STRATEGI FOR DESTINATIONSUDVIKLING I KARREBÆKSMINDE

Transkript

1 STRATEGI FOR DESTINATIONSUDVIKLING I KARREBÆKSMINDE 1. Vision Karrebæksminde skal være kendt i Danmark og Nordeuropa som en idyllisk og rekreativ perle, hvis havnemiljø emmer af liv. Her kan man især fra påske til efterårsferie tage til for at holde aktiv ferie, og nyde de mange muligheder for friluftsliv og byliv. Eller blot for at slappe af, være til og være sammen. Karrebæksminde skal omfavne fiskerikulturen på en charmerende og ensartet måde, der går igen i både det fysiske udtryk såvel som udbuddet af oplevelser og aktiviteter. 2. Mission Karrebæksminde skal være en destination, som skaber hyggelige oplevelser for børnefamilier, sommerhusgæster og andre, som søger aktive oplevelser i naturen. 3. Identitet Karrebæksmindes identitet udspringer fra dens fiskerleje kulturarv og fysiske placering mellem fjord og hav. Her kombineres elementernes rasen, solnedgangen og lyset med hygge, fred og tryghed. 4. Strategi Visionen om at blive kendt i Danmark og Nordeuropa som en idyllisk og rekreativ perle, opnås gennem tre indsatsområder: 4.1. Sammenhængende oplevelsesrum Karrebæksminde har en række områder med stort potentiale for at skabe nye oplevelser og aktiviteter. Udviklingen af disse områder skal tage udgangspunkt i Karrebæksmindes identitet og bør tænkes sammen, så besøgende naturligt får lyst til at bevæge sig fra det ene oplevelsesrum til det andet. Oplevelsesrummene skal udformes på en måde, så folk i højere grad får lyst til at tage ophold i dem og blive i destinationen i længere tid Løbende aktiviteter i perioden påske til efterårsferie For at tiltrække nye kundegrupper og turister også uden for skolernes sommerferie gennemføres en række aktiviteter, som understreger aktiv ferie, friluftsliv og hygge. Aktiviteterne kan være store såvel som små, men det er vigtigt, at de afholdes og kommunikeres med regelmæssige intervaller for at øge destinationens attraktivitet i hele sommerhalvåret. Aktiviteterne skabes og afsættes i et tæt samarbejde mellem turismeaktørerne Fokus på værtskab Kernen til et godt ophold er det personlige møde. Enhver turist skal have oplevelsen af, at være blevet set og værdsat. Turisten skal modtage den nødvendige hjælp og service samtidig med at den gode fortælling om området formidles. Der iværksættes initiativer, som styrker værtskabsrollen i erhvervet såvel som hos de lokale i Karrebæksminde.

