DREAMs regionale befolkningsfremskrivning til år Metode og resultater

Transkript

1 DREAMs regionale befolkningsfremskrivning til år 4 Metode og resultater Andreas Koch, Peter Stephensen og Poul Schou Danish Rational Agents Model, DREAM December 4

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord Indledning Fremskrivning Indledning Data Parametre i fremskrivningen Fremskrivningsmetode Fremskrivningen af parametre Resultater af fremskrivningen....7 Udviklingen i forsørgerbrøken Sammenligning med sidste års regionale fremskrivning... 8 Referencer... Appendiks: Befolkningsudviklingen i amter... 3

4 Forord DREAM har siden 999 udarbejdet befolkningsfremskrivninger for Danmark som helhed. Seneste fremskrivning for landet som helhed findes beskrevet i Koch, Stephensen og Schou (4), der kan downloades fra DREAMs hjemmeside, Dette papir er en opdatering af en befolkningsfremskrivning af befolkningen i Danmark fordelt på amter frem til 4, udsendt november 3 (se Markeprand og Stephensen (november 3)). For en analyse af den historiske udvikling i befolkningens fordeling på regioner henvises til Markeprand og Stephensen (juni 3). Befolkningsfremskrivningen på amter er afstemt, således at summen af befolkningen i alle amter (fordelt på alder og køn) er identisk med befolkningen i DREAMs 4-befolkningsfremskrivning for landet som helhed. Mens selve beregningerne i fremskrivningen er foretaget amtsvis, er præsentationen tilpasset den kommende regionale struktur, så resultaterne som hovedregel præsenteres opdelt i de fem kommende regioner. I modsætning til DREAMs befolkningsfremskrivning for landet som helhed opdeler den regionale befolkningsfremskrivning ikke befolkningen i grupper efter oprindelse. Her fremskrives kun den samlede befolkning fordelt på alder og køn, og der anvendes et nettoindvandringsbegreb. Hovedårsagen til, at opdelingen efter oprindelse er undladt, er, at de alders- og kønsfordelte tal for til- og fraflytning fra og til de enkelte amter ikke er tilstrækkeligt store til at muliggøre en sådan opdeling. Poul Schou December 4 4

5 . Indledning Dette papir gennemgår fremskrivningen af befolkningsudviklingen fordelt på amter frem til år 4. Papiret beskriver endvidere den metode, der er anvendt til fremskrivningen samt sammenligner med sidste års fremskrivning. De data, der danner baggrund for analysen, er tidsrækker fra til 3: befolkningen fordelt på amter samt på alder og køn. antal fødsler fordelt på amter og køn samt moderens alder. antal døde fordelt på amter og køn samt afdødes alder. antal flytninger fra et givet amt til et andet givet amt fordelt på alder og køn. antal indvandrede til et givet amt (fra udlandet) fordelt på alder og køn. antal udvandrede til udlandet fra et givet amt fordelt på alder og køn. I juni 4 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti aftale om en reform af kommune- og amtsstrukturen i Danmark. Aftalen betyder, at de nuværende amter nedlægges fra 7 og erstattes af fem regioner. DREAM har i fremstillingen af tidligere befolkningsfremskrivninger anvendt en opdeling af landet i regioner, som dog ikke helt stemmer overens med de fem nye regioner. Det har derfor været naturligt fra og med dette års fremskrivning at benytte de nye regioner i fremstillingen. De fem regioner er defineret som følger, jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet (4) : Region Hovedstaden, som består af Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms, Frederiksborg og Københavns Amter. Region Sjælland, som består af Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amter. Region Syddanmark, som består af Ribe, Sønderjyllands og Fyns Amter samt Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle Kommuner fra Vejle Amt. Regionerne er defineret som i det oprindelige lovforslag fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Grænserne imellem regionerne kan dog tilpasses afhængigt af, hvordan kommunegrænserne ender med at blive trukket. I skrivende stund ser det ud til, at der vil blive en enkelt afvigelse fra de oprindelige regionsgrænser, idet befolkningen i Mariager kommune den 5. december 4 har stemt for at kommunen splittes op, således at ca. 66 af kommunens indbyggere kommer til at indgå i Region Nordjylland, mens de resterende ca. 7 indbyggere kommer til at indgå i Region Midtjylland. Denne opsplitning er der ikke taget højde for i de rapporterede tal, hvor Mariager kommune fuldt ud indgår i Region Midtjylland. 5

6 Region Midtjylland, som består af Århus og Ringkøbing Amter samt Vejle Amt (ekskl. Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle Kommuner) og Viborg Amt (ekskl. Hanstholm, Morsø, Sydthy, Thisted og Ålestrup Kommuner). Region Nordjylland, som består af Nordjyllands Amt samt Hanstholm, Morsø, Sydthy, Thisted og Ålestrup Kommuner fra Viborg Amt. Det bør dog understreges,at estimationer og fremskrivning er udført på de nuværende amter efter samme principper som DREAMs tidligere regionale fremskrivninger. Regionerne er alene benyttet i forbindelse med rapporteringen af resultaterne. Ud over Regionerne benyttes også en aldersmæssig aggregering i fremstillingen. Der benyttes fire aldersgrupper defineret som følger: Børn, defineret som piger og drenge i alderen 6 år. Unge, defineret som kvinder og mænd i alderen 7 3 år. Erhvervsaktive, defineret som kvinder og mænd i alderen 3 65 år. Ældre, defineret som kvinder og mænd på 66 år og derover. Udviklingen i befolkningstallet i de forskellige amter er beskrevet ved tre komponenter: Amtets fødselsoverskud, dvs. antal fødte minus antal døde. til amtet, dvs. antal tilflyttede fra andre amter i Danmark minus antal fraflyttede til andre amter i Danmark. Nettoindvandring til amtet, dvs. antal indvandrede til amtet fra udlandet minus antal udvandrede til udlandet fra amtet. Summen af fødselsoverskud, nettoindvandring og nettotilflytning er pr. definition den samlede befolkningsvækst i regionen. Data for de enkelte amter er præsenteret i appendiks, og en total opdeling af befolkningen på alder, køn og amter for hele perioden er tilgængelig i form af et Excel-regneark. Bemærk, at en vandring defineres som en bevægelse over landegrænsen, mens en flytning defineres som en bevægelse over amtsgrænser inden for Danmark. 6

