Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen.

Transkript

1 Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato for fremsendelse til MBA Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Den årlige afrapportering om udviklingen i fattigdom i kommunen. 1. Resume De seneste reformer på beskæftigelsesområdet har betydet, at flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet får nedsat deres rådighedsbeløb. Borgere, der omfattes af 225-timersreglen, får deres forsørgelsesydelse beskåret nogle ægtepar risikerer at miste ydelsen for den ene. I Aarhus Kommune er der udsendt varslingsbreve til borgere, som vil blive berørt, hvis de viser sig ikke at kunne opfylde beskæftigelseskravet. Kontanthjælpsloftet lægger et loft over de samlede ydelser, en person kan modtage. Det berører aktuelt borgere i Aarhus Kommune. For denne gruppe er det typisk boligydelsen, der nedsættes. Tidligere i 2015 blev integrationsydelsen indført. Den indebærer en reduceret ydelse til personer, der ikke har været i landet i mindst 7 af de seneste 8 år. Målgruppen for integrationsydelsen blev udvidet pr. juli Reformerne forventes at få betydning for flere enlige og familier i Aarhus Kommune, så de blive udfordret i forhold til at kunne betale deres faste udgifter og løbende forbrug. Effekterne for udviklingen af fattigdom som følge af hhv. udvidelsen af målgruppen for integrationsydelsen, 225- timersreglen og kontanthjælpsloftet vil først fremgå af næste orientering til byrådet om fattigdom. Det indstilles derfor, at Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune side 1 af 7

2 beskæftigelsesudvalget løbende orienteres om udviklingen i antal borgere omfattet af reformerne. 2. Beslutningspunkter At 1) denne orientering om fattigdom i Aarhus Kommune tages til efterretning At 2) beskæftigelsesudvalget løbende orienteres om udviklingen i antal borgere omfattet af de seneste reformer på kontanthjælpsområdet 3. Baggrund Denne orientering om fattigdom i Aarhus Kommune bygger på den aarhusianske fattigdomsgrænse. Denne grænse var efter byrådets beslutning gældende, indtil den tidligere regering i juni 2013 fastlagde en officiel national fattigdomsgrænse. Den nationale fattigdomsgrænse blev herefter i henhold til byrådets beslutning inddraget i forbindelse med orienteringerne til byrådet i 2014 og 2015 om fattigdom i Aarhus Kommune. Efterfølgende udmeldte social- og indenrigsminister Karen Ellemann, at den nuværende regering fremover ikke vil foretage opgørelser af den nationale fattigdomsgrænse. Derfor anvendes den tidligere fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune nu igen, jf. byrådets beslutning om dette af 4. november OECD s fattigdomsgrænse Fattige er, i følge OECD s definition, de personer, der har en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der er korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. OECD s definition benyttes også af Finansministeriet i forbindelse med indkomstanalyser. Den tidligere gældende nationale fattigdomsgrænse Ifølge denne fattigdomsgrænse, som den nuværende regering har afskaffet, skulle følgende kriterier være opfyldt for at en person / familie var fattig: Den disponible indkomst er mindre end havdelen af medianindkomsten (svarende til OECD s kriterium) Afgrænsning Familiens af fattigdomsgrænsen formue er under kr. for (pr. Aarhus voksen, Kommune 2010 niveau, korrigeret efter husstandens størrelse) Personen er ikke studerende eller bor i familie med en studerende over 17 år. Den aarhusianske fattigdomsgrænse tager udgangspunkt i OECD s fattigdomsgrænse. De aktuelle OECD-grænser for fattigdom for familier med 1 til 6 medlemmer vises i tabel 1. Det faldende grænsebeløb pr. person efter familiestørrelse afspejler den stordriftsfordel, der er ved et større antal familiemedlemmer. Tabel 1. Aktuel indkomstgrænse for økonomisk fattigdom, dk.kr. Brutto Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune side 2 af 7

3 Antal personer i familien Grænse pr. familie pr. år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned 1 person personer personer personer personer personer Kilde: Analyse pr. 1. juli 2016 fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Opgørelsen af fattige i Aarhus Kommune afgrænses til modtagere af offentlige forsørgelsesydelser, der indtægtsmæssigt er under ovennævnte indkomstgrænse. Det vurderes at give en relevant indikation af niveauet for fattigdom i Aarhus Kommune. Som indkomst medregnes ud over forsørgelsesydelsen også subsidier. Det vil sige økonomiske tilskud fra det offentlige til bestemte formål. Det er typisk boligsikring, børnefamilieydelse, børnebidrag, børnetilskud og særlig støtte efter aktivlovens 34. Studerende og deres familier inkluderes ikke i gruppen af økonomisk fattige, fordi de frivilligt og i en afgrænset periode har lave forbrugsmuligheder, som senere i livet modsvares af højere indtægter, jf. byrådsbeslutning om afgrænsning af målgrupperne for afdækning af fattigdom. Desuden indgår pensionister heller ikke i opgørelsen. Der vil endvidere være erhvervsaktive borgere, der har så begrænset en indtægt, at de befinder sig under fattigdomsgrænsen. Af registreringsmæssige årsager har det ikke været muligt at medtage disse borgere i nærværende opgørelse. Når der sker en beregning af indkomster og mulige subsidier er der tre grupper af borgere på offentlige ydelser, som har en indkomst, der ligger under fattigdomsgrænsen for Aarhus Kommune jf. tabel 2. Grupper på offentlige ydelser, der er vurderet at ligge under fattigdomsgrænsen for Aarhus pr. maj 2016 Tabel 2: Økonomisk fattige grupper på offentlige ydelser i Aarhus i maj måned, (målt med fattigdomsgrænsen for Aarhus Kommune) Unge under 30 år, der er vurderet uddannelsesparate Unge under 25 år, der er vurderet aktivitetsparate Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune side 3 af 7

4 Modtagere af integrationsydelse - enlige eller samboende uden børn I alt Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Jobindsats og Facit Opgørelsen pr. maj måned gør år 2016 sammenlignelig med opgørelsen for de to forudgående år. 1) Unge under 30 år, der er vurderet uddannelsesparate modtager som udgangspunkt en indkomst, der svarer til niveauet for SU. Da denne gruppe alene kan komme i betragtning til boligsikring, og typisk ikke andre subsidier opfylder den kriterierne for at være fattig efter fattigdomsgrænsen for Aarhus Kommune. Denne gruppe udgjorde 610 personer i maj 2016, hvilket er 92 færre i forhold til maj 2015 (se tabel 2). 2) Unge under 25 år, der er vurderet aktivitetsparate har ligeledes en indkomst der sammen med boligsikring - ligger under fattigdomsgrænsen for Aarhus Kommune. I maj 2016 udgjorde denne gruppe 624 personer, hvilket er 105 personer færre i forhold til maj 2015 (se tabel 2). 3) Modtagere af integrationsydelse - enlige eller samboende uden børn har en indkomst, der sammen med subsidier ligger under fattigdomsgrænsen for Aarhus Kommune. I maj 2016 udgjorde denne gruppe 196 personer. Da integrationsydelsen trådte i kraft pr. 1. september 2015, var den ikke en del af de forudgående års opgørelser (se tabel 2). Vurdering af udviklingen i antallet af fattige Som det fremgår af tabel 2, er der i maj 2016 i alt personer, hvis ydelser og subsidier samlet set udgjorde et mindre beløb end fattigdomsgrænsen for Aarhus Kommune. Der er tale om et uændret niveau i forhold til Det uændrede niveau for fattigdom skal også ses i sammenhæng med den faldende tendens for antallet for personer på overførselsindkomster i Aarhus Kommune, jf. tabel 3. Det går således i den rigtige retning i forhold til byrådets målsætning om at færre skal være på overførelsesindkomster. Dog ses der her bort fra forøgelsen i antallet af borgere under integrationslovsprogrammet, som er en følge af den øgede statslige kvotetildeling af flygtninge, som Aarhus Kommune ikke umiddelbart kan påvirke. Tabel 3: Udviklingen i antallet af personer på overførelsesindkomster i Aarhus Kommune F2016 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune side 4 af 7

5 Antal personer i forsørgelse Antal personer i forsørgelse i integrationsprogram Antal i forsørgelse ekskl. integrationsprogram Kilde: Jobindsats.dk, Aarhus Kommunes Økonomisystem samt skønsmæssig fremskrivning for resten af 2016 Udvidelsen af målgruppen for integrationsydelse trådte i kraft den 1. juli timersreglen og kontanthjælpsloftet er trådt i kraft pr. 1. oktober Konsekvenserne for udviklingen i fattigdommen i Aarhus Kommune vil fremgå af orienteringen om fattigdom til byrådet i I mellemtiden vil Beskæftigelsesudvalget løbende blive orienteret om udviklingen. Det er vurderingen i forhold til de tre ændringer i ydelserne (jf. tekstboks herunder), at det i overvejende grad vil være de ægtepar, der mister hele den ene parts ydelse som følge af 225-timersreglen, der vil komme under Aarhus Kommunes fattigdomsgrænse. Integrationsydelsen blev indført den 1. september 2015 og indebar en reduceret ydelse til nye ydelsesmodtager, der ikke havde været i landet i mindst 7 af de seneste 8 år. Pr. 1. juli 2016 blev målgruppen for integrationsydelse udvidet til også at omfatte ydelsesmodtagere, der modtog ydelse før 1. september 2015, og som ikke havde været i landet i mindst 7 af de seneste 8 år. For enlige og for samboende uden børn, har integrationsydelsen betydet næsten en halvering af ydelsen. 225-timers regel er trådt i kraft pr. 1. oktober Reglen stiller krav om ustøttet arbejde i mindst 225 timer inden for et år (113 timer i perioden 1.april-30. september 2016). Ydelsesniveauet reduceres, hvis dette krav ikke opfyldes. I Aarhus Kommune vil borgere (Kilde: Udtræk fra KMD-aktiv vedrørende varslingsbreve) kunne få ydelsen reduceret, hvis de viser sig ikke at kunne opfylde beskæftigelseskravet i perioden. For nogle ægtepar betyder Fattigdom og udsættelse af boliger det, at den enes ydelse falder helt væk. Kontanthjælpsloftet er også trådt i kraft den 1. oktober Loftet sætter en grænse for de samlede offentlige ydelser til en person, ved at reducere i almindelig boligstøtte og i den særlige støtte til boligudgifter efter serviceloven. Selve forsørgelsesydelsen bliver ikke berørt. Det berører aktuelt borgere i Aarhus Kommune (Kilde: Foreløbig opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, september 2016). Udsættelser af bolig Udviklingen i antallet af udsættelser af boligen kan bl.a. blive påvirket af reduktioner i forsørgelsesydelser. Her er der særligt fokus på udsættelser, hvor der er børn under 18 år på bopælen. I hele 2015 var der 344 af udsættelsessager i Aarhus Kommune, hvor børnefamilier var truet af udsættelse af boligen. I det samme år blev 13 børnefamilier faktisk udsat af boligen. I 1. halvår af 2016 var der 160 tilsvarende Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune side 5 af 7

6 udsættelsessager, og 4 børnefamilier blev faktisk udsat af deres bolig. I disse sager, hvor udsættelsen effektueres og borgeren bliver sat ud af lejemålet, er rådgivere fra Familiecentret eller Handicapcentret for Børn til stede ved selve udsættelsen for at sikre, at der ikke er børn, der står uden tag over hovedet. Udviklingen i udsættelsessager vil løbende blive fulgt og handlet på, hvis der viser sig en stigende tendens i udsættelser, der kan tilskrives de aktuelle ydelsesreduktioner. 4. Effekt Med den årlige redegørelse om fattigdom i Aarhus Kommune har byrådet mulighed for at drøfte, om der skal igangsættes yderligere initiativer for at forebygge og imødegå fattigdom i Aarhus. 5. Ydelse På baggrund af byrådets beslutninger og de lovgivningsmæssige rammer arbejder Sociale Forhold og Beskæftigelse løbende med at mindske antallet af borgere på offentlig forsørgelse. Tabel 3 viser den faldende tendens i dette antal. Indsatsen tager bl.a. udgangspunkt i den byrådsvedtagne Beskæftigelsesplan for Aarhus Kommune samt med i den ligeledes byrådsbesluttede strategi for Aarhus Kommunes virksomhedskontakt. 6. Organisering Opgaven med overvågning af udviklingen i fattigdom vil fortsat være placeret i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der vil løbende blive afrapporteret til Beskæftigelsesudvalget om konsekvenser af den seneste reform af ydelserne som beskrevet oven for. 7. Ressourcer Den nuværende indsats vil blive holdt inden for de til en hver tid gældende økonomiske rammer. Thomas Medom / Erik Kaastrup-Hansen Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune side 6 af 7

7 Tidligere beslutninger 1. februar 2012 besluttede byrådet med indstillingen Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus Kommune, at der indføres en fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune. 13. august 2014 besluttede byrådet med indstillingen Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune, at den nationale fattigdomsgrænse erstatter den eksisterende grænse for Aarhus Kommune, og at der fremover fremsendes en årlig redegørelse til Byrådet om fattigdom i kommunen Den 4. november 2015 tog byrådet orientering om fattigdom i Aarhus Kommune for 2015 til efterretning. Byrådet besluttede samtidig at genoptage brugen af Aarhus Kommunes tidligere anvendte fattigdomsgrænse, hvis regeringen som forventet efterfølgende afskaffede den da gældende nationale fattigdomsgrænse Sagsnummer: 16/ Beskæftigelsesforvaltningen Tlf.: E-post: beskaeftigelse@aarhus.dk Antal tegn: Klik her for at angive tekst. Sagsbehandler: Knud Nielsen Tlf.: E-post: knni@aarhus.dk Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune side 7 af 7