2 5. Baggrund 5.1. Ekstern analyse Den eksterne analyse er baseret på diverse analyser om kystturisme foretaget af eller for Videncenter for Kystturisme (CKT) og af selve Karrebæksminde foretaget af Næstved Kommune i samarbejde med RUC Analyse af kystturisme i Danmark og Sjælland Følgende er uddrag fra 3 rapporter om kystturisme: Kystturisterne i Danmark en ABC med Regionalt Fokus Kystturismen i Danmark Fakta om Dansk Kystturisme Dansk Kystturisme og dens betydning for Dansk Økonomi, Vækst og Beskæftigelse. Disse findes bl.a. på CKTs hjemmeside Rapporterne omhandler Danmark generelt og, hvor de er mere specifikke, Sjælland. Konklusionerne bruges derfor for at skitsere nogle tendenser i markedet frem for at være en direkte fremstilling af den nuværende situation i Karrebæksminde. Kystturismen er en meget vigtig del af dansk turisme. Kystturismen står for mere end seks ud af 10 udenlandske turistovernatninger i Danmark og for mere end 40 pct. af turismeomsætningen i Danmark. Samlet set skaber kystturismen en omsætning på 34 mia. kr. og direkte og afledte job i Danmark. Kystturisten bruger i gennemsnit 396 kr. pr. dag. Dette er færre penge i døgnet end andre turistformer, men deres ophold er typisk af længere varighed. Kystturisten foretager i gennemsnit 8,4 overnatninger. (På Sjælland er det højere: 9,1 overnatninger, da størstedelen er campisten og feriehusgæsten, som ofte holder lidt længere ferie end gennemsnittet.) De 3 sommermåneder (juni, juli, august) udgør 58% af kystovernatningerne alt 34,2 mio (tal fra 2011). I april var der i 2,9 mio overnatninger og i maj 2,6. Efteråret viste samme tendens: i september 2,7 mio overnatninger og i oktober 2,3. Der er derfor et rimeligt potentiale i at arbejde med udviklingen af sæsonen i disse måneder. Over 90% af kystturisterne har indenfor de sidste 5 år været på ferie i Danmark én eller flere gange. Danske turister står for 50% af kystferie-overnatningerne. Naturen er den helt store attraktion for udenlandske turister: 68% nævner naturoplevelser herunder særligt strand, kyst og hav som motiver for at vælge Danmark. Når man ser på, hvad der påvirker danskernes beslutning for, hvor de holder ferie, nævner 59% naturen som motiv for deres ferie og 55% nævner strand, kyst og hav.

3 Par uden børn står for 52% af overnatningerne i kystdestinationerne resten er hovedsageligt børnefamillier.

4 For Sjælland gælder denne tendens også der er et klart flertal af gæster på ferie er uden børn. Der er stor variation i rejsegruppernes interesser, og natur/kyst motiverer knap halvdelen af turisterne. En lang række andre elementer motiverer dermed turisternes besøg, såsom de interessante byer, historiske/kulturelle oplevelser og lokale attraktioner. Svenskerne for eksempel vælger destination ud fra nærheden til forlystelsesparker. Knap hver 4. angiver aktiv ferie som formål med deres besøg. Empiriske studier viser, at loyalitet især skabes, når tilfredshedsscoren er 4,2 eller derover på 5-skalaen. Overordnet set, ligger Sjælland på 4,5. Kystturisten er især tilfreds med overnatningsstedet, som opnår en score på 4,4 ud af 5 mulige. Mindst tilfredshed er der med spisesteder (3,9), det samlede pris/kvalitetsniveau (3,6) og i nogle regioner også serviceniveauet. Disse områder viser således et betydeligt potentiale for videreudvikling. I kystturismen viser det sig, at hvor der er overnatninger er der ikke nødvendigvis oplevelser. Og omvendt. Der er således en geografisk adskillelse af overnatningsmuligheder ift hvor man finder oplevelserne, hvilket ikke er hensigtsmæssigt ud fra turistens synspunkt. Kystturismen er under forandring. De store overnatningsbaserede destinationer er i nedgang, mens de i dag mindre men oplevelsesbaserede destinationer samt hotel/erhverv destinationer vinder frem. Disse to konklusioner kunne indikerer, at vækst i kystturisme ikke nødvendigvis fremmes ved at skabe flere overnatningsmuligheder men at sikre en bedre kobling mellem overnatning og oplevelser Analyse af sommerturismen i Karrebæksminde 2012 I 2012 blev der udarbejdet en analyse af sommerturismen i Karrebæksminde. Analysen blev udarbejdet af Næstved kommunes team for Erhverv og Turisme med teknisk assistance fra RUC efter opdrag af Næstved Havn og VisitNæstved. Da analysen blev gennemført over to sommerdage (blandt ca. 450 gæster), giver den ikke nødvendigvis et retvisende billede af hele sommeren. Ikke desto mindre kan man uddrage nogle konklusioner omkring turisten i Karrebæksminde, herunder at gæsterne i Karrebæksminde er en smule ældre end befolkningen som helhed. Af de adspurgte er således 61% over 46 år. Det er især danske gæster, der fylder op på stranden, købmanden og caféerne i Karrebæksminde. Kun 6 % af de spurgte gæster er fra udlandet, hvorimod 60% er fra Sjælland. Mere end 80 % af deltagerne i undersøgelsen oplyser, at de er i Karrebæksminde med familie med eller uden børn. Campingplads og sommerhuse er den fortrukne overnatningsform i Karrebæksminde, og generelt er turisterne meget tilfredse. Der er stor loyalitet: 65% af de adspurgte er turister, som er vendt tilbage til Karrebæksminde. Der er især forventninger om at besøge strand og natur og nyde det hyggelige miljø i byen og på havnen, som er turisternes bevæggrund for at besøge Karrebæksminde. Der er kun ganske få gæster, der oplyser, at de er taget til byen for at besøge café eller restaurant og endnu færre angiver børnevenlige aktiviteter og shopping som årsag til besøget. Ikke desto mindre, har 80% af gæsterne besøgt en café eller restaurant, og 55% har brugt tid på at shoppe i området. 32% efterspørger et marked og knap en fjerdedel påpeger, at der mangler børnevenlige arrangementer. Vi kan således overordnet konkludere, at den største gruppe af turister er danskere, som rejser med familien. Vi kan desuden konkludere, at der også er en stor gruppe i 65+ segmentet, hvorimod de unge mellem 18 og 26 mangler, selv på en højsommerdag. Det er stranden og naturen, som trækker dem til, men de bruger en del tid på både shopping og caféer. Det kan således ikke afvises, at en højnelse af disse muligheder vil påvirke beslutningen om at tage til Karrebæksminde væsentligt i positiv retning.

5 5.2. Intern analyse Materielle ressourcer Karrebæksmindes primære ressource er naturen, det vil sige fjorden, stranden, den rå klint og de åbne vider. På en sommerdag er der således rigeligt at tage sig til, men der er ingen faciliteter til indendørsaktiviteter, når vejret er dårligt. Karrebæksmindes anden vigtigste ressource er dens historie og den deraf følgende fiskerleje stemning. Her findes mange bygninger, der understøtter det autentiske miljø, men historien om dem formidles ikke. Kommer man væk fra området omkring broen og kanalen og længere ud af Kystvejen, bliver Enø imidlertid præget af sommerhusområder med et parcelhuskvarteragtigt præg. Og selv inden for broen og kanalen bærer området præg af, at der ikke er en fælles visuel identitet. Som følge af både historien og naturen, er Karrebæksminde velsignet med en perlerække af områder, som egner sig til turistaktiviteter. Det gælder både stranden, kanalen, Alléen, molen, kludekogerpladsen, Vesterhave Strand, den grønne plads og mange flere. Men ser man bort fra stranden og kanalen udnyttes disses potentiale stort set ikke. En årsag hertil er sandsynligvis økonomien. Selv om man kan finde ressourcer til etablering, så er det svært at finde penge til driften, så længe omsætningen i området ikke er større end den er man havner altså i en hønen eller ægget problematik Immaterielle ressourcer Karrebæksminde har et originalt persongalleri med stor historisk viden. Indsamlingen og formidlingen af denne viden er imidlertid ikke formaliseret. Der er således både fare for at denne viden går tabt, men også at den ryger hen over hovedet på turisterne. Karrebæksminde har et godt image. De der kender Karrebæksminde forbinder stedet med at være hyggeligt og ikke alt for dyrt. Byen er derimod ikke kendt for det høje gastronomiske niveau, og man ville have stor glæde af en god fiskerestaurant. Der er et alsidigt erhvervsliv og handle i Karrebæksminde også ude for hovedturistsæsonen som er med til at skabe liv og dynamik i bybilledet. Tilmed er destinationen tæt på Næstved, der har mange tilbud i form af underholdning, shopping, mm., og diverse attraktioner så som Bonbonland og Gavnø inden for 15 minutters kørsel. Dette kan betragtes som en udfordring ift at holde turisten i Karrebæksminde, men er også en styrke i og med at en mindre by ikke kan tilbyde alt specielt ude for hovedturistsæsonen og der kan derfor skabes tilbud i samarbejde med andre for at styrke attraktiviteten af destinationen Organisation Karrebæksminde er velsignet med en række ildsjæle og store individuelle kapaciteter. Det frie initiativ råder, men der mangler lederskab og beslutningskompetence. De initiativer, der iværksættes, er sjældent store nok til rigtig at flytte noget, og mange forsøg bliver dræbt undervejs i lokalpolitik. Der er en kedelig tendens til uærlig snak og hemmelige alliancer. De fleste beslutninger træffes desuden på baggrund af, hvad enkeltstående, lokale personer tror og mener ikke på en begrundet analyse af, hvad turisterne efterspørger og hvad, der kan skabe større omsætning. Dette er nogle gange en fordel kort vej fra tanke til handling men det ville være en fordel med bedre koordinering for at fange de gode ideer og skabe samspil mellem aktiviteterne.

6 Der er med andre ord behov for et samlende organ, som har erfaring med og ansvaret for at drive en koordineret destination. For at dette organ har en levetid ud over eventuelle bidrag til etablering, bør der skaffes løbende finansiering, eksempelvis gennem parkeringsafgift, kurtakst eller anden form for brugerbetaling, så der er en fond hvorfra der kan søges tilskud til turismeaktiviteter i Karrebæksminde Markedsorientering Markedsorienteringen i Karrebæksminde har indtil videre primært været rettet mod sommerhusgæster og endagsgæster i højsæsonen. Dertil kommer for Smålandshavets vedkommende erhvervsturister/kursister. Man har ikke haft så meget fokus på at udvikle aktiviteter eller pakkeprodukter, som kunne gøre området attraktivt uden for sæsonen. Man har heller ikke udført en samlet indsats over for grupper, der rejser samlet, det være sig sportsforeninger, introturer eller busselskaber. Da turisterne i Karrebæksminde er loyale og kommer ofte tilbage gentagende gange, bør dette tages med i betragtningen ved markedsføring og planlægning af aktiviteter.

7 6. SWOT analysen Følgende SWOT analyse er en skitsering af hovedpointerne i den eksterne og interne analyse ved at se på styrker, svagheder, muligheder og trusler 1. Emnerne er ikke prioriteret men hovedpointerne fremhæves nederst i hver kasse. S (styrker) Natur strand, fjord, kyst, åbne vider og stor interesse blandt turisterne for netop naturen mm. Historie fiskerleje stemning og viden om egnens historie En hyggelig by som er tryg og overskuelig Et stærkt lokalt brand (specielt i Næstved og omegn) Ildsjæle Overnatningsmuligheder i form af feriehuse, camping og hotel kystturisterne foretrukne overnatningsformer Alsidigt erhvervsliv og handel set ift. byens størrelse Flere attraktioner inden for 15 minutters kørsel af Karrebæksminde Destinationens kerne/identitet skal være mere synlig, dvs. turistens oplevelse af Karrebæksmindes natur og historie O (muligheder) Sommerhusovernatningerne (ikke mindst fastlæggerne) repræsenterer en betydelig base for at videreudvikle omsætningen i destinationen ikke mindst i forår og efterårsmånederne Udvidelse af sæsonen fra påske til efterårsferie v.h.a. løbende aktiviteter ikke mindst til par uden børn. Et styrket samspil mellem oplevelsesrum/områder og koordination af aktiviteter kan synliggøre mulighederne for aktiviteter bedre. Lokale fortællinger kan bidrage til sense of place og forbedre turistens tilknytning til Karrebæksminde Etableringen af en fond/forening til bedre koordinering og som økonomisk bidrag til turismeaktiviteterne Der er et stort potentiale i at skabe kendskab gennem fortællinger om destinationen Skab tradition for at lave aktiviteter og turismeprodukter i forårs og efterårsmånederne W (svagheder) Manglende kendskab til Karrebæksminde på landsplan og på de nordeuropæiske markeder (Norge, Sverige, Tyskland og Holland), hvor der ellers er mange kystturister, som efterspørger, hvad Karrebæksminde kunne tilbyde Begrænset sortiment, specielt ift restauranter/gastronomi og eventuelt shopping/markeder Friluftsmulighederne udnyttes ikke tilstrækkeligt Manglende visuel identitet og sammenhæng mellem de forskellige oplevelsesrum/ områder i destinationen Behov for bedre værtskab især sidst på sæsonen, hvor turisterhvervet kan virke udbrændt Destinationen arbejder allerede godt sammen på mange måder det er vigtigt at stå sammen om udviklingen. T (trusler) Manglende viden om potentielle kundegrupper, som endnu ikke har fundet vej til Karrebæksminde hvem er de og hvad har de af behov/ønsker? Aktiviteterne er meget vejrafhængige der er brug for indendørsaktiviteter for at kunne forlænge sæsonen Lav omsætning (bortset fra i skolernes sommerferie) begrænser hvor mange hænder, man hyrer. Dette resulterer i, at turisterhvervet er meget hårdt spændt for, hvilket kan påvirke servicen og værtskabet i længden Modsatrettede interesser i byen, hvilket kan skabe manglende sammenhæng og kræver øget samarbejde Manglende beslutningskompetence på et mere overordnet plan for destinationen Karrebæksminde skal styrkes som bosætningssted for at byen ikke forsvinder eller er en død by ude for hovedturistsæsonen Der er vigtigt at få skabt beslutningskompetence i destinationen og at der er nogen til rådighed for at hjælpe både turisten men også virksomhederne løbende. 1 Stammer fra engelsk: Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats

8 7. Idékatalog Følgende er en kort skitsering af ideer til aktiviteter og produkter, som understøtter forslaget til strategi. Listen skal betragtes som inspiration og ønsker fra gruppens side, og vil med formødet og stormødet blive videreudviklet til et idékatalog for Karrebæksminde. Svævende sti i siv platform med kikkert for at se havørne og andre fugle. Lignende ses ved Arresø i Frederiksværk (nedenstående billede til venstre) og i udlandet. Idéen er at få gæsterne ud i naturen for at fortælle om fjordens flora og fauna uden at belaste området unødvendigt. Havørne safari hvorfor sende turister til Maribosøerne, når man kan opleve havørnen lige her i Karrebæksminde? Med et fuglekig/platform i sivene, forstyrres havørnene ikke og det er en oplevelse, som kan tiltrække en del besøgende. DOF og andre eksperter tages med i udviklingen for at sikre en god balance mellem benyttelse og beskyttelse. Stisystem i stjerneformation, geocaching og andet der bringer turisterne ud i naturen. Her taler vi om cykel- og vandrerstier men også i vandet v.h.a. poster og andet for at guide turisten rundt i kajak, på paddleboard og for dykkere. Bord/bænkesæt flere steder i byen for at vise de forskellige oplevelsesrum og give anledning til ophold for borgere og turister Overdækket eller indendørs aktiviteter for at skabe mulighed for flere aktiviteter selv om solen ikke skinner fra en skyfri himmel. Der er p.t. flere (privatejede) muligheder, eksempelvis Danland feriecentret og poolområdet i Smålandshavet mulighed for samarbejde om udvikling af oplevelsesrum bør undersøges. Fotokonkurrence for at inddrage turistens og borgernes perspektiv på Karrebæksminde Kurtakst, parkeringsafgift eller anden form for brugerbetaling for at skaffe løbende indtægter til fond til udvikling af destinationen (NB: ikke til drift af turismevirksomhederne men til fælles initiativer). Øget samarbejde mellem turismevirksomhederne i Karrebæksminde og i Næstved (eksempelvis Bonbonland, Gavnø Slot, indkøbsmulighederne i Næstved, mm) for at styrke hele områdets attraktivitet. Gruppen ser frem til at modtage sparring på visionen og strategien samt forslag til mulige aktiviteter og produkter ved Stormøde i februar.