7 . Fremskrivning. Indledning DREAM s regionale fremskrivningsmodel er en såkaldt eftermodel til DREAM s landsdækkende fremskrivningsmodel. Den regionale fremskrivning er konstrueret således, at den pr. definition summer til den landsdækkende fremskrivning. På denne måde minder den metodemæssigt om Danmarks Statistiks regionale model, jf. Danmarks Statistik (978). For samtlige amter beregnes fødsels-, døds- og udvandringshyppigheder som gennemsnit for perioden Endvidere estimeres en fordeling af indvandrere, der vha. den samlede indvandring givet fra den landsdækkende fremskrivning fordeler indvandringen i fremskrivningen. Specifikt for denne fremskrivning for amter estimeres en flyttematrice, der er sandsynligheden for, at en person flytter fra et amt til et andet. Flyttematricen estimeres for fremskrivningsperioden med en Smoothing Transitional Regression (STR), jf. Granger og Teräsvirta (), der skal fange og forlænge trends i parametre. Ydermere er modellen formuleret således, at den har en mekanisme, der sikrer, at fordelingen af befolkningen på amter konvergerer på meget langt sigt: Et amt, der vokser, vil automatisk opleve forøget udvandring og fraflytning, mens et amt, der oplever en relativt faldende befolkning, vil opleve en relativ tilstrømning af personer ved mindre udvandring og mindre fraflytning. Resultatet er, at vækstraten i hvert amt på meget langt sigt vil konvergere mod vækstraten i den landsdækkende fremskrivning.. Data Databasen har som udgangspunkt Danmarks Statistiks tal for amtsfordelte befolkningsregnskaber fra -3. Denne database er dog ikke konsistent, forstået på den måde, at strøm - og beholdningsstørrelser ikke passer sammen: Givet en periodes beholdning vil tillæg af periodens strømme ikke give beholdningen i næste periode. For at opnå denne konsistens bruges antallet af nettoindvandrere som justeringsstørrelse. For at undgå negative bruttotal vil en manglende person blive lagt til i indvandringen, mens for mange personer bliver lagt til i udvandringen. Ydermere er alders-dateringen ikke konsistent med DREAM s landsprognose: I den landsdækkende fremskrivning er alle variable ultimo-dateret; dvs. dateret med den alder, der er gældende ved kalenderårets slutning. I Danmarks Statistiks tal benyttes alderen på tidspunktet for den indtrufne hændelse. Ved at antage en jævn fordeling af diverse hændelser vil en medio- 7

8 omregning i alderen medføre en approksimativ konsistens med DREAM s befolkningstal i samme periode..3 Parametre i fremskrivningen Følgende parametre beregnes eller estimeres:. Fertilitetskvotienter: For hvert amt findes gennemsnittet af kønsafhængige, aldersspecifikke fertilitetskvotienter i de seneste 5 år. Disse udtrykker sandsynligheden for, at en kvinde af en given alder føder et barn af et bestemt køn.. Dødshyppigheder: For hvert amt findes gennemsnittet af køns - og aldersspecifikke dødshyppigheder i de seneste 5 år. Disse udtrykker sandsynligheden for, at en person i en given alder dør i løbet af et år. 3. Udvandringshyppigheder: For hvert amt findes gennemsnittet af køns og aldersspecifikke udvandringshyppigheder i de seneste 5 år. Disse udtrykker sandsynligheden for, at en person udvandrer i løbet af et år. 4. Indvandringsfordelinger: Der findes en køns og aldersspecifik fordeling af indvandrere på amter baseret på et gennemsnit af fordelingerne i de seneste 5 år. 5. Flyttesandsynligheder: der estimeres en køns og aldersspecifik flyttesandsynlighed, der udtrykker sandsynligheden for, at en person i et givet amt flytter til et givet andet amt..4 Fremskrivningsmetode Ved hjælp af ovenstående parametre og en givet initialbeholdning kan der for hvert år beregnes antal fødsler, døde, udvandrede, indvandrede, fraflyttede og tilflyttede for hvert amt i perioden 4-4. For hvert år afstemmes de enkelte strømme med den landsdækkende fremskrivning. Modellens differensligninger løses derefter for et år ad gangen. Fremskrivningsmetoden kan systematisk skrives som følger:. Bruttoindvandringen i hvert amt findes ved at benytte den køns- og aldersspecifikke fordeling på amter af antallet af bruttoindvandrede i den landsdækkende fremskrivning. 8

