Østeuropæere ER en gevinst for statskassen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Østeuropæere ER en gevinst for statskassen"

Transkript

1 10. april 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Jonas Zielke Schaarup Østeuropæere ER en gevinst for statskassen Indvandrere fra Østeuropa bidrager her og nu med kr. pr. person til den danske statskasse netto. I gennemsnit modtager danskere derimod kr. mere fra offentlige kasser, end de bidrager med. Denne analyse præsenterer for første gang beregninger, hvor alle offentlige indtægter fra og udgifter til østeuropæere er medtaget. Beregningerne er et øjebliksbillede af østeuropæernes bidrag til de offentlige indtægter, f.eks. indkomstskatter og moms, og eventuelle træk på offentlige kasser, herunder indkomstoverførsler og hospitalsudgifter. Opgørelsen inkluderer desuden omkostninger, der ikke er personrelateret, f.eks. udgifter til forsvaret og vejanlæg. Da disse udgifter sandsynligvis også var blevet afholdt, hvis østeuropæerne ikke var kommet til Danmark, kan beregningerne være en undervurdering af nettobidraget til statskassen. Det reelle bidrag kan derfor være langt højere. Øjebliksbilledet giver under alle omstændigheder ikke det fulde billede af, hvordan indvandringen påvirker samfundsøkonomien og offentlige finanser. Det øgede arbejdsudbud øger den økonomiske vækst, og en beregning af de langsigtede konsekvenser bekræfter således, at indvandrere fra vestlige lande er en god forretning for den danske statskasse. Et øjebliksbillede af østeuropæeres bidrag til offentlige finanser Der er et stort underskud på offentlige finanser i Danmark. Det betyder, at der årligt bliver udbetalt kr. mere til hver borger her i landet end de samme borgere indbetaler til offentlige kasser. Det skyldes bl.a. den langvarige krise i verdensøkonomien og den indretning af velfærdssamfundet, man politisk har valgt. Hvor danske statsborgere i gennemsnit koster offentlige kasser kr. om året, bidrager østeuropæere derimod netto med kr. om året, jf. figur 1.

2 Figur 1: Østeuropæere skæpper i statskassen Nettobidrag til offentlige finanser, kr. pr. helårsperson, 2012/2013 (2014-priser) Danskere Østeuropæere Anm: Østeuropæere er statsborgere fra Polen, Ungarn, Estland, Litauen, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarien, Letland og Rumænien. Danskere er personer med dansk statsborgerskab (herunder også indvandrere og efterkommere, der er danske statsborgere). Befolkningen er her opgjort som de personer, som var i Danmark pr. 1. januar 2012 og/eller pr. 1. januar Beregningerne bygger på indkomstoplysninger fra 2012, herunder personskatter og overførsler, som dagpenge og kontanthjælp. For beregninger af bl.a. individuelt og kollektivt offenligt forbrug er der anvendt oplysninger for 2013 fra DREAM-modellen. Alle personer i undersøgelsen er omregnet til helårspersoner på baggrund af længden af deres ophold i Danmark i 2012 og opgjort i 2014-niveau på baggrund af satsreguleringsprocenten. Se "Hvordan har vi regnet?" for beregningsmetoder. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2012, Vandringsregistret, Befolkningsregistret 1. januar 2012 og 1. januar 2013 samt DREAM. Samlet set er det skønnet, at østeuropæere bidrager med 900 mio. kr. om året her og nu, mens danske statsborgere koster 29,5 mia. kr. Tallene er udtryk for, at der i de senere år har været et ganske stort underskud på offentlige finanser. Østeuropæerne udgør 1,5 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen i Overordnet set følger her-og-nu -beregningerne DREAM s principper for fordelingen af indtægter og udgifter, jf. DREAM (2013). Beregningsmetoderne svarer også til dem Rockwool Fondens Forskningsenhed har anvendt i en lignende undersøgelse, jf. Rockwool (2014). Beregninger af denne type er forbundet med usikkerhed og bygger bl.a. på antagelser om, hvor meget østeuropæere benytter forskellige offentlige serviceydelser. Overordnet set er beregningerne dog i den forsigtige ende. På indtægtssiden betaler danskere i gennemsnit kr. årligt mere i indkomstskat end østeuropæiske indvandrere. Samlet peger beregningerne på gennemsnitlige indtægter fra østeuropæerne på kr. mod kr. for danskere, jf. tabel 1.

3 Tabel 1: Østeuropæere bidrager positivt til offentlig sektor Bidrag til offentlige kasser pr. år, kr. pr. helårsperson, 2012/2013 (2014-priser) Danskere Østeuropæere Indtægter i alt Indkomstskat, ejendomsskat, kapitalindkomstsskat og arbejdsmarkedsbidrag Moms Øvrige afgifter på husholdninger og erhverv (1) Selskabsskatter m.v Øvrige indtægter (2) Udgifter i alt Indkomstoverførsler (3) Individuelt offentligt forbrug Kollektivt offentligt forbrug Øvrige offentlige udgifter (4) Nettobidrag Anm.: 1) Vægtafgifter, registreringsafgifter, moms betalt af virksomheder, punkafgifter m.v. 2) Bruttorestindkomst, bidrag til sociale ordninger m.v. 3) Indkomstoverførsler omfatter også børnepenge, boligstøtte m.v. 4) Overførsler til udlandet, bidrag til EU m.v. Se anmærkning til figur 1 og "Hvordan har vi regnet?" for beregningsmetoder. Tallene er afrundet til hele kr. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2012, Vandringsregistret, Befolkningsregistret 1. januar 2012 og 1. januar 2013 samt DREAM (2013). Selvom østeuropæere i højere grad er i aldre, hvor forbruget er størst, er deres momsbetaling betydeligt mindre end danskernes. Det skyldes især, at det forsigtigt er antaget, at østeuropæerne kun forbruger halvdelen af deres indkomst i Danmark, hvilket sænker offentlige indtægter fra moms, vægtafgifter og øvrige afgifter, jf."hvordan har vi regnet?" om beregningsmetoder. På udgiftssiden af regnestykket koster danskere i gennemsnit kr. årligt, mens østeuropæere koster kr. Udgiftssiden består af sociale ydelser, udgifter til individuelt og kollektivt offentligt forbrug samt øvrige offentlige udgifter (f.eks. kapitaloverførsler til udlandet). Østeuropæere modtager i gennemsnit under det halve i indkomstoverførsler sammenlignet med danske statsborgere. Det er bl.a. højere udbetalinger af førtidspension, folkepension, tjenestemandspension, boligstøtte og efterløn, der udløser det højere udgiftsniveau for sociale ydelser for danskere. Østeuropæere modtager derimod i

4 gennemsnit lidt mere i dagpenge, kontanthjælp og børnecheck, jf. tabel 2. Tabel 2: Danskere modtager mere i overførsler Gennemsnitlige årlige udgifter til indkomstoverførsler, kr. pr. helårsperson, 2012/2013 (2014-priser) Danskere Østeuropæere Alle år Alle år Efterløn Folke- og førtidspension m.v Kontanthjælp Børnecheck m.v Boligstøtte Dagpenge m.v SU Øvrige overførsler (sygedagpenge m.v.) Indkomstoverførsler i alt Anm.: Se anmærkning til figur 1 og"hvordan har vi regnet?" for beregningsmetoder. Folke- og førtidspension m.v. er inklusiv udbetaling af tjenestemandspension. Beløbene er som udgangspunkt opgjort før skat. Dog er ydelser som børnecheck, boligstøtte og dele af øvrige ydelser efter skat, hvorfor udbetalingernes størrelse reelt er undervurderet. Tallene er afrundet til hele 100 kr. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2012, Vandringsregistret, Befolkningsregistret 1. januar 2012 og 1. januar Forskellen i trækket på velfærdsydelser skal ses i lyset af, at østeuropæere overvejende kommer til Danmark i den arbejdsdygtige alder. Hvis man alene ser på udbetalinger af indkomstoverførsler til danskere og østeuropæere i årsalderen, modtager danskere også her i gennemsnit mere i offentlige overførsler, men forskellen til østeuropæerne er noget mindre i denne aldersgruppe, jf. også DA (2014). Den gennemsnitlige udbetaling til danske årige er kr. mod kr. til årige østeuropæere. Udbetalingerne til førtidspension er især med til at trække beløbet til danske statsborgere op årige danskere modtager dog også mere i boligstøtte og børnecheck. Der er stor forskel i aldersfordelingen af østeuropæere og danskere. Østeuropæere er især repræsenteret i aldersgruppen år, mens danskerne fordeler sig mere jævnt over aldersgrupperne, jf. figur 2.

