Med udgangen af 1991 udløb den økonomiske, flerårige fællesaftale. Aftalen er siden hen årligt blevet forlænget med étårige aftaler.

Transkript

1 1 Indledning 1.1 Fællesaftalen Fællesaftalen er betegnelsen for et økonomisk samarbejde om kystbeskyttelsen ved Skagen mellem staten, Nordjyllands Amt og Skagen Kommune. Arbejdet og de økonomiske rammer er forud fastlagt ved tidligere flerårige og nu étårige aftaler. Udgiftsfordelingen mellem stat, amt og kommune er fastsat til henholdsvis 50 %, 25 % og 25 %. Statens økonomiske engagement i kystbeskyttelsen ved Skagen begyndte i 1982, idet Trafikministeriet i brev af 12. juli 1982 gav Skagen Kommune tilsagn om at ville afholde 50 % af udgifterne til et treårigt anlægsprogram som skitseret i Kystinspektoratets (KI) kysttekniske rapport Skagen 81 (ref. 1). Man gav tilsagn om desuden at ville bidrage med samme andel til løbende fodring på de pågældende kyststrækninger i årene op til et årligt maksimum beløb. Arbejderne de første tre år fra 1982 til 1984 byggede på forslagene i den kysttekniske rapport samt et supplement til rapporten fra 1984 (ref. 2). På grund af forværring af klimaet i løbet af 1980 erne var det nødvendigt med yderligere udbygning/renovering af den daværende kystbeskyttelse, hvilket er beskrevet i Skagen handlingsplan fra 1986 (ref. 3). På grund af de politiske forhandlingers varighed blev denne først endeligt vedtaget i sommeren 1988 efter samme økonomiske udgiftsfordeling som før. Programmet blev udført i årene Med udgangen af 1991 udløb den økonomiske, flerårige fællesaftale. Aftalen er siden hen årligt blevet forlænget med étårige aftaler. De hidtil udførte programmer for kystbeskyttelsen koncentrerede sig stort set kun om Kattegatkysten, idet erosions- og oversvømmelsesproblemerne her var erkendte og påtrængende. Efter nogle år med gentagne højvandshændelser på kysten ved Gl. Skagen i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne, hvilket forårsagede svage strandprofiler foran byen, udarbejdede KI et notat Gl. Skagen 93. Forslag til Kystbeskyttelse (ref. 4) med fire alternative løsningsforslag til kystbeskyttelse. Sidenhen og inden financieringen er kommet på plads er situationen foran byen forbedret ad naturlig vej, og beslutningen er indtil videre blevet udskudt. Aftaleområdet ved Skagen har ikke tidligere været klart defineret, men har i praksis været betragtet som strækningen fra og med Gl. Skagen over Grenen til og med Damstederne. 1.2 Aftale til grund for denne undersøgelse Efter en række kontakter mellem repræsentanter for Skagen Kommune og KI i løbet af 1997 er programmet for nærværende undersøgelse udarbejdet. På et teknikermøde 9. september 1997 mellem Nordjylland Amt, Skagen Kommune og KI blev programmet gennemgået og diskuteret. Mødet havde til formål at afklare de overordnede projektmål samt klarlægge mulighederne for om det kunne udføres indenfor det sædvanlige økonomiske samarbejde mellem staten, amtet og kommunen. Amtet besluttede imidlertid den 26. oktober 1998 at afvise kommunens ansøgning om tilskud til undersøgelsen ud fra den betragtning, at amtets hidtidige medvirken til kystbeskyttelsen har drejet sig om tilskud til deciderede anlægsarbejder, men ikke til rådgivning. I stedet er amtets forventede andel fordelt ligeligt mellem staten og kommunen. Kommunen godkendte programmet politisk den 11. november Aftalen er dokumenteret i bilag 1. 1

2 Området for nærværende undersøgelse er strækningen fra Gl. Skagen over Grenen til Damstederne, se figur 1.1. Nordstrand Nordøst for Gl. Skagen Gl. Skagen Højen Fyr Grenen Øst for Grå Fyr Grå Fyr Vest for Grå Fyr Sønderstrand Havnen - Klitgården Damstederne Figur 1.1 Aktuelle undersøgelsesstrækning. På figuren gives i øvrigt en oversigt over de forskellige strækningsangivelser. 1.3 Formål med undersøgelsen Der er defineret fire overordnede formål for nærværende undersøgelse: Evaluering af den hidtidig udførte indsats Fremskrivning af kystudviklingen på spidsen af Skagens Odde Revision af målsætninger og strategier for kystbeskyttelsen Beregning af tekniske og økonomiske konsekvenser på baggrund af skærpede fredningsbestemmelser. På baggrund af 17 års indsats i området synes det betimeligt med en evaluering af effekten af det hidtil udførte arbejde. Samtidigt giver yderligere 17 års målinger en bedre baggrund for fremskrivning af kystudviklingen end det forholdsvist spinkle datagrundlag, som lå til grund for undersøgelsen i For at belyse fremtidsperspektivet med det nuværende indsatsniveau foretages en fremskrivning af kystudviklingen i det aktuelle område. Målsætningen for hver enkelt delstrækning tages op til revision i lyset af de senere års ændrede samfundsholdning til kysten som naturressource. På møde den 25 februar 1999 mellem repræsentanter fra kommunen og KI er der opstillet reviderede målsætninger for de enkelte kyststrækninger, se bilag 2. Disse er politisk accepteret af kommunen den 8. september Med udgangspunkt heri opstilles alternative løsningsforslag for kystbeskyttelsen på de enkelte strækninger med angivelse af konsekvenser for kystlinjens udvikling samt økonomisk overslag. Der foreligger udkast til skærpede fredningsbestemmelser for de fredede arealer øst for Batterivej og øst for de fredede områder ved Fyrbakken og Sønderstrand. Da selve arbejdet med indvinding af sandet på Nordstrand menes at have negative konsekvenser for de geologiske og botaniske interesser i området bør indvindingen ophøre, så snart der findes realistiske og alternative muligheder herfor. Derfor skal et nyt indvindingsområde på Skagens Rev undersøges, teknisk såvel som økonomisk. KI har i øvrigt tidligere udført økonomiske konsekvensberegninger af at flytte 2

3 indvindingsområdet fra Nordstrand til revet, se ref. 5. Den eksisterende kystbeskyttelse i området er undtaget fra de nye bestemmelser, men mindre bastante løsningsmuligheder er ønskelige. De fysiske forhold, som er bestemmende for kystudviklingen i området, er tidligere detaljeret beskrevet i ref. 1, hvorfor der henvises hertil. Det er derfor ikke fundet nødvendigt at supplere resultaterne fra denne undersøgelse udover de analyser, som er udført i forbindelse med modelundersøgelsen, se rapporten Undersøgelsesprogram for Skagen (ref. 6). Rapporten er i øvrigt bilagsrapport til nærværende rapport. 3

