Hovedrapport. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i. Høje-Taastrup Kommune. Ishøj Kommune. Vallensbæk Kommune

Transkript

1 Hovedrapport Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune 1. december 2011

2 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner Hovedrapport December 2011 Side 2 af 62

3 Behandling og vedtagelser Planen har været til høring hos Beredskabsstyrelsen. Udtalelserne fremgår af Bilag B. Planen har været forelagt kommunernes beredskabskommissioner, økonomiudvalg samt kommunalbestyrelse / byråd. Til orientering er planen sendt til Københavns Vestegns Politi samt omgrænsende kommuner 1. Planen for risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i kommunerne Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk er behandlet og godkendt af: Beredskabskommissionen i: Dato: Kommunalbestyrelsen i: Dato: Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune Høje-Taastrup Kommune Ishøj Kommune Vallensbæk Kommune 1 Greve, Roskilde, Egedal, Albertslund og Brøndby kommuner. Side 3 af 62

4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Lovgivningens krav Plan for risikobaseret dimensionering Det kommunale brandvæsens opgaver Den civile sektors beredskab Brandvæsenet Forebyggelse Modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte Vandforsyning til brandslukning Resume Nuværende beredskab Det kommunale brandvæsen Indsatslederordning Brandkontrakt Samarbejds- og assistanceaftaler Tilsyn med entreprisebrandvæsenet i udrykningsområdet (P.t. Falck Danmark A/S) Uddannelsen af brandmandskabet (virksomhedsbesøg og visse øvelser) Mødeplan for særlig virksomhed Brandvæsenets kapacitet Forebyggelse Eksisterende planer for modtagelse, indkvartering og forplejning Eksisterende planer for vandforsyning til brandslukning Risikoprofil Udrykningsområdets karakteristika Risikoidentifikation Analyser og overvejelser Analyser, udrykninger Bemandings- og materielbehov til løsning af typiske hverdagshændelser Analyse af Større hændelser Analyse af store ulykker/katastrofer Alarmering Falske alarmer Blinde alarmer generelt og reelle alarmer fra ABA-anlæg Samtidige udrykninger Assistancer Andre overvejelser Risikoprofil Indsatskapacitet Oplæg til serviceniveau for brandvæsenet Lovkrav m.v. vedrørende serviceniveau Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper Praksis for udrykningsområdet Beskrivelsen af serviceniveauet Serviceniveauets betydning for skadesomfanget Udrykningstider døgnberedskab med en afgangstid på 1 minut Udrykningstider deltidsberedskab med en afgangstid på 5 minutter Udrykningstidens betydning for skadernes omfang Oplæg til serviceniveau Serviceniveau Bilag A Odin udtræk Bilag B Beredskabsstyrelsens udtalelser se vedlagte Bilag C Overenskomst med Falck Danmark A/S - se vedlagte Bilag D Samarbejdsaftale mellem Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner - se vedlagte Bilag E Assistanceaftale med øvrige brandvæsener i Storkøbenhavn - se vedlagte Bilag F Bådberedskab Køge Bugt - se vedlagte Bilag G Gensidig vederlagsfri assistance brandvæsenerne i Roskilde og Greve - se vedlagte Side 4 af 62

5 1 Indledning Denne hovedrapport med tilhørende bilagsrapport, Store scenarier og de kommunale delrapporter Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, udgør plan for risikobaseret dimensionering for kommunerne Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. I pkt. 1.1 redegøres for de lovmæssige bestemmelser vedrørende de kommunale brandvæsener. Den vedtagne plan indsendes til Beredskabsstyrelsen efter vedtagelse i de tre kommuners kommunalbestyrelser. Som led i udarbejdelsen af planen har den været sendt til høring hos Beredskabsstyrelsen. Deres udtalelser er vedlagt som bilag B. I afsnit 1.2 er redegjort for planens omfang og sammensætning samt hvilke dele, der skal behandles i de respektive kommuners beredskabskommission og kommunalbestyrelse. 1.1 Lovgivningens krav Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 med senere tilføjelser Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, bekendtgørelse nr. 765 af 3. august I henhold til disse bekendtgørelser skal det kommunale brandvæsen kunne: Yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Kommunalbestyrelsen skal sørge for: Varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet At der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning Det kommunale brandvæsen skal, gennem identifikation og analyse af lokale risici, opstille en risikoprofil, der skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet. Kommunalbestyrelsen fastlægger serviceniveauet for det kommunale brandvæsens opgaver på grundlag af risikoprofilen. Kommunalbestyrelsen fastlægger brandvæsenets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet, dog således at førsteudrykning: Er afpasset efter alarmen og sikrer at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats Som minimum er bemandet med 1 holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab Til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen Side 5 af 62

6 Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel skal beskrives i en plan for det kommunale brandvæsen, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens 25. Forslag til plan for det kommunale brandvæsen og senere revisioner heraf skal efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Planen for det kommunale brandvæsen skal: Vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. beredskabslovens 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Umiddelbart efter kommunalbestyrelsens vedtagelse indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering 1.2 Plan for risikobaseret dimensionering Denne hovedrapport, med tilhørende bilagsrapport og kommunale delrapporter, indeholder både risikoprofilen og kommunernes plan for dimensionering af det kommunale redningsberedskab Det kommunale brandvæsens opgaver Brandvæsenet i kommunerne yder efter planen begrænsende og afhjælpende indsats i tilfælde af: 1. Brand eller overhængende fare for brand 2. Alarmer fra brandtekniske sikringsanlæg 3. Eksplosion 4. Akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer, i vandløb samt i havne 5. Færdselsuheld 6. Sammenstyrtningsulykker 7. Togulykker 8. Flyulykker til lands 9. Skibsulykker ved kaj 10. Naturkatastrofer 11. Søredning 12. Andre redningsopgaver, hvor der er akut og overhængende fare for mennesker eller dyr 13. Behov for modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte 14. Anden begrænsende og afhjælpende indsats ved andre akutte uheld når alarmcentralen anmoder herom Den civile sektors beredskab Den civile sektors beredskab har til formål at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af ulykker, katastrofer og andre ekstraordinære hændelser. Den kommunale beredskabsplanlægning skal omfatte de sektorområder, som i det daglige varetages af kommunerne. I forlængelse af denne plan for risikobaseret dimensionering af brandvæsenet, har kommunerne Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk hver især en beredskabsplan, der omfatter den civile sektors beredskab. Planen for kommunernes samlede beredskab er således: Plan for dimensionering af det kommunale brandvæsen. Kommunernes beredskabsplaner for den civile sektor. Side 6 af 62

7 1.2.3 Brandvæsenet Brandvæsenet er fælles for kommunerne Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk og omfatter: Indsatsledelse Begrænsende og afhjælpende indsatser Tilsyn med entreprisebrandvæsenet i udrykningsområdet (P.t. Falck Danmark A/S) Virksomhedsbesøg og afholdelse af visse øvelser som led i uddannelsen af brandmandskabet Køretøjer og materiel Kommunikation (SINE) Alarmcentral for Storkøbenhavn Forebyggelse Den forebyggende indsats varetages af de tre kommuner individuelt. I delrapporterne Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk er der redegjort for de respektive kommunale forebyggelsesplaner og valg af forebyggende serviceniveau Modtagelse, indkvartering og forplejning af evakuerede og andre nødstedte Varetages individuelt af de tre kommuner. I delrapporterne Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk er der redegjort for i hvilket omfang og hvordan dette er løst i de respektive kommuner Vandforsyning til brandslukning Varetages individuelt af de tre kommuner. I delrapporterne Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk er der redegjort for de respektive kommuners sikring af tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Side 7 af 62

8 2 Resume Der er redegjort for det eksisterende kommunale brandvæsen, herunder indsatslederordning, tilsyn med entreprenøren (P.t. Falck Danmark A/S), udrykningsenhederne og brandmandskabet. Det konkluderes at: De nuværende styrker er sammensat således at de opfylder lovgivningen og afspejler den erfaringsmæssige risiko, der er forbundet med hændelser i området. Indsatskapaciteten har stort set altid været tilstrækkelig til en umiddelbar begrænsning af ulykkesomfang og en efterfølgende relativ hurtig løsning af opgaven. Ca. 2 gange om året har der været behov for assistance udefra i forbindelse med større hændelser eller samtidige hændelser. Der er opstillet en risikoprofil for området på grundlag af analyser af udrykninger, hverdagshændelser og større hændelser i de senere år. Desuden indgår analyse af et antal scenarier for store hændelser, som er så sjældne, at der ikke er statistisk grundlag for dem i området. Risikoprofilen viser at hovedparten af alle hændelser er indsatsmæssigt små med relativ begrænset skade. Hovedparten af opgaverne kan løses inden for en time og kun for 12 % vedkommende er indsatsen af længere varighed. Brande, blinde alarmer og trafikuheld udgør hovedparten af hændelserne. Omfanget af farlig godstrafik på jernbane og motorvej er større end i de fleste andre ellers sammenlignelige udrykningsområder. Endvidere er området kendetegnet ved at have alle typer af gængse risikokilder og sårbare objekter, dog ikke særlige industrielle risici (Seveso-virksomheder). Byudviklingen er endnu ikke så omfattende, at det vurderes som kritisk i forhold til eksisterende serviceniveauet. Alle ændringer/forbedringer der blev godkendt af kommunerne i forbindelse med risikodimensioneringen i 2007 er implementeret. Det indstilles derfor til kommunalbestyrelser / byråd at fortætte med uændret serviceniveau. Side 8 af 62

