Kendelse af 7. juli 2008 i faglig voldgift: HK Kommunal (advokat Ulrik Jørgensen) mod

Transkript

1 Kendelse af 7. juli 2008 i faglig voldgift: HK Kommunal (advokat Ulrik Jørgensen) mod Kommunernes Landsforening for Roskilde Kommune (advokat Jørgen Vinding) Lørdagsarbejde

2 2 1. Uoverensstemmelsen og parternes påstande Spørgsmålet under sagen er, om kommunerne efter parternes overenskomst kan placere normal arbejdstid på lørdage uden lokalaftale derom. Klager har nedlagt følgende påstande: 1) Indklagede skal anerkende, at Roskilde Kommune ikke uden aftale med HK Kommunal kan pålægge medarbejderne i kommunens Borgerservice lørdagstjeneste som normaltjeneste. 2) Roskilde Kommune skal efterbetale for overarbejde i forbindelse med lørdagstjeneste for perioden fra 1. januar til 31. marts 2007 for de medarbejdere i kommunens Borgerservice, som ikke tidligere har været omfattet af den gamle Roskilde Kommunes lokalaftale om lørdagsarbejde. Indklagede har påstået frifindelse. 2. Sagens behandling ved faglig voldgift Sagen er forhandlet for en faglig voldgiftsret bestående af faglig sekretær Pia Lund Jeppesen, HK Kommunal, forhandlingsleder Steen V. Kristensen, HK Kommunal, kontorchef Kent V. Lassen, KL, kontorchef Karsten Thystrup, KL, og undertegnede højesteretsdommer Børge Dahl som formand og opmand. Der er under forhandlingen afgivet forklaringer af specialkonsulent John Keld Jørgensen, HK Kommunal, faglig konsulent Lis Graae, HK Sjælland, forhandlingsleder Anne Garfield Sørensen, KL, og HR-chef Yvonne Barnholdt, Roskilde Kommune. Da der efter procedure og votering ikke blandt de partsudpegede medlemmer af voldgiftsretten var enighed om eller flertal for en afgørelse, træffes denne af opmanden. Parterne er enige om, at kendelse kan afsiges uden fuldstændig sagsfremstilling og gengivelse af de afgivne forklaringer og parternes procedurer.

3 3 3. Overenskomstgrundlaget Det hedder i parternes overenskomst for kontorpersonale og edb-personale bl.a.: 16. Arbejdstid Stk. 1 Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer, der som hovedregel fordeles på ugens 5 første hverdage, jf. dog 17 og 19. Stk. 2 Arbejdstidens placering fastsættes ved lokal forhandling. 17. Lørdags- og søndagstjeneste på biblioteker Stk. 1 Tjeneste på lørdage og søndage indgår i hver enkelt ansats fastsatte normale ugentlige arbejdstid. Stk. 2 For hver times tjeneste på søndage ydes en halv times frihed, der bør afspadseres. Hvis afspadsering undtagelsesvis ikke kan finde sted, ydes en godtgørelse svarende til 50 % af den normale timeløn. Stk. 3 Søndagstjeneste kan ikke tilrettelægges hyppigere end hver 4. weekend for hver enkelt ansat, medmindre der lokalt indgås anden aftale mellem de lokale parter. Stk. 4 Der kan endvidere lokalt indgås aftale om, 1. at søndagstjeneste tilrettelægges som en sammenhængende lørdags- /søndagstjeneste. 2. afhjælpning af børnepasnings- og transportproblemer i forbindelse med søndagstjeneste. Stk. 5 Hvis kontorpersonale med 5 dages uge på biblioteker arbejder på lørdage, lægges erstatningsfridagen på mandage, hvis det er en arbejdsdag, og det er foreneligt med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Stk. 6 Ved tilrettelæggelsen af arbejdstiden skal frihed for den kompensation, der er nævnt i stk. 2, gives som sammenhængende frihed i form at hele arbejdsfri dage.