4 2 Résume og konklusion 2.1 Indledning Nærværende undersøgelse er udført i forlængelse af det årlige kystbeskyttelsesarbejde ved Skagen, som er udført siden 1982, financieret gennem fællesaftalen mellem staten, Nordjyllands Amt og Skagen Kommune. Arbejderne har tidligere primært bygget på aftaler knyttet op på forslag stillet i en kystteknisk rapport Skagen 81 (ref.1) med supplement fra 1984 (ref.2) og Skagen Handlingsplan fra 1986 (ref.3). Siden 1991 er aftalen forlænget med et år ad gangen. Hovedmålene med undersøgelsen er følgende: Evaluering af den hidtidig udførte indsats Fremskrivning af kystudviklingen på spidsen af Skagens Odde Revision af målsætninger og strategier for kystbeskyttelsen Beregning af tekniske og økonomiske konsekvenser på baggrund af skærpede fredningsbestemmelser. Programmet for undersøgelsen er i øvrigt udførligt beskrevet i bilag 1. Mønstrene for bølger, vandstand og strømme på den aktuelle strækning omkring spidsen af odden er beskrevet ved hjælp af numerisk modellering. Disse parametre er sammen med profildata brugt til at simulere den littorale transport, som består af såvel en langsgående som en tværgående transport på kysten. Modellerne er kalibreret på den beregnede kystudvikling baseret på KI s målte profildata. Kendskab til transportforholdene er en forudsætning for at simulere flytning af sedimentet og dermed ændringerne i kystlinjens position og selve profiludviklingen. Modelkørslerne er udført af Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og er særskilt afrapporteret i Undersøgelseprogram for Skagen (ref.6), som er bilagsrapport til nærværende rapport. 2.2 Evaluering af den hidtidig udførte indsats Der er givet en kort beskrivelse af udbygningen med konstruktioner siden Langt hovedparten af arbejdet er foregået på Kattegatkysten. For en overordnet gennemgang har de væsentligste arbejder været følgende: Udskiftning af de gamle T-høfder med bølgebrydere nordøst for havnen Etablering af kunstig klit som oversvømmelsesbeskyttelse nordøst og sydvest for Grå Fyr Renovering/bygning af skråningsbeskyttelsen foran Grå Fyr Renovering af skråningsbeskyttelsen mellem havnen og Klitgården Etablering af to høfder mellem havnen og Klitgården Forlængelse af T-høfdeudbygningen ved Damstederne med bølgebrydere Årlig fodring med sand på Kattegatkysten. På strækningen havnen-klitgården dog med singels. På Skagerrakkysten er der bygget en høfde og skråningsbeskyttelse ved Højen Fyr samt to terminalhøfder på strækningen nordøst for Gl. Skagen. Den nuværende indsats med bølgebrydere og årlig vedligeholdesfodring har stabiliseret kystlinjen på de aktuelle strækninger henholdsvis nordøst og sydvest for Grå Fyr og ved Damstederne. Stentæppet foran skråningsbeskyttelsen ved Grå Fyr har standset det overskyl, som førhen forekom på grund af de forholdsvis store vanddybder foran skråningsbeskyttelsen. På strækningen havnen- 4

5 Klitgården har kombinationen af enkelthøfder og singelsfodring opbygget en smal strand foran skråningsbeskyttelsen på størstedelen af strækningen, således at oversvømmelserne i Vesterby er undgået. Der sker forstejling i profilet fra 4 til 10 m vanddybde på Kattegatkysten. Fodringen virker som forventet ikke i denne del af profilet. Den gennemsnitlige profilforstejling ud til 5 m dybde er 0,7 % pr. år. Sammenholdes kystudviklingen med udviklingen i de fysiske påvirkninger, ses det, at energiniveauet for pålandsvind på Kattegatkysten har været forholdsvist højt fra omkring 1980 og frem til midten af 1990 erne. Antallet af ekstremvandstande har også været stort i 1980 erne. Den høfdebeskyttede strækning nordøst for Gl. Skagen er præget af stabile forhold. Høfderne har gennem årene kunnet fastholde stranden. Kysten på de ubeskyttede nabostrækninger til Højen Fyr er rykket tilbage. Højen Fyr-området ligger derfor som et fremspring på kysten. Der er begyndende bagskæring af skråningsbeskyttelsen. Strækningen ud for Gl. Skagen er inde i en rolig periode med et sundt strandprofil. I årene omkring 1990 var forholdene dog præget af nedslidning af stranden med kliterosion til følge. På den ubeskyttede strækning sydvest for Gl. Skagen har der været lignende periodevise tendenser. Det rejser spørgsmålet, om der findes kortperiodiske svingninger på kystlinjen. Sammenligning af en tidsrække af luftfotos viser, at der findes svingninger eller udbugtninger på kysten. Disse findes fra Spirbakke Mile godt m sydvest for Gl. Skagen og op til Nordstrand. De er cykliske, ligger med en indbyrdes afstand på ca m og vandrer med en hastighed af ca. 170 m/år langs ad kysten med retning ud mod Grenen. Udbugtningen vil ved passage forårsage et sandtilskud til stranden og en midlertidig forbedring af strandens styrke. I tiden mellem passagerne vil stranden imidlertid være smal og risikoen for højvandserosion i klitten være betydeligt større. 2.3 Fremskrivning af kystudviklingen på spidsen af Skagens Odde Der er opstillet sedimentbudgetter for Kattegatkysten på begge sider af havnen og på Skagerrakkysten på strækningen fra Gl. Skagen ud til Grenen. På Kattegatkysten nordøst for havnen transporteres knap m 3 /år ud til Grenen med retning videre mod revet. På Kattegatkysten sydvest for havnen transporteres ca m 3 /år mod sydvest ud for Sandmilen. Transporten på Skagerrakkysten er af andre dimensioner. Mere en 1 mio m 3 /år aflejres på kysten ud for Nordstrand og på revet. På basis af sedimentbudgetterne er kystlinjens forventede position på Kattegatkysten fremskrevet 25 år under forudsætning af samme kystbeskyttelsesindsats som nu. Fremskrivningen viser, at kystlinjens position på de beskyttede strækninger stort set vil være stabil. For at kompensere den tidligere nævnte profilforstejling vil fodringsmængden dog i løbet af de næste 25 år vokse med estimeret 10 %. På Skagerrakkysten er fremskrivningen sket på grundlag af analyse af profilmålingerne. Kysten langs den nordvestvendte del af odden er en naturlig tilbagerykningskyst. En del af odden er imidlertid i højere eller mindre grad præget af svingninger i kystlinjens position. Svingningerne er af mere kortsigtet karakter end langtidstendensen med tilbagerykning. Det betyder, at kysten ud for Gl. Skagen på et tidspunkt vil komme under pres. På strækningen nordøst for Gl. Skagen forudses stabile forhold med den nuværende høfdeløsning. Konstruktionerne ved Højen Fyr opgives formentligt, hvilket medfører hurtig lokal tilbagerykning indtil skrænt og kystlinje er tilpasset nabostrækningerne. 5

