Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik"

Transkript

1 Regionale trafikanters præferencer for kollektiv trafik Jane Ildensborg-Hansen TetraPlan A/S Kronprinsessegade 46 E 1306 København K Tlf , Fax: Homepage: Indledning I 1999 gennemførte TetraPlan en analyse for Trafikministeriet med det formål at belyse konkurrenceforholdet mellem bus og tog i den regionale kollektive trafik. Arbejdet omfattede en række forskellige former for analyser foretaget for udvalgte områder. For fire områder (Nordsjælland, Lolland, Djursland og Sydvestjylland) blev der foretaget korrespondanceanalyser, tilgængelighedsanalyser samt konsekvensberegninger af alternative kollektive trafikudbud. For Lolland og Djursland blev der endvidere gennemført kvalitative og kvantitative analyser for at belyse de regionale trafikanters præferencer. Med udgangspunkt i resultaterne fra den kvantitative del af denne analyse blev der opstillet en trafikmodel, hvor udfra effekten på efterspørgslen efter transport samt trafikkens fordeling på de forskellige transportformer ved forskellige alternative udformninger af det kollektive trafikudbud i analyseområderne blev analyseret. Dette paper vil koncentrere sig om de kvalitative og kvantitative analyser, som blev gennemført for at belyse de regionale trafikanters præferencer på Lolland og Djursland. Baggrunden for trafikanternes transportmiddelvalg i dagens situation og deres vurdering af det eksisterende kollektive transportudbud er undersøgt. Endvidere er undersøgt i hvor høj grad, de regionale trafikanter er villige til at skifte til et andet transportmiddel, og hvilke parametre, der er vigtige for den regionale trafikant for at ville foretage et sådant skift. Udover denne mere kvalitative undersøgelse er der foretaget en kvantitativ analyse i form af en Stated Preference analyse med det formål at kvantificere de regionale trafikanters betalingsvillighed for henholdsvis bus og tog. Resultaterne af denne analyse vil blive belyst og sammenholdt med resultaterne af den kvalitative del af undersøgelsen. Datagrundlag Udgangspunktet for analyserne er interviews foretaget med trafikanterne i korridorerne langs med Lollandsbanen og Grenåbanen. Der blev foretaget interviews med bilister og tog- Trafikdage på Aalborg Universitet

2 passagerer samt med buspassagerer, der benyttede busser, som kørte parallelt med de to banestrækninger. Respondenterne blev rekrutteret ved hjælp af en postkortanalyse. Der blev totalt uddelt ca postkort i de to analyseområder, heraf 5000 på Lolland og 6000 på Djursland. Af de uddelte postkort blev der returneret ca postkort (32%), hvoraf de 2200 postkort var brugbare som udgangspunkt for interviewanalysen. Spørgeskemaet, som respondenterne blev præsenteret for i interviewsituationen, indeholdt to dele; en del, der omhandlede kvalitative vurderinger af den kollektive trafik og en del, der omhandlede kvantitative vurderinger af samme. Der blev foretaget 708 computerbaserede interview med trafikanter på Lolland og Djursland. I interviewsituationen blev der taget udgangspunkt i de enkelte respondenters faktisk udførte tur fra postkortanalysen. Respondenterne, der deltog i interviewanalysen, fordelte sig på de enkelte transportmidler på følgende måde: Område Bilister Togpassagerer Buspassagerer Total Lolland Djursland Tabel 1 - Respondenternes fordeling på transportmidler Kvalitativ analyse af de regionale trafikanters præferencer I den kvalitative analyse er undersøgt, hvad der var bestemmende for de regionale trafikanters valg af transportmiddel på den faktisk udførte tur fra postkortanalysen. Endvidere er de regionale trafikanters vurdering af afgangsfrekvens, kørehastighed samt komfort for den eksisterende tog- og busbetjening i analyseområderne undersøgt. Endelig er respondenternes krav og ønsker til den kollektive trafik undersøgt ved, at respondenterne rangordnede en række parametre udfra, hvor vigtige de var, for at en respondent ville overveje at skifte til et andet transportmiddel. Baggrund for trafikanternes aktuelle transportmiddelvalg De kollektive trafikanter I tabel 2 ses hovedårsagerne, som de kollektive trafikanter angav for, at de havde valgt at benytte bus eller tog. 660 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