9 3 Nuværende beredskab 3.1 Det kommunale brandvæsen Det kommunale brandvæsen består i december 2011 af: Indsatslederordning Overenskomst med Falck Danmark A/S (Bilag C) Samarbejdsaftale mellem Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk (Bilag D) Tilsyn med entreprisebrandvæsenet i udrykningsområdet (Falck Danmark A/S) Supplerende uddannelse af brandmandskabet (virksomhedsbesøg og visse øvelser) Assistanceaftale med øvrige brandvæsener i Storkøbenhavn (Bilag E) Mødeplan for Statoils terminallager i Hedehusene Vandforsyning til brandslukning Bådberedskab Køge Bugt (Bilag F) Gensidig vederlagsfri assistance brandvæsenerne i Roskilde og Greve (Bilag G) Indsatslederordning A. De kommunale indsatsledere deler vagten mellem sig efter en aftalt fastlagt vagtplan, således at der hele året døgnet rundt er en kompetent fuldt uddannet kommunal indsatsleder i tjeneste i udrykningsområdet. B. I dagtimerne er der normalt en indsatsleder på vagt i hver af de tre kommuner, der kører til opgaver vedrørende alarmering fra egen kommune. I ferieperioder m.m. køres som skitseret i pkt. A. Samtlige kommunale beredskabsinspektører har gennemgået Beredskabsstyrelsens uddannelser indenfor indsatsledelse og brandteknisk byggesagsbehandling. Efter at have gennemgået og bestået nævnte kurser, fungerer nye kommunale indsatsledere i ½-1 år (mindst 100 udrykninger) som "føl", før de indtræder selvstændigt i den fælles vagtordning i udrykningsområdet. Følgende kommunale indsatsledere indgår ultimo 2011 i udrykningsområdets vagtordning: Beredskabschef Nikolaj Andersen Høje-Taastrup Kommune Viceberedskabschef Søren Brøndtoft Høje-Taastrup Kommune Beredskabschef Jan Bendtzen Ishøj Kommune Beredskabschef Martin Jacobsen Vallensbæk Kommune Tabel Kommunale indsatsledere Brandkontrakt Brandkontrakten omfatter udrykning fra brandstationen, Øtoftegårdsvej 4 i Høje-Taastrup Kommune. Overenskomsten med Falck udløber den Udrykningsenheder: Kommunerne råder over i alt 4 indsatslederkøretøjer fordelt på to i Høje-Taastrup, ét i Ishøj og ét i Vallensbæk. Indsatslederkøretøjerne er bl.a. udstyret med SINE kommunikation, GPS, mindre slukningsudstyr, personlige værnemidler herunder fuld åndedrætsbeskyttelse, opslagværker og kortmateriale. Vagthavende indsatsleder råder altid over et indsatslederkøretøj. Side 9 af 62

10 På brandstationen er der følgende udrykningsenheder: Type Fabrikat Kapacitet Årgang Betegnelse Automobilsprøjte Scania liter Frigørelsesudstyr Automobildrejestige Scania 32 meter Brøndredningsudstyr Automobilsprøjte Scania liter Frigørelsesudstyr 2012 M S M 2 Vandtankvogn Scania liter 1998 V 2 Miljøvogn Scania Kemikaliedragter Gummibåd 2011 I 1 Vandtankvogn Scania liter 2010 V 1 Redningsbåd Zodiac RF4 V1 M1 M2 S1 Side 10 af 62

11 V2 I1 Redningsbåd Gummibåd på I1 Side 11 af 62

12 Bemanding: Betegnelser: Indsatsleder (ISL): Holdleder (HL) 1. udrykning: Holdleder (HL) 2. udrykning: Brandmandskab (BM): Brandmænd (DBM): Udgøres af: Vagthavende indsatsleder Holdleder fra døgnvagten Holdleder fra den deltidsansatte styrke Døgnvagter og områdereddere Den deltidsansatte styrke eller værkstedsansatte på brandstationen Tabel Betegnelser og bemanding, der indgår i udrykningssammensætningen, jf. tabel Brandmandskab: Døgnberedskabet udgøres af én holdleder og 5 brandmænd på vagt. Vagterne deles mellem i alt 4 holdledere, 18 brandmænd og 2 områdereddere på brandstationen. Det deltidsansatte brandmandskab udgøres af 6 holdledere og 16 brandfolk. På hverdage mellem kl og kl kan der indkaldes 4 grupper af deltidsansatte brandmænd. Erfaringerne viser, at der altid møder deltidsansatte frem på stationen. Der kan også indkaldes 1 gruppe af 5 mand af de fast ansatte brandfolk tilknyttet brandstationen, som har frivagt. På hverdage fra kl samt lørdag, søndag og helligdage indkaldes ved alarm 2 grupper (i alt 8-10 deltidsbrandmænd), På kritiske dage/perioder har deltidsmandskabet faste vagter således, at der er tilstrækkeligt mandskab til rådighed. Bemanding og bemandingsbehovet evalueres og vurderes hver måned. Brandmandskabet har de lovpligtige uddannelser og skal årligt gennemføre de 12 årlige vedligeholdelsesøvelser som beskrevet i Beredskabsstyrelsens uddannelsesprogram, udannelsen foregår lokalet på stationen og på Falcks træningsanlæg i Greve. Det er de tre kommunernes vurdering af holdlederne har den fornødne uddannelse til, at kunne virke som teknisk leder indenfor udrykningsområdet og at der ikke er behov for yderligere uddannelse. Indsatsledere: Siden sidste revision har kommunernes indsatsledere deltaget i planlægning og afholdelse af øvelser i samarbejde med Københavns Vestegns Politi, Region Hovedstaden samt naboberedskaber med særligt fokus på længerevarende indsatser. I 2013 er der planlagt afholdelse af en stor planspilsøvelse af 2 dages varighed i Tinglev. I 2014 er der planlagt en lokalt tilrettelagt fuldskalaøvelse med deltagelse af Beredskabsstyrelsen, Totalforsvaret, Region Hovedstaden, Københavns Vestegns Politi og Kommunale Beredskaber. I forbindelse med ovennævnte øvelser, vil der blive udarbejdet en evaluerings og konklusionsrapport, med fokus på ledelse, mandskabsudskiftning og logistik, som optages som bilag til hovedrapporten. Side 12 af 62

13 Udrykninger Der rykkes ud i henhold til forud fastlagt plan, hvor alle adresser er vurderet og udrykningssammensætningen fastlagt. Udrykningernes sammensætning, jf. Tabel Udrykningstype: Køretøjer: Afgår indenfor: Bemanding: Normaludrykning by til Industri og etageboliger ISL, M1, S1 M2 1 minut 5 minutter 1ISL, 1 HL, 5 BM 1 HL, 3 DBM Normaludrykning by til villabebyggelser ISL, M1, V1 M2 1 minut 5 minutter 1ISL, 1 HL, 5 BM 1 HL, 3 DBM Normaludrykning land - til landområder ISL, M1, V1 M2 1 minut 5 minutter 1ISL, 1 HL, 5 BM 1 HL, 3 DBM Reduceret udrykning Anvendes ved bilbrande, brande i affaldscontainere og lign. samt i forbindelse med redningsopgaver, herunder trafikuheld. ISL, M1, V1 1 minut 1ISL, 1 HL, 5 BM Uheld med farlige stoffer ISL, M1, I1 1 minut 1ISL, 1 HL, 5 BM Storudrykning I øvrigt gælder: Normaludrykningen suppleres med flere enheder og mandskab efter nærmere ordre fra den kommunale indsatsleder. 1+5 og 1+5. Erfaringerne viser, at der altid møder flere deltidsbrandfolk frem på stationen. Vagtcentralen/alarmcentralen er iht. aftale med beredskabscheferne ansvarlig for alarmering af brandvæsenets personale og indsatsledere. Hvorvidt der er tale om normaludrykning (ISL/BM/DBM) eller reduceret udrykning (ISL/BM) afgøres efter meldingens ordlyd. Tabel Udrykningssammensætninger Samarbejds- og assistanceaftaler Der er indgået følgende samarbejds- og assistanceaftaler: Samarbejdsaftale mellem Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner (Bilag D) Gensidig vederlagsfri assistance brandvæsenerne i Storkøbenhavn (Bilag E) Gensidig vederlagsfri assistance brandvæsenerne i Roskilde (Bilag G) Gensidig vederlagsfri assistance brandvæsenerne i Greve (Bilag G) Tilsyn med entreprisebrandvæsenet i udrykningsområdet (P.t. Falck Danmark A/S) Indsatslederne opnår i forbindelse med udrykninger en løbende erfaring med brandvæsenets daglige funktion, i henhold til kontrakterne. Derudover afholdes der hver måned driftsmøde med stationens ledelse for drøftelse af løbende spørgsmål / problemer omkring kørselssammensætning, udkald, budgetkontrol, uddannelse m.v. Side 13 af 62

14 3.1.5 Uddannelsen af brandmandskabet (virksomhedsbesøg og visse øvelser) Udover den lovpligtige uddannelse af mandskabet og øvelsesvirksomhed, afholdes der hver 18. måned en øvelse i jording af elektriske højspændingsnet på jernbanestrækninger. Der aflægges besøg på udrykningsområdets virksomheder og institutioner med henblik på at give brandmandskabet lokalkendskab og indsigt i de risici og slukningsmæssige forhold, der er forbundet med konkrete virksomheder i området Mødeplan for særlig virksomhed Der er aftalt særlig mødeplan ved alarm fra Statoil terminalen i Hedehusene. Udover egne styrker møder indsatsenheder fra Roskilde Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen Hedehusene Brandvæsenets kapacitet Den eksisterende sammensætning og bemanding af udrykninger og det materiel, som brandvæsenet har til rådighed under indsats, er løbende blevet udviklet under hensyntagen til den hidtil gældende dimensioneringsbekendtgørelse og de erfaringer, som indsatsledere og brandmandskab har gjort. De nuværende udrykninger er sammensat således at de opfylder lovgivningen og afspejler den erfaringsmæssige risiko, der er forbundet med hændelser i områdets bymæssige bebyggelser, i landområderne og på vejnettet. Indsatskapaciteten har stort set altid været tilstrækkelig til en umiddelbar begrænsning af ulykkesomfang og en efterfølgende relativ hurtig løsning af opgaven som helhed. 3.2 Forebyggelse Eksisterende forebyggelsesprogram er beskrevet i de kommunale delrapporter Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk 3.3 Eksisterende planer for modtagelse, indkvartering og forplejning Er beskrevet i de kommunale delrapporter Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk 3.4 Eksisterende planer for vandforsyning til brandslukning Er beskrevet i de kommunale delrapporter Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk Side 14 af 62