6 2.4 Beregning af tekniske og økonomiske konsekvenser på baggrund af skærpede fredningsbestemmelser. Der foreligger udkast til skærpede fredningsbestemmelser for de fredede arealer øst for Batterivej og øst for de fredede områder ved Fyrbakken og Sønderstrand. Da selve arbejdet med indvinding af sandet på Nordstrand menes at have negative konsekvenser for de geologiske og botaniske interesser i området vil indvindingen kunne ophøre, så snart der findes en teknisk og økonomisk acceptabel, alternativ mulighed herfor. Da Skagen Rev er et sandsynligt alternativt indvindingsområde er dette undersøgt. Det potentielle fodringssand er finkornet med middelkorndiameter D 50 på 0,23 mm. Imidlertid er det nuværende fodringssand fra Nordstrand ligeså fint, hvorfor effektiviteten ikke forringes derved. Strandfodring fra søsiden udføres ved indpumpning af sand gennem en ledning til stranden. Enhedsprisen er imidlertid stor, da de nødvendige fodringsmængder er forholdsvis beskedne. I kombination med en stor anstillingsudgift til specielt havledning og rør på land, driver det enhedspriserne i vejret. Kystfodring er undersøgt som et muligt alternativ. Kystfodring består i, at fodringsfartøjet sejler så tæt på kysten som dets dybgang tillader og losser sandet. Enhedsprisen på kystfodring er meget billigere fordi det ikke kræver etablering af indpumpningsledning til stranden. Sandet vil typisk bundfældes på 4 m vanddybde. Modelberegninger viser, at så længe den kunstige revle, som herved dannes, er høj, vil en større del af energiomsætningen fra bølgerne foregå her og derved reducere energiomsætningen helt inde ved stranden. Den kunstige revle flader imidlertid hurtigt ud og den gunstige effekt inde på kysten aftager. Fodringsmaterialet har samtidigt en tendens til at flytte ud ad i profilet. Det betyder, at stranden ikke modtager et tilskud af sand. Da der således ikke er sand til at opbygge en buffer foran klitskrænten, vil det øge risikoen for skrænttilbagerykning under højvandssituationer. Det konkluderes derfor, at kystfodring ikke er en egnet metode på de aktuelle kyststrækninger ved Skagen. For at reducere bidraget fra anstillingsudgiften ved strandfodring undersøges flerårig fodring, hvor arbejdet i stedet for årligt f.eks. udføres hvert andet år med en tilsvarende, større fodringsmængde. Bølgebryderne reducerer den naturlige erosion på den bagvedliggende strand. Problemet er, at stranden bag bølgebryderne er forholdsvis smal. Der er derfor ikke plads til hele fodringsmængden, så en del skal placeres udenfor bølgebryderne. Fodringssandet udenfor bølgebryderne vil føres hurtigere væk end det sand, som ligger indenfor. Modelberegninger viser, at den lokale forstejling i kystprofilet uden for bølgebryderne, som fodringen bevirker, medfører øget langstransport indtil profilet er blevet justeret. Modellerne har ikke kunnet give svar på, med hvilken størrelsesorden effektiviteten af sandet udenfor bølgebryderne nedsættes eller sagt på en anden måde, hvor stor en ekstramængde, der skal udlægges for at kompensere for den større erosion. Beregningerne viser i øvrigt ikke overraskende, at erosionen af fodringsmaterialet er størst det første år efter fodringen. Variationerne i kystlinjens position bliver naturligvis også større ved flerårig fodring. Som antydet reduceres enhedsprisen ved toårige fodringskampagner. Ud fra en ren økonomisk betragtning vil der ved toårige kampagner kunne fodres med op til 70 % større mængder i forhold til årlige kampagner inden den årlige udgift bliver højere. Det bør derfor overvejes, om der i givet fald skal udføres praktiske forsøg med fodring hvert andet år. Til sammenligning er økonomien for ét og toårig fodring med sand indvundet på revet angivet i tabel 2.1. Grunden til at mængderne for toårig fodring er mere end dobbelt så store som dem for étårig fodring er, at der er kompenseret med ekstra mængder for den reducerede effektivitet af sandet placeret uden for bølgebryderne. 6

7 Strkning rlig fodring Mngde m Enhedspris kr./m Udgift mio. kr. Torig fodring Mngde m Enhedspris kr./m Udgift mio. kr. rlig udgift mio. kr. Nordłst for havnen ,5 1, ,5 2,2 1,1 Sydvest for havnen ,5 0, ,5 1,6 0,8 Damstederne , ,5 1,0 0,5 I alt 2,7 4,8 2,4 Prisniveau januar 2000, excl. moms. Tillg p 15 % til łvrige udgifter ikke indregnet. Tabel 2.1 Udgift for ét- og toårig fodring med sand indvundet fra revet. Til sammenligning er økonomien for fodring med sand indvundet på Nordstrand angivet i tabel 2.2. rlig fodring Mngde m Enhedspris kr./m Udgift mio. kr , , ,3 I alt 1,0 Prisniveau januar 2000, excl. moms. Tillg p 15 % til łvrige udgifter er ikke indregnet. Tabel 2.2 Udgift for fodring med sand indvundet på Nordstrand. 2.5 Revision af målsætninger og strategier for kystbeskyttelsen Målsætningen for hver enkelt delstrækning tages op til revision i lyset af de senere års ændrede samfundsholdning til kysten som naturressource. Groft taget er målsætningen fastholdelse af kystlinjen på de kyststrækninger, som i dag beskyttes og naturlig udvikling på de resterende strækninger. Målsætninger for de enkelte kyststrækninger er beskrevet i bilag 2. Med udgangspunkt i målsætningerne er der opstillet forskellige alternative udformninger for strækningerne henholdsvis nordøst og sydvest for Grå Fyr og Damstederne, hvilke alle medfører en reduktion af konstruktioner på kysten, se figur 2.1 og

8 Alternativ A1 Nuværende udformning Alternativ A2 Krone af bølgebrydere sænkes 0.5 m Alternativ B1 Nuværende udformning Alternativ A3 Alternativ B2 Alternativ A4 Alternativ B3 Figur 2.1. Alternative løsningsforslag til bølgebryderkonfiguration nordøst for havnen. En løsning, som bibeholder den eksisterende udbygning af konstruktioner er ligeledes behandlet. Prisen for reduktionen af konstruktioner er en øget fodringsindsats. For hver af de alternative løsningsforslag er konsekvensen for kystlinjens udvikling angivet og økonomisk overslag er udført. Med undtagelse af alternativ A1-B1 vil der ske større eller mindre erosion i den kunstige klit på begge sider af fyret. Da den fungerer som oversvømmelsesbeskyttelse vil det blive nødvendigt med en hel eller delvis retablering i en mere landværts position. Alternativ C1 Nuværende udformning Alternativ C2 Alternativ C3 Figur 2.2. Alternative løsningsforslag til bølgebryderkonfiguration ved Damstederne. De økonomiske overslag opdelt på anlægsudgifter, som er en engangsudgift og årlige udgifter til fodring er givet i tabel 2.3 og 2.4. For sammenligningens skyld beregnes udgiften til fodring såvel på grundlag af indvinding fra søsiden som fra landsiden. Der regnes med fodring hvert år. 8

9 Alternativ A1-B1 A2-B3 A3-B2 A3-B3 A4-B3 Anlg mio.kr. 1,8 2,3 2,1 3,0 Prisniveau januar 2000, excl. moms. Fodring słside mio.kr./r 2,3 2,8 3,1 3,0 3,3 Fodring landside mio.kr./r 0,8 1,0 1,1 1,1 1,3 Tabel 2.3. Udgifter til alternativ udformning nordøst for havnen. Alternativ C1 C2 C3 Anlg mio.kr. 0,6 0,8 Fodring słside mio.kr./r 1,0 0,9 1,2 Fodring landside mio.kr./r 0,5 0,5 0,8 Prisniveau januar 2000, excl. moms. Tabel 2.4. Udgifter til alternativ udformning ved Damstederne På strækningen havnen-klitgården er der ikke givet alternative løsningsforslag. Strækningen er speciel på grund af manglende naturlig strand. Udgift til singelsfodring bliver 0,1 mio. kr/år. Udgift til fjernelse af konstruktioner ved Højen Fyr bliver 0,2 mio. kr. Kysten på strækningen nordøst for Gl. Skagen er stabil. Med den eksisterende konfiguration af høfder (løsning A) bliver der næppe nødvendigt med fodring for at fastholde kystlinjen. Høfderne renoveres efter behov. Med en løsning (løsning B) uden konstruktioner vil det være nødvendigt at kompensere med fodring dels på grund af den naturlige tilbagerykning og dels på grund af strækningens beliggenhed læværts den høfdebeskyttede kyst ved Gl. Skagen. Udgifterne er vist i tabel 2.5. Lłsning Anlg mio.kr. Fodring słside mio.kr./r Fodring landside mio.kr./r A B 2,0 0,9 4,6 3,3 Tabel 2.5 Udgifter til alternative løsninger på strækningen nordøst for Gl. Skagen. Ved Gl. Skagen synes kystudviklingen at foregå cyklisk over en godt 20-årig periode. Der vil være en periode med et sundt strandprofil og en periode med et svagt strandprofil. Det bliver nødvendigt at udføre ekstra foranstaltninger, hvis klitskrænten skal holdes. Når den gunstige effekt af kystlinjeudbugtningen aftager vil klitten givetvis igen komme under pres. Der er derfor foreslået to alternative metoder til højvandsbeskyttelse af klitskrænten enten i form af en singelspude foran klitskrænten (løsning A), som det kendes i dag, eller såfremt denne løsning ikke er ønskelig en permanent skråningsbeskyttelse (løsning B). Singelspuden skal regelmæssigt vedligeholdes. Den første løsning er mindre bastant, medens den anden løsning giver større sikkerhed mod erosion i klitskrænten. Derudover bør der udføres årlig fodring i perioden med et svagt strandprofil. Vedligeholdelsen af singelspuden vil blive mindre hyppig i perioden med sundt strandprofil. I den periode vil fodring sandsynligvis ikke være nødvendig. Høfderne renoveres efter behov. Udgifterne er vist i tabel 2.6. Lłsning Anlg mio.kr. Fodring słside mio.kr./r Fodring landside mio.kr./r A, sundt strandprofil A, svagt strandprofil 1,0 4,0 2,8 0,3 2,5 B, sundt strandprofil B, svagt strandprofil 7,7 4,0 2,8 1,8 Tabel 2.6 Udgifter til alternative løsninger ved Gl. Skagen. 9

10 3 Oddens udvikling og dens betydning for kystens udvikling 3.1 Oddens dannelse Dannelsen af Skagens Odde skyldes et samspil mellem landhævning og tilførsel af sand fra littoralprocesserne. Siden isen trak sig tilbage efter sidste istid for ca år siden er vandspejlet steget på grund af isens afsmeltning medens landet samtidigt er hævet fordi isens tryk er væk. Det gensidige styrkeforhold mellem disse to modsatrettede tendenser har gennem de seneste ca år betydet en fortsat relativ landhævning i området. Som eksempel kan nævnes at terrænet ved Kandestederne er hævet 11 m over havets niveau gennem de seneste knap år (ref. 7). Tilsvarende er terrænet ved Gl. Skagen hævet 3 m gennem de seneste ca år. Skagens Odde er opbygget på en gammel kystklint en glacial endemoræne, som i dag kan ses fra Hirtshals mod øst til Tversted og videre mod sydøst til Frederikshavn. Det foranliggende strandplan var fladvandet og en lerbanke ved Råbjerg og Kandestederne har haft væsentlig betydning for de første stadier i dannelsen af odden. Den bølgeinducerede strøm langs kysten har ført eroderede materialer med sig fra strækningen sydvest og vest for ned mod Hirtshals. Disse materialer er på oddens nordvendte strækning kastet op på stranden som strandvolde. Den relative landhævning har løbende betydet stabilisering af de højest beliggende strandvolde. Odden er således bygget op af successive strandvoldssystemer og er på denne måde vokset i nordøstlig retning. Når stranden er blevet tilstrækkelig høj og bred er sandet tørret. Vinden har blæst sandet op som klitter, som ligger som en bræmme bag stranden. I en periode har sandflugten været så voldsom, at bevoksningen ikke har kunnet stabilisere klitten. Klitten er så vandret ind over odden. På den nordlige del af odden er landskabet i dag præget af parabelklitter. På figur 3.1 er vist en skematisk fremstilling af et sandsynligt forløb af oddens dannelse. Måstrup-Jerup-fladen dannes ved opbygning af strandvoldssystemer foran den gamle kystklint. Strandplanet foran kystklinten var yderst fladvandet, og en banke af yoldialer ved Kandestederne og Råbjerg spillede ifølge den viste tolkning en særlig rolle. På østsiden af banken opstod nemlig et sydgående strandvoldsystem, der efterhånden voksede sammen med den gamle kystklint og omsluttede en lagune - den nu udtørrede Gårdbo Sø. Nord for lerbanken ved Råbjerg begynder den udbygning af strandvoldssystemet, som fortsætter i nutiden, og som har gjort Skagens Odde til en af verdens største odder. Strandvoldene aflejres på spidsen af odden i næsten øst-vestlig retning. Samtidig forskydes strandvoldsdannelsen østover, således at den samlede vækst af odden sker i nordøstlig retning. Figur 3.1 Sandsynligt forløb af Skagens Oddes dannelse (ref. 8). I Middelalderen blev Skagens Odde udsat for voldsom sandflugt, som omdannede den nordlige del af odden til en sandørken. Råbjerg Mile er fortsat på vandring mod øst. Først op mod vort århundrede er sandflugten for alvor blevet bremset, og større indlandsklitter findes ikke på den yderste del af Skagens Odde. 10

11 3.2 Grenens udvikling Kystudviklingen langs oddens spids er meget dynamisk. På figur 3.2 er kystlinjeudviklingen de sidste to hundrede år vist. Skagerrak Højen Fyr Grenen Grå Fyr Gl. Skagen Gl. Fyr Km Kattegat Figur 3.2 Kystlinjeudvikling på spidsen af Skagens Odde. Det er karakteristisk, at kystlinjen ved Nordstrand vokser mod nordøst. Samtidigt sker der en afhøvling af Kattegatkysten fra omkring Gl. Fyr mod nord ud mod Grenen. Derved bevarer odden sit lige præg omkring Skagen med to næsten parallelle kyststrækninger på henholdsvis Kattegatsiden og Skagerraksiden. På strækningen syd for Gl. Fyr er der naturlig fremrykning af kystlinjen i første hundredårsperiode før anlæg af havnen. På Skagerrakkysten sker der fortsat erosion langs hele odden (ref. 9). Overgangen mellem tilbagerykning og fremrykning ligger i området ved Højen Fyr. Det ses samtidigt at dette område i takt med oddens vækst i seneste hundredårsperiode er flyttet i nordøstlig retning. 3.3 Områdebeskrivelse Odden er som beskrevet i afsnit 3.1 et ungt havskabt landskab. Området er skabt som strandvoldssletter, hvilket ses i terrænet nord og øst for den bymæssige bebyggelse i Skagen ud mod Grenen. Området er deslige dækket af hede og moser, som veksler med sandede klitområder. Grenen er omfattet af en stor landskabs- og naturvidenskabelig fredning (ref. 10) Arealerne, der er omfattet af fredningen, udgør ca. 262 ha. og strækker sig fra Batterivej i vest til Kattegatkysten i øst og grænser i nord op mod de klitfredede arealer ud mod Skagerrak. Damsted Klit er ligeledes omfattet af fredning. Strækningen øst for Grå Fyr. Terrænet mellem den kunstige klit og Fyrvej ligger mellem kote 1,0 og 2,0 DNN ifølge fotogrammetisk udtegning fra De få ekstra enkeltpunkter på planen viser flere steder med koter ned til kote 1,2 DNN. Strækningen vest for Grå Fyr. Terrænet mellem den kunstige klit og Fyrvej ligger mellem kote 1,0 og 2,0 DNN. De ekstra anførte punkter i planen viser dog at terrænet generelt ligger højere end terrænet øst for fyret. Campingpladsen ligger i kote 1,5-1,7 DNN, medens det grønne areal i tilknytning til pladsen ligger i kote 1,4 DNN. 11

12 Havnen-Klitgården. Klitterrænet ligger højt med koter større end 3,0 DNN. KI har ingen oplysninger om terrænniveauet for de bagvedliggende huse i Vesterby. Damstederne. På det laveste sted ud for vestligste T-høfde ligger Damstedvej i kote 1,7 DNN. Længere sydpå stiger vejen med terrænet til niveau højere end kote 2,0 DNN. De laveste områder mellem stranden og vejen er adgangsvejene til stranden. Disse ligger dog alle steder højere end kote 2,0 DNN, bortset fra tilslutningen bagest til Damstedvej i det lave område. 3.4 Problematik og årsag På baggrund af det overordnede udviklingsmønster af oddens spids, som beskrevet i afnit 3.2, kan udviklingen på de forskellige strækninger lettere forstås. Skagerrakkysten Strækningen fra Spirbakke Mile til lidt nord for Højen Fyr er en naturlig tilbagerykningskyst. Kystlinjetilbagerykningen er standset ved anlæg af høfder på størstedelen af strækningen fra Gl. Skagen til Højen Fyr. Der findes et sundt klitsystem på strækningen til sikkerhed mod oversvømmelse af eventuelt lavtliggende dele af baglandet. Tilbagerykningen af nabostrækningerne betyder, at den høfdebeskyttede del af strækningen med tiden kommer til at ligge i en fremskudt position. Dette problem er naturligvis mest markant på en kort strækning som den ved Højen Fyr, hvor klitskrænten på den beskyttede strækning ligger som et frermspring på kysten. Strækningen videre mod nordøst til Nordstrand er en naturlig fremrykningskyst. Tilvæksten bliver større desto nærmere stedet er til Grenen. Til gengæld er klitbeskyttelsen mod oversvømmelse på dele af strækningen mindre solid. Der har med mellemrum været oversvømmelse i klitområdet ved Nordstrand. Kattegatkysten Strækningen på kysten nordøst for Hvide Fyr er en naturlig tilbagerykningskyst, medens strækningen sydvest for fyret fra naturens side er en fremrykningskyst. Kystudviklingen på sidstnævnte strækning er ændret efter havnens etablering. Havnens udbygning i og efterfølgende udvidelser den seneste i har betydet en afskæring af den sydvestgående langstransport på stedet således, at der ikke bliver tilført materiale til kysten sydvest for havnen. Umiddelbart nordøst for havnen på den ubeskyttede kyst har der været stor fremrykning på grund af havnens luvsideeffekt, hvor de ydre værker fanger hovedparten af materialet i den langsgående transport. Af samme grund lider strækningen sydvest for havnen under dennes læsidevirkning. I kombination med etablering af skråningsbeskyttelsen, som forhindrer tilførsel af materiale fra skrænten, er det årsagen til at den naturlige strand er forsvundet mellem havnen og Klitgården. På strækningen ved Damstederne er læsideproblemet fra havnen blevet forstærket, idet der ikke er tilført tilstrækkeligt med materiale til langstransporten fra strækningen mellem havnen og Klitgården på grund af skråningsbeskyttelsens blokering for erosion i skrænten. Kystlinjetilbagerykningen på strækningerne Damstederne og Betty Nansens Hus til p-pladses ved Grenen er standset ved en kombination af bølgebrydere/t-høfder og fodring og på strækningen havnen Klitgården ved en kombination af skråningsbeskyttelse og fodring med grove materialer. Ovesvømmelsesproblemet på begge sider af Grå Fyr er løst ved etablering af kunstige klitter. På den øvrige strækning nordøst for havnen er der ingen problemer. På strækningen umiddelbart nordøst for p-pladsen ved Grenen og på strækningen ned mod Betty Nansens Hus findes naturligt 12

13 klitpartier. Og i havnens luvsideområde er stranden så bred, at selv et svagt bagvedliggende klitparti ikke giver problemer. Ved Damstederne findes et forholdsvist smalt klitparti. På strækningen havnen Klitgården er klitten borteroderet. Dette har givet anledning til oversvømmelser i Vesterby under bestemte vandstands-/bølgeforhold. Risikoen er reduceret ved etablering af et strandprofil med grove materialer. 13

14 4 Udført kystbeskyttelse 4.1 Målsætning og strategi Udbygningen af kystbeskyttelsen efter KI s aktive medvirken siden 1982 bygger primært på skitseforslag udarbejdet i rapporterne Skagen 81 (ref. 1) med tilhørende supplement (ref. 2) og Skagen handlingsplan (ref. 3). Nogle arbejder er dog planlagt løbende ud fra opståede behov indenfor det afsatte årlige budget til vedligeholdelse. Målet med de foreslåede foranstaltninger har været at standse kysttilbagerykningen på de aktuelle strækninger. Det er først og fremmest på Kattegatkysten, at indsatsen er koncentreret, idet det var på denne strækning problemerne var åbenlyse. Strategien har gennem årene været at beskytte strækningerne med en kombination af konstruktioner og strandfodring med sand. Arbejdet har været økonomisk begunstiget af nær tilgang til indvindingsområdet på Nordstrand, som på grund af den store naturlige aflejring på stedet ud fra et mængdemæssigt regnskab har kunnet tåle indgrebet. Systemet af høfder og/eller bølgebrydere har betydet, at fodringsbehovet er reduceret væsentligt. Ud for Grå Fyr samt på strækningen mellem havnen og Klitgården er stranden på grund af tidligere anlagte skråningsbeskyttelser borteroderet. Kystprofilet er kommet så tæt på det bagvedliggende terræn, at skråningsbeskyttelsen begge steder er bygget direkte ud i havet. For at stabilisere profilet umiddelbart foran er der udlagt grove materialer. Ud for skråningsbeskyttelsen ved Grå Fyr er sten indbygget som et tæppe på bunden, medens der på strækningen mellem havnen og Klitgården er udlagt singels, som fungerer som en dynamisk beskyttelse. De reducerede vanddybder foran skråningsbeskyttelserne har siden afhjulpet oversvømmelsesproblemet begge steder. Oversvømmelsesrisikoen for det bagvedliggende terræn på strækningerne nordøst og sydvest for Grå Fyr er løst ved etablering af kunstige klitter af sand indvundet på Skagens Rev. Ved udskiftningen af de ældre T-høfder på strækningen nordøst for havnen med bølgebrydere er der i vid udstrækning taget hensyn til de historiske forhold. Der har været arbejdet med løsninger, som i vid grad reducerede antallet af konstruktioner eller endog helt fjernede dem på nogle delstrækninger, men den valgte løsning har næsten samme udbygningsgrad som den gamle. Gl. Skagen problematikken er første gang behandlet i forbindelse med den pludselige nedslidning af stranden, som fandt sted i årene omkring I 1993 udfærdigede KI et notat Gl. Skagen 93 (ref. 4) med fire alternative forslag til beskyttelse af byen. Den politiske beslutning er foreløbigt udsat til færdiggørelsen af nærværende undersøgelse. Der er derfor ikke på noget tidspunkt afsat økonomiske midler til denne strækning. De hidtil anvendte midler på denne strækning er derfor som akut afhjælpning af situationen taget af det samlede budget til kystbeskyttelse ved Skagen og har derfor været af beskeden størrelse. Kystbeskyttelsen ved Højen Fyr er udført efter henvendelse fra kommunen. Indsatsen på denne strækning har ikke været udført siden 1992 på grund af kommunens og KI s fælles indstilling om at opgive den, se bilag Udbygning af kystbeskyttelsen Af hensyn til fortolkningen af kystudviklingen gennemgås ikke blot udbygningen af kystbeskyttelsen efter fællesaftalens ikraftræden i 1982, men udbygningen før den tid nævnes kortfattet. Sidstnævnte udvikling er i øvrigt detaljeret beskrevet i ref. 1. Tegn. nr. 4.1 viser den daværende udbygning i

15 Den vigtigste menneskeskabte faktor på Kattegatkysten er imidlertid anlæg af Skagen Havn i samt de senere udvidelser i 1935, og specielt , hvor et nyt ydre bassin blev anlagt. Yderværkerne har betydet en afbrydelse af den på stedet dominerende sydgående langstransport på kysten. Dette har medført manglende tilførsel af sand til strækningen syd for havnen med deraf forårsaget erosion. Høfdebyggeriet i 1921 reducerede kysttilbagerykningen. Alligevel blev det nødvendigt at etablere en skråningsbeskyttelse på stedet, som bestod af beton. Læsideerosionen fortsatte sydvest for Klitgården, hvorfor der blev anlagt en række T-høfder i løbet af årene På tilbagerykningskysten nordøst for havnen blev Grå Fyr med tiden mere og mere eksponeret. Efter forskellige forsøgskonstruktioner anlagdes i 1971/72 nogle T-høfder foran Grå Fyr. I 1970 erne blev høfdesystemet forlænget i begge retninger, således at det samlede høfdesystem i 1979 bestod af 39 høfder. Høfdemellemrummene foran Grå Fyr blev forstærket med udlagte betonbrokker m.v. samtidigt med at der flere steder på strækningen blev udlagt interimistiske værn af forskellige materialer foran klitskrænten. Kysten ud for Gl. Skagen by havde gennem årene været udsat for fortsat tilbagerykning. I slutningen af 1940 erne byggedes seks høfder samt en stenskråningsbeskyttelse ud for byen. Efter fortsat erosion i læsiden af høfdeområdet udbyggedes høfdesysytemet mod nordøst med yderligere 10 høfder samt et par mindre høfder i overgangen mellem de to strækninger. Samtidigt anlagdes en høfde samt en skråningsbeskyttelse foran bebyggelsen ved Højen Fyr. Nedenfor fortsættes med en strækningsvis gennemgang af indsatsen siden De nuværende kystbeskyttelseskonstruktioner er vist på tegn. nr. 4.2 og 4.3, medens de årligt udførte fodringsmængder er angivet strækningsvis i bilag 3. Kattegatkysten nordøst for havnen I 1984 etableredes to strongpoints ét udfor p-pladsen ved Grenen, hvor erosionen og bagskæringen af T-høfderne var særlig stor og ét ud for Grå Fyr, som lå i en udsat position. Det første sted udskiftedes de fire nordøstligste T-høfder med to bølgebrydere i en mere landværts position. Der blev anlagt skråningsbeskyttelse bagved bølgebryderne, idet den bagvedliggende klit ønskedes bevaret. Der blev anlagt et højvandsdige hen foran p-pladsen ved Grenen. Det udlagte betonfyld i høfdemellemrummene ved Grå Fyr blev afdækket med brudsten i en skråningsbeskyttelse. Strækningen nordøst for havnen. (Foto JWLuftfoto). 15

16 Sandsynligvis på grund af manglende fodringsindsats fortsatte kysten med at rykke tilbage mest mod nordøst. Høfderne blev derfor bagskårne, hvilket vil sige, at de mistede forbindelsen til land. Da de til dels var underdimensionerede og angiveligt var bygget uden filterdug, forfaldt de i større eller mindre grad. Nedslidningen af kysten specielt nordøst for Grå Fyr medførte gentagne oversvømmelser af baglandet. Vandet trængte ind dels ved overskyl over det lave hedeterræn nordøst for Grå Fyr dels ved overløb på skråningsbeskyttelsen ud for Grå Fyr på grund af den større vanddybde foran skråningsbekyttelsen. Efter forsøg med udlægning af sten på bunden foran skråningsbekyttelsen ved Grå Fyr udlagdes i 1989 et tæppe af sten foran skråningsbeskyttelsen. Konstruktionen var dimensioneret efter fysiske modelforsøg (ref. 11). I 1989 etableredes en lav kunstig klit henholdsvis nordøst og sydvest for Grå Fyr med indpumpet sand fra revet. Høfderne blev udskiftet med bølgebrydere i en mere landværts tracé i årene , bortset fra de syv sydligste T-høfder, som var intakte. Planformen af bølgebrydersystenet blev til dels fastlagt med hjælp af numeriske modelberegninger. Langstransportens fordeling i kystprofilet og sammenhængen mellem bølgebrydermellemrum og den forventede kystlinjeindskæring af kystlinjen blev beregnet. Indsatsen blev kombineret med årlig fodring på den mest udsatte del af strækningen. På tegn. nr 4.4 vises en fotoserie udbygningen fra den ubeskyttede kyststrækning frem til forholdende efter udbygningen med bølgebrydere. Kattegatkysten sydvest for havnen Betonskråningsbeskyttelsen mellem havnen og Klitgården var mange steder slidt ned. Den blev derfor indbygget i en ny skråningsbeskyttelse af sten. Da langstransporten var afbrudt ved havnens tilstedeværelse og da skråningsbeskyttelsen forhindrede sandtilskud fra skråningen havde høfderne ikke længere nogen berettigelse. Stenene blev derfor indsamlet i 1984 og genanvendt andetsteds. Strækningen sydvest for havnen. (Foto JWLuftfoto). Ved uheldige kombinationer af højvande og indkommende bølger fra sydlige retninger blev bølgerne presset ind i hjørnet umiddelbart syd for havnemolen. Bølgenergien bliver herved koncentret og bølgehøjden forstærket. I forbindelse med dybderne umiddelbart foran skråningsbeskyttelsen 16

17 blev bølgeopskyllet så stort, at det løb over terrænet og ned i de lavere liggende arealer i Vesterby. I 1985 udførtes en sandfodring på strækningen, men sandet forsvandt snart mod sydvest. Der forsøgtes derefter med grovere fodringsmateriale. Dette var mere stabilt, men så snart det var flyttet ud af området var det tabt for strækningen. Der anlagdes derfor to terminalhøfder ved Klitgården, hvorved en meget stor del af den årligt udlagte singels er blevet på strækningen. Strandopbygningen har reduceret oversvømmelsesrisikoen. Til beskyttelse af terrænet bag det forholdsvis store høfdemellemrum umiddelbart sydvest for Klitgården byggedes en vinge i 1983 på den sydligste høfde mellem havnen og Klitgården og dernæst anlagdes et højvandsdige, som i dag altid er sanddækket. I forlængelse af T-høfderne ved Damstederne anlagdes i 1983 fem bølgebrydere foran vejen ud til Stokmilen. Bortset fra et enkelt år er strækningen siden fodret årligt. På tegn. nr. 4.5 vises en fotoserie udbygningen siden 1969, hvor kun strækningen mellem havnen og Klitgården var beskyttet, og frem til Skagerrakkysten I 1983 anlagdes to korte terminalhøfder i forlængelse af det eksisterende høfdesystem til afbødning af læsideerosionen fra høfdesystemet. I 1984 blev den eksisterende høfde ved Højen Fyr, som var nedbrudt, erstattet, og der blev bygget en skråningsbeskyttelse i klitten foran bygningerne. Strækningen ud for Gl. Skagen-området. (Foto JWLuftfoto). I årene omkring 1990 forekom gentagne gange højvande, som efterlod stranden smal og lav og med kliterosion foran Gl. Skagen by. Den pludselige nedslidning af stranden var uventet og der var ikke afsat beløb til beskyttelse af kysten. I 1991 og 1992 blev der som akut afhjælpning udlagt henholdsvis og m 3 sand på stranden. Sandet blev naturligvis hurtigt fjernet af bølgerne på den ret eksponerede kyst, hvor der er stor materialomsætning. I årene er der successivt udlagt i alt tons singels på stranden ind mod klitskrænten foran byen. En stor del af mængden ligger stadig tilbage som højvandsbeskyttelse foran klitten, hvilket formentligt hænger sammen med en naturlig forbedring af forholdene på kyststrækningen, se afsnit 6, samt materialets karakter. 17

18 4.3 Årlige arbejder I forbindelse med vedtagelsen af den treårige handlingsplan i 1988 for udbygning/renovering af kystbeskyttelsen blev der afsat årlige budgetter til vedligeholdelse af kysten til og med Siden er budgettet løbende blevet bevilget for ét år ad gangen af de tre aftaleparter. De årlige arbejder har hovedsageligt bestået af fodringsarbejder: Kattegatkysten nord for havnen. Stranden mellem Grå Fyr og p-pladsen ved Grenen er fodret med gennemsnitligt m 3 /år og stranden mellem Grå Fyr og Bunkeren er fodret med gennemsnitligt m 3 /år. Den beskyttede strand videre ned mod Betty Nansens hus er nogle år fodret med beskedne mængder i forbindelse med lokal højvandserosion på stranden. Kattegatkysten syd for havnen. Kysten mellem havnen og Klitgården er fodret med singels. Det mest udsatte sted er der undertiden udlagt håndsten. Den gennemsnitlige mængde har været tons/år. På stranden mellem Klitgården og Stokmile Klit er der sandfodret med gennemsnitligt m 3 /år. Skagerrakkysten. Ved Højen Fyr er der sidst fodret i 1992 med m 3 sand. Udfor Gl. Skagen by er der i 1992 udlagt m 3 sand på stranden som afhjælpning af akut situation. Siden er der i årene successivt udlagt i alt tons singels på stranden foran klitskrænten. En stor del af mængden ligger stadig tilbage som højvandsbeskyttelse foran klitten. 4.4 Økonomi og mængder De hidtil afholdte udgifter til kystbeskyttelse ved Skagen, siden fællesaftalen mellem staten, Nordjyllands Amt og Skagen Kommune trådte i kraft i 1982, er afbildet på figur 4.1. Mio. kr År Figur 4.1 Udgifter til kystbeskyttelse ved Skagen. Beløb er excl. moms. De afholdte udgifter består ud over udgifter til entreprenørarbejder til forundersøgelser, herunder opmåling og eksterne konsulentopgaver, rejseudgifter og dagligt tilsyn. Årene og er præget af store udgifter til anlægsarbejder, som foreslået i henholdvis ref. 1 samt ref. 2 og ref. 3, medens arbejderne de øvrige år primært eller helt består af vedligeholdelsesarbejder i form af fodring. Niveauet ligger på 1,3 mio. kr. årligt. Anlægsarbejderne er beskrevet i afsnit 4.2 og den årligt udførte fodring er angivet strækningsvis i bilag 3. 18

19 5 Effekt af kystbeskyttelsen 5.1 Fysisk påvirkning Generelt I denne rapport udføres ikke en generel behandling og beskrivelse af de meteorologiske og hydrografiske forhold eller den indbyrdes afhængighed mellem disse. Dette er tidligere udført i rapporten Skagen 81, ref. 1. I stedet fokuseres på de forhold (afsnit og 5.1.3), som spiller en rolle for vurderingen af effekten af den kystbeskyttelsesindsats, som begyndte i 1982, efter at der var indgået aftale om samarbejde om kystbeskyttelsen ved Skagen mellem staten, amtet og kommunen. Når resultatet af indsatsen på kysten skal vurderes spiller det en rolle, hvorledes den tidsmæssigt differentierede fysiske påvirkning på kysten har været i den aktuelle periode. Desuden beskrives her andre fysiske forhold, som set i et længere perspektiv, kan få indflydelse på kystudviklingen omkring Skagen (afsnit og 5.1.5). Den fysiske påvirkning på kysten består hovedsageligt af de indkommende bølger og de deraf afledede bølgestrømme i revlezonen. Hyppigheden og størrelsen af højvandsstande influerer ligeledes på kysten, idet bølgernes størrelse ændres og bølgernes virkefelt i kystprofilet flyttes ved en ændret vandstand. I mangel af målte bølgedata bliver udviklingen af bølgeforholdene her implicit beskrevet ved hjælp af vinden i afsnit Vindeffekten afspejler til en vis grad bølgeforholdene på kysten. På Skagerrakkysten er vandstandsforholdene ligeledes knyttet op på vindforholdene, således at forstå, at des stærkere pålandsvind desto højere vandstand. På Kattegatkysten bliver vandet presset ind i Kattegat ved større vindhastigheder fra vestlige retninger. Dette medfører typisk højvande på Kattegatkysten med fralandsvind og fralandsbølger. Der vil dog kunne optræde pålandsbølger på kysten i form af såkaldte gamle bølger fra en tidligere vindsituation. Omvendt presses vandet ud af Kattegat ved pålandsvind på Kattegatkysten. Dette medfører, at Kattegatkysten typisk har større pålandsbølger ved lavvande og omvendt mindre bølger ved højvande. Men såfremt vinden vender til pålandsvind efter at have blæst længerevarende fra vest vil dette kunne medføre høje bølger og samtidigt højvande, hvilket øger risikoen for erosion på stranden og i klitten. Højvandssituationer forekommer i forbindelse med vedvarende vind af en vis styrke fra vestlige retninger, se ref. 1. I referencen er der udarbejdet vindroser for situationer med vandstande henholdsvis større end +50 cm henholdsvis mindre end 50 cm. Statistisk set forekommer højvande fortrinsvis ved vindretningerne i vinkelrummet SSV-N medens lavvande på samme vis især forekommer ved retninger i vinkelrummet NØ-S. Der er ikke her foretaget en statistisk behandling af samtidige vind- og vandstandsforhold, der kunne fortælle om antal kritiske hændelser på Kattegatkysten med samtidig højvande og pålandsvind Vind Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har i mange år indsamlet vinddata fra en station ved Grå Fyr. Registreringerne er målt med aneometer. 19

20 På foranledning af KI har DMI beregnet vindenergien ud fra de målte vindhastigheder og foretaget en opdeling af vindenergien efter år samt vindstyrke og -retning. Perioden er Vindstyrken er inddelt i tre vindhastighedsintervaller og retningen er inddelt i 16 sektorer. Kun pålandsvind med vindstyrke større end 8 m/s forventes at give signifikant bidrag til de kystformende processer. Skagerrakkysten ved Gl. Skagen og den bølgebryderbeskyttede strækning på Kattegatkysten nordøst for havnen er parallelle. Og indenfor få grader har Kattegatkysten sydvest for havnen samme kystlinjeorientering som kysten nordøst for havnen. Det betyder stort set, at retninger med pålandsvind på den ene kyst giver fralandsvind på den anden kyst og omvendt. På figur 5.1 og 5.2 er udviklingen i vindenergien for pålandsvind på henholdsvis Skagerrakkysten og Kattegatkysten vist. Skagerrakkysten. Efter et højt niveau i årene er energien faldet. Med undtagelse af 1983 har niveauet været lavt frem til slutningen af 1980 erne, hvorefter det indtil begyndelsen af 1990 erne er steget til næsten samme niveau som perioden Siden 1993 er der sket svag reduktion. GJ/m² Energi NNV NV VNV V VSV 1/2 SV N NNØ 1/2 NØ > _ 8,1 m/sek > 17,1 m/sek Alle hastigheder 5 års glidende middel År Figur 5.1 Pålandsvind på Skagerrakkysten ved Gl. Skagen. (DMI-målinger ved Grå Fyr). Kattegatkysten. Vindenergien har været lav i første halvdel af 1970 erne. Herefter er den steget og toppet i sidste halvdel af 1980 erne. Siden 1994 synes energien at aftage. 20

21 GJ/m² Energi > _ 8,1 m/sek > 17,1 m/sek Alle hastigheder 5 års glidende middel 1/2 NØ ØNØ Ø ØSØ 1/2 SV SSØ SØ SSV S År Figur 5.2 Pålandsvind på Kattegatysten. (DMI-målinger ved Grå Fyr). Det fremgår, at med den valgte inddeling i vindstyrker bidrager intervallet 8,1-17 m/s med langt den største energi. Dette skyldes kombinationen af relativt høje vindstyrker og stor hyppighed En detailanalyse på vindretninger, se figur 5.3, viser, at vindretningerne VSV og V er de dominerende med hensyn til generering af højvande i området. Den viser samtidigt, at hvor retningen W førhen var den dominerende har dette forhold løbende ændret sig hen gennem måleperioden, således, at forholdet mellem de to dominerende retninger i dag er omvendt. Det høje energiniveau omkring 1970 skyldtes fortrinsvis et højt niveau fra retningen V, medens det tilsvarende høje niveau i begyndelsen af 1980 erne i højere grad skyldtes en kombination mellem høje niveauer fra begge retninger, dog med højeste niveauer fra retningen VSV. GJ/m² Energi SSV SV VSV V VNV NV NNV N NNØ År Figur 5.3 Opdeling på vindretninger ved typiske højvandssituationer. (DMI-målinger ved Grå Fyr) Ekstremvandstande Statshavneadministrationen i Frederikshavn (SHAF) ligger inde med digitale vandstandsdata fra Skagen Havn for perioden jan jan Siden april 1993 er målingerne overført online direkte til KI s database. Desværre findes der kun meget få registreringer i perioden frem til februar Det betyder, at der reelt er et hul på fem år i registeringerne fra februar 1991 til februar