Kontrolinstruks Plantebeskyttelsesmidler 2017

Transkript

1 Kontrolinstruks Plantebeskyttelsesmidler 2017

2 Indhold 1. Indledning Formål Omfang af kontrollen Kontrolperioden Retsgrundlag Overordnede oplysninger Koordinering med andre kontroller Information som skal gives jordbruger Veterinær- og sikkerhedsforskrifter Procedure for kontrollen Kontrolbesøget Materiale til brug ved kontrollen Varsling af kontrol/nægtet kontrol Dokumentation af konstaterede forhold Kontroltyper Afrapportering af kontrolresultat Sager uden bemærkninger (OK-sager) Sager med bemærkninger (fejl-sager) Kontrollens indhold Anvendelse Krydsoverensstemmelseskrav 2.18 (KO) Anvendelse af ulovligt dansk middel (delkrav 1) Anvendt middel med udenlandsk etikette (delkrav 1) Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i brugsanvisningen og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off label (delkrav 2) Øvrige tilfælde af ulovlig anvendelse Sprøjtejournal Krydsoverensstemmelseskrav 2.19 (KO) Sprøjtejournalindberetning Definition af plantebeskyttelsesmidler Rottegift Opbevaring Uforsvarlig opbevaring Giftige og meget giftige midler Besiddelse Besiddelse af udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel Import af udenlandske plantebeskyttelsesmidler med henblik på videresalg Besiddelse af ulovligt dansk plantebeskyttelsesmiddel Besiddelse af mosegrise- eller muldvarpegift uden autorisation

3 6.6.5 Uoriginal emballage / dunk uden etikette Vaske- og påfyldningspladser Udstyr til vask og påfyldning Bagatelgrænsen Tapsted (kontraventil, vandur samt buffertank) Øvrige krav ved påfyldning af sprøjten Krav til indretning af vaskeplads Opsamlingsbeholder Afstandskrav fra vaskeplads til vandmiljø Afstandskrav for vask og påfyldning i marken til vandmiljø Syn af sprøjter (ny) Uddannelseskrav Autorisation til køb af professionelle plantebeskyttelsesmidler MAB (ny) Sprøjtecertifikat/Sprøjtebevis/hånd- og rygsprøjtecertifikat Hvem skal have et sprøjtecertifikat og opfølgningskursus? Hvem skal have et sprøjtebevis og opfølgningskursus? Opfølgningskursus KO krav 1.1 Risiko for forurening af grundvandet (AKO) Bilag til instruksen Bilag A: Retsgrundlag Bilag B: Afleveringsattest Bilag C: Krydsoverensstemmelseskrav Bilag D: Information om MAB til brug for kontrolopgaver hos NAER Bilag E: Synsrapport Bilag F Tro og love erklæring Captia-link: ISBN Foto SkyFish Fysisk Jordbrugskontrol 2

4 1. Indledning 1.1 Formål Formålet med denne kontrolinstruks er: Beskrive omfang af, den praktiske gennemførelse og videre sagsbehandling af kontrolbesøg på jordbrugsbedrifter, maskinstationer, golfbaner og hos offentlige myndigheder for så vidt angår de gældende regler på pesticidområdet med henblik på at sikre en ensartet og korrekt kontrol af disse regler. At forebygge unødvendig belastning og sundhedsfare for kontrollørerne i forbindelse med kontrol af overholdelse af reglerne om besiddelse, opbevaring, anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, regler om uddannelse/autorisation til køb/brug af plantebeskyttelsesmidler og regler om anvendelsen af sprøjter, der er godkendt ved syn. At kontrollen dermed bidrager til, at de gældende regler på pesticidområdet bliver overholdt, hvormed der opnås en minimering af pesticiders belastning af miljø og sundhed. 1.2 Omfang af kontrollen Der skal i 2017 gennemføres i alt ca. 750 kontroller af plantebeskyttelsesmidler. Heraf skal de ca. 400 kontroller gennemføres som led i NaturErhvervstyrelsens Krydsoverensstemmelseskontrol (KO-kontrol). De ca. 400 kontroller svarer til 1 % af de jordbrugere, der er støtteberettigede til at modtage grundbetaling og/eller landdistriktsmidler i Udvælgelsen af de ca. 400 sager er foretaget på baggrund af risikovurdering og ved tilfældig udtagning. Der gennemføres ca. 220 kontroller på adresser, der udvælges af Data og Risiko på baggrund af en risikovurdering. Der udtages ydermere ca. 60 kontrolbesøg på maskinstationer, offentlige arealer eller golfbaner. Derudover afsættes ca. 70 kontroller til opfølgning på anmeldelser som følge af henvendelser fra borgere eller anden offentlig myndighed. Hvis lokalafdelingerne gennem øvrig kontrol kommer i besiddelse af oplysninger om ulovlige forhold vedrørende opbevaring, besiddelse, anvendelse af pesticider, håndtering ved vask- og påfyldning, regler om certifikater til brugere af plantebeskyttelsesmidler og regler om anvendelsen af sprøjter, der er godkendt ved syn, kan sagen ekstraordinært udtages til kontrol. Bemærk, at det altid er Fysisk Jordbrugskontrol der opretter sagen i VAKS/DCK. 3

5 1.3 Kontrolperioden Kontrolperioden er opdelt i to perioder. Den første følger NaturErhvervstyrelsens KO kontrol og er fra 1. januar 2017 til 31. december Den anden periode vedrører den rene pesticidkontrol og gennemføres i perioden 1. april 2017 til 31. marts Retsgrundlag Du finder en oversigt over det gældende retsgrundlag i bilag A. Retsgrundlaget kan også findes på De lokale afdelinger bedes ajourføre papirudgaver af retsgrundlaget efter behov. 3. Overordnede oplysninger 3.1 Koordinering med andre kontroller Kontrollen omfatter en fuldstændig pesticidkontrol og skal så vidt mulig koordineres med andre kontroller. NaturErhvervstyrelsen bør så vidt muligt ikke udføre kontrol flere gange på den samme bedrift inden for en 3-måneders periode. 3.2 Information som skal gives jordbruger Der henvises til afsnittet om Retssikkerhedsloven, God Kontroladfærd i Den Generelle Kontrolinstruks og kodeks for det gode kontrolbesøg, der findes på NaturErhvervstyrelsens intranet. 3.3 Veterinær- og sikkerhedsforskrifter Ved kontrollen skal NaturErhvervstyrelsens generelle sikkerhedsforskrifter og veterinære retningslinjer for afdelingerne følges. Ved besigtigelse af kemikalieskab, herunder flytning af dunke m.m., skal der anvendes de nødvendige værnemidler, der som minimum er handsker og sikkerhedsbriller. Alt afhængig af kontrolsituationen bør der dog anvendes: Sikkerhedsfodtøj, engangsdragt, gummiforklæde og åndedrætsværn. Du finder de nærmere retningslinjer i sikkerhedsforskrifterne. Hvis der ikke er etableret udluftning/ventilation på kontrolstedet, skal der foretages en udluftning inden kontrollen gennemføres. 4

6 Forskrifterne, der er udarbejdet af sikkerhedsudvalget, findes på NaturErhvervstyrelsens intranet. Hvis du har spørgsmål til sikkerhedsforskrifterne henvises du til lokalafdelingens sikkerhedsrepræsentant. De veterinære retningslinjer for ejendomme med husdyr er relevante hvis kontrollen omfatter staldanlæg eller lignende. De veterinære retningslinjer er beskrevet i Den Generelle Kontrolinstruks, der findes på intranettet. 5

7 4. Procedure for kontrollen 4.1 Kontrolbesøget I praksis forventes kontrollen gennemført som følger: Jordbruger skal fremvise, hvor plantebeskyttelsesmidlerne opbevares, herunder oplyse om der opbevares pesticider på andre lokaliteter f.eks. lejede lokaler eller andre bedrifters bygninger (lager/lagerfaciliteter). Opbevaringsforhold skal besigtiges på samtlige lokaliteter af virksomheden. Eksempel fælles opbevaring Naboerne landmand A og landmand B deler opbevaring af plantebeskyttelsesmidler. Midlerne opbevares hos landmand A mens landmand B er udtaget til pesticidkontrol. Ved kontrollen skal landmand B fremvise hvor plantebeskyttelsesmidlerne opbevares altså hos landmand A. Landmand A skal informeres om, at vi foretager kontrol på hans ejendom og der skal udleveres retssikkerhedsbrev. Hvis landmand B oplyser, at nogle af de opbevarede plantebeskyttelsesmidler tilhører landmand A og disse midler ikke er lovlige eller opbevaret uforsvarligt, skal Landmand A også udtages til kontrol. Kontrollen skal iværksættes med det samme. Husk fotodokumentation. Kontrollen omfatter: Kontrol af, om der opbevares midler miljø- og sundhedsmæssigt uforsvarligt Om midler er i original emballage, herunder også dunke uden etiket Om giftige og meget giftige midler er opbevaret særskilt og under lås og som tydeligt er afmærket med advarselstavle 1 Om midler, der er mærket med sikkerhedssætningen P405 på etiketten, er under lås. Om der er udpeget en ansvarlig person for opbevaringen, hvis mere end fem personer har adgang til giftige og meget giftige midler (over 125 ml) Om der er efterladt tilberedt sprøjtevæske uden opsyn Besiddelse af ulovlige danske og udenlandske plantebeskyttelsesmidler Om plantebeskyttelsesmidler er anvendt efter anvisningen på etiketten Udstyr til påfyldning af plantebeskyttelsesmidler (præparatfyldeudstyr, spuledyser og skyllevandstank) Tapsted, hvor sprøjten påfyldes (indretninger der forhindrer tilbageløb og overløb) Er vaskepladsen med tæt befæstet bund 1 Kravet om advarselstavle gælder ikke for jordbrugere jf., bekæmpelsesmiddelbekendtg ørelsens 28, stk. 2 og 3. 6

8 Udstyr til udvendig vask af sprøjten Sprøjtejournal Overholdes afstandskrav og er der dokumentation for reduktion i afstandskrav ved brug af særlige dyser Alt pesticidudbringningsudstyr, der anvendes erhvervsmæssigt, skal være synet (hvis synsmærket ikke sidder på sprøjten kontrolleres synsrapport) (sprøjter med en tank på under 25 liter er undtaget krav om syn herunder ryg- og håndholdte sprøjter, lige som bejdseudstyr er undtaget) Pesticidsprøjter skal løbende være vedligeholdt Sprøjteførers autorisation (MAB) eller tro- og loveerklæring inkl. uddannelsesbevis, herunder sprøjtebevis, sprøjtecertifikat, hånd- og rygsprøjtecertifikat, opfølgningskursus og evt. bevis for muldvarpe- mosegriskursus 7

9 4.2 Materiale til brug ved kontrollen Følgende materiale er relevant ved gennemførsel af kontrolbesøget: Kontrolgrundlag Retssikkerhedsbrevet og pesticidpjece fra NAER/MST Seneste indberetning fra SJI Kortmateriale fra IMK eller Miljøportalen Vejledning i Planteværn 2017 Applikationen fra SEGES KemiTjek eller MSTs Bekæmpelsesmidler i Danmark Sikkerhedsudstyr Kontrol af autorisation af sprøjteførere i MAB på Miljøstyrelsens hjemmeside: Husk at kontrolgrundlaget skal trækkes umiddelbart før selve kontrolbesøget. Til kontrol af afstandskrav og virksomhedens beliggenhed i forhold til 3 arealer og vandboringer kan oplysningerne findes i IMK eller på Miljøportalen ( Til kontrollen kan publikationen Vejledning i Planteværn 2017 anvendes til at slå midler op i forhold til godkendelse, dosering, anvisningsvilkår vedr. afgrøde m.m. Vejledning i Planteværn 2017 er udleveret med det antal pr. afdeling, der foretager pesticidkontrol. Derudover kan der findes hjælp i følgende 2 databaser: Miljøstyrelsens hjemmeside ( På Miljøstyrelsens hjemmeside, under Virksomhed & Myndighed/Bekæmpelsesmidler er der adgang til en Bekæmpelsesmiddeldatabase med søgemulighed på samtlige godkendte midler, samt tidligere godkendte midler. Der kan bl.a. søges på registreringsnummer, handelsnavn og aktivstof samt om midlet er godkendt eller tidligere har været det. Desuden kan du finde godkendte etiketter på godkendte midler og endelig kan der søges på biocider (fx rottemidler) Middeldatabasen ( SEGES og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet udgiver middeldatabasen. Databasen vedligeholdes af SEGES på baggrund af data, der indhentes fra Miljøstyrelsen, Dansk Planteværn, kemikaliefirmaerne med flere. Heraf fremgår hvilken dosering de enkelte midler må anvendes i, samt til hvilken afgrøde midlet er godkendt. Også her er det muligt at finde den godkendte etiket til et givent godkendt plantebeskyttelsesmiddel. 8

10 4.3 Varsling af kontrol/nægtet kontrol Kontrol af plantebeskyttelsesmidler er en uvarslet kontrol, da en varsling ville forspilde kontrollens hovedformål. Det anbefales, at kontrolløren ved blandede kontrolbesøg (varslet og uvarslede), altid starter med den uvarslede kontrol først. Hvis jordbruger inden kontrolbesøget spørger kontrolløren, om der er en uvarslet kontrol med, er svaret: Det kan jeg ikke oplyse om. Ved yderligere information om varslingsregler og brug af varslingsbreve, henvises til den generelle kontrolinstruks. NaturErhvervstyrelsen er i henhold til 49 i kemikalieloven og 87 i lov om miljøbeskyttelse bemyndiget til uden retskendelse mod behørig legitimation, at få adgang til private ejendomme, lokaliteter og transportmidler for at få oplysninger til brug for kontroller. Vi har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande uden vederlag, herunder eksemplarer af produkter og varer, der er reguleret i medfør af loven. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres. Hvis jordbruger nægter ovenstående, har vi mulighed for at bede politiet om bistand. Jordbruger skal yde den nødvendige bistand for kontrollen, herunder fremvisning af bilag, regnskaber eller anden dokumentation, der er nødvendig for at gennemfører kontrollen. Hvis jordbruger nægter kontrol, skal Fysisk Jordbrugskontrol kontaktes med henblik på at gennemføre kontrolbesøget med politiets hjælp. 4.4 Dokumentation af konstaterede forhold For at sikre dokumentation skal du altid tage billeder af ulovlige forhold på det tidspunkt, hvor overtrædelserne konstateres. F.eks. ved fund af ulovlige danske midler, midler med udenlandsk etikette, uoriginal emballage, manglende etiket, manglende kontraventil og vandur, vaskeplads, åbenlyse problemer med sprøjteudstyr der er i brug eller ved ulovlige opbevaringsforhold. Billederne skal vedlægges høringsbrevet og arkiveres som et fotoalbum på sagen i Captia. På forsiden skal ansøgers CVR-nr., samt kontrollørens navn eller initialer være angivet. For hvert billede skal det beskrives hvilken overtrædelse billedet dokumenterer. Det er meget vigtigt, at du i høringsbrevet angiver, at der er vedlagt fotodokumentation, ellers vil billederne ikke blive tillagt betydning i en evt. efterfølgende retssag. 9

11 4.5 Kontroltyper KO-kontrol Kontrol af plantebeskyttelsesmidler indgår i NaturErhvervstyrelsens Krydsoverensstemmelseskontrol (KO-kontrol). Ved kontrollen skal der således foretages en fuld pesticidkontrol svarende til kontrollen med rene pesticidkontroller (nedenfor) og dermed kontrol af samtlige krav vedrørende opbevaring, besiddelse, journalisering og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt krav vedrørende reglerne om vask- og påfyldning, syn samt uddannelse/autorisation. Anden KO Hvis der ved kontrol af den rene pesticidkontrol konstateres en overtrædelse af et KO-krav vedrørende plantebeskyttelsesmidler, er der tale om anden KO (AKO). Det betyder, at der skal oprettes en kontrol alene vedrørende dette punkt. Husk, at angive på faneblad 1 i VAKS Online, ved hvilken ordning kontrollen er opstået. Rene pesticidkontroller Kontroller der alene omfatter reglerne om plantebeskyttelsesmidler betegnes rene pesticidkontroller. Ved kontrollen skal der således foretages en fuld pesticidkontrol af samtlige krav vedrørende opbevaring, besiddelse, journalisering og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, samt krav vedrørende reglerne om vask- og påfyldning, syn og uddannelse/autorisation. (Udtræksårsag: MAN + efternavn). Efter den fysiske kontrol indtastes kontrolresultatet og eventuelle overtrædelser i VAKS Online under ordning 4071PM_17. Der udskrives et høringsbrev, hvoraf resultatet af kontrollen fremgår. Brevet sendes til jordbruger sammen med andet relevant materiale (f.eks. fotoalbum). 10