5 Danskere har i gennemsnit et større forbrug af det, man normalt betegner som individuelt offentligt forbrug. Hvor danskerne i gennemsnit har et forbrug svarende til kr. om året, er østeuropæernes forbrug på kr. om året, jf. tabel 1. Denne del af den offentlige service omfatter bl.a. sundhedspleje, undervisning, dagpasning og ældrepleje. Aldersfordelingen af østeuropæerne betyder, at deres brug af uddannelsessystemet er lavere. Samtidigt er de underrepræsenteret blandt ældre borgere, som typisk har større behov for pleje og øvrig sundhedsbehandling. Der er således især en stærk aldersafhængighed i trækket på offentlig service som undervisning og sundhed, jf. figur 3.

6 Figur 3: Servicetræk afhænger af alder Udgifter til offentlig service, kr. pr. helårsperson, 2012/2013 (2014-priser) 100 Øvrig Social Sundhed Undervisning Kollektivt Alder Anm: Se anmærkning til figur 1 og "Hvordan har vi regnet?" for beregningsmetoder. Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2012, Vandringsregistret, Befolkningsregistret 1. januar 2012 og 1. januar 2013 samt DREAM (2013). Det højere servicetræk for danskere skyldes således bl.a. en langt større andel ældre og yngre, som er dyre aldersgrupper i relation til offentligt forbrug. Samtidig går danskere i alderen år dobbelt så ofte til lægen som østeuropæere, jf. Kraka (2014). I regnskabet indgår desuden kollektive forbrugsudgifter, herunder udgifter til forsvar, retsvæsen og administration. I beregningerne er det antaget, at alle borgere har lige stor andel i disse udgifter, hvorfor den gennemsnitlige værdi pr. person udgør kr. for både danskere og østeuropæere. Endeligt er der øvrige offentlige udgifter, som bl.a. dækker over faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme. Østeuropæeres lidt højere træk på kr. mod kr. for danskere skyldes, at der er en større andel af østeuropæere i de erhvervsaktive aldre, jf. "Hvordan har vi regnet?" om beregningsmetoder. Gevinsterne kan være undervurderet I her-og-nu -beregningerne i ovenstående analyse er udgifter til kollektivt forbrug samt dele af øvrige udgifter fordelt ligeligt over befolkningen. I spørgsmålet om hvorvidt østeuropæerne her og nu bidrager positivt til den danske statskasse, er det imidlertid ikke oplagt, at udgifter til kollektivt offentligt forbrug skal med, jf. f.eks. Rockwool (2014). Langt hovedparten af disse offentlige udgifter var således under alle omstændigheder blevet afholdt, også selv om østeuropæerne ikke var kommet til Danmark. At østeuropæerne bidrager til finansieringen af disse faste anlægsudgifter er dermed ikke ensbetydende med, at man skal knytte udgifterne til dem på kort sigt. Hvis man udelader alle indtægter og udgifter, der ikke umiddelbart relaterer sig til den enkelte borger, herunder kollektivt offentligt forbrug, diverse offentlige kapitaloverførsler til udlandet samt selskabsskatter, stiger østeuropæernes bidrag til offentlige finanser og udgør i gennemsnit kr. om året. Mange positive afledte effekter af østeuropæisk arbejdskraft I her-og-nu -beregningerne er der desuden ikke taget højde for en række afledte strukturelle effekter af en større

7 arbejdsstyrke. Muligheden for at besætte stillinger, som ellers ikke var blevet besat eller havde været vanskelige at besætte, har således styrket virksomhedernes investeringslyst og dermed jobmulighederne i Danmark. Dette har også medvirket til øget vækstpotentiale. Der er tilsyneladende samtidig tendens til, at indvandringen har haft en positiv effekt på indholdet af job, som danskere varetager. Det gælder også for ufaglærte danskere, jf. Foged og Peri (2014). Andre undersøgelser af indvandring Rockwool Fondens Forskningsenhed skønnede tilbage i 2009, at en stigning i den østeuropæiske indvandring med personer ville forbedre offentlige finanser med mellem 1,7-4,2 mia. kr. pr. år afhængig af konjunktursituationen, jf. Rockwool (2009). Forskningsenheden anfører selv, at beregningerne er forsigtige. I en nyligt offentliggjort undersøgelse foretager forskningsenheden her og nu -beregninger som i denne analyse og finder, at vestlige indvandrere i alt bidrager med 5,2 mia. kr. pr. år, mens danskere samlet koster 19,8 mia. kr., jf. Rockwool (2014). I et folketingssvar har Finansministeriet også foretaget en her-og-nu -beregning, og ministeriet kommer frem til, at den østeuropæiske indvandring samlet set påvirker statsfinanserne med -0,6 mia. kr. i På denne baggrund konkluderer ministeriet, at østeuropæernes bidrag er omtrent neutralt, jf. Finansministeriet (2014). Konklusionen kan skyldes, at Finansministeriet medtager udgifter til kollektivt forbrug, men bl.a. ikke inddrager indtægter fra selskabsskatter i deres opgørelse. Langsigtede konsekvenser af indvandring Beregningerne ovenfor har set på konsekvenserne her og nu af indvandringen fra Østeuropa. Med DREAMmodellen er det muligt at belyse langsigtede konsekvenser af indvandring til Danmark, jf. DA (2013) og DREAM (2013). Denne form for beregninger inddrager afledte strukturelle effekter af østeuropæiske indvandring, herunder jobskabelsen som følge af indvandringen. Opgørelsen viser, at indvandringen fra vestlige lande herunder østeuropæere - generelt har en positiv effekt på offentlige finanser også over et livsforløb, jf. tabel 3. Tabel 3: Vestlige indvandrere bidrager positivt til offentlige kasser Gennemsnitligt nettobidrag (nutidsværdi) pr. personår, kr. i 2013-niveau Mænd Kvinder I alt Alle i generation Danske statsborgere Ikke-vestlige indvandrere Vestlige indvandrere Anm.: Vestlige lande er EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Nutidsværdien er fundet ved at diskontere fremtidige indtægter og udgifter med DREAM s vækstkorrigerede realrente efter skat. Som følge af bl.a. diskontering, sammensætning af befolkning og afgrænsningen af landene i opgørelsen er det ikke muligt at sammenligne de langsigtede effekter med effekterne fra en her-og-nu-beregning. Det er ikke muligt i DREAM-modellen at foretage fremskrivningen særskilt for indvandrere fra Østeuropa.

8 Kilde: DA s grundforløb i DREAM (2013). Beregningerne tager udgangspunkt i personer, der bliver født i 2013 enten i Danmark eller i udlandet. I DREAMmodellen følger man dem så over et helt liv, hvor deres ind-/udvandring til og fra Danmark er bestemt af ind-/udvandringsmønstre, man i dag observerer for indvandrere. Grundlæggende viser beregningerne dermed, hvordan 2013-generationen samlet set bidrager til den offentlige sektor. Hvordan har vi regnet? Her-og-nu-beregninger Beregningerne bygger på registerdata fra Danmark Statistiks Indkomstregister, Befolkningsregister og Vandringsregister. Oplysninger om befolkningens køn, alder, statsborgerskab og herkomst er indhentet i 2012 og 2013, mens indkomstoplysningerne alene stammer fra Indkomstregistret er brugt til at beregne borgernes indkomstskattebetalinger, herunder kommuneskat, kapital- og ejendomsbeskatning, og deres træk på indkomstoverførsler, som dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Skatteindtægter fra pendlere er ikke med i gennemsnitsberegningerne, hvorfor indtægter fra østeuropæere kan være undervurderet. Beskatningen af pensionsindbetalinger betyder, at skatten først falder på udbetalingstidspunktet. Dette betyder, at danskeres og østeuropæeres reelle bidrag bliver undervurderet i en her-og-nu -beregning. Samtidigt indeholder beregningerne dog også ekstraordinære skatteindtægter fra omlægning af kapitalpension i Oplysninger fra DREAM-modellen Til at opgøre øvrige indtægter og udgifter, er der anvendt en særkørsel fra DREAM-modellen, jf. DREAM (2013). Dette gælder f.eks. oplysninger om moms og vægtafgifter samt offentligt forbrug til bl.a. sundhed og undervisning. Data fra DREAM er opgjort i 2013-niveau på baggrund af en fremskrivning fra I DREAM-modellen er oplysninger fordelt på køn, alder og herkomst. Herkomst er i dette tilfælde opgjort som henholdsvis danskere, vestlige og ikke-vestlige indvandrere og svarer således ikke præcis til opdelingen på statsborgerskab. Denne analyse anvender samme metode som DREAM ved fordelingen af indtægter og udgifter, der ikke direkte kan henføres til enkeltindivider. Indtægter fra skatter og afgifter, herunder selskabsskatter, der er pålagt virksomhederne, er i DREAM-modellen fordelt ligeligt blandt den voksne befolkning (over 16 år). Moms og øvrige afgifter pålagt husholdninger er generelt fordelt på baggrund af den disponible indkomst eksklusiv renter, som er et udtryk for den enkeltes umiddelbare forbrugsmuligheder. Da det i DREAM-modellen er antaget, at husholdningerne udglatter deres forbrugsmuligheder over et livsforløb betyder det bl.a., at momsbetalingen er relativt større i de yngre aldersgrupper. Korrektion af moms og øvrige afgifter på husholdningerne Moms og afgifter er i beregningerne korrigeret i to trin: 1) Moms og øvrige afgifter bliver indregnet på baggrund af gennemsnitlige indtægter i kr. fra vestlige indvandrere fordelt på køn og alder. Østeuropæeres disponible indkomst vil imidlertid typisk være lavere end øvrige vestlige

9 indvandreres indkomst ved samme alder. Beregningerne overfører derfor den andel, moms og øvrige afgifter udgør af den disponible indkomst for vestlige indvandrere, til østeuropæerne ved hvert alderstrin fordelt på køn. Da østeuropæeres indkomst er lavere, vil deres forbrugskvote formentligt være højere end vestlige indvandreres, hvorfor den anvendte metode trækker i retning af en undervurdering af indtægterne herfra 2) Endvidere er indtægter fra moms og øvrige afgifter halveret i beregningerne for at tage højde for, at herboende østeuropæere kan placere dele af deres forbrug i hjemlandet. Dette forsigtige skøn baserer sig på oplysninger om, at omtrent halvdelen af østeuropæerne enten har en ægtefælle eller en samlevende i Danmark og dermed formentligt lægger hovedparten af deres forbrug i Danmark. Øvrige østeuropæere vil også have forbrug i Danmark, men sandsynligheden for at dele af deres forbrug havner i hjemlandet er lavere Offentligt forbrug og øvrige offentlige udgifter Individuelt offentligt forbrug som sundhed, uddannelse m.v. er fordelt på baggrund af køn, alder og herkomst i DREAM s hovedmodel. Tal for det faktiske antal lægebesøg viser imidlertid, at østeuropæerne er den befolkningsgruppe, der sjældnest går til lægen, jf. Kraka (2014). Antallet af lægebesøg er også lavere end for vestlige indvandrere generelt, som beregningerne bygger på, hvorfor der kan være tale om en overvurdering af sundhedsudgifterne for østeuropæere. Kollektivt offentligt forbrug er fordelt fuldstændigt ligeligt for befolkningen, og det gennemsnitlige udgiftstræk er derfor det samme for alle personer. Dele af øvrige offentlige udgifter er fordelt ligeligt på den voksne befolkning (over 16 år), herunder kapitaloverførsler til husholdningerne, hvilket giver et lidt højere udgiftstræk for østeuropæerne. Marginalberegning Marginalberegningen uden kollektivt forbrug m.v. er foretaget ved at udelade udgifter, som ikke umiddelbart knytter sig til den enkelte borger. Det gælder også diverse bidrag til EU. Samtidigt er det på indtægtssiden valgt at udtage indtægter, som fortrinsvist relaterer sig til virksomheder. I lignende beregninger medtager Rockwool Fondens Forskningsenhed imidlertid også skatter og afgifter fra virksomhederne, jf. Rockwool (2014). Prisniveau og helårspersoner Alle data er fremskrevet til 2014-priser på baggrund af satsreguleringen. Personerne i undersøgelsen er inddelt på baggrund af deres statsborgerskabsland. Alle personer er omregnet til helårspersoner på baggrund af længden af deres ophold i Danmark i Alle voksne og børn indgår i analysen. Der er i alt medtaget østeuropæere i undersøgelsen, hvilket svarer til helårspersoner. Beregninger af langsigtede konsekvenser af indvandring I DREAM-modellen følger man generation 2013 over et helt liv, hvor modellens ind-/udvandring til og fra Danmark er bestemt af ind-/udvandringsmønstre, man i dag observerer for indvandrere. Da størrelsen af visse budgetposter afhænger af befolkningens størrelse, siger disse beregninger primært noget om, hvordan den eksisterende indvandring påvirker offentlige finanser og ikke nødvendigvis noget om effekterne af ekstra indvandring. Sammenligning af offentlig saldo i analysens beregninger og faktiske beløb fra Finansministeriets Budgetoversigt Tabel 4 viser den samlede fordeling af indtægter og udgifter på baggrund af beregningerne i denne analyse sammenlignet med Finansministeriets seneste Budgetoversigt fra december Tallene fra Finansministeriet er fra hhv og 2013, idet oplysningerne i nærværende analyse er baseret på skatteindtægter og overførsler fra