9 . Bruttoudvandringen i hvert amt findes ved hjælp af køns-, regions- og aldersspecifikke udvandringshyppigheder. 3. Den herved fremkomne bruttoudvandring justeres herefter således, at den samlede bruttoudvandring svarer til den landsdækkende fremskrivning. Bruttoindvandringen og udvandringen giver nettoindvandringen for hvert amt. 4. Antallet af døde beregnes herefter for hvert amt, givet de køns-, amts- og aldersspecifikke dødshyppigheder. 5. Antallet af døde i amterne justeres således, at antallet og alders- og kønsfordelingen af døde fundet ved summen over amter svarer til antallet og alders- og kønsfordeling af døde i den landsdækkende fremskrivning. 6. Antallet af fra - og tilflytninger beregnes givet flyttematricen. 7. Givet nettoindvandringen, antallet af personer afgået ved døden og antallet af flytninger fås antallet af personer i amter for alle aldre fra år. 8. Ud fra amts og aldersspecifikke fertilitetskvotienter findes antallet af fødsler i hvert amt. 9. Derefter justeres antallet af fødsler i hvert amt således, at det samlede antal fødsler summerer til den landsdækkende fremskrivning. Justeringen af strømmene i hvert amt sker ved en skalering. Det betyder, at den relative ændring er den samme i alle amter. Dette betyder blandt andet, at den samlede indvandring og udvandring er bestemt af befolkningsfremskrivningen for hele landet..5 Fremskrivningen af parametre Flyttesandsynlighederne fordelt på amt, køn og alder estimeres for fremskrivningsperioden med en Smoothing Transitional Regression (STR), der er designet til at fange og forlænge trends. Dette sikrer, at den historiske udvikling i flytte-mønsteret forlænges ind i fremskrivningen. Datagrundlaget for STR-analysen er flyttedata for perioden -3. Udviklingen i parametrene for fertilitet, dødelighed og udvandring vil blive styret af antagelserne for den landsdækkende fremskrivning, da disse strømme vil blive skaleret, så de svarer til den landsdækkende fremskrivning. Disse er derfor ikke estimeret påny. De specifikke antagelser for fremskrivningen af disse parametre kan ses i Koch, Stephensen og Schou (4). Om- 9

10 vendt vil fordelingen mellem amterne være givet ved fordelingen for de seneste 5 år fra Udviklingen i de estimerede alders- og kønsbetingede dødssandsynligheder anvendes til at danne middellevetiden for henholdsvis mænd og kvinder. Middellevetiden er defineret som den forventede levetid for en nyfødt, hvis årets aldersbetingede dødssandsynligheder anvendes til at danne forventningen. Figur. Middellevetid for mænd og kvinder opdelt på regioner, -4 Mænd Kvinder Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur viser udviklingen i middellevetiden for mænd og kvinder i såvel den historiske periode som den periode, der er dækket af fremskrivningen. I de historiske data ses, at middellevetiden for mænd i Hovedstaden og Sjælland ligger til år lavere end de øvrige regioner. For kvinders vedkommende er de regionale forskelle i middellevetid mindre markante, men billedet er det samme med lavere middellevetid i Hovedstaden og Sjælland. Der er en tendens til kraftigere vækst i middellevetiden i slutningen af 9 erne for alle grupper, men kraftigst i Hovedstaden. Middellevetiderne for mænd i 3 spænder fra under 74 år i Hovedstaden og Sjælland til næsten 76 år i Midtjylland. De beregnede dødssandsynligheder betyder, at der ikke kommer en yderligere indsnævring i forskellen i middellevetiderne for mænd. I 4 er den forventede middellevetid for mænd vokset til mellem 76,7 år i Hovedstaden og 78, år i Midtjylland. Væksten i middellevetiden for mænd ventes altså at blive på godt år. For kvinder er forskellen mellem regionerne noget mindre, svarende til omkring år både i de historiske data og i fremskrivningsperioden. I 3 er middellevetiden for kvinder mellem 79,4 og 8,4 år. For kvinders vedkommende er det Syddanmark, der har de højeste middellevetider. I 4 er den forventede middellevetid for kvinder vokset til mellem 8 og 83 år. Det vil sige, at for kvinder er den forventede vækst i middellevetiden lidt over år.

11 Udviklingen i de aldersbetingede fertiliteter præsenteres ved hjælp af udviklingen i den samlede fertilitet. Den samlede fertilitet er defineret som det forventede antal børn, en gennemsnitlig kvinde vil få i løbet af den fødedygtige alder, hvis forventningen dannes ved hjælp af årets aldersbetingede fertilitetskvotienter. Figur viser udviklingen i den samlede fertilitet fordelt på regioner i både den historiske periode og fremskrivningsperioden. Også hvad angår fertiliteten ligger Hovedstaden et godt stykke under de øvrige regioner. Den samlede fertilitet har udviklet sig parallelt i alle regioner med en stigning i perioden fra til 995. Herefter har den samlede fertilitet stabiliseret sig og ligger i år 3 på et niveau mellem,65 barn (i Region Hovedstaden) og,83 barn (i Region Sjælland). Dette niveau holder sig nogenlunde konstant for alle regioner i det meste af fremskrivningsperioden. Der er antaget en svag tendens til stigning i slutningen af fremskrivningsperioden. Figur. Samlet fertilitet fordelt på regioner, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur 3. Antal indvandrere til de fire regioner, fordelt på alder (gennemsnit for 999-3) Mænd Kvinder Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

12 I Figur 3 vises den historiske aldersfordeling for indvandrere til de fire regioner. Det ses, at Nordjylland og Sjælland modtager færrest, mens Hovedstaden modtager klart flest indvandrere. Dette gælder stort set for alle aldersgrupper. Endvidere ses, at der er tendens til, at Storkøbenhavn modtager relativt flere indvandrere i begyndelsen af erne. En del af forklaringen på dette er indvandrere (fra specielt mere udviklede lande), der kommer til Danmark for at studere. Generelt gælder det dog, at erne er den aldersgruppe, de fleste indvandrere tilhører, når de kommer til landet. Figur 4. Aldersfordelte udvandringssandsynligheder fordelt på regioner (gennemsnit 999-3) Mænd Kvinder Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur 4 viser de aldersbetingede udvandringssandsynligheder for mænd og kvinder. Det bemærkes især, at udvandringssandsynlighederne er højere for stort set alle aldre og for både mænd og kvinder i Hovedstaden. Især for personer i starten af tyverne, men også i trediverne og fyrrerne er udvandringssandsynligheden væsentligt højere i Storkøbenhavn. For resten af landet er der lave udvandringssandsynligheder undtagen for personer i alderen fra 8 til 35 år..6 Resultater af fremskrivningen Udviklingen i befolkningen i udvalgte år fordelt på regioner fremgår af Tabel. Se appendiks for udviklingen fordelt på amter. Den største befolkningsvækst ventes at finde sted i Hovedstaden. Ifølge fremskrivningen vil denne region vokse med godt 4,3 procent de næste knap 4 år. Sjælland og Midtjylland vil kun opleve en ringe ændring i den samlede befolkningsstørrelse, mens Syddanmark og Nordjyllands befolkning vil falde med omkring procent frem til 4.