4 4 19. Fridage, særlig søndagsbetaling og ekstraordinært tilkald (ved billetsalg mv.) Stk. 1 Kontorpersonale, beskæftiget ved billetsalg mv., har ret til en ugentlig fridag. Mindst hver 3. søndag skal normalt være en fridag. Stk. 2 Hvis der inden for et år er færre end 13 fridage, der falder på søndage, betales der for hver af sådanne manglende fridage en godtgørelse på 112,38 kr. (31/ niveau). Stk maj, juleaftensdag og nytårsaftensdag er fridage fra kl Stk. 4 Ved ekstraordinært tilkald forstås tilsigelse til arbejde uden for normal arbejdstid, herunder på arbejdsfri dage, hvis tilkald finder sted efter normal arbejdstids ophør. Ved ekstraordinært tilkald skal betalingen mindst svare til betalingen for 2 normale dagarbejdstimer. Bemærkning: Bestemmelserne i stk. 1-4 gælder for kontorpersonale ansat ved kommunale biografer, idrætshaller og svømmehaller mv., som fortrinsvis er beskæftiget ved billetsalg, herunder kasseregnskab, salg af programmer og information. 20. Overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde Stk. 4 Overarbejde/merarbejde skal så vidt muligt tilrettelægges på ugens 5 første hverdage. Stk. 10 Beordret og kontrollabelt overarbejde/merarbejde betales således: 1. Merarbejde betales med timeløn. 2. Overarbejde i de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør og overarbejde i indtil 3 timer på arbejdsfri lørdage før kl. 12 betales med timeløn med et tillæg på 50 %. 21. Arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedstjeneste

5 5 Stk. 1 Aftale om arbejdstid, herunder arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet med tilhørende Aftale om hviletid og fridøgn gælder I den mellem KL og bl.a. HK Kommunal indgåede Aftale af 4. januar 2006 om arbejdstid, herunder arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedsvagt i hjemmet, hedder det bl.a.: Kapitel 1 Forskudt tid 1 Definition Stk. 1 Arbejde i forskudt tid er arbejde ved institutionen, der for en periode på mindst 2 måneder er placeret udenfor institutionens sædvanlige arbejdstid. Kapitel 4 Tillægsbetaling mv. 14 Tillæg for arbejde i forskudt tid og holddrift. Stk. 1 For tjeneste mandag-fredag mellem kl og kl samt mandag fra kl og kl betales et tillæg på 18,57 kr. Stk. 2 For tjeneste på lørdage mellem kl og kl betales et tillæg på 22,04 kr. Stk. 3 For tjeneste på 1. lørdage mellem kl og kl søn- og helligdage mellem kl og kl og 3. mandage mellem kl og kl betales et tillæg på 40,61 kr. I 1979-overenskomsten hed det bl.a.: 4 Arbejdstid Stk. 1. Den normale ugentlige arbejdstid er 40½ time ved 5-dages arbejdsuge dog 40 timer, hvori er indbefattet ½ times daglig spisepause på arbejdsdage. 5 Overarbejde

6 6 Stk. 1. Overarbejde bør undgås. Stk. 2. Til kontorassistenter, assistenter og overassistenter samt fuldmægtige, der ikke beklæder stillinger som afdelingschef, ydes for beordret overarbejde i de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør samt for overarbejde i indtil 3 timer på arbejdsfri lørdage før kl. 12 den pågældendes timeløn med et tillæg af 50 %. For overarbejde efter 3 timer efter normal arbejdstids ophør, for overarbejde på arbejdsfri lørdage ud over 3 timer samt for alt overarbejde på lørdage såvel arbejdsfri- som arbejdslørdage efter kl. 12 og på søn- og helligdage samt de i 4, stk. 3, nævnte fridage ydes den pågældendes timeløn med tillæg af 100 %. Den til grund for overarbejdsbetaling liggende timeløn beregnes som 1/2080 af den pågældendes nettoårsløn. Overarbejde skal så vidt muligt tilrettelægges på ugens 5 første dage, således at overarbejde på lørdage og søn- og helligdage søges undgået. Ved 1981-overenskomsten affattedes 4, stk. 1, 1. pkt., således: Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 40 timer, der som hovedregel fordeles på ugens 5 første hverdage. I denne arbejdstid er indbefattet ½ times daglig spisepause på arbejdsdage. Den gengivne del af 1979-overenskomstens 5 om overarbejde blev uændret videreført i overenskomsten. I 1995-overenskomsten affattedes stk. 1 i arbejdstidsbestemmelsen således: Stk. 1 Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede er 37 timer, der som hovedregel fordeles på ugens 5 første hverdage, jf. dog 16 og og 18 er senere flyttet til overenskomstens 17 og 19. Som led i KTO-forliget 1999 er der indgået aftaler vedrørende arbejdstid. Efter forliget er der mulighed for decentralt at indgå aftaler om arbejdstid tilpasset de enkelte arbejdspladsers og personalegruppers ønsker og behov i henhold til Rammeaftale om decentrale arbejdstidsaftaler. Denne rammeaftale angiver i 3, stk. 1, 1. pkt., at decentrale aftaler indgås mellem de lokale parter, bl.a. en kommune og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation(er). I 3, stk. 1, 2. pkt., hedder det:

7 7 Der kan decentralt indgås aftaler om arbejdstidsregler, som fraviger gældende centrale aftaler om arbejdstid, indgået mellem de forhandlingsberettigede organisationer og de (amts)kommunale arbejdsgiverparter. Efter rammeaftalens 3, stk. 4, kan decentrale aftaler, når ikke andet aftales, opsiges med et varsel på 3 måneder. En tilsvarende adgang til ved lokalaftale at fravige Kontoroverenskomstens arbejdstidsregler var allerede i 1995 aftalt mellem KL og HK, jf Kontoroverenskomstens 15, stk. 8: Stk. 8 Bestemmelserne i stk. 1-6, 16 lørdags- og søndagstjeneste ved biblioteker, 17 omlægning af arbejdstid for kontorpersonale ved skoler, 18 fridage, særlig søndagsbetaling og ekstraordinært tilkald (ved billetsalg mv.), 19 overarbejde/deltidsbeskæftigedes merarbejde og 20 arbejde i forskudt tid, holddrift og rådighedstjeneste kan fraviges ved lokal aftale. Det er fra HK s side oplyst og af John Keld Jørgensen forklaret, at det i 1981 var HK s opfattelse, at en undtagelse fra hovedreglen i 1981-overenskomstens 4, stk. 1, alene gik på de særlige publikumsvendte funktioner i biblioteker, svømmehaller, idrætshaller mv., hvor der var tradition for lørdagsarbejde undtagelsen omfattede efter HK s opfattelse derfor ikke f.eks. kontorarbejde på biblioteker, eftersom kontorarbejde ikke indebar betjening af publikum. Det var endvidere i 1995 HK s opfattelse, at undtagelsen alene gik på de særlige medarbejdergrupper, hvis forhold nu var reguleret i overenskomstens 16 og 18. Det var dog ikke en opfattelse, som HK under overenskomstforhandlingen udtrykkeligt tilkendegav over for KL. HK havde indtil 1995-overenskomsten været imod lørdagsarbejde, medmindre det var sporadisk og udløste overarbejdsbetaling. I 1995 gik HK imidlertid med til, at der lokalt kunne træffes aftale om lørdagsarbejde mod betaling. Der er fra KL s side oplyst og af Anne Garfield Sørensen forklaret, at KL helt fra 1981 har haft den opfattelse, at som hovedregel skulle tages bogstaveligt, således at det fortsat var muligt for kommunerne at lægge normaltimer om lørdagen. HK har aldrig tilkendegivet, at der ikke skulle kunne lægges normaltimer på lørdage. Biblioteksbestemmelsen kom ind i 1991 for, at der kunne

8 8 holdes åbent på søndage, og gives særlig betaling for søndagsarbejde, ikke for lørdagsarbejde. Der blev ikke med lokalaftalemuligheden for at fravige overenskomstens arbejdstidsregler, som kom ind i overenskomsten i 1995, og som i 1999 blev videreført i KTO-aftalen, ændret ved adgangen til efter overenskomsten at lægge normaltimer på lørdage. For arbejde på lørdage efter kl ydes der forskudttidstillæg efter aftalen herom. 4. Parternes forståelse af overenskomstgrundlaget 4.1. HK s forståelse Det er klagers opfattelse, at der med udtrykket som hovedregel i Kontoroverenskomstens 16, stk. 1, alene er tilsigtet at tage højde for, at der gælder noget andet for de medarbejdere, der er omfattet af overenskomstens 17 eller 19, og for de medarbejdere, der er omfattet af en i henhold til KTO-rammeaftalen indgået lokal arbejdstidsaftale, som fraviger overenskomsten. Hovedreglen om fordeling af den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer på ugens 5 første hverdage er det, der gælder, når der ikke er indgået en lokalaftale om noget andet, og de pågældende medarbejdere ikke er omfattet af overenskomstens 17 eller 19. For medarbejdere, der ikke er omfattet af overenskomstens 17 eller 19, forudsætter placering af normal arbejdstid på lørdage en decentral arbejdsaftale indgået i henhold ti KTO-rammeaftalen. Formuleringen som hovedregel kom ind i overenskomsten i 1981, og det eneste, det dengang var meningen at undtage, var de medarbejdergrupper, hvis forhold er omfattet af 17 eller 19 i den gældende overenskomst. Adgangen til ved lokalaftale at fravige bl.a. hovedbestemmelsen i stk. 1 kom ind i parternes overenskomst i 1995 på foranledning af KL, fordi der i en række kommuner var opstået behov for i begrænset omfang at placere normal arbejdstid om lørdagen, idet en række kommuner ønskede at åbne borgerbutikker, som var forgængeren for den nuværende borgerservice. KL fandt altså ikke dengang, at overenskomstens hovedarbejdstidsbestemmelse gav mulighed for selv i begrænset omfang at placere normal arbejdstid om lørdagen, hvorfor man havde og fik imødekommet ønsket om, at der ved lokal aftale skulle kunne ske fravigelse af hovedarbejdstidsbestemmelsen, således at normal arbejdstid kunne placeres om lørdagen.

9 9 Der er ikke noget mærkeligt i, at overenskomstens 20, stk. 10, om overarbejde indikerer, at der må være lørdage, der ikke er arbejdsfri, og hvor der altså er placeret normal arbejdstid. Der findes nemlig lørdage, hvor der kan placeres normal arbejdstid, dels for så vidt angår ansatte på biblioteker, jf. overenskomstens 17, dels for så vidt angår ansatte beskæftiget med billetsalg, jf. overenskomstens 19, og endelig mere generelt for personalegrupper omfattet af lokale aftaler om placering af normal arbejdstid på lørdage indgået i henhold til KTO-aftalen. Formuleringen af overtidsbestemmelsen i 20, stk. 10, stammer tilbage fra før 5-dages arbejdsugen blev det normale, jf overenskomstens 4, stk. 1, og 5, stk. 2. Opretholdelsen af denne sondring mellem arbejdsfri lørdage og lørdage, hvor der var placeret normal arbejdstid, var en naturlig konsekvens af, at der på enkelte områder som anført var mulighed for at placere normal arbejdstid på lørdage. Der ligger således ikke i formuleringen nogen generel anerkendelse af, at normal arbejdstid kan placeres på lørdage. Det gøres i øvrigt gældende, at en fortolkning af overenskomstens 16, stk. 1, hvorefter arbejdstiden kan placeres på lørdage så længe hovedreglen er, at arbejdstiden rent faktisk er fordelt på ugens 5 første hverdage, vil medføre meget komplicerede afgrænsningsproblemer. Det skal i givet fald ved fortolkning fastlægges, hvor ofte der må placeres arbejdstid på en lørdag, uden at dette bliver hovedreglen. En sådan fortolkning vil det være svært at finde grundlag for i overenskomstens tekst KL s forståelse Det følger klart og utvivlsomt af ordlyden af overenskomstens 16, stk. 1, at den normale arbejdstid kun som hovedregel skal fordeles på ugens 5 første hverdage, og at normalarbejdstiden derfor også kan placeres på lørdage, når blot sådan placering har undtagelsens karakter, dvs. sker i mindre omfang. Der skal efter 16, stk. 2, forhandles lokalt, om arbejdstidens placering, men opnås der ikke enighed, følger det af ledelsesretten, at kommunen ensidigt må fastlægge arbejdstiden, og kommunen kan i den forbindelse bestemme, at der inden for de nævnte rammer i stk. 1 skal arbejdes på lørdage.

10 10 I det omfang arbejdstid er lagt på en lørdag inden for rammerne af 16, stk. 1, vil aflønningen herfor være normal betaling samt eventuelt tillæg ydet i henhold til den relevante arbejdstidsaftale. Hvis til gengæld arbejde på en lørdag ikke er tilrettelagt som en del af den normale ugentlige arbejdstid, så følger det af overtidsbestemmelsen i overenskomstens 20, stk. 10, at overarbejde indtil 3 timer på arbejdsfri lørdage før kl. 12 betales med 50 %-tillæg. Begrebsmæssigt ligger det nødvendigvis i udtrykket arbejdsfri lørdage, at måtte det være tilrettelagt tjeneste på en lørdag, så er lørdagen ikke arbejdsfri. I overenskomstens 17, henholdsvis 19, er indeholdt særlige regler for henholdsvis lørdagsog søndagstjeneste på biblioteker henholdsvis søndagsbetaling og ekstraordinært tilkald ved billetsalg med videre. Baggrunden for disse særlige bestemmelser er, at hovedbestemmelserne i overenskomstens 16 ikke var tilstrækkelige til at imødekomme det behov, der gjorde sig gældende på disse områder. Dels var der et behov for søndagstjenester, og dels var der et behov for en videregående adgang til lørdagstjeneste end den begrænsede adgang efter 16, stk. 1. KL var ikke som anført af klager i 1995 af den opfattelse, at det ikke var muligt på grundlag af overenskomstens hovedarbejdsbestemmelse i overenskomstens 16, stk. 1, at placere normal arbejdstid på lørdage. Det har tværtimod som også forklaret altid været KL s opfattelse og praksis at arbejdstid kunne placeres på lørdage. Adgangen til ved lokalaftale at fravige overenskomstens arbejdstidsregler griber ikke på nogen måde i sig selv ind i disse overenskomstens 15, stk. 8, begrænsede således ikke de muligheder for arbejdstidens placering, som allerede eksisterede herunder muligheden for at placere arbejdstid på lørdage. KTO-aftalen fra 1999 tjener samme formål at danne grundlag for, at parterne lokalt kan indgå aftaler, hvorefter man fraviger overenskomsternes arbejdstidsbestemmelser. KTO-aftalen begrænser heller ikke adgangen til på grundlag af de allerede eksisterende arbejdstidsbestemmelser at placere arbejdstiden. Overarbejdsbestemmelsens 20, stk. 10, er ikke bare en reminiscens fra fortiden. Bestemmelsen forudsætter i fuld overensstemmelse med ordlyden af 16, stk. 1, at lørdagsarbejde kan placeres som normal tjeneste inden for de rammer, som 16, stk. 1, afstikker.

11 11 5. Den konkrete Roskilde-sag Roskilde Kommune er en sammenlægning pr. 1. januar 2007 af de tidligere Gundsø, Ramsø og Roskilde kommuner. Den gamle Roskilde Kommune havde med hjemmel i KTO-aftalen om decentral arbejdstid indgået en lokal aftale med HK Kommunals lokale repræsentanter om, at medarbejderne i kommunens Borgerservice kunne udføre lørdagsarbejde dog ikke hyppigere end hver tredje lørdag mod kompensation på 25 % for lørdagstimer og takst efter forskudttidsreglerne. Gundsø og Ramsø Kommuner havde ikke sådanne aftaler. Aftalen for den gamle Roskilde Kommunes Borgerservice omfattede personer. Ny Roskilde Kommunes Borgerservice omfatter personer, idet kommunen samtidig med kommunalreformen også omstrukturerede og lagde en række nye opgaver i Borgerservice. Lokalaftalen for medarbejderne i den gamle Roskilde Kommune blev af HK Kommunal opsagt til bortfald med udgangen af marts Kommunen har ønsket at indgå en ny lokalaftale om lørdagsarbejde, men parterne har først med virkning fra 1. april 2007 kunnet blive enige herom. Efter aftalen ydes der for op til 7 lørdagsvagter pr. år et årligt grundbeløb på kr. (31/3-00) inkl. honorering for forskudttid. Kommunen pålagde i tiden op til 1. januar 2007 efter at de lokale parter på et møde den 22. november 2006 konstaterede, at det er ikke muligt at opnå enighed om en arbejdstidsaftale for Borgerservice i Ny Roskilde Kommune alle medarbejdere i kommunens Borgerserviceafdeling at arbejde 1 lørdag om måneden. Åbningstiden er fra og personalet møder Ændringen blev gennemført med de berørte medarbejderes individuelle opsigelsesvarsel. Det er HK s opfattelse, at kommunen ikke ensidigt kan pålægge medarbejderne at udføre fast tilbagevendende lørdagsarbejde, og at der skal betales for overarbejde, hvis der undtagelsesvist gives pålæg om lørdagsarbejde, med et tillæg på plus 50 % for de første 3 timer før kl. 12 og på plus 100 % for de resterende timer. Når lørdagsarbejdsbehovet i både gammel og ny Roskilde Kommune er dækket ved indgåelse af lokalaftaler med honorering, er der en formodning for, at indklagede har været enig i, at man ikke kunne pålægge medarbejderne at arbejde om lørdagen uden indgåelse af en aftale herom og derunder indgåelse af en aftale om honorering.

12 12 Det er KL s opfattelse, at det følger af overenskomstens 16, stk. 1, at den normale arbejdstid som hovedregel skal lægges på ugens 5 første hverdage. Normal arbejdstid kan således lægges på lørdage, så længe den nævnte hovedregel respekteres. Parterne forsøgte lokalt at opnå enighed om arbejdstidens placering i overensstemmelse med overenskomstens 16, stk. 2, men måtte konstatere, at enighed ikke kunne opnås. Herefter var Roskilde Kommune overenskomstmæssigt berettiget til at lægge normal arbejdstid på lørdage med respekt af hovedregelsbestemmelsen i overenskomstens 16, stk. 1, i det begrænsede omfang det skete. At Roskilde Kommune har indgået lokalaftaler om honorering af lørdagsarbejde er alene udtryk for, at Roskilde Kommune har taget pligten til at søge at opnå enighed om placering af arbejdstid alvorligt. Da det imidlertid ikke var muligt efter opgave- og strukturreformen at opnå enighed om arbejdstidens placering samt honorering for arbejde om lørdagen, måtte Roskilde Kommune falde tilbage på sin ledelsesret og placere arbejdstiden så hensynsfuldt som muligt over for medarbejderne. 6. Opmandens bemærkninger Overenskomstens arbejdstidsbestemmelse må forstås med baggrund i, at også offentlige arbejdsgivere har en ledelsesret, hvorefter der er frihed til ud fra virksomhedens behov at fastlægge den enkelte stillings arbejdstid i det omfang, denne ledelsesret ikke er begrænset i overenskomsten. Efter ordlyden af overenskomstens 16, stk. 1, skal den normale ugentlige arbejdstid som hovedregel fordeles på ugens 5 første hverdage, hvilket efter en naturlig sproglig forståelse indebærer, at der i begrænset omfang kan ske fravigelse fra hovedreglen, hvorefter lørdag og søndag er arbejdsfri. Muligheden for fravigelse går efter bestemmelsens historiske baggrund alene på, at normalarbejdstid kan placeres på lørdage i begrænset omfang, dvs. at et begrænset antal lørdage kan anvendes til fordeling af normalarbejdstiden. Der er efter bestemmelsen således ikke adgang til at placere normalarbejdstid på søndage eller på flere lørdage end et begrænset antal. Denne fravigelsesmulighed er efter ordlyden ikke begrænset til særlige grupper af ansatte med bestemte funktioner, og der er efter bevisførelsen ikke fornødent belæg for, at det ved indsættelsen i overenskomsten eller senere, herunder ved indsættelsen af jf. dog 17 og 19 (oprindelig

13 13 16 og 18) og indførelsen i 1995 og videreførelsen i 1999 af adgangen til ved lokalaftale at fravige overenskomstens almindelige arbejdstidsregler, har været parternes overensstemmende mening, at fravigelsesmuligheden skulle være begrænset til særlige grupper af ansatte med bestemte funktioner eller være betinget af aftale. På denne baggrund og da der ikke i øvrigt er oplyst omstændigheder, som kan begrunde en anden forståelse må 16, stk. 1, forstås i overensstemmelse med ordlyden, således, at den normale ugentlige arbejdstid fordeles på ugens 5 første hverdage, men at fordelingen i et begrænset antal uger også kan inddrage lørdag. Indklagede skal herefter frifindes for HK s påstand 1. Da der i den omtvistede periode i Roskilde Kommune kun er sket inddragelse af lørdag i fordelingen af den normale ugentlige arbejdstid i et begrænset antal uger, og da kommunen, inden den traf bestemmelse derom, må anses for at have opfyldt forhandlingspligten efter 16, stk. 2, er der heller ikke grundlag for at tage HK s påstand 2 til følge. Thi bestemmes: Indklagede frifindes. Hver part bærer egne omkostninger ved sagens behandling og halvdelen af udgiften til opmand. Børge Dahl