GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG"

Transkript

1 bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs

2 Den nye græsteknologi Nutrifibre er den nye græsteknologi til græsensilage. NutriFibre er baseret på blødbladet strandsvingel, som stammer fra Royal Barenbrug Groups internationale forædlingsprogram Græs til højtydende malkekvæg. NutriFibre-teknologien forener effektiv mineraludnyttelse, høj energi- og proteinproduktion, fordøjelige og fiberrige cellevægge samt et intensivt rodnet. De enkelte egenskaber forstærkes af den indbyrdes interaktion, hvilket resulterer i ensilage i en særlig høj kvalitet. Derfor er denne specifikke kombination endnu stærkere end summen af de enkelte egenskaber. Den nye græsteknologi på basis af blødbladet strandsvingel er grundigt afprøvet under meget forskellige forhold, med forskellige jordtyper og i situationer med forskellig driftledelse. 25 cm Alm. rajgræs GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG 100 cm 2

3 bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs TørkeGræs Bæredygtigt- Græs FiberGræs NutriFibre er græs med et stærkt og omfattende rodnet og letfordøjelige blade med et højt proteinindhold. Det gør græsblandinger med NutriFibre bedre end de græsblandinger, mange mælkeproducenter bruger i dag, på fire punkter. NutriFibre er: UdbytteGræs, fordi NutriFibre giver et større energi- og proteinudbytte, TørkeGræs, fordi NutriFibre er mere tørketolerant på grund af de dybe rødder, BæredygtigtGræs, fordi NutriFibre udnytter næringsstofferne i jorden effektivt, FiberGræs, fordi NutriFibre har blade med masser af effektive fibre. Græsblandinger med NutriFibre udgør det optimale grovfoder for den moderne mælkeproducent. Med NutriFibre-teknologien får mælkeproducenterne løsningen til deres bedrift under forskellige forhold. I Europa er en lang række mælkeproducenter allerede gået over til NutriFibre og fodrer deres køer med dette græs med fuld tilfredshed. 3

4 UdbytteGræs Den samlede protein- og energiproduktion pr. hektar er højere hos NutriFibre. Du opnår derfor en billigere pris pr. FE sammenlignet med andre græssorter, og du kan ligeledes opnå besparelser på indkøb af tilskudsfoder, så kostprisen for at producere 1 liter mælk bliver lavere. Efter såning bruger NutriFibre meget energi på at udvikle sit rodnet. Derfor er væksten hos NutriFibre langsommere i starten af det første år end hos andre græsarter. Når græsset først har udviklet et solidt underjordisk fundament, er høstudbyttet stort. Et treårigt dansk forsøg viser, at NutriFibre giver et merudbytte på 21 % flere FE pr. ha og 26 % mere protein pr. ha end alm. rajgræs (tabel 1). Ved en god græsmarkstyring bevarer græsmarken en fortræffelig kvalitet år efter år. NutriFibre har en lang levetid og giver et højt udbytte med uforandret produktivitet i mindst 4-5 år. Højere mælkeproduktion Køer optager mere foder, når Gødskning 200 kg N/ha 400 kg N/ha tørstofudbytte Alm. rajgræs 2,0 ton/ha 2,6 ton/ha de får en ration med NutriFibre. Derudover sænker NutriFibre passagehastigheden for den samlede ration igennem koen. Næringsstofferne i rationen udnyttes således bedre, så koen kan producere mere mælk (figur 1). Ud over den høje mælkeproduktion øger en sund vom også mælkens fedtog proteinindhold. Lavere foderomkostninger Græsensilage med NutriFibre reducerer udgifterne til indkøbt foder. Fibre er en nødvendighed i en afballanceret foderration. Græsensilage med 20 % NutriFibre kan fuldt ud erstatte fibrene fra 1 kg hvedehalm i foderet. Ved Tabel 1. Forskel i proteinudbytte hos NutriFibre og alm. rajgræs Kilde: Louis Bolk Instituut, (Holland), 2011 NutriFibre 2,4 ton/ha 2,9 ton/ha 4

