GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG
|
|
- Philippa Lorenzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs
2 Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret på blødbladet strandsvingel, som stammer fra Royal Barenbrug Groups internationale forædlingsprogram Græs til højtydende malkekvæg. NutriFibre-teknologien forener effektiv mineraludnyttelse, høj energi- og proteinproduktion, fordøjelige og fiberrige cellevægge samt et intensivt rodnet. De enkelte egenskaber forstærkes af den indbyrdes interaktion, hvilket resulterer i ensilage i en særlig høj kvalitet. Derfor er denne specifikke kombination endnu stærkere end summen af de enkelte egenskaber. Den nye græsteknologi på basis af blødbladet strandsvingel er grundigt afprøvet under meget forskellige forhold, med forskellige jordtyper og i situationer med forskellig driftledelse. 25 cm Alm. rajgræs GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG 100 cm 2
3 bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs NutriFibre er græs med et stærkt og omfattende rodnet og letfordøjelige blade med et højt proteinindhold. Det gør græsblandinger med NutriFibre bedre end de græsblandinger, mange mælkeproducenter bruger i dag, på fire punkter. NutriFibre er: UdbytteGræs, fordi NutriFibre giver et større energi- og proteinudbytte, TørkeGræs, fordi NutriFibre er mere tørketolerant på grund af de dybe rødder, BæredygtigtGræs, fordi NutriFibre udnytter næringsstofferne i jorden effektivt, FiberGræs, fordi NutriFibre har blade med masser af effektive fibre. Græsblandinger med NutriFibre udgør det optimale grovfoder for den moderne mælkeproducent. Med NutriFibre-teknologien får mælkeproducenterne løsningen til deres bedrift under forskellige forhold. I Europa er en lang række mælkeproducenter allerede gået over til NutriFibre og fodrer deres køer med dette græs med fuld tilfredshed. 3
4 UdbytteGræs Den samlede protein- og energiproduktion pr. hektar er højere hos NutriFibre. Du opnår derfor en billigere pris pr. FE sammenlignet med andre græssorter, og du kan ligeledes opnå besparelser på indkøb af tilskudsfoder, så kostprisen for at producere 1 liter mælk bliver lavere. Efter såning bruger NutriFibre meget energi på at udvikle sit rodnet. Derfor er væksten hos NutriFibre langsommere i starten af det første år end hos andre græsarter. Når græsset først har udviklet et solidt underjordisk fundament, er høstudbyttet stort. Et treårigt dansk forsøg viser, at NutriFibre giver et merudbytte på 21 % flere FE pr. ha og 26 % mere protein pr. ha end alm. rajgræs (tabel 1). Ved en god græsmarkstyring bevarer græsmarken en fortræffelig kvalitet år efter år. NutriFibre har en lang levetid og giver et højt udbytte med uforandret produktivitet i mindst 4-5 år. Højere mælkeproduktion Køer optager mere foder, når Gødskning 200 kg N/ha 400 kg N/ha tørstofudbytte Alm. rajgræs 2,0 ton/ha 2,6 ton/ha de får en ration med NutriFibre. Derudover sænker NutriFibre passagehastigheden for den samlede ration igennem koen. Næringsstofferne i rationen udnyttes således bedre, så koen kan producere mere mælk (figur 1). Ud over den høje mælkeproduktion øger en sund vom også mælkens fedtog proteinindhold. Lavere foderomkostninger Græsensilage med NutriFibre reducerer udgifterne til indkøbt foder. Fibre er en nødvendighed i en afballanceret foderration. Græsensilage med 20 % NutriFibre kan fuldt ud erstatte fibrene fra 1 kg hvedehalm i foderet. Ved Tabel 1. Forskel i proteinudbytte hos NutriFibre og alm. rajgræs Kilde: Louis Bolk Instituut, (Holland), 2011 NutriFibre 2,4 ton/ha 2,9 ton/ha 4
