Delaftale for indsatsområdet Uddannelse og beskæftigelse

Transkript

1 Bestyrelsen for den boligsociale indsats har ansvar for, at denne delaftale til hver en tid understøtter målsætningerne i den strategiske samarbejdsaftale samt afspejler de aktiviteter og samarbejder, der gennemføres i boligområdet. Navn på den boligsociale indsats, som delaftalen vedrører: ByLivKolding Aftalens parter: Søren Bork Hansen, Arbejdsmarkedschef Karina Bradsted Svarrer, Unge- og aktivitetschef Bjarne Juhl Olesen, Leder af UU Rasmus Graff, Pædagogisk og administrativ konsulent på skoleområdet Anna Frimodt Thoms, Teamleder for den fremskudte beskæftigelsesindsats Kim Hansen, Boligsocialkoordinator Problemkompleks for indsatsområdet: Uddannelse er en af grundstenene i at styrke både beskæftigelsen, trygheden og trivslen i boligområderne. Alle boligområderne, der er omfattet af denne aftale, har et markant lavere uddannelsesniveau, end det gør sig gældende for Kolding Kommune. Der er reelt kun tale om mindre forskelle mellem de forskellige boligområder internt. Andelen af personer, hvor grundskolen er højeste uddannelsesniveau (Kilde: BL-tabel 2015-tal) Ifølge Landsbyggefondens boligsociale data ligger uddannelsesniveauet (opgjort for de årige og årige) ikke blot under niveauet i Kolding Kommune, men også under niveauet i den almene sektor generelt set. For de årige og årige ses en positiv udvikling i uddannelsesniveauet over perioden , der er dog fortsat et spring op til niveauet for den tilsvarende aldersgruppe i Kolding Kommune som helhed. Ifølge Landsbyggefondens boligsociale data fastholdes forskellen mellem boligområderne og Kolding Kommune, da uddannelsesniveauet i Kolding Kommune øges i samme takt som i boligområderne. Der er i boligområderne en relativt stor gruppe unge, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, eller som er faldet fra den uddannelse, som de har påbegyndt. Det har ikke præcist kunnet afdækkes, hvad den primære barriere for målgruppen udgør i forhold til ikke at komme i gang 1

2 med eller blive fastholdt i uddannelse. Herudover har det under udarbejdelsen af helhedsplanen ikke kunnet afdækkes, hvor mange, der er i restgruppen dvs. uden arbejde/beskæftigelse og uden tilknytning til uddannelsessystemet. Dette vil være et opmærksomhedspunkt for bestyrelsen og styregruppen for Uddannelse og Beskæftigelse. Uddannelsesparate og aktivitetsparate unge Uddannelsesparate år (LAB 2.12) Kvarteret Skovparken/ Skovvejen Antal: 25 Andel: 2,9% Kvarteret ved Munkebo Antal: 17 Andel: 4,3% Brændkjær Antal: 24 Andel: 6,1% Knud Hansens Vej/ Junghansvej Antal: 3 Andel: 5,0% Kolding Kommune Antal: 308 Andel: 2,3% Aktivitetsparate år (LAB 2.13) Antal: 22 Andel: 3,7% Antal: 12 Andel: 3,0% Antal: 26 Andel: 4,1% Antal: 2 Andel: 3,3% Antal: 318 Andel: 2,4% (Kilde: Kolding Kommune maj 2017) I alle boligområder er andelen af unge i alderen år, der er i kategorien uddannelsesparat eller aktivitetsparat, højere end gennemsnittet for Kolding Kommune. Brændkjær tegner sig for det område, hvor både andelen af uddannelsesparate og aktivitetsparate er højest med henholdsvis 6,1% og 4,1%, hvor det tilsvarende kommunale niveau ligger på 2,3% og 2,4%. Hvis der ses fokuseret på unge i alderen år, der ikke er kommet i gang med en ungdomsuddannelse, fremgår det, at boligområderne, der er omfattet er denne aftale, generelt set halter bagefter det kommunale niveau. Andel af unge (16-24 år), der hverken er i gang eller gennemført en ungdomsuddannelse (Kilde: UU maj ) I Kolding Kommune er 27,3% af unge i alderen år hverken i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. I Lejerbo afd i kvarteret Munkebo er det tilsvarende tal 38,3%. I kvarteret Skovparken/Skovvejen gør det samme sig gældende for 35,4%. Hvis der ses isoleret på AAB afd. 21 og 22 i kvarteret Skovparken/Skovvejen, er dette på niveau med Munkebo, da der i disse to afdelinger er 38,5% af de unge, der ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. (I Boligselskabet Kolding afd. 2 og AAB afd. 42 er der 108 ungdomsboliger, hvorfor andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller har gennemført en ungdomsuddannelse, er højere i disse afdelinger.) Generelt for afdelingerne er, at mange beboere er uden for arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. skyldes et lavt 1 Det har ikke været muligt at få data på alle afdelingerne, da UU Kolding kun kan trække data på vejnavne og ikke afgrænse yderligere. Derfor er der ikke indhentet data på alle afdelinger ligesom data i nogle tilfælde er behæftede med en vis usikkerhed. Der er således ikke tilgængeligt data for kvarteret Knud Hansens Vej/Junghansvej. 2