5 GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG at udskifte halmen med NutriFibre, mindskes køernes behov for kraftfoder, da NutriFibre har en optimal sammensætning af energi og protein, til en høj mælkeproduktion. Dette giver en omkostningsbesparelse på ca. 2,25 kr. pr. ko pr. dag. På et landbrug med 100 malkekøer giver det en besparelse på over kroner om året. Figur 1. Højere mælkeproduktion med NutriFibre 39 Korrekt etablering nøglen til succes Korrekt etablering er afgørende for det resultat, der opnås med NutriFibre hen over årene. Frøene sås i et jævnt såbed i en lun og let fugtig jord i 1-1,5 cm dybde. Blandinger med NutriFibre sås fra medio marts til medio august. Et godt resultat kræver en god jorddækning fra start. Barenbrug anbefaler at så mellem kg pr. ha. Lige så vigtigt er det, at frøene sås tæt med så lille en rækkeafstand som mulig. NutriFibre bruger meget energi på at udvikle sit rodsystem. Udviklingen over jorden er derfor langsommere lige efter såning, hvilket kan give ukrudtet en lidt større mulighed for at udvikle sig. Efter de første par slæt tager græsset over, og succesen ligger og venter forude. Fleksibelt slættidspunkt Slættidspunktet er fleksibelt, da NutriFibre skrider langsommere op til 1. slæt sammenlignet med f.eks rajsvingel. NutriFibre skrider kun én gang, og det betyder, at du er mindre afhængig af vejrforholdene og har en større garanti for en vellykket kvalitetsensilage. EKM, kg/dag A = Blanding med alm. rajgræs og hvidkløver B = C = Blanding med alm. rajgræs, hybrid rajgræs, rød- og hvidkløver D = Blanding med rajsvingel, alm. rajgræs, hvid- og rødkløver 0 A B C D Kilde: Seges (Danmark),

6 TørkeGræs Blødbladet strandsvingel (NutriFibre) kan tåle længerevarende tørke. Når nedbørsmængderne er små, henter græsset vand i de dybere jordlag. Forsøg med strandsvingel viser, at græsset giver hele 47 % større udbytte i de tørre sommermåneder. En ekstra fordel er, at tørken ikke medfører skade, så ukrudtet får plads til at etablere sig. Med mere ustabile vejrforhold i vente vil der i de kommende år være øget risiko for tørre somre. NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre På en gennemsnitlig sommer får græsset for lidt vand i tre måneder. Med mere ustabile vejrforhold i vente vil der i de kommende år være øget risiko for tørre somre. NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre perioder takket være sit dybe rodnet. Hvis jorden tillader det, når NutriFibres rødder helt ned i over 100 cm dybde (figur 4). NutriFibre er modstandsdygtig over for disse tørre perioder takket være sit dybe rodnet. Større høstudbytte Forsøg, som er foretaget af universitetet i Gent i Belgien, har vist, at strandsvingel kan generere et større udbytte end alm. rajgræs i tørre perioder. I tabel 3 ses udbytteresultaterne af et forsøg foretaget over tre forskellige år. I forsøgsperioden blev der registreret flere perioder med tørke. Resultatet var et væsentligt højere udbytte af strandsvingel end af alm. rajgræs. En af konklusionerne fra forsøget var således, at strandsvingel har en højere tørketolerance end alm. Tabel 2. Forskel i tørstofudbytte i specifikke år med lange tørkeperioder (i ton/ha) År Alm. rajgræs 13,7 11,8 12,6 Kilde: Universitetet i Gent (Belgien), 2013 Strandsvingel 15,5 14,4 17,0 6

7 rajgræs. NutriFibre er derfor særdeles velegnet til tørke. Tåler våde perioder I ekstremt våde perioder har NutriFibres lange rødder en drænende virkning. På marker med NutriFibre sikres der således en fremragende afvanding, så græsset forbliver i bedre stand. Det betyder, at NutriFibre overlever våde perioder bedre end alm. rajgræs, og at skaderne på græstæppet er begrænsede. Rodlængde 0 cm 15 cm 30 cm 45 cm 60 cm 75 cm 90 cm 105 cm 120 cm 135 cm Alm. rajgræs GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG Figur 2. Forskel i rodlængde hos NutriFibre og alm. rajgræs 7