5 GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG at udskifte halmen med NutriFibre, mindskes køernes behov for kraftfoder, da NutriFibre har en optimal sammensætning af energi og protein, til en høj mælkeproduktion. Dette giver en omkostningsbesparelse på ca. 2,25 kr. pr. ko pr. dag. På et landbrug med 100 malkekøer giver det en besparelse på over kroner om året. Figur 1. Højere mælkeproduktion med NutriFibre 39 Korrekt etablering nøglen til succes Korrekt etablering er afgørende for det resultat, der opnås med NutriFibre hen over årene. Frøene sås i et jævnt såbed i en lun og let fugtig jord i 1-1,5 cm dybde. Blandinger med NutriFibre sås fra medio marts til medio august. Et godt resultat kræver en god jorddækning fra start. Barenbrug anbefaler at så mellem kg pr. ha. Lige så vigtigt er det, at frøene sås tæt med så lille en rækkeafstand som mulig. NutriFibre bruger meget energi på at udvikle sit rodsystem. Udviklingen over jorden er derfor langsommere lige efter såning, hvilket kan give ukrudtet en lidt større mulighed for at udvikle sig. Efter de første par slæt tager græsset over, og succesen ligger og venter forude. Fleksibelt slættidspunkt Slættidspunktet er fleksibelt, da NutriFibre skrider langsommere op til 1. slæt sammenlignet med f.eks rajsvingel. NutriFibre skrider kun én gang, og det betyder, at du er mindre afhængig af vejrforholdene og har en større garanti for en vellykket kvalitetsensilage. EKM, kg/dag A = Blanding med alm. rajgræs og hvidkløver B = C = Blanding med alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rød- og hvidkløver D = Blanding med rajsvingel, alm. rajgræs, hvid- og rødkløver 0 A B C D Kilde: Seges (Danmark),
6 TørkeGræs Blødbladet strandsvingel (NutriFibre) kan tåle længerevarende tørke. Når nedbørsmængderne er små, henter græsset vand i de dybere jordlag. Forsøg med strandsvingel viser, at græsset giver hele 47 % større udbytte i de tørre sommermåneder. En ekstra fordel er, at tørken ikke medfører skade, så ukrudtet får plads til at etablere sig. Med mere ustabile vejrforhold i vente vil der i de kommende år være øget risiko for tørre somre. NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre På en gennemsnitlig sommer får græsset for lidt vand i tre måneder. Med mere ustabile vejrforhold i vente vil der i de kommende år være øget risiko for tørre somre. NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre perioder takket være sit dybe rodnet. Hvis jorden tillader det, når NutriFibres rødder helt ned i over 100 cm dybde (figur 4). NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre perioder takket være sit dybe rodnet. Større høstudbytte Forsøg, som er foretaget af universitetet i Gent i Belgien, har vist, at strandsvingel kan generere et større udbytte end alm. rajgræs i tørre perioder. I tabel 3 ses udbytteresultaterne af et forsøg foretaget over tre forskellige år. I forsøgsperioden blev der registreret flere perioder med tørke. Resultatet var et væsentligt højere udbytte af strandsvingel end af alm. rajgræs. En af konklusionerne fra forsøget var således, at strandsvingel har en højere tørketolerance end alm. Tabel 2. Forskel i tørstofudbytte i specifikke år med lange tørkeperioder (i ton/ha) År Alm. rajgræs 13,7 11,8 12,6 Kilde: Universitetet i Gent (Belgien), 2013 Strandsvingel 15,5 14,4 17,0 6
7 rajgræs. NutriFibre er derfor særdeles velegnet til tørke. Tåler våde perioder I ekstremt våde perioder har NutriFibres lange rødder en drænende virkning. På marker med NutriFibre sikres der således en fremragende afvanding, så græsset forbliver i bedre stand. Det betyder, at NutriFibre overlever våde perioder bedre end alm. rajgræs, og at skaderne på græstæppet er begrænsede. Rodlængde 0 cm 15 cm 30 cm 45 cm 60 cm 75 cm 90 cm 105 cm 120 cm 135 cm Alm. rajgræs GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG Figur 2. Forskel i rodlængde hos NutriFibre og alm. rajgræs 7
8 BæredygtigtGræs NutriFibre udnytter næringsstofferne effektivt. Sammen med en god driftsledelse sikrer det, at færre næringsstoffer udvaskes. NutriFibres dybe rødder udnytter den tilførte gødning optimalt, og hvis jorden tillader det, når NutriFibres rødder helt ned i 100 cm dybde, mens rødderne på alm. rajgræs gennemsnitligt når 25 cm ned. NutriFibre udnytter derfor op til 96 % af alle næringsstoffer (kvælstof, fosfat og kalium) i jorden. Optimal fosfatudnyttelse Fosfat er et særdeles varmt emne på grund af den forventede globale fosfatmangel. Det betyder, at du er nødt til at udnytte fosfatmængden bedre. Her er NutriFibre den bedste løsning. NutriFibre-planterne optager med deres lange rødder 15 % mere fosfat. NutriFibre er endvidere i stand til at udnytte det fosfat, der befinder råproteinproduktion pr. kg fosfat sig i de dybere jordlag, og omsætte det til ekstra plantevækst. NutriFibre giver derfor et højere proteinudbytte pr. hektar end andre græsarter (se figur 3). Figur 3. Forskel i råproteinproduktion pr. kg fosfat 8 0 Alm. rajgræs Timote
9 Kvælstofudnyttelse Forsøg udført af det hollandske Louis Bolk Instituut i 2011 viser, at NutriFibre ved den samme kvælstoftilførsel producerer mere græs pr. hektar end andre græsarter (se tabel 3). Med NutriFibre opnår du således besparelser på indkøb af kvælstof eller proteinrigt tilskudsfoder. Tabel 3. Forskel i tørstofudbytte gennem større mineraleffektivitet Gødskning 200 kg N/ha 400 kg N/ha Tørstofudbytte Alm. rajgræs 10,3 ton/ha 12,2 ton/ha NutriFibre 13,8 ton/ha 14,3 ton/ha Kilde: Louis Bolk Instituut, (Holland),
10 FiberGræs NutriFibre har fiberrige blade, som stimulerer koens drøvtyggerfunktion. Drøvtygning er nødvendigt for at opretholde en sund vom. Sunde køer giver mere mælk. I mange kvægbesætninger forekommer der ofte subklinisk vomacidose. Vomacidose forekommer hovedsagelig hos højtydende malkekøer, der får energirigt foder (for meget sukker og stivelse). Vomacidose fører til en lavere mælkeproduktion, mælk med et lavere protein- og fedtindhold og sundhedsproblemer som reproduktionsog klovsygdomme. Det giver ekstraudgifter, som kan løbe op i kroner pr. ko*. De effektive fibre er i bladene Da NutriFibres effektive fibre er i bladene, afhænger det høje fiberindhold ikke af, at græsset skrider først. NutriFibre kan høstes før skridning og alligevel indeholde de effektive fibre. Efter skridning falder foderværdien i alle græsser. Kilde: University of Monitoba, (Canada). Vomacidose hvordan er det nu med det? Når foderet, som køerne æder, forgærer, dannes der fedtsyrer. Fedtsyrerne får vommens ph-værdi (surhedsgrad) til at falde. Når fedtsyrerne er blevet optaget af vomvæggen, genoprettes ph-værdien. Hvis køerne æder for mange kulhydrater (sukker og stivelse), dannes der for mange fedtsyrer, og vomfunktionen kommer i ubalance. Det kan forebygges med fiberrigt foder, som stimulerer køerne til at tygge mere. Ved intensiv drøvtygning stiger spytproduktionen, så køerne selv producerer bikarbonat. Bikarbonat virker som en naturlig buffer i vommen og forhindrer, at fedtsyrerne får ph-værdien til at falde. Et fiberrigt foder sikrer således en afbalanceret vomfunktion og forebygger vomacidose. 10
11 GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG Forsøg med vomfistulerede køer Nutreco og Barenbrug har i et fælles forsøg sammenlignet drøvtygningsaktiviteten hos vomfistulerede køer efter indtagning af forskellige græsarter. Forsøget viser, at køerne tygger mere på NutriFibre end på græsarter med et mindre indhold af cellevægge, såsom italiensk og alm. rajgræs. Cellevægge Med NutriFibre får koen en stor del af energien fra cellevæggene, da fibrene i NutriFibres cellevægge er mere letfordøjelige end cellevæggene i andre græsarter (figur 2). Størstedelen af NutriFibres cellevægge Cellevæggene består af tre forskellige består af hemicellulose. Dette er typer byggesten: Lignin, cellulose og årsagen til den høje foderværdi hemicellulose. kombineret med effektive