3 Årsag Lolland Djursland Togpassager Buspassager Togpassager Buspassager Rejsetid 14% 13% 1% Frekvens 1% 2% Tilgængelighed 18% 38% 18% 41% Passer tidsmæssigt 33% 20% 13% 19% Mulighed for at bruge tiden konstruktivt 11% 13% Bedre komfort i toget 11% 32% Eneste transportmulighed 29% 22% Andet 13% 13% 10% 18% I alt 100% 100% 100% 100% Tabel 2 - Baggrund for de kollektive trafikanters brug af tog/bus På Lolland angav 1/3 af togpassagererne, at den vigtigste årsag for dem til at benytte toget var, at det passede tidsmæssigt, mens 1/5 angav tilgængelighed som hovedårsag. Også rejsetid og muligheden for at bruge tiden konstruktivt er nævnt som hovedårsag til at benytte toget. Endelig kan bemærkes, at mere end 10% af togpassagererne svarede, at de simpelthen foretrak toget fremfor bussen på grund af den bedre komfort i toget. For buspassagererne på Lolland angav ca. 40% tilgængelighed som hovedårsag til, at de havde valgt at køre med bus, mens bussen for 1/3 af buspassagererne var den eneste transportmulighed, de havde. At bussen passede tidsmæssigt var for 1/5 af buspassagererne hovedårsag til deres valg. På Djursland var hovedårsagen for 1/3 af togpassagererne til, at de benyttede tog, at de foretrak toget fremfor bussen på grund af bedre komfort. 1/5 angav tilgængelighed som den vigtigste årsag til at benytte toget. Men også rejsetid, muligheden for at bruge tiden konstruktivt og det, at toget passer tidsmæssigt, er nævnt som hovedårsag til at benytte toget. For buspassagererne var tilgængelighed den vigtigste grund til deres valg, 41% angav dette som hovedårsag til at benytte bus. For lidt mere end 1/5 af buspassagererne var hovedårsagen til at benytte bus, at det var deres eneste transportmulighed, mens lidt mindre end en 1/5 angav at det, at bussen passede tidsmæssigt var hovedårsag til deres valg. Det kan konkluderes, at specielt buspassagerernes argumenter for at benytte bus er meget sammenfaldende for Lolland og Djursland. Det samme er til dels gældende for togpassagererne, men her kan det dog bemærkes, at der er relativt flere togpassagerer på Lolland, som primært vælger toget på grund af, at det passer tidsmæssigt, end der er på Djursland. På Djursland er der derimod relativt flere, som primært vælger toget som følge af den bedre komfort. Bilisterne Af bilisterne var det omkring 60% (59% på Lolland og 63% på Djursland), der havde kunnet benytte enten bus eller tog på turen i stedet for bil. På Lolland kunne halvdelen af disse have benyttet bus og den anden halvdel tog, mens fordelingen på Djursland var, at 3/4 kunne have benyttet bus, mens 1/4 kunne have benyttet tog. Trafikdage på Aalborg Universitet

4 Hovedårsagerne for at benytte bil var meget ens for bilisterne på Lolland og Djursland. Henholdsvis 1/4 og 1/3 angav, at rejsetiden var den mest afgørende faktor. Manglende kollektiv trafikbetjening, tilgængelighed samt afhængighed af bilen var også vigtige faktorer, mens rejseomkostningen ikke så ud til at have den store betydning. Dog havde prisen betydning for flere bilister på Lolland end på Djursland. Vurdering af den nuværende tog- og busbetjening I interviewet har respondenterne givet deres vurdering af afgangsfrekvensen, kørehastigheden samt komforten i den eksisterende kollektive betjening (både tog og bus) i analyseområderne. Alle trafikanttyper deltog i vurderingen. I figur 1 og 2 er illustreret vurderingen for henholdsvis Lolland og Djursland. Afgangsfrekvens Kørehastighed Bus Tog Komfort Dårlig God Figur 1 - Respondenterne på Lollands vurdering af den kollektive betjening Afgangsfrekvens Kørehastighed Bus Tog Komfort Dårlig God Figur 2 - Respondenterne på Djurslands vurdering af den kollektive betjening 662 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

5 Afgangsfrekvens Figur 1 viser, at respondenterne på Lolland finder afgangsfrekvensen for Lollandsbanen tilfredsstillende, mens de er mere kritiske overfor afgangsfrekvensen for de buslinier, der kører parallelt med Lollandsbanen. Af figur 2 ses derimod, at respondenterne på Djursland finder afgangsfrekvensen tilfredsstillende for både Grenåbanen og de buslinier, der kører parallelt med Grenåbanen. Faktisk er respondenterne lidt mere positive overfor busliniernes afgangsfrekvens end overfor Grenåbanens. Kørehastighed Et tilsvarende billede gør sig gældende for vurderingen af kørehastigheden. Respondenterne på Lolland finder kørehastigheden for Lollandsbanen tilfredsstillende, mens de er lidt mere kritiske overfor kørehastigheden for de buslinier, der kører parallelt med Lollandsbanen. Respondenterne på Djursland er generelt mere kritiske overfor kørehastigheden for bus og tog end respondenterne på Lolland. Kørehastigheden for både Grenåbanen og for de buslinier, der kører parallelt med Grenåbanen vurderes som mindre tilfredsstillende. Komfort Af figur 1 ses, at respondenterne på Lolland er meget tilfredse med komforten på Lollandsbanen, mens de er mere kritiske overfor komforten for de buslinier, der kører parallelt med Lollandsbanen. Figur 2 viser, at respondenterne på Djursland generelt vurderer komforten lavere for både tog og bus end respondenterne på Lolland. Men de er stadig mere tilfredse med komforten på Grenåbanen end med komforten i de buslinier, der kører parallelt med Grenåbanen. Samlet vurdering af den nuværende tog- og busbetjening Respondenterne er generelt mere tilfredse med togbetjeningen på Lolland end på Djursland. Både afgangsfrekvens, kørehastighed og komforten vurderes som mere tilfredsstillende på Lollandsbanen end på Grenåbanen. Omvendt er respondenterne mere tilfredse med busbetjeningen på Djursland end på Lolland. Dette skyldes primært, at afgangsfrekvensen for busserne vurderes som mere tilfredsstillende på Djursland end på Lolland. Sammenholdes denne vurdering med den eksisterende kollektive trafikbetjening i de to områder, må det konkluderes, at vurderingen i stor grad afspejler den faktiske betjening. Lollandsbanen betjenes med tog, der har en gennemsnitlig kørehastighed på 68 km/t. Dette er en relativ høj kørehastighed, som hovedsageligt skyldes en relativ stor afstand mellem Trafikdage på Aalborg Universitet

6 stationerne. Den gennemsnitlige stoppestedsafstand er på 5,7 km. Den gennemsnitlige kørehastighed på Grenåbanen er derimod kun på 50 km/t, hvilket bl.a. skyldes en noget kortere gennemsnitlig stoppestedsafstand på 3,8 km. Ses der på busbetjeningen i de to områder, findes den største forskel her i antallet af buslinier, som kører parallelt med henholdsvis Lollandsbanen og Grenåbanen. På Lolland er der faktisk kun én buslinie, der kører parallelt med banestrækningen i dens fulde forløb, mens der er to andre buslinier, som har endestationer på Lollandsbanens strækning, og som dermed kører parallelt med banen på en del af banestrækningen. På Djursland er der derimod hele tre buslinier, der kører parallelt med Grenåbanen i hele banens udstrækning og har enkelte stationssammenfald med denne. Derudover er der en enkelt buslinie, der kører parallelt med Grenåbanen på en del af banestrækningen. Krav og ønsker til den kollektive trafik Respondenternes krav og ønsker til den kollektive trafik er belyst ved, at respondenterne rangordnede en række parametre udfra hvor vigtige de var, for at en respondent ville overveje at skifte til et andet transportmiddel. Bilisterne havde mulighed for at skifte til et kollektivt transportmiddel, mens bus- og togpassagerer kunne skifte til det alternative kollektive transportmiddel. Spørgsmålet var relateret til den konkrete tur, respondenterne foretog på den dag, postkortanalysen blev foretaget. Rangordningen viser, at der eksisterer en forholdsvis stor konservatisme hos de regionale trafikanter, idet mellem 20% og 40% af trafikanterne har angivet, at de ikke vil skifte transportmiddel under nogen omstændigheder. I tabel 2 er for de forskellige trafikanttyper angivet, hvor stor en del af respondenterne, der ikke under nogen omstændigheder vil skifte transportmiddel. Vil ikke skifte til andet Total antal transportmiddel respondenter Togpassager - Lolland 25% 132 Togpassager - Djursland 28% 166 Buspassager Lolland 40% 45 Buspassager Djursland 19% 74 Bilist- Lolland 30% 138 Bilist- Djursland 27% 153 Tabel 2 - Andel af trafikanter, der ikke vil skifte transportmiddel Tabellen viser, at de tre trafikanttyper er nogenlunde lige konservative, og at der heller ikke er den store variation mellem respondenterne på Djursland og Lolland. Dog er andelen af buspassagerer, der ikke vil skifte transportmiddel dobbelt så stor på Lolland som den er på Djursland. Denne forskel skyldes dog hovedsageligt, at disse buspassagerer på Lolland ikke har mulighed for at benytte tog. 664 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

