=00. =Csl =00. =in HANS MAJESTÆT. fco KONG CHRISTIAN IX'S FORÆLDRE UDGIVET PAA HUNDREDAARSDAGEN FOR KONG CHRISTIAN IX'^ FØDSEL BRIEF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "=00. =Csl =00. =in HANS MAJESTÆT. fco KONG CHRISTIAN IX'S FORÆLDRE UDGIVET PAA HUNDREDAARSDAGEN FOR KONG CHRISTIAN IX'^ FØDSEL BRIEF"

Transkript

1 f f =00 =Csl =00 =in 0 i5 fco HANS MAJESTÆT KONG CHRISTIAN IX'S FORÆLDRE UDGIVET PAA HUNDREDAARSDAGEN FOR KONG CHRISTIAN IX'^ FØDSEL BRIEF DL

2

3 ^ Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

4

5 HANS MAJESTÆT KONG CHRISTIAN IX'S FORÆLDRE

6

7 HANS MAJESTÆT KONG CHRISTIAN IX'^ FORÆL- DRE HeiiugVILHELMAF GLYKSBORG og hans Hustru LOUISE, født PRINSESSE AF HESSEN. Udgivet paa Hundredaarsdagen for Kong Christian IX'^ Fødsel TRYKT SOM MANUSKRIPT i* ^a'* Xj: GYLDENDALSKE BOGHANDEL MCMXVIII

8 SALGSINDTÆGTEN TILFALDER DIAKONISSESTIFTELSEN H. H. TRIEI.BS BOGTRTKKERI. KØBENRATN

9 I Anledning af FORTALE mine Bedsteforældres Guldbryllup den 26. Maj 1892 havde Prins Hans forfattet en Levnedsskildring paa Tysk af Brudgommens Forældre, bygget paa nogle af dem selv optegnede Erindringer tilligemed mangfoldige Breve og andre Efterretninger, bevarede i Familiearkivet paa Glyksborg. Af denne Levnedsskildring foretog jeg faa Aar efter, paa min Bedstefaders Tilskyndelse, nogle Uddrag, og det er disse, som, senere gennemsete, nu fremlægges paa Hundredaarsdagen for min Bedstefaders Fødsel. AMALIENBORG, April 1918.

10

11 I Frederik Vilhelm Paul Leopold, eneste Søn af Hertug Frederik Carl Ludvig af Slesvig-Holsten- Sønderborg-Beck*), blev født 4. Januar 1785 paa Lindenau i kort Afstand fra Konigsberg i Preussen. Om Vinteren boede han paa Charlottenthal. Han gennemgik en streng Opdragelse af 4 Hovmestre efter Tur. I 1794 sendtes han til Pannwitz, hvor Hr. V. Negelein tilsaa hans Opdragelse. I 1796 vendte han hjem til Konigsberg i Anledning af Søstrene Frederikes og Henriettes Konfirmation. I Sommeren 1798 rejste han med sin Moder til Leipzig og derfra til Brandenborg, hvor han anbragtes i Ridder-Akademiet; dettes Forstander Arnold behandlede den linge Prins med stor Venlighed, og tilfreds med Forholdene forblev han her til I 1803 paabegyndte han med Flid Studierne i Leipzig. *) Huset Sønderborg er en Sidegren af det danske Kongehus og nedstammede fra Kong Frederik Ils yngre Broder, Hertug Hans den Yngre af Sønderborg Det sonderborgske Hertughus havde delt sig i mange Linier, men i Slutningen af det 18. Aarhundrede vare de alle uddøde, ene med Undtagelse af Hertugerne af Augustenborg og Hertugerne af Beck. 1

12 II Hans Søster Henriettes pludselige Død den 29. November 1803 lettede ham Udførelsen af den alt forud fattede Beslutning at gaa i dansk Tjeneste. Den 29. Januar 1803 udnævntes han af Christian VII til Ritmester å la suite i Kavalleriet, og den 17. Februar 1804 udnævntes han til sin store Glæde til Ritmester i Hestgarden, men fortsatte desuagtet sine Studier til August Han tog til Lindenau for at besøge sin Fader og rejste med denne i September over Danzig og Stettin til København. Indtil Midten af Oktober bleve de i Besøg paa Ludwigslust hos Hertug Frederik Frants af Mecklenborg, hvor de traf Prins Christian, senere Christian VIII, der lige var 18 Aar og forlovet med Prinsesse Charlotte Frederike; derfra toge de til Louisenlund, hvor han gjorde Bekendtskab med Landgrev Carl af Hessens Datter Louise, hvem han senere ægtede. Efter et Besøg paa Glyksborg rejste de over Gravensten til København, hvor de indtraf kort før Høstmanøvrerne endte. Allerede den næste Dag havde de Foretræde hos Christian VII paa Frederiksberg Slot. I København gjorde Prinsen Bekendtskab med sin Chef Major F. Blucher. Prinsen fik Ophold paa Landkadetakademiet, men han var i Vinteren en Del skrantende paa Grund af de forandrede Forhold og kom sig først paa Eksercerskolen 1805.

13 III Aaret 1805 med sine Krigsbegivenheder nødte den danske Regering til at holde Tropper i Holsten under General Ewalds Kommando. Prinsen, der ønskede større Virksomhed, ansøgte om Forflyttelse og forsattes til Livregiment Dragoner, der hørte til Grænse- Kordonen. Prinsen kom under Kaptajn Lange og fik Kvarter paa Slottet Trittau, havende Inspektion over et lille Dragondetachement her samt to andre i Sprenge og Reinbeck. Vinteren forløb rolig, kun afbrudt af Selskabelighed. Begivenhederne i Tyskland, som særlig Bernadottes Marsch og Austerlitz- Slaget foraarsagede, interesserede Prinsen i høj Grad, og medens Preussens Krig imod Frankrig udviklede sig i 1806, tænkte han paa at gaa i preussisk Tjeneste, men han fulgte sin Faders Raad og bedre Indsigt og blev i dansk Tjeneste, og da han ved Kaptajn Langes Bortkommando overtog dennes Virksomhed, følte han sig ikke blot smigret, men ogsaa glad og tilfredsstillet. General Ewald fandt den 21aarige Prins for ung, men han røgtede sin Gerning vel efler behørig Instruktion. Denne Periode kaldte han»sin egenthge første Fændrikstid«og følte sig ogsaa glad ved under denne at faa Lejlighed til at besøge sin Grandtante Fyrstinde Bariatinsky i Altona.

14 IV De sørgelige Krigsbegivenheder med England i 1807 var han for langt borte til at følge som Øjenvidne, om end han paa Afstand blev noget delagtig i Begivenhederne, idet General Ewalds Korps skulde overføres til Sjælland. Saaledes blev han med sin Eskadron under Major Thienen i et rædsomt Vejr den 5. Oktober Kl. 10 Aften fra Burg sat over til Lolland, som først naaedes Kl. 1. Hestene vare efterladte, da det var Bestemmelsen at remontere paa Lolland. Forholdene her vare i Uorden. General Castenschiolds Korps, hvortil de skulde melde sig, var opløst, og Generalen selv opholdt sig paa Nebøllegaard paa Falster, saaledes at de i Stedet for at deltage i Operationerne paa Sjælland laa i Maribo, indtil Englænderne i Henhold til Kapitulationen af 7. September vare dragne bort. Derefter boede Prinsen paa Falster hos Provst Grundtvig og deltog en hel Del i Selskabeligheden. Paa dette Tidspunkt fik han sin egen Eskadron tildelt, hvad han, kun 22 Aar gammel, følte sig meget glad og stolt ved. Det spændte Forhold til Sverrig udartede til, at Krigen erklæredes den 29. Februar Prinsen laa da i Kvarter i Hillerød paa Frederiksborg Slot, og i Vinterens Løb besøgte han Fredensborg en Del. Prinsen forsattes atter til Hestgarden som Second- Chef for 2. Eskadron (Garden kommanderedes den-

15 gang af Greve Schmettau) og beboede sin gamle Lejlighed paa Landkadetakademiet, hvor han samtidig benyttede Tiden til at fylde Hullerne i sin Uddannelse, men heller ikke forsømte Selskabslivet og da særlig ikke den unge Prins Christians (Chr. VIII) og Prinsesse Charlotte Frederikes Hus. Forholdene gjorde, at et fransk Korps rykkede ind i Landet, og den unge Prins fik bl. a. Lejlighed til at hilse paa Bernadotte, da denne, kommende fra Odense, havde Foretræde hos Frederik VI; kort forud var Christian VII død i Rendsborg. Som bekendt nølede Franskmændene med at forcere Landgangen ved at gaa over Isen, og hele Planen maatte opgives, saa at Prinsen forgæves havde rustet sig personligt til den forestaaende Kampagne ved at anskaffe sig Pelsværk og Kort over det sydlige Sverrig. I Norge hengik Aaret 1808 med Rustninger, endskønt Prins Christian August af Augustenborg havde haft flere ærefulde Fægtninger. I Sommeren 1808 gjorde Spanierne Oprør, en ulykkelig Begivenhed, der drog større Følger med sig. Paa denne Tid fik Prinsen Koldfeber og flyttede paa Kongens Opfordring til Fredensborg, men var om Efteraaret saa vel, at han i København kunde overvære Prins Frederiks (Fr. VII) Daab. De alvorlige Tider tilskyndede Prin-