fibre. Fra Lignin er ufordøjet træstof uden græs, der har dannet stængler eller foderværdi for koen. andre fiberrige produkter, er forholdet Cellulose nedbrydes i vommen mellem de tre byggesten anderledes, i løbet af 48 timer, men da foderet og en stor del af foderet omdannes er 18 timer om at passere igennem derfor ikke til mælk. koen, når den kun at fordøje 1/3 af cellulosen. Hemicellulosen nedbrydes på 8 timer, så koen kan udnytte det helt. Hemicellulose Figur 2. Forskelle i cellevægsfordøjelighed og stimulering af vomfunktion hos forskellige græsarter Lille vomaktivitet ENGSVINGEL ALM. RAJGRÆS RAJSVINGEL TIMOTE Lignin og cellulose BLØDBLADET STRANDSVINGEL NUTRIFIBRE HUNDEGRÆS HALM Stor vomaktivitet 11
12 bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs, fordi NutriFibre giver et større energi- og proteinudbytte, TørkeGræs, fordi NutriFibre er mere tørketolerant på grund af de dybe rødder, BæredygtigtGræs, fordi NutriFibre udnytter næringsstofferne i jorden effektivt, FiberGræs, fordi NutriFibre har blade med masser af effektive fibre. Du kan købe græsblandinger med NutriFibre hos: Blüchersvej Vildbjerg Tlf NutriFibre kan købes i GreenSpirit Struktur. Great in Grass
Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én
ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende
Læs mereMAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2016/1 Danmark. Nemt at optimere kvælstofog fosfatudnyttelsen
MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2016/1 Danmark Nemt at optimere kvælstofog fosfatudnyttelsen Se efter mulighederne: udbytte og effektivitet For de fleste mælkeproducenter er det for
Læs mereKære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV
Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse
Læs mereGræs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen
Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-
Læs mereBarenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk
Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en
Læs mereVi ønsker dig en god græssæson 2018!
Græsguide 2018 Kære mælkeproducent, Det er med stor glæde og stolthed, vi kan præsentere den nye GreenSpirit græsguide 2018. I denne udgave får du information om GreenSpirit-blandinger, som er vigtige
Læs mereKære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV
Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,
Læs mereStrategi for foderforsyning
Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50
Læs mereBetydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
Læs mereSTATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereMAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2017/1 Danmark. GreenSpirit: Dokumenteret kvalitet
MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2017/1 Danmark GreenSpirit: Dokumenteret kvalitet Nye løsninger - nye muligheder. For alle mælkeproducenter har 2016 været et år præget af markedsmæssige
Læs mereOptimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
Læs mereFodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
Læs mereKløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen
Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi
Læs mereEffekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg
Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter
Læs mereDen bedste kombination af kløvergræsog majsensilage
Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage Ole Aaes, Dansk Kvæg 82 Den bedste kombination af kløvergræs og majsensilage V/ Landskonsulent Ole Aaes, Dansk Kvæg Afdeling for Ernæring og Sundhed
Læs mereGRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk
Læs mereKl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Læs meremed mere hjemmeavlet protein fra græsmarken
Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger
Læs mereKære mælkeproducent!