7 De resterende 2/3 af de regionale trafikanter, der er mulige skiftere, har kunnet angive op til fem parametre, der vil have betydning for, om de vil skifte til et andet transportmiddel. Tabel 3 indeholder for hver trafikanttype de tre vigtigste parametre. Vigtigste parameter 2. vigtigste parameter 3. vigtigste parameter Togpassager Lolland Busfrekvens Hurtigere busser Busafgange med færre stop Togpassager Djursland Busfrekvens Hurtigere busser Dør-til-dør busser Buspassager Lolland Togfrekvens - - Buspassager Djursland Togfrekvens Koordinering ml. bus Hurtigere tog og tog Bilist Lolland Billigere bus/tog Bus/tog frekvens Mere direkte bus/tog Bilist Djursland Hurtigere bus/tog Mere direkte bus/tog Bus/tog frekvens Tabel 3 - Vigtigste parametre for at respondenterne vil skifte transportmiddel Togpassagererne på Lolland og Djursland peger samstemmende på, at flere busafgange er den mest afgørende faktor for, at de ville overveje at skifte. Endvidere peger de på, at hurtigere busser, busafgange med færre stop samt dør-til-dør busser er vigtige parametre for deres villighed til at skifte til bus. Både buspassagererne på Lolland og på Djursland peger på, at flere togafgange er den mest afgørende faktor for, at de ville overveje at skifte til tog. For buspassagererne på Djursland har koordineringen mellem bus- og togbetjeningen samt hurtigere tog også betydning, hvorimod næsten ingen buspassagerer på Lolland har angivet sekundære parametre. Hvorimod der ikke er den store forskel på, hvad der har betydning for, om tog- og buspassagererne vil skifte transportmiddel i de to analyseområder, er der markante forskelle på, hvad der er vigtigt for bilisterne for, om de vil overveje at skifte til et kollektivt transportmiddel. På Lolland peger bilisterne på prisen som den vigtigste parameter for, at de vil overveje at skifte til et kollektivt transportmiddel, hvorimod det for bilisterne på Djursland er kortere rejsetid ved at benytte busser/tog, der vil være afgørende for, om de vil skifte. Som sekundære parametre peger bilisterne i begge områder på mere direkte kollektive forbindelser samt en højere afgangsfrekvens som parametre, der også har stor betydning. For de kollektive trafikanter er det de samme fem parametre, der nævnes som vigtige for, om trafikanterne vil overveje at skifte til det alternative transportmiddel. Analysen viser dermed, at parametre som komfortforbedringer i bus/tog, mulighed for park-and-ride og bedre informationssystemer for bus/tog ikke i særlig grad har betydning for de regionale trafikanter i deres valg af transportmiddel. Trafikdage på Aalborg Universitet

8 Kvantitativ analyse af de regionale trafikanters præferencer I den kvantitative del af analysen er respondenternes præferencer undersøgt gennem en Stated Preference analyse. Transportalternativerne, som respondenterne skulle vurdere, var defineret ud fra et antal karakteristika, hvilket eksempelvis kunne være transportomkostninger, køretid, ventetid, forsinkelse samt frekvens for de kollektive transportmidler. Opstillingen af transportalternativerne var realistiske, idet de tog udgangspunkt i respondentens faktisk udførte tur fra postkortanalysen. Ud fra respondenternes valg under forskellige forudsætninger kan betydningen af de enkelte egenskaber ved rejsen pris, rejsetid, rejsetid til og fra bus/tog stoppested (til/frabringertid), skjult ventetid, vente- og skiftetid samt forsinkelse beregnes. Når de opnåede værdier for tidskomponenterne sammenlignes med værdien for omkostningerne, fås de såkaldte tidsværdier i DKK pr. time. Tidsværdierne viser trafikanternes vilje til at betale for at spare transporttid, som er defineret for forskellige dele af turen. Analyserne blev gennemført for hvert af de to analyseområder og for tre turformål: bolig-arbejde (BA), bolig-uddannelse (BU) og private rejser (andre ture). Resultaterne af den kvantitative analyse De beregnede værdier for busrejsetid, togrejsetid, rejsetid til og fra bus/tog stoppested (til/frabringertid), skjult ventetid, vente- og skiftetid og forsinkelse i DKK per time for boligarbejdsrejser på Lolland og Djursland er vist i figur 3. Figuren viser eksempelvis, at busrejsetid har en værdi på ca. 38 DKK pr. time på Lolland, mens togrejsetid på Lolland har en værdi på 29 DKK pr. time Bustid Togtid Skjult ventetid Til- og frabringertid Vente- og skiftetid F orsinkelse Lolland Djursland Figur 3 - Tidsværdierne for de kollektive tidskomponenter for BA-rejser på Lolland og Djursland i DKK pr. time 666 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