12 5. Afrapportering af kontrolresultat 5.1 Sager uden bemærkninger (OK-sager) KO-kontrolsager uden bemærkninger afsluttes med en krydsoverensstemmelsesrapport, hvoraf det fremgår, at NaturErhvervstyrelsen ikke har bemærkninger til kontrollen. Krydsoverensstemmelsesrapporten overføres til Captia på aktivitet 5050_17 (krydsoverensstemmelse) mens kontrolsagen under aktivitet 4071PM_17 (pesticid) afsluttes af kontrolløren. Der skal udarbejdes og udleveres OK-brev til jordbruger, der vedrører den nationale del af pesticidkontrollen. Brevet lægges på pesticidsagen ( /K-xxxxxx). For rene pesticidkontroller uden bemærkninger afsluttes sagen med et OK-brev til jordbruger. Brevet dannes under aktivitet 4071PM_17 efter kontrollen og lægges på sagen i Captia, før sagen afsluttes. Når OK-sager afsluttes i Captia, skal ansvarlig enhed og udførende enhed forblive den afdeling, hvor kontrollen er udført og kontrolløren skal forblive stående som sagsbehandler på sagen. 5.2 Sager med bemærkninger (fejl-sager) Hvis kontrollen giver anledning til bemærkninger, skal ansøgeren have sagen til udtalelse (høring), inden den videre sagsbehandling i Miljøstyrelsen. Det skal tydeligt fremgå af høringsbrevet, hvad kontrolløren har konstateret, så ansøgeren ikke bliver i tvivl om, hvad der skal tages stilling til og kommenteres på i et eventuelt høringssvar til NaturErhvervstyrelsen. Hvis kontrolløren på grund af tidspunktet for kontrollens gennemførelse erkender, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om et konstateret forhold repræsenterede en overtrædelse af bestemmelserne i den relevante periode, og ikke på anden vis kan fremlægge dokumentation for overtrædelsen, bør forholdet ikke fremgå af høringsbrevet. Efter høringsfristens udløb, eller når der er indkommet høringssvar, giver kontrolløren sine bemærkninger til høringssvaret, som lægges på sagen i Captia /K-XXXXXX. Kontrolløren noterer ligeledes i sagen, hvis der ikke er modtaget høringssvar. Samtlige dokumenter på sagen vedhæftes en mail, der fremsendes til kemikalieinspektionen@mst.dk (der fremsendes dog ikke fejloprettede dokumenter). I emnefeltet anføres Pesticidkontrol 2017, jordbrugers navn og CVR-nr. I tilfælde hvor jordbruger er udtaget på CPR-nr. anføres navn, adresse og de første 6 cifre i CPR-nr. De sidste fire cifre skal anonymiseres med XXXX. Der skal kun sendes én mail til Miljøstyrelsen pr. sag (CVR/CPR-nr.) 11

13 Den afsendte mail gemmes på sagen i Captia med titlen Sagen sendt til MST og afsluttes herefter. Sørg for at alle dokumenter på sagen er arkiveret. I selve mailen til Kemikalieinspektionen skrives: Jeg sender hermed overtrædelses sagen med NaturErhvervstyrelsens sagsnummer /K- XXXXXX til videre sagsbehandling hos Miljøstyrelsen. Sager med overtrædelser der indbefatter overtrædelse af KO krav 2.18 eller 2.19 skal der i emnefeltet skal stå: Høring, overtrædelse af KO krav 2.18/

14 6. Kontrollens indhold 6.1 Anvendelse I sprøjtejournalen skal det kontrolleres, om de anvendte midler er ulovlige, om de er anvendt i overensstemmelse med godkendelsen, det vil sige, om de er anvendt jf. etiketten herunder godkendt til de afgrøder, som de er anvendt i, om de er anvendt i tilladt dosering, om de er anvendt flere gange årligt end tilladt, med færre års intervaller end de er godkendt til og om de er anvendt nærmere overfladevand end tilladt. Hvis kontrollen foretages så tidligt i vækstsæsonen, at der endnu ikke er udført sprøjtninger, skal sprøjtninger foretaget i planperioden 2016/2017 kontrolleres. Husk at det altid er anvisningen på etiketten, som er gældende. Hvis der står på etiketten, at midlet f.eks. er tilladt i en bestemt dosering, så er det tilladt at bruge restlager af dette middel op i denne dosering, også selvom der ifølge Vejledning i Planteværn 2017 står en lavere tilladt dosering, fordi midlet sidenhen har fået nedsat den maksimale dosering. Etiketter kan findes i middeldatabasen, men bemærk at det altid kun er den nyeste etikette, der er at finde her. Hvis jordbruger har bortskaffet midlet inden kontrolbesøget, må jordbruger fortælle, hvornår midlet er indkøbt. I sådanne tilfælde kan det være en fordel at slå op i Vejledning i Planteværn fra tidligere år, hvor doseringen på midlets købstidspunkt er angivet. Hvis jordbruger f.eks. har købt midlet året før, og midlet var tilladt i en højere dosering året før, er der ikke tale om en overtrædelse. Ved tvivl kontakt Fysisk Jordbrugskontrol. Off-label/mindre anvendelse Bemærk, at der for nogle midler gives en OFF-label tilladelse fra Miljøstyrelsen, som nu kaldes "mindre anvendelse" dvs. tilladelse til brug af dette middel til en specifik anvendelse, som i de fleste tilfælde ikke er angivet på etikette. Dette kunne f.eks. være anvendelse i bestemte afgrøder, selvom disse afgrøder ikke er angivet på etiketten. En OFF-label tilladelse/mindre anvendelse vil kunne findes i Middeldatabasen. Kontrolløren bør spørge ind til hvorvidt virksomheden/sprøjteføreren er bekendt med brugsanvisningen til "OFF-label" / "mindre anvendelse", som er udstedt af Miljøstyrelsen. Virksomheden bør enten kunne orientere om hvor de har fundet den (på middeldatabasen eller via bekæmpelsesmiddeldatabasen via Miljøstyrelsens hjemmeside), eller de bør fremvise et print af den, hvis den ikke fremgår direkte af etiketten. Reduktion i afstandskrav Hvis der på etiketten fremgår et afstandskrav til vandmiljøet, skal der spørges til, om der er brugt afdriftsreducerende dyser for at reducere afstandskravet. Hvis det er tilfældet skal der spørges til dokumentationen. Alle anvendelser af afdriftsreducerende udstyr til at reducere afstandskrav kræver supplerende dokumentation til sprøjtejournalen for hver enkelt 13

15 behandling, hvor denne afstandsreduktion er udnyttet. Miljøstyrelsen har udarbejdet skemaer, som kan anvendes til notering af de krævede oplysninger, men oplysningerne bliver evt. en del af de digitale sprøjtejournaler (Næsgaard Mark og Mark Online). Man skal da oplyse hvilket produkt, der er tale om, oplyse sprøjteføreren, afdriftsreduktion i procent, dysefabrikant, hvilken dyse og højeste tryk anvendt under sprøjtningen. Derudover skal der bekræftes korrekt sprøjteteknik, bomhøjde, kørehastighed og vejrforhold. Reglerne er indført i juni 2016, herefter kan jordbrugeren reducere afstandskravene til overfladevand og 3 naturområder, som er anført på etiketten med op til 90 % hvis det udbringes med specifikke dyser. Man kan læse mere om reglerne og se Miljøstyrelsens vejledning her: Kulfilter i traktor Hvis der på etikettens advarselsfelt er krav om særligt udstyr, f.eks. kulfilter i sprøjtekabinen eller særlige dyser, så skal det undersøges om dette udstyr er anvendt eller findes på bedriften. Etiket og registreringsnummer Efter en eventuel revurdering af et middel, kan der være sket ændringer i reglerne om dosering, samt hvilke afgrøder midlet kan anvendes til på trods af, at der måske ikke er sket ændringer i registreringsnummeret. Når der konstateres en overtrædelse af reglerne vedrørende ulovlig anvendelse af et middel, skal registreringsnummeret derfor noteres i høringsbrevet, og der skal tages et foto af etiketten, så vidt dette er muligt (midlet kan være bortskaffet på kontroltidspunktet). Væksthuse Krav på etiketten for midler til indendørs anvendelse i væksthuse omkring processpildevand og planteaffald skal ikke kontrolleres i Hvis der på etiketten er følgende tekst: "Ved anvendelse i væksthus, må der ikke forekomme udledning af vand fra produktionen til miljøet eller til kloak. Plantemateriale og dyrkningsmedie til bortskaffelse skal opbevares tildækket og på tæt belægning." Bør der gøres opmærksom på, at det er en forudsætning for godkendelser til brug i væksthuse, at udledning til miljøet er negligibel/minimal. Egentlig kontrol af dette afventer nærmere vejledning om håndtering, men udledning til recipient må ikke forekomme. Hvis der konstateres udledning til recipient skal kommunen informeres herom. Når der konstateres en overtrædelse: Hvis sprøjtejournalen viser, at der eksempelvis er anvendt midler, der var ulovlige på sprøjtetidspunktet, eller anvendelse i afgrøder, hvortil godkendelsen ikke er givet, i for høje doseringer eller i flere årlige behandlinger end tilladt, færre års interval end tilladt eller nærmere overfaldevand end tilladt, skal der ske en kontrol af sprøjtejournalen for hele 14

16 bedriften for to forrige vækstsæsoner. Husk dokumentation i form af foto eller kopi af sprøjtejournalen. Hvis der ved kontrol af sprøjtejournalerne findes flere plantebeskyttelsesmidler, der ikke er godkendte, skal der foretages en separat bedømmelse for hvert af disse midler. Hvis det af kontrollen fremgår, at der er anvendt mere end ét plantebeskyttelsesmiddel, der enten er forbudt at anvende eller er udenlandsk, foretages der også her en separat bedømmelse af hvert af de anvendte midler. Krydsoverensstemmelseskrav 2.18 (KO) Krydsoverensstemmelseskravet 2.18 er knyttet til anvendelse af plantebeskyttelsesmidler: Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler (delkrav 1) Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i brugsanvisningen og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off label (delkrav 2) Ved overtrædelse udfyldes de relevante skemaer i VAKS Online og den samlede karakter udregnes automatisk. I bilag C ses bedømmelsesskemaet for krav Hvis der herudover konstateres andre overtrædelser af reglerne om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kontaktes Fysisk Jordbrugskontrol. Her tænkes specifikt på midler, der måtte have en begrænsning i antal af hektar som en sprøjtefører må sprøjte pr. dag. Det kan desuden være midler der er anvendt uden for den periode, hvortil godkendelsen er givet eller der kan være anvendt andre midler på samme areal, med samme aktivstof, og dermed kan restriktioner i brugen være overtrådt. 15

17 6.1.1 Anvendelse af ulovligt dansk middel (delkrav 1) Det er ikke tilladt at anvende ulovlige danske midler, dvs. midler som ikke er godkendte. Hvis der ved gennemgang af sprøjtejournalen konstateres anvendelse af ulovlige midler, skal disse midler undersøges nærmere ved opslag i tilgængelige lister, databaser eller Vejledning i Planteværn 2017 eller tidligere udgaver. Vær opmærksom på, at nogle midler har særlige anvendelsesvilkår. Vær opmærksom på, at hvis et plantebeskyttelsesmiddel bliver forbudt at sælge, kan et restlager af midlet anvendes efter anvisningen på etiketten, dog maksimalt i op til 18 måneder efter et forbud mod salg er trådt i kraft. I nogle tilfælde kan midler udfases med væsentlig kortere frist, hvis det vurderes som miljø- og/eller sundhedsmæssigt uacceptabelt. Afviklingsperioderne for de konkrete midler fremgår af bilag 3 i bekendtgørelse om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler (stofbekendtgørelsen), afviklingsfrister fremgår desuden af Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase Anvendt middel med udenlandsk etikette (delkrav 1) Det er ikke tilladt at anvende midler med udenlandsk etiket. Såfremt der er mistanke om, at det anførte middel i sprøjtejournalen er udenlandsk, skal der i forbindelse med kontrollen indhentes information om midlet, f.eks. skal jordbruger spørges, om der findes rester af midlet eller tom emballage i forhold til etikettekst, hvem er midlet købt af, hvad har midlet været anvendt til, fakturabilag eller lignende. Er det ikke muligt på stedet at konstatere, hvad det udenlandske middel indeholder, tages sagen med hjem og Fysisk Jordbrugskontrol kontaktes i forhold til nærmere undersøgelse af det anførte middels karakter. I tilfælde, hvor det konstateres, at der er anvendt et udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel, skal sprøjtejournalen fra sidste vækstsæson også gennemgås for, om der også er anvendt udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel året før. 16

18 6.1.3 Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i brugsanvisningen og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off label (delkrav 2) a) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil de er godkendt. b) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet c) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale behandlinger per vækstsæson/ år, der er anført på etiketten/brugsvejledningen. (Kravet gælder således alene for de plantebeskyttelsesmidler, hvor der i henhold til etiketten/brugsvejledningen er fastsat et maksimalt antal årlige behandlinger). d) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med de års/vækstsæsoners intervaller der fremgår af etiketten/brugsanvisningen. Eksempelvis kan nævnes clomazon holdige midler i kartofler og ethofumesat midler i roer e) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand end etiketten tillader (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha. valg af afdriftsreducerende dyser) Husk at tjekke Middeldatabasen for OFF-label godkendelser/mindre anvendelse, og husk, at det altid er anvisningen på etiketten og brugsanvisningen for off label/mindre anvendelse, som gælder. I tilfælde, hvor det konstateres, at der fx er anvendt et plantebeskyttelsesmiddel på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt, gennemgås sprøjteregistret/sprøjtejournalen for året før og forrige år med henblik på at konstatere, om der også er sket ulovlig anvendelse i de pågældende år. For så vidt angår delkrav 2-e om afstandskrav til overfladevand, skal dette kontrolleres på følgende måde: Hvis der er brugt fuld dosis, kan man sammenholde markens areal med det sprøjtede areal. Hvis det sprøjtede areal ikke er mindre end markens areal, er det sandsynligt, at jordbruger ikke overholdt afstandskravet, alternativt har han overskredet dosis. Uanset om sprøjtejournalen giver indikation af overtrædelse af afstandskravet eller ej, skal delkravet skal altid kontrolleres ved fysisk inspektion af arealet. Her er der forskellige indikatorer på om afstandskravet ikke er overholdt, det kan fx være, forskelle i farvenuancerne (grundet fx glyphosat sprøjtning) og ukrudtstryk. Husk at kontrollere, om der er brugt dyser til reduktion af afstandskravet Øvrige tilfælde af ulovlig anvendelse Udover de nævnte tilfælde af ulovlig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kan der være tilfælde af anvendelse, der ikke er omfattet af krydsoverensstemmelseskravene. Nogle midler, har således specifikke perioder, hvor midlerne ikke må anvendes eller begrænsninger i forhold 17