Græsguide 2019 1 Kære mælkeproducent! Forestil dig en smuk, grøn eng fyldt med sundt og velsmagende græs til dine køer. En eng, hvor du tilmed kan slå græsset, når udbyttet og kvaliteten er på sit højeste.
Læs mereFRØ & FODER. Altid sikker på godt græs. MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2019/1 Danmark. Enhver landmand er en NutriFibre-landmand
FRØ & MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2019/1 Danmark FODER Altid sikker på godt græs 3 4 6 8 Fokus på høstsikkerhed Ny græsmark trin for trin Enhver landmand er en NutriFibre-landmand
Læs mereØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN
ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER TIL OPTIMERING AF KLØVERGRÆSENSILAGEN ØG KVALITETEN AF KLØVERGRÆSENSILAGEN STRATEGIPLAN OG KONKRETE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER
Læs mereDrøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og
Læs mereProterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha
Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større
Læs mereFodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Læs mereMAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2018/1 Danmark. Dyrk selv dit protein!
MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2018/1 Danmark Dyrk selv dit protein! Større indtjening med godt græs Fire trin til en bedre proteinudnyttelse 2017 var et godt græsår. De rigelige nedbørsmængder
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereHvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst
Læs mereRødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereGræsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Græsmarken og grovfoder til får og geder Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Intet er så forskelligt som afgræsning: Med får Med geder Intet er så forskelligt som forholdene: Marginal jord Intensive
Læs mereGræsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF
Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. Side HP-Pulp 2 HP-Pulp kort fortalt 3 HP-Pulp i plansilo 4-7 HP-Pulp i Hård-Pak 8-9 Eksempler på foderplaner 10-11 2 HP-Pulp HP-Pulp er et unikt foderstof
Læs mere(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation
(Hvad) kan vi lære af dansk grovfoderproduktion? Torben Spanggaard Frandsen SEGES PlanteInnovation Emner Typisk dansk gård med mælkeproduktion 2... Udbytte og kvalitet af forskellige græsarter Alm. rajgræs
Læs mereKritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs
Kritiske punkter til dyrkning af grovfoder med særlig fokus på majs og græs Tema 11 Fra såning til foderbord - der er mange penge at hente i foderkæden Landskonsulent Karsten Attermann Nielsen, Landscentret,
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereHøj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter
Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter Arne Munk, VFL Økologi Lisbeth Tønning, Jysk Økologi Kvægkongressen Herning 25. februar 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Disposition Selvforsyningsgrad
Læs mereMalkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereFoderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Læs mereFriskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
Læs mereUstoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass
Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige
Læs mereEffekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereHøjere selvforsyning med protein. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Højere selvforsyning med protein Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Udbyttepotentiale af råprotein kg pr. ha 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 kg råprotein / ha - BUDSKABET ER! - bevar andelen
Læs mereHP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Læs mereNye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen
Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt
Læs mereYderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63
Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob
Læs mereGuf og søde sager til højtydende malkekøer
Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25
Læs mereOptimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
Læs mereNyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt
Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor Begrundelse for nyt system Udbytte Nyt system Gammelt system Tid Dagens forskellige systemer NorFor-systemet! fælles nordisk NorFor Plan Forplanlægning
Læs mereMAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark. Mere mælk fra GreenSpirit Struktur
MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark Mere mælk fra GreenSpirit Struktur Med begge ben på jorden Der er fortsat nogle måneder før mælkekvoten bliver afskaffet og selv om vi
Læs mereVOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Læs mere5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko
Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereUdnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder
KvægInfo nr.: 1453 Dato: 24-02-2005 Forfatter: Martin Riis Weisbjerg,Verner Friis Kristensen Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder Af Martin Riis Weisbjerg og Verner Friis
Læs mereKvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Læs mereFå pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion
Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen
Læs mereNyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Læs mereLandboThy Kongres 2018
LandboThy Kongres 2018 Tirsdag d. 6 feb. kl. 9.30-15.00, Hotel Limfjorden 07-02-2018 1 Grovfoder v/ Erik Fjendbo Jørgensen & Anders Andersen 07-02-2018 2 Kan vi stole på udbyttemåling fra finsnitteren?