9 Sammenligning af tidsværdierne i de to analyseområder Analysen viser, at tidsværdierne for Djursland generelt er højere end tidsværdierne for Lolland. Årsagen til dette skal findes i de indkomstmæssige forskelle, som præger de to områder. Indkomsten på Djursland er generelt højere end indkomsten på Lolland. Resultaterne fra spørgeskemaets socioøkonomiske del viste, at den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst for de 315 respondenter på Lolland var på ca DKK, mens de 393 respondenter på Djursland i gennemsnit tjente ca DKK i Tidligere projekter, både her hjemme og i udlandet, viser at jo højere indkomsten er, desto højere er tidsværdierne. Den kvalitative analyse viste ligeledes, at transportomkostninger har størst betydning for respondenterne på Lolland, mens transporttiden har størst betydning for respondenterne på Djursland. Af figur 3 ses endvidere, at forskellen mellem tidsværdierne for bus- og togalternativerne er mindre på Djursland end på Lolland. Årsagen til dette kan findes i resultaterne af den kvalitative analyse, som viste, at der er mindre forskel på, hvordan respondenterne vurderer bus- og togbetjeningen på Djursland end på Lolland. Figuren viser også, at bustidsværdierne er højere end togtidsværdierne for begge områder. Det betyder, at folks vilje til at betale mere for at rejse hurtigere med bus (end de gør i dag) er større end deres vilje til at betale for at rejse hurtigere med tog (end de gør i dag). Eller formuleret på en anden måde, folk foretrækker ved samme køretid tog fremfor bus. På Lolland er passagererne villige til at acceptere en længere køretid på 30% for at sidde i tog fremfor bus. På Djursland er det kun 10%. Vurderingen af bus- og togkomforten spiller her en afgørende rolle. Den kvalitative analyse viste, at trafikanterne i begge områder vurderede togkomforten som betydeligt bedre end buskomforten. 12% af togpassagererne på Lolland og 30% af togpassagererne på Djursland angav den større komfort i toget som hovedårsag til, at de benyttede tog frem for bus. Det underbygges af viden om, at man får bedre siddeplads i toget (som giver bedre mulighed for at bruge rejsetiden konstruktivt (læse, skrive)). Toget har desuden toilet, kører gennem flere grønne områder, ryster ikke så meget som bus, osv. Forholdet mellem de forskellige typer af rejsetid Af figur 3 ses, at skjult ventetid har de laveste tidsværdier af alle de forskellige rejsetidselementer. Den skjulte ventetid repræsenterer den tid, der er mellem det ønskede afgangstidspunkt og det faktiske afgangstidspunkt. Denne tid kan bruges hjemme (eller andre steder) og kan derfor udnyttes mere effektivt end eksempelvis ventetid ved bus/tog stationen. Dette forklarer, at tidsværdierne for skjult ventetid er lavest. Figuren viser også, at tidsværdierne for tiden brugt til at komme til og fra bus/tog stoppested (til/frabringertid), vente- og skiftetid og forsinkelse er højere end tidsværdierne for tog- og buskøretid. Der forklares ved, at køretid kan udnyttes mere effektivt end de øvrige tidskomponenter. Desuden opfattes det som mere behageligt at sidde i bussen/toget end eksempelvis at vente på bussen/toget. Trafikdage på Aalborg Universitet

10 Endelig viser figuren, at tidsværdierne for forsinkelse er de højeste blandt alle tidskomponenter. Dette skyldes, at forsinkelse opleves som ekstra irriterende, fordi den ikke indgår i planlægningen af ens tur. Forsinkelse kan eksempelvis medføre, at videre forbindelser mistes. Konklusion Analyserne viser både ligheder og forskelle i de regionale trafikanters præferencer på Lolland og på Djursland. For de kollektive trafikanter er det i høj grad de samme parametre, der har betydning for, om de vil skifte til det alternative kollektive transportmiddel. Togpassagererne i de to analyseområder peger samstemmende på, at der skal hurtigere busser med højere afgangsfrekvens til, for at de vil være villige til at skifte til bus. Buspassagererne vil ligeledes have tog med en højere frekvens for at være villige til at skifte, og endvidere peger buspassagererne på Djursland på, at koordinering mellem bus og tog samt hurtigere tog er afgørende for, at de vil skifte. Analysen viser dermed, at for de kollektive trafikanter under et er de vigtigste parametre afgangsfrekvens, kørehastighed og koordinering mellem bus og tog, mens komfortforbedringer i bus/tog, mulighed for park-and-ride og bedre informationssystemer for bus/tog ikke i særlig grad har betydning for deres valg af transportmiddel. Bilisterne har derimod til dels forskellige præferencer i de to analyseområder. På Lolland er den vigtigste parameter prisen på kollektiv transport for, at bilisterne vil skifte til at benytte bus/tog, mens den mest afgørende faktor for bilisterne på Djursland er rejsetiden. Derudover peger bilisterne i begge områder på bus/tog med højere afgangsfrekvens og mere direkte bus/tog som vigtige faktorer. Denne forskel mellem om det er transportomkostninger eller transporttid, der har størst betydning, slår også igennem i den kvantitative analyse, hvor de beregnede tidsværdier generelt er højere på Djursland end på Lolland. Årsagen til forskellen skal findes i de indkomstmæssige forskelle, der kendetegner befolkningen i de to områder. Den kvantitative analyse viser også, at trafikanternes vilje til at betale for at spare transporttid for bus- og togalternativerne ligger tættere på hinanden på Djursland end på Lolland. Årsagen til dette kan findes i resultaterne af den kvalitative analyse, som viser, at der er mindre forskel på, hvordan trafikanterne vurderer bus- og togbetjeningen på Djursland end på Lolland. På Lolland er trafikanterne generelt mere tilfredse med togbetjeningen, end trafikanterne er på Djursland. Det omvendte gør sig gældende for busbetjeningen. Denne vurdering afspejler i høj grad forskellene i den eksisterende kollektive trafikbetjening i de to områder. Forskellene i trafikanternes præferencer betyder, at ændringer af det kollektive udbud ikke vil have den samme effekt i de to områder. Dette betyder, at ønsker man en effektiv kollektiv trafikbetjening for et givent område, bør planlægningen af den kollektive trafik omfatte analyse af trafikanternes præferencer, de socioøkonomiske karakteristika ved befolkningen samt områdets økonomi, for på denne måde at kunne målrette den kollektive trafikbetjening mod de specifikke krav og ønsker, trafikanterne har i det enkelte område. 668 Trafikdage på Aalborg Universitet 2000

HT: "Buspassagerers vurdering af en busrejses service-elementer - en Stated Preference analyse", februar 1995, COWIconsult.