15 4 Risikoprofil Til sidst i dette kapitel er opstillet en risikoprofil for udrykningsområdet, der er det samlede resultat af en række analyser og vurderinger som udgør største delen af dette kapitel. Der tages udgangspunkt i: Udrykningsområdets karakteristika, En identifikation af risici i udrykningsområdet Analyser af hverdagshændelser, større hændelser og katastrofale hændelser. Som supplement fremgår risikoprofilen for de enkelte kommuner af deres delrapporter. 4.1 Udrykningsområdets karakteristika Udrykningsområdet omfatter Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner, der er forstadskommuner til København. Der er kun små landsbrugsområder i kommunerne, men store koncentrationer af beboelse, erhverv og indkøbscentre. Kommunernes rekreative områder, bl.a. Køge Bugt Strandpark og Hedeland, benyttes både af kommunernes borgere og besøgende udefra. I tabel er området beskrevet i hovedtræk og i tabel er vist en oversigt over objekter i de enkelte kommuner og for udrykningsområdet som helhed. I delrapporterne for de enkelte kommuner, er tabel udfoldet i større detaljeringsgrad. Figur Udrykningsområdet Side 15 af 62

16 Udrykningsområdets: Infrastruktur - veje Infrastruktur - jernbaner Infrastruktur flytrafik Karakteristika Hovedveje og motorveje, der forbinder Storkøbenhavn med det sydlige og vestlige Sjælland passerer gennem området. Trafikintensiteten på disse veje er blandt de højeste i Danmark. Området gennemskæres af jernbaner for både S-tog, regionaltog og godstransporttog. For både passagertrafik og godstransporten er trafikintensiteten meget stor og blandt de mest trafikerede i landet. Alene farlig godstransporten på jernbane udgøres af næsten jernbanevogne/år med en samlet last på ca t. Der er ikke lufthavne i området, men der er indflyvningskorridorer til lufthavnene i Kastrup og Roskilde. Forsyninger (olie, gas, el) Overordnede danske transmissionsledninger til naturgas og elektricitet passerer området. Endvidere er der en større olie/benzin terminal i den vestlige del af udrykningsområdet. Herfra serviceres store dele af Sjælland med olie/benzinprodukter. Erhverv Der er mange virksomheder i området og en betydelig koncentration af fragtterminaler med et dagligt meget stort flow af varer. Området har enkelte virksomheder, der kan betegnes som særlig farlige pga. af meget store oplagsmængder af farlige stoffer som F-gas, brandfarlige væsker og gas under tryk. Tabel Karakteristika for udrykningsområdet. Indbyggere, arealer, antal objekter m.v. I udrykningsområdet Antal Indbyggere Areal ha. Objekter - 1. Boliger Parcelhuse, rækkehuse, kolonihaver, sommerhuse og lign, antal 1.2 Boligblokke, 2-7 etager, antal Højhuse, over 7 etager, antal Behandlingsinstitutioner, antal Børn og unge institutioner, antal Forsamlingslokaler, over 150 personer, antal Industri og erhverv, antal 806 virksomheder (> 10 ansatte) 6. Indkøbscentre og lign., antal Landbrug, parker og rekreative områder, areal ha. 8. Jernbanetracé, km. 17 km. 9. Veje, km. 485 km 10. Forsyninger(el og gas), hovedledningsnet, km. 11. Kulturværdier m.v., antal 33 bygninger El (400kV): ~ 20 km. Naturgas (> 40 bar): ~ 25 km 12. Andet 2 lystbådehavne Tabel Oversigt over indbyggerantal, arealer, objekter m.v. i udrykningsområdet. Side 16 af 62

17 4.2 Risikoidentifikation Det vurderes, at kommunernes risici ikke har ændret sig væsentligt siden afdækningen i 2007, hvorfor den eksisterende risikoidentifikation videreføres. For at identificere risici blev der taget udgangspunkt i området karakteristika som beskrevet i afsnit 4.1. Kommunernes centre/afdelinger blev hørt, og der blev gennemført møder med eksterne interessenter. Der blev fokuseret på at: Identificere risici Beskrive sårbare objekter eller områder Estimere hyppighed og konsekvens af eventuelle hændelser Høre parternes forventninger til det afhjælpende beredskab De kommunale centre/afdelingers baggrundsmateriale blev anvendt i vid udstrækning. Følgende eksterne interessenter har tidligere været inddraget: Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen DSB og Railion A/S Energinet.dk og HNG Politiet Beredskabsstyrelsen Lokale virksomheder og institutioner Endvidere har 12 virksomheder/institutioner, af vidt forskellig karakter, været inddraget i identifikation og analyser af risici. Ledelsen på alle involverede institutioner og virksomheder har beredvilligt medvirket. Oplysninger fra eksterne parter blev indarbejdet i de analyser, der blev gennemført og indgår således i efterfølgende afsnit og i bilagsrapporten. Der blev gennemført risikoidentifikation ved: En brainstormings proces hvor risikokilder, sårbare objekter og påvirkninger som terror, civil urolighed, vejrlig m.fl. har indgået Analyser af hverdagshændelser og større hændelser, som er forekommet i udrykningsområdet I det følgende anvendes: En opdeling af kommunernes objekter og områder i kategorier af ensartet karakter, jf. tabel En inddeling af hændelser i: Hverdagshændelser Større hændelser der ikke forekommer så ofte, men er forventelige set over en længere årrække Meget store hændelser/katastrofer som ikke kan forventes at forekomme, men som kan ske, jf. tabel Side 17 af 62

18 Objekt- og områdekategorier 1. Boliger 2. Behandlingsinstitutioner og plejevirksomhed Underinddelinger 1.1 Parcelhusområder, tæt/lav bebyggelse, kolonihaver, sommerhuse og lign. 1.2 Boligblokke 1.3 Højhuse 2.1 Plejehjem og ældreboliger 2.2 Handicapinstitutioner og lign. behandlingsinstitutioner 3. Børn og unge institutioner 3.1 Svømmehaller og andre sportsanlæg 3.2 Institutioner (almindelige børneinstitutioner, skoler, fritidsordninger, ungdomsskoler og lign.) 3.3 Uddannelsessteder 4. Forsamlingslokaler 4.1 Biografer/teatre: 4.2 Haller 4.3 Andre forsamlingslokaler til mere end 150 personer 4.4 Hoteller m.v. 5. Industri og erhverv 5.1 Anvendelse og oplagring af brandfarlige væsker 5.2 F-gas tanke (LPG) 5.3 Miljøfarlige virksomheder 5.4 Andre brandfarlige virksomheder 6. Centre og lign. 6.1 Storcentre 6.2 Andre butikscentre 7. Landbrug og natur 7.1 Steder med mange dyr (Gårde, rideskoler, dyreparker og lign.) 7.2 Natur (Søer, vandløb, skove, marker og grønne områder) 8. Jernbaner 8.1 Togtrafik 8.2 Banegårde 9. Veje 10. Forsyninger (gas/olie/el) 11. Kulturværdier 11.1 Kirker 11.2 Museer 11.3 Fredede objekter 12. Andet: 12.1 Særlige arrangementer 12.2 Særlige objekter (Arken Strandparken - Statoilterminal - Campingpladser - Havn(e) Både Tabel Gruppering af objekter og områder af ensartet karakter. Grupperingen I tabel anvendes i nogle af de efterfølgende analyser bl.a. til at afdække omganget af alarmer til de forskellige kategorier, de hændelser som udløser alarmerne og de opgaver som brandvæsenet typisk løser. Side 18 af 62

19 Hændelsesinddeling Hverdagshændelser Kendetegn Hændelser der optræder jævnligt og som i vid udstrækning er omfattet af udrykningsstatistikkerne. Det er typisk: Hændelser hvor der ikke sker nævneværdig yderligere skadesudvikling efter brandvæsenets ankomst. Mindre ulykker med partiel eller begrænset skade. Blinde eller falske alarmer Hvor ingen (yderligere) personer er i fare, f.eks. små trafikuheld hvor der godt kan være mindre personskader, men omfattende redningsopgaver, medregnes under kategori 2. Større hændelser hændelser der ikke forekommer så ofte, men er forventelige set over en længere årrække Hændelser der forekommer, men som sker relativt sjældent, eksempelvis: En fuldstændig udbrænding af et parcelhus eller en lejlighed Hvor der sker - eller er - en betydelig risiko for brand- og røgspredning til naboer Hvor der er personer i overhængende fare Hændelser med kvæstede eller døde. Dog henregnes mindre redningsopgaver under kategori 1, selv om der er døde eller kvæstede En større brand i industri- eller lagerlokaler, forsamlingslokaler, butikscentre m.m. Større landbrugsbrand- eller naturbrand Andre usædvanlige hændelser med store konsekvenser, eller hændelser hvor der er behov for beredskabsmæssige ressourcer ud over det sædvanlige. Afhjælpende indsats der har varet i mere end 2 timer Mulige store ulykker/katastrofer. Hændelser: Med betydelige konsekvenser Hvor sandsynligheden vurderes at være mindre end 1 pr år. Hvor det lokale redningsberedskabs ressourcer ikke nødvendigvis er tilstrækkelige, og der formentlig skal trækkes på regionale eller statslige beredskabsressourcer Hvor også andre sektorers beredskab aktiveres, eksempelvis sygehussektoren, forsyningssektoren, politiet, eller statslige og regionale redningsberedskaber. Hvorfor der også etableres kommandocentral med udvidet indsatsledelse. Tabel Gruppering af hændelser efter hyppighed/uheldets omfang Hændelserne er grupperet efter hyppighed og uheldsomfang, da analyse-metoderne er forskellige for de tre kategorier. Hverdagshændelser analyseres med udgangspunkt i de senere års hændelser, der er så mangfoldige, at udrykningsstatistikken udgør størstedelen af baggrundsmaterialet. Større hændelser forekommer kun få gange årligt, derfor er det statiske baggrunds-materiale (manuel optælling af brandrapporter) udstrakt til at omfatte perioden 2008, 2009 og Mulige store ulykker/katastrofer er ikke forekommet i udrykningsområdet, men da de kan ske, er ulykkesomfanget illustreret gennem opstillingen af scenarier for 16 udvalgte objekter, der omfatter hændelser af forskellig art. Disse hændelser er fordelt på objekt- og områdekategorierne, som skitseret I tabel Tilsammen repræsenterer de 16 scenarier alle de store ulykker som er mulige i udrykningsområdet. Side 19 af 62

20 4.3 Analyser og overvejelser I dette afsnit analyseres og vurderes: Udrykninger fra år 2008, 2009 og 2010 Hverdagshændelser Større hændelser Store ulykker/katastrofer og der suppleres med udredninger vedrørende: Samtidighed Assistance til og fra naboberedskaber Udrykningernes fordeling i udrykningsområdet Blinde/falske alarmer Udrykninger På baggrund af i alt ca udrykninger i 2008, 2009 og 2010, beskrives antallet af opgaver fordelt på opgavetyper og den anvendte tid til opgaveløsning. Der redegøres endvidere for de seneste års større hændelser i udrykningsområdet. Hverdagshændelser Hverdagshændelserne er beskrevet og analyseret med udgangspunkt i brandvæsenets udrykningsrapporter. Fordelingen af udrykninger: Udrykningstiden Typiske scenarier Og de afhjælpende opgaver der udføres I oplysningerne er indarbejdet den forventede udvikling i udrykningsområdet i de næste fire år. Indenfor de næste få år kommer flere boliger, højhuse og større virksomheder i udrykningsområdet, hvilket vil give en marginalt højere hyppighed for hændelser i disse kategorier. Antallet af ABAanlæg er fordoblet indenfor en 5 årig periode. Denne tendens forventes at fortsætte. Konsekvensen af stigningen af ABA-anlæg er flere udrykninger. Denne analyse repræsenterer således en vurdering af de hverdagshændelser, der årligt kan forventes. De bagvedliggende data for de enkelte kommuner fremgår af delrapporterne Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. På lidt længere sigt forventes et stort nyt boligområde omkring Hedehusene. Større hændelser Denne analyse tager udgangspunkt i de større hændelser, der er forekommet i udrykningsområdet. Antallet af disse hændelser er i gennemsnit ca. 15 om året. Fordeles hændelser på objektkategori som anført i tabel 4.2.1, giver det få hændelser årligt i hver kategori, hvorfor det er valgt at udarbejde denne analyse for udrykningsområdet som helhed og ikke for de enkelte kommuner. Det understreges at hændelserne kan forekomme i alle kommunerne og derfor også indgår i de respektive kommuners forebyggende overvejelser. Store ulykker/katastrofer Der er udarbejdet en særskilt analyse af meget store ulykker, ulykker som meget sjældent sker i Danmark og som ikke er forekommet i hverken Høje-Taastrup, Ishøj eller Vallensbæk. Formålet med denne udredning er: At identificere forebyggende tiltag, der yderligere kan reducere sandsynligheden for at meget store ulykker sker At sikre at brandvæsenet kan yde en forsvarlig og bedst mulig indsats, hvis den store ulykke skulle ske Scenarierne er udvalgt med udgangspunkt i de lokale objekter og aktiviteter og således, at de tilsammen repræsenterer et bredt spekter af store uheld, forebyggende og redningsmæssige tiltag, der er relevante og repræsentative for udrykningsområdet. Side 20 af 62

21 Antal Antal Analyser, udrykninger I bilag B er vedlagt udtræk fra Beredskabsstyrelsens database over udrykninger i udrykningsområdet. Disse data er gengivet grafisk i de efterfølgende underafsnit sammen med nøgletal til illustration af brandvæsenets afhjælpende indsatser. Talmaterialet dækker årene 2008, 2009 og Det er verificeret, at disse år er repræsentative også for tidligere år. Samlet antal udrykninger pr. år I alt Udrykningers fordeling over døgn, ugedage og måneder 3112 udrykninger totalt i perioden 2008, 2009, Fordeling over døgnet Gennemsnit :00-0:59 1:00-1:59 2:00-2:59 3:00-3:59 4:00-4:59 5:00-5:59 6:00-6:59 7:00-7:59 8:00-8:59 9:00-9:59 10:00-10:59 11:00-11:59 12:00-12:59 13:00-13:59 Tidsrum 14:00-14:59 15:00-15:59 16:00-16:59 17:00-17:59 18:00-18:59 19:00-19:59 20:00-20:59 21:00-21:59 22:00-22:59 23:00-23:59 Figur Udrykningernes fordeling over døgnet, i alt for 2008, 2009 og Belastningen af brandvæsenet er størst i dag og aftentimerne. I den mest belastede time på døgnet er der på årsbasis ca. 67 udrykninger. Og i mindst belastede time ca. 18 udrykning. Brandvæsenets aktivitetsniveau er således ca. 3,7 gang højere i dag- og aftentimerne end i nattetimerne udrykninger totalt i perioden 2008, 2009, Fordeling over døgnet Gennemsnit Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Ugedag Figur Udrykningsfordeling på ugedage, i alt for 2008, 2009 og 2010 Udrykningerne er meget ligeligt fordelt over ugens dage, med en lille overvægt i antallet på lørdage. I gennemsnit er årlige udrykninger fordelt med 148 udrykninger på hver ugedag. Side 21 af 62

22 Antal Antal 3112 udrykninger totalt i perioden 2008, 2009, Fordeling over døgnet Gennemsnit Jan Feb Mar Apr Maj Jun Juli Aug Sep Okt Nov Dec Måneder Figur Udrykningsfordeling på måneder, i alt for 2008, 2009 og 2010 Årligt er der i gennemsnit 86,4 udrykninger pr. måned, svarende til i gennemsnit 2,8 udrykninger dagligt. Marts skiller sig ud som den mindst belastede måned med 67,7 udrykninger i gennemsnit. December har det højeste gennemsnit med 123,3 udrykning. Forklaringen kan være at februar er den korteste måned og den måned hvor mange holder en uges vinterferie. Det høje aktivitetsniveau i december kan måske tilskrives jule- og nytårsaktiviteter. Talmaterialet indgår i beredskabernes løbende overvejelser vedrørende forebyggende tiltag Udrykninger fordelt på opgavetyper 3112 udrykninger totalt i perioden 2008, 2009, Fordeling på opgavetyper 0,6 0,5 48,62% 0,4 0,3 32,67% 0,2 14,83% 0,1 0 3,53% 0,35% Blind/falsk alarm Brand Assistance Miljø Redning Opgavetype Figur Udrykninger fordelt på opgavetyper Antal og den % -vise andel, Total for 2008, 2009 og Opgavetypen, der er indberettet som Assistance dækker over et bredt udsnit af opgaver, der ikke umiddelbart er henført til en af de andre kategorier. Men i mange tilfælde viser det sig efterfølgende at opgaven egentlig kunne henføres til en af de øvrige opgavetyper. Begrebet Blinde alarmer dækker over udkald foranlediget af automatiske sikringsanlæg der er behæftet med teknisk fejl eller fejlbetjent af bruger. Det kan også være aktiviteter som anlægget registrer som brand, f.eks. madlavning eller brug af støvende værkstøjer, men som ikke er brandtilløb. Side 22 af 62

23 Anvendt tid i timer En mindre del af de blinde alarmer kan tilskrives situationer eller omstændigheder, hvor man har alarmeret brandvæsenet, idet man fejlagtigt har opfattet situationen som faretruende, eksempelvis em ud af aftrækshætte, der er opfattet som røg. Falske alarmer er bevidst tilkaldelse af brandvæsenet i ond hensigt uden grund. Flaske alarmer forekommer ca. 5,4 gange årligt. Miljøuheld og Redning er opgaver der for hovedpartens vedkommende har med trafikuheld at gøre. Miljøuheld er typisk opsamling af oliespild på kørebanen. Redning er typisk sikring af skadested og frigørelse af fastklemte. Brandvæsenet er i gennemsnit tilkaldt til ca. 152 trafikulykker om året. Trafikuheld, blinde/falske alarmer og brandslukning udgør over 96 % af brandvæsenets indsatsopgaver udrykninger i 2008,2009 og anvendt tid på opgavetyper 14:24:00 12:00:00 09:36:00 07:12:00 53,9% 04:48:00 02:24:00 19,6% 19,9% 00:00:00 5,6% 0,9% Brand Miljø Redning Diverse Blind/falsk alarm Opgavetyper Figur Anvendt tid på udrykninger, total for 2008, 2009 og 2010 Over de 3 år har brandvæsenet i gennemsnit været optaget af opgaveløsninger i en tid der svarer til 19,3 fulde døgn om året. Hver udrykning, fra alarm til brandmandskabet er tilbage på stationen og klar til ny udrykning, tager i gennemsnit 37 minutter. For de enkelte opgavetyper er det gennemsnitlige anvendte tidsforbrug: Opgavetype Assistance Gennemsnitligt tidsforbrug pr. udrykning i minutter 35½ Blind / falsk alarm 30 Brandslukning 48 Miljøuheld 44 Redning 46 Fordelingen for de enkelte opgavetyper er detaljeret på de næste sider. Side 23 af 62

24 Antal Assistancer Antal udrykninger til "Assistance" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Udrykninger til assistancer, total for 2008, 2009 og 2010 Nedenstående er vist et udsnit af assistanceopgaver for perioden 2008, 2009 og Opgaver der er løst og indberettet som assistanceopgaver i 2008, 2009 og 2010 (23 assistancer) Indsatsvarighed i minutter Brand i affaldscontainer 00:08 Brand i Café 00:28 Eftersyn for røglugt 00:17 Ild i lastbil 00:45 Brand i affaldscontainer 00:17 Færdselsuheld med fastklemte 00:19 Færdselsuheld 00:32 Ild i affald 00:11 Røg fra kælder 00:12 Bål på gaden 00:18 Brandalarm 00:04 Ild i bil 00:27 Færdselsuheld sammenstød mellem 3 biler 00:33 Brand i flere skraldebiler røveri af Dansk Værdihåndtering 02:01 Færdselsuheld med fastklemte 00:30 Færdselsuheld 00:36 Færdselsuheld 00:31 Assistance med termisk kamera 00:04 Færdselsuheld 00:12 Industribrand på Avedøre Holme 03:55 Ild i græs 00:19 Færdselsuheld aflyst under fremkørsel 00:05 Færdselsuheld 00:24 Begrebet assistance anvendes i beredskabsfaglig sammenhæng også for brandvæsenets udrykning til naboområder. I afsnit er der særskilt redegjort for denne type assistance. Side 24 af 62