8 BæredygtigtGræs NutriFibre udnytter næringsstofferne effektivt. Sammen med en god driftsledelse sikrer det, at færre næringsstoffer udvaskes. NutriFibres dybe rødder udnytter den tilførte gødning optimalt, og hvis jorden tillader det, når NutriFibres rødder helt ned i 100 cm dybde, mens rødderne på alm. rajgræs gennemsnitligt når 25 cm ned. NutriFibre udnytter derfor op til 96 % af alle næringsstoffer (kvælstof, fosfat og kalium) i jorden. Optimal fosfatudnyttelse Fosfat er et særdeles varmt emne på grund af den forventede globale fosfatmangel. Det betyder, at du er nødt til at udnytte fosfatmængden bedre. Her er NutriFibre den bedste løsning. NutriFibre-planterne optager med deres lange rødder 15 % mere fosfat. NutriFibre er endvidere i stand til at udnytte det fosfat, der befinder råproteinproduktion pr. kg fosfat sig i de dybere jordlag, og omsætte det til ekstra plantevækst. NutriFibre giver derfor et højere proteinudbytte pr. hektar end andre græsarter (se figur 3). Figur 3. Forskel i råproteinproduktion pr. kg fosfat 8 0 Alm. rajgræs Timote

9 Kvælstofudnyttelse Forsøg udført af det hollandske Louis Bolk Instituut i 2011 viser, at NutriFibre ved den samme kvælstoftilførsel producerer mere græs pr. hektar end andre græsarter (se tabel 3). Med NutriFibre opnår du således besparelser på indkøb af kvælstof eller proteinrigt tilskudsfoder. Tabel 3. Forskel i tørstofudbytte gennem større mineraleffektivitet Gødskning 200 kg N/ha 400 kg N/ha Tørstofudbytte Alm. rajgræs 10,3 ton/ha 12,2 ton/ha NutriFibre 13,8 ton/ha 14,3 ton/ha Kilde: Louis Bolk Instituut, (Holland),

10 FiberGræs NutriFibre har fiberrige blade, som stimulerer koens drøvtyggerfunktion. Drøvtygning er nødvendigt for at opretholde en sund vom. Sunde køer giver mere mælk. I mange kvægbesætninger forekommer der ofte subklinisk vomacidose. Vomacidose forekommer hovedsagelig hos højtydende malkekøer, der får energirigt foder (for meget sukker og stivelse). Vomacidose fører til en lavere mælkeproduktion, mælk med et lavere protein- og fedtindhold og sundhedsproblemer som reproduktionsog klovsygdomme. Det giver ekstraudgifter, som kan løbe op i kroner pr. ko*. De effektive fibre er i bladene Da NutriFibres effektive fibre er i bladene, afhænger det høje fiberindhold ikke af, at græsset skrider først. NutriFibre kan høstes før skridning og alligevel indeholde de effektive fibre. Efter skridning falder foderværdien i alle græsser. Kilde: University of Monitoba, (Canada). Vomacidose hvordan er det nu med det? Når foderet, som køerne æder, forgærer, dannes der fedtsyrer. Fedtsyrerne får vommens ph-værdi (surhedsgrad) til at falde. Når fedtsyrerne er blevet optaget af vomvæggen, genoprettes ph-værdien. Hvis køerne æder for mange kulhydrater (sukker og stivelse), dannes der for mange fedtsyrer, og vomfunktionen kommer i ubalance. Det kan forebygges med fiberrigt foder, som stimulerer køerne til at tygge mere. Ved intensiv drøvtygning stiger spytproduktionen, så køerne selv producerer bikarbonat. Bikarbonat virker som en naturlig buffer i vommen og forhindrer, at fedtsyrerne får ph-værdien til at falde. Et fiberrigt foder sikrer således en afbalanceret vomfunktion og forebygger vomacidose. 10