3 uddannelsesniveau. Der er en markant høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet i boligområderne, der er en del af denne strategiske aftale. Andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet (Kilde: BL-tabel 2015-tal) I alle boligområderne er der en markant større andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, end det tilsvarende gør sig gældende for Kolding Kommune. For aldersgruppen år har kvarteret Skovparken/Skovvejen den laveste tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor mere end halvdelen (55,3%) af beboerne er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Det tilsvarende tal for Kolding Kommune er 22,4%. For den yngre gruppe (18-29 år) er der en lidt højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet, men dog fortsat markant lavere end for Kolding Kommune. 2 For børn/unge knytter uddannelsesudfordringer sig til, at der i afdelingerne er en overrepræsentation af børn/unge, der vokser op i ressourcesvage hjem, hvor der er ingen/ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Det opleves, at forældrene ikke har viden og erfaring i forhold til såvel uddannelse som job, som de kan videregive til deres børn. De unge har derfor svært ved at navigere i forhold til uddannelse og job. Udover manglende rollemodeller i forhold til uddannelse og beskæftigelse er karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever i de 4 boligområder under niveauet for Kolding Kommune som helhed. Karaktergennemsnittet var således i 2016 på 5,4 i boligafdelingerne, der er omfattet af denne aftale, mens det tilsvarende tal for Kolding Kommune som helhed var 7,1. Karaktergennemsnit i dansk og matematik for 9. klasses elever Karakterændring over perioden Boligområderne 5,3 5,5 5,3 5,6 5,4 0,1 Kolding Kommune 6,5 7,0 6,8 7,3 7,1 0,6 Almene sektor 5,4 5,4 5,4 5,6 5,7 0,3 Hele landet 6,5 6,7 6,6 7,0 7,0 0,5 (Kilde: Boligsociale data LBF) Mens stigningen i karakterer i Kolding Kommune er 0,6 over perioden , har der i boligområderne kun været en tilsvarende stigning på 0,1. Forskellen i karakterniveauet er således blevet øget over perioden. På baggrund af oplysninger fra de to primære skoler (Munkevængets Skole og Bramdrup Skole) er der ikke særlige udfordringer med fravær blandt børn fra boligområderne. 2 For aldersgruppen år markerer kvarteret Junghansvej/Knud Hansens Vej sig med den højeste andel udenfor arbejdsmarkedet (56,7%), der er dog tale om et meget lille datagrundlag, da der kun er 60 unge i kvarteret i alderen år. 3

4 Formål, mål og succeskriterier for indsatsområdet: Formål og mål: Formål Styrke beskæftigelsen blandt unge Mål At flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse At flere unge bliver selvforsørgende Succeskriterier (lokalt opstillede målinger): Andelen af årige, som har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse og ikke er i gang med en uddannelse, nærmer sig niveauet i Kolding Kommune frem mod Datakilde: Boligsociale data LBF (årligt) 2016 Helhedsplansområder: 26,1% Kolding Kommune: 15,3% Karaktergennemsnittet i dansk og matematik for 9. klasses elever nærmer sig niveauet for Kolding Kommune frem mod Boligsociale data LBF (årligt) 2016 Helhedsplansområder: 5,4 Kolding Kommune: 7,1 Andelen af offentligt forsørgede årige reduceres frem mod Boligsociale data LBF (årligt) 2016 Helhedsplansområder: 16,7% Kolding Kommune: 10,1% Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielse af formål, mål og succeskriterier: Uddannelsesmentorer Lektiecaféer og samarbejde med UU Opkvalificerende kurser og samarbejde med Jobcentret Kvarternetværk Medarbejderressourcer for indsatsområdet: Profiler for boligsociale medarbejdere: pædagogisk eller socialfaglig baggrund/erfaring erfaring med uddannelses-/beskæftigelsesområdet erfaring med facilitering af tværfaglige netværk kommunikative færdigheder i forhold til udarbejdelse af nyhedsbreve og opdatering af hjemmeside 4