19 til hvor store arealer en sprøjtefører må sprøjte pr. dag eller der kan være tale om kombinationer af flere midler med samme aktivstoffer eller forskellige aktivstoffer, som etiketten sætter restriktioner for. I disse tilfælde kontaktes Fysisk Jordbrugskontrol. 6.2 Sprøjtejournal Hvem skal føre en sprøjtejournal? Som udgangspunkt skal alle der anvender pesticider i erhvervsmæssig sammenhæng føre en sprøjtejournal i henhold til regler i pesticidforordningens artikel 67. Det medfører, at man fx i kommuner og på golfbaner skal føre sprøjtejournal for enhver anvendelse. Men idet der i bekendtgørelse om sprøjtejournaler er anført, at kun jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal (inkl. forpagtede arealer) på 10 ha eller derover, er omfattet af kravet om, at skulle føre en sprøjtejournal, fastholdes undtagelsen for disse mindre bedrifter ind til videre. Virksomheder med arealer, der anvendes til frugtplantage, frilandsgrønsager, væksthusgartnerier, planteskoler eller lignende er omfattet af kravet uanset størrelse. Bemærk, at arealer med juletræer eller pyntegrønt under 10 år indgår som en landbrugsafgrøde. Efter sprøjtejournal-bekendtgørelsen er arealer med skovdrift ikke blevet talt med som dyrket areal, hvor pesticidforbruget skulle registreres. Jordbrug med både almindelige landbrugsarealer og skovdrift, har således alene skulle føre journal over pesticidanvendelsen på de almindelige landbrugsarealer. Da dette ikke er i overensstemmelse med pesticidforordningens artikel 67, vil reglerne blive ændret. Sprøjtejournalen skal som udgangspunkt være en samlet enhed, for at kunne kaldes en journal. Det vil sige, at sprøjtejournalen ikke kan kaldes en journal, hvis den eksisterer i form af løse papirer, der ikke befinder sig samlet. Derimod kan journalen godt bestå af f.eks. regninger og arbejdssedler, samt et markkort, hvis papirerne er samlet, og det klart er indikeret, at der er tale om oplysninger til en sprøjtejournal. Bemærk, at der skal føres journal over alle anvendte plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal dække en tre årig periode. En sprøjteplan kan gøre det ud for en sprøjtejournal, hvis alle krævede oplysninger står i planen. Desuden skal det tydeligt være tilkendegivet, at sprøjtningen faktisk blev udført som planlagt. Der skal dermed stå en dato, eller et tjek-mærke, for den aktuelle sprøjtning, der tydeligt viser, at der blev sprøjtet efter planen. Der er ikke et krav om, at sprøjtejournalen skal opbevares på bedriften. Såfremt jordbruger har en nabo eller en maskinstation til at sprøjte, skal han efterfølgende, og inden 3 dage, indsende sprøjtejournalen eller en kopi heraf til NaturErhvervstyrelsen. 18

20 Der anvendes ikke plantebeskyttelsesmidler på bedriften Hvis jordbrugeren under kontrolbesøget oplyser, at han ikke har ført journal, fordi han ikke anvender plantebeskyttelsesmidler på bedriften, skal kontrolløren, hvis der er mistanke om det modsatte og afhængig af årstiden, efterse markerne for sprøjtespor, niveauet af ukrudt og tegn på plantesygdomme. Alle nødvendige oplysninger i journalen En sprøjtejournal skal føres løbene, dvs. senest 7 dage efter anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Sprøjtejournalen skal føres for alle de marker, eller hele det areal, der er sprøjtet. En sprøjtejournal for en jordbrugsvirksomhed skal som minimum indeholde: Identifikation af marken (marknummer eller markens navn) Afgrøde eller kultur Marken/arealets størrelse i ha med en decimal Angivelse af anvendt plantebeskyttelsesmiddel Dosering Dato for anvendelse Ejer eller brugers CVR-nummer Der foreligger intet krav om, at sprøjtejournalen skal være tilgængelig i papir, så hvis en jordbruger har ført sin sprøjtejournal i SJI eller andet elektronisk system, kan kontrollen af reglerne om ajourføring af sprøjtejournalen gennemgås i IT-systemet. Hvis et helt drivhus med mange borde med forskellige kulturer er sprøjtet samme dato og med samme middel i samme dosering, er det acceptabelt, hvis der står, at det er "potteplanter", der er sprøjtet. Af sprøjtejournalen skal det dog fremgå, hvad begrebet "potteplanter" dækker over. Hvis en planteskole med forskellige kulturer er sprøjtet samme dato og med samme middel i samme dosering, er det acceptabelt, hvis der står, at det er "panteskolekulturer", der er sprøjtet. Af sprøjtejournalen skal det dog fremgå, hvad begrebet "planteskolekulturer" dækker over. Hvis et eller flere af punkterne mangler i sprøjtejournalen, sendes høringsbrev for mangelfuld udfyldelse af sprøjtejournalen. Vær opmærksom på, at dyrkes der f.eks. i alt 20 hektar, 5 hektar med græs og 15 hektar med korn og der er gennemført sprøjtninger på kornarealet men ikke på græsarealet og der mangler én eller flere af de nødvendige oplysninger, er det at betragte som om der mangler én eller 19

21 flere af de nødvendige oplysninger for hele arealet på de 20 hektar. Det har betydning for karaktergivningen for omfang under krav 2.19 delkrav 1. Kravene til data for en sprøjtejournal på offentlige arealer og golfbaner er lidt justeret i forhold til punkterne listet ovenfor, idet der i bilag til golfbekendtgørelsen indgår følgende krav: "Journal over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i et givet år skal minimum indeholde følgende oplysninger: Angivelse af det baneelement (green, teested, fairway, semi-rough, rough, natur og stier) eller anden arealtype uden for banen, hvor plantebeskyttelsesmidlet udbringes Størrelsen af det pesticidbehandlede areal (m 2 eller ha) Plantebeskyttelsesmidlets handelsnavn (produktnavn) og registreringsnummer Udbragt mængde (liter, kg eller tabletter) Dato for udbringning Sprøjte type og stelnummer Navn på sprøjteoperatøren For sprøjtejournaler udført for pesticidforbrug på offentlige arealer kan man anføre typen af areal hvor anvendelsen har fundet sted, fx fortove, parker, og lig. Krydsoverensstemmelseskrav 2.19 (KO) Krydsoverensstemmelseskravet 2.19 er knyttet til kravet om udarbejdelse af sprøjtejournaler og de oplysninger, der eventuelt mangler jf. ovenstående. Bedømmelsesskemaet for krav 2.19 er vedlagt i bilag C. Advarsel I 2015 blev der indført advarsler for mindre overtrædelser af KO-kravene. Der gives advarsel hvis alvor, omfang og varighed bedømmes til en samlet karakter på max. 5, svarende til, at der kun mangler én oplysning om enten anvendt middel, afgrøde, dosering, dato for sprøjtning eller manglende ajourføring af sprøjtejournalen på op til 25 pct. af arealerne. Ved advarsler der kan lovliggøres på stedet, skal jordbruger have mulighed for at afhjælpe disse overtrædelser. Derved er der ikke længere tale om en overtrædelse, og sagen skal derfor heller ikke sendes i høring for en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav Hvis jordbruger ikke kan lovliggøre overtrædelsen på stedet, skal overtrædelsen sendes i høring. Manglende udarbejdelse af sprøjtejournal Hvis jordbruger ikke har udarbejdet en sprøjtejournal, skal sagen sendes i høring. Det skal samtidig kontrolleres, om der var udarbejdet sprøjtejournal forrige vækstsæson. Vær opmærksom på, at dyrkes der f.eks. i alt 20 hektar, 5 hektar med græs og 15 hektar med korn 20

22 og der er gennemført sprøjtninger på kornarealet men ikke på græsarealet og der ikke foreligger en sprøjtejournal, er det at betragte som om der ikke er udarbejdet en sprøjtejournal for hele arealet på de 20 hektar. Det har betydning for karaktergivningen for omfang under krav 2.19 delkrav Sprøjtejournalindberetning Lovpligtig indberetning af sprøjteoplysninger (SJI) Jordbruger har pligt til at indberette sine sprøjteoplysninger elektronisk i SJI hvert år. Dette betyder, at indberetning af oplysninger om forbruget i perioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 skal være indberettet inden den 31. marts Jordbrugere, som har pligt til at føre en sprøjtejournal, har også pligt til at indberette sprøjteoplysninger, jf. dog ovenfor om pesticidforordningens artikel 67. Golfbanerne har også pligt til både at føre og indberette sprøjtejournaldata. Indberetningen sker til MST i IT-systemet GreenData. I dette system kan de løbende føre deres sprøjtejournal. De statslige myndigheder vil hvert 3. år blive anmodet om at indberette deres sprøjtejournaldata til Miljøstyrelsen. De enkelte institutioner vil da blive kontaktet med henblik på at data indsamles. Miljøstyrelsen offentliggør i den forbindelse en publikation, hvoraf det fremgår, hvor store mængder de enkelte kommuner, statslige institutioner har indberettet brugt i et givet år. Der blev udarbejdet en statistik over forbruget i 2013 og der vil i 2017 blive udarbejdet en statistik for forbruget i Disse statistikker ses via linket her: Frivillig elektronisk sprøjtejournal SJI giver endvidere mulighed for, at jordbruger kan føre sin sprøjtejournal elektronisk med løbende opdatering. Dette er et frivilligt valg, men det letter indberetningen af den lovpligtige indberetning af sprøjteoplysninger. 21

23 6.3 Definition af plantebeskyttelsesmidler Den generelle betegnelse Bekæmpelsesmidler dækker over to hovedgrupper af midler: Plantebeskyttelsesmidler (Pesticider) Plantebeskyttelsesmidler kaldes også pesticider eller sprøjtemidler. Disse midler bruges i landbrug, skovbrug, gartneri- og havebrug som ukrudtsmidler (herbicider), insektmidler (insekticider) og svampemidler (fungicider). Også midler til plantevækstregulering og bejdsning samt mosegrise- og muldvarpegift betragtes som plantebeskyttelsesmidler. Et plantebeskyttelsesmiddel indeholder et eller flere aktivstoffer, som gør at midlet virker på den ønskede måde. Plantebeskyttelsesmidler findes i bl.a. væske-, granulat- og tabletform. Biocider Biocider er et produkt, der er fremstillet for at slå andre levende organismer ihjel, men organismer der ikke forårsager skader på planter/afgrøder. Det kan f.eks. være træbeskyttelsesmidler, rottemidler, konserveringsmidler eller bekæmpelsesmidler mod myg. 6.4 Rottegift Det kræver en særlig autorisation at bruge og opbevare rottegift. Det er Miljøstyrelsens kemikalieinspektion, som varetager kontrollen af rottegift. Hvis der ved kontrollen konstateres opbevaring af rottegift, skal jordbruger orienteres om, at disse oplysninger vil blive videregivet til Miljøstyrelsen, såfremt jordbruger ikke har autorisation til at anvende disse midler. Rottegift skal opbevares under lås. NaturErhvervstyrelsen kan ikke påbyde jordbruger at bortskaffe rottegift. Men hvis der under kontrolbesøget konstateres ulovlig opbevaring af rottegift, gives der besked på mail til kemikalieinspektionen@mst.dk. Mailen skal indeholde oplysninger om virksomhedens CVRnr., navn, adresse, postnummer, by, kommune, mængde og navn på rottegiften. Er der taget foto af rottegiften vedhæftes disse til mailen. 22

24 6.5 Opbevaring Det er et krav, at jordbruger opbevarer sine plantebeskyttelsesmidler, rester af midler eller tom brugt emballage miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Herunder at midlerne opbevares utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af fødevarer, foderstoffer, lægemidler eller lignende. Der skal foretages besigtigelse af samtlige lokaliteter, hvor jordbruger opbevarer/kan forventes at opbevare sine plantebeskyttelsesmidler. Det kan være f.eks. lader, udhuse, i en container, særskilt kemikalierum, garage eller lign, som hører til virksomheden. Der foretages ikke besigtigelse af privat bolig. Plantebeskyttelsesmidler er ofte opbevaret sammen med andre kemiske produkter eller andre bekæmpelsesmidler, f.eks. rottegift Uforsvarlig opbevaring Hvornår er opbevaringen uforsvarlig? Dette er en konkret vurdering som naturligvis altid vil være individuel. Der er i det følgende opstillet nogle situationer for opbevaring af plantebeskyttelsesmidler, der ikke kan accepteres. Som hovedregel kan man sige, at hvis de opbevaringsforhold, som du ser ved et kontrolbesøg, ikke sikrer tilstrækkelig afskærmning i forhold til børn og dyr, eller opbevares utilsigtet i forhold til en miljømæssig vurdering, er opbevaringsforholdene ikke ansvarlige. De samme regler gælder for hel eller delvis tom emballage. Plantebeskyttelsesmidler må ikke opbevares, hvor der kan ske udledning til afløb, der fører til kloakering, dræn eller lignende. Opbevaring af plantebeskyttelsesmidler må således generelt kun ske på fast underlag. Derfor er det også uforsvarlig opbevaring, at plantebeskyttelsesmidler opbevares på et underlag af sten, grus eller ral, selvom det er under tag. Bemærk, at hvis der er direkte fare for udledning af midler, skal der straks gives besked til Fysisk Jordbrugskontrol, som vil informere den aktuelle kommune, som varetager kontrollen med udledning fra landbrugsejendomme. En palle med plantebeskyttelsesmidler, der står frit tilgængeligt i laden, kan heller ikke betegnes som forsvarlig miljømæssig opbevaring, idet der er risiko for, at der kan ske beskadigelse af emballage med efterfølgende udslip, som følge af de daglige arbejdsgange i laden (til- og frakobling af maskineri, reparation af maskineri mv.). 23

25 Bemærk, at et tilsyneladende rodet kemikalierum er ikke basis for en høring for uforsvarlig opbevaring, medmindre der er dunke der ligger ned med fare for udsivning eller spild. Hvis det konstateres, at plantebeskyttelsesmidler bliver opbevaret uforsvarligt, skal jordbruger inden 14 dage fra besøgsdatoen have bragt sine opbevaringsforhold i orden. Der skal ikke gennemføres et opfølgende besøg. Eksempel Hvornår er opbevaringen uforsvarlig? Ved kontrol på en ejendom konstateres det, at samtlige plantebeskyttelsesmidler er opbevaret i en tidligere stald. Der er gennemgang i rummet og andre effekter er opbevaret sammen med plantebeskyttelsesmidlerne, f.eks. en brugt cykel og diverse malingrester m.m. Dette betragtes som uforsvarlig opbevaring pga. gennemgangen og den lette tilgang til midlerne. Er plantebeskyttelsesmidlet derimod opbevaret i den samme stald men inden i en tidligere sti til grise, og med en lav låge ind til plantebeskyttelsesmidler og der ikke opbevares yderligere effekter sammen med plantebeskyttelsesmidlerne, så betragtes opbevaringen ikke som værende uforsvarlig. Der opbevares plantebeskyttelsesmidler i en lade. Midlerne står lige indenfor en port og der er jævnlig trafik gennem porten af diverse maskiner. Dette betragtes som uforsvarlig opbevaring pga. risikoen ved trafikken og den umiddelbare tilgang til midlerne. Hvis midlerne derimod opbevares i den samme lade på en høj stålreol, og skal hentes ned med en palleløfter eller lign og forudsat at forholdene omkring løft og transport til og fra stålreolen er fornuftige og sikre, må dette betragtes som forsvarlig opbevaring. Et andet eksempel på forsvarlig opbevaring kan være en gammel kummefryser udstyret med hængelås. Ligesom et kemikalierum uden afløb også er forsvarlig opbevaring, såfremt døren altid er lukket ind til kemikalierummet. Husk altid fotodokumentation Tilberedt sprøjtevæske efterladt uden tilsyn Tilberedt sprøjtevæske må ikke efterlades tilgængeligt og uden opsyn. Et eksempel på en overtrædelse kunne være at en sprøjte står med tilberedt væske natten over på en mark eller en rygsprøjte står med opblandet sprøjtevæske uden for kemirummet. 24

26 6.5.2 Giftige og meget giftige midler Giftige plantebeskyttelsesmidler blev før i tiden mærket med T (toxic) og Meget giftige plantebeskyttelsesmidler mærket med TX. Denne mærkning er nu ændret. De skal opbevares under lås. De giftige og meget giftige midler er bl.a. rottegift samt mosegrise- og muldvarpegift, men derudover er en række midler mærket med H-sætninger, som anfører at de er giftige midler. Giftige og meget giftige midler kan kendes ved, at der på etiketten er anført et af nedenstående faresymboler. Der er pt. en overgang hvor der skiftes faresymboler. Dette betyder, at der kan forekomme midler med enten de nye og de gamle faresymboler. Gamle faresymboler: Faresymbol giftigt (T) Faresymbol meget giftig (TX) Nye faresymboler/pictogrammer: Meget giftige bekæmpelsesmidler omfatter akut toksiske midler i kategori 1 og 2 eller midler, som er specifikt målorgantoksiske i kategori 1 (STOT SE 1). H300 Livsfarlig ved indtagelse. H310 Livsfarlig ved hudkontakt. H330 Livsfarlig ved indånding. H370 Forårsager organskader 25

27 Giftige bekæmpelsesmidler omfatter midler, som er akut toksiske i kategori 3: H301 Giftig ved indtagelse. H311 Giftig ved hudkontakt. H331 Giftig ved indånding. Alle giftige og meget giftige midler og midler mærket med P405 (som er relativt mange midler) skal opbevares under lås. Midler mærket med P405 må gerne opbevares sammen med andre bekæmpelsesmidler, hvis opbevaringen sker under lås eller der er konstant opsyn. Hvis en virksomhed opbevarer meget giftige eller giftige bekæmpelsesmidler i en samlet mængde på over 125 ml, hvortil flere end fem personer har adgang, skal der udpeges en eller flere personer, der skal sikre, at opbevaringen af de pågældende midler sker forsvarligt og at uvedkommende ikke har adgang til midlerne. 26

28 6.6 Besiddelse Besiddelse af udenlandsk plantebeskyttelsesmiddel Det er ikke tilladt at besidde udenlandske midler. Dette gælder hvad enten midlet indeholder forbudte aktivstoffer eller ej. Ved den fysiske besigtigelse af plantebeskyttelsesmidler skal kontrolløren konstatere, om der besiddes midler, rester af midler eller tom emballage med udenlandsk etiket, dvs. hvor etiketteteksten er forfattet på et andet sprog end dansk. Ved fund af udenlandske plantebeskyttelsesmidler er det vigtigt at middel, aktivstof, mængde, koncentration og oprindelsesland beskrives i både høringsbrevet og i VAKS/DCK. Derudover det vigtig at beskrive, hvordan opbevaringsforholdene var, herunder om midlerne var forsøgt skjult, hvor var de opbevaret og lign. Husk fotodokumentation Import af udenlandske plantebeskyttelsesmidler med henblik på videresalg. NaturErhvervstyrelsen varetager alene kontrollen med besiddelse af udenlandske plantebeskyttelsesmidler. Hvis der ved kontrollen konstateres midler med udenlandsk etiket, og mængden vurderes at have et omfang, der rækker udover eget forbrug, skal kontrollen overdrages til Miljøstyrelsen og SKAT, som varetager kontrollen med ulovlig import. Kontrolløren skal i disse tilfælde straks kontakte Fysisk Jordbrugskontrol, der varetager den videre formidling til Miljøstyrelsen og SKAT. Ved kontakt med Fysisk Jordbrugskontrol aftales også hvordan kontrollen videre skal afvikles. Husk at notere mængde af middel, aktivstof, koncentration, oprindelsesland, og hvor og hvordan midlerne blev opbevaret samt fotodokumentation Besiddelse af ulovligt dansk plantebeskyttelsesmiddel Plantebeskyttelsesmidler er ulovlige at besidde, hvis de ikke er godkendte i Danmark. Hvordan tjekkes det, om et dansk middel er ulovligt at besidde? Ved opslag i Positivlisten i Middeldatabasen: Som udgangspunkt er plantebeskyttelsesmidler, der ikke fremgår af positivlisten forbudte at besidde og anvende. Bemærk, at det er registreringsnummeret, som afgør, om et middel er lovligt. To midler kan have samme navn, men hvor kun det ene registreringsnummer fremkommer på positivlisten, og derved er lovligt. Det er desuden muligt, at taste registreringsnummeret i VAKS 4071PM_17 KSK et og søge efter et bestemt plantebeskyttelsesmiddel. Fremkommer midlet på baggrund af indtastningen 27

29 af registreringsnummeret, vil midlets navn, registreringsnummer og indhold af aktivstof(fer) automatisk blive vist. Farvekoder i Positivlisten: Grøn: midlet lovligt. Rød: midlet har en fået en frist for godkendelse. Fristen er angivet under Til-dato. Gul: midlet under revurdering. Pink: midlet har fået dispensation for en begrænset periode. Bemærk, at der enkelte steder forekommer datoen 31/ (vist som ). Dette er en fiktiv dato, som kun bruges i mangel på nøjagtige data. Datoen bruges for midler under revurdering, hvor man ikke på forhånd kan forudsige, hvornår Miljøstyrelsen er færdig med vurderingen. Bemærk at Positivlisten opdateres jævnligt. Endelig er der mulighed for via applikationen Kemi-tjek (SEGES) eller appen Bekæmpelsesmidler i Danmark (MST), at skanne stregkoden eller indtaste registreringsnummer på de enkelte midler ved kontrolbesøget og få oplysninger om det enkelte plantebeskyttelsesmiddel. Middeldatabasen eller Bekæmpelsesmiddeldatabasen kan anvendes som supplerende redskab til at finde oplysninger om dosering og aktivstof, herunder at se de godkendte etiketter på de enkelte midler. Bemærk at MST s Bekæmpelsesmiddeldatabase og den tilhørende applikation Bekæmpelsesmidler i Danmark også indeholder oplysninger om biocider. 28

30 Kontrollens videre forløb efter fund af ulovligt middel: Hvis der ved kontrollen konstateres besiddelse af ulovligt dansk middel, skal der udstedes et mundtligt påbud om at bortskaffe midlet på lovlig vis. Husk at afkrydse i feltet for udstedelse af mundtligt påbud i KSK et på faneblad 1. Desuden skal jordbruger indsende dokumentation for bortskaffelsen, i form af en kvittering fra f.eks. en genbrugsstation. Påbuddet om bortskaffelse skal desuden fremgå af det fremsendte høringsbrev. Ved fund af ulovlige plantebeskyttelsesmidler er det meget vigtigt, at midlets navn, aktivstof, aktivstofindhold/koncentration, mængde samt registreringsnummer beskrives i både høringsbrevet og i VAKS Online, og at disse noteres korrekt. Derudover bør opbevaringsforholdene beskrives, herunder hvor midlerne var opbevaret, var midlerne forsøgt skjult m.m. Husk fotodokumentation. Det er meget vigtigt, at også registreringsnummer noteres i høringsbrevet. Dette skyldes, at der findes flere midler med samme navn og indhold af aktivstof, men hvor registreringsnummeret bruges til at afgøre, om midlet er lovligt. Oftest er der ved overtrædelse tale om danske midler, som jordbruger ikke har været opmærksom på er blevet forbudte. Nogle midler kan have stået længe hos jordbruger, hvilket for nogle væskeholdige midler kan betyde øget koncentration af aktivstof eller omdannelse af stoffer. Undtagelser fra forbuddet om besiddelse Det er lovligt at besidde et dansk middel med et forbudt aktivstof, hvis: Midlets anvendelse kun er delvist forbudt, og anvendelsesbegrænsninger fremgår af midlets etikette, f.eks. hvis midlet alligevel må anvendes i bestemte afgrøder eller i bestemte doseringer. Ved tvivl kontakt Fysisk Jordbrugskontrol. Hvis der er givet dispensation til brug af plantebeskyttelsesmidlet af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen giver i særlige tilfælde brancherepræsentanter/producenter mv. dispensation til at forhandle og anvende midler, der ikke er godkendt i DK. Ved tvivl kontakt Fysisk Jordbrugskontrol. 29

31 6.6.4 Besiddelse af mosegrise- eller muldvarpegift uden autorisation Mosegrisegift og muldvarpegift er meget giftige stoffer, og det kræver en særlig autorisation at købe, bruge og opbevare disse midler. De personer, der ønsker at købe og bruge midler til gasning af muldvarpe/mosegrise skal være autoriseret (MAB) pr. 1. april Jordbruger skal have gennemgået et giftkursus/gasningskursus for at måtte besidde og anvende mosegrise- eller muldvarpegift, og disse skal opbevares under lås. Hidtil har disse personer modtaget et såkaldt MX bevis. Det gør de ikke længere, og de er af Miljøstyrelsen orienteret om de nye regler om digital autorisation via MAB, idet alle de der hidtil har været på kursus og som er indehavere af en autorisation, inden ca. 1. januar 2017 vil have modtaget et brev via E-post med besked om at de skal autorisere sig i MAB inden 1. april Hvis der bessides, er købt eller anvendt gasningsmidler efter 1. april 2017 og vedkommende ikke er i besiddelse af en G1 autorisation, skal sagen sendes i høring. Mosegrise- og muldvarpegift bliver ofte opbevaret i et sort aluminiumsrør med dødningehoved på. NaturErhvervstyrelsen kan ikke påbyde jordbruger at bortskaffe disse midler, men der kan opfordres til bortskaffelse Uoriginal emballage / dunk uden etikette Plantebeskyttelsesmidler må kun opbevares i den originale emballage. Midler må således ikke være hældt over i anden dunk eller lignende. Årsagen er dels, at anvisninger fremgår af emballagens etikette, dels at der kan ske forvekslinger mellem midler, og i værst tænkelige tilfælde, at midler forveksles med fødevarer (cola-flasker, m.m.). Hvis der besiddes plantebeskyttelsesmidler i uoriginal emballage, herunder f.eks. flasker, spande eller diverse dunke uden etikette, skal sagen sendes i høring. Husk fotodokumentation. Hvis der ved kontrolbesøget konstateres besiddelse af plantebeskyttelsesmidler i uoriginal emballage eller i dunke uden etikette (ikke identificerbart middel), kan NaturErhvervstyrelsen kun opfordre jordbruger til at bortskaffe midlet. Der er i dag ikke lovhjemmel til at påbyde jordbruger at bortskaffe uidentificerbare midler. 30

32 6.7 Vaske- og påfyldningspladser Ved kontrolbesøget skal det indledningsvis undersøges, om der sprøjtes på bedriften. Hvis al sprøjtearbejdet udføres af eksterne, herunder f.eks. en maskinstation, skal punkterne vedrørende håndtering af plantebeskyttelsesmidler ikke kontrolleres. Hvis der derimod sker håndtering af plantebeskyttelsesmidler på bedriften, skal alle nedenstående emner kontrolleres. Dog skal virksomhedens ejer selv, eller mindst en medarbejder opfylde uddannelseskravet (se afsnit 7) for at virksomheden selv må købe professionelle pesticider, også selvom det er en maskinstation, der udbringer midlerne. Dette krav gælder på trods af, at forhandleren ikke skal kontrollere kundens uddannelse/autorisation før 1. juli Men virksomheden skal opfylde uddannelseskravet pr. 1. oktober 2016, hvor der enten skal foreligge en autorisation eller en tro- og love erklæring. Se afsnit 7 for yderligere detaljer. For at undgå punktforurening er der en række krav til udstyr og håndtering af plantebeskyttelsesmidler ved påfyldning og vask af sprøjten. Der skelnes mellem 3 typer sprøjter: Alle typer af marksprøjter til erhvervsmæssig brug, herunder også tågesprøjter, specialbyggede sprøjter og ATV-sprøjter, til udbringning af plantebeskyttelsesmidler udendørs. Rygsprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler indrettet til at blive båret på ryggen under sprøjtning. Væksthussprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i væksthuse. Det kan f.eks. være ophængte sprøjtebomme, som kan bevæge sig hen over kulturen, eller forskellige mobile sprøjter Udstyr til vask og påfyldning Reglerne vedrørende udstyr til vask og påfyldning af plantebeskyttelsesmidler gælder for alle typer af sprøjter til udendørs udbringning af plantebeskyttelsesmidler, og omfatter derfor også sprøjter med bom og tågesprøjter med blæser, samt en række specialbyggede sprøjter. Rygsprøjter og væksthussprøjter er ikke omfattet af de samme krav til udstyr som øvrige sprøjter. I nogle tilfælde kan der være tvivl om, hvorvidt f.eks. en ATV-lignende sprøjte skal anvendes til udendørs brug eller udelukkende i væksthuse. Kan sprøjten klassificeres som en væksthussprøjte, og bruges den kun indendørs, gælder reglerne for væksthussprøjter. 31

33 For sprøjter, herunder også tågesprøjter og ATV-sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler udendørs gælder følgende (medmindre de er omfattet af bagatelgrænsen): Der skal være præparatfyldeudstyr til rådighed på virksomheden. Der skal være spuledyser til rådighed på virksomheden. Skyllevandstank med kapacitet til at fortynde restsprøjtevæsken 50 gange efter afsluttet fortyndingsprocedure skal forefindes på virksomheden. Præparatfyldeudstyr Præparatfyldeudstyr er beregnet til at fylde plantebeskyttelsesmidler på en sprøjte, således at påfyldningen kan ske sikkert og med minimal risiko for spild. Udstyret er ofte monteret direkte på sprøjten, men det kan også være stationært udstyr, således at plantebeskyttelsesmidlet suges eller pumpes over i marksprøjten. Udstyret kan også være monteret på en mobil enhed. Bemærk, at injektion er sidestillet med præparatfyldeudstyr. Spuledyser Spuledyser skal være monteret indvendig i hovedtanken og bruges til rengøring af denne. I mindre sprøjter kan det være tilstrækkelig med én spuledyse, mens større sprøjter vil have monteret to eller flere spuledyser. Skyllevandstank/rentvandstank Skyllevandstanken skal have kapacitet til at fortynde restsprøjtevæsken 50 gange. På nye marksprøjter vil udstyret ofte være indbygget, men på ældre sprøjter kan rengøringsudstyret være eftermonteret. Virksomheden skal have en skyllevandstank til minimum 50 gange fortynding af restsprøjtevæsken. Ved kontrollen skal jordbruger fremvise præparatfyldeudstyr, spuledyser og skyllevandstank, samt fortælle hvordan han anvender dette udstyr. Det er også et krav at der anvendes præparatfyldeudstyr ved påfyldning af sprøjten og spuledyser ved indvendig rengøring Bagatelgrænsen På udbringningsvirksomheder, hvor sprøjten opfylder nedenstående kriterier, behøver der ikke at være præparatfyldeudstyr til rådighed på virksomheden såfremt: Påfyldningshullet til tanken er højst er 130 cm over jorden eller et stabilt underlag, fx stabilt trinbræt monteret på sprøjten, som kan nås ved et enkelt trin eller en solid rampe etableret i forbindelse med vaskepladsen og Der er højst 30 cm fra kanten af sprøjten og ind til påfyldningshullet 32

34 På udbringningsvirksomheder, hvor sprøjten opfylder nedenstående kriterie, behøver der ikke at være spuledyser og skyllevandstank/rentvandstank til rådighed på virksomheden såfremt: Tanken ikke kan rumme mere end 400 liter eller Sprøjter, der alene anvendes i væksthuse (uanset tank volumen) Tapsted (kontraventil, vandur samt buffertank) Ved påfyldning af vand på sprøjter skal det sikres, at der ikke kan ske overløb ved påfyldning af sprøjten, og at der ikke er risiko for tilbageløb i ledningsnettet eller vandboringen. Undtaget fra reglerne er som udgangspunkt buffertanke og mobile vandtanke. Kontraventil Tapstedet, der benyttes til påfyldning og vask af sprøjter, skal altid være forsynet med en indretning (f.eks. en kontraventil eller et luftgab på mindst 50 mm), der kan forhindre tilbageløb i ledningsnettet eller en vandboring. Det gælder dog ikke i tilfælde, hvor påfyldning af sprøjten sker fra en tank, der ikke er direkte forbundet til ledningsnettet eller en vandboring og ved påfyldning af sprøjter med indbygget kontraventil eller sprøjter, der udelukkende anvender injektionsudstyr. Vandur Vandur eller lignende installation, der forhindrer overløb ved påfyldning af tanken, skal være monteret på tapstedet. Undtagelsen herfra er tapning af vand fra buffertanke, hvis påfyldningen sker på en vaskeplads, der i øvrigt lever op til de gældende regler om tæt belægning, opsamling til stationær beholder m.v. Påfyldes der vand fra en mobil vandtank i marken, skal der være monteret vandur eller lignende installation, hvis vandtankens volumen overstiger sprøjtetankens volumen. Personlig overvågning er ikke at forstå som lignende. Der skal være tale om en eller anden form for teknisk installation, der konkret sikrer mod overløb ved påfyldning. Det kan f.eks. være en dødemandsknap eller en computerstyret kontrol med mængden af tilført vand. Er der tale om en nyere sprøjte, vil der ofte være en form for styring af vandpåfyldningen indbygget som en funktionalitet i sprøjten, og i sådanne tilfælde vil der ikke være krav om vandur eller lignende indretning. Husk at tage billeder af tapstedet, hvis der konstateres overtrædelser af reglerne om udstyr til at forhindre tilbageløb og overløb. Ved kontrollen skal jordbruger fremvise, hvordan der påfyldes vand, og hvilket udstyr der sikrer mod overløb og tilbageløb til ledningsnettet. 33

35 6.7.4 Øvrige krav ved påfyldning af sprøjten Ved påfyldning af vand på sprøjten er det ligeledes et krav at de slanger og rør, der transporterer vand fra tapstedet eller en vandtank ikke må kunne komme i kontakt med sprøjtevæsken. Jordbruger må således ikke lægge haveslange op i sprøjtetanken, mens der påfyldes vand Krav til indretning af vaskeplads Ved påfyldning af plantebeskyttelsesmidler håndteres koncentrerede plantebeskyttelsesmidler, hvilket udgør en risiko for spild og punktkildeforurening. Alle sprøjter, dvs. både marksprøjter, rygsprøjter, væksthussprøjter og sprøjter under bagatelgrænsen, skal vaskes og påfyldes på en befæstet vaskeplads eller på det areal, hvor plantebeskyttelsesmidlet udbringes. En vaskeplads til påfyldning og rengøring af sprøjter kan indrettes på mange måder. Det vigtigste er, at vaskepladsen sikrer opsamling af vaskevand og mindsker risikoen for forurening. Afløb fra vaskepladsen skal opfattes som en del af vaskepladsen. Ved kontrollen skal vaskepladsen besigtiges og jordbruger udspørges om, hvor vaskevandet opsamles, herunder hvor der er afløb. Det er et krav, at vaskepladsen er tæt (befæstet) og at det er en tæt beholder, som vaskevandet opsamles i. Dermed er afløb til kloak eller dræn fra vaskepladsen ikke lovligt. Konstateres der overtrædelser i forhold til en tæt belægning er det vigtigt at opmåle længde, bredde og dybde på revner i belægning og samtidig kunne dokumentere det med foto. Kontrollen af vaskepladsen, samt beholderen til opsamling af vaskevand, skal foretages ved besigtigelse, hvor der ses efter revner i betonen, forvitring eller tydelige tegn på ældning, som kan medføre risiko for nedsivning af plantebeskyttelsesmidler imellem revnerne. Der er ingen krav til størrelsen på en opsamlingsbeholder til en vaskeplads. Opsamlingsbeholderen skal være tæt og have tilstrækkelig kapacitet. Hvis der anvendes en mobil opsamlingstank skal denne være tæt, og den må ikke anvendes til andre formål. Den mobile beholder kan altså ikke anvendes som gyllebeholder. Vær opmærksom på, at der kan forekomme særlige løsninger til vaskepladser, f.eks. i form af gummimåtter, indretninger med presenninger eller lign. Der er en enkelt løsning, som har fået godkendelse fra Miljøstyrelsen. Uanset om jordbruger oplyser, at han er i besiddelse af en løsning, der har fået godkendelse fra Miljøstyrelsen, skal tætheden af måtte/presenning eller lignende kontrolleres. På virksomheder uden etableret vaskeplads, spørg da altid ind til hvor påfyldning og vask finder sted og vær opmærksom på, hvorvidt der er tegn på, at der er sket påfyldning/vask på 34

36 fx et areal i direkte tilknytning til kemikalierummet og tapstedet, men hvor der ikke er anlagt en vaskeplads. Det er muligt at bruge en vaskeplads på en anden ejendom. Hvis jordbruger ved kontrollen oplyser, at der benyttes en vaskeplads på en anden ejendom, skal du tage telefonisk kontakt til ejeren af denne. Under det generelle bemærkningsfelt skal navn, telefonnummer, dato for kontakt og ca. afstand mellem de to ejendomme noteres. Det er ikke muligt, at kræve en skriftlig aftale mellem parterne. Eksempel 3 landmænd ejer lige store parter af en marksprøjte. Vaskepladsen er indrettet hos landmand 1 Landmand 2 er udtaget til pesticidkontrol, og Marksprøjten står den pågældende dag hos landmand 3. Skal og må sprøjten kontrolleres hos landmand 3 og skal landmand 1 også kontrolleres for kontrol af vaskeplads? Hvem skal have sagen i høring? Svar: I kontrolrapporten noteres, at vaskeplads er hos landmand 1 (navn, adresse, ca. afstand) og bekræftes evt. ved telefonisk kontakt til landmand 1. Marksprøjten med tilhørende påfyldningsudstyr kontrolleres hos landmand 2 (med fysisk kontrol på bedriften hos landmand 3). Høring og evt. sanktion gennemføres hos landmand 2. Landmand 1 og 3 bør udtages til kontrol Opsamlingsbeholder På landbrugsbedriften vil vaskepladsen ofte være en betonfæstet plads tæt på gyllebeholderen, således at vaskevandet kan opsamles i gyllebeholderen. Opsamles vaskevandet i beholder til husdyrgødning, er kommunen tilsynsmyndighed for selve gyllebeholderen. Men vaskepladsen kan også have opsamling i anden beholder. Opsamles der i anden beholder, er det NaturErhvervstyrelsen, som kontrollerer beholderen. Der er ingen krav til opsamlingsbeholderens størrelse, men den skal selvfølgelig have tilstrækkelig kapacitet til at kunne rumme det opsamlede vaskevand. De gældende regler er, at beholderen skal være tæt, og beholderen må kun anvendes til opsamling af vaskevand og 35

37 rester af plantebeskyttelsesmiddel. Den skal være opstillet enten på et areal med tæt bund og kant, som skal kunne opsamle beholderens indhold, og regnvand skal ikke kunne flyde dertil eller på en plads, der opfylder kravene i Landbrugets byggeblad om vaskeplads til landbrugsmaskiner. Arealet under en beholder med opkant skal jævnligt tømmes for regnvand. Der skal foretages en visuel kontrol af, om en beholder er tæt. Det er en vurdering af, om der er revner, forvitring eller tydelige tegn på ældning. Hvis tanken ikke længere er i brug til gylle, vil der skulle søges dispensation i Miljøstyrelsen for at anvende den til vaskevand. Hvis det i forbindelse med kontrollen konstateres, at der findes en nedgravet tank til opsamling af spildevand (der ikke er en godkendt tank til husdyrgødning), skal dette anføres under det generelle bemærkningsfelt.. Sagen skal ikke sendes i høring Afstandskrav fra vaskeplads til vandmiljø Forud for kontrolbesøget skal det, via IMK eller miljøportalens arealinfo, undersøges hvordan bedriften er beliggende i forhold til naturområder, vandforsyning og overfladevand. Efter kontrollen, når vaskepladsen er lokaliseret, kan der være behov for yderligere opslag på IMK/arealinfo og sikring af, at afstandskravene er overholdt. De gældende krav er, at der fra vaskepladsen skal være mindst 50 meter til vandindvindingssted, til almen vandforsyning, til overfladevand (vandløb, søer og kystvand), til 3-områder, og 25 meter til ikke-almen vandforsyning. Krav om placering af vaskepladser med opsamling til gyllebeholder, eller anden beholder, gælder kun vaskepladser, der har en byggetilladelse efter den 31. marts Vaskepladser, der er anlagt før den første vaskepladsbekendtgørelse trådte i kraft (31. marts 2009) behøver ikke at overholde afstandskravene. En uvasket sprøjte eller traktor, der er anvendt til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, skal placeres på en af følgende måder: På en vaskeplads med opsamling til gyllebeholder eller anden tæt stationær beholder eller Under tag 36

38 6.7.8 Afstandskrav for vask og påfyldning i marken til vandmiljø Der er også mulighed for, at jordbruger kan fylde og vaske sin sprøjte i marken, således at påfyldning og vask sker på det areal, som skal behandles eller er blevet behandlet. Hvis dette er tilfældet, skal kontrollen foretages med udgangspunkt i den seneste registrering i sprøjtejournalen. Jordbruger skal udpege hvor i marken, der er foretaget påfyldning og vask. Med dette udgangspunkt kontrolleres det, at afstandskravet på mindst 300 meter til almen og ikke almen vandforsyning er overholdt, samt at der er mindst 50 meter til henholdsvis overfladevand (vandløb, søer og kystvand) og 3-områder. Under selve besøget skal der spørges ind til, om jordbruger er opmærksom på disse afstandskrav og opmærksom på at påfyldning skal ske et nyt sted hver gang. Om nødvendigt må der efter kontrollen via miljøportalen måles afstand fra det benyttede sted i marken. Vær opmærksom på, om det sted i marken, der udpeges, giver indtryk af, at der har foregået vaske- eller påfyldningsaktiviteter ved f.eks. nedkørte afgrøder og lign. Det er naturligvis afhængigt af kontroltidspunktet, om dette er en reel kontrolmulighed. 37

39 6.8 Syn af sprøjter (ny) Alle sprøjter, der anvendes til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i erhvervsmæssig sammenhæng, skal være synet senest 26. november 2016 eller senest næste gang, de benyttes efter den dato. Efter første syn går der 5 år til næste synsfrist, og herefter skal de synes hvert 3. år. Frist for næste syn fremgår normalt af klistermærket (Figur 1), der er påsat sprøjten i forbindelse med synet, idet der skal være klippet hul ud for årstal og måned, og i alle tilfælde fremgår det af den synsrapport, som sprøjteejeren skal være i besiddelse af. Spørg virksomheden om de har sprøjter, der anvendes til pesticider? Hvis svaret er NEJ: Spørg om, hvordan virksomheden så får sprøjtet deres arealer? Tjek virksomhedens sprøjtejournal og tjek, om der er foretaget sprøjtninger efter 26. nov Hvis det viser sig, at jordbruger har benyttet egen og usynet sprøjte, er der tale om overtrædelse af reglerne. MST håndhæver sådanne overtrædelser registreret efter ca. 1. april Hvis jordbruger hævder, at sprøjtning har fundet sted med anden sprøjte, fx maskinstation eller nabo, som virksomheden har maskinfællesskab med, skal virksomheden fremvise eller fremsende skriftlig dokumentation på at sprøjtning er udført med anden sprøjte. Det kan være kvittering fra maskinstation eller skriftlig aftale om maskinfællesskab. Dette skal fremsendes indenfor 3/5 dage efter tilsynsbesøget. Hvis svaret er JA: Det undersøges om sprøjten bærer syns-mærkat (se figur nedenfor, hvis det er faldet af sprøjten er det ikke en overtrædelse af reglerne) og virksomheden skal fremvise synsrapport. Det kontrolleres dels om det unikke nr. på syns-mærkat og på synsrapporten stemmer overens (se et eksempel på en synsrapport i bilag E), lige som serienummer anført på synsrapporten er identisk med serienummer på sprøjten. Det kan være vanskeligt at finde serienummeret og der kan være eksempler på, at synsvirksomheden har banket et nummer i stellet på sprøjten, ifald sprøjten ikke har været forsynet med serienummer, da synet blev gennemført. Da kontrolleres det nummer der er banket i stellet. Det undersøges på baggrund af synsrapporten om de anvendte sprøjter er synet rettidigt i forhold til de sprøjteopgaver der er anført i sprøjtejournalen. Kan virksomheden ikke fremvise en synsrapport (blevet væk eller lign.) skal han anmodes om at fremskaffe den enten med det samme (via mail dialog med synsvirksomheden) eller den skal fremsendes til kontrolløren senest 3/5 dage efter tilsynsbesøget. Miljøstyrelsen har i enkelte tilfælde oplevet, at der kan være grund til at rejse tvivl om synsvirksomhedernes arbejde. Der er set enkelte eksempler på, at sprøjter har fået påført synsmærkat uden at have gennemgået et syn, eller har gennemgået et meget mangelfuldt syn/reparationer. I forsøget på at identificere sådanne synsvirksomheder, og følge op på disse, 38

40 skal MST anmode kontrollørerne om at foretage en meget grov vurdering af, om kontrolløren vurderer at en sprøjte er i en så ringe forfatning, at der kan sås tvivl om hvorvidt den angiveligt synede sprøjte rent faktisk er synet. Dette vil formentlig kun være relevant for sprøjter der er synet indenfor de senest 6(12) måneder før tilsynsbesøget er gennemført. I givet fald orienteres MST umiddelbart efter tilsynsbesøget om en sådan mistanke, og der fremsendes billeddokumentation. Det er vigtigt at få anført det unikke nummer på klistermærket. Vedligehold af sprøjter Der gælder et krav om, at enhver ejer af en sprøjte altid skal sikre, at den er tilstrækkelig godt vedligeholdt. Dette kan vanskeligt kontrolleres. Derfor skal der ikke gennemføres en egentlig kontrol af dette krav, men MST ønsker, at der tages en dialog med virksomheden om hvorvidt og hvordan sprøjterne løbende bliver vedligeholdt. Vedligeholdelsen skal sikre, at sprøjten ikke har utæt tank, slidte slanger, eller lign. og at den kan håndteres sikkert, sikre præcis dosering og udbringning. På baggrund af erfaringer høstet under kontrolbesøg i 2017 vil MST overveje en skærpet tilgang til kontrollen i Syn af væksthussprøjter Reglerne om syn af væksthussprøjter blev først indført i Det er på den baggrund aftalt med branchen, at kontrollen med væksthussprøjternes overholdelse af kontrolkravet først finder sted fra 1. juli Er sprøjter ikke synet inden den dato, noteres det i forbindelse med kontrollen, men hvis ejeren af virksomheden kan dokumentere, at der er indgået aftale om syn på et senere tidspunkt (fx i form af en mail) accepteres dette. Det noteres på sagen. Figur 1- Synsklistermærke 39

41 7. Uddannelseskrav 7.1 Autorisation til køb af professionelle plantebeskyttelsesmidler MAB (ny) MAB er en forkortelse af Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler. Inden kontrolbesøg undersøges, om der er en pesticid-autorisation knyttet til virksomhedens CVR nummer ( Denne tilknytning til CVR nummeret er ikke et lovkrav, men en praktisk foranstaltning for virksomheden fremadrettet, når forhandlerne pr. 1. juli 2020 skal kontrollere kunden i forbindelse med salg af pesticider. Hvis Ja, noteres ejers eller medarbejderes autorisationsnummer (evt. flere numre). Hvis virksomheden ikke har en autorisation tilknyttet, eller der ikke er personer på virksomheden, der er autoriseret, orienteres virksomheden om de nye regler (bilag D). De nye regler medfører, at virksomheden kun må købe og anvende sprøjtemidler, når der er en person beskæftiget i virksomheden, der er i besiddelse af et relevant certifikat eller fra 1. juli 2020 en relevant autorisation. Efter 1. juli 2020 skal alle, der vil købe eller anvende professionelle sprøjtemidler være autoriseret i MAB. Fra da af foregår der kontrol i forhandlerleddet. Det gør der ikke i perioden indtil da. Hvis der ikke er en person med en relevant autorisation tilknyttet virksomheden, er der indtil 1. juli 2020 et krav om, at personen, der skal anvende plantebeskyttelsesmidlerne, og en ansvarlig person for virksomheden har udfyldt en tro og love erklæring. Se denne i vedlagte bilag D. Den kan også downloades fra Miljøstyrelsens hjemmeside her: Erklæringen bekræfter, at de har kendskab til og opfylder uddannelseskravet på området. Udfyldt tro og love erklæring skulle foreligge senest den 1. oktober 2016, eller inden der første gang købes eller anvendes plantebeskyttelsesmidler efter dette tidspunkt. Tro- og loveerklæringen skal opbevares sammen med original eller kopi af sprøjtecertifikat/sprøjtebevis/opdateringsbevis. Kontrollør spørger under kontrolbesøget, hvem der er sprøjtefører i virksomheden. Man skal som udgangspunkt ikke anmode om dokumentation for ansættelsesforhold for personer, hvis autorisation er tilknyttet virksomheden. Men hvis der i dialogen med virksomheden opstår en situation, hvor der er begrundet mistanke om rigtigheden af dette forhold, kan kontrolløren bede om en sådan dokumentation. Hvis ejer/medarbejder/sprøjtefører har et gyldigt sprøjtecertifikat/bevis for opfølgningskursus men hvis vedkommende hverken er autoriseret i MAB og der heller ikke foreligger en underskrevet tro-og-love erklæring, orienteres virksomheden om, at et af kravene skal være opfyldt senest 3/5 dage efter tilsynsbesøget. Kontrolløren bør anspore sprøjteføreren til at blive autoriseret i MAB frem for at udfylde en tro-og love erklæring. Virksomheden skal i så fald fremsende dokumentation i form af autorisationsnummer (eller kopi af underskrevet tro-og love erklæring). Det er ikke ulovligt at opbevare godkendte pesticider på en virksomhed, der ikke er i besiddelse af et gyldigt uddannelsesbevis/autorisation/tro-og love erklæring, men der må ikke ske anvendelse af disse midler. 7.2 Sprøjtecertifikat/Sprøjtebevis/hånd- og rygsprøjtecertifikat Enhver, der bruger plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, skal være i besiddelse af et gyldigt uddannelsesbevis. Det kan være et sprøjtebevis (en uddannelse der ikke udbydes efter juli 2016), et gyldigt sprøjtecertifikat, et bevis for at have deltaget i et opfølgningskursus indenfor de seneste 4 år, eller et bevis for at have gennemført kursus i hånd- og rygsprøjtecertifikat. Sidstnævnte er et nyt 2-dags kursus, der er udbudt fra efteråret 2016 og som giver ret til at udbringe pesticider med hånd- og rygsprøjter. Det giver også ret til at købe 40

42 alle typer af pesticider, når kravet om autorisation træder i kraft pr. 1. juli Se oversigt over alle typer af autorisationer i bilag D. Et sprøjtecertifikat kan erhverves ved at gennemføre et kursus. Erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler skal gennemføre et 1-dags opfølgningskursus hvert 4. år. Det er tilstrækkeligt at se dokumentation på et opfølgningskursusbevis eller en autorisation i MAB, som omtalt ovenfor Hvem skal have et sprøjtecertifikat og opfølgningskursus? Personer som udfører bekæmpelse erhvervsmæssigt og som har etableret sig i egen eller forpagtet bedrift efter Hvem skal have et sprøjtebevis og opfølgningskursus? Personer som udfører bekæmpelse erhvervsmæssigt i egen eller forpagtet bedrift, og som har etableret sig i egen eller forpagtet bedrift før Undtagelser for at skulle erhverve et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis er: Elever. Udenlandske sprøjteførere, hvor Miljøstyrelsen har godkendt deres uddannelse. Øvrige med dokumentation for tilsvarende uddannelse, f.eks. agronomer eller lignende Personer der har opnået dispensation fra Miljøstyrelsen (til brugen af Rotstop i skovbrug og brugen af insektferomoner). Per 1. juli 2016 er disse personer fritaget fra uddannelseskravet i medfør af 4, stk. 4, i autorisationsbekendtgørelsen Opfølgningskursus Personer, der er i besiddelse af et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, og som anvender plantebeskyttelsesmidler erhvervsmæssigt, skal gennemføre et opfølgningskursus senest fire år fra udstedelsen og herefter hvert fjerde år. Personer, der er fritaget for kravet om at skulle opnå sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, idet de har en tilsvarende uddannelse eller har erhvervet kompetencerne ad anden vej (se afsnittet med undtagelser overfor), kan fritages for at gennemføre opfølgningskurser. Men de skal fortsat hvert 4. år ansøge om denne fritagelse via MAB, hvormed de kan erhverve en MAB autorisation på baggrund af deres kompetencer. Kontrol af autorisation/tro- og love erklæring og sprøjtecertifikat/sprøjtebevis Ved kontrollen skal jordbruger/sprøjtefører/virksomheden kunne fremvise et af følgende: 1. Autorisationsnummer for en S1/ S2 autorisation 2. Underskrevet tro- og loveerklæring inkl. vedlagt gyldigt sprøjtecertifikat /sprøjtebevis/opfølgningsbevis (S1) eller hånd- og rygsprøjtecertifikat (S2). Hvis sprøjteføreren ikke er autoriseret og virksomheden i stedet fremviser tro- og loveerklæring, skal der i tillæg være kopi af relevante uddannelsesbeviser. Som minimum seneste bevis for opfølgningskurset. Hvis det 41

43 er under 4 år siden der blev taget sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis (og der derfor ikke er taget et opfølgningskursus endnu), skal sprøjtecertifikatet eller sprøjtebeviset kunne fremvises. Hvis jordbruger ikke længere har adgang til sit oprindelige sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, skal der ikke ske sanktioner, hvis opfølgningskurset er gennemført, og dette bevis er gyldigt. Er sprøjteføreren autoriseret, skal kontrolløren ikke anmode om at se dokumentation for uddannelse. Med ændringen af reglerne om autorisation blev der indført krav om, at også personer der ikke udsprøjter pesticider som sådan, men i anden sammenhæng håndterer pesticider også skal være autoriseret i MAB. Det gælder fx personer der er beskæftiget med at bejdse kartofler og såsæd samt personer der anvender pesticider som spirehæmmende midler i kartoffellagre. Disse personer skal pr. 1. april 2017 have en S3 autorisation på baggrund af en ansøgning via MAB. Hvis jordbruger ved kontrollen ikke er autoriseret og ikke kan fremvise sit opfølgningskursus (eller sprøjtebevis/sprøjtecertifikat, hvis dette er mindre end 4 år gammelt, og der endnu ikke er taget opfølgningskursus), skal dette eftersendes inden 3 dage. Modtages det ikke, skal sagen sendes i høring pga. manglende bevis for gyldigt opfølgningskursus / sprøjtebevis / sprøjtecertifikat. Hvis jordbruger får udført sine sprøjtninger af andre. Hvis jordbruger får udført sine sprøjtninger af f.eks. en maskinstation eller nabo, skal der kunne fremvises fakturabilag eller en aftale/kontrakt/tro- & love erklæring for dette arbejde. Hvis der fremvises faktura eller tro- & love erklæring, skal kontrolløren ikke se sprøjtecertifikater ved kontrollen. Kan der imidlertid ikke fremvises bilag for arbejdet, skal sagen sendes i høring pga. manglende sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis. Hvis sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat er væk Miljøstyrelsen har oplyst, at hvis sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat er bortkommet, skal jordbruger gennemføre et opdateringskursus. I kontrolsituationen skal et sådan forevises. Hvis jordbruger oplyser, at der hverken kan skaffes adgang til opfølgningskursus, sprøjtebeviset eller sprøjtecertifikatet, skal kontrolsagen sendes i høring. Hvis bedriften er et I/S I en situation har en jordbruger etableret sin egen bedrift før 1. januar 1991, og har et sprøjtebevis. Efterfølgende omdannes bedriften til et I/S og jordbrugeren indgår som interessenthaver. Da I/S etableres efter 1991 er det gældende, at jordbruger nu skal have et sprøjtecertifikat. Det betyder, at hvis man har stiftet et nyt selskab efter 1. januar 1991, og man erhvervsmæssigt udbringer plantebeskyttelsesmidler, skal man have et sprøjtecertifikat. Også selv om man tidligere har været under reglerne om sprøjtebeviser pga. en tidligere etablering af bedrift. 8. KO krav 1.1 Risiko for forurening af grundvandet (AKO) Hvis en handling eller en undladelse har medført: a) Risiko for forurening af grundvandet eller. b) Der er sket en konkret forurening af grundvandet. 42

44 Hvis enten punkt a) eller punkt b) er forekommet, skal dette indberettes som en AKO under krav 1.1. For at indberette en overtrædelse under krav 1.1 skal der som udgangspunkt være konstateret en konkret forurening med stoffer som fremgår af liste I eller II (bilag C) og som er i fysisk kontakt med grundvandet. Hvis der ikke foreligger en konkret forurening, skal risikoen for forurening være reel. Selvstændig overtrædelse af krav 1.1. kan eksempelvis være uautoriseret bortskaffelse af kemikalier, ved eksempelvis udledning på jorden eller nedgravning (indirekte udledning), som ved nedsivning i jorden kan medføre forurening af grundvandet. Ved overtrædelse af KO krav 1.1. og den efterfølgende sagsbehandling, opfordres man til at kontakte KO- Miljø tovholderen i sin afdeling. Skemaet findes i Bilag C. 43

45 9. Bilag til instruksen Bilag A: Retsgrundlag Bilag B: Afleveringsattest Bilag C: Bedømmelsesskema for krydsoverensstemmelseskrav Bilag D: Information om MAB Bilag E: Syn af sprøjte Bilag F: Tro og love erklæring 44

46 Bilag A: Retsgrundlag Forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (plantebeskyttelsesmiddelforordningen). Lov om kemikalier, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 24. juni Lov om behandling af oplysninger om brug af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 28. februar Bekendtgørelse nr. 597 af 2. juni 2016 om delegation af miljø-og fødevareministerens beføjelser i lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love til Miljøstyrelsen. Bekendtgørelse nr. 512 af 23. april 2015 om NaturErhvervstyrelsens opgaver og beføjelser. Bekendtgørelse nr. 929 af 16. juli 2010 om sprøjtejournaler og eftersyn i jordbruget. Bekendtgørelse nr. 906 af 24. juni 2016 om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler (vaskepladsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 969 af 28. juni 2016 om autorisation og om uddannelse af erhvervsmæssige brugere af plantebeskyttelsesmidler og af ansatte hos forhandlere af plantebeskyttelsesmidler (autorisationsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 907 af 24. juni 2016 om bekæmpelsesmidler (bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 908 af 24. juni 2016 om syn af sprøjteudstyr (sprøjtesynsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 14. december 2015 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer (flysprøjtebekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 905 af 24. juni 2016 om gasning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse (gasningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr af 14. december 2015 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner (golfbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr af 29. november 2016 om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler (stofbekendtgørelsen). 45

47 Bilag B: Afleveringsattest Kvittering for aflevering af plantebeskyttelsesmidler CVR-nr.: Kommune: Plantebeskyttelsesmiddel - Handelsnavn Navn: Afleveringsdato: Mængde: kg/liter Dato samt jordbrugers underskrift Modtagepladsens stempel og underskrift 46

48 Bilag C: Krydsoverensstemmelseskrav 1.1 STOFFER, DER KAN FORURENE GRUNDVAND 1. DELKRAV 1. Stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II, må ikke uden tilladelse, direkte eller indirekte, udledes til grundvandet. 2. Beholdere med stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden FORMÅL GENERELLE BEMÆRKNINGER Både krav 1.1 og krav relaterer sig til beskyttelse af grundvand. Krav anvendes forud for krav 1.1, men der kan forekomme situationer, hvor der kan være tale om en overtrædelse af både krav 1.1 og et af kravene i krav , eksempelvis hvor der er risiko for forurening af grundvand, samtidig med at reglerne om husdyrgødning i Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold er overtrådt. Krav 1.1 omfatter ikke landbrugets almindelige spredning af sædvanlige gødningsstoffer, bortset fra slam. DEFINITIONER Direkte udledning Indirekte udledning Stoffets farlighed Tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste I eller II uden gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden. Det kan f.eks. være udledning via brønd eller en grundvandsboring Tilførsel til grundvandet af stoffer nævnt i liste I eller II efter gennemsivning af jordoverfladen eller undergrunden Ved farlighed forstå stoffets toksicitet, persistens (stoffets modstand mod nedbrydning ved naurlige processer) og evne til bioakkumulation (ophobning af miljøgifte i levende organismer) KRAVETS RELEVANS Kravet er relevant at kontrollere hele året, på hele bedriften, hvis det er en del af landbrugsdriften. Kravet gælder kun for forhold der kan relateres til landbrugsaktiviteter. KONTROLMETODE I forbindelse med forberedelse kan du undersøge, om der er elementer på ejendommen der kan have interesse at undersøge nærmere i forbindelse med det fysiske kontrolbesøg. Det kunne f.eks. være tønder eller lignende opbevaringsdunke der kan ses på billeder. Ved kontrolbesøget gennemgår du bedriften for muligheder for forurening af grundvandet. Hvis der skulle være en sådan mulighed, undersøg om der er vand, boring eller lignende i nærheden der kunne forårsage spredning eller hurtigere adgang til grundvandet (direkte forurening). Under alle omstændigheder overvej konsekvensen af forureningen under forudsætning af forskellige forhold som, geologiske forhold, jordbundstype, grundvandets placering, nedbørsmængde med mere. 47

49 Tal desuden med landbruger, spørg ind til forholdene. Det er vigtigt at en overtrædelse bliver grundig beskrevet og dokumenteret. Husk at orientere kommunen, hvis der konstateres en overtrædelse af krav 1.1 Følgende særlige oplysninger skal fremgå af kontrolrapporten: Kort med angivelse og evt. størrelse af det berørte område. Angivelse af den mark eller nærmeste mark, hvor overtrædelsen er konstateret (herunder marknummer og markbloknummer jf. markkortet). Fotos af hele eller dele af det område der er berørt af overtrædelsen En grundig beskrivelse af omstændighederne i forhold til en eller flere af de parametre, der er beskrevet i det foregående afsnit, herunder evt. resultater af en evt. udtagning af jordprøver foretaget af kommunen. Billedteksten kan ikke fungere i stedet for beskrivelse af kontrolfundet, men skal virke som et godt supplement hertil. Kontrolfundet skal danne baggrund for karaktertildelingen BEMÆRKNINGER LISTE I OVER FAMILIER OG GRUPPER AF STOFFER Liste I omfatter de enkeltstoffer, som indgår i de nedenfor anførte familier og grupper af stoffer. 1 Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljø. - Den simpleste organiske chlorforbindelse CH3Cl produceres af en mængde levende Den simpleste organiske klorforbindelse CH3Cl produceres af en mængde levende organismer som svampe og alger 2 Organiske fosforforbindelser. Kan indgå i insektbekæmpelse og pesticider 3 Organiske tinforbindelser. Kan forekomme i maling 4 Stoffer, der virker kræftfremkaldende, eller som har mutagene og teratogene egenskaber, i eller gennem vandmiljø. Kan være Sprøjtemidler 5 Kviksølv og kviksølvforbindelser. 6 Cadmium og cadmiumforbindelser. Handelsgødning med et totalt fosforindhold på 0,1 % eller derover må max indeholde 110 mg cadmium pr. kg fosfor 7 Mineralolier og carbonhydrider. Kulbrinter, organiske forbindelser, som udelukkende indeholder carbon (kulstof) og hydrogen (brint). Der vil hovedsagligt være tale om dieselolie. 8 Cyanider. Kan dannes i forskellige affaldsprocesser. Jorden vil typisk have et blåligt skær 48

50 LISTE II OVER FAMILIER OG GRUPPER AF STOFFER Liste II omfatter enkeltstoffer og kategorier af stoffer, som indgår i de nedenfor anførte familier og grupper af stoffer, og som vil kunne have skadelig virkning på grundvandet. 1 Følgende metalloider og metaller samt deres forbindelser: Zink, kobber, nikkel, krom, bly, selen, arsen, antimon, molybdæn, titan, tin, barium, beryllium, bor, uran, vanadium, kobolt, tallium, tellur, sølv 2 Biocider 2 og deres derivater, som ikke er opført på liste I. Biocider bruges bl.a. til insektbekæmpelse. Et derivat er en forbindelse, der kan afledes af en anden (kan være rottegift og musegift) 3 Stoffer, som har en skadelig virkning på grundvandets smag og/eller lugt, samt forbindelser, som kan bevirke dannelse af sådanne stoffer i grundvandet og derved gøre dette uegnet til drikkevand. 4 Toksiske eller persistente organiske siliciumforbindelser og stoffer, som kan bevirke dannelse af sådanne forbindelser i grundvandet, med undtagelse af sådanne, som er biologisk uskadelige, eller som i vand hurtigt omdannes til uskadelige stoffer. Kan forekomme i ulovlige pesticider. 5 Uorganiske fosforforbindelser samt elementært fosfor. Kan eks. være handelsgødning 6 Fluorider. Bruges til vandafvisende overfladebehandling 7 Ammoniak og nitritter. Gødning INDHOLD I KONTROLLEN Hvis en handling eller en undladelse har medført: a) Risiko for forurening af grundvandet eller b) Der er sket en konkret forurening af grundvandet, Hvis enten punkt a) eller punkt b) er sket, skal dette indberettes under krav 1.1. For at indberette en overtrædelse under krav 1.1 skal der som udgangspunkt være konstateret en konkret forurening med stoffer som fremgår af liste I eller II og som er i fysisk kontakt med grundvandet. Hvis der ikke foreligger en konkret forurening, skal risikoen for forurening være reel En reel forurening kan f. eks være en konstateret lemfældig omgang med stoffer, som vurderes ved et uheld at kunne komme i fysisk kontakt med jorden og derved lede til konkret forurening af grundvandet. Fx ved at stoffet opbevares uforsvarligt i beholder på eller i jorden, hvor der er en risiko for at beholderen kan vælte eller lække og føre til direkte eller indirekte forurening af grundvandet. Det er således ikke i relation til krydsoverensstemmelse tilstrækkeligt, at stoffet i sig selv udgør en risiko for forurening af grundvandet. 2 Biocider er en betegnelse for kemiske stoffer, der er beregnet til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe m.m. 49

51 Selvstændig overtrædelse af krav 1.1 kan eksempelvis være uautoriseret bortskaffelse af kemikalier, olie eller lignende, ved eksempelvis udledning på jorden eller nedgravning (indirekte udledning), som ved nedsivning i jorden kan medføre forurening af grundvandet. EKSEMPLER Krav 1.1 stoffer der kan forurene grundvandet: Brug liste I og liste II Billedet er hentet fra google Tjek Revner Afløb Dræn Beliggenhed og jordens beskaffenhed omkring Krav 1.1: forureningen. Brug liste I og liste II Tjek: Beliggenhed Tilladelser Bruges tanken? Hvad bruges den til? Er der en forurening? Billedet er hentet fra google 50

52 BEDØMMELSE SKEMA FOR KRAV 1.1 DELKRAV 1 KARAKTER KRITERIU M ALVOR 1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET Har ikke tilladelse, men har søgt om tilladelse og kan få det. Eller Kan ikke få tilladelse, men overtrædelsen medfører kun risiko for yderst begrænset forurening af grundvandet, og der iværksættes straks afhjælpning af det ulovlige forhold 2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET Har ikke tilladelse, men kan få det. Eller Kan ikke få tilladelse, men overtrædelsen medfører kun risiko for yderst begrænset forurening af grundvandet 3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET Har ikke tilladelse, men iværksætter straks afhjælpning af ulovlige forhold Overtrædelsen vurderes at give anledning til betydelig forurening af grundvandet eller betydelig risiko herfor 4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET Har ikke tilladelse og kan ikke få det Overtrædelsen vurderes at give anledning til betydelig forurening af grundvandet OMFANG Forureningen eller risikoen herfor vurderes som meget lille, under hensyntagen til udbredelse og stoffets farlighed Forureningen eller risikoen herfor vurderes som mindre, under hensyntagen til udbredelse (typisk inden for egen bedrift) og stoffets farlighed Forureningen eller risikoen herfor vurderes som væsentlig, under hensyntagen til udbredelse (typisk i nærområdet, dvs. de nærmeste naboer) og stoffets farlighed Forureningen vurderes som meget stor, under hensyntagen til udbredelse (typisk i fjernområdet) og stoffets farlighed VARIGHED Mindre end 1 uge 1 uge til 1 måned 1 3 måneder Over 3 måneder RETNINGSLINJE FOR BEDØMMELSE Når man skal vurdere om der er risiko for, at stoffet når ned til grundvandet, skal man overveje flere forskellige parametre: - Varigheden af overtrædelsen - jo længere varighed jo større sandsynlighed for nedsivning til grundvandet og jo sværere vil det være at oprense forureningen. - Mængden af udledt stof. - Jordens beskaffenhed - er der fx tale om sand- eller lerjord. Kompakte, tykke lerlag beskytter til en vis grad grundvandet, mens eventuelt nedsivende forurening hurtigere kan sive gennem tynde lerlag og porøst sand og grus. - Mikrobielle processer i jorden - vil stoffet være nedbrudt inden det når grundvandet? - Afstand til dræn, søer og vandløb. - Findes der grundvandsmagasiner eller boringer under den konkrete lokalitet Oplysningerne kan findes på: 51

53 - Vejrforhold i perioden op til konstatering af overtrædelsen. - Om der er plantedække på arealet, som evt. vil kunne optage nogle af stofferne. BEDØMMELSE AF KRAV 1.1, DELKRAV 1 Alvor Overtrædelsen vurderes i forhold til, om der kan gives tilladelse og om der ansøgt om en sådan. Dette vægtes i forhold til, hvor alvorlig den konkrete overtrædelse er i forhold til forureningen eller risikoen herfor. Omfang Omfanget af overtrædelsen fastslås under hensyntagen til forureningens størrelse og stoffets farlighed. Vurdering af omfang er altid en konkret vurdering afhængig af, hvor stor forureningen må anses at blive ud fra stedets geografiske, geologiske og hydrogeologiske forhold. I denne vurdering kan følgende faktorer bl.a. inddrages; jordbundsforhold, afstand til dræn, søer, vandløb, grundvandsmagasiner, drikkevandsboringer, nitratfølsomt indvindingsopland vejrforhold i perioden, hvor overtrædelsen konstateres. Varighed Varigheden af en manglende overensstemmelse vurderes fra kontroltidspunktet og til hvornår det ulovlige forhold vurderes at kunne ophøre. Den tid, der medgår til at lovliggøre det ulovlige forhold (for eksempel indhentelse af fornødne tilladelser eller efterkommelse af påbud), eller hvor lang tid der går før forureningen kan afhjælpes indgår ved en vurdering af varigheden af overtrædelsen. SKØN Når du finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en karakter ud fra det relevante bedømmelsesskema. Karaktertildeling skal som udgangspunkt følge bedømmelsesskemaerne for at sikre en ensartet behandling af landbrugere, men du skal altid foretage en konkret vurdering. Hvis du finder, at det konkrete forhold afviger fra det relevante bedømmelsesskema, så skal grundlaget for afvigelsen beskrives i kontrolrapporten. Obs: Det er vigtigt, at beskrivelserne af kontrolfund er tilstrækkelig til at dokumentere vurderingen af hhv. alvor, omfang og varighed. ADVARSLER På baggrund af en vurdering af overtrædelsen, er det muligt at overtrædelser kan opnå en samlet karakter på 5 eller derunder. Dermed er det muligt at give advarsler på dette krav. NATIONALE REGLER En evt. overtrædelse vil også være en overtrædelse af Miljøbeskyttelseslovens 19, stk. 1-2, hvor kommunen er myndighed. Kontakt derfor kommunen hvis du konstaterer en overtrædelse i forhold til overtrædelse af Miljøbeskyttelsesloven og for nærmere vurdering af alvor, omfang og varighed. Det vil være op til kommunen som myndighed, at vurdere om der er behov for at udtage jordprøver. Hvis der skal udtages jordprøver er det kommunens opgave. Evt. resultater af en prøveudtagning bør indgå i sagen som dokumentation og grundlag for bedømmelse af overtrædelsen. 52

54 2.18 ANVENDELSE AF PLANTEBESKYTTELSESMIDLER 1. DELKRAV 1. Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler. 2. Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i brugsanvisningen (og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off label). BEDØMMELSE De enkelte bedømmelsesskemaer udfyldes på baggrund af de oplysninger, der findes i sprøjtejournalen. Konstateres der overtrædelse af et eller flere delkrav under krav 2.18 skal kontrollen udvides til også at omfatte sprøjtejournalen for de to foregående vækstsæsoner. Konstateres der flere overtrædelser af samme delkrav, skal disse vurderes separat og den overtrædelse på hvert enkelt delkrav, der får den højeste karakter vil blive indberettet. Husk at jordbruger skal høres på samtlige overtrædelser Bedømmelsen sker ved indtastning af overtrædelser i VAKS 4071PM_17. 53

55 Nyt udkast til KO krav 2.18 MST. 21. december 2016 Delkrav 1: Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler KARAKTER KRITERIUM 1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET ALVOR Anvendelse af et plantebeskyttelsesmidde l, som indenfor det sidste 2 år har været godkendt i Danmark Anvendelse af et plantebeskyttelsesmid-del, som indenfor perioden fra 2 år til 3 et halvt år har været godkendt i Danmark Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med dansk etiket, som for mere end 3 et halvt år siden har været godkendt i Danmark Anvendelse af et plantebeskyttelsesmid-del med udenlandsk etiket, som ikke indeholder aktive stoffer, som er forbudte i EU. Anvendelse af et plantebeskyttelsesmid-del med udenlandsk etiket, som indeholder aktive stoffer, der er forbudte i EU. OMFANG 0 til og med 5 % Mere end 5 til og med 10 % Mere end 10 til og med 20 % Mere end 20 % VARIGHED Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel der ikke er godkendt i Danmark Der er i indeværende vækstsæson og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmidler der ikke er godkendt i Danmark Der er i indeværende og to forrige vækstsæsoner anvendt plantebeskyttelsesmidler der ikke er godkendt i Danmark 54

56 2.18. Delkrav 2: Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i brugsanvisningen (og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off label). a) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil de er godkendt. b) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet c) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale behandlinger per vækstsæson/ år, der er anført på etiketten/brugsvejledningen. d) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med de års/vækstsæsoners intervaller der fremgår af etiketten/brugsanvisningen. e) Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand end etiketten tillader (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha. valg af afdriftsreducerende dyser) Delkrav 2, a Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil godkendelsen er givet. KARAKTER KRITERIU M 1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET ALVOR Plantebeskyttelses-midlet er ikke godkendt til anvendelse på afgrøden. OMFANG 0 til og med 5 % Mere end 5 til og med 10 % Mere end 10 til og med 20 % Mere end 20 % VARIGHED Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmid-del på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmid-del på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt Der er i indeværende og to forrige vækstsæsoner anvendt plantebeskyttelsesmid-del på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt 55

57 Delkrav 2, b Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet KARAKTER KRITERIU M 1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET ALVOR Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en dosis over den tilladte og op til 1,1 gange den tilladte maksimaldosis Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt i en dosis over den tilladte og mellem 1,1 1,3 gange den tilladte maksimaldosis. Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt i en dosis over den tilladte og mellem 1,3-1,5 gange den tilladte maksimaldosis. Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt i en dosis på over 1,5 gange den tilladte maksimaldosis for den pågældende afgrøde. OMFANG 0 til og med 5 % Mere end 5 til og med 10 % Mere end 10 til og med 20 % Mere end 20 % VARIGHED Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmid-del i for høj dosering. Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmid-del i for høj dosering. Der er i indeværende og to forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmid-del i for høj dosering. 56

58 Delkrav 2, c Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale behandlinger per vækstsæson/ år, der er anført på etiketten/brugsvejledningen(kravet gælder således alene for de plantebeskyttelsesmidler, hvor der i henhold til etiketten/brugsvejledningen er fastsat et maksimalt antal årlige behandlinger) KARAKTER KRITERIUM 1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET ALVOR Plantebeskyttelsesmidde l er anvendt flere gange i en afgrøde pr sæson end tilladt, men den samlede dosis overskrider ikke den angivne individuelle maksimale dosis eller den samlede godkendte maksimal-dosis. Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt to gange mere i en afgrøde pr sæson end tilladt, og den samlede dosis overskrider den angivne individuelle maksimale dosis eller den samlede godkendte maksimal-dosis med 1,1 1,3 gange. Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt to-tre gange mere i en afgrøde pr sæson end tilladt, og den samlede dosis overskrider den angivne individuelle maksimale dosis eller den samlede godkendte maksimal-dosis med 1,3-1,5 gange. Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt to-fire gange mere i en afgrøde pr sæson end tilladt, og den samlede dosis overskrider den angivne individuelle maksimale dosis eller den samlede godkendte maksimal-dosis med > 1,5 gange. OMFANG 0 til og med 5 % Mere end 5 til og med 10 % Mere end 10 til og med 20 % Mere end 20 % VARIGHED Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmid-del flere gange pr afgrøde pr sæson end tilladt. Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt et plantebeskyttelsesmiddel flere gange pr afgrøde pr sæson end tilladt. Der er i indevræende og to forrige vækstsæsoner anvendt et plantebeskyttelsesmiddel flere gange pr. afgrøde pr sæson end tilladt. 57

59 Delkrav 2, d Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med det års/vækstsæsoners intervaller der fremgår af etiketten/brugsanvisningen. (kun relevant for pesticider, der kun må benyttes med flere års interval, fx clomazon holdige midler i kartofler og ethofumesat midler i roer) KARAKTER KRITERIUM 1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET ALVOR Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt med et år/en vækstsæson mindre interval end etiketten/brugsanvisningen foreskriver Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt med to år/to sæsoners mindre interval end etiketten/brugsanvisningen foreskriver Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt med tre år/ tre sæsoners mindre interval end etiketten/brugsanvisningen foreskriver OMFANG 0 til og med 5 % Mere end 5 til og med 10 % Mere end 10 til og med 20 % Mere end 20 % VARIGHED Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor 58

60 Delkrav 2, e Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand og 3 områder end etiketten tillader (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha. valg af afdriftsreducerende dyser) KARAKTER KRITERIUM 1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET ALVOR Plantebeskyttelsesmidde l er anvendt i en afstand til overfladevand der er 20 procent nærmere end etiketten foreskriver (dog inddrages afstandsreduktion vha. dysevalg.) Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt i en afstand til overfladevand der er 30 procent nærmere end etiketten foreskriver (dog inddrages afstandsreduktion vha. dysevalg.) Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt i en afstand til overfladevand der er 40 procent nærmere end etiketten foreskriver (dog inddrages afstandsreduktion vha. dysevalg.) Plantebeskyttelsesmid-del er anvendt i en afstand til overfladevand der er 50 procent nærmere end etiketten foreskriver (dog inddrages afstandsreduktion vha. dysevalg.) OMFANG VARIGHED Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor Følger karakteren for alvor 59

61 RETNINGSLINJE FOR BEDØMMELSE BEDØMMELSE AF KRAV 2.18, DELKRAV 1 Alvor Vurderes ud fra hvorvidt der er tale om plantebeskyttelsesmidler, der har været godkendt i Danmark, men som ikke længere er godkendte i Danmark, fordi midlet f.eks. indeholder aktivstoffer, der ikke længere er godkendte i EU eller fordi godkendelse er udløbet eller tilbagekaldt. Der kan her være tale om, at landbrugeren har anvendt gamle lagre af midler. Plantebeskyttelsesmidler, der er ulovligt importeret fra udlandet. Plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffer, der er forbudte i EU. 3 Omfang Vurderingen sker ud fra, hvor stor en procentdel af bedriftens samlede dyrkede arealer den totale mængde af det forbudte (tidligere godkendte) eller udenlandske plantebeskyttelsesmiddel er anvendt på i indeværende vækstsæson. Varighed Vurderes ud fra om det ikke godkendte plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i én, to eller tre på hinanden følgende vækstsæsoner. BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, A Alvor Vurderes ud fra hvorvidt plantebeskyttelsesmidler er anvendt på en bestemt afgrøde, hvortil de ikke er godkendt. Hvis det drejer sig om flere plantebeskyttelsesmidler, foretages der en separat bedømmelse af hvert middel for sig. Landbrugeren høres om samtlige bedømmelser. Den højeste samlede karakter indberettes til NaturErhvervstyrelsen. Omfang Vurderes som procent af bedriftens samlede dyrkede arealer hvorpå det pågældende plantebeskyttelsesmiddel er ulovligt anvendt, idet det ikke er godkendt til de pågældende afgrøder. Varighed Vurderes ud fra om det ikke godkendte plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i én, to eller tre på hinanden følgende vækstsæsoner. BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, B Alvor Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i doser, der overskrider den godkendte maksimale dosering. Der foretages en separat bedømmelse for hvert middel, der er anvendt i for store doser. Omfang Vurderes ud fra procent af bedriftens samlede dyrkede arealer, som er behandlet med for store doser af plantebeskyttelsesmidler. Varighed Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i for høje doser i én, to eller tre på hinanden følgende vækstsæsoner. 3 Listen over de i EU godkendte aktivstoffer fremgår af Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 med senere tilføjelser. 60

62 BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, C Alvor Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt i flere behandlinger årligt på en afgrøde end etiketten/brugsvejledningen tillader. Omfang Vurderes ud fra procent af bedriftens samlede dyrkede arealer, som er behandlet med for mange behandlinger af plantebeskyttelsesmidler. Varighed Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt for hyppigt i én, to eller tre på hinanden følgende vækstsæsoner. BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, D Alvor Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt med færre års/sæsoners interval end etiketten/brugsvejledningen tillader. Omfang Vurderes ud fra procent af bedriftens samlede dyrkede arealer, som er behandlet for ofte med plantebeskyttelsesmidler. Varighed Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt for hyppigt i én, to eller tre på hinanden følgende vækstsæsoner. BEDØMMELSE FOR KRAV 2.18, DELKRAV 2, E Alvor Vurderes ud fra om plantebeskyttelsesmidler er anvendt nærmere overfladevand end etiketten/brugsvejledningen tillader. (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha. valg af afdriftsreducerende dyser) Omfang Bedømmelse af omfang følger alvor Varighed Bedømmelse af varighed følger alvor SKØN Når du finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en karakter ud fra det relevante bedømmelsesskema. Karaktertildeling skal som udgangspunkt følge bedømmelsesskemaerne for at sikre en ensartet behandling af landbrugere, men du skal altid foretage en konkret vurdering. Hvis du finder, at det konkrete forhold afviger fra det relevante bedømmelsesskema, så skal grundlaget for afvigelsen beskrives i kontrolrapporten. 61

63 Obs: Det er vigtigt, at beskrivelserne af kontrolfund er tilstrækkelig til at dokumentere vurderingen af hhv. alvor, omfang og varighed. ADVARSLER På baggrund af en vurdering af overtrædelsen, er det muligt at overtrædelser kan opnå en samlet karakter på 5 eller derunder. Dermed er det muligt at give advarsler for dette delkrav. 62

64 SPRØJTEJOURNAL 1. DELKRAV 1. Jordbrugeren skal føre en journal over enhver anvendelse af plantebeskyttelsesmidler GENERELLE BEMÆRKNINGER Der er ikke mulighed for at give en karaktersum på 5 eller derunder for en overtrædelse af disse delkrav. Dette indebærer at der ikke er mulighed for at give en advarsel for disse delkrav. KRAVETS RELEVANS Kravet vil være relevant at kontrollere, hvis der er anvendt plantebeskyttelsesmidler. Hvis jordbruger ikke anvender plantebeskyttelsesmidler er kravet ikke relevant. Kravet er ikke relevant hvis der ikke anvendes sprøjtemidler i produktionen, og der ikke føres sprøjtejournaler på bedriften. Reglerne om sprøjtejournal gælder for landbrugere, med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover, samt for alle væksthusgartnerier, frugtplantager og planteskoler m.v. uanset størrelse. BEMÆRKNINGER Vær opmærksom på, at sprøjtejournal har skiftet navn til sprøjteregister. I forhold til KO hedder det dog forsat sprøjtejournal. Sprøjtejournal og sprøjteregister er det samme. BEDØMMELSE SKEMA FOR 2.19, DELKRAV 1 KARAKTER KRITERIU M 1 MEGET LILLE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 2 MINDRE BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 3 VÆSENTLIG BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET 4 MEGET STOR BETYDNING I FORHOLD TIL FORMÅL MED KRAVET ALVOR Der mangler oplysninger om enten dato for sprøjtning, anvendt middel, dosering, afgrøde, størrelsen på det sprøjtede areal eller der mangler identifikation af marken eller sprøjtejournalen er ikke ajourført. Der mangler to eller flere oplysninger om: dato for sprøjtning, anvendt middel, dosering, afgrøde, størrelsen på det sprøjtede areal, identifikation af marken eller sprøjtejournalen er ikke ajourført. Der er ikke ført en sprøjtejournal på bedriften. OMFANG Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på op til 25 % af bedriftens dyrkede areal Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på mellem 25 % og 50 % af bedriftens dyrkede areal Manglende oplysninger i sprøjtejournalen på mere end 50 % af bedriftens dyrkede areal Manglende oplysninger på mere end 95 % af bedriftens dyrkede areal VARIGHED Der er ikke ført en fuldstændig sprøjtejournal i indeværende vækstsæson Der er ikke ført sprøjtejournal i indeværende vækstsæson Der er ikke ført sprøjtejournal i indeværende og forrige vækstsæson 63

65 RETNINGSLINJE FOR BEDØMMELSE BEDØMMELSE AF KRAV 2.19, DELKRAV 1 Alvor Vurderes ud fra hvorvidt der er ført en sprøjtejournal på bedriften eller ej og om sprøjtejournalen indeholder de nødvendige oplysninger. Omfang Vurderes som procent af bedriftens samlede dyrkede areal, hvor der ikke er ført en sprøjtejournal eller på hvor stor en del af bedriftens samlede dyrkede areal, hvor der mangler oplysninger i sprøjtejournalen. Varighed Vurderes ud fra om der er ført sprøjtejournal i indeværende og forrige vækstsæson, eller om der er ført en ufuldstændig sprøjtejournal i indeværende vækstsæson. SKØN Når du finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en Når du finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en Når du finder en overtrædelse af KO på en kontrol, skal du vurdere forholdet konkret og give det en karakter ud fra det relevante bedømmelsesskema. Karaktertildeling skal som udgangspunkt følge bedømmelsesskemaerne for at sikre en ensartet behandling af landbrugere, men du skal altid foretage en konkret vurdering. Hvis du finder, at det konkrete forhold afviger fra det relevante bedømmelsesskema, så skal grundlaget for afvigelsen beskrives i kontrolrapporten. Obs: Det er vigtigt, at beskrivelserne af kontrolfund er tilstrækkelig til at dokumentere vurderingen af hhv. alvor, omfang og varighed. ADVARSLER På baggrund af en vurdering af overtrædelsen, er det muligt at overtrædelser kan opnå en samlet karakter på 5 eller derunder. Dermed er det muligt at give advarsler på dette krav. Det er muligt for landbrugeren (der mangler oplysninger for op til 25 pct. af arealerne) at afhjælpe overtrædelsen på stedet. Hvis sprøjtejournalen ikke kan fuldstændiggøres under kontrolbesøget, skal landbrugeren indsende sprøjtejournal til NaturErhvervstyrelsen (lokalafdelingen) med oplysninger for de manglende 25 pct. af markerne. 64

66 Bilag D: Information om MAB til brug for kontrolopgaver hos NAER De nye autorisationsregler betyder, at man ud over krav om sprøjtecertifikat/opfølgningskursus nu også skal autorisere sig i MAB. Der bliver tale om en glidende indfasning over de næste fire år frem til 1. juli Først da skal man som noget ekstra i forhold til gældende regler dokumentere autorisation for at købe og bruge pesticider. Dog skal de personer, der ønsker at købe og anvende midler til gasning af muldvarpe/mosegrise være autoriseret allerede pr. 1. april Som professionel sprøjtefører kan man vælge: 1. at vente med at autorisere sig til senest 1. juli 2020 evt. i forbindelse med, at man næste gang skal på opdateringskursus eller 2. at autorisere sig med det samme. Hvis man bruger marksprøjter o.lign. skal man have sprøjtecertifikat og opfølgningskursus og en S1 autorisation. Bruger man kun hånd- og rygsprøjter kan man nøjes med et sprøjtebevis/hånd- og rygsprøjtecertifikat og en S2 autorisation. Vælger man løsning 1, skal man senest 1. oktober 2016, eller senest næste gang herefter, hvor man køber eller bruger pesticider, udfylde og underskrive en tro-og-love erklæring, som skal opbevares i virksomheden sammen med sprøjtecertifikat/opdateringsbevis. Vælger man løsning 2, og altså at autorisere sig med det samme, slipper man for kravet om en tro-og-love erklæring. Har man en autorisation, behøver man ikke at vise sprøjtecertifikat under kontrolbesøg. Men hvis kontrolløren er i tvivl, om medarbejderen vitterligt er medarbejder i virksomheden, kan man anmode om at se dokumentation for dette. Information om MAB Man kan læse mere på vores hjemmeside her: Her ligger der i højre margen link til tro-og-love erklæringen, som evt. skal benyttes af landmanden, der ligger et oversigtsskema med autorisations-mulighederne og der ligger et faktaark om reglerne. Sidstnævnte kan kontrollørerne evt. printe og tage med ud til landmændene. Den underskrevne tro-og-love erklæring skal opbevares sammen med sprøjtecertifikatet/kopi af sprøjtecertifikatet. Autorisation kræver, at man benytter sin personlige Nem-ID. Autorisationen er gratis første gang (for den første periode). Næste gang koster det 184 kr. i gebyr. Autorisationen udstedes ved, at man får oplyst et autorisationsnummer med det samme og autorisationen sendes til personens E-boks. Krav og kontrol På enhver virksomhed, der køber og anvender pesticider, skal der forefindes enten en tro-og-love erklæring, eller det skal dokumenteres, at mindst en medarbejder er autoriseret i MAB. Denne person skal kunne oplyse sit autorisationsnummer. Autorisationsnummeret kan knyttes til virksomhedens CVR nummer. Det vil være optimalt. Det er dog ikke en betingelse, at denne kobling er foretaget i forbindelse med autorisationen. Inden et kontrolbesøg kan kontrolløren tjekke, om mindst en person er knyttet til CVR nummeret, der besøges, ved at bruge kontrolmuligheden øverst på siden her: 65

67 Er der ingen personer tilknyttet virksomhedens CVR nummer, kan virksomheden oplyse autorisationsnummer på en medarbejder. Dette autorisationsnummer kan også kontrolleres på ovennævnte side. Overtrædelses-/påbudstekst (vækstsæson 2017) Autorisation og uddannelse af professionelle brugere af bekæmpelsesmidler (almindelige sprøjteførere): Din virksomhed har i indeværende vækstsæson købt eller anvendt pesticider uden at være i besiddelse af en gyldig autorisation eller en tro-og-love erklæring samt anden dokumentation for gennemført uddannelse mv. Det er en overtrædelse af 4, stk. 1, jf. 34, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 969 af 28. juni 2016 om autorisation og uddannelse af professionelle brugere af bekæmpelsesmidler og af ansatte hos forhandlere af bekæmpelsesmidler. Du har i indeværende vækstsæson anvendt pesticider med en anden udbringningsmetode, end certifikatet giver tilladelse til. Det er en overtrædelse af 5, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 969 af 28. juni 2016 om autorisation og uddannelse af professionelle brugere af bekæmpelsesmidler og af ansatte hos forhandlere af bekæmpelsesmidler. Håndtering af overtrædelser Frem til 1. juli 2020 vedr. virksomheder, der ikke har en autorisation tilknyttet endnu: Orienter virksomheden om, at den ejer/medarbejder, som er i besiddelse af et gyldigt sprøjtecertifikat/bevis for opfølgningskursus via Miljøstyrelsens hjemmeside ovenfor kan gå til MAB og autorisere sig. Virksomheden skal efter endt kontrolbesøg fremsende dokumentation på autorisation eller underskrevet tro-og-love erklæring. 66

68 Oversigt over de forskellige autorisationstyper, ikrafttrædelsesoplysninger, gebyr, rettigheder autorisationerne giver indehaveren og de uddannelses- krav der ligger til grund. Autorisation Ikrafttrædelse Gebyr Autorisatio nen giver følgende rettigheder Giver samme rettighede r som en Uddannel sesbetegnelse, der ligger til Uddanne lsens varighed Opfølgnings - kursus varighed Gyldigheds - periode for kursus og S1 Autorisation Første Køb, salg og Med S1 opnås Sprøjtecertifik 74 timer, 10 7,4 timer 4 år Nuværende 4 ske fra 1. frem til 1. juli plantebeskytt også samtidig delprøver være sket 1. er gratis. bortset fra rettigheder reduceres i bekæmpelses ved S2, S3 og fremtiden til Autorisation Anden bringning med 2 delprøver professionelle 184 kr. oktober 2016 udbringningsog senest den Hvis der købes skal der i underskrevet pr. 1. oktober autorisation er opfyldt. S2 Autorisation af Første Udbringning Med S2 opnås Hånd- og 14,8 timer, 2 4 timer 4 år Ja, en lille fra 1. oktober frem til 1. juli plantebeskytt samme rygsprøjtecerti prøve sket 1. juli er gratis. hånd og rettigheder hånden, F1 Autorisation af Anden via påsmøring. professionelle 184 kr. oktober 2016 Køb af alle plantebeskytt Hvis der købes bortset fra skal der i underskrevet bekæmpelses tro pr. 1. og oktober loverklæring Salg af ikke autorisation og frem er professionelle plantebeskytt senest til opfyldt. kravet om elsesmidler Prøve 67

69 S3 Autorisation Første Anvendelse Der er Ikke relevant Ikke relevant Anerkendels Nej senest være frem til 1. beskyttelses udviklet et endnu endnu. af kompeer gratis benyttes til denne tencer kan Indgivelse af udsæd, dvs. ind til videre gives for en henblik på at Alle S3- mv. autorisation periode på fra 1. Autorisation på baggrund til 4 år 2017 for at 1. april 2017: Køb af alle individuelle behandling plantebeskyt dokumentati autorisation bortset fra erfaring og bekæmpelse tencer på G1 Autorisation Første Køb, salg og Muldvarpe- 5 timer Endnu ikke 5 år 1 prøve kan ske fra frem til 1. gasningsmidl /mosegrise fastsat være sket 1. er gratis. godkendt til mosegrise gasningscerti Alle G1- autorisation Salg af 1. april 2017: bekæmpelse af korn, frø G2 Autorisation Første Køb, salg og gasningsbevi Udbydes Der findes 5 år Sverige og kan ske fra frem til 1. gasningsmidl Kursus på 4 ingen Tyskland: 1 være sket 1. er gratis. godkendt til udbydes i opfølgnings- prøve april 2017 at skadedyr bekæmpe i Sverige og et kursus kurser. Det Alle G1- lagre lignende. af på dage 5 fulde kursus autorisation er 1. april efter 2017: korn, frø og udbydes Tyskland. i Disse kurser er skal gennem- føres hvert 230 kr. aner- kendt af 5. år F1 Autorisation Første Virksomhed Forhandlerc MST 1 dag, 4 timer 4 år Nej af oktober autorisation frem til 1. er, personale der har ertifikat 7,4 timer forhandlere 2016 april og skal juli er gratis ansat med må F1 kan senest ske være fra 1. sket 1. Anden autorisation: 184 kr. autorisation forhandle plantebeskyt telsesmidler ikkeprofessionel til anvendelse * Meget giftige bekæmpelsesmidler jf. definition i bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen. Der refereres her særligt til gasningsmidler til bekæmpelse af mosegrise, muldvarpe og skadedyr i lagre af korn, frø og lign. 2 68

70 Bilag E: Synsrapport Synet hvor Danish EPA Adresse Strandgade 29, DK , Copenhagen Syn Dato for syn Synsmedarbejder Resultat af syn Mærkatnummer -993 Ejer Kunde-ID 1111 Navn Adresse Resultat af syn Anita Fjelsted Godkendt efter reparationer Søren Hansen Gammelvej 12, 2222, Gammelby Sprøjtedetaljer Fabrikant Type Hardi xxkk12 Frist for næste syn Serienummer FREMSTILLINGSÅR 2008 Sprøjtetype Monteret TANK KAPACITET: 2000 LITER Pumpe Type: Stempel / Membran Omrøring Sprøjtebom Kapaciteten er: med tryk: Hydraulisk AFSTAND MELLEN DYSER l / min 10.0 bar Arbejdsbredde: 24.0 meter med 8 sektioner 30 CM 1. Kraftoverføring 6. Rør og slanger 1. Kraftoverføring - slid og defekter Repareret 1. Slid og tæthed Repareret repareret slanger udskiftet 2. Afskærmning OK 2. Slangeføring og fixering Repareret 2. Væskepumpe slanger fikseret på bom 1. Pumpekapacitet Repareret 7. Filtre Ny pumpe monteret 1. Filtre OK 2. Pulsering OK 8. Sprøjtebom 3. Sikkerhedsventil OK 1. Funktionstest / intakt / stabilitet / symmetri OK 4. Pumpetæthed OK 2. Afvigerled OK 3. Omrøring 3. Transportstilling OK 1. Omrøring OK 4. Dyseplacering OK 4. Væsketank og kemipåfyld 5. Udvendig sprøjteforurening OK 1. Utætheder i tank OK 6. Dysebeskyttelse OK 2. Påfyldningssi OK 7. Bomhøjde OK 3. Udluftning OK 8. Bomophæng og dæmpning OK 4. Væskeindikator OK 9. Sektionsligetryk OK 5. Aftapning OK 9. Dyser 6. Kontraventil OK 1. Dyse typer og dyse filter identiske OK 7. Skyllefunktion OK 2. Dysemontering OK 8. Kemipåfyld OK 3. Drypning OK 9. Kemidunke OK 10 Luftblæser 10. Rengøringsudstyr OK. 1. Slid / defekter / regulering af luftmængde OK 5. Betjening, målesystem og regulering 2. Rotering OK 1. Kontakter til dyse og sektionsafblænding OK 3. Justerbare guideplader OK 2. Trykreguleringsventil og væskeventiler OK 4. Afskærmning OK 3. Manometer - let læseligt og korrekt skala inddeling OK 4. Manometer - nøjagtighed og stabil OK 5. Flowmåler og hastighedssensor - nøjagtighed OK DEMO SYNSRAPPORT MARKSPRØJTE Synet er gennemført I henhold til Miljøstyrelsens vejledning, som i store træk er baseret på EN