13 Tabel. Befolkningsudviklingen fordelt på regioner personer Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Indeks 3 = Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur 5. Vækstrater fordelt på regioner, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Figur 5 viser udviklingen i vækstrater for regionerne. Hovedstaden vil opleve positiv vækst i det meste af perioden. Sjælland og Midtjylland vil have en positiv vækstrate frem til henholdsvis og 4, hvorefter vækstraten vil blive svagt negativ. For Syddanmark og Nordjyllands vedkommende vil vækstraten være negativ igennem hele fremskrivningsperioden. Udviklingen fordelt på aldersgrupper fremgår af Figur 6. Antallet af personer i alderen 6 år var faldende i alle regioner frem til midten af 9 erne. Herefter er antallet svagt stigende frem 3

14 til et forventet toppunkt omkring 7. Efter dette tidspunkt vil alle regioner opleve et faldende antal 6-årige. Hen imod slutningen af den fremskrevne periode vil der igen være en stigning i antallet af 6-årige, som vil slå kraftigst igennem i Hovedstaden og Midtjylland. Figur 6. Udviklingen i antal personer i forskellige aldersgrupper fordelt på regioner, -4 6 årige 7-3 årige Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 3-65 årige 66+ årige Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland De 7-3-årige er den aldersgruppe, der udviser de største udsving. Dette antal er i 9 erne faldende for alle regioner. Dette fald forventes at ende omkring 8, hvorefter der særligt i Hovedstaden vil være en kraftig stigning i personer i denne aldersgruppe. Et toppunkt forventes at være nået omkring, hvorefter der vil være en faldende tendens i resten af fremskrivningsperioden. Antallet af 3-65-årige er forholdsvis stabilt. Den historiske periode har vist en stigning i denne befolkningsgruppe, som forventes at fortsætte frem til omkring 8, hvorefter alle regioner undtagen Hovedstaden vil opleve en nedgang i antallet af 3-65-årige. I Hovedstaden vil denne befolkningsgruppe udgøre en nogenlunde konstant størrelse frem til 4. I alle regioner vil antallet af over 65 år gå fra at have været nogenlunde stabilt til at stige kraftigt. 4

15 Opdelingen af den samlede vækst i komponenter er vist på Figur 7 for hver af de fem regioner. Den samlede nettoændring er summen af fødselsoverskud (defineret som fødte - døde), nettoindvandringen og nettotilflytningen. I Hovedstaden er der gennem næsten hele fremskrivningsperioden en positiv befolkningstilvækst. Denne er et resultat af en positiv nettoindvandring og fødselsoverskud. en er også fortrinsvis positiv frem til 4, hvorefter der forventes flere fraflyttere end tilflyttere i Hovedstadsregionen. Region Sjælland skiller sig ud fra de andre regioner ved at have en betydelig positiv tilflytning i hele fremskrivningsperioden. Til gengæld er der et lige så stort fødselsunderskud, hvilket medfører, at den samlede effekt er tæt på at være neutral frem til 4. Figur 7. Befolkningsudvikling fordelt på komponenter, -4 Hovedstaden Sjælland Fødselsoverskud Nettoindvandring Fødselsoverskud Nettoindvandring Syddanmark Midtjylland Fødselsoverskud Nettoindvandring Fødselsoverskud Nettoindvandring Nordjylland Fødselsoverskud Nettoindvandring 5

16 I de tre resterende regioner, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland, er billedet det samme på den måde, at nettoindvandringen er den eneste positive komponent i det meste af fremskrivningsperioden. For alle tre regioner gælder det, at fødselsunderskuddet er den dominerende komponent, hvilket resulterer i en negativ befolkningstilvækst frem til 4. I Midtjylland er det dog først hen imod slutningen af fremskrivningsperioden, at denne effekt for alvor slår igennem..7 Udviklingen i forsørgerbrøken Det er interessant at undersøge, hvor store regionale forskelle der er i befolkningssammensætningen. Den lokale demografi har stor betydning for både skatteindtægter til kommuner og amter samt for disses udgifter til offentlig service. Med strukturreformen vil de lokale selvstyrende enheder blive større, men lokale demografiske forhold vil vedvarende spille en rolle. Til at belyse demografiens bidrag til disse forhold defineres her følgende begreber: Forsørgerbrøken, ældrebrøken og børnebrøken. Forsørgerbrøken betegner forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder (personer under 7 år og over 65 år) og antallet af personer i den erhvervsaktive alder (7 til 65 år), dvs. antallet af potentielt forsørgede delt med antallet af potentielle forsørgere. Da forskellige aldre uden for den erhvervsaktive aldersgruppe har forskellige behov for offentlig service mv. og dermed forskellig udgiftstyngde, brydes forsørgerbrøken ned i en ældrebrøk hhv. børnebrøk, der er forholdet mellem antallet af personer over 65 år hhv. antallet af personer under 7 år, og antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Udviklingen i forsørgerbrøken fordelt på regioner fremgår af Figur 8. For Danmark som helhed er forsørgerbrøken voksende frem til 4, hvor aldringen har et toppunkt. Denne stigning er ujævnt fordelt over de fem regioner. Region Hovedstaden skiller sig markant ud i forhold til de resterende fire regioner. I regionerne Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland ligger forsørgerbrøken imellem,5 og,6, men forventes frem til 4 at stige støt til over,7. I Hovedstaden derimod ligger forsørgerbrøken tæt på,5 og forventes at blive på dette niveau helt frem til 7, hvorefter den også vil stige, dog forventes det, at den vil forblive under,6 frem til 4. 6