5 Samlede personaleressourcer i indsatsområdet: 2,5 PE Sammenhæng med den kommunale indsats i boligområdet: Kolding Kommune har på baggrund af de særlige udfordringer i de to boligområder Skovparken/Skovvejen og Munkebo iværksat en række initiativer udover de ordinære tilbud på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Fremskudt beskæftigelsesindsats Der er etableret en lokal afdeling af Jobcentret i kvarteret Skovparken/Skovvejen. Den fremskudte indsats er målrettet aktivitetsparate borgere på kontanthjælp i Skovparken/Skovvejen og Munkebo. Indsatsen indebærer bl.a. en udvidet rådgivning og mentorindsats i forhold til målgruppen. Integrationsindsats Kolding Kommune har udviklet en særlig model for at styrke beskæftigelsen blandt integrationsborgere. Koldingmodellen har bl.a. fokus på at afklare den enkeltes kompetencer tidligt i forløbet. Dvs. reelt afklares dette i asylfasen, hvor den enkelte asylansøger har fået ophold, men endnu ikke er flyttet til kommunen. UU UU indgår i et tæt samarbejde med lokale aktører i kvarteret Skovparken/Skovvejen i forhold til at tilbyde ekstra vejledning, fx i form af temamøder og tilstedeværelse i lokale klubber. Kolding Kommune har et generelt fokus på at sikre, at de 150 svageste unge bliver klar til voksenlivet og i højere grad bliver selvforsørgende. Der vil således være særligt fokus på, at gruppen kommer i gang med og fuldfører en ungdomsuddannelse. En relativ høj andel af målgruppen i dette projekt vil være bosiddende i boligområderne, der er en del af den boligsociale helhedsplan for Indsatsen er stadig under udvikling, men forventes at starte i (Projekt: Klar til voksenlivet).. Indsatsområdets økonomi i henhold til budget (Her anføres finansiering for dette indsatsområde som oplyst i det vedlagte budget for den boligsociale indsats): Organisation Finansiering Landsbyggefonden Lokal medfinansiering Samlet budget for indsatsområdet Konflikthåndtering og underretning: Boligorganisationerne og Kolding Kommune indgår i et tæt samarbejde om at løfte og udvikle boligområderne i Kolding. Det er et fælles ansvar at sikre gode betingelser for et konstruktivt samarbejde om den boligsociale helhedsplans fremdrift. Helhedsplanens parter forpligter sig til at underrette hinanden om væsentlige organisatoriske og strategiske ændringer og forhold, der kan få betydning for samarbejdet om og fremdriften af helhedsplanen. Konflikter forsøges løst i det daglige gennem en tæt løbende dialog mellem parterne. Konflikter, der ikke kan løses af parterne bringes til bestyrelsen, der træffer en beslutning om, hvordan konflikten håndteres. 5

6 Revision af delaftalen (Eventuelle reviderede aftaler skal ikke fremsendes til Landsbyggefonden, men fonden skal om nødvendigt til enhver tid kunne rekvirere ajourførte delaftaler): For de enkelte aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i samarbejde med de involverede aktører. Sekretariatsledelsen gennemgår status og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. I forbindelse med den halvårlige status udarbejdes der et trafiklys for de enkelte projekters fremdrift i forhold til succeskriterierne. De enkelte aktiviteter kan løbende tages op til revision, hvis en af aftalens parter påpeger et behov. Mindst en gang årligt evalueres aktiviteternes relevans i forhold til delaftalen. Delaftalen gælder fra - til: Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): (Nedenstående skal også fremgå af aktivitetsskemaet i driftsstøtte. Det er en fordel at orientere sig i de tilgængelige lister over aktivitetskategori, formål og målgruppe, der er tilknyttet aktivitetsskemaet i driftsstøtte, før udarbejdelsen af nedenstående påbegyndes.) Aktivitetsnavn: Uddannelsesmentorer Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): På baggrund af det lave uddannelsesniveau i boligområderne iværksættes en ekstra støtte udover de ordinære tilbud til unge, der vurderes uddannelsesparate inden for 1 år. Denne støtte vil være i direkte forlængelse af den kommunale indsats, således at den enkelte unge oplever kontinuitet og enkelthed. Indsatsen består af en udvidet ordning med uddannelsesmentorer for unge i boligområderne under helhedsplanen. Jobcentret visiterer den enkelte unge til projektet (aktiviteten er således CPR-baseret). Aktiviteten er et tilbud til den unge. Uddannelsesmentorerne er opsøgende i forhold til målgruppen og indgår i et tæt samarbejde med Jobcentret i forhold til at motivere og fastholde den unge i forhold til uddannelse. Uddannelsesmentorerne har fokus på at støtte og vejlede den unge i forhold til at overvinde nogle af de forhindringer, der kan være i den unges liv i forhold til at kunne gennemføre uddannelsen. Uddannelsesmentorerne varetager fx følgende opgaver i forhold til den unge: o Hjælp til uddannelsesvalg o Køre Jobspor o Vejledning i boligsøgning o Hjælp til ansøgning af SU o Støtte og vejledning i hverdagen o Opfølgning efter start i uddannelse (En udvidelse af uddannelsesmentorordningen, der ellers kun er gældende i forbindelse med brobygningsforløb). I de første 3 måneder på uddannelsen tager mentoren kontakt til den unge og evt. uddannelsesinstitutionen. I de næste 3 måneder er mentoren kontaktbar (livline) for den unge. 6

7 Der vil desuden i mindre omfang tilbydes uddannelsesmentorer til de aktivitetsparate, der vurderes at kunne flyttes til at blive uddannelsesparate inden for 1 år. Formål og mål: Formål Styrke uddannelse blandt unge i alderen år ved at tilbyde en håndholdt uddannelsesindsats. Mål At flere unge kommer i gang med og fastholdes i uddannelse. Målgruppe(r): Primær målgruppe: Uddannelsesparate unge i alderen år i alle afdelinger, der indgår i den strategiske aftale (dog ikke de umiddelbart uddannelsesparate, men derimod de unge, der vurderes uddannelsesparate inden for 1 år) (I maj 2017 udgjorde den primære målgruppe 69 personer) Sekundær målgruppe: Aktivitetsparate unge i alderen år (der er kun tale om aktivitetsparate, hvor det vurderes, at de inden for 1 år kan gøres uddannelsesparate. Der er ikke tale om unge, der er berettiget til STU eller andet specialiseret tilbud) Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 75% af den primære målgruppe ved projektstart januar 2018 er kommet i uddannelse/job inden 2 år Datakilde: (Startmåling april 2016: 38 procent) 3 Ansvars- og rollefordeling: Indsatsen sker i et tæt samarbejde med Jobcentrets Ungeafsnit. For at sikre en koordineret indsats omkring den enkelte unge gennemføres aktiviteten som et partnerskab mellem Jobcenteret og ByLivKolding. Det vil i praksis sige, at de boligsociale uddannelsesmentorer er at betragte som en del af den samlede indsats, de unge modtager fra Jobcenteret. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at etablere kontakt til den enkelte i tæt samarbejde med Jobcenterets rådgivere. Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for at guide unge, der skabes kontakt til gennem det opsøgende arbejde, videre i forhold til de kommunale rådgivnings- og vejledningstilbud. 3 På baggrund af dialog med Landsbyggefonden startede projektet op i august 2016 som en del af helhedsplanen for ByLivKolding. Nulpunktsmålingen er identisk med nulpunktsmålingen for det tidligere projekt. Der er en mindre ændring i sammensætningen af afdelinger fra den tidligere helhedsplan til den nuværende, men nulpunktsmålingen vurderes at være stort set uændret. Der laves en ny opgørelse ved opstart på helhedsplanen dvs. ved årsskiftet 2017/18. 7

8 Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): (Nedenstående skal også fremgå af aktivitetsskemaet i driftsstøtte. Det er en fordel at orientere sig i de tilgængelige lister over aktivitetskategori, formål og målgruppe, der er tilknyttet aktivitetsskemaet i driftsstøtte, før udarbejdelsen af nedenstående påbegyndes.) Aktivitetsnavn: Lektiecaféer og samarbejde med UU Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): På baggrund af karakterniveauet og uddannelsesniveauet blandt unge i boligområderne tilbydes der lokal lektiehjælp. Denne aktivitet suppleres af et styrket samarbejde med UU i lokalområderne. Lektiecaféerne er baseret på frivillige kræfter. Pt. er der 2 lektiecaféer i boligområderne. Lektiecaféen i Skovparken/Skovvejen har til huse i et lokale stillet til rådighed af afd. 21. Lektiecaféen er et tilbud til alle skolesøgende børn og unge i kvarteret. Lektiecaféen i Munkebo har til huse i Munkevængets Skole SFO. Lektiecaféen er et tilbud til børn på klassetrinene klasse. I lektiecaféerne kan børn og unge få mulighed for og ro til at fordybe sig i lektier. Frivillige voksne tilbyder støtte og hjælp til de ting, der kan være svære og til at tale om fremtidens uddannelsesdrømme. Som et supplement til den frivillige indsats samarbejdes der med UU om at tilbyde unge og deres forældre viden om uddannelsesvalg og fremtidsmuligheder. Det kan fx være i form af særlig information til forældrene i forbindelse med den unges valg af brobygningstilbud i 8. klasse eller ekstra information til forældrene og den unge op til uddannelsesvalg. Formål og mål: Formål Give børn og unge mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Mål At støtte børn og unge i deres skolegang. At styrke børn og unges gennemførsel af uddannelse. Målgruppe(r): Primær målgruppe: Skolebørn og unge i kvarteret ved Munkebo og kvarteret Skovparken/Skovvejen Sekundær målgruppe: Skolebørn og unge i de øvrige boligområder Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Der er min. 3 lektiecaféer, der er i drift efter et år Min. 10 børn benytter i gennemsnit den enkelte lektiecafé Der er årligt afholdt min. 2 dialogmøder om uddannelsesvalg for unge Datakilde: 8

9 Ansvars- og rollefordeling: Den boligsociale medarbejder skal bidrage til rekruttering af frivillige og formidle muligheden for lektiehjælp til områdets børn og øvrige aktører i området. Den boligsociale medarbejder skal bidrage til at danne netværk og koordinere mellem de frivillige i lektiecaféen og områdets øvrige aktører. Den boligsociale medarbejder skal udvikle samarbejdet med frivillige organisationer, fx Dansk Flygtningehjælp. Desuden skal der være fokus på at etablere nye lektiecaféer, hvor der skulle være behov for dette. UU bidrager med fagligt indhold til dialogmøder for unge og deres forældre i forhold til uddannelsesvalg. Aktiviteter, som skal bidrage til indfrielsen af mål for indsatsområdet (tilføj skemaer - ét skema pr. aktivitet): (Nedenstående skal også fremgå af aktivitetsskemaet i driftsstøtte. Det er en fordel at orientere sig i de tilgængelige lister over aktivitetskategori, formål og målgruppe, der er tilknyttet aktivitetsskemaet i driftsstøtte, før udarbejdelsen af nedenstående påbegyndes.) Aktivitetsnavn: Opkvalificerende kurser og samarbejde med Jobcentret Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): På baggrund af det lave uddannelsesniveau tilbydes lokale opkvalificerende kurser primært inden for dansk, matematik og edb. Undervisningen udbydes i samarbejde med sprogskolen, VUC, AOF og Netværkslokomotivet. FVU-undervisning i dansk og matematik udbydes som gratis kurser, edb udbydes med delvisbrugerbetaling. I forbindelse med rekruttering til kurserne gøres der en målrettet indsats for at rekruttere beboere over 30 år og især forældrene i boligområderne. I kvarteret Skovparken/Skovvejen og kvarteret ved Munkebo vil rekrutteringen ske i et tæt samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats. For gruppen af beboere, der er forældre, har den opkvalificerende undervisning en betydning for mulighederne for at kunne støtte børnene i forbindelse med lektielæsning og skolegang. Undervisningen vil være meget praksisrettet, fx arbejdes der med at læse breve fra skolen og opslag om aktiviteter/møder i boligområderne. Det er et grundlæggende vilkår for den udbudte undervisning, at deltagelsen er frivillig. Der skal som en del af aktiviteten være fokus på brobygning til byens ordinære kursustilbud, således at deltagerne får mod på at indgå i læringsmiljøer uden for boligområderne. I samarbejde med kursusudbyderne og den fremskudte beskæftigelsesindsats tilbydes deltagerne ved afslutningen af kursusforløbet vejledning om uddannelses- og jobmuligheder. Udover de opkvalificerende kurser vil der blive afholdt temaarrangementer med fokus på beskæftigelse og uddannelse i samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats. 9

10 Formål og mål: Formål Styrke uddannelsesniveauet i boligområderne ved at styrke forældrenes uddannelsesniveau. Mål At flere forældre bliver i stand til at forstå og støtte deres børn i forhold skolegang. At flere forældre bliver gode rollemodeller for deres børn i forhold til at uddanne sig. Målgruppe(r): Voksne over 30 år i alle afdelinger, der er en del af den strategiske aftale, og som har: Behov for opkvalificerende undervisning i grundlæggende færdigheder svarende til FVU-niveau Behov for at styrke dansk som andet sprog Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: Min. 3 opkvalificerende kurser afholdt pr. år Min. 30 kursister har gennemført et opkvalificerende kursus pr. år Min. 1 vejledningsarrangement for voksne (i forhold til job og uddannelse) afholdt pr. år Datakilde: Ansvars- og rollefordeling: Den boligsociale medarbejder koordinerer og planlægger kurserne i samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats og aktørerne på kursusområdet (Sprogskolen, VUC, AOF og Netværkslokomotivet). Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for, at der rekrutteres til kurserne. Jobcentret bidrager med vejledningstilbud i forhold til mulighederne for uddannelse og job. Aktivitetsnavn: Kvarternetværk Indhold og praksis (aktivitetsbeskrivelse): Som en naturlig følge af de udfordringer, der er i de enkelte kvarterer, er der mange lokale aktører, hvilket stiller større krav til koordinering og vidensdeling. Kvarternetværkene er centrale aktører i den helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Kvarternetværkene skal udvikles og muligvis udvides, så de tilpasses de nye afdelinger. Der skal desuden oprettes yderligere et kvarternetværk. Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til hinandens ressourcer. Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs. Afholdelse af fællesseminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde, fx Hvordan styrker vi børn- og unge i forhold til valg af uddannelse. 10

11 Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter fx fokus på forældrenes betydning i forhold til børn- og unges skolegang/uddannelsesforløb. Kvarternetværkene er først og fremmest tværfaglige professionelle netværk, der skal sikre koordinering og synergi mellem de mange indsatser i boligområderne. Kvarternetværksmøder, inspirationsture og seminarer er derfor placeret på hverdage inden for normal arbejdstid. Formål og mål: Formål Styrke samarbejdet vedr. uddannelse og beskæftigelse lokalt. Mål Via kvarternetværkene arbejdes med, at aktørerne i områderne er fælles om at sætte fokus på betydningen af uddannelse generelt set og i særdeleshed i forhold til skolegang/uddannelse for børn og unge. At aktører i lokalområdet får bredere viden om muligheder for at styrke uddannelse og beskæftigelse i boligområderne. At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter. At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser. Målgruppe(r): Alle aktører i lokalområderne: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere, gadeplansmedarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgiver, fritidskonsulent, jobkonsulenter, Ungdomsskolen osv.) samt samarbejdspartnere i boligorganisationernes drift Succeskriterier og datakilde for aktiviteten: Succeskriterier: 6 årlige kvartnetværksmøder fordelt mellem de 4 kvartnetværk Datakilde: Referat/deltagerlister fra møderne 1 årligt fællesseminar afholdt Referat/deltagerlister fra seminaret Uddannelse og beskæftigelse drøftet min. 1 gang årligt på et kvarternetværksmøde 75% af deltagerne udtrykker kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer (måles en gang årligt) Referat/deltagerlister fra møderne Spørgeskemaundersøgelse gennemført af den boligsociale medarbejder Ansvars- og rollefordeling: Den boligsociale medarbejder er ansvarlig for koordinering og facilitering af kvarternetværkene. De enkelte kommunale forvaltninger stiller medarbejderressourcer til rådighed for kvartnetværkene. 11