16 sen til at studere Krigsvidenskab og Historie, hvad der førte til det Resultat, at han i Januar 1809 i sit 24. Aar udnævntes til Major i Generalstaben, hvis Chef dengang var General Wegener. Prinsen omtaler paa dette Sted i sine Erindringer de Tildragelser, som vedrører Frederik VI's Forhold til den svenske Regering samt de dermed følgende Underhandlinger angaaende Prins Christian August af Augustenborgs Valg til Tronfølger, endvidere dennes tidlige Død og hvorledes hans Broder Hertugen af Augustenborg blev forhindret i at modtage Valget og næsten blev holdt som Fange paa Als. VI Aaret 1809 bragte nye Storme over Europa, men lettede paa den anden Side Danmark for det trykkende Besøg af de franske Tropper under Marschal Bernadotte, som til ingen Nytte havde ligget her i Landet. Paa Grund af Begivenhederne i Tyskland sendtes i April Tropper til Slesvig under General Ewalds Kommando, og hertil sluttede Prins Vilhelm sig. Efter Ankomsten den 2. April fik Prinsen Logi i det Miillerske Hus i Friedrichsberg samt en venlig Modtagelse hos den kommanderende General, Statholderen Landgrev Carl af Hessen. Med General Ewald foretog han Rekognosceringsrejser over Frederiksstad og Tønningen omtrent paa samme Tid,

17 som den preussiske Major Schill vovede sit dristige Koup i Ryggen paa Franskmændene, saa at General Ewald paa Grund af Forbundet med Frankrig blev beordret til i Mecklenborg at forene sig med den hollandske General Gratien, og efter Indbydelse af Ewald stødte Prinsen til i Rostock. Den 29. Maj gjorde Prinsen Gratiens Bekendtskab, men fandt ham usympatisk. slaaet, Efter 3 Dages Forløb blev Schills Korps og han selv faldt, hvorefter Ewalds Korps den 2. Juni fik Ordre til at tiltræde Hjemmarschen. I en kgl. Armebefaling af 16. Juni rostes Korpsets Optræden, og Prinsen modtog kort efter Ridderkorset samt den hollandske Union-Ordens Ridderkors og Kommandørkorset af Æreslegionen. Fra denne Periode omtaler Prinsen et kort Besøg hos Grev Moltke paa Godset Wolde i Mecklenborg, hvor han fandt en venlig Modtagelse, samt nogle raske Kantonnementsdage i Oldesloe, hvorfra han atter vendte tilbage til Standkvarteret i Slesvig. En hyppig Gæst var han hos Landgreven paa Louisenlund, hvor han traf Kongen og Dronningen, der indtil Oktober 1809 opholdt sig i Kiel. Hans Tilbøjelighed for Prinsesse Louise førte til, at Forlovelsen kom i Stand den 27. November 1809; to Dage senere rejste han til København, hvor Kongeparret modtog ham med megen Kærlighed. I December vendte han tilbage til Gottorp, hvor Brylluppet fejredes i al Stilhed den 26. Januar 1810; Vielsen forrettedes af Ge-

18 8 neralsuperintendent Adler, der senere døbte alle hans 10 Børn. Kongen overrakte ham gennem Bruden Kommandørkorset af Dannebroge. VII Prinsesse Louise Caroline af Hessen var født den 28. September 1789 som yngste Datter af Landgreve Carl af Hessen. Denne, som var født den 19. December 1744, var allerede i sit tolvte Aar kommen til Danmark, hvor han siden forblev og opnaaede de højeste Stillinger. Lige efter Christian VII's Tronbestigelse ægtede han dennes yngste Søster Prinsesse Louise; i 1796 blev han Statholder i Slesvig og Holsten og tog Bolig paa Louisenlund. Et nyt Baand knyttedes mellem Landgreven og det danske Kongehus, da Kronprins Frederik 1790 ægtede hans ældste Datter Marie Sophie Frederike. Ved sit ovenomtalte Giftermaal blev Prins Vilhelm altsaa Svoger til Kong Frederik VI. VIII Prinsessen vandt sin Mands fulde Kærlighed og alles Hengivenhed, der kom i Berøring med hende, ved sit naturlige Væsen. Af hendes langt senere nedskrevne Erindringer erfarer man, at hun i den første Del af sin Barndom blev forkælet, dels af Moderen, dels af Frk. Sch5nfeldt, hvilken sidste gjorde hende

19 9 led og ked af hendes fyrstelige Fødsel. Først i 1800 gennem Frk. Lindloffs sunde Metode udviklede hun sig saavel paa Legeme som paa Sjæl. En meget intim Ungdomsveninde havde hun i den jævnaldrende Grevinde Julchen Lynar, som Døden bortrev i 1810, og hun bibeholdt en rørende Kærlighed til den afdødes eneste Barn og Datter. Ungdommen hengled let og sorgfrit, I 1805 den 8. Maj konfirmeredes hun af Generalsuperintendent Adler. Den paafølgende Sommer var hendes Onkel Landgrev Frederik med sin Søn Prins Vilhelm i Besøg paa Louisenlund. I 1806 skal det ifølge samme nedskrevne Erindringer være gaaet livligt til i Slesvig, efter at mange fyrstelige Personer særlig efter Slaget ved Jena vare flygtede herop. I 1808 rejste Prinsessen til Kiel med sine Forældre for at overvære Frederik VI's Datter Vilhelmines Daab; hun omtaler ogsaa et Sammentræf med Bernadotte og berører den under denne Periode henhørende dansk-franske AlHance. I Foraaret 1809 kom ifølge hendes Erindringer den unge Prins af Holsten-Beck tillige med General Ewald jævnlig som Gæst til Slesvig, indtil de i Maj droge til Stralsund; siden fortsattes Besøgene paa Louisenlund, og Talen om en mulig Forlovelse kom allerede i Gang, skønt Prinsessen ikke turde haabe derpaa. Den 16. November tog den landgrevelige Familie til Gottorp, og kort efter skulde Prinsen af Holsten-Beck rejse til København. Den 27. No-

20 10 vember om Formiddagen henvendte Prinsen sig til Landgreven om Prinsessens Haand, og da han havde vmidet saa stort Indpas i hendes Hjem, vare alle glade over den endelige Løsning. Den 29. November rejste Prinsen til København og kom først den 17. December tilbage til Gottorp, hvor Deklarationen fandt Sted den 19. December. Forlovelsestiden hengled for begge paa en behagelig Maade, og allerede den 26. Januar 1810 fandt som sagt Brylluppet Sted. Vinteren tilbragte det unge Par paa Gottorp i al Stilhed, og den paafølgende Sommer gjorde de fra Louisenlund den første Rejse til Kiel, hvor de traf sammen med Prinsens Forældre. Prinsen havde da i 6 Aar ikke set sin Moder, ej heller sin Fader, saa at Gensynet blev meget hjerteligt. I et Par Maaneder forbleve de sammen paa Louisenlund. I Efteraaret den 23. Oktober 1810 fødte Prinsessen en Datter, som ved Daaben fik Navnet Marie Louise Frederike. Kort efter aflagde Sverrigs Kronprins Bernadotte et længere Besøg paa Gottorp, hvortil hans Hustru senere indtraf. IX Prinsen omtaler dernæst de Forstyrrelser, som Gustaf IV Adolf efter sin Afsættelse foraarsagede i Tønningen, og hvorledes han selv sendtes til ham fra Kongen for at formaa ham til at rejse til Tyskland. Denne Rejse foretog Prinsen fra Louisenlund

21 11 den 28. Juli 1811 og indsendte en nøjagtig Rapport til Frederik VI angaaende Gustaf IV's Opfattelse af Begivenhederne og Ønske om at forblive i Landet som dansk Undersaat, samt en detailleret Fremstilling af dennes Liv og Personlighed, endelig en Bøn til Frederik VI om at støtte hans Skilsmisse. X Den 9. Oktober 1811 fik Prinsessen atter en Datter, ved Daaben kaldet Frederike Caroline Juliane. Den 15. Januar 1812 gjorde Kongen Prinsen til Storkors af Daninebroge, den 19. April til Dannebrogsmand og den 19. December til Elefant-Ridder. Aaret 1812 med de store europæiske Begivenheder og med de franske Armeers Indfald i Rusland forøgede de Vanskeligheder, i hvilke Danmark siden 1807 havde befundet sig. Ifølge en den 7. Marts 1812 afsluttet Konvention med Frankrig oprettedes en mobil Division i Holsten under General Ewald, hvortil Prinsen kommanderedes som Stabschef. Det var første Gang, Ægteparret var adskilt, og Prinsessen tog sig det saa nær, at han i 1813 for hendes Skyld søgte sin Afsked fra Divisionen og vendte tilbage til Louisenlund. I Januar 1813 naaede de stadigt daarligere Efterretninger om Franskmændenes Nederlag i Rusland til København og virkede her lige saa forbitrende

22 12 mod Frankrig som i Tyskland, hvor allerede flere havde begyndt paa aabenlys Opstand. Men Situationen var vanskeligere for os at klare som allieret, hvorfor Kongen søgte Neutralitet og erklærede sig villig til at slutte Fred med England. Han undlod dog at underrette General Ewald om sine nye Planer, hvorfor denne støttede den franske Kommandant Carra St. Cyr under Urolighederne i Hamborg den 24. Februar og først herefter fik Kongens Ordre dateret 23. Februar. General Ewald søgte at retfærdiggøre sig og endte med at trække sig tilbage paa Grund af Svagelighed, General Wegener. overgivende Kommandoen til Russerne rykkede stadig sejrende frem, og da de fra Berlin havde sikret sig den højre Elb-Bred, sendtes Prins Vilhelm, som den 26. Februar var udnævnt til Oberstløjtnant i Rytteriet, til Bergedorf til Oberstløjtnant Benkendorf. Han førtes derfra til Russerchefen Oberst Tettenborn for om muligt at naa til en venlig Forstaaelse, hvad der ogsaa opnaaedes ved Imødekommenhed fra begge Sider. Den 18. Marts holdt Tettenborn Indtog i Hamborg med sine Kosakker og modtoges med Begejstring af Befolkningen. Underhandlingerne fortsattes, idet Kongen, holdende paa sin Neutralitet, søgte en gunstig Lejlighed til at komme med i den store Koalition mod Frankrig for om muligt herigennem at kunne opnaa visse Fordele; han var personlig vis paa et gunstigt Udfald,