25 Antal Antal Anbendt tid i timer Anvendt tid på "Assistance" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Anvendt tid på udrykninger til Assistance-opgaver, total for 2008, 2009 og 2010 Beredskabet har været bundet af assistanceopgaver i ca. 4 timer årligt. Blinde/ falske alarmer Antal udrykninger til" Blind/falsk alarm" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Antallet af blinde/falske alarmer fordelt på tidsintervaller for anvendt tid til opgaveløsningen total for 2008, 2009 og 2010 Brandvæsenet modtager i gennemsnit 338 blinde/falske alarmer om året. Det er 33 % af samtlige alarmer. 94 % af alarmerne løses på under ½ time 5 % løses på mellem ½ og ¾ time 1 % løses på mellem 3/4 og 1 time Anvendt tid "Blind/falsk alarm" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Anvendt tid på blinde/falske alarmer fordelt på tidsintervaller, total for 2008, 2009 og Blinde/falske alarmer beslaglægger i gennemsnit beredskabet i ca. 11,5 døgn årligt, svarende til 19,9 % af det totale tidsforbrug. Side 25 af 62

26 Anvendt i timer Antal Brandslukning Antal udrykninger til "Brandslukning" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Antallet af udrykninger til brandslukning fordelt på tidsintervaller, total for 2008, 2009 og Anvendt tid, "Brandslukning" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Anvendt tid på brandslukning, fordelt på tidsintervaller, total for 2008, 2009 og I gennemsnit er der 496 brande om året. De udgør 48 % af udrykningerne og 54 % af brandvæsenets totale tidsforbrug. Mindre brande og brandtilløb udgør 92 % af brandudrykningerne. Opgaverne løses på under 1 time Den samlede medgående tid hertil udgør ca. 177 timer årlig. 5 % af brandene løses på mellem 1 og 2 timer Den samlede medgående tid hertil udgør ca. 33 timer årlig. 4 % af brandene kræver en længerevarende indsats Den samlede medgående tid hertil udgør ca. 49 timer årlig. Side 26 af 62

27 Anvendt tid i timer Antal Af indberetningerne til Beredskabsstyrelsen for perioden 2008, 2009 og 2010 kan der vedrørende bygningsbrandes størrelse, udledes: Brandstørrelse: Mindre brande der er: Slukket ved ankomst Kun røgudvikling I startfase Andel af bygningsbrandene 52 % Brand i kun ét rum 36 % Brand i flere rum 12 % Endvidere viser registreringerne at op imod 95 % af bygningsbrandene er slukket ved ankomst, eller slukkes ved arnestedet. Miljøuheld Antal udrykninger til "Miljøuheld" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Antallet af udrykninger til miljøuheld fordelt på tidsintervaller, total for 2008, 2009 og 2010 Anvendt tid "Miljøuheld" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Anvendt tid på miljøuheld fordelt på tidsintervaller, total for 2008, 2009 og 2010 Der rykkes ud til miljøuheld i gennemsnit 36 gange årligt, og der anvendes årligt ca. 26 timer hertil. Størstedelen vedrører opsamling af olie-benzinspild/rengøring af vognbaner efter trafikuheld. Side 27 af 62

28 Anvendt tid i timer Antal Redning Antal udrykninger til "Redning" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Antallet af udrykninger til redning fordelt på tidsintervaller, total for 2008, 2009 og Anvendt tid på "Redning" i årene 2008, 2009 og min min min 1-1½ t. 1½-2 t. 2-6t. I alt Tidsinterval Figur Anvendt tid på Redning fordelt på tidsintervaller, total for 2008, 2009 og 2010 I gennemsnit er der 152 redningsopgaver om året, der samlet beslaglægger brandvæsenet i ca. 3,8 døgn/år. Hovedparten af redningsopgaverne forekommer i forbindelse med trafikuheld. Side 28 af 62

29 Større uheld/hændelser i årene 2008, 2009 og 2010 Hændelserne er kort beskrevet i nedenstående. År 2008 Hovedopgave Kort beskrivelse Indsats varighed i minutter Assistance Brand i flere skraldebiler i forbindelse med røveri af Dansk Værdihåndtering Brandslukning Brand i købmandsbutik/pizzeria (Taastrupgård) 2 personer bragt til behandling på Rigshospitalet med svære forbrændinger Brandslukning Overtændt spejderhytte 161 Forurening Brandslukning Tankbil med liter brændstof vælter på Brandhøjgårdsvej ved Hedeland Brand i teknikrum på hotel restaurant og lobby evakueret store materielle skader Brandslukning Tagbrand i nedlagt betonfabrik 128 Brandslukning Kraftig brand i SFO 149 Brandslukning Ild i lejlighed 1 person omkommet 88 Brandslukning Overtændt fritidshus 105 Redning Alvorlig arbejdsulykke 1 person omkommet i støberimaskine på betonvarefabrik Færdselsuheld Stort færdselsuheld med 5 tilskadekomne 64 Redning Alvorlig arbejdsulykke 1 person omkommet i trykkerimaskine Forurening Miljøuheld med 500 liter syre på lagerhotel 163 Assistance Stand by for PO brandbombe i personbil 227 Brandslukning Ild i bygning påsat skolebrand 248 Brandslukning Ild i bygning påsat skolebrand 127 Brandslukning Ild i bygning spejderhytte overtændt 240 Assistance Stand by for EOD kemikalieuheld 278 Assistance Stand by for EOD kemikalieuheld 163 Brandslukning Ild i 3 lastbiler 141 Brandslukning Overtændt garage/værksted 150 Brandslukning Ild i villa 1 person omkommet 46 Brandslukning Brand i forsamlingslokale / Tennishus 141 Redning Arbejdsulykke Væltet betonelement 1 person omkommet Brandslukning Brand i værksted / Dæklager Side 29 af 62

30 År 2009 Hovedopgave Kort beskrivelse Indsatsvarighed i minutter Assistance Industribrand på Avedøre Holme i Hvidovre Kommune 235 Forurening Miljøuheld med liter syre på lagerhotel 77 Brandslukning Brand i fritidshus Brandslukning Ild i lejlighed 1 person omkommet 158 Brandslukning Kraftig tagbrand i etageejendom 1 person omkommet stor materielskade Brandslukning Ild i rækkehus 39 Brandslukning Ild i daginstitution påsat udenfor åbningstiden 125 Brandslukning Overtændt parcelhus 301 Brandslukning Ild i daginstitution 173 Brandslukning Ild i villa 313 Brandslukning Person forbrændt efter eksplosion i tankvogn 22 Brandslukning Person forbrændt efter eksplosion i bygning 40 Færdselsuheld 2 biler kørt sammen med høj fart 5 tilskadekomne hvoraf 3 er omkommet År 2010 Hovedopgave Kort beskrivelse Indsatsvarighed i minutter Redning Væltet palle med træpiller 1 privat person omkommet Brandslukning Ild i lejlighed 1 person omkommet 51 Brandslukning Overtændt parcelhus 1 person omkommet 191 Forurening Miljøuheld med 30 liter svovlsyre 35 Andet Brandslukning Stand by for politiet i forbindelse med ransagning af ulovlig fyrværkerifabrik Større kælderbrand med røgspredning til lejlighed med stigeredning Brandslukning Ild i både 3 lystbåde er overtændte 257 Brandslukning Ild i båd 700 meter fra land 180 Brandslukning Rækkehus overtændt 161 Brandslukning Havehus overtændt 211 Redning Nedtagning af syg mand fra skib på land Tabel Større hændelser i udrykningsområdet i 2008, 2009 og 2010 Side 30 af 62

31 Udrykningernes geografiske fordeling Figur Geografisk fordeling af 3112 udrykninger i 2008, 2009 og Sammenfaldende udrykninger er vist som én prik Kilde: Beredskabsstyrelsen, Odin-udtræk Signaturforklaring: Brandslukning Redning Assistance Miljøuheld Blind/falsk alarm Kortet viser udrykninger med geokodning og repræsenterer 93 % af udrykningerne i perioden. Beredskabet arbejder på at geokode alle udrykninger, så de fremover kan repræsenteres fuldt ud på kortmaterialet. De udrykninger der mangler, er fortrinsvis trafikuheld, ildløs i krat og bevoksninger eller andet, hvor det på udrykningstidspunktet ikke var muligt at give en entydig adresse, som GISsystemet kan genkende. De 3112 udrykninger giver et retvisende billede af, at udrykningerne er koncentreret i industriområder og tættere bebyggede områder i Hedehusene, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk. Side 31 af 62

32 4.3.2 Bemandings- og materielbehov til løsning af typiske hverdagshændelser Mandskabs- og materielbehovet til løsning af typiske hverdagshændelser, er beskrevet i nedenstående tabel. Opgave Bemandings- og materiel behov: Vagthavende indsatsleder (ISL), antal Holdledere (HL), antal Brandmænd (BM) Udrykningsenheder Blind/falsk alarm ISL-vogn A-sprøjte eller andet køretøj Slukning af mindre ildløs i det fri, i en container eller tilsvarende (pumpepasser + 2 BM) ISL-vogn A-sprøjte incl. HT-rør Slukning af mindre ildløs i parcelhus eller lign (pumpepasser + 2 BM) ISL-vogn A-sprøjte, HT-rør/C-rør. Slukning af mindre ildløs i boligblokke (lejligheder) (pumpepasser + 2 BM) ISL-vogn A-sprøjte incl. HT-rør og røgdykningsudstyr Slukning af mindre ildløs i boligblokke (kælderrum) (pumpepasser, 2 BM til slukning, 2 RD) ISL-vogn A-sprøjte incl. HT-rør og røgdykningsudstyr Eftersyn efter tilskadekomne ved mindre parcelhus- eller lejlighedsbrande (pumpepasser, 1 til betjening af HT-rør, 2 RD) ISL-vogn A-sprøjte incl. HT-rør og røgdykningsudstyr og røgdykningsudstyr Mindre forureningsbekæmpelse 1 1 Mindre trafikulykke inkl. førstehjælp/frigørelse Jernbane ild i tog /togvogn 2-3 BM til inddæmning/opsamling (1 pumpepasser, 1 BM med HT-rør til sikring, 1 BM til første hjælp, 2 BM til sikring af køretøj). Frigjort mandskab udfører efterfølgende evt. frigørelse når ambulance er til stede og kan afslutningsvis evt. opsamle oliespild/rengøre vognbane mv x 2 BM til jording + pumpepasser + 4 BM ISL-vogn A-sprøjte ISL-vogn A-sprøjte incl. HT-rør og frigørelsesværktøj. Grej til evt. opsamling af mindre oliespild. ISL-vogn 2 A-sprøjte + eventuelt ekstra køretøj Tabel Bemandings- og materielbehov til løsning af typiske hverdagshændelser Tabellen dækker % af opgaveløsningerne i forbindelse med hverdagshændelserne. Opgaver i de sidste 5-10 % spænder meget bredt. I de tilfælde udnytter brandvæsenet deres materiel, personalemæssige ressourcer og indsatslederens ekspertise og erfaring til at afværge eller begrænse potentielt farlige situationer. Det kan f.eks. være sikring af træer, der er ved at vælte, redning af person i overhængende fare, sikring af utætte beholdere og emballage med farlige stoffer, hindring eller begrænsning af forurening Analyse af Større hændelser Nedenstående tabel repræsenterer de større årlige hændelser, der i gennemsnit kan forventes i udrykningsområdet. Side 32 af 62