HT: Buspassagerers vurdering af en busrejses service-elementer - en Stated Preference analyse, februar 1995, COWIconsult. Trafikdage på AUC, 22. august 1995: Civ.ing., lic.tech. Preben Vilhof, COWIconsult: Passagerernes vurdering af en busrejses serviceparametre.. I det følgende gengives kapitel 1: Sammenfatning fra rapporten

Læs mere

Nye danske tidsværdier

Nye danske tidsværdier Nye danske Katrine Hjorth Danmarks TransportForskning, DTU Trafikdage 2007 Outline 1 2 3 4 Det danske tidsværdistudie har bestået af tre faser: Fase 0 Forstudie til at fastlægge metode vedr. dataindsamling

Læs mere

Undersøgelser på Aalborg Nærbane

Undersøgelser på Aalborg Nærbane Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december

Læs mere

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning En stor del af passagererne i den kollektive trafik benytter mere end et

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Notat Dato: 22.10.2016 Projekt nr.: 100-5992 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Emne: Hovedkonklusioner fra Mobilitetsatlas, Fase 1 1 Indledning Som

Læs mere

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.

Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu. Potentiale for integreret planlægning og optimering af den kollektive trafik med passageren i centrum Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Måling af passagerpræferencer - hvad betyder noget? Rejsetid

Læs mere

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1

Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet 2005 1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet

Læs mere

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL

DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL DRIFTSØKONOMI FOR BUS- OG BANEMATERIEL Af Jan Kragerup, NIRAS, og Bent Jacobsen, RAMBØLL RESUMÉ Sammenligning af driftsøkonomi for bus- og banetransport vanskeliggøres ofte af de mange forskelle, som eksisterer

Læs mere

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer

Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe

Læs mere

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik

KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik KOLLEKTIV TRANSPORT I YDEROMRÅDER Serviceniveau, udbud og brug af kollektiv trafik Indholdsfortegnelse Dato: Januar 2016 Læsevejledning og metode Læsevejledning til faktaark (side 1) Side Læsevejledning

Læs mere

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet

Læs mere

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser

Regionsstruktur á la Hovedstaden i Uffe Kousgaard. Afd. for systemanalyse. Danmarks Miljøundersøgelser Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Uffe Kousgaard Afd. for systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 357 Regionsstruktur á la Hovedstaden i 1960 Indledning Et

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN?

182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 182 HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? Hvad koster ti minutter i trafikken? Af professor Mogens Fosgerau HVAD KOSTER TI MINUTTER I TRAFIKKEN? 183 Selv om hensyn til miljø og sikkerhed også indgår i beslutninger

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Ring 3 Letbane eller BRT?

Ring 3 Letbane eller BRT? Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Notat. Til: Region Sjælland. Kopi til: 3. marts 2014. Notat - Busbetjening af Tølløsebanen Notat Til: Region Sjælland Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler LRI Direkte +45 36 13 16 51 Fax - LRI@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 3. marts 2014 Notat - Busbetjening af Tølløsebanen

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015

Passagerpulsen. Mette Boye TØF 1.10 2015 Passagerpulsen Mette Boye TØF 1.10 2015 Formål: Konkrete forbedringer for passagererne i den kollektive transport tager udgangspunkt i passagerernes behov og ønsker fokus på passagerernes samlede rejse

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.

På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem. Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det

Læs mere

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17

7. møde. 16. januar 2013 Kl. 13-17 7. møde 16. januar 2013 Kl. 13-17 Dagsorden 1. Velkomst 2. Udestående sager fra sidste møde 3. Drøftelse af 1. udkast til idékatalog 4. Den videre proces 5. Eventuelt 2. Udestående sager Notat om definition

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2

OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Baggrund 2 MOVIA OMBYTNING AF LINJERNE 9A OG 66 I CITY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Baggrund 2 3 Interviewundersøgelse

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Tilfredshed med busserne på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune Oktober Side 1

Tilfredshed med busserne på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune Oktober Side 1 Tilfredshed med busserne på Frederiksberg Frederiksberg Kommune Oktober 06 06 Side Indhold Om undersøgelsen Konklusioner 5 Konklusioner 6 Resultater 7 Positiv fremgang i tilfredshed med busturen 8 Fremgang