23 13 og den mobile Division havde allerede sluttet Fællesskab med Russerne mod Franskmændene, da Alt strandede paa de strenge Betingelser, England satte, nemlig Afstaaelsen af Norge. Frederik VI blev saa af Forholdene tvungen til at forny Alliancen med Frankrig, der, om end Lykken en kort Tid tilsmilede de franske Vaaben, dog bragte Danmark ind i en fuldstændig isoleret Stilling med alle Stormagter og nærmeste Naboer som Fjender. Situationen blev ikke bedre ved, at General Haffner vægrede sig ved at oversende den franske Marschal et Brev, skrevet af General Wegener i Henhold til den af Kongen signerede Ordre, hvorfor begge foreløbig fjernedes. Da Prinsen skulde have været Brevbringeren, blev han ogsaa blandet ind i Sagen, men ved Kongens Imødekommenhed led han ikke direkte noget ved den almindelige Misstemning; han ansøgte dog om at forflyttes fra de vanskelige Forhold ved Mobil-Divisionen og ansattes ved sin Svigerfaders Stab som Chef for denne. Disse Modgangsdage toge svært paa den 28aarige Prins, og det mærkelige var, at han aldrig har omtalt disse Tildragelser overfor sine Børn. XI Nogle Maaneder efter Prinsens Tilbagekomst til Louisenlund fødte Prinsessen sin første Søn den 30.

24 14 September 1813, ved Daaben kaldet Carl, til stor Glæde for hele Familien. I Slutningen af November vare de forenede Svenskere og Russere allerede i Nærheden af Rendsborg. Prinsen havde nogle Rekognosceringsture at udføre, men ellers intet under Vaabenstilstanden, der blev forlænget til den 5. Januar. Den 4. Januar 1814 indskibede Prinsen sig for i Middelfart at støde til Kongen, som her imidlertid havde samlet Tropperne. Prinsessen efterlodes hos sin Moder paa Gottorp, hvor Kosakkerne allerede den 5. om Natten indfandt sig for at undersøge de i Slottet værende Magasiner, uden at de forulempede nogen af Beboerne. Den 26. Januar genforenedes det prinselige Par, og dermed var den sørgelige Tid til Ende. Af Krigsbegivenhedernes Gang skal blot anføres, at Landgreve Carls Søn, Frederik af Hessen, Prinsens Svoger, fik Overkommandoen over den danske Mobil-Division. Carl Johan, der særlig havde Tanken om at vinde Norge ved Kampe i Holsten, vendte sig mod Danmark. Prinsen af Hessen satte alt ind paa at komme til Rendsborg, hvilkel ogsaa lykkedes ved den heldige Træfning ved Sehested den 10. December Prinsen af Holsten-Beck, der var attacheret sin Svigerfaders Stab, sendtes til Rendsborg for at lede Forsvaret af Byen og for at afvise Kosakpatrouiller. Vaabenstilstanden med Sverrig kom nu i Stand, men Rustningerne fortsattes desuagtet.

25 15 Den ovennævnte Situation, at Frederik VI samler Armeen paa Fyen, indtræder nu; efter Kongens Ønske indtraf Landgreven og Prinsen af Holsten-Beck paa Fyen og fulgte saa Kongen. De vare begge tilstede hos ham og bleve Vidner til Underskrivelsen af den sørgelige Fred i Kiel den 14. Januar 1814, hvorved Kongen afstod Norge til Sverrig, og ligeledes da han indtraadte i Koalitionen mod Frankrig og lovede at stille Mand til Disposition. Prins Christians Optræden i Norge tvang Kongen til at mobilisere paa Fyen, i Jylland og i Hertugdømmerne for at kunne være forberedt paa et Angreb fra Sverrig, og i Spidsen for disse Tropper stilledes Prins Frederik af Hessen og under ham Prinsen af Holsten-Beck, der i den Anledning indfandt sig i Rendsborg, glad over igen at have faaet en aktiv Virksomhed, hvilket man særlig kan læse i hans private Breve til Landgreven. Om sine Rekognosceringsrejser under vore Troppers stadige Tilbagegang samt om de slet organiserede Forplej ningsforhold udtaler Prinsen sig i Breve fra Rendsborg daterede i Juni og Juli 1814, hvoraf det fremgaar, hvor klar hans personlige Opfattelsesevne var. I Norge havde Prins Christian tvungen af Omstændighederne nedlagt Norges Krone og derved bilagt Fjendtlighederne med Sverrig og Rusland. Den 12. August tiltraadte England Ratifikationen af Kieler- Freden. Den 26. August sluttedes Fred med Preussen,