33 Tabellen er baseret på større hændelser i udrykningsområdet indenfor perioden 2008, 2009 og 2010 (baseret på manuel optælling). Objekt- og områdekategori 1. Boliger Større hændelser, hele udrykningsområdet Forventet hyppighed Antal/år Eksempler på hændelser 1.1 Parcelhuse m.v. 2 Overtænding i et eller flere rum. Betydelig risiko for total skade af hus. Personer i overhængende fare, risiko for enkelte tilskadekomne/omkomne. 1.2 Boligblokke 1,2 Brand i mere end én brandcelle/brandsektion, med risiko for yderligere brandspredning til naboer. Overtænding i et eller flere rum - Personer i overhængende fare, risiko for enkelte tilskadekomne/omkomne Kælderbrand, der spredes til overliggende etager 1.3 Højhuse 0,1 Som Boliger i alt 3,3 2. Behandlings- og plejeinstitutioner 3. Børn og unge Institutioner 0,1 Brand/røg i flere brandceller 0,6 Brand/røg i flere brandceller 4. Forsamlingslokaler 0,1 Brand/røg i flere brandceller 5. Industri og erhverv 0,9 Brand i butik/erhvervslejemål/værksted, der evt. påvirker nabolejemål. Tagbrand i lagerbygning, der spredes til hele bygningen. Ild i teltbygninger eller udendørs oplag. 6. Centre og lign. 0,2 (Facade i brand, betydelige røggener i området, nabo lukkes i kortere tid). 7. Landbrug og natur. 0,4 Ild i lade, langvarig mandskabstung indsats forventelig. Ild i stuehus, 3 kvæstede. Større markbrand. 8. Jernbaner 0,1 9. Veje 8 Tre samtidige færdselsuheld med fastklemte. Ild i tankvogn med trykflasker. 10. Forsyninger 0,1-11. Kulturværdier m.v. 0,1-12. Andet 0,5 Flere påsatte brande inden for et kort tidsrum. Formodet Miltbrand-pulver. Civil urolighed forstyrrer indsats. F-gasflaske eksplosion ved campingvogn 2 personer skadet I alt 14,4 Tabel Eksempler på større hændelser og deres forventede hyppighed I gennemsnit kan der forventes ca. 15 større hændelser årligt, hvor store dele af brandvæsenet ressourcer indsættes, og hvor der i enkelte tilfælde må rekvireres assistance fra naboberedskaber. Mandskabs- og materielbehovet er typisk det dobbelte eller mere i forhold til hverdagshændelserne. Det er stort set de samme opgaver der løses, men flere hold (sluknings- og røgdykkerhold, frigørelseshold m.m.) er indsat samtidig. I brandvæsenets nuværende dimensionering og udrykningssammensætning er materiel og mandskabsressourcer afpasset efter objekter og potentielt omfangsrige hændelser, jf. kapitel 3. Side 33 af 62

34 4.3.4 Analyse af store ulykker/katastrofer Med udgangspunkt i identifikationen af risici i udrykningsområdet, er der opstillet scenarier for 16 objekter. Scenarierne er beskrevet i detaljer i bilagsrapporten, Store scenarier. Scenarierne er valgt således, at de for de flestes vedkommende er repræsentative for alle tre kommuner. Eksempelvis repræsenterer Industribranden i virksomheden DanDental alle industribrande i udrykningsområdet. Tilsvarende gælder for brand i plejehjem, sammenstyrtning af bygning under opførelse, trafik- og toguheld m.fl. Enkelte scenarier kan kun forekomme i én eller to af kommunerne, som følge af lokale forskelle i infrastruktur eller særlige objekter. De er medtaget for at sikre en fyldestgørende udredning af de opgaver, som kommunernes fælles redningsberedskab kan blive stillet overfor. Danske og europæiske erfaringer viser at store ulykker sker, men også at sandsynligheden for en bestemt stor ulykke indenfor en kortere årrække er meget lille. Sandsynligheden for at der i Høje-Taastrup, Ishøj eller Vallensbæk vil forekomme scenarier som beskrevet i bilagsrapporten, vurderes derfor at være meget begrænset og så begrænset, at det i denne sammenhæng ikke er fundet meningsfyldt, at sætte størrelsesorden på sandsynligheden for hver af de anførte store hændelser. Ved meget store ulykker træder det danske niveaudelte beredskab i funktion. Således kan den lokale indsatsleder i disse situationer trække på naboberedskaber og det statslige beredskab. Det kommunale beredskab skal derfor ikke dimensioneres ud fra de store ulykker på anden måde end at man i rimelig grad skal kunne varetage en første indsats og indsatsledelse, herunder tilkalde den rigtige assistance. Side 34 af 62

35 I Tabel er vist en oversigt over de objekter og hændelser, der er analyseret. Objekt- og områdekategori Valgt objekt Hændelsestype Kommune 1. Boliger m.m. 1.1 Parcelhuse m.v Boligblokke Vaskeri og affaldsdepot, Eksplosion og brand i F- Høje-Taastrup Charlotteager gas Rønnebækhus Brand Vallensbæk Åparken Sammenstyrtet bygning Ishøj 1.3 Højhuse Ishøj rådhus Brand Ishøj 2. Behandlings- og plejeinstitutioner 3. Børn og unge institutioner Rønnebækhus Brand Vallensbæk Borgerskolen Brand Høje-Taastrup 4. Forsamlingslokaler City 2 Brand Høje-Taastrup 5. Industri og erhverv DanDental Brand Vallensbæk Air Liquide Eksplosion i trykflasker Høje-Taastrup 6. Centre og lign. City 2 Brand Høje-Taastrup Ishøj Bycenter Brand Ishøj Ikea Terror Høje-Taastrup 7. Landbrug og natur Køge Bugt Olieforurening Ishøj og Vallensbæk Ridecenter Brand Vallensbæk 8. Jernbaner Passagertogsulykke Trafikuheld Høje-Taastrup Togulykke farlig godstransport Trafikuheld, udslip af farlige stoffer 9. Veje Motorvej Trafikuheld Ishøj Høje-Taastrup 10. Forsyninger Transmissionsledning, Lækage og antændelse Høje-Taastrup naturgas Statoillager Brand Høje-Taastrup 11. Kulturværdier m.v Andet - Tabel Store scenarier, der er behandlet i bilagsrapporten Erfaringer fra scenarieanalyserne Selvom der ikke er forekommet meget store ulykker i udrykningsområdet, viser analyserne at potentialet herfor er til stede. Dels er koncentration af farlig godstrafik på jernbane og motorvej større end i de fleste andre ellers sammenlignelige slukningsområder. Dels er alle gængse typer af risikokilder og sårbare objekter tilstede, dog ikke særlige industrielle risici(seveso-virksomheder), men benzinterminal og store F-gas- og trykflaskeoplag kan sidestilles hermed. Side 35 af 62

36 Forebyggelse Øvelser og uddannelse af indsatsledere og brandmandskabet er en væsentlig forudsætning for at kunne håndtere de meget store hændelser, der kan forekomme i udrykningsområdet. Det indgår i overvejelser vedrørende serviceniveauer og omfatter forslag til større øvelser for brandmandskabet på øvelsesanlæg i Sønderjylland eller Sydsverige. Enkelte af scenarierne har synliggjort forhold, som brandvæsenet vil opfordre Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen til at tage op til overvejelse, da det berører forhold som bør løses på landsplan. Det drejer sig om: Muligheden for, at tilkalde assistance ved større uheld med F-gastanke og store trykflaskeoplag i lighed med assistanceberedskabet Gasakuten i Sverige. Brandvæsenet har konstateret, at der på jernbanen transporteres overraskende store mængder farligt gods gennem udrykningsområdet. En del af godset omlades og henstår i kortere eller længere tid på fragtcentraler, lagerhoteller m.v. uden at brandvæsenet er bekendt hermed. Beredskabsstyrelsen opfordres til at undersøge problemets omfang og overveje, om det giver anledning til særlige præventive eller indsatsmæssige tiltag. Sikkerhedsstyrelsen opfordres til at overveje en mere effektiv tilsynsordning med F-gas installationer eksempelvis, at man for at kunne få leveret gas fra tankvogn skal ejer/bruger kunne fremvise en sikkerhedsattest fra et dertil akkrediteret virksomhed. Afhjælpende indsats En effektiv håndtering af de fleste store scenarier vil kræve assistance fra naboberedskaber, regionale eller statslige ressourcer. I bilagsrapporten er anført en oversigt over de brand- og redningsmæssige ressourcer, som brandvæsenet forventer at kunne trække på i påkommende tilfælde. Det er i vid udtrækning naboberedskaber samt Beredskabsstyrelsen og svarer helt til sædvanlig praksis ved større ulykker i Danmark. I forlængelse heraf kan også politi, følgeskadebekæmpelsesfirmaer, ambulance- og hospitalsberedskaber m.m. forventes involveret. Ligeledes vil kommunernes beredskabsplan i flere tilfælde blive aktiveret til oprettelse af kommunal krisestab, informationsberedskab m.m Alarmering Alarmering af brandvæsenet vil fra 2013 foregå således: Alarmcentralen for Storkøbenhavn modtager alarmopkald via 112 samt alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg og sender alarmen videre til: Brandmandskab Vagthavende indsatsleder Alarmcentralen for Storkøbenhavn koordinerer og disponerer ressourcerne for alle brandvæsenerne i Storkøbenhavn. Dermed skabes der et samlet overblik over alle brandvæsenets opgaver og ressourcer. Brandvæsenet anvender alene SINE som kommunikationsmiddel. Alle køretøjers statusmeldinger registreres elektronisk hos alarmcentralen og er tilgængelige for kommunerne via internetportal. Instruks optages som bilag når aftalen er indgået med Alarmcentralen Falske alarmer Falske alarmer er alarmopkald foretaget med forsæt uden grund med ond hensigt. Falske alarmer forekommer i gennemsnit 5,4 gange om året. Falske alarmer binder brandvæsenet ressourcer unødigt, men udgør i øjeblikket ikke er stort problem. Udviklingen følges løbende af brandvæsenet. Side 36 af 62