Læs mereSådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt
Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereCarsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Læs mereFodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer
Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut
Læs mereTag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
Læs mereFoder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Læs mereSmart fodring. Lely Vector virker
Brug din tid fornuftigt 03 Smart fodring 05 Lely Vector 07 virker fodringssystemet Ved at automatisere ensformigt arbejde kan du få mere tid til de områder, hvor du ser muligheder. Det gavner køernes sundhed,
Læs mereSTÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING
NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger
Læs mereFodring af geder Jens Chr. Skov
Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned
Læs mereGod økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller
God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte
Læs mereKlimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE
Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen
Læs mereGræsmarkskonference 2015
Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver
Læs mereGrovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan.
www.maksigrass.dk/?page_id=28 Grovfoder anno 2018 AgriNord d. 30. jan. Definer Zerograsser: Udbredt Britisk/Irsk fodringskoncept hvor køerne tages på stald og græsset hentes ind i stedet, - eller i kombination
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereGræsmarker til heste og ponyer
Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel
Læs mereGOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Læs mereHavre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereKvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
Læs mereMere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming
Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke
Læs merePerspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger
Perspektiver ved anvendelse af drøvtygningsmålinger Fodringsdagen Herning Kongrescenter ErhvervsPh.D studerende Malene Vesterager Byskov Videncentret for Landbrug, Kvæg Drøvtygningsaktivitet Drøvtygningsaktivitet
Læs mereMælkeproduktion uden grovfoder
Mælkeproduktion uden grovfoder Betina Amdisen Røjen, HusdyrInnovation, SEGES Niels Bastian Kristensen, HusdyrInnovation, SEGES KVÆGKONGRES 2019 I Juli 2018 så skrækscenariet ud til at lure lige om hjørnet!
Læs mereGuldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi
Guldet ligger i Nærproduceret foder Gert Lassen, økologisk mælkeproducent Ellinglund Økologi & Kirstine Flintholm Jørgensen, Kvægkonsulent LMO Økologi Økologi Kongres den 30. november 2017 Om driften Økologisk
Læs merePROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Læs mereGræsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier
Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereFODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?
FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN ( TIL 8 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE? ANNEDORTE JENSEN, NATASHA DRAKE OG MOGENS VESTERGAARD EFTERÅRSMØDER DLBR SLAGTEKALVE 7 HVORFOR INTERESSERE
Læs mereFodring af får Vissenbjerg 19. november 2012
Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger
Læs mereKaren Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis
Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig
Læs mereSyv bedrifter i afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF
Projekt ORMILKQUAL Syv bedrifter i 2007 - afgræsning og køernes produktion. Troels Kristensen & Karen Søegaard, DJF Baggrund Variationer i køernes optag af bælgplanter antages at påvirke mælkens sammensætning.
Læs mereSpørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu
Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAfsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014
Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent
Læs mereI. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter
I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed
Læs mereEr det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?
Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013 Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder
Læs mereKaren Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen
Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereKvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER
Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin
Læs mereGrovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug. V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen
Grovfoderproduktion på fremtidens kvægbrug V/ landskonsulent Karsten A. Nielsen landskonsulent Martin Mikkelsen Landbrugets Rådgivningscenter a un Ja N es to r s pe Al ya Tr o se C ol os s ro Ky M ag nu
Læs mere