26 16 og for endelig at opnaa det samme med Rusland rejste Frederik VI personlig den 5. September til Wien for ved Kongressen at tale sin egen Sag. XII Prinsen af Holsten-Beck tog imidlertid tilbage til Rendsborg og indtraf i Juli med sin Familie til Louisenlund, hvor han forblev, indtil han i September af Kongen fik Befaling til at rejse til Wien og undervejs søge at træffe sammen med Kejser Alexander for om mulig, ved Overrækkelse af en Haandskrivelse fra Frederik VI, at stemme ham mildere inden hans Ankomst til Wien ; derefter skulde Prinsen slutte sig til Kongens Følge under dennes Ophold i Wien. Den Tillid, som Frederik VI herved viste Prinsen, glædede ham i høj Grad, og fra denne Periode findes der meget udførlige Optegnelser vedrørende saavel Forhandlingernes Gang som de Personligheder, han fik Lejlighed til at trætte sammen med. Efter en tung Afsked fra sin Familie rejste Prinsen, saaledes at han den 8. September var i Berlin og fortsatte over Dresden og Prag til Brunn, hvor han ankom den 16. September. Kejser Alexander kom først den 23. September; uagtet den almindelige Konfusion opnaaede Prinsen dog Foretræde hos Kejseren, overbragte ham personlig Kongens Brev samt fik udtalt sig for ham, saa at han mente at

27 HERTUG VILHELM AK GLYKSBOUG EFTER ET SAMTIDIGT LITOGRAFI

28

29 17 have opnaaet, at Kejseren var bleven gunstigt stemt. Derefter fortsatte Prinsen sin Rejse til Wien. Af hans Breve herfra mærkes, at han nærer Sympati for Kejser Frants, medens han med sj^nlig Uvilje omtaler Kejser Alexander; man hører, hvorledes Frederik VI viser ham den Ære altid at have ham hos sig, og han roser i høj Grad Kongens Optræden, uden hvilken Danmarks Tilstedeværelse neppe var bleven respekteret. De følgende Breve udtale afvekslende Haab og Skuffelse under det politiske Virvar ved Kongressen. Den 23. Oktober fødte Prinsessen sin anden Søn, Frederik, hvilken Efterretning glædede Hertugen meget og, som man mærker, knyttede hans Tanker og Længsler mere til og efter Gottorp. Som Bevis paa, hvorledes man bedømte de forskellige fyrstelige Personligheder, anførte han: Kongen af Danmark tænker for alle; Kejseren af Rusland elsker for alle; Kongen af Preussen tier for alle; Kongen af Bayern taler for alle; Kongen af Wurtemberg spiser for alle. Brevet af 18. November indeholder den lykkelige Efterretning om Fredsunderskrifterne den 16. November mellem Danmark og Rusland. Brevet af 25. November omhandler, hvorledes Diskussionen om Landenes Fordeling føres, og hvorledes Forholdet mellem Fyrsterne bliver mere spændt. Under 13. December ses Udsigterne til Afslutning paa Kongressen endnu temmelig Qerntlig- 2

30 18 gende, men Prinsen haaber dog paa i Januar at kunne være hjemme. Brevene af 9. og 23. Januar 1815 omhandle de fortsatte ForhandHnger, og under den 20. Februar hedder det, at Udsigterne for Afslutningen endnu ikke ere til at overse. Imidlertid gav Kongen Prinsen Tilladelse til at rejse til Italien, men 3 Uger efter havde Napoleon forladt Elba, og da han erfarede denne Nyhed, vendte han straks tilbage til Kongen i Wien. Den 16. April meddeler han Landgreven, at Kongen paa Officerskorpset i Rendsborgs Bøn har udnævnt ham til Oberst og Chef for det oldenborgske Regiment. Den 13. Maj underretter Prinsen Landgreven om, at Kongen har besluttet at forlade Wien. Den 23. Maj gensaa han endelig sin Familie i Louisenlund, og den 24. Maj kom Kongen til Gottorp, hvorfra han efter en begejstret Modtagelse den 26. Maj rejste til København. Napoleons Tilsynekomst afbrød enhver Uenighed paa Kongressen, og den 13. Maj lovede samtlige Fyrster hinanden at staa fast mod Napoleon, og Frederik VI gik ind paa at slutte sig med Mand til de AlHerede. Den 19. Juni udstedtes en Parolbefaling, ifølge hvilken Prinsen af Hessen fik Overkommandoen over dette Korps for i Nederlandene at støde til Wellingtons engelske Hær. Korpset kom kun til Bremen, da Waterloo-Slaget havde gjort Ende paa Krigen, og vendte i November tilbage til Holsten.

31 19 Det oldenborgske Regiment, hvis Chef Prinsen af Holsten-Beck var, var ogsaa tildelt dette Korps, saaledes at Opholdet for Prinsen paa Louisenlund kun blev af meget kort Varighed, da han allerede i Juli forlod Rendsborg. Den 21. August mødtes Prinsen og Prinsessen i Bremen, hvortil Prinsen begav sig fra sit Kvarter. Prinsessen beklagede kun, om end det havde været en Slags Feltliv, at Besøget havde varet saa kort, 4 5 Dage. Imidlertid blev Freden endelig sluttet den 20. November 1815, og da det oldenborgske Regiment ikke skulde deltage i den lange Okkupation i 5 Aar, marscherede det hjem; og Prinsen indtraf efter 14 Maaneders Fraværelse, fraregnet den Maanedstid efter Wienerrejsen, i Slutningen af November atter til den huslige Arne paa Gottorp. XIII Forandringer i Prinsens vanlige Liv bragte Regimentchefs-Posten ikke; om Sommeren beboedes stadig Louisenlund og om Vinteren Gottorp; i Rendsborg havde Prinsen en Lejlighed, hvor han højt regnet kun forblev 2 Dage om Ugen for at besørge Tjenestesager, saaledes at han for det meste var hjemme, fraregnet Efteraarsmanøvrerne. Den 5. Januar 1816 fik Prinsen paa Gottorp pludselig Underretning om, at hans Fader var meget syg, ramt af et Slagtilfælde, og rejste derfor til ham i

32 Wellingsbuttel. 20 Om end Hertugen endnu levede nogle Maaneder, var han dog svækket saavel aandeligt som legemligt og døde under et nyt Slagtilfælde den 24. Marts. Da Faderens Papirer ved tilstødte ulykkelige Omstændigheder forefandtes i den største Uorden, havde den nye Hertug en meget vanskelig Tid, inden Forholdene ved Arven og Betaling af Kreditorerne kom i Orden. Sin Moder støttede han i disse tunge Aar som en kærlig Søn og fik hende endehg til at flytte til det i Nærheden af Gottorp liggende, siden forsvundne Bjelkeske Palais, hvor hun forblev til sin Død. Den 10. April 1816 fødte Hertuginden paa Gottorp sin 3. Søn, ved Daaben kaldet Vilhelm. I 1817 gæstede Kongen og Dronningen Louisenlund under deres Rejse til Slesvig, og fra den Tid stammer det Billede, der forestiller en Karruselridning, hvori saavel Kongen som Hertugen deltog. Hertuginden var en kærlig og opofrende Moder, og særlig laa Børnenes Religionsundervisning hende paa Hjerte, hvorfor hun personlig gennemgik Begyndelsesgrundene heri med dem alle. I 1818 blev Hertugen udnævnt til Generalmajor, en Charge, han beholdt til sin Død. Den 8. April fødte Hertuginden igen en Søn, kaldet Christian, hvem Prins Christian, senere Christian VHI, holdt over Daaben. I Sommerens Løb besøgte Kongen og Dronningen atter Louisenlund, og i Juh rejste Hertugen til Paris for hos sin Svoger Prins Frederik

33 21 af Hesseii at tilse vore Tropper, der laa der, saavelsom de fremmede Magters Okkupationsarmeer. Den 20. August ankom han og beretter i sit første Brev om sit Besøg hos Louis XVIII, og i de efterfølgende omtaler han Ludvigsdagen og de liermed følgende Fester i Versailles, som han bivaanede, samt alt hvad der har vakt hans Opmærksomhed. Den 8. September rejste han til Lewarde for at overvære Manøvrerne mellem de danske, engelske, hannoveranske og sachsiske Tropper. Den 11. overværede han Russernes Manøvrer ved Maubeuge, og den 12. tiltraadte han Hjemrejsen over Cassel; fra Frankfurt besøgte han Kurfyrsten af Hessen i Wilhelmsbad, hvor han traf sin Svigerfader, og den 27. September ankom han til Louisenlund efter at have mødt sin Hustru samme Formiddag i Rendsborg. I Sommeren 1819 ledsagede Hertugen sin Svigerfader til Cassel; paa en Afstikker til Ems traf han Prins Christian og Prinsesse Caroline Amalie, som opholdt sig der. Prinsessen skulde bruge en Druekur, og Prins Christian og Hertugen bleve enige om al benytte denne Tid til i Fællesskab at rejse til Schweiz. I Frankfurt traf de Landgreve Frederik med hans 3 Døtre, af hvilke den ældste Prinsesse Louise gjorde et godt Indtryk paa ham. Rejsen begyndte den 6. September, og Brevene til Hertuginden viser, hvor meget den interesserede ham og da særlig Opholdet i Genf; ligeledes omtaler han, hvorledes han har

34 22 søgt en Opdrager til sine Sønner, som han mener engang i Fremtiden at kunne bruge. I Oktober naaede han igen Cassel, hvor han skiltes fra Prins Christian for atter at besøge sin Svigerfader, og i Slutningen af Oktober indtraf han i sit Hjem. XIV I Sommeren 1820 foretog Hertugen og Hertuginden i Fællesskab en fornøjelig Udflugt fra Louisenlund til Bothkamp i Holsten, som en Hr. von Bulow ejede. Den 18. November fødte Hertuginden sin 3. Datter Louise, der særlig blev hende til Trøst, da de ældre Døtre senere forlode hende. I Sommeren 1821 gjorde Enkehertuginden en Rejse til Schlesien, og Hertugen besluttede at gøre en forceret Rejse til Berlin for at overraske sin Moder; han skulde nemlig være tilbage i Anledning af en stedfindende Revue. I Slutningen af Juli rejste Hertugen paa nogle Uger til København, hvorfra der atter findes en Del Breve, som omhandle Besøg hos Kongen paa Frederiksberg og hos Prins Christian paa Sorgenfri samt en Del private Steder. Efter paa Hjemrejsen at have aflagt Besøg fra Nyborg paa Juelsberg samt paa Augustenborg ankommer han den 20. August til Louisenlund. I Sommeren 1822 rejste Hertugen atter til København for at bivaane Manøvrerne og Revuen, og fra denne Rejse findes ogsaa dagboglignende Breve.