11 GRASS TECHNOLOGY, BY BARENBRUG Forsøg med vomfistulerede køer Nutreco og Barenbrug har i et fælles forsøg sammenlignet drøvtygningsaktiviteten hos vomfistulerede køer efter indtagning af forskellige græsarter. Forsøget viser, at køerne tygger mere på NutriFibre end på græsarter med et mindre indhold af cellevægge, såsom italiensk og alm. rajgræs. Cellevægge Med NutriFibre får koen en stor del af energien fra cellevæggene, da fibrene i NutriFibres cellevægge er mere letfordøjelige end cellevæggene i andre græsarter (figur 2). Størstedelen af NutriFibres cellevægge Cellevæggene består af tre forskellige består af hemicellulose. Dette er typer byggesten: Lignin, cellulose og årsagen til den høje foderværdi hemicellulose. kombineret med effektive fibre. Fra Lignin er ufordøjet træstof uden græs, der har dannet stængler eller foderværdi for koen. andre fiberrige produkter, er forholdet Cellulose nedbrydes i vommen mellem de tre byggesten anderledes, i løbet af 48 timer, men da foderet og en stor del af foderet omdannes er 18 timer om at passere igennem derfor ikke til mælk. koen, når den kun at fordøje 1/3 af cellulosen. Hemicellulosen nedbrydes på 8 timer, så koen kan udnytte det helt. Hemicellulose Figur 2. Forskelle i cellevægsfordøjelighed og stimulering af vomfunktion hos forskellige græsarter Lille vomaktivitet ENGSVINGEL ALM. RAJGRÆS RAJSVINGEL TIMOTE Lignin og cellulose BLØDBLADET STRANDSVINGEL NUTRIFIBRE HUNDEGRÆS HALM Stor vomaktivitet 11

12 bedre x4 Til produktion af græsensilage af høj kvalitet UdbytteGræs, fordi NutriFibre giver et større energi- og proteinudbytte, TørkeGræs, fordi NutriFibre er mere tørketolerant på grund af de dybe rødder, BæredygtigtGræs, fordi NutriFibre udnytter næringsstofferne i jorden effektivt, FiberGræs, fordi NutriFibre har blade med masser af effektive fibre. Du kan købe græsblandinger med NutriFibre hos: Blüchersvej Vildbjerg Tlf NutriFibre kan købes i GreenSpirit Struktur. Great in Grass

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én

Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én ENDELIG! Effektive fibre og høj foderværdi - alt i én Endelig; effektive fibre og høj foderværdi alt i én Årsagen til den store succes, som Barenbrugs NutriFibre har, er kombinationen af strukturgivende

Læs mere

MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2016/1 Danmark. Nemt at optimere kvælstofog fosfatudnyttelsen

MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2016/1 Danmark. Nemt at optimere kvælstofog fosfatudnyttelsen MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2016/1 Danmark Nemt at optimere kvælstofog fosfatudnyttelsen Se efter mulighederne: udbytte og effektivitet For de fleste mælkeproducenter er det for

Læs mere

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV

Kære landmænd, Med venlig hilsen, Barenbrug Holland BV Græsguide 2017 Kære landmænd, Hvordan håndterer man et presset mælkemarked? Det har rigtig mange mælkeproducenter spurgt sig selv om i det seneste års tid. Det kan anbefales at foretage en kritisk analyse

Læs mere

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf. +31 24 3488100 sales@barenbrug.nl www.barenbrug.dk Græsguide 2015 Kære mælkeproducent! 2014 var for de fleste mælkeproducenter et fremragende græsår med et stort udbytte af høj kvalitet. Lad os håbe, at den kommende sæson bliver mindst lige så stor en

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV

Kære mælkeproducent! Med venlig hilsen. Barenbrug Holland BV Græsguide 2016 Kære mælkeproducent! Nu hvor mælkekvoterne er afskaffet, er opgaven i endnu højere grad at optimere produktionen i både stald og mark. Kvalitetsgrovfoder er nøglen til en høj mælkeydelse,

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2017/1 Danmark. GreenSpirit: Dokumenteret kvalitet

MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2017/1 Danmark. GreenSpirit: Dokumenteret kvalitet MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2017/1 Danmark GreenSpirit: Dokumenteret kvalitet Nye løsninger - nye muligheder. For alle mælkeproducenter har 2016 været et år præget af markedsmæssige