37 4.3.7 Blinde alarmer generelt og reelle alarmer fra ABA-anlæg Begrebet Blinde alarmer dækker over udkald foranlediget af automatiske sikringsanlæg der er behæftet med teknisk fejl eller fejlbetjent af bruger. Det kan også være aktiviteter som anlægget registrer som brand, f.eks. madlavning eller brug af støvende værkstøjer, men som ikke er brandtilløb. En mindre del af de blinde alarmer kan tilskrives situationer eller omstændigheder, hvor man har alarmeret brandvæsenet, idet man fejlagtigt har opfattet situationen som faretruende, eksempelvis em ud af aftrækshætte, der er opfattet som røg. Blinde alarmer gns for udrykningsområdet Fra ABA Andre I alt Figur Blinde alarmer. Gennemsnit for 2008, 2009 og 2010 Blinde alarmer År Høje Taastrup Gennemsnit Fra ABA Andre I alt % ABA 98 % 96 % 95 % 96 % Ishøj Fra ABA Andre I alt % ABA 87 % 88 % 88 % 88 % Vallensbæk Fra ABA Andre I alt % ABA 100 % 76 % 81 % 86 % Udrykningsområdet Fra ABA Andre I alt % ABA 94 % 91 % 91 % 92 % Tabel Blinde alarmer i pr kommune og for udrykningsområdet som helhed. Side 37 af 62

38 Antal reelle alarmer fra ABA anlæg i: Høje Taastrup Ishøj Vallensbæk I alt for udrykningsområdet Tabel Reelle alarmer fra ABA anlæg. I gennemsnit er der ca. 214 ABA anlæg i udrykningsområdet. De medfører årligt 279 blinde alarmer og 14 reelle alarmer. Der på landsplan, gennem de sidste 20 år, gjort meget for at reducere antallet af blinde alarmer fra tekniske anlæg. Niveauet er formentlig det mindst mulige med teknikkens nuværende stade. Forebyggende tiltag er vigtige for at sikre, at der ikke sker en unødig stigning i antallet af blinde alarmer og at fastholde anlægs ejernes opmærksomhed herpå, hvilket indgår i de respektive kommuners forebyggende arbejde Samtidige udrykninger Der sker at brandvæsenet modtager flere samtidige alarmer. På særlige tidspunkter så som nytårsaften eller ved andre begivenheder hvor der forud kan forventes travlhed, er brandstationen bemandet, så der umiddelbart kan ydes indsats ved 2 samtidige hændelser. Det sker bl.a. 1 til 2 gange hver nytårsaften/nat, hvor begge udrykninger - efter aftale med Falck - er på stationen og kan afgår indenfor 1 minut. Én til to gange om året forekommer der 3 eller flere samtidige hændelser. Nedenstående er samtidigheden anført for 2008, 2009 og År Antal udrykninger i ODIN 2 Samtidighed i antal Gennemsnitlig samtidighed ud af hver 19. udrykning ud af hver 31. udrykning ud af hver 29. udrykning I alt /gennemsnit ud af hver 25. udrykning Tabel Samtidighed i udrykningsområdet. I dagtimerne indenfor normal arbejdstid er der mellem 3-4 indsatsledere på arbejde i udrykningsområdet, hvilket giver mulighed for indsatsledelsesmæssig assistance ved samtidighed eller ved større og længerevarende indsatser. Udenfor normal arbejdstid er der én indsatsleder på vagt i hele udrykningsområdet, og der er ikke umiddelbart samme mulighed for indsatsledelsesmæssig opbakning. Da indsatsen i langt den overvejende del af udrykningerne er begrænset i størrelse og tidsmæssig udstrækning, klares samtidighed ved indsatslederens disponering af materiel og personaleressourcer afhængig af hændelsernes art og omfang. 2 ODIN er Beredskabsstyrelsens indberetningssystem hvori alle brandvæsenets udrykninger registreres. Side 38 af 62

39 4.3.9 Assistancer Brandvæsenet har ydet/modtaget assistance fra naboberedskaber som anført nedenstående: År Ydet assistance Modtaget assistance gange 3 gange gange 4 gange gange 0 gange Tabel Oversigt over assistancer Denne type assistance er ikke nogen væsentlig belastning af brandvæsenet Andre overvejelser Kommunerne har i forbindelse med dette arbejde overvejet hændelser, der kan reducere beredskabets kapacitet eller helt sætte beredskabet ud af funktion. Herunder har politiet været inddraget i drøftelserne vedrørende opretholdelse af brandvæsenet i tilfælde af civil urolighed eller terror. Problemstillingen indgår i kommunernes løbende overvejelser og de regelmæssige drøftelser med eksterne parter, herunder politiet. 4.4 Risikoprofil Med udgangspunkt i det statistiske materiale og analyser forventes det, at de mindre hverdagshændelser fremover vil udgøre 98 % af samtlige hændelser som brandvæsenet alarmeres til. Kun i 2 % af alle alarmer forventes større hændelser. Denne fordeling afspejler sig i den tid brandvæsenet vil anvende til opgaveløsninger: 94 % af alle udrykningerne forventes løst indenfor 1 time. 4 % af udrykningerne forventes løst på mellem 1 og 2 timer. 2 % af udrykningerne forventes det at opgaveløsningen tager mere end 2 timer. Skaderne vil i de fleste tilfælde være begrænsede, men ved en del trafikuheld kan der være tale om alvorlige personskader, hvor brandvæsenets evne til hurtig og ikke mindst skånsom frigørelse af fastklemte, har stor betydning. Trafikuheld forventes at være anledningen til ca. 20 % af alle udrykningerne. Der er ikke forekommet meget store ulykker i udrykningsområdet. Men en risikoidentifikation og efterfølgende analyser af særlige risikokilder og sårbare objekter viser, at potentialet for meget omfattende ulykker er til stede. Koncentration af farlig godstrafik på jernbane og motorvej er større end i de fleste andre ellers sammenlignelige slukningsområder. Endvidere er området kendetegnet ved at have alle typer af gængse risikokilder og sårbare objekter, dog ikke særlige industrielle risici(seveso-virksomheder). Talmaterialet indikerer, at den eksisterende udrykningssammensætning i kombination med udrykning, senest 1 minut efter alarm, for nærværende giver et effektivt redningsberedskab til håndtering af hverdagshændelser og lidt større hændelser. Side 39 af 62

40 4.5 Indsatskapacitet Med udgangspunkt i analyserne tidligere i dette kapitel samt bilagsrapportens store scenarier, er nedenstående vist indsatskapacitet ved forskellige udrykningssammensætninger, hvilke opgaver der typisk kan løses og hvornår eksterne ressourcer er nødvendige. Indsatskapacitet Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Bemanding: 1 ISL, 1HL og 5 BM. Bemanding: 1 ISL, 2HL og 8 BM. Bemanding: 1 ISL, 2HL og 10 BM. Bemanding: 1 ISL, 2HL og 10 BM. Køretøjer: ISL-vogn, M1, plus ét af følgende køretøjer I1, /V1/S1. Køretøjer: ISL-vogn, M1, V1/S1/M2. Køretøjer: Alle køretøjer Køretøjer: Alle køretøjer plus eksterne mandskabs og køretøjsressourcer. Reduceret udrykning eller miljøudrykning Normal udrykning Storudrykning Storudrykning plus tilkaldt assistance (mandskab og materiel) Kan løse mindre trafikuheld forureninger brande redningsopgaver automatiske brandalarmer Kan løse normale større trafikuheld større forureninger større brande større redningsopgaver større personredninger Kan løse store trafikuheld forureninger brande redningsopgaver Kan løse større hændelser med flere samtidige opgaver så som personredning og slukningsarbejde Trafikuheld med frigørelse af flere fastklemte og bilbrand eller benzinspild Ekstraordinære store hændelser, der kræver indsats af betydelig styrke og hjælp fra anden kommune eller niveau 2 & 3 beredskabet, eksempelvis større togulykker, store industri-, bolig- og instituitionsbrande, større forureninger.. Hændelsesstørrelse Side 40 af 62

41 5 Oplæg til serviceniveau for brandvæsenet Det forebyggende serviceniveau kan kort beskrives som kommunens evne til at forebygge de ulykker, som brandvæsenet ellers skulle afhjælpe. Brandvæsenets afhjælpende serviceniveau kan kort beskrives som dets evne til, når borgeren alarmerer, at komme og afhjælpe situationen. Valg af det konkrete serviceniveau har betydning for antallet og omfanget af de skader, som berører borgerne, virksomhederne, institutionerne og det omgivende miljø i kommunerne. Det forebyggende serviceniveau fastlægges individuelt af de tre kommuner og er beskrevet i den kommunale delrapport for kommunen. Dette kapitel omhandler alene serviceniveauet for brandvæsenerne, som de tre kommuner er fælles om. 5.1 Lovkrav m.v. vedrørende serviceniveau Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering af kommunalt redningsberedskab opstiller følgende krav, der vedrører serviceniveauet: Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Den lokale risikoprofil skal lægges til grund for dimensioneringen Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse af en indsatsleder. Førsteudrykningen skal afpasses efter alarmmeldingen og skal sikre en forsvarlig afhjælpende indsats og være bemandet med en uddannet holdleder og det fornødne brandmandskab til betjening af materiellet. Førsteudrykningen skal afgå snarest efter alarm og senest 5 minutter efter afgivelse af alarm fra alarmcentralen. Det kommunale redningsberedskab gives således flere frihedsgrader og mere ansvar for dimensionering, end tilfældet var i den gamle dimensioneringsbekendtgørelse. 5.2 Indsatstaktiske retningslinjer og samarbejdsprincipper Beredskabsstyrelsen har i 2010 udgivet Retningslinjer for indsatsledelse. Heri anføres bl.a. opgaver for den kommunale indsatsleder. Indsatslederen skal under normale omstændigheder møde på skadestedet før slukningstoget. Såfremt der er forhold, som gør, at indsatslederen ikke møder først, iværksætter holdlederen på først mødende enhed fra brandvæsenet førsteindsatsen, indtil Indsatslederen ankommer. Inden indsatsen påbegyndes, skal indsatslederen have skabt sig et overblik, vurderet situationen og besluttet en taktik, således at styrkerne kan anvendes bedst muligt. Indsatslederen bør derfor være fremme på skadestedet før mandskabet. Ved indsats uden overordnet ledelse er der risiko for at det travlt beskæftigede brandmandskab taber overblikket og ikke løser den væsentligste opgave eller bringer sig selv i fare. Det vil afspejle sig i omfanget af menneskelige og økonomiske omkostninger og dermed påvirke serviceniveauet, som opleves af borgerne, i negativ retning. Side 41 af 62

42 5.3 Praksis for udrykningsområdet Det har været reglen at indsatslederen og 1. udrykningen skal afgå inden for et minut efter alarmens modtagelse fra alarmcentralen og være på skadestedet senest efter: 10 minutter i områder med tættere bebyggelse og industri. 15 minutter i områder med spredt bebyggelse. 2. udrykningen skal være fremme senest 5 minutter efter 1. udrykningen. Denne praksis er bibeholdt i efterfølgende forslag til serviceniveau 5.4 Beskrivelsen af serviceniveauet Serviceniveauet beskrives gennem følgende parametre: Parathed Udrykningstid Materiel og bemanding Indeholder bl.a. At der altid er en udrykningsklar enhed At enhederne er placeret bedst muligt i forhold til de forventede indsatssteder. At der rådes over det til opgaven nødvendige materiel At der er tilstrækkelig mandskab til at betjene materiellet En kompetent indsatsledelse Uddannet mandskab Betydende faktorer Omfanget af samtidighed. Antallet af udrykningsenheder. Antallet af indsatsledere på vagt. Antal og placering af brandstationer. Tilkaldemandskab contra mandskab på vagt på brandstationen. Materiellet og dets beskaffenhed. Mandskabets antal, uddannelse og erfaring. Mulighed for tilkald af assistance. 5.5 Serviceniveauets betydning for skadesomfanget Valg af serviceniveau har konsekvens for antallet og omfanget af: Personskader (fysiske og psykiske) og deraf følgende tab af livskvalitet- og muligheder Materielle tab Skader på miljø, kulturarv m.m. Kommunernes beredskab har begrænsede oplysninger om de totale skader, men da det er helt centralt for kommunernes valg af serviceniveau, er der nedenstående givet nogle kvalificerede bud med udgangspunkt i analyserne i afsnit 4 samt beredskabets erfaringer og tilgængelige oplysninger. Side 42 af 62

43 Fysiske personskader Brande Trafikuheld Andre hændelser År Omkomne Kvæstede Omkomne Kvæstede Omkomne Kvæstede Gennemsnit 2, ,3 3 Tabel Brandvæsenets registrering over omkomne og tilskadekomne i forbindelse med brande, trafikuheld og andre hændelser. Psykiske personskader Der er ingen opgørelser, og det er vanskeligt at skønne over de psykiske skader, borgerne har, som følge af de traumatiske oplevelser de har i forbindelse med hændelser, hvor brandvæsenet er indsat. Parametre der påvirker omfanget af personskader: Primære parametre Sekundære parametre Brande Trafikuheld Andre hændelser Parathed og udrykningstid Parathed og udrykningstid Parathed og udrykningstid Mandskab og materiel Mandskab og materiel Parathed og udrykningstid Materielle skader, brand: Hændelsesstørrelse Gennemsnitlig antal brande årligt Skønnet gennemsnitlig omkostning /brand [kroner] Samlede skadesomkostning [ kroner] Mindre hverdagshændelser Større hverdagshændelser Store hændelser I alt ~ Tabel Brandvæsenets skøn over materielle omkostninger i forbindelse med brande i udrykningsområdet. Side 43 af 62

44 Parametre der påvirker omfanget af de materielle brandskader: Hændelsesstørrelse Primære parametre Sekundære parametre Mindre hverdagshændelser Større hverdagshændelser Parathed og udrykningstid Parathed, udrykningstid, mandskab og materiel Mandskab og materiel Store hændelser Mandskab og materiel Parathed og Udrykningstid Materielle skader, færdselsuheld De materielle skader er altovervejende sket på alarmeringstidspunktet. Parathed og udrykningstid er de væsentligste parametre for afværgelsen af yderligere skader. Opgaver ved større trafikuheld er ressourcekrævende, så her er mandskab og materiel den mest betydende parameter. Materielle skader, andre hændelser Det har ikke været muligt at gøre disse op. Der skal bemærkes, at blinde/falske alarmer beslaglægger brandvæsenet unødigt. Det kan indirekte føre til større skader, hvis blinde/falske alarmer optræder samtidigt med reelle alarmer og beslaglægger dele af brandvæsenet unødigt. - Side 44 af 62

45 5.6 Udrykningstider døgnberedskab med en afgangstid på 1 minut. Eksisterende udrykningstider beregnet for enheder, der afgår efter et minut fra brandstationen i Høje-Taastrup. Der er regnet med en fremkommelighed på 70 % Signaturer: Brandstation Områder der kan nås indenfor 5 minutter. Områder der kan nås indenfor 10 minutter. Områder der kan nås indenfor 15 minutter. Side 45 af 62

46 5.7 Udrykningstider deltidsberedskab med en afgangstid på 5 minutter. Eksisterende udrykningstider beregnet for enheder, der afgår efter fem minutter fra brandstationen i Høje-Taastrup. Der er regnet med en fremkommelighed på 70 % Signaturer: Brandstation Områder der kan nås indenfor 10 minutter. Områder der kan nås indenfor 15 minutter. Områder der kan nås indenfor 20 minutter. Side 46 af 62

47 5.7.1 Udrykningstidens betydning for skadernes omfang. Der foreligger ikke dansk talmateriale, der kan understøtte kommunernes beslutningsgrundlag. Men en udredning for den svenske Beredskabsstyrelsen kan bidrage til at give en indikation af udrykningstidens betydning for skaders omfang. I det svenske baggrundsmateriale indgår en kapitalisering af fysiske personskader og de direkte omkostninger til materielle skader. Der er en stor variation i udrykningstidens betydning for skadesomfanget. I mange tilfælde har det måske ikke den store betydning, og i få tilfælde har det afgørende betydning for omfanget af både personskader og materielle skader. I de gennemsnitsbetragtninger, som de svenske tal er et udtryk for, er de få store skader således fordelt på de mange små. Det understreges, at de kommunale omkostninger i forbindelse med skader kun udgør en del af de totale samfundsøkonomiske omkostninger. Hvor stor en del foreligger der ikke tal for. Samfundsøkonomisk konsekvens af forøget udrykningstid. Samfundsøkonomiske omkostninger ved ændringer i udrykningstiden Samfundsøkonomiske meromkostninger pr. udrykning, ved en forøgelse af udrykningstiden med: Gennemsnitlig årligt antal udrykninger i slukningsområdet Forøgelse af de samfundsmæssige meromkostninger ved en øget udrykningstid i udrykningsområdet med: Opgavetype: 5 min 10 min. 5 min. 10 min. Blinde/Falske Alarmer 0 kr. 0 kr. ~ 270 ~ 0 ~ 0 Bygningsbrand kr kr. ~ mio. kr. 34 mio. kr. Trafikulykker kr kr. ~ mio. kr. 18 mio. kr. Tabel Forøgelse af omkostninger ved forøgelse af udrykningstiden. Kilde: Högskolan i Karlstad, forskningsrapport 95:15, Tidsfaktorns betydelse vid räddningstjänstens insatser.( Omregnet til DKK, prisniveau 2006) Side 47 af 62

48 5.8 Oplæg til serviceniveau Serviceniveau Med udgangspunkt i analyserne og ændret lovgivning foreslås det eksisterende serviceniveau bevaret. De kommunale indsatslederes bemærkninger til serviceniveau Byudviklingen er endnu ikke så omfattende, at det vurderes som kritisk i forhold til eksisterende serviceniveau. Alle ændringer/forbedringer, der blev godkendt af kommunerne i forbindelse med risikodimensioneringen i 2007 er implementeret. Siden sidste revision, har det været nødvendigt at opgradere brandvæsenets indsatsmuligheder ved overfladeredning i søer, åer, vandløb og havne, da denne opgave nu alene varetages af det kommunale beredskab. Dette effektueres ved en opgradering af brandvæsenets materiel, herunder indkøb af gummibåd samt uddannelse og løbende øvelser i brug af dette. De økonomiske dele af serviceniveauet er: Økonomi uændret. Side 48 af 62

49 Bilag A Odin udtræk Side 49 af 62

50 Side 50 af 62

51 Side 51 af 62

52 Side 52 af 62

53 Side 53 af 62

54 Side 54 af 62

55 Side 55 af 62

56 Side 56 af 62

57 Side 57 af 62

58 Side 58 af 62

59 Side 59 af 62

60 Månedsberetning for Redningsberedskabet Side 60 af 62

61 Side 61 af 62

62 Side 62 af 62