35 23 Manøvrerne holdtes som Regel saaledes, at Kongen førte det ene Parti og en af Prinserne det andet. Den 10. Oktober afsluttedes med en saakaldt Dyrehavemanøvre; derefter tilbragte Hertugen en 8 Dage paa Jagtture med Prins Christian og vendte saa i de første Dage af November hjem til Gottorp. Her var imidlertid Søsteren Prinsesse Frederike indtruffen, med hvem der tilbragtes en fornøjelig og behagelig Vinter særlig med Kaneture over Isen paa Slien til Louisenlund. Prinsessen forblev hos sin Moder med sine Døtre endnu den paafølgende Sommer. XV I det næstfølgende er indflettet nogle af Prinsesse Frederikes Optegnelser, af hvilke jeg kun vil anføre, at hun var født den 13. December 1780 i Stargardt i Pommern, hvor hendes Fader den Gang laa i Garnison. Hun rejste en Del med sine Forældre og traf i Schlesien Friherre von Richthofen, som hun ægtede i Februar 1800 og med hvem hun havde 7 Rørn, af hvilke de tre døde som smaa. I Februar 1808 døde hendes Mand af Rrystsyge. Efter at have rejst sig noget efter det Knæk, Sorgen havde foraarsaget, levede hun kun for sine Rørn. Hun var meget religiøs og havde som Følge heraf haabet paa større Trøst i den katolske Kirke, som hun derfor i c. 20 Aar bekendte sig til, indtil hun atter gik over til den evangeliske Kirke, i hvis Skød hun den 19. Januar

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken.

Kong Frederik IX og dronning Ingrid, tidligere svensk prinsesse, blev den 24. maj 1935 også viet i Storkirken. 63 år 30. april 2009 Kong Carl XVI Gustaf Tekst og fotos af Per Brunsgård, Tim. Den svenske konge, Carl Gustaf, født 30. april 1946 fyldte 30. april 2009, 63 år. Fødselaren blev fejret på det kongelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013

Troels-Lund. Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 Troels-Lund Christian d. 4 s Fødsel og dåb SFA-89 2013 CHRISTIAN DEN FJERDES FØDSEL OG DAÅB FØDSEL i FREDERIK den Anden 1 og Dronning Sophia havde allerede været gift i flere Aar, men endnu var deres Ægteskab

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Napoleons historie fortalt med mønter

Napoleons historie fortalt med mønter Napoleons historie fortalt med mønter Af Franck Petersson. rigs mest kendte konge, Louis XIV. Napoleons far var af lavadelen, og Napoleon var nr. 4 i en børnefl ok på 11, hvoraf tre døde som små. Heraf

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

I Dronningen og hendes efterkommere

I Dronningen og hendes efterkommere 1. I Dronningen og hendes efterkommere 3 I Dronningen og hendes efterkommere 1. Margrethe II, Danmarks Dronning. Født den 16. april 1940 på Amalienborg, København, Danmark. Bor på Amalienborg, København.

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag

Prædiken til Kristi Himmelfartsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo

Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Hvorfor måtte Danmark afstå Norge til Sverige i 1814? Michael Bregnsbo Dansketideneller 400-årsnatten 1380-1814 Union 1380: Valdemar Atterdag, konge af Danmark, død 1375. Valdemars datter: Margrethe, gift

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. )

( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske eller forstørre m.m. ) Avisartikler om blikkenslagermester Chr. Olsen i Vejen fra Folkebladet 14. maj 1943, Tidens Tegn 13. maj 1948, Folkebladet 13. maj 1948 og 11. februar 1950 ( Benyt værktøjsliniens knapper til at formindske

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

En lus mellem to negle

En lus mellem to negle Henning S0by Andersen En lus mellem to negle Dansk-norsk neutralitetspolitik 1801-1807 ODENSE UNIVERSITETSFÖRLAG Indhold Forord 11 Indledning 13 I Beslutningstagerne og beslutningsprocessen i Danmark 1801-1807

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN "1

1.4.4 JENS HANSEN. Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen. Eva Kristensen Marts udgave JENS HANSEN 1 JENS HANSEN Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Jens Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS HANSEN "1 Jens Hansen *1825-1915 blev født den 25. marts 1825 i Veirup i Vium sogn, blev døbt

Læs mere