17 Figur 8. Udviklingen i forsørgerbrøken fordelt på regioner, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Opdeles forsørgerbrøken i en børnebrøk og en ældrebrøk, fås en udvikling i disse som illustreret på Figur 9 og Figur. Figur 9 viser, at børnebrøkerne historisk har ligget tæt i alle regioner undtagen Hovedstaden, som grundet en lavere fertilitet og nettotilflytning af voksne har en lavere børnebrøk. Dog er der sket en indsnævring af forskellen, som forventes at fortsætte i fremtiden. Figur 9. Udviklingen i børnebrøken fordelt på regioner, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 7

18 Figur. Udviklingen i ældrebrøken fordelt på regioner, Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ældrebrøken er afgørende for udviklingen i forsørgerbrøken, som det fremgår af Figur. Historisk set har regionerne fulgt hinanden med hensyn til ældrebrøken, som i øvrigt har været bemærkelsesværdigt konstant i de sidste år. Denne udvikling forventes dog ikke at fortsætte. Snarere vil der ifølge fremskrivningen forekomme en kraftig stigning i ældrebrøken samt en forskel regionerne imellem. I fremskrivningsperioden vil stigningen i ældrebrøken i Syddanmark være mere end dobbelt så stor som stigningen i Hovedstadens ældrebrøk. Forskellene regionerne imellem skyldes dels, at dødeligheden er større i Hovedstaden, og dels flyttemønstrene regionerne imellem..8 Sammenligning med sidste års regionale fremskrivning Sammenligningen med sidste års fremskrivning besværliggøres en smule af skiftet til de nye regionsdefinitioner. Sammenligningen må derfor nødvendigvis gøres på amtsniveau. Tabel viser forskellen på størrelsen af befolkningen i denne fremskrivning i forhold til sidste års fremskrivning. Et positivt tal i tabellen betyder, at der i denne fremskrivning forudsiges en større befolkning, end der forudsagdes i fremskrivningen fra 3. I Tabel 3, Tabel 4 og Tabel 5 er disse forskelle fordelt ud på aldersgrupper. En betydelig del af forskellene er resultatet af ændringer i den landsdækkende fremskrivning, som der skaleres til, jf. Koch, Stephensen og Schou (4). I den landsdækkende fremskrivning er der ud over anvendelsen af et nyere datasæt foretaget tre nævneværdige ændringer. For det første er modelleringen af dødelighederne ændret, således at den fremskrevne middellevetid for kvinder er højere end sidste års fremskrivning. Denne effekt slår dog først for alvor 8

19 igennem efter 4 og er på kort sigt overskygget af mindre positive og negative udsving i dødelighederne for de forskellige aldersgrupper. Derudover er antagelserne om indvandringen fra de nye EU-medlemslande ændret, således at der nu antages at komme flere indvandrere fra disse lande i de nærmeste år. Den sidste nævneværdige ændring i den landsdækkende fremskrivning er en nedjustering af fertilitetskvotienten på langt sigt. Tabel. Forskellen på nærværende fremskrivning af den samlede befolkning og sidste års fremskrivning. (Tallene er dette års fremskrivning minus sidste års) København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Tabel 3. Forskellen på antallet af 6-årige i dette års fremskrivning og sidste års. (Tallene er dette års fremskrivning minus sidste års) København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Samlet set vil ændringerne i den landsdækkende prognose have nogle modsatrettede effekter, som dog ikke rammer amterne ligeligt. Den øgede indvandring vil først og fremmest påvirke de amter, som modtager flest indvandrere, hvilket først og fremmest er Københavns amtskommu- 9

20 ne, men også de omkringliggende amter og Århus amt. I fremskrivningsperioden vil disse indvandrere tilhøre aldersgrupperne under 65 år. I den modsatte retning trækker den lavere fertilitet og de ændrede dødeligheder. Disse ændringer betyder, at der alt andet lige vil være færre personer i næsten alle aldersgrupperne. Effekten af den lavere fertilitet vil i fremskrivningsperioden naturligvis kun påvirke de yngre aldersgrupper. Tabel 4. Forskellen på antallet af 7-65-årige i dette års fremskrivning og sidste års. (Tallene er dette års fremskrivning minus sidste års) København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Tabel 5. Forskellen på antallet af 66+-årige i dette års fremskrivning og sidste års. (Tallene er dette års fremskrivning minus sidste års) København Frederiksberg Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholm Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt

21 Referencer Danmarks Statisik (978): Befolkningsprognoser 977-, Statistiske Undersøgelser nr. 36 Granger, C. W. J. & T. Teräsvirta (): Non-linear Timeseries Analysis, Oxford University Press Indenrigs- og Sundhedsministeriet (4): Forslag til lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab Koch, A., Stephensen, P. & P. Schou (4): DREAMs landsdækkende befolkningsfremskrivning til år. Kan downloades fra Markeprand, T. E. & P. Stephensen (juni 3): DREAMs befolkningsfremskrivning fordelt på amter til år 4. Kan downloades fra Markeprand, T. E. & P. Stephensen (november 3): DREAMs befolkningsfremskrivning fordelt på amter til år 4. Kan downloades fra

22 Appendiks: Befolkningsudviklingen i amter I dette appendiks er data for DREAMs befolkningsfremskrivning fordelt på amter præsenteret i tabeller. For hvert amt fremgår Befolkningsregnskabet, befolkningen fordelt på alder samt børne-, ældre og forsørgerbrøk for udvalgte år. Københavns Kommune Københavns kommune Befolkning, primo 5,53 5,97 5,79 54,88 56,833 56, 595,54 595,583 Antal fødsler 8,48 8,9 7,953 8,39 8,98 9,5,69 9,636 Antal døde 5,993 5,593 5,837 5,683 5,74 4,69 4,843 5,53 Indvandring,7 9,68 4,896 5,6 4,69 4,355 4,464 4,547 Udvandring,836 9,573 3,65 3,79 4,65 4,364 4,468 4,55 Antal tilflyttede 34,54 35,85 34,73 34,388 34,9 38,33 35,494 33,8 Antal fraflyttede 36, 36,55 36,84 35,84 35,58 37,9 39,856 37,963 Befolkning, ultimo 5,97 5,79 54,88 57,9 59,84 566, 596,6 595, Københavns kommune 6-årige 78,83 8,97 8,3 8,95 84,75 86,86 95,399,3 7-3-årige 48,4 45,464 43,953 4,9 4,487 7,738 66,99 5, årige 3,494 7,678,64 5,493 4,56 46,9 7, 74, årige 6, 57,958 56,93 54,5 5,439 55,77 6,9 69, årige kvinder 46,866 47,56 47,936 48,759 55,474 73,85 8,948 78,837 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige

23 Frederiksberg Kommune Frederiksberg kommune Befolkning, primo 9,3 9,439 9,43 9,547 9,556 96,784,58,7 Antal fødsler,4,46,39,398,44,47,59,483 Antal døde,,77,4,6,,6,75, Indvandring,4, Udvandring,457, Antal tilflyttede,,3,68 9,968 9,95,776,554 9,865 Antal fraflyttede,57,436,86,78,3,597,9,345 Befolkning, ultimo 9,439 9,43 9,547 9,73 9,83 97,373,7, Frederiksberg kommune 6-årige 3,65 3,44 3,67 3,8 4,394 4,37 5,475 6, årige,6,39 9,984 9,66 8,854,367,389 9, årige 4,593 4,9 43,36 43,96 45,598 44,943 48,48 48, årige 4,944 4,686 4,47 4,8 3,7 5,56 6,7 8, 5-5-årige kvinder 4, 4,66 4,35 4,3 4,97 6,38 6,999 6,698 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 3

24 Københavns amt Københavns amt Befolkning, primo 67,336 68,8 68,86 68,933 67,6 65,87 598, ,948 Antal fødsler 7,9 7,4 6,65 6,445 5,68 5,74 6,9 5,74 Antal døde 6,649 6,69 7,9 7,5 7, 7,4 7,544 7,577 Indvandring 7,6 5,84,835,939,83,659,7,76 Udvandring 6,68 5,5,87,875,9,36,5, Antal tilflyttede 6,45 6,879 6,465 6,8 6,59 7,5 6,78 5,765 Antal fraflyttede 7,85 7, 6,77 6,5 6,7 7,48 6,7 4,975 Befolkning, ultimo 68,8 68,86 68,933 68,945 66,4 63, , , Københavns amt 6-årige 3,575 3,64 33,736 34,334 9,79,79,75 5, årige 9,53 9,449 89,94 89,65 9,45 6,8 96,93 89, årige 3,78 3,93 3,6 3,76 99,49 79, 76,67 69, årige 9,5 9,4 9,565 9,89 96,437 8,94 4,78, årige kvinder 43,369 43,45 43,75 4,76 43,54 38,33 3,34 33,6 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 3. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 4

25 Frederiksborg amt Frederiksborg amt Befolkning, primo 37,554 37,84 374,64 375,877 38,48 373,78 367,69 367,5 Antal fødsler 4,9 4,66 3,83 3,659 3,,768,945,74 Antal døde 3,695 3,658 3,989 4,6 4,9 4,75 5,69 5,367 Indvandring 4,53 3,367,6,67,56,487,54,543 Udvandring 3,879, , Antal tilflyttede 3,349 3,83 3,747 3,698 3,5 3,68 4,3 3,557 Antal fraflyttede,76,76,598,55,79 3,35,337,863 Befolkning, ultimo 37,84 374,64 375, ,33 38,48 37,38 367, , Frederiksborg amt 6-årige 83,46 84,644 85,866 86,665 85,56 7,54 7,96 74, årige 48,4 46,58 44,983 44,7 43,595 48,73 4,445 39, årige 9,367 9,64 93,755 94,4 93,36 78,6 75,9 67, årige 47,69 48,454 49,659 5,7 58,36 73,57 79,88 86, årige kvinder 84,685 84,47 83,77 83,64 83,834 78,455 7,696 73,394 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 4. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 5

26 Roskilde amt Roskilde amt Befolkning, primo 34,8 36,56 37,477 38,57 4,474 36,73 3,95 3,949 Antal fødsler,736,733,53,4,,864,96,8 Antal døde,9,73,67,94,45,86 3,59 3,4 Indvandring,6, Udvandring,57, Antal tilflyttede 9,78,6, 9,994 9,969,98,368 9,93 Antal fraflyttede 9,536 9,676 9,66 9,598 9,795,55 9,634 9,33 Befolkning, ultimo 36,56 37,477 38,57 39,449 4,55 36,9 3,773 3, Roskilde amt 6-årige 5, 5,87 53,688 54,93 53,5 45,4 43,98 45, årige 33,99 33,5 3,868 3,3 3,4 33,88 9,5 6, årige,456 3,46 4,95 4,75 3,6 3,7,684 7,6 66+-årige 6,6 6,874 7,76 8,43 33,94 44,69 46,8 5, årige kvinder 55,67 55,34 54,98 54,89 54,96 5,633 47, 47,68 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 5. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 6

27 Vestsjællands amt Vestsjællands amt Befolkning, primo 98,73 3,735 3,5 33,86 38,684 3,43 33,763 33,763 Antal fødsler 3,6 3,86 3,5,97,674,797,98,79 Antal døde 3,56 3,44 3,77 3,7 3,766 4,46 4,467 4,645 Indvandring,787,6 996, Udvandring,5, Antal tilflyttede,483,597,585,593,73,7,888,53 Antal fraflyttede 8,87 9,89 9,6 9,76 9,37 9,867 9,47 9,83 Befolkning, ultimo 3,735 3,5 33,86 35,49 39,63 3,446 33,99 33, Vestsjællands amt 6-årige 63,73 64,533 65,65 65,58 64, 56,479 57,59 58, årige 45,84 44,665 44,3 43,356 43,68 49,779 45,48 4, årige 46,746 48, 49,673 5,878 53,63 45,58 45,7 4, årige 43,78 43,36 43,744 44,75 47,35 59,467 66,384 7, årige kvinder 68,7 68,684 68,7 68,55 69,3 67, 63,475 64,665 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 6. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 7

28 Storstrøms amt Storstrøms amt Befolkning, primo 6,498 6,93 6,898 6,5 6,6 59,64 57, 54,457 Antal fødsler,43,43,4,73,943,,65,9 Antal døde 3,487 3,449 3,7 3,698 3,78 3,889 4, 4,96 Indvandring,58, Udvandring,937, Antal tilflyttede 8,7 8,978 8,976 8,98 9,46 9,5 9,3 8,838 Antal fraflyttede 7,54 7,649 7,597 7,6 7,763 7,96 7,45 7, Befolkning, ultimo 6,93 6,898 6,5 6,46 6,443 58,936 56,96 54, Storstrøms amt 6-årige 5,7 5,79 5,97 5,969 49,834 4,888 4,8 43, årige 36,5 35,76 34,77 34,4 34,343 38,96 33,884 3, årige 9,737 3,6 3,463 3,848 3,7,3 7,849, årige 43,34 43,586 43,757 43,986 46,47 57,48 6,556 66, årige kvinder 57,34 56,97 56,68 56,384 55,358 5,9 48,86 49,7 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 7. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 8

29 Bornholm Bornholm Befolkning, primo 44,97 43,957 43,737 43,57 4,96 39,9 36,88 35,93 Antal fødsler Antal døde Indvandring Udvandring Antal tilflyttede,34,33,36,34,334,36,34,98 Antal fraflyttede,35,35,334,39,36,76,95,3 Befolkning, ultimo 43,957 43,737 43,57 43,7 4,94 38,838 36,73 34, Bornholm 6-årige 8,946 8,89 8,799 8,69 7,863 5,99 5,45 5, årige 5,56 5,8 5,7 4,98 4,477 4,76 3,35 3, årige,8,47,7,93,589 8,56 6,448 4,7 66+-årige 7,77 7,737 7,76 7,84 8,66,499,667, årige kvinder 9,5 9,4 9,63 9,3 8,49 6,959 5,89 5,8 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 8. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring 6 årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 9

30 Fyns amt Fyens amt Befolkning, primo 47,54 473, , ,655 47,48 459, , ,74 Antal fødsler 5,66 5,78 4,7 4,67 4,9 4,39 4,96 3,93 Antal døde 5,45 5,66 5,639 5,63 5,63 5,94 6,49 6,593 Indvandring 4,95 3,763,859,9,787,693,76,757 Udvandring 3,986 3,86,73,,,7,48,8 Antal tilflyttede,45,3,93,4,99,4 9,836 9,95 Antal fraflyttede,,4,7,8,45,54 9,589 8,955 Befolkning, ultimo 473, , , ,383 47,77 458,36 447,8 43, Fyens amt 6-årige 97,796 98,47 98,65 98,478 93,47 78, 77,4 77,8 7-3-årige 79,67 78,9 76,438 75,39 74,556 8,74 69,86 63, årige 4,37 6,8 7,37 8,34 7,73 8,498 99,54 85, årige 7,7 7,94 7,45 7,834 75,63 9,5,84 7,7 5-5-årige kvinder,3,96 9,856 9,96 7,95,64 9, 9,663 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 9. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 3

31 Sønderjyllands amt Sønderjyllands amt Befolkning, primo 53,66 53,9 5,795 5,37 47,4 3,7 6,784 4,365 Antal fødsler,855,859,69,56,3,89,835,63 Antal døde,664,666,873,88,936 3,58 3,393 3,49 Indvandring 3,34,355,4,76,99,43,6,78 Udvandring,583, Antal tilflyttede 5,899 6,77 6,5 5,967 5,875 5,93 5,576 5,44 Antal fraflyttede 6,788 6,876 6,796 6,77 6,788 6,677 5,764 5,87 Befolkning, ultimo 53,9 5,795 5,37 5,553 45,8 9,46 5,546 3, Sønderjyllands amt 6-årige 55,73 55,84 55,886 55,5 5,6 39,9 36,733 35, årige 38,338 37,34 36,54 35,74 34,79 35,35 9,7 5, årige,55,5,79,56 8,974 5,39 95,543 85, årige 37,95 38,37 38,936 39,439 4,86 5,44 55,338 57,8 5-5-årige kvinder 57,465 56,887 56,458 55,876 53,483 46,5 39,66 38,35 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 3

32 Ribe amt Ribe amt Befolkning, primo 4,444 4,6 4,3 3,693,93 7,799 96,9 86,49 Antal fødsler,579,564,354,77,968,87,87,6 Antal døde,365,86,454,458,49,667,9,966 Indvandring,36, Udvandring,934, Antal tilflyttede 5,888 5,945 5,889 5,848 5,797 5,874 5,46 5,6 Antal fraflyttede 6,7 6,648 6,583 6,55 6,594 6,66 5,75 5,83 Befolkning, ultimo 4,6 4,3 3,693 3,78 9,65 6,583 95,94 85, Ribe amt 6-årige 5,69 5,7 5,93 5,9 46,998 37,84 34,84 33,9 7-3-årige 36,748 35,758 34,86 34,6 33,579 34,68 8,75 5, årige 6,53 6,643 7,73 7,37 6,66 95,34 87,85 79, årige 3,474 3,653 3,5 3,73 33,5 4,693 45,5 47, årige kvinder 5,483 5,55 5,664 5,74 49,38 43,53 37,859 36,369 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring 6 årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 3