Læs mere

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk

Læs mere

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg

Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Effekt af græsblanding på foderoptagelse og mælkeydelse Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen VFL, Kvæg Fodringsdagen Herning Kongrescenter 2. september 2014 Forskelle i morfologien mellem bælgplanter

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken

med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Frø til græsmarken 2013 Tjen 500 kr. pr. årsko med mere hjemmeavlet protein fra græsmarken Med en rekordhøj pris på protein, er det dyrt at erstatte hjemmeavlet protein med indkøbt protein. Beregninger

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse

Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize DKK 1683 større fortjeneste pr. ha Proterra Maize har mange fordele Når grøngødningen Proterra Maize udsås sammen med majsen, har det store fordele og giver i sidste ende en DKK 1683 større

Læs mere

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs

STÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,

Læs mere

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed

Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF

Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference Gurli Klitgaard DLF Græsdyrkning 2016 og nye græssorter Agrovi Kvægkonference 2016 Gurli Klitgaard DLF Græsforædling - Mål Græsforædling i DLF Udbytte højt og stabilt Holdbarhed / Persistens Sygdomme Protein Høj FK NDF Danmark

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen

Nye arter til slæt og afgræsning. Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Nye arter til slæt og afgræsning Grovfoderseminar 2003 v/karsten A. Nielsen Faktorer, som har betydning for foderoptagelse under afgræsning Græssets struktur Den mængde græs, der er til rådighed Et godt

Læs mere

Guf og søde sager til højtydende malkekøer

Guf og søde sager til højtydende malkekøer Guf og søde sager til højtydende malkekøer? De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd Forskel mellem de bedste 25

Læs mere

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass

Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning

Foderets fordøjelse og omsætning Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark. Mere mælk fra GreenSpirit Struktur

MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark. Mere mælk fra GreenSpirit Struktur MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2015/1 Danmark Mere mælk fra GreenSpirit Struktur Med begge ben på jorden Der er fortsat nogle måneder før mælkekvoten bliver afskaffet og selv om vi

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver

Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE

VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING

STÆRKE GRÆS-RØDDER. giver mere mælk 08/ 26/ 36/ De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme AFGRÆSNING NR. 5 // MAJ 2015 De unge taber, når bankerne slagter kvægejendomme STÆRKE GRÆS-RØDDER giver mere mælk AFGRÆSNING Min. 0,3 hektar græs pr. ko Slæt efter gylle Succes kræver vilje 08/ En urolig ko bruger

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?

hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl

Sikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014

Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Afsluttende fælleskursus for deltagere i Afgræsningsskolen 2014 Arne Munk Hovborg Kro Holmeåvej 2, 6682 Hovborg 12. november 2014 Program Velkomst og præsentation af projektet og programmet v/ konsulent

Læs mere

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter

I. Urter i græsmarken. II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter I. Urter i græsmarken II. Vitaminer, mineraler og foderværdi af græsmarksarter Hvorfor urter? en historie/brand øge biodiversitet/mangfoldighed øge ædelyst påvirke foderkvalitet påvirke dyrenes sundhed

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

NYHEDSBREV. Kødkvægsskuet og 2. december i forbindelse med Agromek, som holdes 29. november til 2. december i Herning.

NYHEDSBREV. Kødkvægsskuet og 2. december i forbindelse med Agromek, som holdes 29. november til 2. december i Herning. NYHEDSBREV Nr. 5-2016 Arrangementskalender Kødkvægsskuet 2016 1. og 2. december i forbindelse med Agromek, som holdes 29. november til 2. december i Herning. Kødkvægsskuet i Herning nye rammer Skuet holdes

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen

Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Archived at http://orgprints.org/1791 Urter i græsmarken Karen Søegaard, Jakob Sehested, Jørgen Eriksen, Margrethe Askegaard, Lisbeth Mogensen og Søren K. Jensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling?

Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Er det mugligt at forbedre foderværdien i rajgræs gennem forædling? Thomas Didion Hinnderup, 8. oktober 2013 Faktorer med indflydelse på NDF fordøjelighed Art Selvom nogen græssorter kan have lige mængder

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor

NorFor Plan. En overordnet beskrivelse. Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor 30. juni 2004 NorFor Plan En overordnet beskrivelse Sammenstillet og bearbejdet af Projektgruppen *), NorFor *) Arnt-Johan Rygh, Maria Mehlqvist, Marie Liljeholm, Mogens Larsen, Anders H Gustafsson, Harald

Læs mere

Bedre kvalitet i kornhelsæd

Bedre kvalitet i kornhelsæd Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavl - 10 - V/ Martin Mikkelsen, Landskontoret for Planteavvl På nordisk plan arbejdes der med at udvikle et nyt fodervurderingssystem, og det er planlagt, at dette

Læs mere

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen

NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen NDF-omsætningen i mave-tarmkanalen Martin Riis Weisbjerg & Peter Lund Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Hvorfor er NDF interessant? Fordi: NDF koncentration

Læs mere

Bæredygtig produktion af foder til énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsprodukter

Bæredygtig produktion af foder til énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsprodukter Bæredygtig produktion af foder til énmavede dyr og drøvtyggere baseret på græsprodukter Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie skala Pilot skala Semi produktion skala Laboratorie

Læs mere

Betfor Ikke kun nyttigt

Betfor Ikke kun nyttigt Betfor Ikke kun nyttigt Videnskabelige undersøgelser bekræfter erfaringer igennem 50 år. De gode egenskaber ved roefibre har vakt forskernes nysgerrighed. Hvad er det for mekanismer og egenskaber, som

Læs mere

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden

Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning

Læs mere

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass

Stærkt som stål. Regenererende Almindelig Rajgræs. Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Great in Grass Stærkt som stål Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi: regenerende og bedste slidstyrke! RPR er en selv-regenererende

Læs mere

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg

Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Foderenheder udnyttet Optimalt foderniveau til højtydende malkekøer Landskonsulent Ole Aaes, Landscentret, Dansk Kvæg Der er ingen tvivl om, at det store prisfald på mælk har betydet, at mange kvægbedrifter

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø 12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion

Læs mere

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderets fordøjelse og omsætning. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderets fordøjelse og omsætning Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid) Mave-/tarmkanal

Læs mere

Nettoudbytte og foderværdi

Nettoudbytte og foderværdi Nettoudbytte og foderværdi Græs Fem slæt Græs Tre slæt vedehelsæd Nettoudbytte, FE pr. ha 8.000 9.000 8.0 Fordøjelighed, FK organisk stof 79 74 70 Foderværdi, kg tørstof pr. FE 1,10 1,25 1,34 Pris pr.

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?

Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklingskontoret, Økologi Slutrapport Græsrodsforskning Projekttitel: Kvæg Selvforsyning med hjemmepressede rapskager

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde)

Afgræsningssystemer. Afgræsningssystemer. Bufferareal. Bufferareal. Bufferareal. Storfold er yt til malkekøer. Reguleret storfold. Fold (skiftefolde) Afgræsningssystemer Afgræsningssystemer Reguleret storfold Bufferareal Fold (skiftefolde) Bufferareal Stribe afgræsnig Bufferareal Storfold Storfold er yt til malkekøer 7. november 2... 2014 1 Reguleret

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

FRISTELSER VED AFGRÆSNING

FRISTELSER VED AFGRÆSNING FRISTELSER VED AFGRÆSNING Thomas Andersen, Kvæg Herning kongrescenter 1. marts 2015 KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Strategiske overvejelser Økonomi Forventet produktion Arbejdsindsats Andre effekter 2... AFGRÆSNING

Læs mere

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:

2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene: 11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:

Læs mere

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE

BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE Fodringsdagen, Herning 2015-09-01 Betina Amdisen Røjen, bro@seges.dk Niels Bastian Kristensen Jim Christensen, Specialestud. AU BETYDNING AF KLØVERGRÆSBLANDING FOR FODEROPTAGELSE OG MÆLKEYDELSE BAGGRUND

Læs mere

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.

Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere