fx brændeovne, som ikke er indgået i før-forbruget. Facadearkitektur. De fremspringende sandstensdekorationer har været bestemmende for 18 energiforbedring i etageejendomme udenlandske erfaringer

19 Snit og plansnit. De røde felter viser placeringen af efterisolering. Der er desværre ikke redegjort for kuldebrosisolering omkring altanerne, som ellers kan være et energimæssigt svagt punkt. Den ny tagetage blev bygget op på værksted som rumstort element, og løftet på plads med en kran. Trappen fører op til en tagterrasse. Kilde: Umbau Richtung Passivhaus, Viridén + Partner Der ligger i øvrigt meget materiale om projektet på nettet, bl.a. fra leverandørerne. valget af isoleringsløsning, der kun lægger 4 cm til facadeplanet, men alligevel betyder en ændret facadearkitektur. Der er formentlig en meget forskellig holdning til bevaringsværdige arkitektur i Danmark og Schweiz. Vurdering Man ville næppe kunne nå ned på det samme efterforbrug under danske forhold på grund af klimaet. Selv om der er gjort meget, er isoleringstykkelsen relativt beskeden og kuldebroerne store. Det virker også irrationelt og fordyrende at lægge isolering både udvendigt og indvendigt. facader og tag på et hus med høj bevaringsværdi. Der er også tale om et meget omfattende projekt. Selv om der ikke er angivet sammenlignelige oplysninger om økonomien, er det givet at renoveringsprisen som minimum svarer til prisen på nybyggeri. Se uddybning i afsnittet: Kan vi bruge erfaringerne fra eksemplerne? Tætheden efter renovering må vel nærmest betegnes som mindre utæt, jf s. 37. En del af energibesparelsen skyldes brændeovne, der ikke vil være et miljømæssigt acceptabelt alternativ i danske fjernvarmeområder. Eksemplet er nok også for specielt til, at man umiddelbart kan bruge de samme tiltag under danske forhold. Med den gængse danske holdning til bevaringsværdighed ville man næppe i Danmark tolerere så omfattende ændringer af Interiørbilleder fra henholdsvis tagetagen og en af de andre lejligheder. udenlandske erfaringer energiforbedring i etageejendomme 19

20 Eksempel 3 Renovering 2003 til næsten passivhusstandard Fredet/bevaringsværdigt hus, Schweiz Nietengasse, Zürich byhus fra omkring 1900 gadefacade med granit og blank mur gårdfacade i pudset murværk dybtliggende vinduer med solafskærmning Renovering omfattende total renovering og nyindretning ny tagetage i præfabrikerede elementer nye altaner på gårdside mini gas-kraftvarmeanlæg i kælderen Før generelt dårlig stand der foreligger ikke målinger Efter tættere - n50=1,5 1/h varmebehov - ikke vægtet - 28 kwh/m2/år vægtet behov til varme + ventila tion 54 kwh/m2/år *) samlet vægtet energibehov 102 kwh/m2/år *) *) Vægtet energiforbrug - el faktor 2, træ faktor 0,6. Energiforbedring gadefacade isoleret indvendigt med - 30 mm vacuumisolering i stueetagen,beklædt med 60 mm massiv gipsplade + 10 mm puds - 80 mm kork i de øvre etager, pudset gårdfacade isoleret udvendigt med 280 mm mineraluld, efterfølgende pudset nyt tag isoleret med 360 mm mineraluld og partielt med vacuumisolering ny præfab kvist isoleret med vacuumisolering + 30 mm alm. isolering (som ekstra isolering, hvis vacuumisoleringen skulle punktere) væg mod trapperum isoleret sand i ydervægge i tagetagen øger den termiske masse tætning nye vinduer i passivhus-standard mekanisk ventilation med varme gen vinding (separat anlæg for hver bolig) kraftvarmeanlæg i kælderen brændeovne (ikke i tagetagen) Bemærkninger Der er brugt to forskellige beregnings metoder til opgørelse af energiforbruget i de to eksempler fra Zürich. I det tyske eksempel er der brugt en tredie metode, mens det danske bygningsreglement angiver en fjerde måde til udregning af energiforbrug. Forskellen ligger især i en forskellig vægtning af forskellige energikilder (især el), men der kan også være andre forskelle. Det viser, at det kan være svært umiddelbart at sammenligne forskellige tal for energiforbrug. Er forholdene sammenlignelige? Klimaet - se Eksempel 2. Varmeforbruget. Ingen oplysninger om førforbrug. Facadearkitektur. Den indvendig efterisolering af gadefacaden er valgt udfra hensynet til facadearkitekturen. Vacuumisole ring i stueetagen har været et forsøg, som kunne imødekomme ønsket om ikke at lade efterisoleringen tage for meget plads af boligarealet. Det lader dog til at den samlede konstruktion med vacuumisolering fylder det samme eller mere end den isoleringsløsning, der er valgt i de andre lejligheder. 20 energiforbedring i etageejendomme udenlandske erfaringer

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 7 Adresse: Thorkildsgade 28 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-402011-001 Energikonsulent: Jesper Evald Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 9314 kwh Elvarme, -48 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gåsevig 29 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-005138 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af varmerør i kælder. 2.3 MWh Fjernvarme 1290 kr. 2760 kr. 2. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Englandsvej 29 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-125068 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro,

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Klostergårdsvej 5A 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009882 Energikonsulent: Klaus Lund Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 10709 kwh Elvarme, -46 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mejerivej 3 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001760 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af toiletter 32 m³ vand 1120 kr. 8860 kr. 7.9 år SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 6 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-001430 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Haderslev

Læs mere

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

71.909 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Nordostvej 2 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder

Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Digestykket 73 Postnr./by: 2730 Herlev BBR-nr.: 163-019477-021 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

31.351 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

31.351 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Dannebrogsgade 10 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 61 MWh Fjernvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Egilsgade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2300 København S BBR-nr.: 101-112497 Energikonsulent: Mads Lange Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rosenkildevej 29 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-023481-001 Energikonsulent: Erling Lyskov Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Søndergade 37 Postnr./by: 9480 Løkken BBR-nr.: 860-029525-001 Energikonsulent: Brian Demuth Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Søren Møllers Gade 44 8900 Randers 730-018399-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bygaden 35 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-000443 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Isolere ydervægge 29 MWh Fjernvarme 13690 kr. 306975 kr. 22.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Isolere ydervægge 29 MWh Fjernvarme 13690 kr. 306975 kr. 22. SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lansenervej 3A Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-007299 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug

118.586 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Schaldemosevej 1 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders

Læs mere

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år

Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af ydervægge. 22 MWh Fjernvarme 9260 kr. 231252 kr. 25 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: P.N. Lagonis Vej 1 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-017746 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Næsgårdvej 7 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-090766-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 9 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Slagtergade 16A Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-009458 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Gårdboesvej 19 Postnr./by: 9800 Hjørring BBR-nr.: 860-012348-001 Energikonsulent: Ole Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af gulve 12 MWh Fjernvarme 5660 kr. 87225 kr. 15.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af gulve 12 MWh Fjernvarme 5660 kr. 87225 kr. 15. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Katsund 3 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006553 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Kløvermarken 2 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011076-004 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Energimærke. Adresse: Haraldsgade 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Haraldsgade 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 11 Adresse: Haraldsgade 1 Postnr./by: 2200 København N BBR-nr.: 101-208206-001 Energikonsulent: Niels Peter Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Energimærke. Adresse: Rosenholms Allé 31 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Rosenholms Allé 31 Postnr./by: SIDE 1 AF 10 Adresse: Rosenholms Allé 31 Postnr./by: 2500 Valby BBR-nr.: 101-464830-001 Energikonsulent: Ulrik A. Hovmand Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingerslevsgade 108 Postnr./by: 1705 København V BBR-nr.: 101-262502 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS

BBR-nr.: 751-339178 Energimærkning nr.: 200021560 Gyldigt 5 år fra: 30-09-2009 Energikonsulent: Mogens Thomsen Firma: Ingeniørfirma Graugaard AS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ny Munkegade 75 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-339178 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allegade 31 Postnr./by: 4690 Haslev BBR-nr.: 320-000043 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 10 Adresse: Østerhøjvej 66 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2750 Ballerup BBR-nr.: 151-143865-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Adresse: Havvejen 269 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Havvejen 269 Postnr./by: SIDE 1 AF 8 Adresse: Havvejen 269 Postnr./by: 9690 Fjerritslev BBR-nr.: 849-000000-002 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallandsgade 003 Postnr./by: 2300 København S BBR-nr.: 101-201465 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere