Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Digital Konvergens Oktober 2008

Transkript

1 Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Digital Konvergens Oktober 2008

2 2

3 Afprøvning af Dansk Bygge Klassifikation (DBK) Indhold Konklusion for DBK-afprøvning... 5 Rapportens formål... 5 Baggrund for DBK-afprøvningen... 5 Forløbet af afprøvningen... 6 Værdien af en fælles klassifikation og af DBK... 7 Forudsætninger for implementering af DBK... 7 Forudsætning 1: Ejer- og driftsorganisation... 8 Forudsætning 2: Videreudvikling af DBK... 8 Forudsætning 3: Praktiske vejledninger... 8 Forudsætning 4: It-understøttelse af DBK... 9 Forudsætning 5: Internationalisering af DBK... 9 Konklusion Bilag 1 Baggrund, forløb og resultater Præsentation af Digital Konvergens Formål, initiativer og forprojekt Beskrivelse af forløbet Resultater i forløbet Resultatet set fra den enkelte fagrolle Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør El-ingeniør VVS-ingeniør Kalkulation Leverandør Byggeleder, entrepriseleder og fagentreprenør Fagspecifikke kommentarer til DBK Sammenfatning af resultatet Bingopladeevaluering Anvendelsen af DBK i et it-perspektiv DBK-fortolker DBK i et internationalt perspektiv DBK og referencestruktur Bilag 2 Kort introduktion til IFD Formål Baggrund Indhold Relation til IFC Implementering i softwaren Inkludering af klassifikationssystemer Muligheder for inkludering af DBK Betydning for anvendelsen af DBK Bilag 3 Kort introduktion til OmniClass OmniClass / DBK klassificering forskelle og ligheder OmniClass Standarder ISO Omfang Syntaks koder

4 Lovkrav Software Tegn i klassificeringskode (+/-) Eksisterende software Ny software og nye versioner af software Vurdering Bilag 4 Uddrag fra speciale om DBK og referencestruktur Klassifikation som referencestruktur DBK som klassifikationssystem Bilag 5 Deltagere i DBK-afprøvningen

5 Konklusion for DBK-afprøvning Rapportens formål Denne rapports formål er at give en overordnet vurdering af DBKs potentiale som et effektivt klassifikationsværktøj, der strukturerer byggeinformationer på en standardiseret måde og understøtter målet om en effektiv kommunikation mellem byggeriets parter. Endvidere er formålet at opstille de forudsætninger, der vurderes nødvendige for at gøre DBK til en vindende klassifikationsstandard i dansk byggeri samt at opstille et forslag til fremtidig indsats i virksomhederne i Digital Konvergens. Ovenstående gøres på baggrund af et afprøvningsforløb af DBK i et tænkt projekt. Da efterprøvningen er relativ enkel, og derfor udelukkende kan give anledning til en række hovedkonklusioner og overordnede vurderinger, er nærværende rapport udarbejdet således, at efterprøvningsresultater, vurderinger og konklusioner ikke er skarpt opdelt i rapporten. Rapporten og afprøvningen er udført af en arbejdsgruppe under Digital Konvergens. Målegruppen for rapporten er de syv virksomheder i Digital Konvergens samarbejdet. Da parterne i Digital Konvergens har givet hinanden håndslag på at gå foran i udvikling, implementering, anvendelse og udbredelse af digitale standarder i byggeriet stiller Digital Konvergens rapporten til disposition for byggeriets parter. Baggrund for DBK-afprøvningen Dansk Bygge Klassifikation, DBK, så dagens i lys i december 2006 (BEK december 2006), som et resultat af Det Digitale Byggeri. Klassifikationen er, som det eneste krav, nævnt i selve bekendtgørelsen om IKT i byggeriet. Bekendtgørelsen klarlægger dog hverken formålet for anvendelsen eller omfanget. Forarbejderne til bekendtgørelsen og udarbejdelsen af DBK giver heller ikke de fornødne svar for at DBK kan blive den succes, som standarden er sat i verden for. Det er ligeledes værd at bemærke, at DBK som det eneste initiativ indenfor Det Digitale Byggeri ikke blev afprøvet. I foråret 2007 satte Digital Konvergens DBK på dagsordenen for at undersøge de mulige potentialer, der lå foran med DBK. Digital Konvergens lagde ud med at danne sig et overblik over klassifikationssystemer i de lande, hvor Digital Konvergens virksomhederne var repræsenteret og vurderede på det tidspunkt, at omfanget af DBK var stort, men at udbredelsen endnu ikke var til stede. Dernæst blev der kigget på byggeprojektets dokumenter og informationsflow med henblik på at identificere de dokumenter og oplysninger, der ville være DBK-relevante. Kriteriet for dokumenterne var, at de blev brugt i det videre arbejde for byggeprojektet. Der blev også set på dokumenternes liv i it-systemerne, hvor dokumenterne generelt blev født i Word eller Excel ud fra firmaspecifikke skabeloner. Initiativerne i foråret 2007 betragtes som forprojekt til den DBKafprøvning, som rapporten her omhandler, og der er således taget afsæt i resultaterne fra I 2008 finder Digital Konvergens, at der fortsat ikke er nogen, der har taget førertrøjen hvad angår færdiggørelse og implementeringen af DBK. Der er fortsat intet svar på anvendelsens formål, omfang og værdi. Faktisk er fornemmelsen, at der er stor usikkerhed i branchen angående DBK. Branchen synes at udvise en udpræget afventende holdning, dels fordi få ved, hvordan man i praksis skal anvende DBK, og dels fordi der ikke er formuleret en vision for, hvor og hvordan standarden skal anvendes for at skabe værdi der findes kun eksempler. Enkelte softwareleverandører, primært de store CAD-leverandører, er på forsøgsbasis begyndt at implementere DBK, men der synes at være et stykke vej endnu. Det nytter f.eks. ikke at sætte DBKkoder på bygningsdele, hvis de ikke kan bruges aktivt og trækkes ud igen til andre formål. Det var med dette afsæt, at Digital Konvergens i maj juni gennemførte en afprøvning af DBK. Formålet for afprøvningen var at afprøve DBKs egnethed til udveksling af information mellem de forskellige it-systemer, processer og roller i et byggeprojekt vurdere de forretningsmæssige gevinster ved anvendelse af DBK identificere nødvendige ændringer og tilføjelser i DBK indhente og dele erfaringer med anvendelse af DBK Dette formål skulle sætte virksomhederne i Digital Konvergens i stand til at vurdere potentialer og barrierer for DBK i forhold til anvendelse i egne firmaer. 5

6 Forløbet af afprøvningen DBK-afprøvningen blev afholdt som en intern afprøvning blandt virksomhederne i Digital Konvergens, dette i samarbejde med Lindpro, der spillede rollen som leverandør. Foreningen bips deltog aktivt i arbejdet for at afklare spørgsmål om DBK og for at sikre, at afprøvningen var så tro mod DBK, som mulig. En DTU studerende deltog som en del af viden- og erfaringsindhentningen til hans eksamensprojekt (se uddrag i bilag 4). Afprøvningen blev gennemført i maj og juni 2008 og tog afsæt i et tænkt projekt (et testbyggeri) som bips stillede til rådighed. Testbyggeriet indeholdt bygningsdele for alle fag og tegningsmateriale forelå fra starten. Informationsflowet blev simuleret i alle projektfaser med alle fagroller og alle betydende dokumenter. Der blev i afprøvningen set bort fra de juridiske grænseflader og organiseringsmåde for byggeprojektet. Deltagerne var alle specialister, som i deres daglig virke bestrider én eller flere af de primære fagroller, der indgår i et byggeris forskellige faser lige fra design til drift og vedligehold af byggeriet. De i alt 10 fagroller, der var medtaget i afprøvningen var: Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør VVS-ingeniør El-ingeniør Kalkulatør Entrepriseleder Byggeleder Fagentreprenør Leverandør Der var 1-3 deltagere til hver fagrolle og i alt deltog 22 personer i afprøvningen. Forudsætningen for deltagerne var et forudgående kendskab til DBK. I praksis var deltagernes kendskab til DBK dog forskelligt der var deltagere, der havde et meget grundlæggende kendskab, idet de have været med til udviklingen af DBK, og der var deltagere, der blot havde brugt DBK sporadisk. Afprøvningsforløbet blev afsluttet med en workshop, hvor resultaterne blev fremlagt og diskuteret med det sigte at få bekræftet, at konklusionerne stemte overens med afprøvningens resultater, som deltagerne havde oplevet dem. En stor del af den afsluttende workshop var også bips respons på de spørgsmål, som afprøvningen havde rejst, for på den måde at give bips input til det videre DBK-arbejde. 6

7 Værdien af en fælles klassifikation og af DBK Afprøvningen bekræftede, at en fælles klassifikation er et nødvendigt og et nyttigt element i rejsen imod en effektiv værdikæde inden for byggeriet, hvor den enkelte rolle kan genanvende data fra tidligere led. Der er behov for et fælles sprog. Afprøvningen viste generelt, at det er muligt at tilføje DBK koder i testbyggeriet. I begyndelsen var der skepsis i forbindelse med den manuelle håndtering af de lange koder, men anvendelse af Rambølls DBKfortolker gjorde, at opbygning og fortolkning af koderne blev lettere. DBK bestod således prøven, hvad angår anvendelighed i den generelle struktur og opbygning. Videreudviklingen af de svagt dækkede dele af DBK var naturligvis genstand for diskussion, og specielt udvikling af ressourcedomænet 1 var savnet. Konklusionen er, at DBK i nuværende stand er bedre end ingen klassifikation og bedre end den eksisterende SfB klassifikation. Afprøvningen peger overordnet på, at DBK som klassifikationssystem har potentialet til at skabe forretningsværdi for den samlede byggeproces ved sin understøttelse af informationsudvekslingen mellem parterne. Dertil kommer at de enkelte virksomheder formodes at kunne skabe værdi internt med DBK. Forudsætninger for implementering af DBK Afprøvningen viste imidlertid, at der er væsentlige områder, hvor DBK enten er utilstrækkelig eller helt mangelfuld. For Digital Konvergens er det en forudsætning, at der tages initiativer indenfor disse områder, før Digital Konvergens tror på, at DBK kan blive en vindende klassifikationsstandard, og før implementering af DBK kan gennemføres fuldt ud (og med succes) i de syv virksomheder og i branchen som helhed. Digital Konvergens betragter følgende fem områder som forudsætninger for, at DBK kan blive en vindende klassifikationsstandard i dansk byggeri: 1. Ejer og driftsorganisation: DBK skal forankres i en solid, ressourcestærk og kompetent ejer- og driftsorganisation 2. Videreudvikling af DBK: Udvikling af alle vigtige DBK-domæner samt vedligeholdelse og videreudvikling af DBK fremover 3. Praktiske vejledninger: Udarbejdelse og vedligeholdelse af praktiske vejledninger og træningsmateriale for anvendelse af DBK 4. It-understøttelse af DBK: DBKs kodestruktur skal gøres mere it-venlig og implementering af DBK i branchens gængse softwaresystemer skal motiveres 5. Internationalisering af DBK: Oversæt DBK til engelsk og gør DBK anvendelig på internationale projekter ved at sikre konvergens og sammenhæng mellem DBK og andre nationale klassifikationssystemer 1 DBK dækker fire områder, såkaldte domæner: Ressourcedomænet, Procesdomænet, Resultatdomænet og Egenskabsdomænet. 7

8 Forudsætning 1: Ejer- og driftsorganisation DBK kan først implementeres bredt, når DBK er forankret i en solid, ressourcestærk og kompetent ejer- og driftsorganisation, der kan fokusere og varetage videreudviklingen og den fremtidige drift af DBK. Afprøvningen viste med stor tydelighed, at der er områder hvor DBK endnu er for svagt udviklet. I de knap to år, DBK har været frigivet, har videreudviklingen og implementeringen af DBK stort set ligget stille. På nuværende tidspunkt driftes DBK af foreningen bips, men midlerne og den support, der leveres fra ejeren, EBST, er langt fra tilstrækkelig til, at det overhovedet virker troværdigt, at DBK nogen sinde videreudvikles. Implementering af DBK i en byggevirksomhed er en stor og omkostningstung ændring af en virksomheds produktionsapparat, og den store forretningsmæssige effekt kommer først, når alle parter i alle faser af et byggeprojekt anvender DBK. Derfor kan professionelle virksomheder ikke satse på et brancheklassifikationssystem, som ikke er solidt forankret. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning for at implementere DBK bredt i deres produktion og i branchen i øvrigt, at DBK har en solid, ressourcestærk og kompetent ejer og driftsorganisation, der kan sikre overstående punkter. Forudsætning 2: Videreudvikling af DBK DBK kan først implementeres bredt, hvis der sættes initiativer i gang til at videreudvikle de fire domæner til et tilstrækkeligt modent niveau. Afprøvningen viste generelt, at det er muligt at anvende DBK i testbyggeriet, og DBK bestod således prøven, hvad angår anvendelighed i den generelle struktur og opbygning. Men afprøvningen viste også, at domænerne skal videreudvikles, for at parterne i et projekt kan foretage en entydig klassifikation gennem et byggeris livscyklus og dermed skabe den forretningsmæssige værdi ved understøttelse af informationsudvekslingen mellem parterne. Afprøvningen af DBK angiver i prioriteret form en række mangler i domænerne. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning for bred implementering af DBK, at DBK videreudvikles, og at virksomhederne dermed kan sikre, at deres interne systemer kan håndtere DBK. Forudsætning 3: Praktiske vejledninger DBK kan først implementeres bredt, når der findes praktiske vejledninger og træningsmateriale. Afprøvningen viste, at det nuværende meget omfattende manual- og tabelmateriale, der er udviklet, slet ikke er operationelt i praksis. Brugervenligheden er for ringe, når man skal opbygge en DBK-kode, eller når man skal tolke koden. Endvidere viste afprøvningen, at der kræves en standardiseret måde at anvende og tolke DBK på i de forskellige faser og fag. Hertil findes ikke nogen vejledninger overhovedet. Implementeringen af DBK er en så stor indgriben (og standardisering) i virksomhedernes arbejdsmetoder, at det er åbenlyst nødvendigt, at der findes en fælles standardiseret måde at anvende og tolke DBK på. Derfor skal der udarbejdes praktiske og anvendelige vejledninger og træningsmaterialer, således at vi får en ensartet implementering af DBK i branchen. Dette bør endvidere styrkes gennem undervisning i DBK på relevante læreanstalter og uddannelser. Først derved opnår vi de forretningsmæssige fordele. De syv virksomheder står i dag lidt bedre rustet end branchen generelt, fordi der i forbindelse med afprøvningen er udarbejdet en række eksempler på anvendelse af DBK i de enkelte byggedokumenter. Disse eksempler er dog blot et lille skridt på vejen, før DBK i praksis bliver generel anvendelig. For virksomhederne i Digital Konvergens er det derfor en forudsætning, at der findes praktiske vejledninger og træningsmateriale til en standardiseret anvendelse og tolkning af DBK, førend man kan implementere DBK bredt i virksomhederne. 8

9 Forudsætning 4: It-understøttelse af DBK DBK kan først tages i bred anvendelse, når DBK kan implementeres i it-systemerne. Afprøvningen viste, at selv om Rambølls digitale DBK-fortolker ( blev anvendt af deltagerne, skal DBK være implementeret i it-systemerne, før man opnår den fulde effekt. Afprøvningen viste også, at DBKs kodestruktur i sin fulde form har et problem, når de skal anvendes i itsystemerne. Kodestrukturen er baseret på et referencesystem, der muliggør menneskelige tolkninger, men som ikke er tilstrækkelig entydig til digital anvendelse. It-systemerne har svært ved entydig automatisk tildeling af DBK-koder, hvormed en automatisering af en entydig tildeling af DBK-koder er mere eller mindre umulig. Det fulde udbytte af DBK kan først hentes, når standarden på ensartet måde er implementeret i de mest gængse it-systemer i branchen, herunder i CAD-systemer, beskrivelsessystemer, kalkulationssystemer etc. Der skal etableres en plan for, hvorledes man vil fremme implementeringen i branchens it-systemer. Danmark er et lille land, og det er ikke alle internationale it-leverandører, der af sig selv vil anvende tid og ressourcer på at implementere DBK i deres systemer. Et vigtigt element i denne it implementering er ambitionsniveauet - skal referencestrukturen implementeres fuldt ud, eller skal man fx blot starte med at anvende tabelværdierne. Det er herudover vigtigt for implementeringen i it-systemerne, at der udvikles en DBK/XML løsning. For virksomhederne i Digital Konvergens er manglen på DBK-implementering i de it-systemer, som de syv virksomheder anvender, en stor barriere for en bredere implementering. Forudsætning 5: Internationalisering af DBK De syv virksomheder har foruden de danske projekter en omfattende international aktivitet. I forbindelse med afprøvningen er det naturlige spørgsmål kommet op. Hvorfor skal der udvikles en dansk klassifikation? Hvorfor kan vi ikke blot anvende en eksisterende klassifikation?. DBK er bygget på den internationale ISO/IEC standardserie, der bliver tilsvarende til europanorm / danskstandard DS/EN 81346, når den udkommer næste år, Når vi sammenligner DBK med de udenlandske klassifikationer, er den store forskel, at DBK har en referencestruktur for bygningsdele. Der synes at være to modstridende tendenser på dette punkt: Det forlyder, at nogle af de udenlandske klassifikationssystemer ønsker at udvikle en referencestruktur - DBK er således foran. Der tales på den anden side om, at klassifikationssystemer ikke behøver en referencestruktur, da denne opbygges i bygningsmodellen. Referencestrukturen er den grundlæggende forskel, der bliver ved med at dukke op ved sammenligning med de udenlandske klassifikationssystemer senest i specialet skrevet i forbindelse med Digital Konvergens DBK-afprøvning. Her peges der på, at referencestrukturen giver udfordringer i it-implementeringen. Digital Konvergens afprøvningen viste ikke et stort behov for referencestrukturen i forhold til behovet for klassifikation. 9

10 Efter DBK-afprøvningen blev den amerikanske klassifikationsstandard, OmniClass, undersøgt kort af Digital Konvergens. Der er indledt et samarbejde mellem OmniClass og den engelske standard UniClass om samkøring af de to klassifikationssystemer. Konklusionen er, at omfanget af OmniClass, og graden af itunderstøttelse af standarden, er vokset siden de undersøgelser, der blev foretaget da DBK-udviklingen blev påbegyndt i Det førte til overvejelser om at opfatte OmniClass som et alternativ til DBK. Det vil ikke være nogen lille opgave at realisere dette alternativ. Hvis OmniClass skal undersøges videre og eventuelt efterfølgende implementeres i Danmark, er der en række tiltag, der skal gennemføres: OmniClass skal på linje med DBK testes for at undersøge, om standarden passer til den danske byggebranche OmniClass skal oversættes og tilpasse danske forhold Der skal etableres en ejerorganisation, der vedligeholder den danske udgave af OmniClass OmniClass skal implementeres i den danske byggebranche Der er således et tilsvarende sæt af ressourcekrævende forudsætninger forbundet med at vælge og implementere en eksisterende klassifikationsstandard i Danmark. Man kan ikke uden videre tage en udenlandsk standard og anvende den i Danmark. En vigtig forudsætning for de syv virksomheder er, at der arbejdes målrettet på at internationalisere DBK. I første omgang er en engelsk version af DBK afgørende. Der er et internationalt arbejde i gang omkring etablering af et bibliotekssystem IFD (International Framework for Dictionaries). Formålet med IFD er at rumme de forskellige nationale klassifikationssystemer, for dermed at kunne mappe disse mod hinanden. For at DBK kan komme ind i IFD, skal DBK oversættes til engelsk og efterfølgende vedligeholdes på dansk og engelsk. Der skal målrettet arbejdes på, at få DBK implementeret i IFD, herunder om nødvendigt tilpasse DBK, så IFD-implementeringen kan finde sted Konklusion Virksomhederne i Digital Konvergens er, baseret på afprøvningen, enige om at: a. Arbejde for at de fem forudsætninger bliver opfyldt af hensyn til anvendelse af DBK i Danmark. b. Implementere DBK i egen virksomhed, hvad angår danske projekter men kun i den takt og i det omfang, forudsætningerne bliver bragt på plads. Det er afgørende, at alle fem forudsætningerne bliver opfyldt. DBK har ikke med den nuværende færdiggørelsesgrad, de nuværende ressourcer og den nuværende brancheopbakning stor sandsynlighed for at blive en vindende standard i Danmark. Opfyldes forudsætningerne ikke, er sandsynligheden for den nødvendige internationalisering af DBK ligeledes lille. Digital Konvergens har ikke planer om at gennemføre aktiviteter, der direkte sigter mod at opfylde de fem forudsætninger, men vil gerne stille afprøvningsresultaterne til rådighed for branchen samt deltage i diskussionen omkring, hvorledes de fem forudsætninger mest effektivt opfyldes. Hvis de fem forudsætninger ikke kommer på plads, eller hvis der ikke viser sig muligheder/planer for, at de kan bringes på plads inden for det kommende år, vil de syv virksomheder i Digital Konvergens ikke træffe en fælles beslutning om at anvende DBK, ud over hvad der kræves i offentlige byggeprojekter. De syv virksomheder kan da forventes at implementere DBK i varierende omfang. 10

11 Bilag 1 Baggrund, forløb og resultater 1. Præsentation af Digital Konvergens Digital Konvergens er et samarbejde mellem syv af de største aktører i den danske byggebranche: Arkitema, COWI, Grontmij CarlBro, MT Højgaard, NCC, Pihl og Rambøll. Samarbejdet har til formål at indføre og udbrede fælles it-standarder for hele byggebranchen. Samarbejdsparterne har bevidst valgt åbne standarder fra bips, dvs. standarder der er udviklet af og for branchen og er tilgængelige for alle. Formålet er at strømline og forbedre udvekslingen af de mange informationer, der kendetegner et byggeprojekt og dermed at styrke forudsætningerne for bedre og billigere byggeri. Vi har givet hinanden håndslag på: I fællesskab og enighed at vurdere og vælge de bedste standarder At gå foran og selv anvende de valgte standarder At arbejde for udbredelse af standarderne til hele branchen At drive og bakke op om processen Vi investerer selv i samarbejde og implementering. Det, vi beslutter i samarbejdet, er det vi gør. 2. Formål, initiativer og forprojekt Dansk Bygge Klassifikation, DBK, så dagens i lys i december 2006, som et resultat af Det Digitale Byggeri. Klassifikationsstandarden blev sendt på gaden og som det eneste krav, er anvendelse af DBK krævet direkte i bekendtgørelsen om IKT i byggeriet, BEK, Bekendtgørelsen klarlægger dog hverken formålet for anvendelsen eller omfanget. Forarbejderne til bekendtgørelsen og udarbejdelsen af DBK giver heller ikke de fornødne svar på hvorfor, hvordan og hvor meget DBK skal anvendes for at give den værdi, som der heller ikke er sat mål for. I foråret 2007 satte Digital Konvergens DBK på dagsordenen for at undersøge de mulige potentialer, der lå i anvendelse af DBK. Digital Konvergens startede arbejdet med at danne sig et overblik over klassifikationssystemer i de lande, hvor Digital Konvergens virksomhederne var repræsenteret og vurderede på det tidspunkt, at omfanget af DBK var stort, men at standarden endnu ikke var udbredt. Dernæst blev byggesagens dokumenter og deres flow igennem processen kortlagt. Dette skete med henblik på at identificere de dokumenter og oplysninger, det ville være relevant at klassificere med DBK. Kriteriet for at medtage et dokument var, at det blev brugt i det videre arbejde i byggeprojektet. Der blev også set på dokumenternes liv i it-systemerne, hvor dokumenterne generelt blev født i Word eller Excel ud fra firmaspecifikke skabeloner. Dette arbejde betragtes som et forprojekt til DBK-afprøvningen, og der er derfor taget afsæt i disse resultater. I 2008 finder Digital Konvergens forsat, at ingen har taget førertrøjen med implementeringen af DBK. Der er fortsat ingen svar på hvordan DBK skal anvendes i praksis, hvad omfanget af anvendelse skal være og hvilke formål, der er med anvendelsen. Det er fornemmelsen, at der er stor skepsis og uvidenhed i branchen angående DBK. Branchen synes at udvise en udpræget afventende holdning, dels fordi ingen ved, hvordan man i praksis skal anvende DBK, og dels fordi der ikke er formuleret en vision for, hvor og hvordan standarden skal anvendes for at skabe værdi der findes kun få teoretisk eksempler. Enkelte softwareleverandører, primært de store CAD-leverandører, er på forsøgsbasis begyndt at implementere DBK i deres produkter, men der synes at være et stykke vej endnu. 11

12 Det var med dette udgangspunkt, Digital Konvergens i maj juni foretog en afprøvning af DBK. Formålet med afprøvningen var: at afprøve DBKs egnethed til udveksling af information mellem de forskellige it-systemer, processer og roller i et byggeprojekt, at vurdere de forretningsmæssige gevinster ved anvendelse af DBK, at identificere nødvendige ændringer og tilføjelser i DBK og at dele erfaringer med anvendelse af DBK Dette formål skulle sætte virksomhederne i Digital Konvergens i stand til at vurdere potentialet i anvendelse af DBK og få et overblik over de barrierer, der måtte ligge i implementeringen. 3. Beskrivelse af forløbet Afprøvningen blev gennemført som en intern afprøvning blandt virksomhederne i Digital Konvergens, udvidet med Lindpro, der spillede rollen som leverandør. bips deltog aktivt i arbejdet for at afklare spørgsmål om DBK og for at sikre, at afprøvningen var så tro mod standarden, som mulig. Afprøvningen blev gennemført i maj og juni Inden for den givne tids- og budgetramme blev der lagt vægt på, at afprøvningen skulle tage afsæt i et konkret projekt, så afprøvningen primært kunne fokusere på DBK. bips stillede et virtuelt testbyggeri til rådighed, bips garage, der indeholdt bygningsdele til alle fag. Således forelå tegningsmateriale og beskrivelser inden afprøvningen gik i gang. Det blev endvidere tilstræbt, at informationsflowet skulle simuleres i alle projektfaser med alle projektroller og alle betydende dokumenter. Dette for at afprøvningen skulle få det videst muligt omkring og derved bidrage til at belyse anvendelsen af DBK bredest muligt. For at holde fokus på muligheder og barrierer for DBK tog afprøvningen hverken hensyn til juridiske grænseflader eller organiseringsmåde for byggeprojektet. Deltagerne i afprøvningen er fra virksomhederne i Digital Konvergens og Lindpro. De er udpeget i produktionen og er alle specialister, som i deres daglig virke bestrider én eller flere af de primære fagroller, der indgår i et byggeris forskellige faser lige fra design til drift og vedligehold af byggeriet. De i alt 10 fagroller, der var medtaget i afprøvningen var: Byg- og driftsherre Arkitekt Konstruktionsingeniør VVS-ingeniør El-ingeniør Kalkulatør Entrepriseleder Byggeleder Fagentreprenør Leverandør. Inden for hver af fagrollerne var der 1-3 deltagere og i alt deltog der 22 personer i afprøvningen. Forudsætningen for deltagerne var et forudgående kendskab til DBK. I praksis var deltagernes kendskab til DBK dog forskelligt der var deltagere, der havde et meget dybt kendskab, idet de have været med til udviklingen af DBK, og der var deltagere, der blot havde brugt DBK sporadisk. For at deltagerne kunne fokusere på afprøvningen af DBK, anvendte de egne it-systemer, altså programmer, de i forvejen brugte i deres daglige arbejde. Afprøvningen startede med en kick-off workshop, hvor forprojektet blev gennemgået. bips deltog i workshoppen og præsenterede sine forventninger til afprøvningen med fokus på den praktiske anvendelse af DBKs fire domæner og viste eksempler på, hvordan DBK implementeres i forskellige softwareprodukter. 12

13 Endvidere blev forholdet mellem DBK og forskellige internationale standarder belyst. Planen for afprøvningen blev gennemgået, hvorefter hver af fagrollerne satte sig sammen og foretog en forventningsafstemning om den værdi, DBK kunne have for netop deres rolle og processer. Deltagerne blev opfordret til at bruge Rambølls DBK-fortolker og -generator i deres arbejde i afprøvningen. Hermed havde de et online-opslagsværk til DBK. Samtidig blev deltagerne bedt om ikke at fokusere på sammensætningen og opbygningen af koden. Fokus skulle være på anvendelse af DBK som klassifikationssystem. Dette havde baggrund i at tidligere vurderinger af DBK i høj grad har fokuseret på denne del. To dage efter workshoppen gik første runde af selve afprøvningen i gang. Den dækkede et forløb bestående af fem faser: programmering projektering indkøb udførelse drift og vedligehold Hver fase løb over to dage og blev afsluttet med yderligere en dag med overdragelse til næste fase. I hver fase skulle deltagerne udarbejde de dokumenter og modeller, de normalt gør i et byggeprojekt, og undervejs tilføje DBK-koder, hvor de fandt det relevant og anvendeligt. De skulle endvidere overveje DBK-anvendelsen i de dokumenter og modeller, de modtog fra tidligere faser. Overvejelsen skulle både dække, om DBK var anvendt på det rette niveau, om DBK-koderne var placeret det rette sted, og om DBK var anvendt i tilstrækkeligt omfang. Da faseforløbet var gennemløbet, var der en lille uge til arbejdsgruppen i Digital Konvergens kunne gøre status. Den anden runde i afprøvningen forløb over tre dage, hvor faserne parvis blev slået sammen, således at 1) programmering mødte projektering, 2) projektering mødte indkøb og 3) udførelse mødte drift og vedligehold. Herved fik faserne indbyrdes mulighed for at afstemme deres krav og forventninger til brugen af DBK. Afprøvningsforløbet blev afsluttet med endnu en workshop, hvor resultaterne blev fremlagt og diskuteret med det sigte at bekræfte, at konklusionerne stemte overens med de afprøvningsresultater, deltagerne var kommet frem til. En vigtig del af den afsluttende workshop var også bips respons på spørgsmål, som afprøvningen havde rejst, både til den praktiske brug af DBK og til standarden som helhed. Debatten gav gode input til bips videre arbejde med DKB. 13

14 4. Resultater i forløbet 4.1 Resultatet set fra den enkelte fagrolle Hvert fag udarbejdede en række modeller og dokumenter. Afprøvningen gik ud på at få DBK tilføjet i relevant omfang. Nedenfor ses på hvilke modeller og dokumenter, DBK-koderne blev anvendt, samt på hvilke potentialer, der kunne forventes, og hvilke umiddelbare forhindringer, deltagerne stødte ind i. Deltagerne blev indledningsvist bedt om at tage stilling til, hvilke af de dokumenter og modeller, de normalt udarbejder i forbindelse med byggeprojekter, der ville være DBK-egnede. Disse dokumenter/modeller skulle være omdrejningspunktet for afprøvningen. Deltagerne skulle komme med bud på det relevante omfang og detaljeringsniveau for tilføjelsen af DBK. 4.2 Byg- og driftsherre Byg- og driftsherre udarbejdede et byggeprogram i Word og lagde et overordnet niveau for DBK. I byggeprogrammet opsatte de en række krav til aflevering af D&V-materiale. Da de var ved vejs ende i afprøvningen, måtte de dog erkende, at de opstillede krav ikke var realistiske. De konkluderede, at kravstillelse med et DBK-afsæt måtte ske i etaper. Således bør der i byggeprogrammet stilles generelle retningslinjer for, at DBK skal benyttes i forhold til udpegede bygningsdele og komponenter. Ved overvejelser omkring totaløkonomien kan kravene yderligere specificeres. Sidst i projekteringen, inden udbud, opstilles en DBK-tilføjet bruttobygningsdelsliste med krav om detaljeringsniveau for bygningsdele og dermed for DBK-klassificeringen. Dette sker i en erkendelse af, at det ikke er muligt, at stille krav til DBK-klassifikation til mere end, hvad der er kendt på det pågældende tidspunkt i byggeprojektet. Byg- og driftsherrens forsøg med DBK i Byggeprogrammet 14

15 Afprøvningsgruppen foreslog, at byggeprogrammet i fremtiden opbygges via en IFC-model, som der er gode erfaringer med i Norge. Modellen kan indeholde rumobjekter med en specificerende tekst og krav til hvert rum. IFCmodellen kunne endvidere vise minimumstørrelser til rum samt rummets placering. At benytte DBK koderne for rumanvendelsen blev set som et potentiale. I forbindelse med driftsfasen lagde bygog driftsherre oplysninger til drift og vedligehold ind i drift og vedligeholdelsessystemet RamByg. De tog i praksis afsæt i data fra bygningsdelskortene og kiggede på de DBK data, der kom fra. CAD-modellen. Data blev hentet ind i IFC format og niveauet for DBKoplysninger blev drøftet bl.a. med henblik på strukturering af data, da CADmodellen indeholdt langt flere informationer, end dem der skulle bruges i driftsfasen. DBK i drift- og vedligeholdelsessystemet Gruppen udformede et forslag til placering af DBK-oplysningerne i programmet, og vurderede at både DBK-koden og tekstfortolkningen af koden skulle medtages. DBK-perspektiv for drifts- og bygherre: Særligt med driftsherrebriller blev DBK anset for værdifuld. DBK kan bruges til at identificere og holde styr på byggeriets bygningsdele. For byg- og driftsherre var den største barriere manglen på software til at understøtte brugen af DBK. Der blev kun gjort overvejelser angående selve bygningsdriften, mens områder som bygningsautomatik ikke var med i overvejelserne om DBK i driftsfasen. 15

16 4.3 Arkitekt Arkitekterne udarbejdede i den første fase et rumprogram og en arbejdsbeskrivelse til facadekonstruktionen. I anden fase blev rumprogrammet yderligere deltaljeret, og der blev udarbejdet et udkast til tilbudsliste og arbejdsbeskrivelse for murværk. Alle informationer blev lagret i Word- eller Excel-dokumenter. Arkitekterne tjekkede de tegninger/modeller igennem, som lå til dem fra afprøvningens start, men de arbejdede ikke konkret videre med dem. Arbejdsbeskrivelse til murværk med de DBK-koder, som arkitekten fandt relevant på det pågældende tidspunkt Arbejdsbeskrivelse til facadekonstruktion med de DBK-koder, som arkitekten fandt relevant på det pågældende tidspunkt Arkitekterne var frustrerede over den tid, de skulle bruge på at finde koderne og manuelt skrive dem ind. De vurderede, at det kunne lade sig gøre at benytte DBK i en manual proces, men at værdien af DBK først kommer, når standarden implementeres i it-systemerne: Man bruger meget tid på at finde og indsætte koder manuelt i forhold til de gevinster, arkitekterne vurderede, de kunne få ud af DBK. En anden konklusion fra arkitekterne var, at nok ville det blive nemmere at sætte koder på, hvis DBK er integreret i systemerne, men den store værdi kommer først, når klassifikationskoden følger data på tværs af ITsystemer og dokumenter. Arkitekternes bud på et område, hvor der bør satses, er standardisering af data fx for rumprogrammet. Rumprogrammet bør registreres i en database, og data herfra skal kunne anvendes til de øvrige dokumenter. En mulig løsning kunne være at benytte IFC-formatet til rumprogrammet. Endvidere skal informationerne kunne anvendes direkte i CAD-modellen. En konsekvens heraf er, at bips beskrivelsesværktøj strukturers efter DBK, så det hermed kan anvendes objektorienteret. Arkitekterne konstaterede et behov for niveaudifferentiering fx i forhold til DBK-kodning på systemniveau og på typeniveau. De prøvede at arbejde mere konsekvent med DBK-teksten, men måtte konstatere, at den i sig selv virker for mekanisk. Almindelig prosa må forsat være omdrejningspunktet for kommunikationen. Arkitekterne forudser ligefrem flere fejl og misforståelser, hvis DBK-teksten bruges alene. Selvom det lykkedes for arkitekterne at sætte DBK-koderne på relevante steder, var konklusionen som nævnt ovenfor, at både DBK og data må struktureres, så de kan flyttes mellem systemer og firmaer. 16

17 4.4 Konstruktionsingeniør Konstruktionsingeniørerne fik i løbet af fasen udarbejdet bygningsdelsbeskrivelse, udbudskontrolplan, tilbudsliste og en 3D-model. 3D-modellen blev udarbejdet i CAD-systemet Tekla, de øvrige dele i henholdsvis Word og Excel. Kodningen er primært foregået på typeniveau med fire niveauer. Konstruktionsingeniørerne savner interaktion mellem it-systemerne fx en kodegenerator i softwareprogrammerne, så koderne ikke skal slås op andetsteds, hvilket forstyrre arbejdsprocessen. Konstruktionsingeniørerne så en stor fordel i, at DBK formentlig vil kunne være bindeleddet mellem model og dokumenter. Dog vil det være en showstopper at benytte DBK, så længe programmerne ikke kan indsætte og behandle koderne, både i de enkle programmer - og ligeså vigtigt - i dataflowet mellem programmerne. Arbejdsbeskrivelse: Pladsstøbt DBK-koder på som henvisning og lokalisering 17

18 Tilbudsliste for betonarbejde med DBK-koder 4.5 El-ingeniør Der blev udarbejdet arbejdsbeskrivelse, kredsskema, model for føringsveje, lys og kraft samt udarbejdet en tilbudsliste for det samlede el-arbejde. DBK blev brugt på overordnet niveau og i mindre omfang for beskrivelserne, mens DBK blev anvendt i udbredt grad på tilbudsliste og modeller. Arbejdsbeskrivelse for el. DBK-koder er sat på i forbindelse med bygningsdelsbeskrivelserne 18

19 Gruppen fandt det afgørende, at it-programmerne understøtter DBK, så koderne i videst muligt omfang automatisk generes for de objekter, der tegnes. Gruppen udtrykte, at det var alt for stort arbejde i at tilføje koderne manuelt. El-ingeniørerne påpegede, at de fandt DBK en lettelse, da det vil stoppe den evigt tilbagevendende diskussion om, hvilken nummerering, der skal benyttes. Henvisninger bliver præcise, når der bruges DBK og misforståelser kan undgås. Deres vurdering var, at det vil spare tid for alle parter i byggeriet. For at få DBK til at fungere, efterlyser el-ingeniørerne vejledninger og konkrete eksempler. Den vejledning, der er i materialet om DBK, skaber mere forvirring end afklaring. I gruppens praktiske arbejde med DBK, blev den opmærksom på vigtigheden af at kende formålet med anvendelsen af DBK. Formålet bør være klarlagt i den enkelte fase og for det enkelte fag. DBK-nummerering uden formål skabte forvirrende informationer, hvilket skadede mere end det gavnede. El-ingeniørernes modeller med DBKkoder på 19

20 Tilbudsliste m DBK-koder 4.6 VVS-ingeniør VVS-ingeniørerne udarbejdede arbejdsbeskrivelse for ventilation, PI-diagrammer, tegninger, tilbudsliste og en 3D-fagmodel og samlede desuden alle fagmodellerne til en fællesmodel. CAD-modellen blev udarbejdet i MagiCAD og eksporteret i IFC-format til samling af fællesmodellen. Der blev sat DBK-koder på alle dokumenter. VVS-ingeniørerne udtrykte også behov for, at softwaren kan håndtere DBK mere automatisk, og at beskrivelserne er objektorienteret. DBK-koden i én, samlet tekststreng er vanskelig eller umulig at anvende. Der er behov for at sortere på kodens enkelte dele. Softwaren må understøtte, at DBK-koden opdeles i sine enkeltdele. Det var svært at finde det rette niveau af kodningen, dels fordi formålet forekom uklart i forhold til faserne, og dels fordi DBK er mangelfuldt indenfor visse områder. Områder, hvor DBK er manglefuld, og hvor der kan være et fremtidigt perspektiv i brugen af DBK, er: Ressourcedomænet i forhold til fællesmodellen. Ressourcer vil bl.a. kunne benyttes til at angive hvilket firma, faggrupper og entrepriser der skal udføre bestemte bygningsdele. Rådgiver vil påsætte entrepriser ift. udbuddet. Bygningsdele vil dog kunne have flere entrepriser påsat, alt efter tidspunktet i byggeforløbet. Hovedentreprenøren vil fx kunne påsætte en anden entreprisekode, fordi han ønsker en underopdeling af underentreprenører. 20

21 Funktionsaspektet i resultatdomænet. Arbejdsbeskrivelse for ventilationsanlæg med DBK på overordnet niveau og i forhold til materialer og produkter VVS-tilbudsliste eksporteret fra MagiCAD inkl. DBK-koder 21

22 PI-diagrammer med DBK-koder på Fællesmodellen 22

23 Fællesmodellen, DBK på bygningsdele 23

24 4.7 Kalkulation Der blev udarbejdet en murerkalkulation på bygningsdelsniveau på baggrund af mængder, der var struktureret efter DBK. Den udarbejdede kalkulation blev opfattet af kalkulationsgruppen, som en "blød mellemvare". Opdelingen blev ikke så detaljeret, som når man kalkulerer egenproduktion, men mængderne indgår i et vist omfang. Ved egenproduktion vil der være en opdeling på materialer, arbejdsløn og forskellige tillæg til disse. Den udarbejdede mængdeopgørelse kan være "et skridt på vejen" til en egenproduktions-kalkulation. Kalkulation for murerarbejde med DBK For at bruge mængderne optimalt skal de komme til entreprenørerne direkte fra projektets 3D-model. Gruppen overvejede placeringen af mængder: i tilbudslisten (som de endte med at anbefale) i bygningsdelsbeskrivelserne eller i et selvstændigt dokument, mængdeopgørelse En meget detaljeret opgørelse af mængder er ikke altid realistisk. I afprøvningen fik gruppen anført mængder på et lidt for deltaljeret niveau. Kalkulationsgruppen fandt DBKs ressourcedomæne meget interessant. Ved at få fagentreprenører knyttet til arbejdsopgaverne vil et hurtigt overblik over opgaverne kunne gives og projektet vil hurtigere og smidigere kunne distribueres til leverandører og fagentreprenører for indhentning af tilbud. Påsætning af fagkoder vil typisk skulle udføres af total- eller hovedentreprenør, hvorimod oplysning om entreprisekode vil blive påsat af udbyder, efter dennes ønske til strukturering af entrepriser. 24

25 4.8 Leverandør Lindpro udfyldte en tilbudsliste for el. Alle poster blev forsynet med DBK-koder. At tilføje koderne var ikke det store problem - det var blot manuelt benarbejde. Leverandøren forudså, at den dag DBK for alvor skal i anvendelse, vil det være naturligt, at koderne indarbejdes i leverandørens beregningssystem, så processen ikke bliver tungere end i dag. For leverandøren var det intet problem, at strukturere efter DBK. Elleverandører anvender allerede nummereringssystemet EAN (European Article Number), som er vidt udbredt i Europa til tagging af produkter. Ud fra koden kan bl.a. findes produktionsland og producent. El-leverandørens tilbud med DBK-koder Forudsætningen for at DBK kan være med til at fremme kommunikationen er, at alle benytter DBK på en ensartet måde. Leverandøren så uoverensstemmelser mellem el-områdets måde at håndtere føringsveje på og den måde, det er foreskrevet i DBK. Fx optræder føringsvej under belysningssystem, kraftsystem osv. I praksis udføres føringsveje samlet for alle installationer. Dermed er opdelingen af føringsvej i belysningssystem, kraftsystem osv. ikke tro mod virkeligheden. Der mangler et fælles system for føringsveje. Alternativ skal der påsættes flere koder på samme føringsvej, hvilket kan give anledning til forvirrende informationer og merarbejde. Hvis der ikke med klassifikationen bliver en logisk og overensstemmende anvendelse, vil DBK ikke fremme kommunikationen. Behovet for software til at håndtere DBK og mængder blev endnu engang påpeget. 25

26 4.9 Byggeleder, entrepriseleder og fagentreprenør De tre roller arbejdede tæt sammen i processen, og deres arbejde blev ikke adskilt, hvorfor deres konklusioner er opsamlet under et. Gruppen udarbejdede en tidsplan for opførelsen af garagen, bygningsdelskort for vinduer, skydeport og foldeport, leveranceplan og en eftersynsplan. Dokumenterne blev udarbejdet i Word, Excel og MS Project. Særligt bygningsdelkortene fik opmærksomhed og den klare konstatering var, at de oplysninger, der blev anvendt hertil, allerede ville være tilføjet i de tidligere faser. Gruppen så således et stort potentiale i at kunne trække oplysningerne direkte ud fra CAD-modellen eller en tilhørende database. DBK kunne i den sammenhæng bidrage til at fastsætte niveauet og informationerne på bygningsdelskortene. Udførelsestidsplan for vinduer inkl. DBK 26

27 Bygningsdelskort for skydeport, foldeport og vinduer med DBK For leveranceplanen var der et behov for at søge på hver enkelt bygningsdel. Det taler endnu engang for, at DBK-koden opdeles i sine enkeltdele, alternativt at DBK ændres fra referencestruktur-tankegangen til en facet-opbygning 2. Imidlertid kan Excel 2003 (og tidligere udgaver) ikke løse opgaven fuldt ud, da antallet af til rådighed værende sorteringsfelter ikke er stort nok. Det stod endvidere klart, at kalkulationssystemet skal kunne håndtere, at der trækkes mængder ud på hver enkelt vægtype, således, at indkøbene kan specificeres på baggrund af hver bygningsdels karakteristika. Leveranceplan og eftersynsplan indeholdende DBK 2 Se bilag 4 for en beskrivelse af begrebet facetteret klassifikationssystem. 27

28 Gruppen fandt, at der mangler ensartethed i hvilke bygningsdele, der anvendte løbenumre i DBK-koden. Eksempelvis skal dørene og vinduerne enten hægtes på rumnumre eller vægnumre. Der kræver stillingtagen og en vejledning heri. Det gælder også, hvor flere bygningsdelstyper ønskes valgt samtidig for samme bygningsdel fx energiruder og solafskærmede ruder. Gruppen kiggede på en skabelon for mangellister med DBK. Den fandt, at manglerne bør referere til en specifik bygningsdel. DBK kan bidrage til at strukturere mangelniveauet, men det kan diskuteres, hvorvidt DBK skal benyttes som unikt nummer i it-systemer, eller om det giver mere værdi at benytte et systemgenereret GUID-nummer Fagspecifikke kommentarer til DBK De fleste fag har en række konkrete spørgsmål eller kommentarer til brugen af DBK. Disse blev overleveret til bips i forbindelse med den afsluttende workshop og er ikke medtaget i denne rapport. For nogle af spørgsmålenes vedkommende overvejer bips at lade dem påvirke den næste version af DBK. For andre spørgsmål er svaret en bedre vejledning i anvendelsen af DBK. Den samlende præsentation med spørgsmål og svar omkring DBK kan rekvireres hos Digital Konvergens Sammenfatning af resultatet DBK kan anvendes som klassifikationssystem på et projekt som bips garage. Der blev i afprøvningsforløbet sat DBK-koder på dokumenter og tegninger. Der blev eksperimenteret med omfanget af koder og niveauet for kodningen. Deltagerne fik diskuteret sig frem til et logisk niveau for hver enkelt fase og når først niveauet og omfanget var besluttet, var det rimeligt let at sætte koderne på. I kalkulationen måtte deltagere konstatere, at omfanget af koderne var for ambitiøst i forhold til virkelige byggeprojekter. Byg- og driftsherre kæmpede en del med at finde det rette niveau, men det lykkedes at finde et logisk niveau for alle faser. At fastlægge de rette koder var i det store og hele ikke noget problem. Generelt fandt deltagerne det besværligt, at lede efter den rette kode. Deres konstatering var imidlertid, at når de først kom ind i tankegangen gik det lettere, og deltagerne forudså, at fremtidig øvelse vil gøre det endnu lettere. Det var omstændeligt, og det vil kræve mere tid at klassificere med DBK, end at holde styr på bygningsdele ved hjælp af løbenummer og egen navngivning. Det førte til den konklusion, at det absolut kun giver mening, at anvende DBK, hvor koden skal bruges af andre i processen. Det giver ikke mening, at bruge tid på at finde og påsætte en DBKkode, hvis det kun sker for det enkelte dokuments skyld. Kalkulationsgruppen, der eksperimenterede med at sætte koder på alt på laveste niveau, måtte oven i købet konkludere, at når kodemængde blev for stor, skabte det forvirring, hvilket overskyggede nytten. Placeringen af koden i de enkelte modeller og dokumenter blev også diskuteret. Behovet for softwareunderstøttelse var altoverskyggende. Hvor koderne blev sat på i dokumenter og modeller, var det helt tydeligt alene den logiske placering, fordi der blev arbejdet analogt med DBK. DBK giver først rigtig mening, når byggeprojektets informationer ligger i en database og dokumenterne genereres ud fra denne. Særligt i udførelsesfasen fandt man, at der var lange udsigter til at opnå gevinster ved at anvende DBK. Årsagen er at brugen af IT-systemer i denne fase endnu er begrænset. Som nævnt kom gruppen dog frem til, at DBK kunne bidrage til udarbejdelsen af bygningsdelskort. Det var vurderingen, at DBK-indlæringskurven er stejl. Ikke desto mindre havde alle, der deltog i afprøvningen, den oplevelse, at de gennem forløbet blev klogere på DBK. Selvom det var svært at anvende DBK i praksis, så oplevede deltagerne, at de fik DBK ind under huden i løbet af det relativt korte afprøvningsforløb på halvanden måned. Alle deltagergrupperne deltog aktivt i debatten og de foreslåede udviklingspotentialer kom til at omfatte meget mere end de umiddelbare muligheder med DBK. Udfordringen har derfor i høj grad været at skille behovet for DBK fra øvrige udviklingsideer. Særligt behovet for datastruktur og identifikation af bygningsdele var svært at adskille fra DBK. 5. Bingopladeevaluering I løbet af afprøvningen blev temperaturen på deltagernes holdning til DBK taget. Hvert fag skulle ved fasens afslutning tage stilling til DBK ud fra erfaringen igennem forløbet. Desuden skulle deres vurdering af potentialet med DBK tænkes ind i deres normale arbejdsopgaver på baggrund af den erfaring, de havde fået af de to dages arbejde. 28

29 Den anvendte måleteknik benævnes bingopladeevaluering. Der var udformet ti udsagn, hver med fem forskellige svarmuligheder, hvoraf to var negative svar, to positive og ét var neutralt. Hver deltager skulle for hvert udsagn vælge det svar, han/hun fandt mest dækkende. Udsagn og svar er udformet som et skema med rubrikker, der skal afkrydses - deraf navnet bingoplade. De ti udsagn er som følger: Overordnet set var det nemt at implementere klassifikationen (DBK) Det blev nemmere at modtage og genbruge data, som var klassificeret (med DBK) Det var nemt at klassificere data (med DBK), inden de skulle videre til næste fase Det blev nemmere at genbruge data internt Klassifikation af objekter og dokumenter vil give færre fejl og misforståelser Brugen af klassifikationen vil forbedre den daglige kommunikation Det vil spare tid og resurser internt at bruge klassifikation (DBK) Det vil spare tid og resurser i fasen at bruge klassifikation (DBK) Er I klædt godt nok på til at bruge Dansk Bygge Klassifikation? Generelt om afprøvningen i denne fase: (+ de fem udsagn) Resultatet kan ikke bruges til at bekræfte eller afvise, at DBK giver gevinst. I stedet kan det bruges i forløbet til at vurdere deltagernes holdning til DBK. Evalueringen blev foretaget på et tidspunkt, hvor deltagerne havde været igennem to dage, med fokus på at finde potentialer ved at arbejde med DBK i praksis. I løbet af de to dage, som hver fase forløb over, tegnede det samme mønster sig fra fase til fase. Deltagerne brugte den første dag til at snakke sig ind på DBK, finde de områder af deres arbejde, hvor DBK kunne give merværdi og finde det rette niveau og omfang. Den anden dag blev den praktiske dag, hvor DKB blev indarbejdet i dokumenter. Den første dag var generelt præget af fortvivlelse og flere af deltagerne udtrykte en form for frustration. Den anden dag blev mere konkret og praktisk. DBK fik på den måde rodfæste. Det var ved slutningen af den anden dag, lige inden faseoverlevering, at deltagerne blev bedt om at udfylde bingoplade-evalueringen. Trods det kompakte todages forløb og det fortsat sporadiske kendskab til DBK viste resultatet af evalueringen, at deltagerne havde en god oplevelse af afprøvningen og besvarelserne faldt samlet set positivt ud. På udsagnet Det blev nemmere at modtage og genbruge data, som var klassificeret (med DBK) havde næste alle sat kryds i det neutrale felt og svaret, ja hvis vi har den fornødne software. Kravet om software var i det hele taget gennemgående i bingoevalueringen. Det var udsagnet Brugen af klassifikationen vil forbedre den daglige kommunikation, der fik størst positiv tilslutning. Dette svar skal ses i forhold til DBKs potentialer mht. sparet tid og ressourcer internt og/eller i fasen. Der er altså en tro på, at det særligt er i den daglige kommunikation, DBK vil bidrage til forbedring. Udsagnet med evalueringens mest kritiske svar var Overordnet set var det nemt at implementere klassifikationen (DBK). Dette resultat kan bruges til at fastslå, at der er udfordringer med at implementere DBK. Deltagerne kunne ikke på kun to dage tage DBK i anvendelse. Der skal en større indsats til for at få DBK ud over rampen. Samlet viste bingopladeevalueringen, at deltagerne var positivt stemt over for klassificering, og at de kunne se perspektiverne i DBK. 29

30 6. Anvendelsen af DBK i et it-perspektiv Behovet for softwareunderstøttelse var overskyggende gennem hele forløbet. I hver fase var det en tungtvejende konklusion, at manuel brug af DBK, som i afprøvningsprojektet, i praksis vil tage al for lang tid hvorved gevinsterne ikke opnås for den enkelte part. Dette var deltagernes vurdering, også selvom alle øvrige betingelser for DBK-anvendelse var opfyldt: Dvs. at omfanget og niveauet for brug af DBK var fastlagt, og de implicerede projektmedarbejdere havde erfaring med DBK. Om anvendelsen af DBK for projektet samlet set giver værdi uden softwareunderstøttelse, er ikke afdækket. Softwareunderstøtte af DBK har tre perspektiver, som bør adskilles i diskussionen og indsatsen: 1. Hvordan finder brugeren DBK-koden? a. Der slås op i DBK-bøgerne b. Der kan søges digitalt efter koden på fx dbk.ramboll.dk. (digital opslagsbog) 2. Hvordan kommer DBK-koden ind i software? a. Den manuelt fundne kode tastes ind på hver bygningsdel b. Koden tilføjes automatisk eller direkte ved dropdown-menu eller lignende. (DBK er indlejret i software) 3. Hvordan overføres koden fra software til software? a. Det gøres manuelt. Når koden er indtastet i en model, tilføjes den også manuelt i det næste program b. DBK-koden overføres sammen med geometrien og øvrige oplysninger (der er kompatibilitet mellem softwareprogrammerne) Der er behov for it-indsats på alle tre punkter. Det første er der taget initiativ til med Rambølls DBK fortolker, men it-indsatsen er hermed ikke tilstrækkelig. Den reelle it-understøttelse kommer med pkt. 2 og 3. Disse vil sætte brugeren i stand til at fastlægge DBK-klassificering direkte i de programmer, der arbejdes i. Senere kan klassifikationen genbruges og videredeltaljeres. Det kræver, at projektinformationerne opbevares struktureret, at DBK bliver udformet i XML (eller et andet formelt sprog), at der findes en fælles datastruktur, som fastlægger, hvordan oplysninger eksporteres og importeres fra/til de enkelte it-programmer, og at de anvendte it-systemer har implementeret denne datastruktur. 7. DBK-fortolker Deltagerne i afprøvningen brugte Rambølls DBK-fortolker som en digital udgave af DBK-publikationerne. DBK-fortolkeren indeholder pt. kun den del af DBK, der er færdigudviklet, dvs. primært produktaspektet i resultatdomænet. Fortolkeren er til gengæld en hurtig og simpel online genvej til at finde den rette kode eller til at oversætte en kode til den tilhørende tekst. Fortolkeren var en hurtig adgang til de rette koder, og den fik i meget høj grad fokus væk fra selv kodens tal- og bogstavs-kombinationer. I stedet blev fokus rettet mod teksten som koden repræsenterer og dermed mod principperne for opbygningen af DBK. Med DBK-fortolkeren blev deltagerne godt hjulpet. Som en af deltagerne udtalte, så afmystificerer den DBK. Deltagerne påpegede i forløbet en række naturlige udviklingsmuligheder for DBK-fortolkeren. Et konkret eksempel er behovet for fritekstsøgning og dataeksport til andre it-systemer. DBK-fortolkeren er en frit tilgængelig webapplikation og ville derfor med fordel kunne videreudbygges til en webservice alle i branchen kan trække på. Det er meget vigtigt at understrege, at DBK-fortolkeren ikke er en erstatning for DBK i softwaren, men alene er en digital genvej til koderne. 30

31 8. DBK i et internationalt perspektiv Både i forprojektet, i planlægningen af afprøvningen og i selve afprøvningen har det internationale perspektiv været i fokus. Virksomhederne i Digital Konvergens har internationale aktiviteter, så den klassifikation vi måtte tage i anvendelse, må tilgodese et internationalt perspektiv. Der findes ikke en international byggeklassifikation. Det nærmeste man kommer, er, at de nationale klassifikationsstandarder kan bygge på ISOstandarder. DBK bygger på to ISO-standarder. I forprojektet blev den amerikanske byggeklassifikation OmniClass opfattet som et muligt alternativ til DBK. Denne mulighed er igen rejst af deltagerne i afprøvningen. OmniClass er udviklet sideløbende med DBK. OmniClass er ved at finde vej til den amerikanske byggebranche og til softwareleverandørerne. Med en forventning om, at softwareleverandørerne vil være mere tilbøjelige til at implementere en amerikansk klassifikation frem for en dansk, har Digital Konvergens i forlængelse af afprøvningen foretaget en hurtig undersøgelse af OmniClass i forhold til DBK. Det vil være en forudsætning for ibrugtagning af OmniClass, at der sker en national tilpasning af tabeller og tabellernes indhold. Både OmniClass og DBK bygger på en begrebsmodel fra samme ISO-standard. Det medfører, at de strukturelt er opbygget på samme måde. Begge standarder giver mulighed for at anvende klassifikationskoder på bygningsdele. Imidlertid er opbygningen af koderne ikke ens. De adskiller sig både i omfanget af tabeller, syntaks og skilletegn. Endvidere er der betydelige forskelle i anvendelsen af fagudtryk og begreber. Alt i alt vil det kræve en større indsats, hvis OmniClass skal tages i anvendelse i Danmark som alternativ eller supplement til DBK. Se den samlede beskrivelse i bilag 3. Digital Konvergens har desuden kigget på BuildingSMART-initiativet International Framework for Dictionaries (IFD) Library. IFD Library er et forsøg på at oversætte forskellige nationale begreber til et fælles internationalt bibliotek. DBKs grundstruktur indeholder en referencestruktur, og er hermed grundlæggende forskellig fra de øvrige klassifikationsstandarder, der er i gang med at udvikle en mapning til IFD. Tager man alene begreberne i DBK, vil disse kunne indgå i IFD Library. Det er uklart, i hvilken grad IFD Library i sig selv vil fremme, at DBK bliver implementeret i software. Foreløbig er IFD ikke indarbejdet i softwaresystemer som en klassifikation, men som et begrebsapparat. Se den samlede beskrivelse i bilag 4. Det internationale perspektiv og DBKs muligheder i denne sammenhæng er således ikke afklaret. Der er initiativer i gang, det er værd at inddrage DBK i. Det er ikke realistisk, at der kommer en international klassifikationsstandard for byggebranchen indenfor en overskuelig årrække. Nationale standarder eller nationale tilpasninger vil være fremherskende. Uanset hvilken klassifikationsstandard, der anvendes i Danmark, er det vigtigt, at der arbejdes målrette for at den kan anvendes internationalt. 9. DBK og referencestruktur Referencestrukturen i DBK har været genstand for diskussion i afprøvningsforløbet. At DBK-syntaksen indeholder en referencestruktur for bygningsdele, gør DBK unik som klassifikationsstandard. Det giver DBK den fordel, at den enkelte bygningsdel kan ses indplaceret i bygningen ud fra sin klassifikation. Imidlertid gør referencestrukturen DBK mere kompleks - og softwaremæssigt giver det udfordringer og gør det sværere, at skabe sammenhæng til andre klassifikationsstandarder. For dybere behandling af problemstillingen omkring DBKs referencestruktur se bilag 4. 31

32 Bilag 2 Kort introduktion til IFD International Framework for Dictionaries (IFD) Library i relation til DBK Formål Formålet med dette Bilag er at beskrive, hvad IFD Library er og vurdere, hvordan IFD Library kan forbedre anvendelsen og implementeringen af DBK i den danske byggesektor og i de værktøjer, som anvendes her. Beskrivelsen baseres på de notater og white papers som IFD Library Group har udgivet i Baggrund Arbejdet med IFD Library startede i januar 2006 da STABU i Holland og Standards Norway i Norge blev enige om at samle deres respektive objektbiblioteks databaser, LexiCon og BARBi, i et fælles objekt bibliotek. Siden da er Construction Specifications Institute i USA og Construction Specifications i Canada gået med i arbejdet og tilsammen danner de pt. IFD Library Group. IFD Library Group hører under building- SMART International. SINTEF og Jonte EPM Technology i Norge bidrager desuden med udvikling af den teknologi, som skal sikre ibrugtagningen af IFD Library. Indhold IFD Library er en centralt placeret database opbygget som en ordbog for terminologier, der anvendes i byggesektoren. Terminologierne er opbygget omkring koncepter, som har en række egenskaber. Et koncept kunne være en dør, som har tilknyttet egenskaber i form af fx brændklasse. På traditionel vis vil man angive fx typen eller brændklassen for et objekt i sin bygningsmodel som en tekststreng ud fra ens egen terminologi og lade det være op til modtageren at tolke dette indhold og forhåbentlig få samme mening ud af indholdet som afsenderen. Med IFD Library tilknytter man i stedet entydigt definerede koncepter og egenskaber til objekterne via unikke id-numre (GUID er). Hermed skabes et entydigt link mellem IFD Library og objektet, og det sikres, at terminologierne i de koncepter og egenskaber, som tilknyttes objekterne, har en entydig defineret mening. Hermed sikrer man for det første, at en dør opfattes som døren inkl. ramme og karm og at U- værdien opfattes som den faktiske og ikke den effektive af både afsender og modtager. For det andet er hensigten med IFD Library at harmonisere terminologier fra mange nationer, og IFD Library giver således også mulighed for at et koncept eller egenskab kan defineres med et sprog eller klassifikationssystem og derefter forstås på andre sprog eller via andre klassifikationssystemer. IFD Library er dermed et redskab til at sikre at alle bygge relevante terminologier kan defineres entydigt på tværs af virksomheder og landegrænser. Pt. består IFD Library af indhold på 5 sprog, hvor hovedparten stammer fra de hollandske og norske objektbiblioteker. Alle koncepter og egenskaber, som inkluderes i IFD Library, skal som minimum indføres på originalsproget og på engelsk. Tilsvarende med hollandske og norske objektbiblioteker baserer IFD Library sig på ISO Framework for Object-oriented Information Exchange. 32

33 Et skærmprint af indholdet for en dør og et vindue. Ideen er at konceptet "dør" er opbygget via dele (parts) som er listet i midten. Konceptet dør er identificeret via det unikke ID øverst til højre og beskrivelser efter nationale standarder nederst til højre. Når man tilknytter typen/konceptet "dør" til et objekt er dør defineret entydigt. Relation til IFC IFC er en måde at definere indholdet i en bygningsmodel via en åben standard. Indholdet i IFC filen kan dog defineres frit og betydningen af indholdet, kan således være usikker. Hensigten med IFD Library er at skabe sikkerhed for, at de informationer, som defineres i bygningsmodellen også forstås entydigt, og IFD Library skal dermed ses som et supplement til IFC. Den næste version af IFC, version 2x4, indeholder mulighed for at tilknytte et GUID til alle egenskaber og understøtter således metoden fra IFD Library. 33