33 Vejle amt Vejle amt Befolkning, primo 35,38 353,9 355,9 356, 359,88 357,37 35, ,558 Antal fødsler 4,87 4,35 4,8 3,94 3,5 3,56 3,58 3,33 Antal døde 3,68 3,69 3,888 3,884 3,897 4,36 4,566 4,749 Indvandring 3,889,947,436,476,3,39,6,84 Udvandring 3,89, Antal tilflyttede,9,3,9,865,84,57,445 9,798 Antal fraflyttede,366,5,476,467,699,353,5 9,87 Befolkning, ultimo 353,9 355,9 356, 357,95 36,6 356,954 35,7 343, Vejle amt 6-årige 76,77 77,65 78,464 78,933 77,65 66,36 65,95 65,8 7-3-årige 59,49 58,44 57,37 56,648 56,6 6,337 54,574 49, årige 67,345 69,8 7,74 7,33 74,699 65,44 6,96 5, årige 47,87 48,89 48,433 48,597 5,73 63,53 7,63 77, årige kvinder 8,989 8,995 8,843 8,8 8,77 79,597 73,38 7,3 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring 6 årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 33

34 Ringkøbing amt Ringkøbing amt Befolkning, primo 74,385 75,48 75,34 75,63 7,344 59,545 47,35 35,34 Antal fødsler 3,37 3,334 3,7,973,55,43,39,7 Antal døde,7,745,949,95,984 3,8 3,5 3,6 Indvandring 3,34,3,48,77,4 984,3, Udvandring,369, Antal tilflyttede 7, 7,54 6,986 6,94 6,9 7,5 6,564 6,8 Antal fraflyttede 7,67 7,864 7,78 7,744 7,848 8,7 7,33 6,483 Befolkning, ultimo 75,48 75,34 75,63 74,95 7,356 58,6 46, 34, Ringkøbing amt 6-årige 6,755 63,73 63,35 63,44 59,6 48,8 45,3 44,4 7-3-årige 46, 45,3 43,968 43,97 4,55 43,38 36,57 3, årige 8,848 9,653 3,497 3,78 3,89 8,35,37,6 66+-årige 36,76 37,9 37,58 37,743 4,3 5,45 55,88 58, årige kvinder 64,6 63,548 63,44 6,666 6,73 54,87 47,984 46,33 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 3. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 34

35 Aarhus amt Aarhus amt Befolkning, primo 644, ,87 65,67 655,67 669,79 69,84 73,858 7,357 Antal fødsler 8,5 8,334 7,83 7,75 7,459 8,3 8,669 8,7 Antal døde 6,99 5,949 6,44 6,48 6,54 7, 8,3 8,44 Indvandring 8,4 6,48 3,34 3,345 3,9,94,976 3,8 Udvandring 7,7 5,767,8,,45,383,348,363 Antal tilflyttede 7,96 7,888 7,79 7,8 8,46 9,538 7,86 6,79 Antal fraflyttede 6,64 7,53 7,47 7,34 7,568 9,97 8,7 7,696 Befolkning, ultimo 649,87 65,67 655,67 658,54 67,576 69,6 74,57 7, Aarhus amt 6-årige 36,986 38,696 39,9 4,674 38,567 7,54 34,47 38, årige 6,35 4,987 3,59,793 6,67 47,883 35,389 5, årige 3,45 35,38 38,6 3,357 35,8 3,658 35,479 98, årige 79,5 8,5 8,46 8,78 88,7 3,757 8,583 38, årige kvinder 6,59 6,95 6,465 6,79 64,867 69,45 66,65 66,886 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 4. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 35

36 Viborg amt Viborg amt Befolkning, primo 34,33 34,5 34,78 34,643 3,7,633,884 4,593 Antal fødsler,753,75,535,445,35,93,9,7 Antal døde,77,63,79,78,74,845 3, 3,5 Indvandring,43, Udvandring,89, Antal tilflyttede 6,77 6,895 6,839 6,797 6,739 6,854 6,493 6,43 Antal fraflyttede 7,37 7,79 7,8 7,6 7,7 7,5 6,435 5,989 Befolkning, ultimo 34,5 34,78 34,643 34,48 3,38,64, 3, Viborg amt 6-årige 5,443 5,744 53,6 5,95 49,85 4,66 37,85 37, årige 36,47 35,657 34,739 34,88 33,445 34,835 9,44 6, årige,37,8,8,43,58,578 96,48 88, årige 35,3 35,8 35,8 35,6 36,346 44,54 49,48 5, årige kvinder 53,6 5,9 5,534 5,38 5,667 45,4 4,39 39,6 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 5. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 36

37 Nordjyllands amt Nordjyllands amt Befolkning, primo 495, , , , 49, , ,67 45, Antal fødsler 5,535 5,57 5,8 5,57 4,54 4,65 4,6 4,83 Antal døde 5,6 5,47 5,853 5,835 5,797 6,5 6,465 6,596 Indvandring 4,836 3,674,794,86,793,74,737,768 Udvandring 3,83,966,5,85,69,79,4,4 Antal tilflyttede 8,896 9,35 9,44 8,997 9,54 9,386 8,774 8,9 Antal fraflyttede 9,73 9,89 9,777 9,69 9,63 9,87 8,97 8,353 Befolkning, ultimo 495, , , 494,34 489,89 476,4 464, , Nordjyllands amt 6-årige 4,546 4,739 4,848 4,46 97,967 8,49 8,48 8, årige 85,33 84,34 8,6 8,885 8,537 87,63 76, 69, årige 3,87 33,68 34,86 35,66 34,3 5,95 6,943 94, årige 7,89 73,77 73,355 73,456 76,69 9,3,38 5, årige kvinder 5,93 5,68 4,37 3,66,49 3,63 95,795 93,894 Ældrebrøk Børnebrøk Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk (hele landet) Figur 6. Befolkningsvæksten fordelt på vækstkomponenter (venstre figur) og nettotilflytningen fordelt på aldersgrupper (højre figur) Fødselsoverskud Nettoindvandring 6 årige 7-3 årige 3-65 årige 66+ årige 37