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen

Kundeundersøgelser i køreplanlægningen Kundeundersøgelser i køreplanlægningen v/ Joachim Bak, Trafikplanlægger, DSB S-tog a/s og Rasmus Støvelbæk Olsen, Informationsmedarbejder, DSB S-tog a/s Hvordan sikrer vi, at fremtidens køreplaner bliver

Læs mere

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT

Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT Pendulbusser - et nyt koncept. v/ Tina Wexøe, HT HT har gennem de seneste år differentiseret busproduktet i S-, E- og P-busser foruden lokale og regionale linier, servicebus- og telebuslinier. HT har udviklet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm

UDKAST. Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse. NOTAT 17. juni 2011 ph/mm UDKAST Københavns Kommune Bedre Bus til Nørre Campus Tilgængelighedsanalyse NOTAT 17. juni 2011 ph/mm Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 2 Fremkommelighedsanalysen... 3 3 Stoppesteder... 3 3.1 Brugerønsker...

Læs mere

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved Køge Kommune Teknik og Miljøforvaltningen Sagsnummer Sagsbehandler SN Direkte +45 36 13 16 62 Fax - SN@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 4. marts 2016 Linje 245 før-efter analyse

Læs mere

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017

Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland. Marts 2017 Fremtidens kollektive transport i Region Sjælland Marts 2017 Intro Et velfungerende system af busser og tog er vigtigt for borgernes mobilitet både for den unge, som skal til en ungdomsuddannelse, for

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU

- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er

Læs mere

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau

Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Danmarks Miljøundersøgelser Systemanalyseafdelingen Betydningen af den kollektive trafiks serviceniveau Linda Christensen Som led i forskningsprojektet ALTRANS er gennemført nogle analyser af betydningen

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen

Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen

Landstrafikmodellen. - Otto Anker Nielsen Kollektiv trafik i Landstrafikmodellen - Otto Anker Nielsen Hvorfor en Landstrafikmodel? Forbedret beslutningsgrundlag Samme beslutningsgrundlag Sammenligning af projekter Fokus på projekterne Understøtter

Læs mere

Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers tilfredshed

Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers tilfredshed Forsinkelsers indflydelse på togpassagerers hed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning Der har i de senere år været meget snak om togselskabernes rettidighed i pressen og på de sociale

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Hvad skal der til for at skabe gode kundeoplevelser og et godt omdømme?

Hvad skal der til for at skabe gode kundeoplevelser og et godt omdømme? 2015 Side 1 Hvad skal der til for at skabe gode kundeoplevelser og et godt omdømme? TØF-konference, den 1. oktober 2015, Anne Kathrine Zahle, Wilke 2015 Side 2 Hvad skal der til for at skabe bedre kundeoplevelser

Læs mere

' (! #!# )*)'+,!" )!!*) #! ( ' (! #!# + -!!" #!#!"!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %!" $ #! #!# % &!!" #!#!"!

' (! #!# )*)'+,! )!!*) #! ( ' (! #!# + -!! #!#!!.!/ # 0/! ( (! #. 1 #! ( #! #! #! $ %! $ #! #!# % &!! #!#!! '(## )*)'+, " )*)#( '(##+-. /#0/((#. 1#(### $%"$###%& . 3"((#" #. +-(## # 0. +&"" 04. ##"#. #&(/(#(# 2 $%"$###%& Transportøkonomiske Enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser # her et billede

Læs mere

Bedre Bus til Nørre Campus

Bedre Bus til Nørre Campus Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet

Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Rentabilitet af buslinier i Hovedstadsområdet Effekter af de nye baner på busdriften Nicolai J. Maltesen, cand.scient.oecon, NIRAS Indledning Der har i de

Læs mere

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog)

De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) De Nationale Passagertilfredsheds -undersøgelser (tog) Sommer 2016 (April til september 2016) 1 NORDISK MILJØMÆRKNING Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen Fiolstræde 17B 1017 København K T +45 7741 7741

Læs mere

I det følgende behandles fase 2 af projektet nærmere.

I det følgende behandles fase 2 af projektet nærmere. Trafikdage på AUC 95 Side 1 Af Christian Overgård Hansen, 1 BAGGRUND OG FORMÅL Den stigende gods- og persontrafik har medført voksende kapacitets- og miljøproblemer på vejnettet i Europa. Der er derfor

Læs mere

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk

Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Trafikplan for Region Sjælland Henrik Kaalund Regional udvikling Region Sjælland www.regionsjaelland.dk Regionens trafikopgaver: Movia: Bestilling af 3 typer af opgaver: Regional Bustrafik Lokalbanekørsel

Læs mere

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015

HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 HVAD BETYDER STRUKTURELLE FORSKELLE? Benchmarking af cyklingen i Region Hovedstaden Marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 Indhold Baggrund Side 3 De 13 teser Side 6 Metode Side 8 Resultater Side 10 Beregninger

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Trafikanters uheldsrisiko

Trafikanters uheldsrisiko Trafikanters uheldsrisiko Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Rådet for Trafiksikkerhedsforskning Ermelundsvej 11, 8 Gentofte, Danmark Indledning I bestræbelserne på at mindske risikoen for færdselsuheld,

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Bedre tilgængelighed Flere passagerer

Bedre tilgængelighed Flere passagerer Bedre tilgængelighed Flere passagerer - Oplandets betydning og muligheden for at bruge det bedre Kristoffer Kejser, DSB S-tog Fagfællebedømt ISSN 1397-3169 1 Èt er en køreplan at forstå Et andet at nå

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles

The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Trafikdage på Aalborg Universitet, 25-26 August 2014 The role of urban form in sustaining public transport, car and bicycle based travel styles Betydningen af by- og infrastruktur for befolkningens transport-stile

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

Evaluering af miljøtrafikuge 2000

Evaluering af miljøtrafikuge 2000 Evaluering af miljøtrafikuge 2000 Civilingeniør Henrik Paag, TetraPlan A/S (hp@tetraplan.dk) Baggrunden I uge 38 fra den 18. til 24. september 2000 var det miljøtrafikuge. Miljøtrafikugen var det danske

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet. Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Direktion lho@fynbus.dk Telefon direkte: 6311 2201 Den 29. august 2008 Høringssvar vedr. forslag til principper for bustrafik FynBus har i brev af 18. juni 2008

Læs mere

Flypassagers tidsværdier

Flypassagers tidsværdier Ålborg Trafikdage Flypassagers tidsværdier - Værdiskabende investeringer i Københavns Lufthavn Paper 1 Baggrund og formål Københavns Lufthavn 1 arbejder løbende på at øge sin viden om de mere end 21 mio.

Læs mere

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser

De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser De Nationale Passagertilfredshedsundersøgelser (tog) Vinter 2016 (Januar til marts 2016) 1 NORDISK MILJØMÆRKNING Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen Fiolstræde 17B 1017 København K T +45 7741 7741 E-mail:

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet

Kollektiv trafik - VT 7. semester Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kollektiv trafik - VT 7. semester - Kursusgang 3 og 4 Planlægning af busnet Kursusgang 3 og 4 Grundlag for planlægning Mål og udfordringer Overordnet byplanlægning Stationsnærhed Data Typer af kollektiv

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer PIXI-UDGAVE

Læs mere

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1

SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN. Operate A/S Side 1 SURVEY OM INFRASTRUKTUR I REGION HOVEDSTADEN Operate A/S Side 1 METODE Stikprøve og dataindsamling Målgruppe: 18-74 årige mænd og kvinder i Region Hovedstaden (minus Bornholm Kommune). Metode: Web-survey.

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Kontakt til togselskaberne

Kontakt til togselskaberne Kontakt til togselskaberne En undersøgelse af, hvordan passagererne vil kontakte togselskabet, hvis de, når de står på perronen, er i tvivl om noget i forbindelse med deres rejse, f.eks. om deres billet

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Thorsager distriktsråd Resultatrapport Thorsager trinbræt undersøgelse. Baggrund Summary Grafikker Slide 1

Thorsager distriktsråd Resultatrapport Thorsager trinbræt undersøgelse. Baggrund Summary Grafikker Slide 1 Thorsager distriktsråd Resultatrapport Thorsager trinbræt undersøgelse Baggrund Summary Grafikker Slide 1 Baggrund Thorsager Distriktsråd har ønsket at undersøge behovet for et trinbræt i Thorsager, således

Læs mere

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet

Metro eller letbane. Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Metro eller letbane Nina Kampmann Vicedriftsdirektør Ørestadsselskabet Hvad er det for en Metro København har i dag? Etape 1 og 2 er ibrugtaget 2002 og 2003 Etape 3 er under anlæg Metroens linieføring

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Holdninger har betydning for transportmiddelvalget - Storbybefolkninges valg mellem kollektiv og bil i bolig-arbejdsrejsen

Holdninger har betydning for transportmiddelvalget - Storbybefolkninges valg mellem kollektiv og bil i bolig-arbejdsrejsen Holdninger har betydning for transportmiddelvalget - Storbybefolkninges valg mellem kollektiv og bil i bolig-arbejdsrejsen Civilingeniør, phd, Lykke Magelund; Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) Hvorfor

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital

Rejsetidsanalyser for Nyt Nordsjællands Hospital Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 149 Offentligt Notat Dato: 25.11.2016 Projekt nr.: 100-6003 T: +45 3373 7123 E: jah@moe.dk Projekt: Opgradering af Hillerød Station Emne:

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013

Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Special session: Hvad er vejtrængsel? En diskussion af hvordan vejtrængsel defineres og opgøres Trafikdage 29. august 2013 Hvad er vejtrængsel? Formålet med sessionen er at præsentere den nuværende praksis

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere