Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job.

Transkript

1 Nr. 7 / Januar 2013 For hver ny årgang udskyder PensionDanmarks medlemmer tilbagetrækningen på trods af dårligere beskæftigelsesmuligheder under den seneste års kraftige økonomiske opbremsning. Medlemmerne bidrager dermed til at realisere samfundets målsætning om, at længere levetid og fastholdt velstand blandt andet skal finansieres ved flere aktive år på arbejdsmarkedet. De medlemmer, der udskyder tilbagetrækningen et eller flere år, sikrer sig desuden en vedvarende økonomisk gevinst: Et ekstra år med løn i stedet for efterløn eller pension giver på den korte bane højere indkomst. Og på den lange bane giver et ekstra år med løn større pensionsindbetaling, længere forrentning af hele opsparingen og højere pensionsydelse efter pensioneringen. Medlemmerne bliver længere i job 1 Det seneste årti har der kunnet konstateres en klar tendens til, at de ældre medlemmer bliver længere i job. For årgang 1940 var blot 13 pct. af de medlemmer, der var bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder, stadig bidragsaktive ved alder 65. For årgang 1946 var andelen af bidragsaktive ved 65 år steget til godt 20 pct., jf. figur 1. 1 Fokus er her på aldersrelateret, permanent tilbagetrækning. Der ses ikke på udviklingen i førtidig, helbredsrelateret tilbagetrækning. Der er derfor taget udgangspunkt i de medlemmer, der fortsat var bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder. Tilbagetrækning betegner det tidspunkt, hvor medlemmet holder op med at indbetale pensionsbidrag til PensionDanmark. Forsørgelsesgrundlaget kan være efterløn, folkepension eller lønindkomst fra andet ansættelsesområde. Ligeledes betyder pensionering det år, hvorfra medlemmet får udbetalt sin arbejdsmarkedspension fra PensionDanmark. Tilbagetrækning og pensionering kan i disse betydninger ske samtidigt, men det behøver ikke at være tilfældet. PensionDanmark A/S Langelinie Allé København Ø pension.dk

2 Figur 1. Medlemmernes tilbagetrækning Andel 70 Årgang Årgang1942 Årgang Årgang1946 Årgang Note: Andel af fødselsårgang, der var bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder, som fortsat er bidragsaktive ved senere aldre. Data omfatter indbetalinger til og med august Mønsteret med senere tilbagetrækning gælder på alle alderstrin: For årgang 1940 var 47 pct. fortsat beskæftigede som 62- årig, for årgang 1948 var 51 pct. fortsat beskæftigede. Som 63-årig var 31 pct. af årgang 1940 fortsat beskæftigede, det samme gjaldt for 38 pct. af årgang Tilbagetrækningstidspunktet er udskudt med knap ½ år fra årgang 1940 til årgang 1946 Det svarer til, at for de, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet i alderen år, er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i løbet af 7 år forøget fra 62 år og 4 måneder til 62 år og 9 måneder altså med knapt et halvt år. 2 For alle årgange gælder, at den reelle, gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er højere end gennemsnittet blandt de, der forlader jobbet mellem 60 og 65 år. For den ældste årgang 1940 kan den reelle, gennemsnitlige tilbagetrækningsalder måles nu, og den er knap 63 år. Først om nogle år kan den reelle, gennemsnitlige tilbagetrækningsalder måles for de yngste årgange, da mange endnu er i job. Men da hovedparten af hver årgang trækker sig tilbage ved alder 65 år eller tidligere, vil det overordnede billede ikke ændres. Der er to underliggende årsager på spil, som tilskyndede de, der fyldte 60 år i årene lige efter 2000, til at forblive i arbejde længere. 2 Ændringen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er målt for årgangene, der er født fra 1940 til 1946, og som blev 65 år i perioden Denne afgrænsning er valgt, for at sikre fuld sammenlignelighed. Tilbagetrækningstidspunktet er bestemt som den seneste måned med arbejdsgiverindbetaling til pensionsordningen i PensionDanmark. Dermed omfatter data ikke personer, der senere er i job hos en arbejdsgiver, som ikke indbetaler pension til PensionDanmark. Dermed er den reelle gennemsnitlige tilbagetrækningsalder formentlig lidt højere, men der er ikke grund til at antage, at forskellen i nævneværdig grad påvirker vurderingen af ændringen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar

3 For det første var konjunkturerne gode i årene frem til 2008, og den lave ledighed og særligt den høje aktivitet på byggeområdet holdt rigtigt mange i beskæftigelse, som under mindre gunstige konjunkturer kunne have valgt at gå på efterløn. For det andet ændredes efterlønsordningen fra Indtil 1999 var efterlønssatsen ens for alle. Fra 2000 forkortedes efterlønsperioden og samtidig indførtes to satser, sådan at efterlønnen udgør 91 pct. af maks. dagpenge i hele efterlønsperioden for de, der går på efterløn som 60- eller 61-årige, og 100 pct. af dagpengene for de, der først går efter, at de er fyldt 62 år. Selv under ugunstige konjunkturer bliver medlemmerne gennemsnitligt set længere på arbejdsmarkedet Også efter den kraftige økonomiske opbremsning i 2008, hvor årgang 1946 var 62 år og årgang 1948 var 60 år, fortsatte udviklingen, hvor PensionDanmarks medlemmer årgang for årgang forblev i arbejde længere. Dette er særligt bemærkelsesværdigt: Det måtte forventes, at de dårligere konjunkturer afspejledes i dels højere ledighed blandt de ældre medlemmer og dels en opbremsning i den senere tilbagetrækning, men ingen af delene var tilfældet. 3 Forskellene i jobmuligheder faggrupperne imellem har medført tilsvarende forskelle i udviklingen i tilbagetrækningsalderen, jf. tabel 1, hvor andelen af medlemmer på 62 år og 3 måneder, der fortsat er bidragsaktive, er vist for forskellige årgange. Tabel 1. Andel af årgangen, der er bidragsaktiv ved alder 62 år og 3 måneder Pct Alle 39,6 41,4 43,7 46,5 46,4 44,7 45,1 46,9 Mænd 43,3 45,3 47,7 51,1 51,0 48,9 48,2 51,0 Kvinder 30,7 31,6 33,1 33,6 32,6 32,6 36,2 35,8 Byggeri 41,5 44,2 46,5 50,7 45,9 39,5 39,8 42,7 Handel, Transport & Industri 48,2 45,7 48,9 52,6 55,0 54,1 53,4 55,8 Privat Service 40,5 38,4 42,9 38,5 41,7 44,5 40,9 45,6 Offentlig Sektor 32,5 37,8 36,6 37,8 38,7 39,4 43,1 40,8 Det Grønne Område 39,5 36,7 44,4 49,3 49,8 48,3 49,3 50,1 Note: Andel, der var bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder, som fortsat er bidragsaktive ved alder 62 år og 3 måneder. Skæringsalderen 62 år og 3 måneder er valgt for at mindske indflydelsen fra tilfældige udsving i dato for indbetaling af sidste pensionsbidrag for medlemmer, der som præcis 62-årige går på efterløn fra beskæftigelse. Årgang 1941 og 1943, som er udeladt af læselighedshensyn, viser samme udvikling. 3 Jf. Danmarks Statistik, Statistikbanken. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar

4 jan 04 sep 04 maj 05 jan 06 sep 06 maj 07 jan 08 sep 08 maj 09 jan 10 sep 10 maj 11 jan 12 sep 12 jan 04 sep 04 maj 05 jan 06 sep 06 maj 07 jan 08 sep 08 maj 09 jan 10 sep 10 maj 11 jan 12 sep 12 For alle brancher under et sker der fra 2002 til 2011 en udskydelse af tilbagetrækningen svarende til, at hvor knap 40 pct. af årgang 1940 arbejder ved alder 62 år og 3 måneder, så gælder det for knap 47 pct. af årgang Det svarer til en stigning af beskæftigede i aldersgruppen på knap 18 pct. En større andel blandt mændene end blandt kvinderne er i job ved alderen 62 år og 3 måneder, mens udviklingen fra 2002 til 2011 er stort set parallel for kønnene blandt kvinderne sker der en stigning på knap 17 pct., blandt mændene er stigningen knap 18 pct. Blandt faggrupperne i PensionDanmark er der store forskelle i beskæftigelsesudviklingen op til og efter Konjunkturopsvinget frem til 2008 og udviklingen i boligpriserne i samme periode medførte stærkt stigende beskæftigelse i byggeriet og et tilsvarende brat fald i byggeriets beskæftigelse efter 2008, som ikke i samme grad genfindes i de øvrige brancher, PensionDanmarks medlemmer er beskæftigede i. For medlemmer over 55 år under et var beskæftigelsesudviklingen dog ikke i samme grad påvirket af konjunkturerne, jf. figur 2, venstre side. Særligt de over 60-årige skiller sig ud: For dem har beskæftigelsen, når der ses bort fra sæsonudsving, været stort set uforandret siden bortset fra byggeriet, der blev ekstraordinært påvirket af konjunkturforløbet I byggeriet er beskæftigelsen dog faldet for medlemmer over 55, jf. figur 2, højre side, og faggruppen skiller sig derfor også ud med en tilbagetrækningsudvikling, der er markant forskellig fra de øvrige faggruppers, og som stemmer helt over ens med billedet af beskæftigelsesudviklingen. I byggeriet vokser andelen af beskæftigede medlemmer på 62 år og 3 måneder således markant fra 2002 frem til 2008, for stort set at vende tilbage til udgangsniveauet i Figur 2. Beskæftigede PensionDanmark-medlemmer Antal beskæftigede for alle brancher Antal beskæftigede for Byggeri årige 60+ årige årige 60+ årige 0 0 PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar

5 Medlemmerne venter længere med at få udbetalt deres arbejdsmarkedspension En voksende del af PensionDanmarks medlemmer venter med at igangsætte deres pensionsudbetaling fra PensionDanmark til de når folkepensionsalderen. Social pension og en eventuel boligydelse udgør, særligt for par, typisk et noget lavere beløb end efterlønnen på både høj og lav sats, og for et typisk PensionDanmark medlem er udskydelsen derfor med til at sikre en gradvis tilpasning til indkomstforholdene som pensionist. I 2009 var knap 61 pct. af alle de, der påbegyndte deres løbende pensionsudbetaling, 65 år eller ældre. I 2012 udgjorde samme gruppe 77 pct., jf. figur 3. Samtidig er der en klart faldende tendens i igangsættelse af løbende pensionsionsudbetaling ved alder 60 og 62 år. Tilsammen medfører bevægelserne, at gennemsnitsalderen for igangsættelse af arbejdsmarkedspensionen fra 2009 til 2012 er vokset med knapt 1 år til 64,7 år. Figur 3. Pensionstidspunkt fordelt efter alder Andel i pct : Gns. 63,9 år 2010: Gns. 64,2 år 2011: Gns. 64,4 år 2012: Gns. 64,7 år Note: Fordelingen af medlemmer, der påbegyndte løbende pensionsudbetalinger. Data for 2012 omfatter årets første 11 måneder. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar

6 Tilbagetrækning og pensionering er to adskilte beslutninger Det er to adskilte beslutninger hvornår den enkelte holder op med at arbejde, og fra hvornår han eller hun beslutter at tage hul på arbejdsmarkedspensionen. Mange medlemmer udskyder arbejdsmarkedspensionsudbetalingerne længere end til den alder, hvor de forlader jobbet. Figur 4 viser sammenhængen mellem, hvornår PensionDanmarks medlemmer tager hul på arbejdsmarkedspensionen, og hvornår de foretog den sidste indbetaling. Som i figur 3 kan det ses, at klart flest medlemmer påbegynder pensionsudbetaling som 65-årige, samtidig med at de går på folkepension. Blandt de, der har første pensionsudbetaling som 60-årig eller ældre sker den sidste pensionsindbetaling for de fleste naturligt nok engang mellem 60 og 65 år. Flest har sidste indbetaling lige før, de begynder at få folkepension, men der er tilsvarende mange, der har sidste indbetaling omkring tidspunktet, hvor de bliver 60 eller 62 år og typisk har mulighed for at gå på efterløn med den henholdsvis lave eller høje sats. Figur 4. Tilbagetrækning og pensionering, 2009 til 2012 Alder ved tilbagetrækning Alder ved pensionering Note: Data i figuren omfatter personer der fra 2009 til og med november 2012 er påbegyndt løbende pensionsudbetalinger som 60-årige eller senere. Eksempelvis var der medlemmer, der sidste gang indbetalte pension lige før eller da de var fyldt 65 år, og som fik første pensionsudbetaling som 65-årig. Personer med sidste pensionsindbetaling i alderen x år + 10 eller 11 måneder er medregnet som var sidste indbetaling sket i alderen x+1 år. Eksempelvis er sidste indbetaling ved alderen 64 år og 11 måneder medregnet som alder 65. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar

7 Aldersgrænserne i overførslerne har betydning I figuren er de alderskombinationer, der naturligt følger af reglerne for, hvornår man kan få henholdsvis efterløn lav og høj sats og folkepension markeret med mørkeblå, mens alle andre alderskombinationer er lyse. Som det fremgår svarer de fremhævede alderskombinationer præcist til de kombinationer af tilbagetrækningstidspunkt og pensioneringstidspunkt, der forekommer oftest. Og som det fremgik af figur 3, venter medlemmerne typisk med at få pensionen udbetalt, til de bliver folkepensionister, uanset om de kommer fra job eller efterløn, når de bliver 65 år. Mærkbare effekter på pensionen af at vente med at trække sig tilbage Længere arbejdsliv og senere påbegyndelse af udbetaling af arbejdsmarkedspensionen sikrer foruden større livsindkomst medlemmerne større samlet pensionsopsparing og højere årlige pensionsydelser. Der er tre årsager hertil, som spiller sammen: Jo længere arbejdsliv, des flere indbetalinger og dermed større opsparing. Jo senere tilbagetrækning, des længere tid bliver opsparingen forrentet, og des færre forventede pensionsår bliver den årlige udbetaling fastsat i forhold til 4. I figur 5 er vist, hvor stort bidraget fra hver af de tre effekter er for et PensionDanmark kernemedlem, som er 60 år i Forudsætningerne for beregningerne kan ses i bilag 1. Et typisk medlem, som er 60 år i 2012, har en opsparing i PensionDanmark på kr. Ved pensionering som 60-årig giver livrenten en årlig udbetaling på godt kr. i faste 2011-priser. Udskydes både tilbagetrækningen og pensioneringen til 65 år, vokser den forventede årlige udbetaling til godt kr. Den årlige pension er altså vokset med kr. eller knap 77 pct. Godt halvdelen af forøgelsen stammer fra de ekstra bidrag, der er indbetalt fra 60 til 65 år. Knap 30 pct. stammer fra forrentningen af opsparingen i fem år ekstra, som i eksemplet er fastsat konservativt, mens de sidste 20 pct. kan henføres til, at livrenten forventes at skulle udbetales i lidt færre år. 4 De fleste medlemmer vælger en kombination af livrente og ratepension. Det er kun den del af opsparingen, der går til livrente, der giver anledning til højere årlige pensionsudbetalinger som følge af senere tilbagetrækning og forventet færre år på pension. I eksemplet er antaget, at hele udbetalingen sker som livrente. PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar

8 Figur 5. Effekt på arbejdsmarkedspension af længere arbejdsliv og senere pensionering Kr Kortere udbetaling Længere forrentning Flere bidrag Udgangspunkt Note: Faste 2011-priser. Også ét års udskydelse af pensioneringen giver mærkbar effekt for den enkelte For mange er beslutningen om valg af tilbagetrækningsalder lig med beslutningen om at arbejde et år mere eller mindre, og valget er påvirket af de fixpunkter, som hænger sammen med den lovbestemte efterløns- og folkepensionsalder. Finansministeriet har skønnet, at den privatøkonomiske gevinst i året forbundet med ét års lønnet beskæftigelse frem for overførsler, udgør ca kr. 5 Et år mere i job ved 60-års alderen sikrer en permanent forøgelse af den årlige livrenteudbetaling på godt kr. før skat. Merudbetalingen som følge af et år mere i job vokser til godt kr. før skat og eventuel aftrapning af pension mv. i 65-års alderen. Efter skat og aftrapning af efterløn eller social pension, personlige tillæg og boligydelse er nettoforøgelsen i kr. mindre. Det typiske 65-årige PensionDanmark medlem betaler bundskat, sundhedsbidrag og kommuneskat, men ikke topskat, og det svarer til en gennemsnitlig skatteprocent på 37,3 pct. 5 Jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, bilagsnotat 2, Finansministeriet 22. november PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar

9 både før og efter skat Hertil kommer modregning i supplerende pensionsydelse (den såkaldte ældrecheck) og derefter pensionstillæg, hvilket bidrager med ca. 20 pct. til den sammensatte beskatning, som dermed er på ca. 57 pct. 6 For det typiske PensionDanmark medlem, der i 65-års alderen udskyder pensionen ét år, vokser nettopensionen med godt kr. 7 Det svarer til en forøgelse af den indkomst, der er til forbrug, med godt 1 pct. Ved 60-års alderen vokser nettopensionsudbetalingen forbundet med ét år senere udbetaling kun med godt 700 kr., svarende til ca. 0,5 pct. af den disponible indkomst. Det skyldes, at der sker modregning i efterlønnen for arbejdsmarkedspensionsopsparing. 8 Som udgangspunkt er det, på grund af de skrappe modregningsregler, en dårlig forretning for de fleste at hæve arbejdsmarkedspensionen før folkepensionsalderen. Der er mærkbare positive effekter på samfundsøkonomien af senere tilbagetrækning Senere tilbagetrækning betyder altså højere indkomst i pensionsårene for den enkelte, og det har samtidig stor betydning for samfundsøkonomien. Senere tilbagetrækning forøger det effektive arbejdsudbud, som på sigt kan føre til en varig, strukturel forøgelse af beskæftigelsen og dermed samfundets samlede produktion og velstand. Arbejdsmarkedspensionen er for langt de fleste et supplement til offentlige tilbagetrækningsydelser efterløn eller folkepension. For hvert år, tilbagetrækningen udskydes, bliver samfundets udgifter til efterløn og pension derfor lavere. For de fleste gælder desuden, at arbejdslønnen er noget højere end efterløns- eller folkepensionssatserne. Derfor stiger samfundets skatteindtægter også for hvert år, pensioneringen udskydes. Finansministeriet skønner, at den samlede effekt af ét års ekstra beskæftigelse bidrager til samfundsøkonomien med gennemsnitligt ca kr. pr. person. 9 Samfundets nettogevinst er summen af sparede udgifter til nettooverførsler svarende til ca pr. personår og øgede skatteindtægter (af løn og fra moms og afgifter) svarende til ca kr. pr. personår Det er her forudsat, at PensionDanmark-medlemmet danner par med en person i nogenlunde samme omstændigheder, og at begge har både atp-pension og opsparing i PensionDanmark svarende til det typiske eksempel. Dermed når begge op på pensionsudbetalinger, der indebærer, at den offentlige, supplerende pensionsydelse bliver aftrappet. En enlig folkepensionist i lejebolig, der udskyder pensionsudbetalingen i ét år, kan opleve, at nettoforøgelsen af pensionen efter skat og aftrapning bliver noget mindre, idet der typisk også kan ske aftrapning af en eventuel boligydelse, og det forøger den sammensatte beskatning. Det svarer til, at forøgelsen af det beløb, der er til forbrug, typisk bliver på ca kr. årligt for en enlig 65-årig, der trækker sig fra jobbet et år senere. For 60- til 61-årige sker der modregning i efterlønnen både for opsparing, der ikke er under udbetaling, og for løbende pensionsydelser. For 63- til 65-årige efterlønsmodtagere modregnes kun for løbende ydelser, ikke for den bagvedliggende opsparing. Jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet, bilagsnotat 2, Finansministeriet 22. november PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar

10 Sådan har vi regnet Analysen tager udgangspunkt i medlemmer født mellem 1940 og 1952, der fortsat var bidragsaktive ved alderen 59 år og 11 måneder. Det sikrer, at årgangene er mest muligt sammenlignelige, blandt andet fordi overgangsydelsen blev afskaffet fra Med de efterlønsregler, som har været gældende i perioden, kunne de pågældende årgange gå på efterløn som 60-årige til en sats på 91 pct. af maks. dagpenge, eller ved opfyldelse af toårsreglen udskyde efterlønnen til 62 år eller senere og opnå en sats på 100 pct. af dagpengene. I 2005, hvor årgang 1940 blev 65 år, var folkepensionsalderen 65 år, og alle fødselsårgangene i analysen har dermed været omfattet af samme milepælsaldre for både efterløn og folkepension. Medlemmerne er grupperet efter fødselsårgang, og det er undersøgt, hvor stor en andel af hver årgang, der eksempelvis fortsat indbetalte pensionsbidrag ved alder 62 og 3 måneder eller har første udbetaling af pensionsopsparing som henholdsvis 60, 61, 62 -årig. Der kan være forskellige årsager til, at medlemmer ved alder 59 år og 11 måneder ikke indbetalte bidrag i PensionDanmark i den pågældende måned. Blandt de vigtigste er: Jobskifte til et område med pensionsindbetaling andet sted end i PensionDanmark Midlertidigt ude af arbejde i forbindelse med hjemsendelse, sygdom eller ledighed Permanent ude af job: Førtidspension eller overgangsydelse. Konjunkturbetingede forskelle i ledigheden fra år til år påvirker både antallet af og andelen af bidragsaktive medlemmer i en given alder. Derfor er beskæftigede på 59 år og 11 måneder i en højkonjunktur ikke fuldt sammenlignelige med beskæftigede i samme alder i en lavkonjunktur, og forskellene varierer fagområderne imellem. Det er imidlertid ikke muligt direkte at korrigere analysen for disse forskelle i konjunkturernes påvirkning af de enkelte årgange. Det er derfor muligt, at de personer, der under en lavkonjunktur fortsat er bidragsaktive ved alder 59 år og 11 måneder, i gennemsnit hænger bedre fast på arbejdsmarkedet end de, der i samme alder er beskæftigede i en højkonjunktur. Dermed kan den fundne udvikling i tilbagetrækningsadfærden blandt PensionDanmark medlemmerne til en vis grad overvurdere den faktiske udvikling. I forhold til beregningerne af effekten af at udskyde tilbagetrækningstidspunktet er der antaget et depot ved alder 60 år på kr. svarende til depotstørrelsen i oktober 2012 for et typisk 60-årigt kernemedlem i PensionDanmark en årsløn på kr. før arbejdsmarkedsbidrag og et pensionsbidrag på 12 pct. Øvrige forudsætninger om blandt andet andelen af årligt bidrag, der går til forsikringsdækninger og omkostninger, er som for et PensionDanmark-medlem indenfor transport- og lagerområdet. Dermed antages det, at den årlige bidragsindbetaling udgør kr. i 2011-niveau, hvoraf opsparingsbidraget udgør 87 pct., svarende til kr. Det antages, at hele pensionsdepotet medgår til at finansiere en livrente. I praksis vælger PensionDanmarks medlemmer på pensioneringstidspunkter typisk en kombination af ratepension og livrente. Den konkrete sammensætning af pensionsydelser har kun betydning for, om forøgelsen af depotets størrelse ved senere udbetalingsstart slår igennem i form af højere ydelse og kortere forventet udbetalingsperiode (livrente) eller alene gennem højere ydelser (engangsbeløb og ratepension). Effekterne af henholdsvis længere bidragsperiode og senere pensionsudbetaling er opgjort ved at sammenholde en række beregninger, hvor den ene, den anden eller begge parametre gradvis forøges med ét år ad gangen. Udskydelse af første pensionsudbetaling medvirker ad to kanaler til at forøge den årlige pensionsudbetaling: Opsparingen forrentes i længere tid og hvis der er tale om en livrente udbetalingerne sker over en forventet kortere restlevetid, og dermed bliver den fastsatte årlige udbetaling højere. Kontakt Pressechef Michael Carlsen mca@pension.dk PensionDanmark Analysen Nr. 7 Januar