10 2012 og serviceudgifter, kollektivt forbrug m.v. er fra Tabel 4: Fordeling af samlede indtægter og udgifter Mia kr., 2014-priser Her og nu -beregninger, 2012/2013 Finansministeriets Budgetoversigt, 2012/2013 Indtægter i alt Indkomstskatter m.v Moms og afgifter Selskabsskat Øvrige indtægter Udgifter i alt Indkomstoverførsler Offentligt forbrug Øvrige offentlige udgifter I alt ANM.: Se anmærkning til figur 1 og "Hvordan har vi regnet?" for beregningsmetoder. KILDE: Egne beregninger på Danmarks Statistiks Indkomstregister 2012, Vandringsregistret, Befolkningsregistret 1. januar 2012 og 1. januar 2013 samt Finansministeriet, Budgetoversigt 3, december Referencer DA (2013), Arbejdsmarkedsrapport København. DA (2014), Agenda 25. marts DREAM (2013), Nettobidrag fordelt på oprindelse. Notat om beregninger for DA 12. november Finansministeriet (2013), Budgetoversigt 3, december Finansministeriet (2014), Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 69 (Alm. del) af 6. november 2013 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).

11 Foged, M. og G. Peri, Immigrants and Native Workers - New Analysis Using Longitudinal Employer-Employee Data. NBER Working Paper No , Kraka (2014), Indvandrere fra østeuropæiske lande går mindre til læge. Rockwool (2009), Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen mod øst. Gyldendal Rockwool (2014), Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser. Arbejdspapir 30, København Agenda udgives af Dansk Arbejdsgiverforening / Vester Voldgade 113 / 1790 København V / T: / E:

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?

Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? 8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således

Læs mere

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart

Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Dato: 8. september 2014 Sagsnr. 2013-6575 Vejledning til indberetning Sprogvurdering og sprogstimulering af børn i alderen omkring 3 år og indtil skolestart Indhold Hvilke kommuner skal indberette?...

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13%

ALDERSFORDELING. Aldersfordelingen i Vollsmose september Kilde: Monitoreringssystemet 13% ALDERSFORDELING Aldersfordelingen i september 2012 19% 14% 7% 12% 13% 12% 23% 0-6 år 7-17 år 18-24 år 25-34 år 35-49 år 50-64 år over 65 år Indikator Beskrivelse 0-6 år Andelen af beboere i området mellem

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. April 2017

Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser. April 2017 Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser April 217 Kapitel 1 Indledning og sammenfatning Økonomisk analyse: Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser April 217 15

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi

6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6. Udenlandsk arbejdskraft og dansk økonomi 6.1 Sammenfatning 187 6.2 Udenlandske medarbejdere i Danmark 188 6.3 Udenlandske medarbejdere og dansk økonomi 196 6.4 Gode erfaringer med udenlandske medarbejdere

Læs mere

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande

Notat. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune. Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande Notat Side 1 af 5 Til Liberal Alliance Til Orientering Kopi til Byrådets medlemmer Svar på 10-dages forespørgsel om indvandring fra ikke vestlige lande Liberal Alliance har d. 4. september 2014 stillet

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst

Danmarks Statistik 5. juni 2015. Beskæftigelsesnotat. Lønmodtagere og fuld tid. Opdeling efter herkomst Danmarks Statistik 5. juni 2015 Beskæftigelsesnotat Dette notat indeholder forklaringer af de begreber, der anvendes i de vedlagte tabeller vedrørende lønmodtagerbeskæftigelse for perioden 4. kvartal 2011

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017. d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent af befolkningen Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsstyrke og erhvervsfrekvenser i Aarhus Kommune, 2013 Andelen af personer i arbejdsstyrken af hele befolkningen er i Aarhus

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2017 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2016 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. juli 2013 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Finansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2011 Statsborgerskab og herkomst 1. juli 2011, fordelt på lokalsamfund Pr. 1. juli 2011 boede der 45.761 borgere med udenlandsk herkomst i Aarhus

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Antal personer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2014 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008

Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Antal borgere Befolkningens bevægelser Oktober kvartal 2008 Befolkningen og dens bevægelser i Esbjerg Kommune i oktober kvartal 2008 I oktober kvartalet blev der født 288 børn, mens antallet af dødsfald

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Balanceregelfor den offentlige saldo 1 31-10-2013 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres arbejdsmarkedsrapport 2013, fået lavet

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere